Det er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon.

Transkript

1 10/12/2018 RADON Det har siden 2010 været lovpligtigt at sikre huse mod radon, som er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden. En høj koncentration i indeluften øger risikoen for lungekræft, og radon er derfor en sundhedsmæssig risiko der kan og skal elimineres. Er boligen isoleret med Leca letklinker, vil det, takket være de mange lufthuller i og iblandt de små porøse korn, være muligt at skabe et undertryk under gulvet, som tilbageholder den radonholdige luft, så den ikke trænger op i boligen. Et radonsug kan herefter lede det meste af den skadelige luft væk fra huset, ved at suge den ud af husets isoleringslag. Det er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon. Der findes i dag løsninger, der både reducerer risikoen for radon i boliger og kan afhjælpe, hvis koncentrationen bliver for høj. Disse indebærer at man: 1. Trykudligner lufttrykket under gulvet mod jorden

2 2. Har en tæt konstruktion mod jorden 3. Ventilerer bygningen regelmæssigt Leca coated som isoleringslag er en af de løsninger, der imødekommer disse krav. HVAD ER RADON? Radon er en radioaktiv luftart, der findes naturligt i jorden og som udsender sundhedsskadelig stråling. Radon kan ikke ses, lugtes eller smages og fremkalder ikke bivirkninger, man kan føle med det samme. Alligevel berører radon mange danskere. Det er vigtigt, at der tages forebyggende foranstaltninger, så radon ikke trænger ind i bygninger og, hvis dette ikke helt kan undgås, at indtrængningen begrænses mest muligt gennem naturlig eller mekanisk ventilation. Radon kan trænge ind i en bygning gennem revner og sprækker i konstruktioner der vender mod jord, fordi lufttrykket ofte er lavere inde i bygningen end i jorden. Med andre ord er der undertryk i bygningen og derfor 'suges' radonen ind i bygningen. Der er således altid mere radon i indeluften end i udeluften, og jo mere radon der er i indeluften, jo større er risikoen for lungekræft. Derfor er enhver reduktion en fordel.

3 Radonproblemet er især knyttet til rum med gulve direkte mod jord, hvilket vil sige i kældre eller i stueetagen i huse med terrændæk. Et suglag af Leca coated til trykudligning under boligen, anbefales af Leca Danmark A/S, som den bedste radonløsning. Reglerne betyder, at rådgiveren har ansvar for, at bygningen projekteres radonsikkert Det faktum, at radonsikring af nybyggeri er en del af Bygningsreglementet betyder, at det er rådgiverens ansvar at projektere bygningen mod for højt radonindhold indendørs. I Bygningsreglementet står der: "Indstrømning af radon til indeklimaet skal begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger." Ved at tænke en effektiv radonsikring af bygningen ind allerede i projekteringen er det muligt at anvende nogle enkle løsninger, der både er rationelle at udføre, og som er robuste og langtidsholdbare til gavn for bygningens fremtidige brugere. HVOR ER RADON? I Danmark er der store lokale forskelle på radonforholdene, men problemstillingen findes overalt, så der skal altid sikres mod radon i bygninger uanset risikoens størrelse. Radon er en medvirkende årsag til ca. 300 nye tilfælde af lungekræft om året. (Kilde: Sundhedsstyrelsen, )

4 Statens Institut for Strålehygiejne, Januar 2001 Det væsentligste bidrag til radon i boligen kommer fra jorden under huset. Radonindholdet i jorden varierer som sagt fra sted til sted. Der kan være forskel i radonbelastningen på to identiske nabohuse. Hvis ét hus er placeret over en sprække i et område med meget tæt ler, og et tilsvarende hus ligger i et område uden sprækker, kan der være forskel i radonindholdet i indeluften. Den største årsag til radonindtrængning i boliger findes i revner og sprækker i fundamenter, gulvbeton og kældergulve samt gennem utætheder ved rørgennemføringer og andre installationer, fordi luftrykket inde i boligen ofte er lavere end under bygningen. Der skal derfor aktivt sættes en stopper for indtrængning af radon. Hvis ventilationen af boligen samtidig er utilstrækkelig, kan radonindholdet forøges yderligere. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Strålehygiejne udgav i 2001 rapporten Radon i danske boliger kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier. Konklusionen i rapporten er, at omkring danske enfamiliehuse har et indendørs radonniveau over 200 Bq/m3. Det vurderes heraf, at ca enfamiliehuse opført før 1996 har et indendørs

5 radonniveau over Bygningsreglementets krav på 100 Bq/m3. Der er altså en række væsentlige sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske argumenter for at tage radonproblemstillingen seriøst og projektere effektive løsninger ind i bygningerne allerede fra starten. MÅLING Radon i indendørsluften kan kun påvises ved måling. Det er både enkelt og billigt at måle radon med fx dosimetre og der bliver løbende udviklet nye hurtigere målemetoder. Radonkoncentrationen i en bolig vil ofte variere meget inden for det enkelte døgn og med årstiden fordi brugen af en hus varierer over døgnet og efter årstiderne. En måling af radon bør derfor ske over mindst 2 måneder i fyringssæsonen, specielt hvis en måling skal danne udgangspunkt for en vurdering af behovet for forbedring af boligen. Målingerne udføres og analyseres af specialfirmaer. SÅDAN OPNÅR DU DEN BEDSTE RADONSIKRING Lufttætning og trykudligning af terrændæk kan hindre jordluft i at trænge ind. Det anbefales derfor at projektere med begge løsninger, som i kombination med ventilation af bygningen sikrer et lavt radonindhold i indeluften. Denne kombination er også den anbefaling Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) giver i deres anvisning nr. 233 "Radonsikring af nye bygninger" Trykudligning: Passivt radonsug Trykudligningen af terrændækket sker ved at forbinde laget af Leca letklinker med atmosfæren gennem et lodret rør, der føres op over taget. Røret isoleres der hvor det føres gennem uopvarmet tagrum. Det passive sug frembringes af de naturlige drivkræfter som temperaturforskelle og vindpåvirkninger.

6 Trykudligning: Aktivt radonsug I bygninger, hvor der er udført passivt sug, men hvor det senere viser sig, at radonindholdet i indeluften alligevel er for højt, kan det passive sug let ændres til aktivt sug. Et aktivt sug udføres ved at montere en ventilator på trykudligningsrøret. Derved kan undertrykket under betonpladen i terrændækket forøges og samtidig minimere indtrængningen af radon i bygningen. I forbindelse med udførelse af aktivt sug bør de fugtmæssige konsekvenser i gulvkonstruktionen vurderes også over tid. Tætning af terrændæk Da den radonholdige luft trænger ind i bygningen fra jorden under bygningen, gennem utætheder, skal det tilstræbes at tætne den samlede konstruktion mod jorden bedst muligt. Tætning vil sjældent kunne stå alene som radonsikring. Leca blokke i fundamenterne er ikke lufttætte, så samlinger mellem fundament og betonplade og samling mellem fundament og ovenstående væg skal derfor også være tætte. Ved ydervægsfundamenter føres tætningen helt ud til ydersiden af fundamentet, da luften ellers kan trænge ind i en mur og derfra ind i bygningen. Ved gulve, hvor der bagefter skal udlægges pudslag eller klinker, kan tætningen føres ned under betonpladen. Lufttætte samlinger opnås ved at forsegle overgange og samlinger med murpap eller en flydende membran. Dilatationsfuger og revner i betonpladen fx ved støbeskel tætnes ligeledes med pap eller membraner, og alle gennemføringer i gulvbetonen udføres med lufttætte samlinger. Da tætningen skal virke i hele husets levetid, er det nødvendigt med passende mellemrum at gennemgå gulvene for utætheder som fx utætte fuger ved rørgennemføringer eller svindrevner og sprækker i betonpladen. Beskadigede eller porøse betonplader skal inden ny tætning repareres med egnede materialer. Luftskifte Kravene til bygningers tæthed nødvendiggør en aktiv udluftning og en regelmæssig vedligeholdelse af ventilationssystemet. Regelmæssig udluftning vil reducere både radon- og

7 fugtniveauet i bygningen. Ved brug af mekanisk ventilation skal det sikres, at undertrykket i bygningen ikke forøges. LØSNING MED LECA COATED Forudsætningen for en effektiv trykudligning i terrændækket, er at indbygge et lag med en meget åben struktur i terrændækkonstruktionen. Denne åbne struktur opnås bedst med et lag af Leca coated. Et lag Leca coated vil samtidig skabe et effektivt kapillarbrydende lag. Trykudligningen vil ikke give anledning til ventilation af laget og isoleringsevnen af Leca coated reduceres ikke. Udføres de øverste skifter i skillevægsfundamenterne med Leca blokke uden overfladebehandling, har disse en så åben struktur, at trykudligningen sker gennem disse. Det er således ikke nødvendigt at trykudligne hvert enkelt felt under betonpladen. Da det er meget vanskeligt at vurdere, hvor højt radonniveauet er på en byggegrund inden der opføres en bygning, er det under alle omstændigheder en rigtig god idé at udføre terrændækket med et lag af Leca coated, samt den nederste del af trykudligningsrøret på en måde, så det efterfølgende er muligt at udføre trykudligning. Terrændækket er vanskeligt, faktisk næsten umuligt, at ændre, hvis en måling i bygningen efterfølgende viser et for højt radonindhold.