S o l v a r m e o g v a r m e p u m p e p å G r ø n l a n d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S o l v a r m e o g v a r m e p u m p e p å G r ø n l a n d"

Transkript

1 S o l v a r m e o g v a r m e p u m p e p å G r ø n l a n d Fa g p r o j e k t G r u p p e 1 1 o p g a v e V e j l e d e r : B r i a n E l m e g a a r d 2 2. J u n i I n s t i t u t f o r M e k a n i s k T e k n o l o g i D a n m a r k s T e k n i s k e U n i v e r s i t e t

2 i Rapporten er udarbejdet af: Rasmus Frimann Nielsen, s Mouadh Addassi, s Peter Jonatan Jensen, s Scott Nicolai Jespersen, s082910

3 ii Forord Denne rapport er en teknisk rapport der er udarbejdet i faget Fagprojekt på DTU. Vi vil gerne starte med at takke Arne Villumsen fra Center for Arktisk teknologi, Brian Elmegaard fra DTU-mek og Janne Dragsted fra DTUbyg, som alle har været en stor hjælp under hele projektet. Derudover vil vi gerne takke befolkningen i Sisimiut og især personalet på Knud Rasmussens Højskole der alle har været meget venlige og til stor hjælp. I rapporten vil der løbende blive refereret til solfanger-varmepumpesystemet i form af SVP-systemet. En CD-rom er vedlagt rapporten, som indeholder supplerende materiale.

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse iii 1 Indledning Solstråling teori Varmepumpe grundlæggende Metode og analyse Solvarme-varmepumpesystemet Forudsætninger Udarbejdelse af SVP-system Varmebehov Valg af solfanger Varmelager Varmepumpeberegninger Vurdering af SVP-system Energi CO Økonomi SVP-modellen 16 4 Fem cases på Grønland Case beskrivelser Varme og el i Sisimiut Case analyser Case 1: Enfamilieshuse i mindre grønlandske bygder nær Sisimiut Case 2: Enfamilieshuse i Sisimiut Case 3: Optimering af Case Case 4: Knud-Rasmussens højskole i Sisimiut Case 5: Svømmebassin i Sisimiut Konklusion 25 6 Projektplanlægning Projektstyring Samarbejdskontrakt Planlægning Arbejdsfordeling iii

5 INDHOLDSFORTEGNELSE iv Intern kommunikation Informationskilder og ressourcepersoner Perspektivering Hvad kunne være gjort anderledes? Referencer 33 A Filer CD-ROM 34 B Projektstyring 34 B.1 Målsætning B.2 Interessentanalyse B.2.1 Interessenter B.2.2 Prioritering af interessenter B.2.3 Håndtering af interessenter samt deres interesser til resultatet B.3 Projektplan B.4 Risikoanalyse B.5 Samarbejdskontrakt B.6 Tidsplan for eksamensperioden B.7 Referater af mandagsmøde C Varmepumpeberegninger 61 C.1 Konstan K og COP C.2 Pinch Point teori C.3 gulvvarme valg af varmeveksler C.4 Varmebehov C.4.1 figurer og tabeller C.5 EES-program C.5.1 Radiator - seriel kondensator C.5.2 Radiator - parrallel kondensator C.5.3 Gulvvarme - seriel kondensator C.5.4 Gulvvarme - parrallel kondensator C.5.5 Svømmebad C.6 Supplerende varmekilde før eller efter varmepumpe C.7 Udeluft varmepumpe D Solstråling 88 D.1 Plane solfangere på Knud-Rasmussens Højskole D.2 Figurer E Økonomi 93

6 INDHOLDSFORTEGNELSE v E.1 Anlægspriser fra OV-consult F SVP-model resultatark 101 F.1 Case1-modeller F F F F.2 Case2-modeller F F.3 Case3-modeller F F F.4 Case4: Knud-Rasmussens Højskole-modeller F F F F F.5 Case5: Svømmebassin-modeller F F G Knud Rasmussens højskole 125 G.1 Varmesystem på Knud-Rasmussens Højskole G.2 Varmeforbrug Knud-Rasmussens Højskole H Svømmebassinets varmeregninger 127 I El- og varmepriser, Sisimiut 127 J sisimiut.try 139 K SVP-model 139

7 KAPITEL 1. INDLEDNING 1 1 Indledning På Grønland er der nogle helt andre vilkår på mange punkter end der er i Danmark. Landets befolkning er fordelt i små byer med stor afstand i mellem. Hver enkelt by har deres egen lukkede infrastruktur, ø-struktur. Denne ø-struktur medfører, at energipriser bliver høje, som følge af ekstra udgifter til backup-kapacitet, lange transportveje af olie og diesel, samt øgede personaleudgifter. Specielt i de meget små afsidesliggende bygder kan de reelle energipriser komme op på 13kr/kW h [1]. På baggrund af disse høje energipriser er der ekstra fokus på at anvende vedvarende energiresurser. Center for Arktisk Teknologi på DTU har med støtte fra grønlandske partnere lavet en del projekter med vedvarende energi (sol, vind, vand). Et af de seneste projekter omhandlede solvarmeanlæg, hvor det er blevet testet hvordan solvarmeanlæg-teknologien klare sig i det arktiske klima. I den forbindelse er der bl.a. blevet installerede solvarmeanlæg på Knud Rasmussens højskole. I denne rapport undersøges i samarbejde med DTU Mekanik, om det er smart energimæssigt, CO2-mæssigt og økonomisk, at kombinere solvarmeanlæg og varmepumpe. Denne undersøgelse udspringer i, at på nuværende tidspunkt udnyttes de lave temperaturer i solfangerne ikke. Denne lavenergi vil derimod muligvis kunne udnyttes ved indsættelse af en varmepumpe. Der er udarbejdet en generel model (SVP-modellen), som beskriver, hvordan et SVP-system vil yde. Denne SVP-model er anvendt på fem repræsentative cases. 1.1 Solstråling teori Beregning af solstrålingsintensiteten er fundamentalt for udarbejdelsen af en SVP-model. Den totale solstråling er en sum af den direkte stråling, diffuse stråling og den reflektive stråling afbilledet på figur 1 på den følgende side. Direkte solstråling rammer en orienteret flade uden afbøjninger fra skyer. Når der er skyfrit vil denne stråling have høj intensitet, men vil give minimalt bidrag til varmeproduktionen i overskyet vejr. Diffus solstråling kommer fra himmelhvælvet og er den mest stabile stråling. Den diffuse stråling er en gruppe af tre typer diffus stråling:

8 KAPITEL 1. INDLEDNING 2 Figur 1: Solstrålingstyper [2] Horisontal diffus stråling: Koncentreret diffus stråling fra horisonten. Højere relevans i klart vejr. Cirkumsolar diffus stråling: Koncentreret stråling omkring solskiven. Isotropisk diffus stråling: Stråling fordelt over resten af himlen. Reflekteret solstråling fra jorden afhænger både af solstrålingens indfaldsvinkel og det materiale strålingen reflekteres på. Materialekonstanten, eller refleksionskoefficienten, kaldes Albedo og betegnes ρ g. For yderligere indblik i definitionerne på direkte, diffus og reflekteret stråling se reference [3]. Albedo varierer mellem 0 og 1 alt efter mængden af refleksion. Der er udarbejdet korrelationer for Albedo konstanten i Sisimiut (se tabel i bilagd.2). Korrelationen tager højde for solfangerens orientering og hældning og at solens placering (højde og azimuth, se figur i bilag D.2) over hele året ændre sig. Disse korrelationer anvendes i udregningerne for solstrålingsintensiteten. Den totale solstråling på en flade beregnes ud fra kendskab til længdegrad, L loc, breddegrad, φ, Albedo, ρ g samt orientering, og hældning af flade, hhv. γ og β. Tilsidst kræves det, at globalstrålingen, I er målt for det pågældende område. Den totale solstråling for en givet orienteret flade kan beregnes ud fra en isotropisk model.

9 KAPITEL 1. INDLEDNING 3 I t = I b R b + I d 1 + cos(β) 2 + Iρ g 1 cos(β) 2 (1) hvor I t er den totale stråling, I b den direkte stråling, I d den diffuse stråling og R b er en vinkelfaktor. Den isotropiske model tager ikke højde for de føromtalte forskellige typer diffus stråling. Derfor er der lavet en anisotropisk model som tager højde for dette. I t = (I b +I d A i ) R b +I d (1 A i ) 1 + cos(β) [1+f sin 3 (β)]+iρ g 1 cos(β) 2 2 (2) hvor A i bestemmer mængden af cirkumsolar diffus stråling og [1+f sin 3 (β)] sørger for medtagelse af koncentreret horisontal stråling og evt. skydække. Vi har valgt at anvende den anisotropiske model i solstrålingsberegningerne. Modellerne er for omfattende til at gå i dybden med her. Se derfor [2] for yderligere baggrund. 1.2 Varmepumpe grundlæggende En varmepumpe er helt grundlæggende et system, der trækker lav værdi varme fra omgivelserne, Q L, og aflevere det som højværdi varme, Q H, til et ønsket formål. Der findes flere forskellige varmepumpe typer, hvor de mest traditionelle er luft/luft, luft/vand eller vand/vand. Reservoirerne hvor varmen optages fra kan f.eks. være omgivelsernes luft, havvand eller spildevand. I dette projekt vil der forsøges at anvende solopvarmet vand fra et solvarmeanlæg. På figur 2 på næste side er vist en komponentdiagram for en simpel varmepumpe.

10 KAPITEL 1. INDLEDNING 4 (a) Komponentdiagram Figur 2: Simpelt varmepumpe system (b) P-h diagram For information om varmepumpens generelle virkemåde se [4] og [5, side 154]. Effektfaktor Effektfaktoren, også kaldet Coefficient of Performance (COP), er et forhold, der fortæller, hvor meget nyttig varme der udvindes af processen i forhold til hvor meget højværdi energi der tilføres processen. COP = V armeydelse Effektforbrug = Q H W (3) W vil i simple beregninger være effekt til kompressor, W K, da effekt til cirkulationspumper, ventiler, samt hvad der må være af anden elektronisk udstyr her negligeres. Da Q H = W K + Q L ses det, at effektfaktoren altid er større end 1. Carnot-effektfaktor Carnot effektfaktoren er den teoretisk størst opnåelige effektfaktor. For et varmepumpeanlæg er denne defineret ved: COP CARNOT = T fordamp T kon T fordamp (4) T fordamp = fordampningstemperatur, T kon = kondensationstemperatur.

11 KAPITEL 1. INDLEDNING 5 Carnot Effektfaktoren er ikke så relevant for det endelige anlæg, men tendensen for COP CARNOT vil være direkte koblet til den virkelige effektfaktor [5]. Det ses, at kondensationstemperatur og fordampningstemperatur, skal være så tæt på hinanden som muligt, for at få en stor Carnot effektfaktor. Kondensationstemperaturen skal være tilpas høj for, at der kan afgives varme ved den ønskede temperatur. Fordampningstemperaturen er for det meste fastlagt af ydre betingelser, f.eks. temperaturen på udeluften eller i tilfældet der står for undersøgelse her, solens opvarmning af solvarmeanlæggets vand. Læs mere omkring Carnot-processen i: [5, s.123]: Varmeledning i varmeveksler - Pinch point Jævnfør Newtons konvektive kølelov skal der være en temperaturforskel til stede for, at der kan overføres varme. Varme bevæger sig fra høj temperatur til lav temperatur. Når der skal overføres varme i en varmeveksler, må man således altid sørge for, at der er en temperaturforskel mellem kølemiddel og det medie, som skal opvarmes eller afkøles. Figur 3: (Q,T)-diagram for to serielle modstrømskondensatorer med opvarmning af radiatorvand fra 40 C til 60 C og brugsvand fra 3 C til 60 C. For at sikre at kølemidlet i kondensatoren altid afgiver varme til mediet, der skal opvarmes, og at kølemidlet optager varme i fordamperen, benytter man sig af Pinch point princippet. Pinch point er det punkt i et (Q,T)-diagram, hvor forskellen mellem kølemidlets temperatur og mediets temperatur er mindst. Det skal således sikre, at temperaturforskellen mellem kølemiddel og vandet aldrig bliver mindre end den ved pinch point definerede temperaturforskel. Se figur 3.

12 KAPITEL 2. METODE OG ANALYSE 6 T P = 2 C anvendes i vores beregninger. Se yderligere om pinch point beregninger i bilag Pinch Point teori 2 Metode og analyse 2.1 Solvarme-varmepumpesystemet SVP-systemet er opbygget af tre grundlæggende komponenter: solfanger, varmelager og varmepumpe. På figur 4 ses selve opbygningen og den indbyrdes placering af de tre komponenter. Figur 4: Grundlæggende systemdiagram Herudover kommer en supplerende varmekilde, som skal træde ind, når SVP-systemet ikke kan dække det fulde varmebehov. Den supplerende varmekilde i form af et oliefyr eller fjernvarme er sat ind efter varmepumpen, da dette er den energimæssigt bedste løsning. Denne betragtning er af pladsmæssige årsager beskrevet i bilag C.6. T brine Temperaturforskellen T over solfangere, top og bund af varmelager samt forskellen af brinetemperatur ind og ud af varmepumpen antages at være det samme og benævnes i det efterfølgende T brine. T brine kan varieres ved at ændre flowet af brinevand igennem solfangerne. Sættes flowet op bliver T brine mindre, og omvendt. Vi ved at: T brine,ud = T brine,ind T brine (5)

13 KAPITEL 2. METODE OG ANALYSE 7 På figur 5b ses hvorledes disse temperaturer forholder sig til systemets komponenter. Af (5) ser vi, at for en fastsat temperatur ind i varmepumpens fordamper, T brineind, vil en større T brine betyde lavere T brine,ud. En lavere T brine,ud betyder at T fordamp for kølemidlet må sænkes og dermed falder COP for varmepumpen. Dette ses i figur 5a. En større T brine vil derimod betyde, at der kan lagres mere varme med samme rumfang lagringsmedie. Den nødvendige størrelse lagertank bliver derfor mindre med større T brine. Se mere i på side 11. (a) COP som funktion af T brine Figur 5: (b) Brinetemperaturer 2.2 Forudsætninger I SVP-modellen er der sat en række forudsætninger, for at sikre modellens gyldighed. Yderligere er der gjort nogle antagelser for at simplificere SVPmodellen og tilsidst er der blevet truffet nogle systemtekniske valg. Disse valg er baseret på et energimæssigt optimerende synspunkt, samt det faktum, at fokus ligger på huse i det arktiske klima og de vilkår der hermed følger. Solstrålingsforudsætninger I modellen er det forudsat at den anvendes i, eller i områder nærtliggende Sisimiut på Grønland, da den direkte, diffuse og reflektive solstråling afhænger af den globale placering. Ydermere er der anvendt en Albedo-korellation gældende for Sisimiut.

14 KAPITEL 2. METODE OG ANALYSE 8 Systemvalg De systemtekniske valg vi har truffet er: Lagringsmediet i lagertanken er vand, hvor den specifikke varmekapacitet, c p = 4182[J/(kg K)] og massefylden, ρ = 1002[kg/m 3 ]. Hvis SVP-systemet ikke kan dække varmebehovet, skal der indsættes en supplerende varmekilde. Der anvendes Thermomax vakuumrørssolfangere 1. Kølemiddel er R134a. Antagelser Der vil i modellen være gjort følgende antagelser: T brine er konstant. Grundvandstemperaturen antages 3 C. Ingen tryktab i system. Ingen varmetab til omgivelser fra varmevekslere og rør. Elforbrug til cirkulationspumper m.m. negligeres. Solstråling angivet på timebasis ud fra månedligt gennemsnit. Al overskydende varme kan lagres. 2.3 Udarbejdelse af SVP-system Varmebehov Varmebehovet for et hus estimeres ud fra husets tidligere varmeforbrug opgivet i liter olie. Dette forbrug dækker opvarmning af hus samt brugsvand. Varmebehovets variation estimeres ud fra graddagedefinitionen: GD = 17 C T ud Hvis T ud > 17 C så er GD = 0. Hvis GD = 0 er der udelukkende behov for opvarmning af brugsvand. På månedsbasis er GD beregnet ud fra DMI s klimanormaler for Sisimiut [6]. se figur i bilag C Med undtagelse af case 4.

15 KAPITEL 2. METODE OG ANALYSE 9 Temperaturvariationen hen over dagen i måneds gennemsnit er beregnet ud fra bilag J og plottet i bilag C.4.1. Det ses at den gennemsnitlige udendørstemperatur maksimalt varierer med 5 C. Grundvandstemperaturen sættes til 3 C ud fra [7] figur 7. Brugsvand skal altså opvarmes fra 3 C til den fastsatte brugsvandstemperatur, ofte 60 C. Antallet af liter vand, der bruges pr. person sættes normalt til 50 liter pr. dag. Energien der skal bruges til opvarmning af brugsvand findes ud fra (6). Q vand = ρ c p V T (6) Varmtvandsbehovet antages konstant fordelt hen over døgnet og året. I figur 6 ses et eksempel på fordelingen af varmebehovet. Figur 6: Fordelingen af energi til vand og til opvarmning Valg af solfanger En vigtig del i udarbejdelsen af modellen til opvarmning af et enfamilieshus i Grønland er valg af solfangere. Valg af solfanger står mellem de konventionelle plane solfangere og en relativ ny solfangerteknologi baseret på rør sat i vakuum. Ydelsen er sammenlignet på baggrund af solfangernes effektivitet. På figur 7 på den følgende side ses det, at vakuumsolfangerne yder markant bedre end de plane solfangere. Det pludselige dyk i ydelsen af vakuumsolfangerne angiver det tidspunkt, hvor den direkte solstråling har retningen parallelt med solfangerens længde. Da vakuumsolfangeren kan optage solstråling fra begge sider, stiger ydelsen herefter igen.

16 KAPITEL 2. METODE OG ANALYSE 10 Figur 7: Vakuumsolfanger og plansolfanger sammenlignet for en T m = 40,3 C. Vakuumrørssolfangere Fordelene ved vakuumrørssolfangere i forhold til plane solfangere er: Vakuumisolation, der medfører mindre varmetab til omgivelserne. Den cylindriske udformning, der sikre optimal udnyttelse af solens stråler fra flere vinkler. For en yderligere gennemgang af de komponenter vakuumsolfangeren består af og deres funktion, se reference [8]. Med udgangspunkt i [9], hvor vakuumrørssolfangere fra to forskellige producenter, Thermomax og BSERI, faldt valget på Thermomax. Testen viste, at den givne effektivitetskorellation for Thermomax-solfangere stemte bedst overens med de effektiviteter, der blev beregnet ud fra test-data. Følgende effektivitetsudtryk for Thermomax vakuumrørssolfangerne anvendes (se reference [8]): η = 0,84 2,02 T m T a I t 0,0046 (T m T a ) 2 I t (7) hvor T m er middeltemperaturen over solfangeren, og T a er udendørstemperaturen.

17 KAPITEL 2. METODE OG ANALYSE Varmelager Da SVP-systemet tager udgangspunkt i, at al varme kan lagres, er man nødt til at lagre overskudsvarme fra om dagen, hvor der ofte vil være en overproduktion, og gemme til om natten, hvor der vil være underskud. Når man skal finde et varmelager er der nogle vigtige parametre der spiller ind. Bl.a. skal varmelagerets størrelse tages i betragtning. Ydermere skal man overveje hvor meget tanken skal isoleres. Meget isolering betyder lille varmetab, men højere anskaffelsepris. I beregningerne for varmelagerstørrelse antages det at varmelageret er perfekt isoleret. Materialer med høj massefylde og stor varmekapacitet kan indeholde mest energi pr. m 3. Vand er derfor et godt lagringsmedie og vil blive anvendt i SVP-systemet. Lagerstørrelsen dimensioneres efter den periode, hvor der er brug for at lagre mest varme. Beregning af varmelager For at beregne den nødvendige lagerstørrelse for en given driftstilstand, T Brine,ind, opstilles en energibalance. Ud fra ligning (8), kan det udregnes, hvor stort et lager der maksimalt er brug for. Ė balance = Q sol Q H QL Q H = Q sol Q H K (8) hvor Q sol er solfangerens ydelse ved en specifik temperatur, Q H er varmebehovet og Q L er den nødvendige mængde lavtemperaturvarme, der skal tilføres varmepumpen, for at denne kan leverer det nødvendige varmebehov. Q H ganges med den konstante faktor K = Q L Q H at få Q L. Energibalancen i formel (8) laves for hver time hen over dagen og plottes, se eksempel i figur 8. I plottet ses hvornår der er hhv. overskud og underskud af varmeproduktion i solfangeren. Når kurven ligger på nul yder solfangerne lige præcis nok til at dække varmebehovet. Ligger kurven over nul vil der kunne lagres energi i lagertanken og hvis kurven ligger under nul vil der skulle tappes energi fra tanken. Arealet under x-aksen repræsenterer således den mængde varme, der er brug for at lagre,q underskud, mens arealet over x-aksen repræsenterer den

18 KAPITEL 2. METODE OG ANALYSE 12 Figur 8: Behovet for hvor meget varme der skal lagres ses i denne graf. mængde varme der er mulig at lagre, Q overskud. Hvis Q overskud Q underskud 0 yder solfangerne nok energi til af SVP-systemet vil kunne dække hele varmebehovet, og Q lager = Q underskud. Er Q overskud Q underskud < 0 er der total set et underskud af varme og Q lager = Q overskud. Ud fra ligning (9) udregnes den nødvendige lagertankstørrelse. V lager = Q lager Cp vand ρ vand T brine (9) Da SVP-modellen bygger på gennemsnitssolindstråling for hver måned, vil der reelt være større udsving i solfangerproduktionen, hvilket i perioder kan medfører en større lagertankstørrelse end beregnet ud fra ovenstående metode Varmepumpeberegninger Beregninger for ydelse af varmepumpen er foretaget i EES. Her kan indtastes x antal ligninger med x antal ubekendte, som der således løses for. De anvendte EES programmer ses i bilag C.5. Konstant K og COP For en given driftstilstand for en varmepumpe hvor alle parametre pånær Q H er konstante vil COP og forholdet K = Q L Q H altid være konstant. Denne

19 KAPITEL 2. METODE OG ANALYSE 13 regularitet er anvendt i SVP-modellen, for på denne måde at kunne foretage beregninger på en stor mængde driftstilstande med forskellige varmebehov. Denne sammenhæng er vist analytisk i bilag C.1. Beregninger for COP og K = Q L /Q H er foretaget i EES for forskellige T brine,ind samt forskellige T brine og sat ind i SVP-modellen. Se beregningerne i bilag C.5. Varmepumpe parallel eller seriel I SVP-modellen er der anvendt to forskellige varmepumpe systemer. Se figur 9. Fælles for de to er, at der bruges en intern varmeveksler til at hæve effektiviteten. (a) Parallel varmepumpesystem Figur 9: De to varmepumpe systemer (b) Seriel varmepumpesystem De to varmepumpesystemer, som er blevet undersøgt har altså hhv. serielle og parallele modstrøms kondenstorer. Baggrunden for at undersøge begge typer er at finde den bedste COP for varmepumpen, når der afgives til hhv. radiator(60 C) og gulvvarme (40 C) samt brugsvand (60 C). I tilfældet hvor der skal afgives til radiator og brugsvand ved samme temperatur (60 C) er parrallel modstrøms-kondensatorer at foretrække se figur 9a. Dette skyldes at overhedning efter kompressoren, (dvs. tilstand 2 i figur 2) vil gøre, at man kan tillade et lavere tryk i kondensatorerne - altså et mindre pumpearbejde og dermed en forbedret COP. I tilfældet hvor der afgives til gulvvarme (40 C) samt brugsvand (60 C) er seriekoblede modstrøms kondensatorer at foretrække. Brugsvandet skal optage den første varme fra kølemidlet, se figur 9b. Beregningerne forudsætter, at mængden af varme, der går til opvarmning af brugsvand ikke overstiger

20 KAPITEL 2. METODE OG ANALYSE 14 ca. 30 % af det samlede varmebehov. Dette skyldes at tilstand 3 ikke må komme ned i tofase området, da dette vil skabe en ny pinch situation. Det vil dog sjældent være tilfældet i Grønland, se afsnit på side 8. Baggrunden for valg af system ligger altså i pinch-point beregningerne. Disse beregninger vil ikke gennemgås her, men der kan læses mere i bilag C.2 samt bilag C.5 for nærmere detaljer. 2.4 Vurdering af SVP-system Energi Reel energi Hvis man skal vurdere et varmesystem ud fra et energimæssigt perspektiv, må man kigge på hvor stor en mængde energi der reelt er forbrugt for at dække det ønskede varmebehov. Vi definerer denne mængde energi som reel energi. Forbruger en kompressor i en varmepumpe f.eks. E forbrugt = 1kW h strøm, produceret i en dielselgenerator med en effektivitet på η el = 0,25 er mængden af reel energi forbrugt E reel = E forbrugt η el = 1kW h = 4kW h. 0,25 Bruger et oliefyr med η oliefyr = 0,85 én liter olie er E forbrugt = 1liter 10kW h/liter 0,85 = 8,5kW h. E reel = E forbrugt = 8,5kW h η oliefyr = 10kW h, hvilket 0,85 netop er brændværdien for en liter olie. Haves grøn energi, f.eks. el produceret i vandkraftværk eller fjernvarme produceret i elkedler, der anvender strøm fra vandkraftværket sættes η = 1 og vi ser da at E reel = E forbrugt. COP T otal For at vurdere hvornår et varmesystem forbruger mindst mulig reel energi, defineres COP T otal : COP T otal = V armeafgivet (10) Reelenergi For et varmepumpesystem med supplerende energikilde vil dette udtryk blive til: COP T otal = Q H W k 1 η el + Q H,supplerende 1 η supplerende (11)

21 KAPITEL 2. METODE OG ANALYSE 15 er varmemængden tilført fra SVP- da vi ved at W k = Q H,V P, hvor Q COP H,V P systemet, kan dette indsættes: Q H COP T otal = 1 1 Q H,V P η el COP V P + Q H,supplerende η supplerendevarme (12) ( ) 1 f 1 f COP T otal = + η el COP V P (13) η supplerendevarme hvor f er andelen af varme leveret fra SVP-systemet. 0 < f < 1. COP T otal udtaler sig altså om, hvor meget varme der udvindes pr. mængde reel energi der tilføres. Når COP T otal antager en maksimal værdi vil mængden af reel energi anvendt have minimum. Den størst mulige COP T otal vil altså være den energimæssigt bedste løsning. Denne parameter vil vi anvende, når vi skal bestemme den energimæssigt optimale diftstemperatur for et SVP-system. Hvis COP T otal er mindre end effektiviteten for den supplerende energikilde vil det være mere effektivt udelukkende at anvende den supplerende energikilde, f.eks. et eksisterende oliefyr. Det er vigtigt ikke at forveksle COP T otal med den alment kendte COP for en varmepumpe CO2 I SVP-modellen er der inkluderet CO2-beregninger, for at sammenligne CO2-udledning før og efter indførsel af et SVP-system. CO2-udledning beregnes ud fra olieforbruget i husstanden, samt evt. ved strømproduktion. Forbrænding af en liter olie er sat til at udlede 2,65 kg. se reference [10]. l Økonomi I SVP-modellen gives en grov estimering for økonomien i forbindelse med et SVP-system. Det har dog ikke været et centralt emne i dette projekt. Vi har valgt at kigge på den faste årlige udgift for varme før og efter SVP-systemet implementeres samt en estimeret pris for SVP-systemet. Herudfra beregnes tilbagebetalingstiden. Den årlige varmeudgift beregnes ud fra varmebehovet, og om man bruger fjernvarme eller oliefyr som suplerende varmekilde.

22 KAPITEL 3. SVP-MODELLEN 16 Prisestimater af SVP-systemets hovedkomponenter er foretaget ud fra bilag E.1. Installationspriser og øvrigt udstyr er vurderet som en faktor 2 til 5 af den samlede pris for hovedkomponenterne, se reference [11, s.350]. 3 SVP-modellen Med udgangspunkt i det i Metode og Analyse beskrevne SVP-system er der opbygget en model, SVP-modellen, som sammenkobler de nævnte aspekter af et SVP-system og beregner ydelsen for systemet. En række nødvendige faktorer skal indtastes i modellen, som vha. metoderne beskrevet i afsnit 2.4, giver de beregnede ydelser for SVP-systemet. SVP-modellen giver mulighed for at vælge forskellige driftstilstande T brine,ind i årets 12 måneder. I løbet af en dag, samt de forskellige dage i hver måned er der derimod ikke mulighed for at vælge forskellige driftstilstande. Dette betyder at når der ikke kan lagres nok varme ved en given driftstemperatur, vil der i modellen overgås til ren supplerende varmekilde. Reelt må man forestille sig at en varmepumpe vil ændre driftstemperatur i løbet af en dag. Modellen må derfor ses som en nedre grænse for hvordan et SVP-system vil yde. En fuldt detaljeret beskrivelse af SVP-modellens opbygning vil være meget omfattende og er derfor ikke givet her, men i bilag K er der en mere detaljeret beskrivelse af modellen. 4 Fem cases på Grønland 4.1 Case beskrivelser I rapporten vil der blive gennemgået fem cases, hvor der i hver case vil være fastsat en række driftskrav. Med dette grundlag undersøges, hvordan SVPsystem vil virke. De fem cases omhandler implementering af SVP-systemer. Case 1: Enfamilieshuse i mindre grønlandske bygder nær Sisimiut. Case 2: Enfamilieshuse i Sisimiut. Case 3: Optimering af Case 2. Case 4: Knud-Rasmussens højskole i Sisimiut. Case 5: Svømmebassin i Sisimiut. En oversigt over de relevante værdier, der er fastsat i den enkelte case ses i tabel 1 på næste side.

23 KAPITEL 4. FEM CASES PÅ GRØNLAND 17 Forudsætninger Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Case 5 Badevand frem [ C] Badevand retur [ C] Brugsvand frem [ C] Radiator frem [ C] Radiator retur [ C] Gulvvarme frem [ C] Gulvvarme retur [ C] Effektivitet, strømproduktion 0,25 1,0 1,0 1,0 1,0 Vandforbrug[L/person/dag] Supplerende varmekilde Oliefyr Oliefyr Oliefyr Oliefyr Fjernvarme Tabel 1: Tabel over de forskellige driftskrav i hver case Inden for hver case vil der blive varieret på følgende faktorer for at optimere resultatet mest muligt: Antallet af vakuumsolfangere. Temperaturforskellen T brine over solfangere, varmepumpe og lagertank. Solfangernes driftstemperatur, T brine,ind. 4.2 Varme og el i Sisimiut I November 2009 blev et nyt vandkraftværk sat i gang i Sisimiut, som siden har leveret el til hele byen. På nuværende tidspunkt kan vandkraftværket leverer mere strøm end byens nuværende behov. Derfor udnytter man en del af den overskydende el til opvarmning af fjervarmevand vha. elektrokedler. Det er kun en begrænset del af Sisimiut, der er forsynet med fjernvarme. Ifølge Jan B. Zachariassen, driftchef for energiforsyningsfirmaet i byen, Nukissiorfiit [12], regner man med at kunne dække byens el- og fjernvarmebehov med produktionen fra vandkraft værket i år frem. Da anlægget er helt nyt haves kun beregninger omkring anlæggets kapacitet af el-produktion. Disse beregninger, som muligvis meget konservative, siger at der er 58 GWh pr. år til rådighed [12]. Den begrænsende faktor for anlæggets kapacitet er mængden af smeltevand, som bliver tilført søen hvert forår. I fremtiden forventer man dog at el-produktionen fra vandkraftværket ikke vil være tilstrækkelig, hvorfor Jan B. Zachariassen mener, at det vil være

24 KAPITEL 4. FEM CASES PÅ GRØNLAND 18 en mulighed at sælge et evt. overskud af varme produceret ved et SVPsystem til Nukissiorfiit, hvis man er tilsluttet fjernvarmenettet. Prisen vil selvfølgelig skulle forhandles og evt. bestemmes af politisk vej, men vi har i vores beregninger regnet med at købs- og salgspris for fjernvarme er den samme, 618 kr pr. MWh. En faktor, som vil gøre denne løsning favorabel for Nukissiorfiit er, at et SVP-system vil kunne yde om dagen, hvor byens spidsbelastning på elnettet ligger. Energikilde Olie El Fjernvarme Pris i kr. 4,27 kr. pr. L 2,06 kr. pr. kwh 0,62 kwh Tabel 2: Energipriser i Sisimiut, se bilag I I tabel 2 er det vær at bemærke den lave oliepris, samt den relativt høje elpris. Det ses heraf det vil være billigere at producere strøm med egen dieselgenerator (med en effektivitet på 0,25) end det er at købe strømmen fra byens forsyningsnet. Dette er dog ikke tilladt. Med η el = 1 ser man ud fra en energimæssig betragtning, at en varmepumpe altid vil kunne betale sig i forhold til oliefyr eller fjernvarme som supplerende energikilde. Dette skyldes at en varmepumpe pr. definition altid har en COP større end 1. Økonomisk ser vi at en kwh varme produceret ved et oliefyr koster 4,7 kr liter 8,5 kw h liter 2,06 kr kwh 0,5kr/kW h. Anvendes udeluft som lavtemperatur energireservoir ligger COP for varmepumpen i gennemsnit på 3, se bilag C.5.2 nederst. En gennemsnitlig pris for varme produceret ved en luft-til-vand varmepumpe er altså = 0,68 kr. For at det med de nuværende energipriser, skal 3 kw h kunne betale sig at anvende en varmepumpe frem for oliefyr ser vi altså, at varmepumpen må køre med en COP større end cirka svarer til en T brine,ind på 15 C. 2,06 kr kwh 0,5 kr kwh = = 4,12, hvilket 4.3 Case analyser Det anbefales at der under hver case kigges i de tilhørende resultatark i bilag F.

25 KAPITEL 4. FEM CASES PÅ GRØNLAND Case 1: Enfamilieshuse i mindre grønlandske bygder nær Sisimiut I et en-familieshs sættes varmeforbruget til 3000 liter olie pr. år. Huset antages, at indeholde fire personer, der hver især bruger 50 liter varmt vand pr. dag. Data er indtastet i SVP-modellen. Det nødvendige solfanger areal vurderes ud fra solfangerareal-grafen i bilag F.1.1 til 7 solfangerpaneler af 30 rør, idet der ikke ønskes væsentlig overproduktion af varme i nogle måneder. Dette ses på grafen for andel at total varmebehov dækket ved 60 C. Der er valgt T Brine = 10 C, hvilket må anses for at være en rimelig temperaturforskel til at cirkulationspumper ikke overbelastes og strømforbruget hertil ikke bliver for stort. Ved nu at betragte COP T otal ser vi, at det energimæssigt bedst kan betale sig at anvende ren solvarme i alle måneder, pånær november, december og januar. Dette skyldes primært effektiviteten på elproduktionen. Hver gang du tilfører en enhed energi til din kompressor bruges ca. 4 enheder i din dieselgenerator (ved η el 0,25). Anvendes varmepumpe ved de ud fra COP T otal anbefalede driftstilstande, se bilag F.1.1, vil olieforbruget gå fra 3000 liter til 1891 liter. Til gengæld vil der anvendes 6 liter dieselolie pr. år til produktion af el. Indsættes i stedet ren solvarmeproduktion, altså uden varmepumpe, se bilag F.1.2, i samtlige måneder, ser vi, at man får en reduktion i reelenergi, olieforbrug og CO2 udledning på 37 %, således at olieforbruget bliver 1898 pr. år. Forskellen mellem et SVP-system og ren solvarme er altså langt mindre end modellens usikkerhed. Derimod ses det af bilag F.1.3, at hvis driftstilstanden T brine,ind sænkes til 13 C i samtlige måneder så der anvendes en varmepumpe i alle måneder, vil der reelt forbruges mere olie end ved blot at anvende oliefyr. Det der så alligevel taler for at installere en varmepumpe er, at du har en større forsyningssikkerhed ved udsving i solfanger ydelse grundet varierende solindstråling. Generelt vil en COP for varmepumpen på over 0,85 = 3,40 0,25 være bedre end at anvende oliefyr. Dette svarer til en T brinei nd på ca 2 C. Økonomisk ser vi en tilbagebetalingstid på 40 år ved SVP-system ud fra nuværende energipriser og groft estimeret anskaffelsespris på kr. Et rent solfangersystem estimeres anskaffelsesprisen til kr og tilbagebetalingstid vil herved være på 20 år. se bilag F.1.1 og F.1.2. Det må altså konkludres at det hverken energimæssigt eller CO2-mæssigt eller for den sags skyld økonomisk kan betale sig at anvende en varmepumpe

26 KAPITEL 4. FEM CASES PÅ GRØNLAND 20 i forbindelse med solvarme. Du vil derimod få en stor effekt af at opstille et rent solvarmeanlæg. En varmepumpe vil dog tjene til større forsyningssikkerhed Case 2: Enfamilieshuse i Sisimiut Varmeforbrug og dermed nødvendigt solfangerareal er som i case 1. Vi sætter altså igen solfanger arealet til 7 paneler. COP T otal har nu ændret sig, som følge af ændret effektivitet på elektriciteten til varmepumpen η el = 1. Se bilag F.2.1. Det ses her, at den optimale COP T otal findes ved T brineind lavere end 60 C i alle måneder pånær juni og juli. Der forbruges altså mindre reel energi ved at anvende et SVP-system frem for ren solvarme. De energimæssigt optimale driftstilstande er valgt i SVP-modellen, hvormed vi ser en besparelse i antallet af liter olie dermed også CO2-udledning på 62%. Reel energibesparelsen er på 51 %. Økonomisk giver dette en årlig besparelse på 813 kr. pr. år i forhold til rent oliefyr, hvilket svarer til 6 % af de årlige varmeudgifter. Det nødvendige varmelager for at dette SVP-system kan fungere er på 4,3m 3 vand. Ud fra et estimat af omkostninger for installation af et sådan anlæg på kr. vil dette give en tilbagebetalingstid på 234 år. Valgte man fra politisk hånd at sætte prisen ned til 0,62 kr./kwh for strøm til varmepumper, som det er gjort i Nuuk for el-varme, vil man derimod have en tilbagebetalingstid på 33 år. Anvendes danske energipriser( 9 kr./liter olie og 1,5 pr. kwh el) fås en tilbagebetalingstid på 16 år. Anvendes i stedet ren solvarme fås en besparelse på olieforbug, CO2 udledning, reel energi samt årlig varmeudgifter på 37%. Se bilag F.1.2. Ud fra et estimat af installationsudgifter på kr. bliver tilbagebetalingstiden her 24 år. Man må altså konkludere, at det energimæssigt og CO2-mæssigt er en klar fordel i at anvende et SVP-system. Grundet de gældende energipriser kan det ud fra et økonomisk synspunkt dog bedre betale sig at anvende ren solvarme.

27 KAPITEL 4. FEM CASES PÅ GRØNLAND Case 3: Optimering af Case 2 Case 3 tager udgangspunkt i case 2. Der vil blive optimeret på case 2, ved at antage et mindre energiforbrug, anvende gulvvarme, samt nedsætte forbruget af brugsvand. I tabel 1 ses de ændringer, der er blevet fortaget. Bemærk at det totale varmebehov nu estimeres til 2000 liter olie. Data er indtastet i SVP-modellen, se bilag F.3.1. Det ses heraf, at der skal bruges 4 vakuum solfangere af 30 rør for ikke at få nogen overproduktion af varme. COP-total har som i case 2 optimale driftstilstande ved T brine,ind lavere end 60 C, ren solvarme. Ved den ud fra COP T otal optimale driftstilstand fås et olieforbrug på 810 liter pr. år. Kompressorens energiforbrug er på kwh pr. år. Dette fører til en besparelse i reel energi på 50 %. Den nødvendige lagertankstørrelse vil være på 2,6m 3. Ud fra en estimeret pris på kr. vil man med en årlig besparelse i varmeudgifter på 1054 kr. få en tilbagebetalingstid på 147 år. Ved ren solvarme vil olieforbrug ligge på 1300 liter olie pr. år, se bilag F.3.2. Dette svarer til en besparelse i olie, reel energi samt CO2-udledning på på 37 %. De procentvise besparelser på olie, CO2, samt reelenergi vil altså ikke være bedre end i case 2. Det lavere olieforbrug må altså tilskrives det formindskede varmebehov Case 4: Knud-Rasmussens højskole i Sisimiut I case 4 der omhandler Knud Rasmussens Højskole (KRH) undersøges der hvorvidt det kan betale sig at implementere en varmepumpe på det allerede fungerende varmesystem. Desuden undersøges, hvordan et optimalt SVPsystem vil fungere på KRH. Nuværende solfangersystem består af 19,84m 2 plane solfangere 2 og 17 vakuumsolfangerpaneler med hver 24 rør. Korellationen for Thermomax-solfangerydelsen antages her at gælde for vakuumrørssolfangerne på KRH. Solfangerne leverer varme til varmelageret på 2000liter, hvor der anvendes vand som lagringsmedie. Den producerede varme benyttes til opvarmning af brugsvand, samt vand til rumopvarmning. 2 Da plane solfangere kun indgår minimalt i rapporten vil formlerne anvendt i den sammenhæng kort blive gennemgået i bilaget. Se bilag Plane solfangere på Knud- Rasmussens Højskole

28 KAPITEL 4. FEM CASES PÅ GRØNLAND 22 Ud fra oplysninger om olieforbrug henover en periode på 1,5 år (se bilag G.2), brugte KRH ca liter olie pr. år før solfangeranlægget blev sat op. Ren solvarme Benyttes SVP-modellen, til at udregne den årlige varmeproduktion ved ren solvarme fås en årlig varmeproduktion på kwh (se bilag F.4.1). Ud fra data indhentet på KRH er den totale varme tappet fra lagertanken til opvarmning af brugsvand og rumopvarmning målt til hhv kwh og 5313 kwh. I alt kwh. Se bilag G.1. Den større ydelse beregnet af SVP-modellen skyldes, at denne ikke tager højde for varmetab, samt at det nuværende solfangersystem til tider yder ved temperaturer højere end 60 C. SVP-system Integreres en varmepumpe i det nuværende solfangersystem, ses det ud fra SVP-modellen, at den anbefalede drifttilstand i alle måneder er T brine = 12,6 C. Dette betyder, at det ikke kan betale sig energimæssigt at indføre en varmepumpe, der anvender det nuværende solfanger areal. Dette ses, når man sammenligner COP total (se bilag F.4.2), med COP erne for en luft-til-vandvarmepumpe (se figur i bilag C.7). Indføres i stedet en luft-tilvandvarmepumpe vil skolen kunne spare alt sit olieforbrug og dermed ikke udlede noget CO 2. Derimod vil der være store omkostninger, forbundet hermed pga. el-priserne (se afsnit 4.2). Opsætning af flere solfangere Ud fra SVP-modellen vil det være optimalt at opsætte 136 solfangere, af 24 rør, ud fra det kriterie, at der ikke ønskes overproduktion. Ved ren solvarme vil der være en olie- og CO2-besparelse på 33% pr. år. Økonomisk set vil man have en besparelse på kr. pr. år og systemet vil kunne betales tilbage på 30 år, når anlægsprisen anslås til kr. (se bilag F.4.3). Hvis der i ovenstående system implementeres en varmepumpe vil man have en besparelse i reelenergi på 49% samt en CO2- og oliebesparelse på 61% pr. år. Økonomisk set vil man have en årlig besparelse på 8416 kr. og tilbagebetalingstiden er 300 år (se bilag F.4.4).

29 KAPITEL 4. FEM CASES PÅ GRØNLAND 23 Konkluderende ses det at SVP-systemet ikke kan gavne det nuværende solfangersystem, der sidder på KRH, da antallet af solfangere er for småt til at udgøre et tilpas stort energireservoir for varmepumpen. Ønsker man at eliminere sit olie-forbrug og sin CO2-udledning, kan en luft-til-vandvarmepumpe anvendes, men denne løsning er ikke økonomisk forbedrende. Ønskes størst økonomisk besparelse vil en investering i et større solfangeranlæg være nødvendigt og ønskes størst miljøbesparelse anbefales det også at investere i varmepumpen. Opsætningen af 136 vakuumsolfangere vil dog være et stort projekt og kræve et større planlægningsarbejde i forhold til placering Case 5: Svømmebassin i Sisimiut I Sisimiut har kommunen givet center for arktisk teknologi ønske om at få undersøgt muligheden for at få opvarmet byens udendørs svømmebassin på alternativ vis, da opvarmning hertil i dag koster ca kr. pr. år. I Sisimiut haves et udendørs svømmebassin med dimensionerne (8,5m x 12,5m x 1-1,8m) svarende til cirka 150 kubikmeter vand. Svømmebassinet og det tilhørende bade- og omklædningsbygning opvarmes i dag med fjernvarme fra et af byens fjernvarmeanlæg. Denne varme kommer, som beskrevet i 4.2, fra en elektrokedel drevet af strøm fra vandkraftværket. Når fjernvarmeinstallationen allerede haves er det en oplagt mulighed at sælge overskydende varmeproduktion og købe når der er underskud, se afsnit 4.2. På den måde vil man heller ikke have brug for en lagertank til lagring af varme til natten. Da svømmebassinet ikke er overdækket bruges det kun i sommermånederne (juni til august), hvor den holdes på 28 C. I øvrige måneder har svømmebassinet et forbrug svarende til et parcelhus for at holde bygningen og det til svømmebassinet tilhørende udstyr frostfrit. Efter samtale med den lokale driftsansvarlige for svømmebassinet [13], samt gennemgang af varmeregninger på Sisimiut kommune har vi estimeret varmeforbruget til ca. 130 MWh pr. år, hvor der er afsat 35 MWh i de tre sommermåneder og et varmeforbrug svarende til forbruget for et én-familieshus i de øvrige måneder. Ud fra ovenstående betragtninger har vi valgt at opstille et system, som dækker varmebehovet i de tre sommermåneder og sælger den overskydende varme i øvrige måneder. Forudsætningerne beskrevet herover er indtastet i SVP-modellen, Se bilag F.5.

30 KAPITEL 4. FEM CASES PÅ GRØNLAND 24 På grund af det store varmebehov i sommermånederne skal der brugs et stort solfangerareal for at kunne dække størstedelen af varmebehovet. Vi har sat solfangerarealet til 150 paneler svarende til et areal på ca. 600m 2. Til gengæld haves en stor overproduktion af varme i de fleste andre måneder. Da prisen for el ligger på 2,06 kr. pr. kwh og prisen for fjernvarme er på 0,62 kr. pr. kwh skal varmepumpen altså køre med en COP på 3,32 eller derover for at det økonomisk set kan betale sig at anvende varmepumpe frem for fjernvarme. COP-værdier for varmepumpen, som ligger derover vil altså give en besparelse eller indtjening i forhold til brug og salg af fjernvarme. En højere solfangertemperatur medfører højere COP og dermed lavere udgift pr. produceret kwh varme. Derimod sænkes solfangerens effektivitet ved højere solfangertemperatur. Vi vurderer hvilken driftstemperatur, der vil være optimalt at kører ved i de forskellige måneder ved at finde den temperatur som giver den største indtjening. Indtjening regnes på følgende måde: Indtjening = Q H pris varme W K pris el (14) Ud fra ovenstående definition af den optimale driftstilstand, ses det at den optimale driftstilstand er uafhængig af det valgte solfangerareal. Indtjeningen er direkte proportional med solfangerarealet, men de optimale driftstemperaturer forbliver de samme ved øget solfangerareal. De optimale driftstemperatur kan ses i resultatarket for svømmebassinet, bilag F.5. Det ses at de optimale driftstemperatur er ren solvarme ved 42,6 C i alle måneder pånær november, december og januar. Økonomisk, kan det altså ikke betale sig, at anvende varmepumpe. Ser vi på CO2 udledning for svømmebassinet isoleret set, kan det ikke gøres bedre end med det nuværende fjernvarme, som pt. ikke udleder noget CO2. Systemets bidrag til fjernvarmenettet kan dog betyde, at man kan udvide fjernvarmenettet og dermed hjælpe miljøet ved at erstatte CO2-udledende varmekilder med ikke-co2-udledende varmekilder. Økonomisk set vil man ifølge vores model og med nuværende el og varme priser kunne gå fra at bruge ca kr./år til kr./år med de optimale drifts temperatur, derudover vil man kunne tjene omkring kr./år på salg af overskudsvarme. Dette beror på, at man kan sælge det til samme pris som man betaler for fjernevarme, 618 kr./kwh. Hvad samme areal solfangere kan yde uden varmepumpe er vist i bilag F.5.2. I tabel 3 er der sammenlignet, hvad det vil koste at køre med rent

31 KAPITEL 5. KONKLUSION 25 opt. SVP Ren solfanger Udgifter pr. år før [kr./år] Udgift med SVP-system[kr./år] Solgt varme fra SVP-system [kr./år] Besparelse [kr./år] Tabel 3: Økonomisk sammenligning mellem SVP- og SV-system solfanger i forhold til det optimale SVP-system. Det ses, at der stort set ikke er forskel på hvad de to vil yde, hvorfor det må konkluderes, at de ekstra investeringsudgifter der medfølger et SVP-system frem for et almindeligt solfangeranlæg ikke vil kunne betale sig. Dette ses også ved at de optimale driftstilstande i langt de fleste måneder ligger på ren solvarme. Konklusionen på dette må være, at et SVP-system vil være økonomisk rentabelt, hvis overskudsvarmen kan sælges, men at et rent solfangeranlæg under samme betingelser kan gøre det stort set lige så godt. Igen vil en varmepumpe dog tjene som sikkerhed for, at den producerede varme altid kan afgives ved den rette temperatur og dermed sælges. En undersøgelse af dette vil kræve mere detaljerede undersøgelser. 5 Konklusion Der er opbygget en SVP-model, som ud fra en række idealiseringer og antagelser beregner hvordan et SVP-system vil yde energimæssigt, økonomisk samt mængden af CO2-udlendning. Denne model er anvendt på 5 cases. Det viser sig at et SVP-system kun vil være en fordel frem for ren solvarme i tilfældet, hvor der anvendes strøm fra et vandkraftværk eller anden vedvarende energikilde med η el = 1. I øvrige tilfælde vil den reelle energi brugt til at drive varmepumpen blive for stor sammenlignet med den ekstra ydelse, som fås. Ydermere fandt vi at et SVP-system vil kræve et tilstrækkeligt stort energireservoir, solfangerareal. Dette bunder i, at solfangere som lavtemperatur energireservoir udgør et begrænset reservoir grundet solfangernes isoleringen mod omgivelserne. Af denne grund vil den energimæssigt optimale driftstilstand for et SVP-system i mange tilfælde være ved temperaturer langt under frysepunktet. Dette tolker vi som at det i disse tilfælde bedre kan betale sig at anvende udeluft eller havvand som lavtemperatur energireservoir, da disse vil have højere temperaturer og udgøre et ubegrænset energireservoir.

32 KAPITEL 5. KONKLUSION 26 For et enfamilieshus i Sisimiut (case2) vil der således være en fordel i at opsætte et SVP-system med en årlig besparelse i olie og CO2-udledning på 62 % og besparelse i reel energi på 52 %. Tilbagebetalingstiden estimeres til 234 år, hvilket skyldes de politisk fastsatte energipriser. Indføres danske energipriser fås en til bagebetalingstid på 16 år. En varmepumpe vil dog tjene som større forsyningssikkerhed frem for ren solvarme ved varierende solindstråling. En vurdering af dette kræver en mere detaljeret simulering for et givet solindstrålingsår, hvilket hermed kan anbefales som videre arbejde.

33 KAPITEL 6. PROJEKTPLANLÆGNING 27 6 Projektplanlægning 6.1 Projektstyring For at få det bedst mulige resultat ud af projektet, valgte vi i starten, at hver gruppemedlem skulle pålægge sig op til to Belbin-roller. Udvælgelsen af Belbin-roller udsprang på baggrund af Belbin-testen og hvad hvert gruppemedlem selv mente stod i sin favør. Vi aftalte, at vi i projektets opstartsfase ville afprøve de Belbin-roller og senere i forløbet, ved projektfaseskift evaluere rollerne og eventuelt bytte roller, hvis rollerne alligevel ikke passede til de enkelte personer. I opstartsfasen blev rollerne opdelt i gruppen på følgende måde (se figur 10). Figur 10: Belbins-roller fase 1. Efter fem uger var opstartsfasen ved sin ende. Her så vi tilbage på, hvordan vi synes det var gået og om vi mente vi kunne fortsætte med den/de Belbinroller vi havde påtaget. Vi lavede her nogle få ændringer så Belbin-rollerne kom til at passe bedere til hver enkelt person og var opdateret i forhold til projektforløbet. Dette kan ses i figur 11. Der gik dog ikke mange uger, før vi blev enige om at dele gruppen i to små grupper, hvor hver gruppe fokuserede på forskellige delemner. Rollefordelingen blev da ikke praktiseret i så høj grad, da de to grupper individuelt pådrog sig de ansvar, der var forbundet med opgaverne. Rasmus har været personen med det store overblik og har kunne se, hvor der skulle gribes ind, så alt kunne køre på skinner igennem hele projektet.

34 KAPITEL 6. PROJEKTPLANLÆGNING 28 Figur 11: Belbins-roller fase 2 Generelt har gruppen taget sine roller til sig og rettet sig efter disse. Gennem 13-ugersperioden har gruppen holdt møde hver mandag, hvor der blev valgt en referent og en ordstyrer. I starten gik opgaven som referent og ordstyrer på tur. Det blev dog hurtigt til, at gruppens medlemmer selv meldte sig til en af de to roller ved hvert møde. Dette fungerede fint. Alt i alt er projektstyringen gået godt og efter evalueringen af Belbin-roller var folk gode til at falde ind i sine roller. Gruppens medlemmere har generelt været rigtig gode til at sige deres meninger og komme med hhv. positiv og negativ kritik Samarbejdskontrakt En vigtig del af vores projektstyring har været samarbejdskontrakten. Første dag blev samarbejdskontrakten udarbejdet og underskrevet af gruppens medlemmer med undtagelse af Anders på grund af sygdom. Han har dog pr. mail accepteret samarbejdskontrakten. Anders overholdte sjældent de faste aftaler og var fraværende uden at melde afbud. Dermed brød han samarbejdskontrakten. Gruppen diskuterede derefter hvad der skulle gøres. Efter samtale med Anders blev det klart for gruppen, at han havde mistet interessen for projektet. Med denne baggrund henvendte vi os til vores kursusansvarlig Knud Erik Meyer. Vi blev enige med Knud Erik Meyer om, at Anders skulle stå for sin egen del af opgaven, og på denne måde selv få sine interesser ind i projektet.

35 KAPITEL 6. PROJEKTPLANLÆGNING 29 Han accepteret beslutningen da han slev var klar over at han havde brudt samarbejdskontrakten (se bilag B.5 på side 44). Anders ville dog stadig have muligheden for at benytte de resultater, der ville komme ud af projektet, til sin egen del. Han har dog valgt ikke at kontakte gruppen mht. resultater mm., hvorfor der ikke har været noget samarbejde efterfølgende.

36 KAPITEL 6. PROJEKTPLANLÆGNING Planlægning Til hvert mandagsmøde, samlede vi op på de forskellige gruppemedlemmeres opgaver og uddelt nye opgaver til mandagen efter. Disse opgaverne løb efter planen i starten (se bilag 15), men efterhånden var der nogle delemner der løb ind i problemer og tog noget længere tid end beregnet. Det skyldtes bl.a. at der blev gået en del omveje mht. at finde effektiviteten på vakuumsolfangerne da data for dette ikke var at finde fra starten af. Denne forsinkelse skyldes at usikkerhederne i de planlagte delopgaver var større end forventet. Det tog altså længere tid at opsamle og analysere de nødvendige data for modellen. Dette medførte, at nogle delemner ikke var færdige ved de fastsatte milepæle. Efter planen skulle hoveddelen af vores rapport samt vores model være klar d Da den ikke var klar, måtte der laves en nødplan, hvor der blev afsat flere dage af læseferien til at få færdiggjordt modellen (se B.6). Tilgengæld blev modellen så generel at arbejdet på Grønland blev nemmere tilgængeligt. Hermed blev alle målsætninger alligevel nået til tiden Arbejdsfordeling Generelt har de forskellige områder, som der er blevet arbejdet med i projektet, været afhængige af hinanden, hvorfor planlægningen og koordineringen af arbejdsindsats har været afgørende for projektets succes. En konkret beskrivelse af bidrag fra enkelte personer, kan være svære at give da størstedelen af arbejdet er foregået i tomands samarbejde. I 13-ugersperioden har Peter og Mouadh primært arbejdet med solstråling og solfangerydelse.dette har indebåret arbejde med at lære at bruge solstrålingsmodellersom har været et stort og ukendt område. Hertil har Janne Dragsted været meget behjælpelig. Rasmus og Scott har arbejdet med varmepumpeberegninger, varmebehov samt udformning af SVP-systemet. Det har bl.a. indebåret en lang proces med at finde den optimale udformning af et SVP-system, samt valg af antagelser inden for de forskellige områder. Pinch point beregninger har her været et nyt område, hvor der ligeledes er brugt en del tid. Arbejdet

37 KAPITEL 6. PROJEKTPLANLÆGNING 31 har hele vejen igennem båret præg af at løsningerne ikke har kunnet slås op i læreboger el.lign., da SVP-systemet ikke er belyst ved skriftlige kilder tidligere. Selve SVP-modellen kommer som et resultat af bidrag fra hver gruppe. På Grønland arbejdede Peter og Scott primært med case KRH, mens Rasmus og Mouadh arbejdede med svømmebassin casen Intern kommunikation Alle filer incl. møderefarater blev lagt på gruppens Dropbox som automatisk synkroniserer alle oplagte filer mellem gruppens brugere via nettet. På denne måde kunne alle i gruppen følge med i, hvad der foregik, og hvor langt de forskellige var nået med deres opgaver. Derudover er CampusNet blevet brugt til kommunikation omkring mødetider, information mm. 6.3 Informationskilder og ressourcepersoner Gennem projektet kom vi i kontakt med mange forskellige personer med forskellig baggrund og viden. Specielt på Grønland var vi i kontakt med et hav af personer, fra pedeller, vvs ere, folk fra kommunen og teknisk forvaltning til driftschef for energiforsyningen Nukissiorfiit. Vi fik altså her sat ansigt på nogle af interessenterne, og den eksisterende energiforsyning skiftede endda interessent placering. Denne rykker sig mere til at være ressource person (se figur 14 på side 37). Dette skyldes, at vi kom frem til at energiforsyningen har en afgørende rolle for økonomien i projektet, da de inden for et vist politisk spænd kan styrer el og fjernvarme priser. Vi diskuterede mulighederne for en særlige aftaler til fordel for SVPsystemet, i form af at sælge overskydende varme til fjernvarmenettet. I forbindelsen med disse kontakter var der specielt et eksempel der gør det meget klart at man skal være kritisk over for den information man får. Denne situation udspringer da vi skulle have fat i det egentlige olieforbrug for svømmebassinet. Vi fik gennem vores kontaktperson til Sisimiut, Arne

38 KAPITEL 6. PROJEKTPLANLÆGNING 32 Willumsen at vide, at det var et oliefyr med et forbrug på liter pr. år, der opvarmede svømmebadet. På Grønland fandt vi imidlertid ud af, at der var blevet installeret fjernvarme. Da vi selv kontaktede kommunen i Sisimiut fik vi dog et andet varmeforbrug af vide, mens teknisk forvaltning mente noget helt tredje. Vi måtte da selv gå igennem kommunens varmeregningerne for svømmebadet, samt snakke med vvs-installatør Karl Davidsen tilknyttet svømmebassinet, for at komme frem til det faktiske forbrug. Dette er et rigtig godt eksempel på, hvor kritisk man skal være med den information, man får, og hvem man får den fra. 6.4 Perspektivering Projektforløbet har både budt på forhindringer og komplikationer. Undervejs i forløbet blev der også gået en hel del omveje, bl.a. med hensyn til ydelsen af vakuum solfangerne. Korrelationen hertil var svære at finde, men efter lang tids søgen blev der dog fundet en korrelation, der kunne bruges. Men på trods af de mange omveje nåede vi dog frem til at få opfyldt vores succeskriterier. Disse ses i B Hvad kunne være gjort anderledes? I forbindelse med projektplanen skulle usikkerhederne have været større, da ikke alle delemner var nået til de fastsatte milepæle. I projektforløbet kunne vi have holdt nogle af interessenterne bedre informeret om projektet og dets forløb. Da vi ikke brugte CampusNet til deling af filer, var det naturligvis ikke muligt for Knud Erik Meyer at følge med i, hvad gruppen lavede, og hvor langt vi var nået til de forskellige tidspunker. Vi burde have inviteret Knud Erik Meyer til vores Dropbox gruppe. Vi kunne have handlet hurtigere i forhold til Anderses manglende arbejdsindsats. Manglende leverancer gav problemer med projektets fremgang pga. afhængighed mellem indsatsområder. Dette kunne kunne være undgået i større omfang. Gruppen ville som følge heraf samt det faktum, at vi manglede en mand således ikke have lidt under samme tidspres, som den gjorde op mod afrejsen til Grønland. Milepælene kunne være grundigere specificeret inden for de forskellige indsatsområder.

39 REFERENCER 33 Referencer [1] Arne Villumsen. Artek, et al, Fyrtårnsprojekt III, [2] John A. Duffie og William A. Beckman. Solar engineering of thermal processes. John Wiley & sons inc., 2. edition, [3] Ann-Mari Lanty. Solstrålingsnotat. DTU-Byg, [4] H. Vendelbo Holm og Ole Willumsen. Bogen om varmepumper. Clausen Bøger, [5] Poul Scheel Larsen. Teknisk Termodynamik. Institut for Mekanisk Teknologi, 3. edition, [6] [7] [8] Dr. F. Mahjouri. Vacuum tube liquid-vapor (heat-pipe) collectors. Technical report. [9] K.C. NG. Outdoor testing of evacuated-tube heat-pipe solar collectors. Technical report, [10] [11] Adrian Bejan et al. Thermal Design & Optimization. Wiley Interscience, 1. edition, [12] Jan B. Zachariassen, Driftschef ved Nukkissiorfiit, Grønlands energiforsyning, Sisimiut. Personlig samtale. [13] Karl Davidsen. Vvs service, sisimiut. Personlig samtale. [14] Aage Birkkjær Lauritsen et al. Termodynamik, Teoretisk grundlag & praktisk anvendelse. Nyt Teknisk Forlag, 2. edition, [15] Mette Lindegaard Attrup og John Ryding Olsson. Power i projekter & portefølje. Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2. edition, [16] Janne Dragsted og Simon Furbo. Analysis of long term measurements of the reflection from the ground in Sisimiut, Greenland.

40 APPENDIKS A. FILER CD-ROM 34 A Filer CD-ROM Den medfølgende CD-rom indeholder følgende: SVP-model.xlsx: Den generelle SVP-model er vedlagt, for den interesserede læser. KRH-måledata.xlsx: Måledata for eksisterende solfangeranlæg på KRH for perioden 2009/2010. Solstrålingsnotat.pdf: Reference [3] er her vedlagt. Outdoor testing of evacuated-tube heat-pipe solar collectors.pdf: Reference [9] er her vedlagt. Thermomax.pdf: Reference [8] er her vedlagt. B Projektstyring B.1 Målsætning Med henblik på projekt styring har vi taget et kig på målsætningen for vores projekt. Da vi stadig er tidligt i forløbet kan der selvfølgelig komme ændringer til nogle af de mere specifikke punkter. Målsætningen vi er kommet frem til er som følger: Vi vil forsøge at lave et Energi- og CO2-venligt varmesystem samt at det skal være økonomisk muligt. Varmesystemet vi vil beskæftige sig med er bestående af en varmepumpe + solvarme til Grønland. En generel model udarbejdes, som skal anvendes på et enfamilies hus. Samt evt. en model til opvarmning af udendørs pool i Sisimut.

41 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 35 Med vores model og teoretiske baggrund, vil vi se på solvarmesystemet på Knud Rasmussens højskole og vurdere hvorvidt en evt. implementering af varmepumpe kan betale sig. Vi var alle rimeligt enige om den generelle målsætning inden vi begyndte at arbejde mere indgående med det. Enigheden var opstået gennem vores møder med Arne og Brian, samt vores allertidligste snakke om projektet. Da så vi begyndte at se mere på det i forhold til projekt styring, besluttede vi os for at lave et målsætningshieraki. Vi mente at vi allerede var klar til at opsætte nogle formål og til dels også leverancer. Vores succeskriterier måtte dog indtil videre lide under at vi ikke har nok fakta til at lave dem meget specifikke. Da vi var klar over at vores målsætning byggede på et varmepumpe-solvarme system startede vi med at indsætte det i vores målsætningshierarki. Derfra fortsatte vi med at spørge hvorfor til at bygge opad og få mere generelle formål. Samtidig med at vi spurgte hvordan for at komme ned mod leverancer. Undervejs i processen brainstormede vi så på flere mulige hvordan løsninger, til vores nye hvorfor problemer. I sidste ende ændrede det ikke på vores oprindelige planer for projektet, men det gav dog flere faktorer at tænke over undervejs når projektet skal vurderes. Ud fra vores start punkt med varmepumpe-solvarme system kom vi frem til to overordnede hvorfor grunde: Spare energi og spare penge. Disse udviklede sig så til flere forskellige løsninger udover vores varmepumpe system. Men da vi vidste hvad vi helst ville gå videre med, fortsatte vi vores hvordan spørgsmål på varmepumpe systemet. Og endte i sidste ende med at vi ville levere en generel model for et sådant system. En model der gerne skulle kunne bruges på forskellige scenarioer baseret på de parametre vi indsætter. Og at vi ville angribe problemet med først en enfamiliehus beregning. Samtidig opsatte vi en ekstra leverance, som skulle illustrere det arbejde vi har planlagt til vores Grønlands tur. I vores diagram har vi formålene som de øverste og under skillelinjen har vi vores leverancer. (se diagram 12 på næste side) Efter at have set på vores formål og leverancer fastsatte vi et midlertidigt succes kriterium: At vi ved slutningen af vores projekt ville kunne påvise om systemet kunne fungere og eventuelt være en god ide.

42 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 36 Figur 12: Målsætningshierarki Dette skulle vi helst kunne bedømme ud fra vores generelle model, eller vores enfamiliehus beregninger. På et senere tidspunkt når vi har større viden om den potentielle effekt af vores system, kan succes kriteriet blive genovervejet til måske at indeholde præcise mål om effektiviteten. B.2 Interessentanalyse B.2.1 Interessenter Der er jo altid en del interessenter der er i berøring med et projekt som dette, derfor laver vi en brainstorming for at få fat i de vigtigste interessenter: B.2.2 Prioritering af interessenter De følgende interessenter skal behandles på forskellige måder, det er derfor anført som følger: Ressource personer Her har vi placeret Brian, Arne og Gruppe 11. Både Brian og Arne er placeret som ressource personer fordi de har stor indflydelse og skal godkende projektet løbende, og derved også meget medvirkende.

43 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 37 Figur 13: brainstorming Figur 14: interessentplacering Gidsler Her har vi dem som vil få en indflydelse på gennemførsel af projektet gennem levering af produkter og muligvis viden.

44 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 38 Grå Eminence Her har vi placeret politikere og lignende projekter som har stor indflydelse men lav medvirken på projektet. Politikerne gennem finansiering og lignende projekter ved at skabe konkurrence og levere information og eksisterende teknologier. Ekstern Her har vi placeret befolkningen som egentlig er brugerne af det endelige produkt, men som under udviklingen spiller en meget lille rolle. Knud Erik Alt efter om man set projektet som et overordnet fagprojekt eller kun som vores varmepumpeprojekt får han henholdsvis mere eller mindre indflydelse. B.2.3 Håndtering af interessenter samt deres interesser til resultatet Komponentleverandører De leverer komponenter, viden og hjælp til projektet. Hvis et specifikt komponentfirma vælges bliver vi kunde hos dem, og vi får hjælp af dem. Denne gruppe skal have venlige henvendelser, opfølgning og tak samt en færdig rapport sendes til dem. Eksisterende energi forsyning Denne gruppe leverer energi til den varmepumpe som skal drive systemet. De kan samtidig også informere om eksisterende forbrug og muligheder. Denne interessent kan se sig selv truet af projektet, da projektet kan medfører at de får en nedsat omsætning. Hvis det bliver relevant formidles info om projektet til denne interessent. Brian ønsker en god og brugbar rapport med modeller og resultater. I løbet af projektet vil vi holde løbende møder hvor der udveksles feedback og råd. Arne ønsker en konkret model af varmepumpe med solvarme til fx et hus eller en swimmingpool. Desuden ønsker han en rapport, samt en opskrift på hvordan et sådan system vil kunne indføres hos den grønlandske befolkning. Der vil løbende blive holdt møder med Arne. Når vi er på Grønland ønsker han en konkret løsning tilføjet til rapporten og ved hjemsendelse et møde med anbefalinger mht. fremtidige projekter på Grønland.

45 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 39 Befolkningen ønsker et bedre vandvarmesystem både økonomisk og miljømæssigt. Befolkningen bliver om nødvendigt informeret via et foredrag om projektet når gruppen er på Grønland. Knud Erik forventer en god og sammenhængende rapport, hvor der indgår processen og endeligt produkt. Denne interessent informeres i form af rapport og fremlæggelse af projektet. Lignende projekter leverer info om metoder og eksisterende viden om varmepumper og solvarme. Samtidig får de også ny viden når projektet er gennemført i form af en offentliggjort rapport. Politikere Ønsker hjælp til en miljørigtig løsning på det Grønlandske energiproblem. Kontakten til politikerne foregår gennem Arne ved endt projekt. B.3 Projektplan Her under ses den projektplan som er blevet udviklet som et mål for at nå de forskellige leverancer for projektet. Heri er indsat nogle milepæle for at projektet bliver holdt nogenlunde efter planen så der er styr på hvad man skal have færdigt til bestemte tidspunkter. Det er vigtigt at milepælene bliver overholdt da aktiviteterne i den efterfølgende fase er afhængig af at milepælen er nået. Pilene i skemaet angiver hvilke delopgaver der er afhængige af den foregående opgave. Milepæl 1 skal være nået d. 19/3 Dette omfatter indsamlingen af soldata og klargøring af excelark til udviklingen af vores model og undersøgelse af varmebehov. Interessentanalysen skal klargøres til rapport, projektplanen skal stå færdig og legaterne skal søges. Milepæl 2 skal være nået d. 9/4 Dette omfatter færdiggørelsen af vores model og hertil rapportskrivning. Her starter den specifikke løsning af en families hus. Milepæl 3 skal være nået senest d. 30/4 Den færdige rapport skal være klar og planen for hvad vi skal lave på Grønland skal være klar.

46 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 40 B.4 Risikoanalyse Med hensyn til at skabe en risikoanalyse var første skridt at finde frem til nogle af de mest åbenlyse risici og så inddele dem efter sandsynlighed og konsekvens. Det resulterede i følgende diagram Efter inddelingen er der opstået fire blokke, med hver deres handlingsplan for de dertilhørende risici. Første blok skal situationen overvåges, hvilket vil sige at vi ikke nødvendigvis bruger ekstra ressourcer på graddage. Dette skal ses i lys af, at vi allerede har en rimelig model og konsekvensen af ikke at udvide den vil være minimal. I anden blok skal fokus være forebyggelse. Her er der en rimelig sandsynlighed for ikke at kunne skaffe varmepumpe udstyr som kan bruges til CO2, og der skal derfor bruge lidt ekstra arbejde på at blive sikre på om det er muligt eller ej. Skulle det i sidste ende ikke lykkedes er konsekvensen dog begrænset, da der findes andre kendte løsninger. Tredje blok er det nødvendigt med backup løsninger. Her er 2 problemer placeret. Mangel på data fra vakuumsolfangere samt at en generel model kan blive for teknisk at lave. Sandsynligheden burde ikke være så stor, da der allerede foreligger en plan for solfangerne og den tekniske viden bag modellen burde være til stede. Skulle det alligevel ikke lykkedes med den nuværende indsats kan der bruges data fra plane solfangere som backup. Samt systemet kan fokuseres på kun et enkelt hus i stedet for en model udgave. Sidste blok er den mest kritiske. Her er igen 2 potentielle problemer. Ikke sol data fra et helt år og systemet ikke effektivt nok. Første problem skal der både sættes ekstra arbejde ind på at løse, da det i nuværende situation er rimeligt sandsynligt det ikke lykkedes. Derudover er den potentielle backup plan at bruge simplere data, som allerede eksisterer for hele året. Konsekvensen vil ellers blive en meget mangelfuld opgave hvis det ikke lykkedes, eller backup implementeres i tide. Det andet problem har også en vis sandsynlighed som forebyggelse kan hjælpe på. Her er der snak om større viden om emnet og derved større indsigt i projektet og forhåbentligt derved skabe effektivt nok system. Derudover kan effektiviteten have det problem at der er behov for en lagerløsning og igen skal der ligges ressourcer i den del. Backup løsningen er her sværere at finde da projektet bevæger sig på utestet grund og både en succes eller fiasko vil være ny viden. Men der kunne eventuelt arbejdes med en blanding af det eksisterende system på grønland og projektet. Konsekvensen af et ikke effektivt system vil være

47 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 41 at projektet ikke kan føres ud i livet og derfor meget væsentligt med både forebyggelse og kig på alternative backup løsninger i tide.

48 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 42

49 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 43 Figur 16: risikoanalyse

50 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 44 B.5 Samarbejdskontrakt

51 Samarbejdskontrakt 1 - MØDER a) Mødedag: Mandag formiddag efter forelæsning, Bygning 421. Varighed: Ca. 2 timer b) Afbud til møder: Gruppe sms/mail ved forsinkelse eller fravær. c) Referat: Referat på noteform. Referent aftales ved mødet. Lægges op på CampusNET. d) Roller: Referant og mødeleder cirkuleres. e) Faglig kommunikation: CampusNET, DropBOX, a) Flekstid: 2 - INDSATS OG FORVENTNINGER Vi bestræber os efter at alle deltager og arbejder lige meget. b) Forventninger: Et godt samarbejde i gruppen. Man føler, at man har fået noget ud af forløbet. Erfaringer og kompetencer er opbygget mht. projektarbejde. At alle har levet op til kravene i samarbejdskontrakten.

52 c) Ejerskab: Hver især tildeles et ansvarsområde som tiltaler en. Ansvarsområderne kan løbende, om nødvendigt, omfordeles. Når projektet af valgt, fordeles rollerne. Ved projektfaseskift defineres rollerne på ny. 3 Ledelse og Miljø a) Ledelsesform i gruppen Enighed, ellers i nogle tilfælde kvalificeret flertal og i andre tilfælde kompromis. b) Ambitionsniveau Karakter: 10-12, 1½ timers forelæsning, 1½ timers forberedelse, 2 timers møde + 4 timer projekt arbejde c) Fremmøde/fravær I kritiske situationer er fravær undskyldt, dog skal dette meddeles til resten af gruppen. 3 - KONFLIKTER Hvad vil gruppen gøre, hvis et gruppemedlem altid kommer for sent til møderne? Snakke med personen og aftale at personen må ændre sin indstilling. Hvis ikke må personen udeblive fra gruppen. Hvad vil gruppen gøre, hvis et gruppemedlem aldrig afleverer det aftalte til tiden? Hvis en person er under pres skal det meldes til gruppen så hurtigt som muligt. Hvis en person bevidst ikke laver sit arbejde, skal problemet tages op til møde og afvikles hurtigst muligt. Hvad vil gruppen gøre, hvis 2 eller flere gruppemedlemmer har dårlig kemi sammen - og det indvirker på gruppens arbejde? De pågældende personer SKAL tilsidesætte deres egne holdninger til fordel for gruppen. Hvis personerne ikke kan enes, skal problemet tages op til møde.

53 4 - EVENTUELT Alle i gruppen forventes at være åbne over for andres ideer. Mouadh Addassi, s Scott Jespersen, s Rasmus Frimann Nielsen, s Peter Jonatan Jensen, s Anders,

54 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 48 B.6 Tidsplan for eksamensperioden

55 Rasmus Scott Peter Mouadh mandag fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt læseferie tirsdag fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt læseferie onsdag fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt læseferie torsdag fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt læseferie fredag læseferie lørdag læseferie søndag læseferie mandag læseferie tirsdag læseferie onsdag materiale materiale læseferie torsdag læseferie fredag energisvin energisvin energisvin energisvin læseferie lørdag læseferie søndag læseferie mandag læseferie tirsdag Vidensk. læseferie onsdag skib læseferie torsdag Proces Proces Proces læseferie fredag Kanotur læseferie lørdag Kanotur læseferie søndag Kanotur læseferie mandag K og P K og P K og P læseferie tirsdag Grønland Grønland Grønland Grønland onsdag Grønland Grønland Grønland Grønland torsdag Grønland Grønland Grønland Grønland fredag Grønland Grønland Grønland Grønland lørdag Grønland Grønland Grønland Grønland søndag Grønland Grønland Grønland Grønland mandag Grønland Grønland Grønland Grønland tirsdag Grønland Grønland Grønland Grønland onsdag Grønland Grønland Grønland Grønland torsdag Grønland Grønland Grønland Grønland fredag Grønland Grønland Grønland Grønland lørdag Grønland Grønland Grønland Grønland søndag Grønland Grønland Grønland Grønland mandag Grønland Grønland Grønland Grønland tirsdag Grønland Grønland Grønland Grønland onsdag fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt torsdag fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt fredag fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt lørdag søndag mandag fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt fagprojekt tirsdag Rapportaflevering onsdag torsdag fredag Eksamen

56 APPENDIKS B. PROJEKTSTYRING 50 B.7 Referater af mandagsmøde

57 Referat d. 22/ Gruppens sidste eksamen 31/5. Rapport afleveres d. 22/6. Fremlæggelse 25/6 Rejse data: 1/6 21/6. Helst de første to uger af denne periode. Rasmus skriver mail til BE og AV. Rotationsordning Scott udfærdigere og uploader på Dropbox. Peter afventer svar fra Pernille ang. Arktisk teknologi. Målsætning udformes i dag: Anders færdiggør og mailer til gruppen. Derefter til AV og BE Interssenteanalyse udformiget, Scott færdiggør Tidsplan ukast haves - gennemlæses af alle Teori om varmepumpe udformiger udkast: Rasmus Baggrund for projektet: Mouadh Peter finder ESS. Peter skaffer en god rapport, som vi kan læse i. Møde mandag kl. 13 med Brian Rasmus. Latex Scott Undersøger og underetter.

58 refarat mandag d 1-3 refarent: Mouadh Ordstyre: Scott emner Med hensyn til rejsen Vi Skal betale inden næste mandag 8/3 Peter oplyste at vi ikke kunne få en god rapport fra knud Erik men at vi kan tage til knuds kontor og blader rundt i gamle rapporter. Gennemgang af det teori rasmus har skrevet Latex kursus med scott (datoen bestemmes d.8/3) Gennemgang af målsætning møde med Brian - forslag til løsningsmetøde, at vi lave en beregningsmodel som viser hvor mange solfangere vi skal have for at dække varmebehovet året s man havde et stort lager hv, hvad er det meste optimalt til næste gang: gennemgang og færdiggørelsen af interessentanalysen og målsætning (Anders og scott) Scott og Peter undersøger om vi kan få færdig gjort legater. Peter læser og evt. retter Teori delen Mouadh og Rasmus Færdiggør baggrund Peter skriver en mail til Brian og arne om legatudtalelse Vi læser de rapporter der ligger i dropbox (Fyrtårnsprojekt III, Varmepumpeprojekt Alsion) Rasmus prøver at få fat i data for en families hus fra arne soldata fra grønland (mouadh) - hvordan forholder man sig til dem - hvilke parametre - evt. find relevant data frem

59 Rasmus undersøger teorien videre Scott og Peter færdiggøre projektplanen. Anders undersøger priser på el/varme i grønland. (brug evt. referencer fra Fyrtårnsprojekt III rapport)

60 Dagsorden d. 8 marts marts 2010 refarant: Ordstyre: 1. Opfølgning fra sidst: Har alle betalt rejsen? Anders mangler. Finder ud af d. 9. Om han kan låne penge og få betalt. Peter snakker med Niels om at vi alle har betalt til rejsen (modtaget mails?) Latex-kursus (scott ) Latex-kursus 22. Eller 23. Marts på DTU (grundlæggende) (DTU-latex) Legater (Scott og Peter) Scott går i gang med legat-håndbogen. Peter følger op hos Arne og Brian vedr. udtalelser. Projektplanen Scott og Peter Finpudses til rapporten (ved: scott) Interessentanalysen og målsætning (Anders og Scott) Klargjort til rapporten (godkendt) Teori delen (Rasmus og Peter) Arbejdes videre på. Baggrund (Mouadh og Rasmus) Kan redigeres løbende (ses på optil rapport aflevering) Data en familieshus (Rasmus) Soldata fra grønland (mouadh) Priser på el/varme i grønland (Anders) Olieprisen skulle eftersigende stige med 2kr/l olie i 2010 (~4kr->~6kr). Prisen på strøm vil ligge i sisim omkring 2kr / kwh som konsekvens heraf

61 Dagsorden d. 8 marts marts 2010 Anders vil uddybe yderligere og skrive kilder ned til rapportniveau. 2. Opdeling i mindre grupper. 3. Hvad skal der gøres til næste gang? Scott og Rasmus implementerer temperatur data over et år for sisimiut i et matlab dokument. (Varmebehov) pr timebasis for hver måned Peter og Mouadh arbejder videre på Soldata. pr timebasis for hver måned Effket (kwh/m2) og solfangers udgangstemperatur(c ) Anders undersøger ved hvilke temperaturer brugsvand, radiatorvand og gulvvarme vand afgives ved. Plus fordeling af varme til disse. Skrive ned el og olie.

62 Dagsorden d. 15 marts marts 2010 referent: Anders Ordstyrer: 1. Opfølgning fra sidst: Legater Så ansøgninger igennem, og kom med input. Indtil videre 4 ansøgninger. Men primær fokus på Danfoss. Rasmus og Scott rette ansøgninger til. Priser på el/varme i grønland (Anders) Rette dokument til. Varmebehov. (Scott og Rasmus) Dokument gennemgået og forklaret. Estimater indgår i vurdering. Vil forsøge at få mere præcise. Tilføje vind og sol korrigering. Soldata: Effekt (kwh/m2) og solfangers udgangstemperatur(c ) Mouadh og Peter Kigger på forskellige løsninger. Enten at bruge den kendte data fra Sisimut og så beregne de plane solfangeres effekt og så sige at den resterende effekt må stamme fra vakuum solfangerne. Anden ide er at få info om effekt på solfangerne fra producent og så bagefter sætte det sammen med sol data fra området. Kan måske skaffe en faktor til at omdanne horisontal stråling til refleksions stråling. Global stråling overført til refleksiv stråling gennem faktor for området. Data fra hel års målinger af sol stråling, udgangspunkt fyrtårnsrapport. Eventuelt se på data fra lavenergi huset. Undersøger udgangstemperaturen. Dokument sisimut1 arbejdes der videre med. Temperaturer brugsvand, radiatorvand og gulvvarme vand afgives ved. Plus fordeling af varme til disse. (Anders) 2. Arktisk teknologi fremlæggelse?

63 Dagsorden d. 15 marts marts 2010 Peter og Rasmus klarer det. 3. Hvad mangler vi? 4. Hvad skal gøres til næste gang. Effektivitet af forskellige solfangere. Forskellige modeller gerne vakuum. (Anders) Soldata fra sisimut1 overført til matlab model (Scott og Rasmus) Graddage med hensyn til vind og sol, varmebehov (Scott og Rasmus) Legater (Scott og Rasmus) Arbejde med teori bag solstråling, forskellen på global, diffus osv. Forståelse som senere skal bruges til rapport. Samt albeto konstant. Eventuelt forelæsning af phd studernede. (Peter og Mouadh) 5. evt.

64 Dagsorden d. 22 marts marts 2010 referent: Rasmus. Ordstyrer: 1. Opfølgning fra sidst: Legater: Tre legatansøgning er fremsendt. Legat, som Brian skal søge. (Marie og M.B. Richters fond) Priser på el/varme i grønland (Anders): Færdigt og uploadet. Realpriser tilføjes. Kølemidler (anders) 2 muligheder: - R134a sprit og glycol. - CO2 mangel på erfaring. Rapport om CO2 i dropbox. Varmebehov. (Scott og Rasmus) - Overvej at ændre definition af graddage. (kontakt: Karsten) - Korrektion af graddage mht. vind og sol. Soldata, solstråling ( Peter, Mouadh) - Isotropisk model.er opstillet for sisimiut excel. (Godt Arbejde.!) - Korrektion for negativ solstråling, grader. - Matlab for globalstråling ligger som matlab fil. Effektivitet af forskellige solfangere. Forskellige modeller gerne vakuum. (Anders) - Effektivitet for plane solfanger findes. Effektivitetsudtryk for turbulare mangler. Kan beregnes ud fra Knud Rasmussens højskole. Rådføring med Brian. Rejsen: har Anders fået skaffet pengene?

65 Dagsorden d. 22 marts marts 2010 Status: næste opdatering d. 1 april. Snak med bank. 2. Aflevering d. 1/4. - Formål (Baggrund) - Målsætning - Interessent analyse - Projektplan (Milepæle specificering mangler) - Risiko analyse mangler. Anders færdiggør onsdag middag. Alle læser. Brian skal se og godkende. Sørger for aflevering 3. Roller Roller revuderes. 4. Hvad skal gøres til næste gang? Møde med Brian tirsdag. Kl 14. hvor Ole også er der. Hvem: Scott, Rasmus. Torsdag kl. 16 møde med brian. Projektplanaflevering ( Anders arbejder videre) Soldata Peter og Moaudh arbejder videre snak med Janne. Datablad forsøges indhentet. (Peter) Videre modellering kan gøres efter snak med Brian Projekt indberetning til Artek. (Scott) 5. evt.

66 laves til d. 3/ Peter Snakker med Simon. - laver mindste kvadraters Moaudh retter excel til. - Skriver teori færdig fra solstråling. Scott - Laver optimering tankstørrelse vs. brinetemperatur. Rasmus Varmeveksler (Parrallelt vs. Serielt) - CO2-kølemiddel model opstilles.

67 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 61 C Varmepumpeberegninger C.1 Konstan K og COP For et simpelt varmepumpesysyem haves: COP = Q H W K = ṁkoel (h 2 h 3 ) ṁ koel (h 2 h 1 ) = h 2 h 3 h 2 h 1 Q L Q H = ṁkoel (h 1 h 4 ) ṁ koel (h 2 h 3 ) = h 1 h 4 h 2 h 3 Da den termodynamiske proces er den samme ved en fastsat driftstilstand vil enthalpierne være de samme i alle tilstande, hvorfor det ses, at COP samt Q L Q H er konstant ved ændret varmemængde overført, Q H. Herunder vises dette ved et eksempel, hvor der varieres på Q H. Fastsatte parametre for varmepumpe system: Varmepumpe med interne varmeveksler Konstant varmtvandsforbrug Q lev,vand = 0,55 kj s T vand,frem = 60 C T vand,retur = 10 C T brine,ind = 10 C δt brine = 10 C T radiator,retur = 40 C T radiator,frem = 60 C

68 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 62 Figur 17: Konstant K = Q L Q H og COP ved variation af Q H C.2 Pinch Point teori Herunder vises pinch point diagram for seriel varmeveksler kondensatorer, som anvendes ved afgivelse til radiator samt opvarmning af brugsvand: Figur 18: Pinch-point diagram for seriel varmeveksler der afgiver til gulvvarme På figur 19 ses pinch-point diagrammer ved parrallel varmevekslere, kondensatorer, som anvendes ved afgivelse til radiatorvand samt opvarmning af brugsvand. Den af de to pinch i figur 19, der giver højeste T kon for kølemidlet må da anvendes.

69 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 63 (a) Varmeveksler der afgiver til radiatorvand (b) Varmeveksler der afgiver til opvarmning af brugsvand. Figur 19: Parrallel varmeveksling Pinch point diagram Pinch point for varmepumpens fordamper foretages på lignende vis, som for parralelle kondensatorer. Se EES udskrifter for beregninger. C.3 gulvvarme valg af varmeveksler Når der haves gulvvarme vil Pinch Point i de to kondensatorer - gulvarme og brugsvand - have betydning for hvilken konfiguration af varmevekslere, der er optimal, seriel eller parrallel. se figur 9. Ved seriel varmeveksling vil et (Q-T)-diagram se ud som i 20. Ved parrallel varmeveksling vil (Q-T)-diagrammet se ud som i 19. I tabel 21 er udskrifter af COP ved forskellige T brine,ind for hhv. parrallel og seriel kondensatorer:

70 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 64 Figur 20: Pinch-point diagram for seriel varmeveksler der afgiver til gulvvarme og opvarmning af brugsvand.

71 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 65 (a) Seriel varmeveksling (b) Parrallel varmeveksling Figur 21: COP ved forskellig varmepumpe konfiguration for gulvvarme

72 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 66 Det ses af figur 21, at det bedst kan betale sig, at anvende serielle varmevekslere for afgivelse til gulvvarme og brugsvand. C.4 Varmebehov C.4.1 figurer og tabeller Måned Andel af total varmebehov Januar 12% Februar 11% Marts 13% April 10% Maj 7% Juni 5% Juli 4% August 4% September 5% Oktober 8 % November 9% December 11% Tabel 4: Andelen af total varmebehov der bliver brugt hver måned

73 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 67 Figur 22: Temperaturen i løbet af et døgn pr. måned Graddage Antal graddage Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December (a) Gennemsnits temperatur i løbet af året (b) Graddage i løget af året Figur 23: Gennemsnitstemperatur og graddage C.5 EES-program C.5.1 Radiator - seriel kondensator

74 File:radiator_seriel.EES :25:25 Page 1 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark System 3: Seriel varmveksler: (1: varmt vand. 2: opvarmning) Med intern varmeveksler Kølemiddel: R134a ηk = 0,8 Kompressors virkningsgrad - antaget εreg = 0,8 [-] Regenerators effektivitet - antaget Cp vand = 4,18 [kj/kg-c] Varmekapaciteten for vand bestemmes Radiatortemperaturer T radiator;ind = 40 [C] Temperatur radiatorvand ind T radiator;ud = 60 [C] Temperatur radiotorvand ud Q lev;rad = 3 [kj/s] Varmt vand T vand;ind = 3 [C] Temperatur varmt vand ind T vand;ud = 60 [C] Temperatur varmt vand ud Q lev;vand = 0,55 [kj/s] Q H;tot = Q lev;vand + Q lev;rad Brinetemperaturer Temperatur brine ind δt;brine = 5 [C] Temperaturfald over brinenvandet T brine;ud = T brine;ind δt;brine Temperatur brine ud Overhednigstemperatur T OH = δt;brine Overhedningstemperatur efter fordamper Tryk - Der antages ingen trykfald i systemet P kon = P 'R134a' ; T =T kon ; x =0 Kondensationstryk bestemmes. P fordamp = P 'R134a' ; T =T fordamp ; x =0 Fordampningstryk bestemmes. P 2 = P kon p 3 = P kon P 4 = P kon P 5 = P kon P 6 = P fordamp P 7 = P fordamp P 1 = P fordamp Tilstand 4

75 File:radiator_seriel.EES :25:25 Page 2 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark T 4 = T kon x 4 = 0 h 4 = h 'R134a' ; T =T 4 ; x =x 4 Tilstand 6 T 6 = T fordamp Tilstand 5 h 6 = h 5 Konstant enthalpi over drøvling. T 5 = T 'R134a' ; P =P 5 ; h =h 5 Tilstand 7 T 7 = T fordamp + T OH h 7 = h 'R134a' ; T =T 7 ; P =P 7 Isentropvirkningsgrad kompressor s 2s = s 1 h 2s = h 'R134a' ; s =s 2s ; P =P 2 ηk = h 2s h 1 h 2 h 1 Her bestemmes h 2 T 2 = T 'R134a' ; P =P 2 ; h =h 2 Kondensator Q lev;vand = m køl h 2 h 3 1 HS KV kondensator 1: varmt vand. Q lev;vand = m vand Cp vand T vand;ud T vand;ind Q lev;rad = m køl h 3 h 4 1 HS KV kondensator 2: opvarmning af hus. Intern varmeveksler: εreg T 4 T 7 = T 1 T 7 Intern varmeveksler, effektivitet. Ud fra Temperaturer h 1 h 7 = h 4 h 5 1 HS KV intern varmeveksler s 1 = s 'R134a' ; h =h 1 ; P =P 1 T 1 = T 'R134a' ; h =h 1 ; P =P 1 T 3 = T 'R134a' ; P =p 3 ; h =h 3 Q L = m køl h 7 h 6 Tilført varme nødvendig fra brine K = Q L Q H;tot Konstant faktor ved fastsatte temperaturer, som bruges til videre beregninger.

76 File:radiator_seriel.EES :25:25 Page 3 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark W k = m køl h 2 h 1 Kompressorarbejde COP carnot = 273,15 + T fordamp T kon T fordamp COP {carnot} COP = Q lev;vand + Q lev;rad W k COP Fordampningstemperatur - pinch point dt p;brine = 2 [C] Ønsket temperatur forskel ved pinchpoint m brine Cp vand T brine;ind T brine;ud = Q L Massestrøm af brine bestemmes af 1 HS KV varmeveksler (fordamper) (2-3) T fordamp = T brine;ud dt p;brine Fordampningstemperaturen bestemmes. Pinch point findes i kondensator Q lev;rad = m rad Cp vand T radiator;ud T radiator;ind massestrøm af radiatorvand bestemmes her h p2 = h 'R134a' ; x =1 ; P =P kon Enthalpi for kølemiddel ved pinchpoint i kondensator 1 (radiator) dq1 = m køl h 3 h p2 varmemængde, som afgives efter pinch point dq1 = m rad Cp vand T radiator;ud T radiator;p Pinch point temperatur for radiator bestemmes her. dt p;2 = 2 [C] Ønsket pinchpoint temperaturforskel dt p;2 = T kon T radiator;p Her bestemmes Kondensationstemperaturen dt p;1 = T 2 T vand;ud Pinch point ved brugsvand ud kontrolleres: Parametric Table: Variabel T_brine_ind T brine;ind COP COP carnot K dt p;1 dt p;2 P fordamp T fordamp P kon T kon [C] [-] [-] [-] [C] [bar] [C] [bar] [C] Run ,651 2,98 0, ,46 2 0, ,14 55,59 Run 2-16,32 2,768 3,154 0, ,44 2 1,148-23,32 15,25 55,89 Run 3-12,63 2,897 3,343 0, ,62 2 1,35-19,63 15,36 56,2 Run 4-8,947 3,038 3,55 0, ,01 2 1,577-15,95 15,48 56,51 Run 5-5,263 3,193 3,777 0, ,59 2 1,834-12,26 15,59 56,81 Run 6-1,579 3,365 4,027 0, ,35 2 2,122-8,579 15,71 57,12 Run 7 2,105 3,556 4,304 0, ,28 2 2,445-4,895 15,83 57,43 Run 8 5,789 3,769 4,613 0, ,37 2 2,804-1,211 15,95 57,75 Run 9 9,474 4,008 4,958 0, ,6 2 3,202 2,474 16,07 58,06 Run 10 13,16 4,279 5,349 0, ,97 2 3,642 6,16 16,19 58,38 Run 11 16,84 4,587 5,791 0,782 48,46 2 4,127 9,84 16,32 58,71 Run 12 20,53 4,943 6,3 0, ,07 2 4,66 13,53 16,45 59,04 Run 13 24,21 5,353 6,887 0, ,8 2 5,243 17,21 16,58 59,37 Run 14 27,89 5,835 7,573 0, ,63 2 5,88 20,89 16,71 59,72 Run 15 31,58 6,409 8,39 0,844 35,55 2 6,575 24,58 16,85 60,07 Run 16 35,26 7,1 9,369 0, ,56 2 7,328 28, ,43 Run 17 38,95 7,951 10,57 0, ,65 2 8,147 31,95 17,15 60,8 Run 18 42,63 9,018 12,08 0, ,83 2 9,031 35,63 17,31 61,19 Run 19 46,32 10,4 14,03 0, ,07 2 9,987 39,32 17,47 61,6 Run ,25 16,62 0, , , ,65 62,02

77 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 71 C.5.2 Radiator - parrallel kondensator

78 File:radiator_parrallel.EES :15:34 Page 1 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark "System: Radiator og varmt vand. Parallel kondensatorer ( varmt vand og radiator) Kølemiddel: R134a Intern varmeveksling Bemærk: dt_p_vand eller dt_p_rad sættes fri alt efter hvilken parameter, der giver pinchpoint." eta_k=0,80 [-] epsilon_reg= 0,8[-] Cp_vand=4,18 [kj/kg-c] "Radiatortemperaturer" T_radiator_ind= 40 [C] T_radiator_ud=60 [C] Q_lev_rad=3[kJ/s] "Varmt vand" T_vand_ind= 3 [C] T_vand_ud=60 [C] Q_lev_vand=0,55[kJ/s] "Total varme leveret" Q_H_tot=Q_lev_rad+Q_lev_vand "Brinetemperaturer" {T_brine_ind= 10 [C]} delta_t_brine=10 [C] T_brine_ud = T_brine_ind - delta_t_brine "Kompressorens virkningsgrad - antaget" "Virkningsgrad regenerato - antaget" "Vands varmekapacitet" "Temperatur radiatorvand ind" "Temperatur radiotorvand ud" "Temperatur varmt vand ind" "Temperatur varmt vand ud" "Total varme leveret" "Temperatur brine ind. Temperatur fra solfangertank ind." "Temperaturfald af brinevand." "Temperatur brine ud. Temperatur fra solfangertank ud." "Overhednigstemperatur" T_OH=delta_T_brine "Tryk" P_kon=Pressure(R134a;T=T_kon;x=0) P_fordamp=Pressure(R134a;T=T_fordamp;x=0) "Der regnes ikke med trykfald i systemet" p[2]=p_kon p_2r=p_kon p_2b=p_kon p[3]=p_kon p_3r=p_kon p_3b=p_kon p[4]=p_kon P[5]=P_fordamp P[6]=P_fordamp P[1]=P_fordamp "tilstand 2r" h_2_r=h[2] T_2_r=T[2] "tilstand 2v" h_2_v=h[2] T_2_v=T[2] "tilstand 3r" x_3_r=0 T_3_r=T_kon h_3_r=enthalpy(r134a;t=t_3_r;x=x_3_r) "tilstand 3v"

79 File:radiator_parrallel.EES :15:35 Page 2 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark x_3_v=0 T_3_v=T_kon h_3_v=enthalpy(r134a;t=t_3_v;x=x_3_v) m_dot_køl_vand*(h_2_v-h_3_v)=q_lev_vand "1 HS KV kondensator - varmvand" m_dot_køl_rad*(h_2_r-h_3_r)=q_lev_rad "1 HS KV kondensator - varmvand" m_dot_køl=m_dot_køl_rad+m_dot_køl_vand m_dot_køl*h[3]-m_dot_køl_rad*h_3_r-m_dot_køl_vand*h_3_v=0 " 1HS samling ved 3, 3r, og 3v. h[3] bestemmes heraf." "tilstand 3" T[3]=Temperature(R134a;P=P[3];h=h[3]) "Tilstand 5" T[5]=T_fordamp "tilstand 4" h[4]=h[5] T[4]=Temperature(R134a;P=P[4];h=h[4]) " konstant enthalpi over drøvling" "tilstand 6" T[6]=T_fordamp+T_OH h[6]=enthalpy(r134a;t=t[6];p=p[6]) "Isentropvirkningsgrad kompressor" s_2s=s[1] h_2s=enthalpy(r134a;s=s_2s;p=p[2]) eta_k=(h_2s-h[1])/(h[2]-h[1]) T[2]=Temperature(R134a;P=P[2];h=h[2]) "Intern varmeveksler" epsilon_reg*(t[3]-t[6]) =(T[1]-T[6]) h[1]-h[6]=h[3]-h[4] s[1]=entropy(r134a;h=h[1];p=p[1]) T[1]=Temperature(R134a;h=h[1];P=P[1]) "Her bestemmes h[2]" "Effektivitet. Ud fra Temperaturer" "1 HS KV intern varmeveksler" "Systemparametre" Q_L=m_dot_køl*(h[6]-h[5]) K=Q_L/Q_H_tot beregninger i Excel." W_k=m_dot_køl*(h[2]-h[1]) COP=(Q_H_tot)/W_k COP_carnot= (273,15+T_fordamp)/(T_kon-T_fordamp) "Tilført varme nødvendig fra brine" "Konstant faktor ved fastsatte temperaturer, som bruges i videre "Kompressorarbejde" "Effektfaktor" "Carnot effektfaktor" "Fordampningstemperatur - pinch point" dt_p_brine=2[c] "Pinchpoint temperatur forskel" m_dot_brine*cp_vand*(t_brine_ind-t_brine_ud)=q_l " 1 HS KV fordamper. massestrøm af brinevand bestemmes heraf." T_fordamp=T_brine_ud-dT_p_brine "Fordampningstemperaturen bestemmes." "Kondensationsntemperatur - pinch point radiator" dt_p_rad=2[c] h_p_køl_rad=enthalpy(r134a;x=1;p=p_kon) damp" dq_rad=m_dot_køl_rad*(h_2_r-h_p_køl_rad) "Pinchpoint temperatur forskel" "Enthalpi for kølemiddel ved Pinchpoint. Kondensations tryk og mættet "Varme afgivet til vand indtil pinchpoint." Q_lev_rad=m_dot_rad*Cp_vand*(T_radiator_ud-T_radiator_ind) dq_rad=m_dot_rad*cp_vand*(t_radiator_ud-t_p_rad) "masstrøm af vand bestemmes hermed"

80 File:radiator_parrallel.EES :15:35 Page 3 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark T_kon = T_p_rad+dT_p_rad "kondensationstemperaturen bestemmes hermed" "Kondensationsntemperatur - pinch point brugsvand" {dt_p_vand=2[c]} h_p_køl_vand=enthalpy(r134a;x=1;p=p_kon) damp" dq_vand=m_dot_køl_vand*(h_2_v-h_p_køl_vand) "Pinchpoint temperatur forskel" "Enthalpi for kølemiddel ved Pinchpoint. Kondensations tryk og mættet "Varme afgivet til vand indtil pinchpoint." Q_lev_vand=m_dot_vand*Cp_vand*(T_vand_ud-T_vand_ind) "masstrøm af vand bestemmes hermed" dq_vand=m_dot_vand*cp_vand*(t_vand_ud-t_p_vand) T_kon = T_p_vand+dT_p_vand "kondensationstemperaturen bestemmes hermed" Parametric Table: Variabel T_brine_ind T brine;ind COP COP carnot K dt p;rad dt p;vand P fordamp T fordamp P kon T kon [C] [-] [-] [-] [C] [C] [bar] [C] [bar] [C] Run ,56 2,827 0, ,11 0, ,31 53,29 Run 2-16,32 2,671 2,99 0, ,62 0, ,32 14,4 53,55 Run 3-12,63 2,792 3,168 0, ,14 1,083-24,63 14,5 53,82 Run 4-8,947 2,925 3,361 0, ,65 1,275-20,95 14,59 54,08 Run 5-5,263 3,071 3,573 0, ,16 1,493-17,26 14,69 54,35 Run 6-1,579 3,232 3,806 0, ,66 1,739-13,58 14,78 54,61 Run 7 2,105 3,411 4,064 0, ,17 2,016-9,895 14,88 54,88 Run 8 5,789 3,611 4,35 0, ,67 2,326-6,211 14,98 55,15 Run 9 9,474 3,834 4,67 0, ,17 2,671-2,526 15,08 55,42 Run 10 13,16 4,086 5,03 0, ,66 3,055 1,16 15,18 55,7 Run 11 16,84 4,372 5,437 0, ,15 3,48 4,84 15,28 55,97 Run 12 20,53 4,7 5,902 0, ,63 3,949 8,53 15,39 56,25 Run 13 24,21 5,078 6,437 0, ,1 4,464 12,21 15,49 56,54 Run 14 27,89 5,519 7,06 0, ,56 5,028 15,89 15,6 56,83 Run 15 31,58 6,042 7,796 0, ,01 5,647 19,58 15,71 57,13 Run 16 35,26 6,668 8,674 0, ,45 6,319 23,26 15,83 57,43 Run 17 38,95 7,433 9,745 0, ,873 7,053 26,95 15,95 57,74 Run 18 42,63 8,383 11,07 0, ,277 7,847 30,63 16,07 58,07 Run 19 46,32 9,6 12,77 0, ,657 8,708 34,32 16,2 58,4 Run ,2 15 0, ,013 9, ,34 58,75 Parametric Table: Udendørstemperatur - (Luft-til-vand) varmeppumpe COP Q H;tot Q lev;rad Q lev;vand T brine;ind W k [-] [kj/s] [kj/s] [kj/s] [C] [kj/s] Run 1 2,786 4,9 4,35 0,55-12,8 1,759 Run 2 2,749 5,08 4,53 0,55-13,9 1,848 Run 3 2,746 5,09 4,54 0, ,854 Run 4 2,997 3,96 3,41 0,55-7,1 1,322 Run 5 3,297 2,83 2,28 0,55-0,2 0,8583 Run 6 3,489 2,2 1,65 0,55 3,6 0,6305 Run 7 3,64 1,76 1,21 0,55 6,3 0,4835 Run 8 3,628 1,79 1,24 0,55 6,1 0,4933 Run 9 3,468 2,27 1,72 0,55 3,2 0,6545 Run 10 3,218 3,11 2,56 0,55-1,9 0,9665 Run 11 3,045 3,76 3,21 0,55-5,9 1,235 Run 12 2,882 4,45 3,9 0,55-10,1 1,544

81 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 75 C.5.3 Gulvvarme - seriel kondensator

82 File:gulvvarme_seriel.EES :32:08 Page 1 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark "System: Gulvvarme og varmt vand Seriel kondensatorer: (1: varmt vand. 2: gulvvarme) Med intern varmeveksler Kølemiddel: R134a Bemærk: dt1 eller dt2 sættes fri alt efter hvilket pinchpoint, der er gældende" eta_k=0,8 epsilon_reg= 0,8[-] "Gulvvarmetemperaturer" T_gulv_ind= 30 [C] T_gulv_ud=40 [C] Q_lev_gulv=3[kJ/s] "Varmt vand" T_vand_ind= 3 [C] T_vand_ud=60 [C] Q_lev_vand=0,55[kJ/s] "Kompressors virkningsgrad - antaget" "Regenerators effektivitet - antaget" "Temperatur radiatorvand ind" "Temperatur radiotorvand ud" "Temperatur varmt vand ind" "Temperatur varmt vand ud" Q_H_tot=Q_lev_vand+Q_lev_gulv "Brinetemperaturer" {T_brine_ind=10 [C]} delta_t_brine = 10 [C] T_brine_ud=(T_brine_ind-delta_T_brine) "Overhednigstemperatur" T_OH=5 [C] "Temperatur brine ind" "Temperaturfald over brinenvandet" "Temperatur brine ud" "Overhedningstemperatur efter fordamper" "Tryk - Der antages ingen trykfald i systemet" P_kon=Pressure(R134a;T=T_kon;x=0) P_fordamp=Pressure(R134a;T=T_fordamp;x=0) P[2]=P_kon p[3]=p_kon P[4]=P_kon P[5]=P_kon P[6]=P_fordamp P[7]=P_fordamp P[1]=P_fordamp "Kondensationstryk bestemmes." "Fordampningstryk bestemmes." "Tilstand 4" T[4]=T_kon x_4=0 h[4]=enthalpy(r134a;t=t[4];x=x_4) "Tilstand 6" T[6]=T_fordamp "Tilstand 5" h[6]=h[5] T[5]=Temperature(R134a;P=P[5];h=h[5]) "Konstant enthalpi over drøvling." "Tilstand 7" T[7]=T_fordamp+T_OH h[7]=enthalpy(r134a;t=t[7];p=p[7]) "Isentropvirkningsgrad kompressor" s_2s=s[1]

83 File:gulvvarme_seriel.EES :32:08 Page 2 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark h_2s=enthalpy(r134a;s=s_2s;p=p[2]) eta_k=(h_2s-h[1])/(h[2]-h[1]) T[2]=Temperature(R134a;P=P[2];h=h[2]) "Kondensator" Q_lev_vand=m_dot*(h[2]-h[3]) Q_lev_gulv=m_dot*(h[3]-h[4]) "Intern varmeveksler:" epsilon_reg*(t[4]-t[7]) =(T[1]-T[7]) h[1]-h[7]=h[4]-h[5] "Her bestemmes h[2]" "1 HS KV kondensator 1: varmt vand." "1 HS KV kondensator 2: opvarmning af hus." "Intern varmeveksler, effektivitet. Ud fra Temperaturer" "1 HS KV intern varmeveksler" s[1]=entropy(r134a;h=h[1];p=p[1]) T[1]=Temperature(R134a;h=h[1];P=P[1]) T[3]=Temperature(R134a;P=P[3];h=h[3]) Q_L=m_dot*(h[7]-h[6]) K=Q_L/Q_H_tot beregninger." W_k=m_dot*(h[2]-h[1]) COP_carnot=T_fordamp/(T_kon-T_fordamp) COP=(Q_lev_vand+Q_lev_gulv)/W_k "Tilført varme nødvendig fra brine" "Konstant faktor ved fastsatte temperaturer, som bruges til videre "kompressorarbejde" "COP_{carnot}" "COP" "Fordampningstemperatur - pinch point" C_p_brine=4,18 [kj/kg-k] "Vands varmekapacitet" dt_p_brine=2[c] "Ønsket temperatur forskel ved pinchpoint" m_dot_brine*c_p_brine*(t_brine_ind-t_brine_ud)=q_l "Massestrøm af brine bestemmes af 1 HS KV varmeveksler (fordamper ) (2-3)" T_fordamp=T_brine_ud-dT_p_brine "Fordampningstemperaturen bestemmes." "Pinch point findes i kondensator" Cp_vand= 4,18 [kj/kg-k] "Varmekapaciteten for vand bestemmes" Q_lev_gulv=m_dot_gulv*Cp_vand*(T_gulv_ud-T_gulv_ind) "massestrøm af radiatorvand bestemmes her" h_p2=enthalpy(r134a;x=1;p=p_kon) "Enthalpi for kølemiddel ved pinchpoint i kondensator 1 (radiator)" dq1=m_dot*(h[3]-h_p2) "varmemængde, som afgives efter pinch point" dq1=m_dot_gulv*cp_vand*(t_gulv_ud-t_gulv_p) "Pinch point temperatur for radiator bestemmes her." {dt1= 2 [C]} {dt2= 2 [C]} dt2= T_kon-T_gulv_p dt1=t[2]-t_vand_ud "Ønsket pinchpoint temperaturforskel" "Her bestemmes Kondensationstemperaturen" "Pinch point ved brugsvand ud kontrolleres:" Parametric Table: Variabel T_brine_ind T brine;ind COP COP carnot K dt1 dt2 P fordamp T fordamp P kon T kon [C] [-] [-] [-] [C] [C] [bar] [C] [bar] [C] Run ,993-0,4471 0, ,91 2 0, ,05 39,57 Run 2-16,32 3,156-0,4161 0, ,41 2 0,914-28,32 10,1 39,74 Run 3-12,63 3,337-0,3816 0, ,15 2 1,083-24,63 10,15 39,92 Run 4-8,947 3,541-0,3431 0, ,1 2 1,275-20,95 10,2 40,1 Run 5-5,263 3,77-0,3 0, ,25 2 1,493-17,26 10,25 40,28 Run 6-1,579 4,029-0,2513 0, ,58 2 1,739-13,58 10,3 40,46 Run 7 2,105 4,326-0,1958 0, ,1 2 2,016-9,895 10,35 40,64 Run 8 5,789 4,667-0,1321 0, ,77 2 2,326-6,211 10,4 40,82 Run 9 9,474 5,065-0, , ,6 2 2,671-2,526 10,45 41 Run 10 13,16 5,534 0, , ,56 2 3,055 1,158 10,5 41,19 Run 11 16,84 6,094 0,1325 0, ,66 2 3,48 4,842 10,55 41,38 Run 12 20,53 6,774 0,258 0, ,87 2 3,949 8,526 10,61 41,57

84 File:gulvvarme_seriel.EES :32:08 Page 3 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark Parametric Table: Variabel T_brine_ind T brine;ind COP COP carnot K dt1 dt2 P fordamp T fordamp P kon T kon [C] [-] [-] [-] [C] [C] [bar] [C] [bar] [C] Run 13 24,21 7,616 0,4131 0, ,19 2 4,464 12,21 10,66 41,77 Run 14 27,89 8,686 0,6097 0,8849 9, ,029 15,89 10,72 41,97 Run 15 31,58 10,09 0,8667 0,9009 6, ,647 19,58 10,78 42,17 Run 16 35, ,217 0,9167 2,7 2 6,32 23,26 10,84 42,38 Run 17 38,95 13,59 1,586 0, ,447 7,053 26,95 11,29 43,94 Run 18 42,63 15,28 2,015 0, ,246 7,847 30,63 11,86 45,84 Run 19 46,32 17,46 2,563 0, ,019 8,707 34,32 12,44 47,71 Run ,35 3,287 0, ,767 9, ,04 49,56

85 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 79 C.5.4 Gulvvarme - parrallel kondensator

86 File:gulvvarme_parrallel.EES :05:10 Page 1 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark "System: Gulvvarme og varmt vand Parallel kondensatorer ( varmt vand og gulvvarme) Intern varmeveksling Kølemiddel: R134a Bemærk: dt_p_vand eller dt_p_radiator sættes fri alt efter hvilken, der giver pinchpoint." eta_k=0,80 epsilon_reg= 0,8[-] "Gulvvarmetemperaturer" T_radiator_ind= 30 [C] T_radiator_ud=40 [C] Q_lev_rad=3 [kj/s] "Varmt vand" T_vand_ind= 3 [C] T_vand_ud=60 [C] Q_lev_vand=0,55[kJ/s] "Total varme leveret" Q_H_tot=Q_lev_rad+Q_lev_vand "Brinetemperaturer" {T_brine_ind= 10 [C]} delta_t_brine=10 [C] T_brine_ud = T_brine_ind - delta_t_brine "Kompressorens virkningsgrad - antaget" "Virkningsgrad regenerato - antaget" "Temperatur radiatorvand ind" "Temperatur radiotorvand ud" "Temperatur varmt vand ind" "Temperatur varmt vand ud" "Total varme leveret" "Temperatur brine ind. Temperatur fra solfangertank ind." "Temperaturfald af brinevand." "Temperatur brine ud. Temperatur fra solfangertank ud." "Overhednigstemperatur" T_OH = delta_t_brine "Tryk" P_kon=Pressure(R134a;T=T_kon;x=0) P_fordamp=Pressure(R134a;T=T_fordamp;x=0) "Der regnes ikke med trykfald i systemet" p[2]=p_kon p_2r=p_kon p_2b=p_kon p[3]=p_kon p_3r=p_kon p_3b=p_kon p[4]=p_kon P[5]=P_fordamp P[6]=P_fordamp P[1]=P_fordamp "tilstand 2r" h_2_r=h[2] T_2_r=T[2] "tilstand 2v" h_2_v=h[2] T_2_v=T[2] "tilstand 3r" x_3_r=0 T_3_r=T_kon h_3_r=enthalpy(r134a;t=t_3_r;x=x_3_r)

87 File:gulvvarme_parrallel.EES :05:10 Page 2 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark "tilstand 3v" x_3_v=0 T_3_v=T_kon h_3_v=enthalpy(r134a;t=t_3_v;x=x_3_v) m_dot_køl_vand*(h_2_v-h_3_v)=q_lev_vand "1 HS KV kondensator - varmvand" m_dot_køl_rad*(h_2_r-h_3_r)=q_lev_rad "1 HS KV kondensator - radiator" m_dot_køl=m_dot_køl_rad+m_dot_køl_vand m_dot_køl*h[3]-m_dot_køl_rad*h_3_r-m_dot_køl_vand*h_3_v=0 " 1HS samling ved 3, 3r, og 3v. h[3] bestemmes heraf." "tilstand 3" T[3]=Temperature(R134a;P=P[3];h=h[3]) "Tilstand 5" T[5]=T_fordamp "tilstand 4" h[4]=h[5] T[4]=Temperature(R134a;P=P[4];h=h[4]) "Konstant enthalpi over drøvling" "tilstand 6" T[6]=T_fordamp+T_OH "Overhedning ved 6" h[6]=enthalpy(r134a;t=t[6];p=p[6]) "Isentropvirkningsgrad kompressor" s_2s=s[1] h_2s=enthalpy(r134a;s=s_2s;p=p[2]) eta_k=(h_2s-h[1])/(h[2]-h[1]) T[2]=Temperature(R134a;P=P[2];h=h[2]) "Intern varmeveksler" epsilon_reg*(t[3]-t[6]) =(T[1]-T[6]) h[1]-h[6]=h[3]-h[4] s[1]=entropy(r134a;h=h[1];p=p[1]) T[1]=Temperature(R134a;h=h[1];P=P[1]) "Her bestemmes h[2]" "Effektivitet. Ud fra Temperaturer" "1 HS KV intern varmeveksler" "Systemparametre" Q_L=m_dot_køl*(h[6]-h[5]) K=Q_L/Q_H_tot beregninger i Excel." W_k=m_dot_køl*(h[2]-h[1]) COP=(Q_H_tot)/W_k COP_carnot= T_fordamp/(T_kon-T_fordamp) "Tilført varme nødvendig fra brine" "Konstant faktor ved fastsatte temperaturer, som bruges i videre "Kompressorarbejde" "Effektfaktor" "Carnot effektfaktor" "Fordampningstemperatur - pinch point" C_p_brine=4,18 [kj/kg-c] "Vands varmekapacitet" dt_p_brine=2[c] "Pinchpoint temperatur forskel" m_dot_brine*c_p_brine*(t_brine_ind-t_brine_ud)=q_l " 1 HS KV fordamper. massestrøm af brinevand bestemmes heraf." T_fordamp=T_brine_ud-dT_p_brine "Fordampningstemperaturen bestemmes." "Kondensationsntemperatur - pinch point radiator" C_p_vand=4,18 [kj/kg-c] {dt_p_rad=2[c]} h_p_køl_rad=enthalpy(r134a;x=1;p=p_kon) damp" dq_rad=m_dot_køl_rad*(h_2_r-h_p_køl_rad) "Vands varmekapacitet" "Pinchpoint temperatur forskel" "Enthalpi for kølemiddel ved Pinchpoint. Kondensations tryk og mættet "Varme afgivet til vand indtil pinchpoint."

88 File:gulvvarme_parrallel.EES :05:11 Page 3 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark Q_lev_rad=m_dot_rad*C_p_vand*(T_radiator_ud-T_radiator_ind) "masstrøm af vand bestemmes hermed" dq_rad=m_dot_rad*c_p_vand*(t_radiator_ud-t_p_rad) T_kon = T_p_rad+dT_p_rad "kondensationstemperaturen bestemmes hermed" "Kondensationsntemperatur - pinch point radiator" {dt_p_vand=2[c]} "Pinchpoint temperatur forskel" h_p_køl_vand=enthalpy(r134a;x=1;p=p_kon) "Enthalpi for kølemiddel ved Pinchpoint. Kondensations tryk og mættet damp" dq_vand=m_dot_køl_vand*(h_2_v-h_p_køl_vand) "Varme afgivet til vand indtil pinchpoint." Q_lev_vand=m_dot_vand*C_p_vand*(T_vand_ud-T_vand_ind) "masstrøm af vand bestemmes hermed" dq_vand=m_dot_vand*c_p_vand*(t_vand_ud-t_p_vand) T_kon = T_p_vand+dT_p_vand "kondensationstemperaturen bestemmes hermed" Parametric Table: Variabel T_brine ind T brine;ind COP COP carnot K dt p;rad dt p;vand T fordamp P fordamp T kon P kon [C] [-] [-] [-] [C] [C] [bar] [C] [bar] Run ,947-0,439 0,6606 4, , ,89 10,42 Run 2-16,32 3,083-0,4051 0,6757 5, ,32 0,914 41,58 10,61 Run 3-12,63 3,233-0,3682 0,6907 5, ,63 1,083 42,27 10,81 Run 4-8,947 3,397-0,3278 0,7056 6, ,95 1,275 42,96 11 Run 5-5,263 3,577-0,2834 0,7204 6, ,26 1,493 43,64 11,2 Run 6-1,579 3,777-0,2345 0,7352 7, ,58 1,739 44,32 11,4 Run 7 2,105 3,999-0,1802 0,7499 7, ,895 2,016 45,01 11,61 Run 8 5,789 4,247-0,1197 0,7645 8, ,211 2,326 45,69 11,82 Run 9 9,474 4,526-0, ,7791 9, ,526 2,671 46,38 12,03 Run 10 13,16 4,842 0, ,7935 9,69 2 1,158 3,055 47,07 12,24 Run 11 16,84 5,202 0,1128 0, ,26 2 4,842 3,48 47,77 12,46 Run 12 20,53 5,615 0,2135 0, ,84 2 8,526 3,949 48,47 12,69 Run 13 24,21 6,095 0,3303 0, , ,21 4,464 49,18 12,92 Run 14 27,89 6,659 0,4675 0, , ,89 5,029 49,89 13,15 Run 15 31,58 7,328 0,6306 0, , ,58 5,647 50,63 13,39 Run 16 35,26 8,136 0,8277 0, , ,26 6,32 51,37 13,65 Run 17 38,95 9,128 1,07 0, , ,95 7,053 52,13 13,91 Run 18 42,63 10,37 1,375 0, , ,63 7,847 52,91 14,18 Run 19 46,32 11,98 1,768 0, , ,32 8,707 53,72 14,46 Run ,12 2,295 0, , ,637 54,56 14,76

89 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 83 C.5.5 Svømmebad

90 File:svoemmebassin.EES :22:43 Page 1 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark "System: Opvarmning af svømmebassin. Vand opvarmes fra 28 til 38 grader Kølemiddel: R134a Intern varmeveksling." eta_k=0,80 [-] epsilon_reg= 0,8[-] Cp_vand=4,18 [kj/kg-c] "Bassin temperaturer" T_bassin_ind= 28 [C] T_bassin_ud= 38 [C] Q_lev_bassin=3*48,6[kJ/s] "Brinetemperaturer" {T_brine_ind= 2,06 [C]} delta_t_brine=10 [C] T_brine_ud = T_brine_ind - delta_t_brine "Kompressorens virkningsgrad - antaget" "Virkningsgrad regenerato - antaget" "Vands varmekapacitet" "Temperatur bassin ind" "Temperatur bassin ud" "Temperatur brine ind. Temperatur fra solfangertank ind." "Temperaturfald af brinevand." "Temperatur brine ud. Temperatur fra solfangertank ud." "Overhednigstemperatur" T_OH=delta_T_brine "Tryk" P_kon=Pressure(R134a;T=T_kon;x=0) P_fordamp=Pressure(R134a;T=T_fordamp;x=0) "Der regnes ikke med trykfald i systemet" p[2]=p_kon p[3]=p_kon p[4]=p_kon P[5]=P_fordamp P[6]=P_fordamp P[1]=P_fordamp m_dot_køl*(h[2]-h[3])=q_lev_bassin "1 HS KV kondensator - varmvand" "tilstand 3" T[3]=T_kon x_3=0 h[3]=enthalpy(r134a;x=x_3;p=p[3]) "Tilstand 5" T[5]=T_fordamp "tilstand 4" h[4]=h[5] T[4]=Temperature(R134a;P=P[4];h=h[4]) " konstant enthalpi over drøvling" "tilstand 6" T[6]=T_fordamp+T_OH h[6]=enthalpy(r134a;t=t[6];p=p[6]) "Isentropvirkningsgrad kompressor" s_2s=s[1] h_2s=enthalpy(r134a;s=s_2s;p=p[2]) eta_k=(h_2s-h[1])/(h[2]-h[1]) T[2]=Temperature(R134a;P=P[2];h=h[2]) "Her bestemmes h[2]"

91 File:svoemmebassin.EES :22:43 Page 2 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark "Intern varmeveksler" epsilon_reg*(t[3]-t[6]) =(T[1]-T[6]) h[1]-h[6]=h[3]-h[4] s[1]=entropy(r134a;h=h[1];p=p[1]) T[1]=Temperature(R134a;h=h[1];P=P[1]) "Effektivitet. Ud fra Temperaturer" "1 HS KV intern varmeveksler" "Systemparametre" Q_L=m_dot_køl*(h[6]-h[5]) "Tilført varme nødvendig fra brine" K=Q_L/Q_lev_bassin "Konstant faktor ved fastsatte temperaturer, som bruges i videre beregninger i Excel." W_k=m_dot_køl*(h[2]-h[1]) "Kompressorarbejde" COP=(Q_lev_bassin)/W_k "Effektfaktor" COP_carnot= (273,15[C]+T_fordamp)/(T_kon-T_fordamp) "Carnot effektfaktor" "Fordampningstemperatur - pinch point" dt_p_brine=2[c] "Pinchpoint temperatur forskel" m_dot_brine*cp_vand*(t_brine_ind-t_brine_ud)=q_l " 1 HS KV fordamper. massestrøm af brinevand bestemmes heraf." T_fordamp=T_brine_ud-dT_p_brine "Fordampningstemperaturen bestemmes." "Kondensationsntemperatur - pinch point kondensator" dt_p_bassin=2[c] h_p_køl=enthalpy(r134a;x=1;p=p_kon) damp" dq_rad=m_dot_køl*(h[2]-h_p_køl) "Pinchpoint temperatur forskel" "Enthalpi for kølemiddel ved Pinchpoint. Kondensations tryk og mættet "Varme afgivet til vand indtil pinchpoint." Q_lev_bassin=m_dot_bassin*Cp_vand*(T_bassin_ud-T_bassin_ind) "masstrøm af vand bestemmes hermed" dq_rad=m_dot_bassin*cp_vand*(t_bassin_ud-t_p_bassin) T_kon = T_p_bassin+dT_p_bassin "kondensationstemperaturen bestemmes hermed" Arrays Table P i T i h i s i [bar] [C] [kj/kg] [kj/kg-c] 1 9,637 41,4 274,2 0, ,1 43,52 275,4 3 10,1 39,75 107,9 4 10,1 39,75 115,1 5 9, ,1 6 9, ,4 Parametric Table: Variabel T_brine_ind T brine;ind COP COP carnot K P fordamp T fordamp P kon T kon [C] [-] [-] [-] [bar] [C] [bar] [C] Run ,115 3,519 0,6789 0, ,255 36,52 Run 2-16,32 3,294 3,767 0,6964 0,914-28,32 9,293 36,67 Run 3-12,63 3,495 4,044 0,7139 1,083-24,63 9,333 36,82 Run 4-8,947 3,722 4,354 0,7313 1,275-20,95 9,372 36,98 Run 5-5,263 3,978 4,704 0,7486 1,493-17,26 9,411 37,13 Run 6-1,579 4,271 5,103 0,7659 1,739-13,58 9,451 37,29 Run 7 2,105 4,61 5,561 0,7831 2,016-9,895 9,491 37,44 Run 8 5,789 5,003 6,093 0,8001 2,326-6,211 9,532 37,6 Run 9 9,474 5,468 6,718 0,8171 2,671-2,526 9,573 37,76 Run 10 13,16 6,022 7,463 0,834 3,055 1,158 9,615 37,92

92 File:svoemmebassin.EES :22:44 Page 3 EES Ver : #0780: Department of Energy Engineering, Tech. Univ. of Denmark Parametric Table: Variabel T_brine_ind T brine;ind COP COP carnot K P fordamp T fordamp P kon T kon [C] [-] [-] [-] [bar] [C] [bar] [C] Run 11 16,84 6,696 8,364 0,8507 3,48 4,842 9,657 38,08 Run 12 20,53 7,532 9,479 0,8672 3,949 8,526 9,7 38,24 Run 13 24,21 8,595 10,89 0,8837 4,464 12,21 9,745 38,41 Run 14 27,89 9,99 12,74 0,8999 5,029 15,89 9,79 38,58 Run 15 31,58 11,9 15,26 0,916 5,647 19,58 9,837 38,76 Run 16 35,26 14,66 18,91 0,9318 6,32 23,26 9,885 38,94 Run 17 38,95 19,02 24,64 0,9474 7,053 26,95 9,935 39,13 Run 18 42,63 26,88 34,95 0,9628 7,847 30,63 9,988 39,32 Run 19 46,32 45,22 58,97 0,9779 8,707 34,32 10,04 39,53 Run , ,9927 9, ,1 39,75

93 APPENDIKS C. VARMEPUMPEBEREGNINGER 87 C.6 Supplerende varmekilde før eller efter varmepumpe Hvis man skal vurdere, hvorvidt et oliefyr skal sættes ind før varmepumpen eller efter varmepumpen, må der igen opstilles en COP T otal. Vi har: Q L = K Q H = Q L Q H K COP V P = Q H W K W K = Q L = η oliefyr Q olie,tilf rt Q H COP V P Hvor COP og K er konstant ved konstant brinetemperatur ind i varmepumpen. Vi opstiller nu som tidligere en olierelativ COP: COP T otal = COP T otal = varmeaf givet tilf rtbetalteffekt (15) Q H Q H,supplerende + W K 1 η el (16) COP T otal = Q H Q H,supplerende + Q H COP V P 1 η el COP olie = Q L K Q H,supplerende + Q L K COP V P 1 η el COP T otal = η supplerende Q H,supplerende K Q H,supplerende + η supplerende Q H,supplerende K COP V P η el COP T otal = η supplerende K + η supplerende K COP V P η el (17) Sammenligningsgrundlaget må således være effektiviteten for den supplerende varmekilde. Hvis COP T otal er mindre end η supplerende vil det ikke kunne svare sig at indsætte supplerende varmekilde før varmepumpen til at opvarme lagertanken. Resultatet af disse beregninger (set i oversigt dokumentet) viser da at, lige meget hvilken brinetemperatur man bruger vil det ikke kunne betale

94 APPENDIKS D. SOLSTRÅLING 88 sig at indsætte oliefyret før varmepumpen. Energimæssigt vil det da være bedere at varme brugsvand og radiator vand op udelukkende ved brug af supplerende varmekilde, når solvarmen ikke levere tilstrækkeligt med varme til lagertanken. C.7 Udeluft varmepumpe Figur 24: Opvarmning alene ved luft-til-vandvarmepumpe. Se bilag C.5.2 på side 75 for udregningsmodel. D Solstråling D.1 Plane solfangere på Knud-Rasmussens Højskole De plane solfangere på Knud-Rasmussens Højskole er fra producenten SON- NENKRAFT Scandinavia A/S og er af typen SK500 N/L. Formlen for ydelsen af de plane solfangere angives på bagsiden af det tilhørende datablad (se bilag D.1 på side 92).

95 APPENDIKS D. SOLSTRÅLING 89 P = A I t (η 0 K θ (v) a 1 Tm T a I t a 2 (T m T a ) 2 I t ) (18) Formlen for ydelsen består af en starteffektivitet η 0 og to varmetabskoefficienter, a 1 og a 2, arealet af solfangere, A, solstrålingen, I t, middeltemperaturen over solfangeren, T m, udendørstemperaturen, T a og en reguleringsfaktor for solstrålingens indfaldsvinkel K θ. På databladets forside er η 0, a 1 og a 2 angivet. Formlen er simplificeret, da der ikke tages hensyn til forskellige typer solstråling. En mere præcis korellation ses her: P = A [I b (η 0 K θ a 1 Tm T a I b a 2 (T m T a ) 2 I b )+ (I d + I r ) (η 0 K 60 a 1 Tm T a I d + I r a 2 (T m T a ) 2 I d + I r )] 3 (19)

96 1 1 Datablad for solfanger Typebetegnelse: SK500 N/L Datablad: D Fabrikant/levendør: Adresse: SONNENKRAFT Scandinavia A/S Stengårdsvej 33,4340 Tølløse Telefon: Hjemmeside: Transparent areal: m² A Starteffektivitet: ηo 1. varmetabskoefficient: W/(m²K) a1 2. varmetabskoefficient: W/(m²K²) a2 Faktor for indfaldsvinkel: K(50 ) Nominel effekt: kw Ved G=1000 W/m², Tm=50 C, Ta=20 C Nominel årlig besparelse: MWh Beregningsforudsætninger: Se nedenfor Nom. årlig CO2-besp.: ton Beregningsforudsætninger: Se bagside Max. temp. solfanger: 195 C Ved G=1000 W/m², Ta=30 C Basis for godkendelse: Installationsvejledning: Brugervejledning: Bemærkninger: EN prøvning Manual SK500/SSP Manual SK500/SSP - Prøvningsinstitut/år: SPF/2004 År: - År: - Udstedende instans: Kontaktperson: Telefon / fax: PlanEnergi Sjælland, Aggerupvej 1, 4330 Hvalsø Jan Erik Nielsen / Inputdata for beregning af nominel årlig ydelse i Be06 (SBi anvisning 213) Effektivitet - solfanger start Regningsmæssigt areal*) 3.03 m² Varmetabskoef., lineariseret W/(m²K) Orientering Syd Effektivitet - solfangerkreds Se også beholderdatablad Hældning med vandret 45 Rør - længde 16.0 m Horisontafskærmning 0 Rør - varmetab 0.17 W/K pr. m Skygge, venstre 0 El-effekt - pumpe 30 W Skygge, højre 0 El-effekt - automatik 5 W *) Anvendt v. nom. beregn. - se bagside Der er ved udstedelsen af databladet ikke nødvendigvis taget stilling til om produktet kan godkendes efter anden lovgivning, og udstedelsen er ikke nogen garanti for det enkelte produkts ydeevne, driftssikkerhed og levetid. Nærværende godkendelsesordning for solvarmeprodukter er tilknyttet "Kvalitetssikrings-ordning for biobrændselsanlæg, solvarmeanlæg og solcelleanlæg", KSO - KSO-certificerede installatører skal anvende solvarme-produkter godkendt efter denne ordning. Godkendelsesordningen finansieres af Energistyrelsen via projektet: "Kvalitetssikring af solvarme", EFP05 / Partnere i projektet er: PlanEnergi, BYG.DTU, DS, Ellehauge&Kildemoes, SBi og DSF. Det er fabrikantens/leverandørens ansvar at meddele ændringer af produktet til PlanEnergi Sjælland. Der tages forbehold for trykfejl m.v.. Projektdeltagere Udstedt Hvalsø d Produktgodkendelse : Jan Erik Nielsen Solvarmecentret : DSF

97 2 2 Solvarmedatablad - bagside Datablad for solfanger Transparent areal: Det areal hvor igennem solen kan komme ind i solfangeren. Starteffektivitet og varmetabskoefficienter skal være bestemt ved dette areal. Starteffektivitet; 1. varmetabs koefficient; 2. varmetabskoefficient: Solfangerens effektivitet er bestemt ved effektivitetsligningen: n=n 0 a 1 *(T m -T a )/G a 2 *(T m -T a )²/G, hvor G: solindstråling i W/m², Tm: solfangertemperatur i C, T a : lufttemperatur i C. Solfangerens effektivitet for alle temperaturer og indstrålingsniveauer er således bestemt ved de tre parametre: n 0, a 1, a 2 Faktor for indfaldsvinkel: Ved skæve vinkler reflekteres en større del af solstrålingen væk; dette beskrives ved ligningen: K(v) = 1- [tan(v/2)] a. Den angivne værdi giver reduktionsfaktor ved 50. Nominel effekt: Defineret som solfangerens effekt ved en solindstråling på 1000 W/m², en solfangertemperatur på 50 C og en lufttemperatur på 20 C. Nominel årlig ydelse: Beregnes som forskellen mellem energiforbruget i SBi s Eksempel: Parcelhus uden - henholdsvis med standard solvarmeanlæg til brugsvand merforbrug af el indregnes med en faktor 2,5. Forskellen beregnes altid med netop det areal af den aktuelle solfanger, der giver en varmebesparelse svarende til 70% af nettoenergiforbruget til det varme vand (varmebesparelse = 1,65 MWh) på den måde får alle solfangere de samme driftsbetingelser. Den fundne energibesparelse (inkl. merforbrug af el * 2,5) er så korrigeret forholdsmæssigt til solfangerens reelle areal. Nominel årlig CO 2 -besparelse: Beregnes som nominel årlig ydelse gange med ton-co 2 /kwh for naturgas (0,21 ton/mwh) Max. temp. solfanger: Maksimal temperatur i solfangeren stagnationstemperatur som angivet i prøverapport eller beregnet på basis af ovenstående effektivitetsligning med de angivne værdier for starteffektivitet og varmetabskoefficienter (usikkerhed på denne angivelse ca. +/- 10 C) Inputdata for beregning... i Be06: Inputdata til Be06 for standard solvarmeanlæg. Udover de her givne data er anvendt: Beholdervolumen: 200 liter; varmetabskoefficient: 1,8 W/K; UA-værdi for solveksler: 50 W/K pr. m². Varmtvandsforbrug 123 l/d (ca. 3-4 personers forbrug), C (nettorbrugsvandsenergiforbrug: 2,35 MWh/år). Regningsmæssigt areal: Det areal der netop med den aktuelle solfanger giver en varmebesparelse svarende til 70% af nettobrugsvandsenergiforbruget (varmeforbrug reduceres med 1,65 fra 13,76 til MWh). Data iøvrigt for hus og varmeanlæg som i datafilen: Eksempel: Parcelhus 180 m² med T-knast, der leveres med beregningsprogrammet Be06 (SBi anvisning 213, udgivet af SBi). Datablad for solvarmebeholder Totalt volumen: Vandindhold i fyldt beholder UA-værdi, solveksler: Varmeoverføringsevne for veksler i solkreds Komfortvolumen: Volumen opvarmet af topveksler/elpatron er der både topveksler og elpatron angives det gennemsnitlige volumen Elpatron, effekt: Maksimal effekt af elpatron UA-værdi, topveksler: Varmeoverføringsevne for veksler i kedelkreds Varmetabskoefficient: Beholderens varmetabskoefficient (v. 60 C) BV-cirkulation: Er beholderen egnet til anlæg med brugsvandscirkulation? Inputdata for beregning i Be06: Inputdata til Be06 for standard solvarmeanlæg. Data for Beholdervolumen, Varmespiral i top og Varmetab fra beholder inddateres i Be06 s sektion for Varmt brugsvand. Vekslerskorrektion, k hvor faktoren beregnet efter: Fv = 1,06 - k*solfangerareal ganges på Effektivitet solfanger som er givet på solfangerdatablad. Energimærket klassificerer beholderen efter det årlige energiforbrug nødvendigt for levering af 100 liter varmt vand dagligt opvarmet fra 10 til 60 C Datablad for solvarmestyring Nominel effekt: Styringenss effektforbrug. Årligt elforbrug: Årligt forbrug under forudsætning af at styringen er tændt hele tiden Antal følerindgange: Antal følere der kan tilsluttes Antal relæudgange: Antal relæer der kan styres Følertype: Følerens type f.eks. PT100 / PT1000 /... Max. temp. solføler: Højest tilladelige temperatur for solfangerføler Solvarmecentret, Jan Erik Nielsen, 5/ A kwh A kwh A B C kwh kwh kwh

98 APPENDIKS D. SOLSTRÅLING 92 D.2 Figurer Figur 25: Albedo-korellationer for Sisimiut udarbejdet på DTU-byg (se reference [16]). X er differencen mellem solens azimuth og fladens azimuth(se figur 26 på den følgende side)

99 APPENDIKS E. ØKONOMI 93 Figur 26: Solazimuth, γ s. Fladeazimuth, γ E Økonomi E.1 Anlægspriser fra OV-consult

100 Bruttoprisliste April 2010, Incl emballering og fragt frem til Grønlandshavnen i Aalborg. Forbehold mod trykfejl og udsolgte varer. Solvarme forårs priser på solfangere og tilbehør OV-Consult - Bæredygtig energi og isolering Bestil nu til levering i Juni.Flere sæt er midlertidigt udsolgt Ved bestilling: Indtast antal i kolonnen, vælg: "gem som" og giv filen et navn som du genkender og afsend den på mail. Kvittering for modtagelse af ordre afgives pr tlf BEMÆRK: Sælges kun i samlet i sæt. Rørisolering, øvrige komponenter og fittings købes separat. HUSK: Ekspansions beholder bør være mindst 1,5 x væskeindhold i solfangerkreds til anvendelse i Grønland. Bestilt antal Beløb i alt Sæt A: 18 stk Vakuum rør, (1 x 18 rør)180 L Tank m. 2 spiraler á 1m2, Pumpestation (Grundfos) m påfyldn og sik.ventil og 8L trykekspansion, Suncomfort styring m 5 følere, flowmåler 1/2" m puls, 2-vejs motorventil til udtræk fra topspiral, 5 L solfangervæske Sæt B: 36 stk Vakuum rør, (2 x 18 rør) 180 L Tank m. 2 spiraler á 1m2, Pumpestation (Grundfos) m påfyldn og sik.ventil og 8L trykekspansion, Suncomfort styring m 5 følere, flowmåler 1/2" m puls, 2-vejs motorventil til udtræk fra topspiral, 5 L solfangervæske Sæt C: 30 stk Vakuum rør, (1 x 30 rør) 300 L Tank m. 2 spiraler á 2 m2, Pumpestation (Grundfos) m påfyldn og sik.ventil og 8L trykekspansion, Suncomfort styring m 5 følere, flowmåler 1/2" m puls, 2-vejs motorventil til udtræk fra topspiral, 5 L solfangervæske Sæt D: 60 stk Vakuum rør, (2 x 30 rør) 300 L Tank m. 2 spiraler á 2 m2, Pumpestation (Grundfos) m påfyldn og sik.ventil og 8L trykekspansion, Suncomfort styring m 5 følere, flowmåler 1/2" m puls, 2-vejs motorventil til udtræk fra topspiral, 5 L solfangervæske Sæt E: 60 stk Vakuum rør, (2 x 30 rør) 500 L Tank m. 2 spiraler: (bund: 2 m2 / top: 3 m2 = instant varmt vand), Pumpestation (Grundfos) m påfyldn og sik.ventil og 8L trykekspansion, Suncomfort styring m 5 følere, flowmåler 1/2" m puls, 5 L solfangervæske Sæt F: 120 stk Vakuum rør, (4 x 30 rør) 600 L Tank m. 2 spiraler: (bund: 2 m2 / top: 3 m2 = instant varmt vand), Pumpestation (Grundfos) m påfyldn og sik.ventil og 8L trykekspansion, Suncomfort styring m 5 følere, flowmåler 1/2" m puls, 10 L solfangervæske Skibs emballerings tillæg (gælder kun for solfangersæt) Beløb i alt, solfangersæt 0 Ole Villumsen Tlf: Mail: OV-Consult Munksjørupvej 93, 9670 Løgstør cvr: side 1 af 7 sider

101 OV-Consult - Så får du noget der virker! HUSK: Hos OV-Consult hjælper vi gerne med forslag til opbygning af anlæg. Send lidt om, hvad du ønsker - så kommer vi med et forslag. Når vi leverer dig varer til et opbygningsforslag, er varerne nummererede med positioner, så det er let at se hvad, der skal bruges hvor. pos 21 OV-Consult samarbejder med Centeret for Arktisk Teknologi: ARTEK, og med flere solvarmeproducenter. Hver gang finder vi det, der passer bedst til situationen. Vi er ikke bundet af forhandling af kun én type. Ved bestilling: Indtast antal i kolonnen, vælg: "gem som" og giv filen et navn som du genkender og afsend den på mail. Kvittering for modtagelse af ordre afgives pr tlf Bestilt antal Beløb i alt Solfanger, all-glass heatpipe vacuumrør Markedets højestydende solfanger. Montage på tag, væg eller på jorden Vaccumsolfanger, 30 stk heat pipe rør pr sektion Mål: H 1900 x B: 2560 x D: 200 mm. 2,88 m2 solfangerareal. Flow 1,5 l/t. 0 Reflektor for 30 rørs sektion, giver ca 5 % ekstra ydelse (skal ikke ej ill. ej ill. anvendes ved fritstående lodret montage) bensæt for 30 rørs sektion 657 Vaccumsolfanger, 18 stk heat pipe rør pr sektion Mål: H 1900 x B: 1560 x D: 200 mm. 1,71 m2 solfangerareal. Flow 1 l/t. Reflektor for 18 rørs sektion, giver ca 5% ekstra ydelse. (Skal ikke ej ill. anvendes ved fritstående, lodret montage) ej ill. 45 bensæt for 18 rørs sektion ej ill. Varmepasta tube 46 0 Reserverør,kompl. m heatpipe. Kasse á 15 stk Solfanger, Plan solfanger( indløb i bund / udløb i top) Type 3 H:105 B:300 cm Type 4 H:105 B:400 cm Dansk fremstillet kvalitets solfanger Ole Villumsen Tlf: Mail: OV-Consult Munksjørupvej 93, 9670 Løgstør cvr: side 2 af 7 sider

102 Styring og flowkontrol Solfanger pumpestation, pumpe, sik.ventil og påfyldn Styring m. 5 Temp følere ej ill. Ekstra Temperatur følere 2 m ledning ej ill. Ekstra Temperatur føler 15 m ledning Styring for solvarme, varmepumpe. Akk.tank og energifanger med 6 under udvikl. følere og interface do Føler, ntc m 3m ledning Flowregulering med aflæsning 1/2" (anvendes ved flere strenge) Flowmåler 1/2, med elektronisk puls pr 10L Flowmåler 3/4, med elektronisk puls pr 10L Følerlomme 1/2", 160 mm lang, indv Ø: 10 mm Følerlomme 3/4", messing, 110 mm lang indv Ø: 14 mm ej ill. Kw/h tæller, 1 faset Kw/h tæller, 3 faset ej ill. ej ill. ej ill. Frostvæsker Frostvæske og solfanger væske. Giftfri og miljøvenlig Propylen. Kan fortyndes med (demineraliseret) vand 50/50. Pr kg v/1000 L Frost væske, Ethylen. Ægte centralvarmevæske (ikke autokølervæske!). Kan fortyndes med (demineraliseret) vand 50/50. pr kg v/ 1000L 29 0 Polar solfanger væske, Clariant. Tåler fra -50 og til Må ikke blandes eller fortyndes. pr kg v/210 L 32 0 Tillæg pr palletank Motor ventiler: 3-vejs motorventil ej ill. 1/2" High Flow 1" eller 3/4" vejs motorventil 1/2" ej ill. High Flow 1" eller 3/4" Ole Villumsen Tlf: Mail: OV-Consult Munksjørupvej 93, 9670 Løgstør cvr: side 3 af 7 sider

103 Ventiler, diverse Udluftnings ventiler ej ill. Udluftnings ventil automatisk, messing, (max 100 ) Udluftn potte m luftskrue, isol på 22mm cu rør ej ill. Kontraventiler Kontra ventil messing m/m 1/2" 37 0 Kontra ventil messing m/m 3/4" 52 0 Kontra ventil messing m/m 1" 67 0 ej ill. Kuglehane m håndtag, muf/muf, 2-vejs Kuglehane m håndtag, m/m, 2-vejs 1/2" Kuglehane m håndtag, m/m, 2-vejs 3/4" Kuglehane m håndtag, m/m, 2-vejs 1" Kuglehane m håndtag, m/m, 2-vejs 1-1/4" ej ill. Kuglehane 3-vejs L eller T boret max 25bar Kuglehane m håndtag, m/m/m, 3-vejs 3/4" Kuglehane m håndtag, m/m/m, 3-vejs 1" Kuglehane m håndtag, m/m/m, 3-vejs 1-1/4" Blande ventiler ej ill. ELBE 3-vejs blande shunt " ej ill. ELBE 3-vejs blande shunt 60 1" Pumpeshunt m Danfoss " Gulvvarme 4 kreds, 20mm pex med energimærket pumpe Gulvvarme trådløs 4 kreds, 20mm pex med energimærket Spørg efter pris på gulvvarme. Udvalg fra 2 til 12 kredse Skoldningssikring messing /4" Diverse Taggennemføring, silicone, rør op til Ø35mm Pindbolt m gevind for træ og M8mm, M8 x 50 mm 7 Pindbolt m gevind for træ og M8mm, M8 x 80 mm 10 Pindbolt m gevind for træ og M8mm, M8 x 100 mm 11 Pindbolt m gevind for træ og M8mm, M8 x 120 mm 13 Ole Villumsen Tlf: Mail: OV-Consult Munksjørupvej 93, 9670 Løgstør cvr: side 4 af 7 sider

104 ej ill. Rør 15mm blød kobberrør. Rulle med 25m. Pr.rulle Støttebøsning 15mm mm blød kobberrør. Rulle med 25m. Pr.rulle Støttebøsning 18mm mm blød kobberrør. Rulle med 25m. Pr.rulle Støttebøsning 22mm 11 0 ej ill. ej ill. 15mm hård kobberrør, lgd á 5m. Pr. lgd mm hård kobberrør, lgd á 5m. Pr. lgd mm hård kobberrør, lgd á 5m. Pr. lgd mm hård kobberrør, lgd á 5m. Pr. lgd Flexrør til nedlægning i jorden, 1 x ø22mm kobberrør, isoleret i plastrør m følerledn. Udv Ø65mm, pr m (tilskæres) Flexrør til nedlægning i jorden, 1 x ø28mm kobberrør, isoleret i plastrør m følerledn. Udv Ø72mm, pr m (tilskæres) Flexrør til udv anvendelse. 2 x 20mm rustfri flexrør m isolering og følerledning. Længde á 10 m Flexrør til udv anvendelse. 2 x 20mm rustfri flexrør m isolering og følerledning. Længde á 15 m Flexrør til udv anvendelse. 2 x 20mm rustfri flexrør m isolering og følerledning. Længde á 20 m ej ill. Rørisolering Rørisolering lgd á 2m 1/2" (22 mm) 17 0 Rørisolering lgd á 2m 3/4" (28 mm) 18 0 Rørisolering lgd á 2m 1" (35 mm) Solvarme rørisol, blød hightemp ½" lgd á 2m Tryk ekspantions beholdere 24L L L L L L Sikkerheds ventilsæt 2,5 bar Luft potte, uden isolering Luftpotte 1 L u isolering 1/2" studse Ø:127 x H:90mm Luftpotte 2 L u isolering 1/2" studse Ø:160 x H:150mm Ole Villumsen Tlf: Mail: OV-Consult Munksjørupvej 93, 9670 Løgstør cvr: side 5 af 7 sider

105 Åbne ekspantions beholdere, uden isolering 100L u isolering. Ø:400 x H950mm L u isolering. Ø:500 x H:910mm L u isolering. Ø:500 x H:1200mm ej ill. 500L u isolering.stående Ø:700 x H:1750mm ej ill. 500L u isolering.liggende Ø:700 x H:900 x B:1500mm Akkumuleringstanke, lodret stående. Uden isolering 1000L Ø:950 x H:1750 mm L Ø:1150 x H:1850 mm L Ø:1150 x H:2350 mm L Ø:1150 x H:2750 mm L Ø:1150 x H:ca3250 mm L Ø:1150 x H:4250 mm L Ø:1500 x H:3300 mm ej ill. Solvarmespiral 18mm rustfri rør 10 m (skal bestilles m tank) Rustfrie (SUS304), isolerede(50mm) solvarmetanke: 180L Akkumulerings beholder m. 2 spiraler á 1m2, 2kw elpatron, H:1740 x Ø:470 mm, Vægt: 60kg, 3/4" female tilslutn L Akkumulerings beholder m. 2 spiraler á 2m2, 2kw elpatron, H:1540 x Ø:600 mm, Vægt: 70 kg, 3/4" female tilslutn L Akkumulerings beholder m. 2 spiraler. Bundspiral: 2 m2 + topvarmtvands spiral: 2 m2.(udtræk op til 20 kw), 3 kw elpatron, H:1820 x Ø:700 mm, Vægt: 90kg, 3/4" female tilslutn L Akkumulerings beholder m. 2 spiraler. Bundspiral: 2 m2 + topvarmtvands spiral: 3 m2.(udtræk op til 20 kw), 3 kw elpatron, H:1850 x Ø:760 mm, Vægt: 90kg, 3/4" & 1" female tilslutn Cirkulationspumper, Energimærkede Smedegård Energisparepumpe for brugsvand eller centralvarme Smedegård Energisparepumpe for brugsvand eller centralvarme Varmepumpe og tilbehør Scotte vand til vand varmepumpe 8kw Scotte vand til vand varmepumpe 10kw Scotte vand til vand varmepumpe 15kw Energi fanger til 600m 25mm slange Energi fanger til 800m 25mm slange ej ill. Ø25 mm slange for energifanger, 200 m rulle Beløb i alt, diverse varer Beløb i alt, solfangersæt 0 Beløb i alt bestilte varer: Ole Villumsen Tlf: Mail: OV-Consult Munksjørupvej 93, 9670 Løgstør cvr: side 6 af 7 sider

106 Kundeoplysninger: For ordrebekræftelse og for korrekt afskibning bedes flg oplyst: Firma navn Firma adresse Kontakt person: Telefon (mobil) adresse Virksomheds nr (CVR/SE) Om prislisten: Priserne indeholder fragtomkostninger i danmark frem til Grønlandshavnen Priserne indeholder omkostninger til emballering til skibsfragt. Mængde rabat: ved køb over dkk ydes 4% faktura rabat ved køb over dkk ydes 6% faktura rabat ved køb over dkk ydes 8% faktura rabat Ved større mængder, forhør venligst NB: Der ydes ikke mængderabat på solfangersæt, men de tæller med til opregning af beløb. Betaling og levering Faktura fremsendes når afskibningsdato kendes. Betaling før afsendelse. Forsendelses metode er pr skib, modtager betaler. Forbehold: OV-Consult forbeholder sig ret til ikke at levere bestilte varer iht nærværende prisliste, i tilfælde af uventede prisstigninger, udsolgte varepartier, trykfejl eller andre forhold som OV-Consult ikke har indflydelse på Reklamationsret OV-Consult yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles OV-Consult indenfor rimelig tid Reklamation og varereturnering Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til: OV-Consult, Att: Ole Villumsen Munksjørupvej 93, 9670 Løgstør, Danmark Tlf: Varereturnering foregår til denne adresse - bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken Refusion I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen.. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og vi har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. eller anden traditionel korrespondanceform Med venlig hilsen, Ole Villumsen Ole Villumsen Tlf: Mail: OV-Consult Munksjørupvej 93, 9670 Løgstør cvr: side 7 af 7 sider

107 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 101 F SVP-model resultatark F.1 Case1-modeller F.1.1

108 Solfanger Varmepumpesystem; Case 1 - Anbefalet indtast Forudsætninger for dennel model: Energiforbrug: Brugstemperaturer Varmepumpe: Nuværende energiforbrug i liter olie pr år: [liter] 3000 Temperatur af brugsvand ind: 3 C Der er anvendt varmepumpe med intern varmeveksler samt Antal personer i bolig: 4 Temperatur af brugsvand ud: 60 C parrallelle varmevekslerer til afgivelse af varme til hhv. Varmtvandsforbrug pr. person pr. dag: [liter] 50 Radiator frem: 60 C brugsvand og opvarmning af varmt vand. Radiator tilbage: 40 C (Se diagram system og varmepumpe under arket komponent diagram) Varme lager Cp lager emne [kj/kg-k] 4,182 Solstråling: Solfangere: rho lager emne [kg/m^3] 1002 Placering: (Sisimiut) Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. - Længdegrad: -53,68 [Grader] Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Effektiviteter: - Breddegrad: 66,93 [Grader] Supplernede energikilde: (1 hvis grøn energi) 0,85 Solfanger orientering: 0 [Grader] (Syd) Varmebehov: Elektricitet: (1 hvis grøn energi) 0,25 Solfanger hældning: 90 [Grader] Opgives i liter olie pr. år og beregnes ud fra graddage for Sisimiut Albedo-korelation for Sisimiut Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T [C] 10 Brug af vakum solfangere Antal paneler af 20 rør 0 rør Antal paneler af 30 rør rør Total rør 210 rør Total absorberareal 21 m^2 30 Solfangerareal - Total varmebehov dækket 3,00 Andel af totale varmebehov dækket 25 2,50 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Andel dækket [-] (1=100%) 2,00 1,50 1,00 0,50 ved T_i=5,8 C ved T_i=9,5 C ved T_i=13,2 C ved T_i=20,5 C ved T_i=24,2 C ved T_i=31,6 C ved T_i=42,6 C vedt_i= 60 C; Ren Solvarme 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] COP_VP Tast: -12,6 2, ,1 3, ,8 3, ,5 3, ,2 4, ,5 4,7 6 24,2 5, ,6 6, ,3 6, ,6 8, ,0 Ren solvarme 11 Indtast valgte driftstilstande: Januar 2 2 Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November 5 5 December 2 2 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Resultater for SVP-system Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". COP_Total (10=uendelig) 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 COP_Total -12,63 2,105 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 60 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Varme for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [kwh] 184 Dækning af varmebehov ,0 CO2 udslip Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] Liter olie forbrændt ved el produktion [liter] 6 Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] ,0 6,0 Kompressor Elforbrug [kwh] 15 CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 7,950 CO2 udledning kompresser [tons/år] 0,016 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 5,010 CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 5,027 CO2 udledning besparelse [tons/år] 2,923 CO2 udledning besparelse [%] 37 Nødvenig lagerstørrelse: Vand [m^3] 2,5 Reel Energi Besparelse [kwh] Besparelse procent [-] 37 kwh Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] CO2 [tons/år] 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 CO2 udledning uden SVPsystem [tons/år] CO2 udledning med SVP-system [tons/år] Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for System: 1=olie, 2=fjernvarme 1 Varmeudgifter pr år [kr] Solfangere [kr] Olie [kr/liter] 4,27 Varmepumpe [kr] Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: lagertank [kr] Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] Øvrigt udstyr [kr] = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 2 Varmeudgifter pr. år [kr] Installation [kr] Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] 0 Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] Total [kr] Tilbagebetalingstid [år] 40

109 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 103 F.1.2

110 Solfanger Varmepumpesystem; Case 1 - Ren sol indtast Forudsætninger for dennel model: Energiforbrug: Brugstemperaturer Varmepumpe: Nuværende energiforbrug i liter olie pr år: [liter] 3000 Temperatur af brugsvand ind: 3 C Der er anvendt varmepumpe med intern varmeveksler samt Antal personer i bolig: 4 Temperatur af brugsvand ud: 60 C parrallelle varmevekslerer til afgivelse af varme til hhv. Varmtvandsforbrug pr. person pr. dag: [liter] 50 Radiator frem: 60 C brugsvand og opvarmning af varmt vand. Radiator tilbage: 40 C (Se diagram system og varmepumpe under arket komponent diagram) Varme lager Cp lager emne [kj/kg-k] 4,182 Solstråling: Solfangere: rho lager emne [kg/m^3] 1002 Placering: (Sisimiut) Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. - Længdegrad: -53,68 [Grader] Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Effektiviteter: - Breddegrad: 66,93 [Grader] Supplernede energikilde: (1 hvis grøn energi) 0,85 Solfanger orientering: 0 [Grader] (Syd) Varmebehov: Elektricitet: (1 hvis grøn energi) 0,25 Solfanger hældning: 90 [Grader] Opgives i liter olie pr. år og beregnes ud fra graddage for Sisimiut Albedo-korelation for Sisimiut Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T [C] 10 Brug af vakum solfangere Antal paneler af 20 rør 0 rør Antal paneler af 30 rør rør Total rør 210 rør Total absorberareal 21 m^2 30 Solfangerareal - Total varmebehov dækket 3,00 Andel af totale varmebehov dækket 25 2,50 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Andel dækket [-] (1=100%) 2,00 1,50 1,00 0,50 ved T_i=5,8 C ved T_i=9,5 C ved T_i=13,2 C ved T_i=20,5 C ved T_i=24,2 C ved T_i=31,6 C ved T_i=42,6 C vedt_i= 60 C; Ren Solvarme 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] COP_VP Tast: -12,6 2, ,1 3, ,8 3, ,5 3, ,2 4, ,5 4,7 6 24,2 5, ,6 6, ,3 6, ,6 8, ,0 Ren solvarme 11 Indtast valgte driftstilstande: Januar 11 2 Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November 11 5 December 11 2 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Resultater for SVP-system Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". COP_Total (10=uendelig) 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 COP_Total -12,63 2,105 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 60 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Varme for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [kwh] 184 Dækning af varmebehov ,0 CO2 udslip Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] Liter olie forbrændt ved el produktion [liter] 0 Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] ,0 6,0 Kompressor Elforbrug [kwh] 0 CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 7,950 CO2 udledning kompresser [tons/år] 0,000 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 5,030 CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 5,030 CO2 udledning besparelse [tons/år] 2,920 CO2 udledning besparelse [%] 37 Nødvenig lagerstørrelse: Vand [m^3] 2,5 Reel Energi Besparelse [kwh] Besparelse procent [-] 37 kwh Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] CO2 [tons/år] 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 CO2 udledning uden SVPsystem [tons/år] CO2 udledning med SVP-system [tons/år] Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for System: 1=olie, 2=fjernvarme 1 Varmeudgifter pr år [kr] Solfangere [kr] Olie [kr/liter] 4,27 Varmepumpe [kr] Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: lagertank [kr] Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] Øvrigt udstyr [kr] = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 2 Varmeudgifter pr. år [kr] Installation [kr] Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] 0 Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] Total [kr] Tilbagebetalingstid [år] 24

111 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 105 F.1.3

112 Solfanger Varmepumpesystem; Case 1 - T_brine_ind = 13,2 C indtast Forudsætninger for dennel model: Energiforbrug: Brugstemperaturer Varmepumpe: Nuværende energiforbrug i liter olie pr år: [liter] 3000 Temperatur af brugsvand ind: 3 C Der er anvendt varmepumpe med intern varmeveksler samt Antal personer i bolig: 4 Temperatur af brugsvand ud: 60 C parrallelle varmevekslerer til afgivelse af varme til hhv. Varmtvandsforbrug pr. person pr. dag: [liter] 50 Radiator frem: 60 C brugsvand og opvarmning af varmt vand. Radiator tilbage: 40 C (Se diagram system og varmepumpe under arket komponent diagram) Varme lager Cp lager emne [kj/kg-k] 4,182 Solstråling: Solfangere: rho lager emne [kg/m^3] 1002 Placering: (Sisimiut) Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. - Længdegrad: -53,68 [Grader] Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Effektiviteter: - Breddegrad: 66,93 [Grader] Supplernede energikilde: Solfanger orientering: 0 [Grader] (1 hvis grøn energi) 0,85 (Syd) Varmebehov: Elektricitet: (1 hvis grøn energi) 0,25 Solfanger hældning: 90 [Grader] Opgives i liter olie pr. år og beregnes ud fra graddage for Sisimiut Albedo-korelation for Sisimiut Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T [C] 10 Brug af vakum solfangere Antal paneler af 20 rør 0 rør Antal paneler af 30 rør rør Total rør 210 rør Total absorberareal 21 m^2 30 Solfangerareal - Total varmebehov dækket 3,00 Andel af totale varmebehov dækket 25 2,50 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August September Andel dækket [-] (1=100%) 2,00 1,50 1,00 0,50 ved T_i=5,8 C ved T_i=9,5 C ved T_i=13,2 C ved T_i=20,5 C ved T_i=24,2 C ved T_i=31,6 C ved T_i=42,6 C 0 Oktober vedt_i= 60 C; Ren Solvarme 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] COP_VP Tast: -12,6 2, ,1 3, ,8 3, ,5 3, ,2 4, ,5 4,7 6 24,2 5, ,6 6, ,3 6, ,6 8, ,0 solvarme 11 Ren Indtast valgte driftstilstande: Januar 5 2 Februar 5 11 Marts 5 11 April 5 11 Maj 5 11 Juni 5 11 Juli 5 11 August 5 11 September 5 11 Oktober 5 11 November 5 5 December 5 2 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". COP_Total (10=uendelig) COP_Total 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00-12,63 2,105 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 60 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Resultater for SVP-system Varme for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [kwh] Dækning af varmebehov Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] Liter olie forbrændt ved el produktion [liter] Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] Kompressor Elforbrug [kwh] kwh CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 7,950 CO2 udledning kompresser [tons/år] 5,331 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 3,560 CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 8,891 CO2 udledning besparelse [tons/år] -0,941 CO2 udledning besparelse [%] -12 Nødvenig lagerstørrelse: Vand [m^3] 4,0 Reel Energi Besparelse [kwh] Besparelse procent [-] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for System: 1=olie, 2=fjernvarme 1 Varmeudgifter pr år [kr] Solfangere [kr] Olie [kr/liter] 4,27 Varmepumpe [kr] Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: lagertank [kr] Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] Øvrigt udstyr [kr] = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 2 Varmeudgifter pr. år [kr] Installation [kr] Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] 0 Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] Total [kr] Tilbagebetalingstid [år] -125

113 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 107 F.2 Case2-modeller F.2.1

114 Solfanger Varmepumpesystem; Case 2 - Anbefalet indtast Forudsætninger for dennel model: Energiforbrug: Brugstemperaturer Varmepumpe: Nuværende energiforbrug i liter olie pr år: [liter] 3000 Temperatur af brugsvand ind: 3 C Der er anvendt varmepumpe med intern varmeveksler samt Antal personer i bolig: 4 Temperatur af brugsvand ud: 60 C parrallelle varmevekslerer til afgivelse af varme til hhv. Varmtvandsforbrug pr. person pr. dag: [liter] 50 Radiator frem: 60 C brugsvand og opvarmning af varmt vand. Radiator tilbage: 40 C (Se diagram system og varmepumpe under arket komponent diagram) Varme lager Cp lager emne [kj/kg-k] 4,182 Solstråling: Solfangere: rho lager emne [kg/m^3] 1002 Placering: (Sisimiut) Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. - Længdegrad: -53,68 [Grader] Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Effektiviteter: - Breddegrad: 66,93 [Grader] Supplernede energikilde: Solfanger orientering: 0 [Grader] (1 hvis grøn energi) 0,85 (Syd) Varmebehov: Elektricitet: (1 hvis grøn energi) 1 Solfanger hældning: 90 [Grader] Opgives i liter olie pr. år og beregnes ud fra graddage for Sisimiut Albedo-korelation for Sisimiut Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T [C] 10 Brug af vakum solfangere Antal paneler af 20 rør 0 rør Antal paneler af 30 rør rør Total rør 210 rør Total absorberareal 21 m^2 30 Solfangerareal - Total varmebehov dækket 3,00 Andel af totale varmebehov dækket 25 2,50 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August September Andel dækket [-] (1=100%) 2,00 1,50 1,00 0,50 ved T_i=5,8 C ved T_i=9,5 C ved T_i=13,2 C ved T_i=20,5 C ved T_i=24,2 C ved T_i=31,6 C ved T_i=42,6 C 0 Oktober vedt_i= 60 C; Ren Solvarme 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] COP_VP Tast: -12,6 2, ,1 3, ,8 3, ,5 3, ,2 4, ,5 4,7 6 24,2 5, ,6 6, ,3 6, ,6 8, ,0 solvarme 11 Ren Indtast valgte driftstilstande: Januar 1 1 Februar 1 1 Marts 2 2 April 7 7 Maj Juni Juli August September 5 5 Oktober 1 1 November 1 1 December 1 1 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". COP_Total (10=uendelig) COP_Total 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00-12,63 2,105 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 60 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Resultater for SVP-system Varme for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Dækning af varmebehov CO2 udslip Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [kwh] ,0 Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] Liter olie forbrændt ved el produktion [liter] ,0 Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] ,0 Kompressor kwh Elforbrug [kwh] CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 7,950 CO2 udledning kompresser [tons/år] 0,000 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 2, CO2 [tons/år] 5,0 4,0 3,0 CO2 udledning uden SVPsystem [tons/år] CO2 udledning med SVPsystem [tons/år] CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 2,990 CO2 udledning besparelse [tons/år] 4,960 CO2 udledning besparelse [%] ,0 Varme fra Nødvenig lagerstørrelse: Vand [m^3] 4,3 supplerende varmekilde [kwh] 1,0 Anvendt varme fra 0,0 Reel Energi SVP-system [kwh] Besparelse [kwh] Besparelse procent [-] 51 Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for System: 1=olie, 2=fjernvarme 1 Varmeudgifter pr år [kr] Solfangere [kr] Olie [kr/liter] 4,27 Varmepumpe [kr] Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: lagertank [kr] Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] Øvrigt udstyr [kr] = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 1 Varmeudgifter pr. år [kr] Installation [kr] Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] 0 Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] 813 Total [kr] Tilbagebetalingstid [år] 234

115 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 109 F.3 Case3-modeller F.3.1

116 Solfanger Varmepumpesystem; Case 3 - Anbefalet indtast Forudsætninger for dennel model: Energiforbrug: Brugstemperaturer Varmepumpe: Nuværende energiforbrug i liter olie pr år: [liter] Temperatur af vand ind: 3 C Der er anvendt varmepumpe med intern varmeveksler samt Antal personer i bolig: 4 Temperatur af vand ud: 45 C parrallelle varmevekslerer til afgivelse af varme til hhv. Varmtvandsforbrug pr. person pr. dag: [liter] 30 Radiator frem: 40 C brugsvand og opvarmning af varmt vand. Radiator tilbage: 30 C (Se diagram system og varmepumpe under arket komponent diagram) Varme lager Cp lager emne [kj/kg-k] 4,18 Solstråling: Solfangere: rho lager emne [kg/m^3] Placering: (Sisimiut) Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. - Længdegrad: -53,68 [Grader] Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Effektiviteter: - Breddegrad: 66,93 [Grader] Supplernede energikilde: Solfanger orientering: 0 [Grader] (1 hvis grøn energi) 0,85 (Syd) Varmebehov: Elektricitet: (1 hvis grøn energi) 1,00 Solfanger hældning: 90 [Grader] Opgives i liter olie pr. år og beregnes ud fra graddage for Sisimiut Albedo-korelation for Sisimiut Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T [C] 10 Brug af vakum solfangere Antal paneler af 20 rør 0 0,00 rør Antal paneler af 30 rør 4 120,00 rør Total rør 120,00 rør Total absorberareal 12,00 m^2 Procentdel af totale varmebehov dækket Solfangerareal - Total varmebehov dækket 2, ,00 16 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August Andel dækket [-] (1=100%) 1,50 1,00 0,50 ved T_m=5,6 C ved T_m=9,5 C ved T_m=13,2 C ved T_m=20,5 C ved T_m=24,2 C ved T_m=31,6 C ved T_m=42,6 C 2 September vedt_m= 46,3 C; Ren Solvarme 0 Oktober 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] tast: 1-12,6 2,1 2 5,8 3 9,5 4 13,2 5 20,5 6 24,2 7 31,6 8 35,3 9 42,6 10 Ren solvarme Indtast valgte driftstilstande: Januar 1 1 Februar 1 1 Marts 1 1 April 4 4 Maj 9 9 Juni Juli August 8 8 September 2 2 Oktober 1 1 November 1 1 December 1 1 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". COP_Total (10=uendelig) COP_Total 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00-12,63 2,105 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Resultater for SVP-system Varme for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Dækning af varmebehov CO2 udslip Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [hwh] ,0 Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] Liter olie forbrændt ved el produktion [liter] ,0 Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] Total oliebesparelse Total oliebesparelse i forhold til hus u. gulvvarme kwh ,0 Kompressor Elforbrug [kwh] CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 5, CO2 [tons/år] 3,0 CO2 udledning uden SVPsystem [tons/år] CO2 udledning med SVPsystem [tons/år] CO2 udledning kompresser [tons/år] 0,0 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 2, ,0 CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 2,2 CO2 udledning besparelse [tons/år] 3,2 0 CO2 udledning besparelse [%] 60 Varme fra 1,0 Nødvenig lagerstørrelse: supplerende varmekilde [kwh] Vand [m^3] 2,6 Anvendt varme fra 0,0 Reel Energi SVP-system [kwh] Besparelse [kwh] incl Besparelse procent [-] 50 Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for system 1=olie, 2=fjernvarme 1 Varmeudgifter pr år [kr] Vakuum [kr]: Olie [kr/liter] 4,27 Varmepumpe [kr]: Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: Lagertank [kr]: Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] Øvrigt udstyr [kr]: = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 1 Varmeudgifter pr. år [kr] Installation [kr]: Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] 0 Total [kr]: Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] Tilbagebetalingstid [år] 147

117 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 111 F.3.2

118 Solfanger Varmepumpesystem; Case 3 - Ren sol indtast Forudsætninger for dennel model: Energiforbrug: Brugstemperaturer Varmepumpe: Nuværende energiforbrug i liter olie pr år: [liter] Temperatur af vand ind: 3 C Der er anvendt varmepumpe med intern varmeveksler samt Antal personer i bolig: 4 Temperatur af vand ud: 45 C parrallelle varmevekslerer til afgivelse af varme til hhv. Varmtvandsforbrug pr. person pr. dag: [liter] 30 Radiator frem: 40 C brugsvand og opvarmning af varmt vand. Radiator tilbage: 30 C (Se diagram system og varmepumpe under arket komponent diagram) Varme lager Cp lager emne [kj/kg-k] 4,18 Solstråling: Solfangere: rho lager emne [kg/m^3] Placering: (Sisimiut) Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. - Længdegrad: -53,68 [Grader] Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Effektiviteter: - Breddegrad: 66,93 [Grader] Supplernede energikilde: Solfanger orientering: 0 [Grader] (1 hvis grøn energi) 0,85 (Syd) Varmebehov: Elektricitet: (1 hvis grøn energi) 1,00 Solfanger hældning: 90 [Grader] Opgives i liter olie pr. år og beregnes ud fra graddage for Sisimiut Albedo-korelation for Sisimiut Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T [C] 10 Brug af vakum solfangere Antal paneler af 20 rør 0 0,00 rør Antal paneler af 30 rør 4 120,00 rør Total rør 120,00 rør Total absorberareal 12,00 m^2 Procentdel af totale varmebehov dækket Solfangerareal - Total varmebehov dækket 2, ,00 16 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August Andel dækket [-] (1=100%) 1,50 1,00 0,50 ved T_m=5,6 C ved T_m=9,5 C ved T_m=13,2 C ved T_m=20,5 C ved T_m=24,2 C ved T_m=31,6 C ved T_m=42,6 C 2 September vedt_m= 46,3 C; Ren Solvarme 0 Oktober 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] tast: 1-12,6 2,1 2 5,8 3 9,5 4 13,2 5 20,5 6 24,2 7 31,6 8 35,3 9 42,6 10 Ren solvarme Indtast valgte driftstilstande: Januar 11 1 Februar 11 1 Marts 11 1 April 11 4 Maj 11 9 Juni Juli August 11 8 September 11 2 Oktober 11 1 November 11 1 December 11 1 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". COP_Total (10=uendelig) COP_Total 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00-12,63 2,105 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 46,32 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Resultater for SVP-system Varme for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Dækning af varmebehov CO2 udslip Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [hwh] ,0 Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] Liter olie forbrændt ved el produktion [liter] ,0 Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] Total oliebesparelse 723 Total oliebesparelse i forhold til hus u. gulvvarme kwh ,0 Kompressor Elforbrug [kwh] 0 CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 5, CO2 [tons/år] 3,0 CO2 udledning uden SVPsystem [tons/år] CO2 udledning med SVPsystem [tons/år] CO2 udledning kompresser [tons/år] 0,0 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 3, ,0 CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 3,4 CO2 udledning besparelse [tons/år] 2,0 0 CO2 udledning besparelse [%] 37 Varme fra 1,0 Nødvenig lagerstørrelse: supplerende varmekilde [kwh] Vand [m^3] 1,4 Anvendt varme fra 0,0 Reel Energi SVP-system [kwh] Besparelse [kwh] incl Besparelse procent [-] 36 Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for system 1=olie, 2=fjernvarme 1 Varmeudgifter pr år [kr] Vakuum [kr]: Olie [kr/liter] 4,27 Varmepumpe [kr]: 0 Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: Lagertank [kr]: Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] Øvrigt udstyr [kr]: = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 1 Varmeudgifter pr. år [kr] Installation [kr]: Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] 0 Total [kr]: Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] Tilbagebetalingstid [år] 39

119 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 113 F.4 Case4: Knud-Rasmussens Højskole-modeller F.4.1

120 Solfanger Varmepumpesystem; Knud Rasmussens Højskole - Nuværende ren sol indtast Forudsætninger for dennel model: Energiforbrug: Brugstemperaturer Varmepumpe: Nuværende energiforbrug i liter olie pr år: L Temperatur af vand ind: 3 C Der er anvendt varmepumpe med intern varmeveksler samt Antal personer i bolig: 50 personer Temperatur af vand ud: 60 C parrallelle varmevekslerer til afgivelse af varme til hhv. Varmtvandsforbrug pr. person pr. dag: 50 liter standard (50 liter) Radiator frem: 40 C brugsvand og opvarmning af varmt vand. Radiator tilbage: 30 C (Se diagram system og varmepumpe under arket komponent diagram) Varme lager Cp lager emne 4 kj/kg*k Solstråling: Solfangere: rho lager emne kg/m^3 Placering: (Sisimiut) Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. - Længdegrad: -53,68 [Grader] Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Effektiviteter: - Breddegrad: 66,93 [Grader] Effektivitet supplernede energikilde: 0,85 - Solfanger orientering: 0 [Grader] (Syd) Varmebehov: Effektivitet elektricitet 1 - (1 hvis grøn energi)' Solfanger hældning: 90 [Grader] Opgives i liter olie pr. år og beregnes ud fra graddage for Sisimiut Albedo-korelation for Sisimiut Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T C Brug af solfangere Antal vakuum paneler af 24 rør rør total absorberareal 40,8 m^2 Plan solfanger areal 19,84 19,84 m^2 500 Solfangerareal - Total varmebehov dækket 0,45 Andel af totale varmebehov dækket 450 0, ,35 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Andel dækket [-] (1=100%) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 ved T_i=5,8 C ved T_i=9,5 C ved T_i=13,2 C ved T_i=20,5 C ved T_i=24,2 C ved T_i=31,6 C ved T_i=42,6 C vedt_i= 60 C; Ren Solvarme 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] COP_VP Tast: -12,6 2, ,1 3, ,8 3, ,5 3, ,2 4, ,5 4,7 6 24,2 5, ,6 6, ,3 6, ,6 8, ,0 Ren solvarme 11 Indtast valgte driftstilstande: Udendørs Temperatur [C] Januar ,8 Februar ,9 Marts April ,1 Maj ,2 Juni ,6 Juli ,3 August ,1 September ,2 Oktober ,9 November ,9 December ,1 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Resultater for SVP-system Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". COP_Total (10=uendelig) 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 COP_Total -12,63 2,105 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 60 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Vame for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [kwh] 0 Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] Liter olie forbrændt ved el produktion 0 Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] Total olie besparelse pr år [liter] Procentvis olie besparelse [%] 3 kwh Dækning af varmebehov ,0 120,0 100,0 CO2 udslip Kompressor Elforbrug [kwh] 0 CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 140 CO2 udledning kompresser [tons/år] 0 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 135 CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 135 CO2 udledning besparelse [tons/år] 4 CO2 udledning besparelse [%] 3 Nødvenig lagerstørrelse: Vand [m^3] 0,00 Reel Energi Energi sparet [kwh] Procentvis besparelse [%] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] CO2 [tons/år] 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 CO2 udledning uden SVPsystem [tons/år] CO2 udledning med SVPsystem [tons/år] Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for system 1=olie, 2=fjernvarme 1 Varmeudgifter pr år [kr] Der angives ikke prisestimat for dette system. Olie [kr/liter] 4,27 Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] 0 1 = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 1 Varmeudgifter pr. år [kr] Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] 0 Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] Tilbagebetalingstid [år] 0

121 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 115 F.4.2

122 Solfanger Varmepumpesystem; Knud Rasmussens Højskole - Nuværende anbefalet indtast Forudsætninger for dennel model: Energiforbrug: Brugstemperaturer Varmepumpe: Nuværende energiforbrug i liter olie pr år: L Temperatur af vand ind: 3 C Der er anvendt varmepumpe med intern varmeveksler samt Antal personer i bolig: 50 personer Temperatur af vand ud: 60 C parrallelle varmevekslerer til afgivelse af varme til hhv. Varmtvandsforbrug pr. person pr. dag: 50 liter standard (50 liter) Radiator frem: 40 C brugsvand og opvarmning af varmt vand. Radiator tilbage: 30 C (Se diagram system og varmepumpe under arket komponent diagram) Varme lager Cp lager emne 4 kj/kg*k Solstråling: Solfangere: rho lager emne kg/m^3 Placering: (Sisimiut) Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. - Længdegrad: -53,68 [Grader] Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Effektiviteter: - Breddegrad: 66,93 [Grader] Effektivitet supplernede energikilde: 0,85 - Solfanger orientering: 0 [Grader] (Syd) Varmebehov: Effektivitet elektricitet 1 - (1 hvis grøn energi)' Solfanger hældning: 90 [Grader] Opgives i liter olie pr. år og beregnes ud fra graddage for Sisimiut Albedo-korelation for Sisimiut Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T C Brug af solfangere Antal vakuum paneler af 24 rør rør total absorberareal 40,8 m^2 Plan solfanger areal 19,84 19,84 m^2 500 Solfangerareal - Total varmebehov dækket 0,45 Andel af totale varmebehov dækket 450 0, ,35 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Andel dækket [-] (1=100%) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 ved T_i=5,8 C ved T_i=9,5 C ved T_i=13,2 C ved T_i=20,5 C ved T_i=24,2 C ved T_i=31,6 C ved T_i=42,6 C vedt_i= 60 C; Ren Solvarme 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] COP_VP Tast: -12,6 2, ,1 3, ,8 3, ,5 3, ,2 4, ,5 4,7 6 24,2 5, ,6 6, ,3 6, ,6 8, ,0 Ren solvarme 11 Indtast valgte driftstilstande: Udendørs Temperatur [C] Januar ,8 Februar ,9 Marts April 1 1-7,1 Maj 1 1-0,2 Juni 1 1 3,6 Juli 1 1 6,3 August 1 1 6,1 September 1 1 3,2 Oktober 1 1-1,9 November 1 1-5,9 December ,1 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Resultater for SVP-system Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". COP_Total (10=uendelig) 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 COP_Total -12,63 2,105 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 60 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Vame for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [kwh] 0 Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] Liter olie forbrændt ved el produktion 0 Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] Total olie besparelse pr år [liter] Procentvis olie besparelse [%] 20 kwh Dækning af varmebehov ,0 120,0 100,0 CO2 udslip Kompressor Elforbrug [kwh] CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 140 CO2 udledning kompresser [tons/år] 0 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 111 CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 111 CO2 udledning besparelse [tons/år] 28 CO2 udledning besparelse [%] 20 Nødvenig lagerstørrelse: Vand [m^3] 3,99 Reel Energi Energi sparet [kwh] Procentvis besparelse [%] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] CO2 [tons/år] 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 CO2 udledning uden SVPsystem [tons/år] CO2 udledning med SVPsystem [tons/år] Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for system 1=olie, 2=fjernvarme 1 Varmeudgifter pr år [kr] Der angives ikke prisestimat for dette system. Olie [kr/liter] 4,27 Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] 0 1 = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 1 Varmeudgifter pr. år [kr] Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] 0 Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] Tilbagebetalingstid [år] 0

123 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 117 F.4.3

124 Solfanger Varmepumpesystem; Knud Rasmussens Højskole - Øget solfanger areal, ren sol indtast Forudsætninger for dennel model: Energiforbrug: Brugstemperaturer Varmepumpe: Nuværende energiforbrug i liter olie pr år: L Temperatur af vand ind: 3 C Der er anvendt varmepumpe med intern varmeveksler samt Antal personer i bolig: 50 personer Temperatur af vand ud: 60 C parrallelle varmevekslerer til afgivelse af varme til hhv. Varmtvandsforbrug pr. person pr. dag: 50 liter standard (50 liter) Radiator frem: 40 C brugsvand og opvarmning af varmt vand. Radiator tilbage: 30 C (Se diagram system og varmepumpe under arket komponent diagram) Varme lager Cp lager emne 4 kj/kg*k Solstråling: Solfangere: rho lager emne kg/m^3 Placering: (Sisimiut) Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. - Længdegrad: -53,68 [Grader] Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Effektiviteter: - Breddegrad: 66,93 [Grader] Effektivitet supplernede energikilde: 0,85 - Solfanger orientering: 0 [Grader] (Syd) Varmebehov: Effektivitet elektricitet 1 - (1 hvis grøn energi)' Solfanger hældning: 90 [Grader] Opgives i liter olie pr. år og beregnes ud fra graddage for Sisimiut Albedo-korelation for Sisimiut Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T C Brug af solfangere Antal vakuum paneler af 24 rør rør total absorberareal 326,4 m^2 Plan solfanger areal 19,84 19,84 m^2 500 Solfangerareal - Total varmebehov dækket 3,00 Andel af totale varmebehov dækket ,50 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Andel dækket [-] (1=100%) 2,00 1,50 1,00 0,50 ved T_i=5,8 C ved T_i=9,5 C ved T_i=13,2 C ved T_i=20,5 C ved T_i=24,2 C ved T_i=31,6 C ved T_i=42,6 C vedt_i= 60 C; Ren Solvarme 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] COP_VP Tast: -12,6 2, ,1 3, ,8 3, ,5 3, ,2 4, ,5 4,7 6 24,2 5, ,6 6, ,3 6, ,6 8, ,0 Ren solvarme 11 Indtast valgte driftstilstande: Udendørs Temperatur [C] Januar ,8 Februar ,9 Marts April ,1 Maj ,2 Juni ,6 Juli ,3 August ,1 September ,2 Oktober ,9 November ,9 December ,1 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Resultater for SVP-system Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". COP_Total (10=uendelig) 70000, , , , , , ,00 0,00 COP_Total -12,63 2,105 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 60 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Vame for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [kwh] 0 Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] Liter olie forbrændt ved el produktion 0 Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] Total olie besparelse pr år [liter] Procentvis olie besparelse [%] 33 kwh Dækning af varmebehov ,0 120,0 100,0 CO2 udslip Kompressor Elforbrug [kwh] 0 CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 140 CO2 udledning kompresser [tons/år] 0 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 94 CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 94 CO2 udledning besparelse [tons/år] 46 CO2 udledning besparelse [%] 33 Nødvenig lagerstørrelse: Vand [m^3] 39,74 Reel Energi Energi sparet [kwh] Procentvis besparelse [%] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] CO2 [tons/år] 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 CO2 udledning uden SVPsystem [tons/år] CO2 udledning med SVPsystem [tons/år] Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for system 1=olie, 2=fjernvarme 1 Varmeudgifter pr år [kr] Solfanger Olie [kr/liter] 4,27 Plane [kr] Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: Vakuum [kr] Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] Varmepumpe [kr] 1 = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 1 Varmeudgifter pr. år [kr] Lagertank [kr] Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] 0 Øvrigt udstyr [kr] Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] Installation [kr] Tilbagebetalingstid [år] 30 Total

125 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 119 F.4.4

126 Solfanger Varmepumpesystem; Knud Rasmussens Højskole - Øget solfanger areal, Anbefalet indtast Forudsætninger for dennel model: Energiforbrug: Brugstemperaturer Varmepumpe: Nuværende energiforbrug i liter olie pr år: L Temperatur af vand ind: 3 C Der er anvendt varmepumpe med intern varmeveksler samt Antal personer i bolig: 50 personer Temperatur af vand ud: 60 C parrallelle varmevekslerer til afgivelse af varme til hhv. Varmtvandsforbrug pr. person pr. dag: 50 liter standard (50 liter) Radiator frem: 40 C brugsvand og opvarmning af varmt vand. Radiator tilbage: 30 C (Se diagram system og varmepumpe under arket komponent diagram) Varme lager Cp lager emne 4 kj/kg*k Solstråling: Solfangere: rho lager emne kg/m^3 Placering: (Sisimiut) Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. - Længdegrad: -53,68 [Grader] Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Effektiviteter: - Breddegrad: 66,93 [Grader] Effektivitet supplernede energikilde: 0,85 - Solfanger orientering: 0 [Grader] (Syd) Varmebehov: Effektivitet elektricitet 1 - (1 hvis grøn energi)' Solfanger hældning: 90 [Grader] Opgives i liter olie pr. år og beregnes ud fra graddage for Sisimiut Albedo-korelation for Sisimiut Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T C Brug af solfangere Antal vakuum paneler af 24 rør rør total absorberareal 326,4 m^2 Plan solfanger areal 19,84 19,84 m^2 500 Solfangerareal - Total varmebehov dækket 3,00 Andel af totale varmebehov dækket ,50 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Andel dækket [-] (1=100%) 2,00 1,50 1,00 0,50 ved T_i=5,8 C ved T_i=9,5 C ved T_i=13,2 C ved T_i=20,5 C ved T_i=24,2 C ved T_i=31,6 C ved T_i=42,6 C vedt_i= 60 C; Ren Solvarme 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] COP_VP Tast: -12,6 2, ,1 3, ,8 3, ,5 3, ,2 4, ,5 4,7 6 24,2 5, ,6 6, ,3 6, ,6 8, ,0 Ren solvarme 11 Indtast valgte driftstilstande: Udendørs Temperatur [C] Januar ,8 Februar ,9 Marts April 6 6-7,1 Maj ,2 Juni ,6 Juli ,3 August 9 9 6,1 September 4 4 3,2 Oktober 1 1-1,9 November 1 1-5,9 December ,1 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Resultater for SVP-system Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". COP_Total (10=uendelig) 70000, , , , , , ,00 0,00 COP_Total -12,63 2,105 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 60 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Vame for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [kwh] Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] Liter olie forbrændt ved el produktion 0 Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] Total olie besparelse pr år [liter] Procentvis olie besparelse [%] 61 kwh Dækning af varmebehov ,0 120,0 100,0 CO2 udslip Kompressor Elforbrug [kwh] CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 140 CO2 udledning kompresser [tons/år] 0 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 54 CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 54 CO2 udledning besparelse [tons/år] 86 CO2 udledning besparelse [%] 61 Nødvenig lagerstørrelse: Vand [m^3] 69,75 Reel Energi Energi sparet [kwh] Procentvis besparelse [%] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] CO2 [tons/år] 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 CO2 udledning uden SVPsystem [tons/år] CO2 udledning med SVPsystem [tons/år] Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for system 1=olie, 2=fjernvarme 1 Varmeudgifter pr år [kr] Solfanger Olie [kr/liter] 4,27 Plane [kr] Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: Vakuum [kr] Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] Varmepumpe [kr] = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 1 Varmeudgifter pr. år [kr] Lagertank [kr] Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] 0 Øvrigt udstyr [kr] Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] Installation [kr] Tilbagebetalingstid [år] 300 Total

127 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 121 F.5 Case5: Svømmebassin-modeller F.5.1

128 Solfanger Varmepumpesystem - Svømmebad Sisimiut - Anbefalet Forudsætninger for dennel model: Brugstemperaturer Varmepumpe: Energiforbrug: Temperatur af vand ind: 28 C Der er anvendt varmepumpeberegninger med intern varmeveksler. Der antages varmebehov for enfamilieshus for september til maj Temperatur af vand ud: 38 C Der antages varmebehov på 35 MWh pr måned I juni til august Varmebehov i kwh pr år (10 kwh/liter) kwh Solstråling: Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. Placering: (Sisimiut) Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Varme lager - Længdegrad: -53,68 [Grader] Der anvendes ikke varmelager, da vi anvender fjernvarme - Breddegrad: 66,93 [Grader] Varmebehov: som supplerende varemkilde Solfanger orientering: 0 [Grader] Estimeret: Solfanger hældning: 90 [Grader] Juni, juli, august; 35 mwh/måned. Effektiviteter: Albedo-korelation for Sisimiut Øvrige som for enfamilieshus med årligt for brug på 3000 liter olie. Effektivitet supplernede energikilde: 1 Fjernvarme produceret på vandkraft Effektivitet elektricitet 1 El produceret på vandkraft Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T 5 Brug af vakum solfangere Antal paneler af 20 rør 0 0 rør Antal paneler af 30 rør rør total rør 4500 rør total absorberareal 450 m^2 300 Solfangerareal - Total varmebehov dækket 35,00 Andel af totale varmebehov dækket ,00 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Andel dækket [-] (1=100%) 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 ved T_i=5,8 C ved T_i=9,5 C ved T_i=13,2 C ved T_i=20,5 C ved T_i=24,2 C ved T_i=31,6 C ved T_i=42,6 C vedt_i= 60 C; Ren Solvarme 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] COP_VP Tast: -12,6 3, ,1 5, ,8 5, ,5 6, ,2 6, ,5 9, ,2 10, ,6 15, ,3 21, ,6 Ren solvarme 10 60,0 Ren solvarme 11 Valg af driftstilstand: Januar 1 1,00 Februar 10 10,00 Marts 10 10,00 April 10 10,00 Maj 10 10,00 Juni 10 10,00 Juli 10 10,00 August 10 10,00 September 10 10,00 Oktober 10 10,00 November 2 2,00 December 1 1,00 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". Indtjening pr. måned [kr] 30000, , , , , ,00 0,00 Drifts temperatrur -12,63-0,395 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 60 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Resultater for SVP-system Vame for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [kwh] Dækning af varmebehov ,0 CO2 udslip Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] 0 Liter olie forbrændt ved el produktion 0 Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] ,9 0,8 Kompressor Elforbrug [kwh] CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 0 CO2 udledning kompresser [tons/år] 0 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 0 CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 0 CO2 udledning besparelse [tons/år] 0 CO2 udledning besparelse [%] 0 Nødvenig lagerstørrelse: Vand [m^3] Varmelager haves ikke. kwh Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] CO2 [tons/år] 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] CO2 udledning med SVP-system [tons/år] Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for System: 1=olie, 2=fjernvarme 2 Varmeudgifter pr år [kr] Solfangere [kr] Olie [kr/liter] 4,27 Varmepumpe [kr] Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: lagertank [kr] Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] kr Øvrigt udstyr [kr] = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 1 Varmeudgifter pr. år [kr] Installation [kr] Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] Total [kr] Tilbagebetalingstid [år] 16

129 APPENDIKS F. SVP-MODEL RESULTATARK 123 F.5.2

130 Solfanger Varmepumpesystem - Svømmebad Sisimiut - Ren solvarme Forudsætninger for dennel model: Brugstemperaturer Varmepumpe: Energiforbrug: Temperatur af vand ind: 28 C Der er anvendt varmepumpeberegninger med intern varmeveksler. Der antages varmebehov for enfamilieshus for september til maj Temperatur af vand ud: 38 C Der antages varmebehov på 35 MWh pr måned I juni til august Varmebehov i kwh pr år (10 kwh/liter) kwh Solstråling: Der er anvendt Thermomax vakumrørssolfangere. Placering: (Sisimiut) Effektivitetskorelation opgivet fra producent. Varme lager - Længdegrad: -53,68 [Grader] Der anvendes ikke varmelager, da vi anvender fjernvarme - Breddegrad: 66,93 [Grader] Varmebehov: som supplerende varemkilde Solfanger orientering: 0 [Grader] Estimeret: Solfanger hældning: 90 [Grader] Juni, juli, august; 35 mwh/måned. Effektiviteter: Albedo-korelation for Sisimiut Øvrige som for enfamilieshus med årligt for brug på 3000 liter olie. Effektivitet supplernede energikilde: 1 Fjernvarme produceret på vandkraft Effektivitet elektricitet 1 El produceret på vandkraft Temperaturfald over tank, varmepumpe og solfanger Delta_T 5 Brug af vakum solfangere Antal paneler af 20 rør 0 0 rør Antal paneler af 30 rør rør total rør 4500 rør total absorberareal 450 m^2 300 Solfangerareal - Total varmebehov dækket 35,00 Andel af totale varmebehov dækket ,00 Antal Vakum solfanger paneler af 30 rør Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Andel dækket [-] (1=100%) 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 ved T_i=5,8 C ved T_i=9,5 C ved T_i=13,2 C ved T_i=20,5 C ved T_i=24,2 C ved T_i=31,6 C ved T_i=42,6 C vedt_i= 60 C; Ren Solvarme 0, T_brine_ind [C] måned Valg af driftstilstand: Mulige driftstilstande: T_brine_ind [C] COP_VP Tast: -12,6 3, ,1 5, ,8 5, ,5 6, ,2 6, ,5 9, ,2 10, ,6 15, ,3 21, ,6 Ren solvarme 10 60,0 Ren solvarme 11 Valg af driftstilstand: Januar 10 1,00 Februar 10 10,00 Marts 10 10,00 April 10 10,00 Maj 10 10,00 Juni 10 10,00 Juli 10 10,00 August 10 10,00 September 10 10,00 Oktober 10 10,00 November 10 2,00 December 10 1,00 Anbefalet driftstilstand ud fra COP_total Vælg den optimale drifts temperatur (T_brine_ind) for hver enkel måned ud fra plottene af COP_total. Plots for hver enkel måned, samt de eksakte værdier ses i arket "varmepumpebehov". Indtjening pr. måned [kr] 30000, , , , , ,00 0,00 Drifts temperatrur -12,63-0,395 5,789 9,474 13,16 20,53 24,21 31,58 35,26 42,63 60 Brine_ind Temperatur Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September oktober November December Resultater for SVP-system Vame for et år Varmebehov [kwh] Varme ydet SVP-system [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Overproduktion fra SVP-system [kwh] Dækning af varmebehov ,0 CO2 udslip Olieforbrug Liter olie uden SVP-system[L/år] 0 Liter olie forbrændt ved el produktion 0 Liter olie forbrændt ved supplerenede energikilde [L/år] ,9 0,8 Kompressor Elforbrug [kwh] 0 CO2 udslip CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] 0 CO2 udledning kompresser [tons/år] 0 CO2 udledning ved supplernde energikilde [tons/år] 0 CO2 udledning med SVP-system [tons/år] 0 CO2 udledning besparelse [tons/år] 0 CO2 udledning besparelse [%] 0 Nødvenig lagerstørrelse: Vand [m^3] Varmelager haves ikke. kwh Varme fra supplerende varmekilde [kwh] Anvendt varme fra SVP-system [kwh] CO2 [tons/år] 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 CO2 udledning uden SVP-system [tons/år] CO2 udledning med SVP-system [tons/år] Økonomi Nuværende varmekilde: Nuværende varmekilde: Pris for System: 1=olie, 2=fjernvarme 2 Varmeudgifter pr år [kr] ,51 Solfangere [kr] ,00 Olie [kr/liter] 4,27 Varmepumpe [kr] Fjernvarme [kr/kwh] 0,618 SVP-system: lagertank [kr] Elproduktion: Samlet anskaffelsespris for system. [kr] ,00 kr Øvrigt udstyr [kr] ,00 1 = Byens elnet, 2 = Egen dieselgenerator 1 Varmeudgifter pr. år [kr] ,17 Installation [kr] ,00 Byens elnet [kr/kwh] 2,06 Solgt varme pr år [kr] ,52 Egen dieselgenerator - Effektivitet [-] 0,25 Besparelse pr. år i forhold til nuværende [kr] ,86 Total [kr] ,00 Tilbagebetalingstid [år] 14

131 APPENDIKS G. KNUD RASMUSSENS HØJSKOLE 125 G Knud Rasmussens højskole G.1 Varmesystem på Knud-Rasmussens Højskole Figur 27: Her ses summen af måledata foretaget på Knud-Rasmussens Højskole. Se fil: KRH-måledata.xlsx på CD-rom. G.2 Varmeforbrug Knud-Rasmussens Højskole

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde Varmepumper Varmepumper fremtidens miljøvenlige varmekilde 2 Udnyt den gratis energi i naturen Moderne, højeffektive varmepumper er fremtidens miljøvenlige varmekilde i boligen. Med et minimalt forbrug

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet Alle komponenter er fabriksmonteret

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.baxi.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en indlysende god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Ørslev Terslev fjernvarme

Ørslev Terslev fjernvarme Ørslev Terslev fjernvarme 16. februar 2012 Notat vedr.: Individuelle anlæg og tilskudsmuligheder I forbindelse med undersøgelse af muligheder for at løse den problemstilling, der er opstået som følge af

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse Solvarmekatalog Indholdsfortegnelse Prisliste...2 Hvorfor vælge en vakuumsolfanger med 3-lags absorber?...5 Hvorfor skal jeg vælge solfangere med Solar Keymark?...5 Dækker et solvarmeanlæg mit behov?...6

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

luft/vand varmepumper

luft/vand varmepumper luft/vand varmepumper DVI LV 7/9/12 kompakt illede udlånt af KFS-boligbyg vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss jordvarmepumper. Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out eller

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

JORDVARME DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg

JORDVARME DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg Billede udlånt af KFS-boligbyg JORDVARME vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi VARMEPUMPE DVI energi er blandt de få som har fremstillet varmepumper

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015 Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi Juni 2015 Fejl i Vejledning i Bygningstermografi fra december 2014 fremg af nedenstående tabel. Side Fejl Rettelse 53 q = q brugstid + q uden for brugstid

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning 2 Indhold Side 04 Oliefyr Reducér dit olieforbrug og udnyt energien optimalt. Side 11 Jordvarmepumpe Med en jordvarmeløsning kan du halvere din

Læs mere