Kommunal Kvalitetsrapport

Transkript

1 Kommunal Kvalitetsrapport Dagtilbudsområdet Center for Børn og Læring 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HERNING KOMMUNES DAGTILDBUD... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 RESULTATER... 5 Sprogvurderinger... 6 Dialogvurderinger... 8 Overgang fra dagtilbud til skole (Farvel og Goddag) Evaluering af de pædagogiske læreplaner for årene 2016 og Lege- og Læringsmiljøvurdering Skoleudsættere AFSLUTTENDE BEMÆRKNING FRA DAGTILBUDSCHEFEN

3 INDLEDNING Formålet med kvalitetsrapporterne er at understøtte dialogen om det daglige arbejde med udvikling og kvalitet af dagtilbud. Hvert dagtilbud har udarbejdet deres egen lokale kvalitetsrapport. Den lokale kvalitetsrapport indeholder en evaluering af de pædagogiske læreplaner for årene 2016 og Derudover indeholder rapporten data fra dialog-, overgangs-, sprogvurderingerne og Lege- og Læringsmiljøvurderingen, der er gennemført fra december 2017 til februar Dagtilbudslederne har mulighed for at kommentere på dataudtrækkene, og disse kommentarer bliver ligeledes en del af den lokale kvalitetsrapport. Ideen er, at lederne bliver præsenteret for de nyeste data, og dermed opnår det bedste grundlag for at diskutere kvalitet og mål i ledelsesteamet, med deres forældrebestyrelser, det pædagogiske personale, forvaltningen og det politiske niveau. Kvalitetsrapporten er således et rigtig godt ledelsesværktøj, hvor praksis evalueres, og efterfølgende planlægges med afsæt i evalueringen. Der udarbejdes desuden denne kommunale kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet med det formål at give læseren mulighed for at få et sammenhængende overblik af kvaliteten på dagtilbudsområdet i Herning Kommune. Nærværende rapport har hovedfokus på arbejdet med de to politiske målspor: Alle børn er en del af fællesskabet og Alle børn skal blive så dygtige, de kan. Info om Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet: Kvalitetsrapporten for dagtilbud har sin baggrund i Dagtilbudsloven 8-11, jævnfør lovbekendtgørelse nummer 30 af 22. januar Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i lige år. Dette er den 4. kvalitetsrapport som udarbejdes for dagtilbudsområdet i Herning Kommune. Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes dagtilbud er udarbejdet i perioden januar-marts I Herning Kommune arbejdes der med følgende mål: Alle børn skal blive så dygtige, de kan Alle børn skal være en del af fællesskabet 3

4 HERNING KOMMUNES DAGTILDBUD Herning Kommunes dagtilbudsområde er opdelt i 13 pasningsdistrikter. Børnetal i kommunale og selvejende * Institutionstyper, dagtilbud: Selvejende Kommunale Dagplejere Samlet set er børnetallet stigende idet, antallet af børn i de private dagtilbud stiger. Det samlede børnetal inklusiv de private dagtilbud er i

5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING På baggrund af nedenstående resultater sammenfattes, at Herning Kommunes dagtilbud generelt arbejder på et højt fagligt niveau. Dagtilbuddenes arbejde med omsorg, trivsel og inkluderende læringsmiljøer betyder, at børnenes trivsel og sundhed vurderes til at ligge højt. Dagtilbuddene har desuden i stort omfang nået deres fastsatte mål for læreplansarbejdet med børnene og vurderer overvejende at resultaterne i høj og meget høj grad har stået mål med indsatsen. RESULTATER I følgende afsnit findes data for en række resultater, der er genereret på baggrund af kommunale tal samt dagtilbuddenes arbejde med bl.a. de pædagogiske læreplaner og børnenes kompetencer i Hjernen&Hjertet. Disse data vedrører: Sprogvurderinger Dialogvurderinger Overgangsvurderinger Evaluering af de pædagogiske læreplaner Lege- og Læringsmiljøvurderinger Skoleudsættere 5

6 Sprogvurderinger I Herning Kommune sprogvurderes alle 3 årige og 5 årige, desuden sprogvurderes 4 årige såfremt de i en 3 års vurdering er placeret i en særlig eller fokuseret indsats. Herning Kommune har siden 2013 anvendt Ministeriets sprogvurderingsmateriale, som er understøttet af Rambølls Hjernen&Hjertet. Sprogvurderingsmaterialet tester børnenes kompetencer inden for to overordnede sproglige dimensioner Talesproglige færdigheder og Før-skriftlige færdigheder, som hver har følgende deltests under sig: Talesproglige færdigheder Sprogforståelse Ordforråd Kommunikative strategier Før-skriftlige færdigheder Rim Opmærksomhed på skrift Bogstavkendskab Opdeling af ord På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score på henholdsvis de talesproglige færdigheder og de før-skriftlige færdigheder med en værdi mellem 0 og 100 for barnets sprogformåen. På baggrund af den samlede scoreberegning indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier: 1. Generel indsats: Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog og har en god forståelse for sproget. 2. Fokuseret indsats: Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst en af de sproglige dimensioner. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. 3. Særlig indsats: Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Flersprogede børn i en fokuseret eller særlig indsats henvises til Center for Børn og Læring, hvor der på baggrund af resultatet i sprogvurderingen tildeles ressourcer til dialogisk læsning i små grupper. Ligeledes får pædagogerne i dagtilbuddene vejledning og sparring to gange om året af en konsulent fra Center for Børn og Læring. Figur 1. Antal sprogvurderinger i kommunen årige årige Total Siden 2015 har der været en stigning i antal sprogvurderinger både ift. de 3 årige og de 5 årige. Stigningen kan ikke udelukkende forklares ud fra den kommunale beslutning om at sprogvurdere alle 3 årige, for denne trådte først i kraft ultimo Stigningen skal ses i lyset af, at flere og flere dagtilbud i løbet af de sidste år på eget initiativ har valgt at sprogvurdere alle 3 årige og 5 årige og ikke blot de børn, hvor der er en formodning om et behov for ekstra støtte. Figur 2. og 3. viser resultater for de 3-årige og 5-årige børns sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper. 6

7 Figur 2. Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 3-årige, kommuneniveau Figur 2. viser et fald på 3% fra 2015 til 2017 i antal 3 årige, der befinder sig i en særlig indsat. Dette fald kan til dels forklares ud fra det faktum, at flere dagtilbud sprogvurderer alle 3 årige, men også at dagtilbuddene bliver bedre og bedre til at understøtte børnenes sproglige udvikling. Figur 3. Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 5-årige, kommuneniveau Når 3 og 5 års resultaterne sammenlignes med fokus på køn er det bemærkelsesværdigt, at det er de 3 årige piger, der oftest lander i en særlig indsats, mens det ved 5 års vurderingen er drengene, der oftest lander i en særlig indsats. Det er veldokumenteret, at drenge udvikler den del af hjernen, der blandt andet handler om sprog, langsommere end pigerne. Forskerne har således længe formodet, at piger har bedre sprogfærdigheder end 7

8 drenge. Det har vist sig, at de områder af hjernen, der er forbundet med sprog, arbejder hårdere i piger end i drenge ved sproglige opgaver. Deres aktive ordforråd er svagere, og en del af det kan skyldes, at drengene fra begyndelsen er mere grovmotorisk aktive - drenge handler meget, mens piger snakker meget. Desuden viser forskning, at det er drengene, der står for hovedparten af problemerne med tidligt udviklet sprog Derfor må den tendens vi ser i figur 2. siges at være et atypisk billede på den generelle antagelse om, at piger og drenges sproglige formåen udvikles forskelligt og at pigerne fra starten er foran drengene. Der er dog ingen kendt årsag til den atypiske udvikling. Hvis vi i sprogvurderingsrapporterne fra for de 3 årige piger og drenge, ser på resultaterne af de sproglige dimensioner, finder vi umiddelbart ikke en markant forskel. Den mest markante forskel er udtale af sproglyde, hvor pigerne score markant bedre end drengene. Derfor kan vi, som nævnt, ikke komme med en entydig forklaring på, hvorfor vi ser de resultater der fremgår i rapporten. Vi vil i CBL dog følge de kommende sprogvurderingsresultater og se om det er en tendens, som fortsætter og i tilfælde heraf drøfte, hvilke eventuelle understøttende tiltag der kan sættes i værk. Dialogvurderinger I dette afsnit præsenteres resultater fra dagtilbuddenes arbejde med dialogvurderingerne. Dialogvurderingen har til formål at understøtte dialogen mellem forældre og fagpersonale om barnets læring, udvikling og trivsel i dagtilbuddet. Værktøjet består af to dele: Første del retter sig mod barnets kompetencer vurderet ud fra de seks læreplanstemaer Anden del vurderer barnet i forhold til blandt andet relationer, trivsel og sundhed. Både fagpersonale og forældre kan besvare de samme spørgsmål og forældresamtalen kan således tage udgangspunkt i forskelle og ligheder i de to vurderinger af barnets udvikling og trivsel. Børnenes kompetencer I forbindelse med kortlægningen af barnets kompetencer og desuden også i forbindelse med afholdelse af forældresamtaler i dagtilbuddet laver forældre og pædagoger en vurdering af barnets kompetencer inden for de seks læreplanstemaer, som ind til sommeren 2018 hedder: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Forældre og pædagoger vurderer barnet med tre spørgsmål for hvert læreplanstema, ud fra følgende skala: Kan ikke endnu Kan med hjælp Kan næsten selv Kan betyder, at barnet hverken selv eller med aktiv støtte og hjælp fra en anden mestrer læringsmålet. fra en anden betyder, at barnet er afgørende afhængigt af, at nogen hjælper det. betyder, at barnet i kraft af egen indsats er på vej til at nå læringsmålet. betyder, at barnet mestrer læringsmålet sikkert. 8

9 Figur 4. Antal dialogvurderinger i kommunen måneder På vej mod to år På vej mod børnehave På vej mod fire år På vej mod skole Kommunen total Ligesom antallet af sprogvurderinger er der også sket en stigning i antallet af dialogvurderinger fra 2015 til Dialogvurderingerne udføres i dagplejen på alle børn, mens der i de fleste af de resterende dagtilbud fra er lavet dialogvurderinger på børn, hvis der har været en formodning om, at der var behov for støtte. Enkelte dagtilbud har dog valgt at lave en dialogvurdering på alle børn ved 4 års alderen. I 2017 evalueredes brugen af dialogvurderingen, og det blev besluttet, at der fra 2018 skal laves en dialogvurdering på alle på børnene en gang årligt. Desuden er dialogvurderingen På vej mod skole fra 2018 det foretrukne overgangsmateriale fra børnehave til skolen. Figur 5., 6. og 7. viser resultaterne for de pædagogiske medarbejderes kompetencevurderinger af børnene i de fem aldersgrupper. Figur 5. Resultater for børnenes kompetencer ift. de 6 læreplanstemaer Som kommune scorer vi generelt over middel i forhold til alle seks læreplanstemaer. Vi ligger højest ved krop og bevægelse, sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling. Dette kan hænge sammen med, at mange 9

10 af kommunes dagtilbud er certificerede idrætsinstitutioner, er uddannet i Herningmodel dagtilbud og arbejder med Fri for Mobberi. Alle tre metoder understøtter inklusion og trivsel, og sikrer børnenes deltagelse i fællesskabet. De temaer, der med fordel kan sættes fokus på i den kommende periode, også set i lyset af de nye styrkede læreplaner, som træder i kraft fra sommer 2018, er sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier samt natur og naturfænomener. Særligt de to sidstnævnte er begge faldet fra 3,1 til 3,0 fra 2016 til Børnenes trivsel Ligesom vigtigheden i at dagtilbuddene beskriver, og italesætter deres pædagogiske grundlag og profil, er det ligeså vigtigt, at italesætte hvad det betyder at børnene trives i dagtilbud. Både nationalt og internationalt forskning viser, at en af de vigtigste forudsætninger for børns trivsel er at have gode venner. Desuden viser nyere forskning, at de fagprofessionelles relationskompetencer har meget stor betydning for børnenes trivsels- og læringsmuligheder både på kort og lang sigt op i folkeskolen. Børne- og voksenrelationerne har således stor betydning for børnene i dagtilbuddene. Dagplejen og daginstitutionerne vurderer børnenes trivsel ved at svare på følgende spørgsmål: Oplever du, at barnet trives godt alt i alt? Har du indtryk af, at barnet er glad for at være i dagtilbuddet? Er der en god relation mellem børn og voksne? Pædagogerne spørgsmålene ud fra følgende skala: Figur 7. Samlet resultat for trivsel i dagtilbuddene Ud fra tre spørgsmål vedrørende trivslen kan det sammenfattes, at vi I Herning Kommunes dagtilbud ligger højt i forhold til trivslen med et snit på 3,85 på en skala fra 1 til 4, hvor 4 er indikation på høj grad af trivsel. Børnenes sundhed I dagtilbuddene vurderer pædagogerne børnenes sundhed ved at svare på følgende spørgsmål: Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt? 10

11 Er barnet glad for fysisk aktivitet? Spørgsmålene besvares ud fra følgende skala: Figur 8. Samlet resultat for sundhed Ligesom trivselsresultaterne viser figur 8. en samlet vurdering, der bærer præg af overvejende høj grad af sundhed, både i forhold til barnets generelle sundhed og glæde ved fysisk aktivitet. Glæden ved fysisk aktivitet kan have en sammenhæng med de mange certificerede idrætsinstitutioner, der netop har et personale, der er uddannet i at motivere børnene til fysisk aktivitet. 11

12 Overgang fra dagtilbud til skole (Farvel og Goddag) Siden ultimo 2014 har dagtilbuddene lavet en overgangsvurdering på alle børn inden de er startet i skole. Dette for at give både dagtilbuddet, men i høj grad også skolen en fornemmelse af barnets robusthed og forandringsparathed i overgangen. I figur 9. nedenfor er vist, hvor mange overgangsvurderinger der er lavet i 2017, 2016 og Figur 9. Antal overgangsvurderinger, Herning Kommune Kommunen Figur 10. Samlet resultat for robusthed Figur 11. Samlet resultat for forandringsparathed Ud fra figur 10. og 11. kan det sammenfattes, at vi generelt set i Herning Kommune har robuste og forandringsparate børn. I forhold til de fire parametre inden for robusthed ligger børnene i gennemsnit på 3,7 12

13 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 indikerer i meget høj grad. Der er dog sket et lille fald fra 2015 til 2017 i forhold til selvværd, energi og lyst til at deltage samt kognitive kompetencer alle tre er faldet med 0,1. De tre parametre under forandringsparathed ligger næsten lige så højt på 3,5. Også her er der sket et lille fald på 0,1 i forhold til kommunikativ og forhandlingsmæssig og nysgerrighed. Det parameter, hvor børnene scorer lavest er nysgerrighed 2, som samlet set lander på 3,3. Selve overgangsarbejdet er i fokus nu og i den kommende tid. Forskellige tiltag iværksættes for at understøtte samarbejdet mellem dagtilbud og skole både med udgangspunkt i den nye dagtilbudsreform, men også kommunale indsatser gennem Herning Kommunes inklusionseftersyn. 2 Nysgerrighed baserer sig særligt på en interesse for skolerelaterede aktiviteter, som fx læsning, skrivning, tal og bogstaver mm. 13

14 Evaluering af de pædagogiske læreplaner for årene 2016 og 2017 Alle dagtilbud skal ifølge dagtilbudsloven udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart. I Herning kommune vægtes det højt at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene fortløbende udvikles. Det betyder at der arbejdes systematisk med målsætning, dokumentation og evaluering og at erfaringerne herfra omsættes i hverdagen. Tidligere fastlagde Herning Kommune hvilke læreplanstemaer institutionerne skulle have fokus på, men siden 2010 har institutionerne selv skullet prioritere. Dagtilbuddene har i 2017, 2016 og 2015 prioriteret læreplanstemaerne i forhold til hinanden som vist i figur 12. og 13. nedenfor. De har ligeledes givet en vurdering af, hvorvidt deres arbejde inden for de forskellige temaer har skabt værdi for børnene. Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Dagtilbuddene har prioriteret arbejdet med de enkelte læreplanstemaer med udgangspunkt i en procentangivelse, som i alt for de seks læreplanstemaer skal kunne summeres til 100%. Procentangivelsen vises i grafen som "Prioritering i perioden". Dernæst har dagtilbuddene besvaret spørgsmålet "Uanset den tidligere prioritering - på hvilke læreplanstemaer vurderer du, at I har flyttet børnene mest i deres udvikling i den forløbne periode?". Procentangivelsen for dette svar vises i grafen som "Værdi for børnene". Figur 12. Dagtilbuddenes prioritering og vurdering af børnenes udvikling 0-2-årige Figur 13. Dagtilbuddenes prioritering og vurdering af børnenes udvikling 3-6-årige Generelt vurderes det, at dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner er nogenlunde ligeværdigt prioriteret med en procentmæssig spredning fra 14% til 20% for dagpleje og vuggestue og 15% til 20% i børnehaverne. Ligesom det blev vist i sidste kvalitetsrapport fra 2015, er de to højest prioriterede læreplanstemaer igen i denne kvalitetsrapport sproglig udvikling og sociale kompetencer. For begge aldersgrupper deler krop og bevægelse og alsidig personlig udvikling pladsen om det tredje mest prioriterede tema. 14

15 Igen i år er de to lavest prioriterede læreplanstemaer for alle dagtilbuddene kulturelle udtryksformer og værdier og natur og naturfænomener. Det er ligeledes de to læreplanstemaer, der af dagtilbuddene vurderes til at have mindst værdi for børnenes udvikling. Dette kan hænge sammen med prioriteringen af arbejdet eller at der mangler konkrete rammer og retningslinjer for et målrettet arbejde. Kommunens natur- og matematikstrategi er udarbejdet for at understøtte læreplanstemaet. Det læreplanstema, der vurderes til at have størst værdi for alle 0-6 årige børns udvikling var i 2015 alsidig personlig udvikling. I år er det sociale kompetencer og sproglig udvikling, som scorer højest (21% for de 0-2 årige og 20% for de 3-6 årige). Fokus i den kommende læreplansperiode 2018 og 2019 Dagtilbuddene har vurderet, inden for hvilke læreplanstemaer de vil lægge fokus i den kommende læreplansperiode. Nedenstående graf viser dagtilbuddenes angivelser. Figur 14. Dagtilbuddenes fokus i den kommende periode for 0-2-årige Figur 15. Dagtilbuddenes fokus i den kommende periode for 3-6-årige Som ovenstående figur 14. og 15. viser, vil prioriteringen fortsat ligge højest ift. læreplanstemaerne sproglig udvikling, sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling. Dette kan forklares ud fra to ting. For det første ligger læreplanstemaerne i god tråd med de kommunale strategier vedrørende sprog og inklusion. For det andet er det de tre læreplanstemaer, som dagtilbuddene vurderer har størst værdi for børnenes udvikling. Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Dette afsnit viser institutionernes evaluering af, i hvor høj grad målene for arbejdet med læreplanstemaerne er nået og i hvilken grad resultaterne af arbejdet med læreplanstemaet har stået mål med indsatsen. 15

16 Figur 16. Mål for børnenes alsidige personlige udvikling 0-2,9 år Figur 17. Mål for børnenes alsidige personlige udvikling 2,9-6 år Figur 18. Mål for børnenes sociale kompetencer 0-2,9 år Figur 19. Mål for børnenes sociale komptencer 2,9-6 år Figur 20. Mål for børnenes sproglige udvikling 0-2,9 år 16

17 Figur 21. Mål for børnenes sproglige udvikling 2,9-6 år Figur 22. Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse 0-2,9 år Figur 23. Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse 2,9-6 år Figur 24. Mål for læreplanstemaet natur og naturfænomener 0-2,9 år Figur 25. Mål for læreplanstemaet natur og naturfænomener 2,9-6 år 17

18 Figur 26. Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier 0-2,9 år Figur 27. Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier 2,9-6 år Dagtilbuddene har i stort omfang gennemført, og nået deres egne fastsatte tiltag og mål for læreplansarbejdet med børnene, og vurderer overvejende at resultaterne i høj og meget høj grad har stået mål med indsatsen. Det læreplanstema, hvor tiltag og mål er bedst vurderet, er sociale kompetencer. Dette er både tilfældet for dagpleje/vuggestue og børnehaven. Det læreplanstema, hvor tiltag og mål er lavest vurderet, er kulturelle udtryksformer og værdier. Dette er særligt tilfældet for børnehaven. 18

19 Lege- og Læringsmiljøvurdering I 2018 er der gennemført Lege- og Læringsmiljøvurdering i alle kommunens 27 dagtilbud. Her har ledelsen, medarbejdere og forældrene givet deres vurdering af lege- og læringsmiljøet i dagtilbuddet. I alt har forældre givet deres vurdering, hvilket er en svarprocent på 65%. Ledelsen og medarbejderne har vurderet miljøet ud fra følgende 6 temaer: Leg og læring Børnefællesskaber Overgange og tværfaglighed Ledelse Pædagogfaglige kompetencer Forældresamarbejde Forældrene har vurderet miljøet ud fra følgende 5 temaer: Generel tilfredshed Leg og læring Børnefællesskaber Pædagogfaglige kompetencer Forældresamarbejde Spørgsmålene er blevet besvaret på baggrund af følgende skala: Vurderingen går således fra 1 til 5, hvor 5 er meget høj kvalitet. Figur 28. Resultater for ledere og medarbejdere i daginstitutioner ud fra de 6 temaer 19

20 Figur 28. viser at dagtilbudslederne vurderer de første fem temaer en smule højere end medarbejderne undtagen forældresamarbejdet, der vurderer både medarbejdere og ledere det til 4,3. Det tema, som både lederne og medarbejderne vurderer lavest er leg og læring. Her svarer personalet på følgende: Medarbejderne tilrettelægger læringsrum inde og ude der fremmer børnenes fælles lege og aktiviteter?, Medarbejderne er opmærksomme på relationens betydning for børnenes læringsudbytte?, Medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at arbejde kvalificeret med alle læreplanstemaer? og Medarbejderne har den nødvendige it-didaktiske viden til at anvende digitale redskaber i lege- og læringssituationer med børnene?. De to temaer, som både lederne og medarbejderne vurderer højest er overgangsarbejdet og tværfagligheden samt arbejdet med børnefællesskaber. I forhold til overgangsarbejdet og tværfagligheden svarer personalet blandt andet på følgende: Dagtilbuddet og den/de primære aftagerskoler har et fælles grundlag for overgangssamarbejdet? og Dagtilbuddet har et organiseret samarbejde med forskellige tværfaglige instanser? I forhold til børnefællesskabet, svarer personalet blandt andet på følgende: Dagtilbuddet har en imødekommende atmosfære, hvor børn føler sig velkomne og set?, Medarbejderne inddrager børnenes forskelligheder som en ressource i etableringen af børnefællesskaber? og Dagtilbuddet arbejder systematisk med tidlig opsporing og indsats?. Figur 29. Resultater for forældre ud fra de 5 temaer I januar 2018 har forældrene for første gang været med til at vurdere lege og læringsmiljøet. Forældrene er generelt godt tilfredse med dagtilbuddene, og de vurderer også forældresamarbejdet til 4,3 ligesom lederne og medarbejderne gør. Her svarer forældrene på følgende tre spørgsmål: Ligesom lederne og medarbejderne vurderer forældrene også temaet leg og læring lavest. Her har forældrene blandt andet svaret på følgende: Personalet varierer mellem planlagte og spontane aktiviteter? og Du vurderer, at dagtilbuddet bruger digitale redskaber til at understøtte dit barns læring?. 20

21 Skoleudsættere Kvalitetsrapporten fra 2011/2012 viste at procentdelen af skolestarterne, der skoleudsættes lå på 16% og var således højere i Herning Kommune end i andre sammenlignelige kommuner. Der blev derfor fra skoleåret 2011/2012 iværksat en indsats, der havde til hensigt at nedbringe dette tal. I perioden faldt tallet fra 16 % til 4,5 %. I skoleåret 2017/2018 er tallet 3,6 %. Det vurderes, at være et passende niveau. Ud fra tabellen fremgår det, at det særligt er drenge, der søges skoleudsættelse på. Figur 30. Antal skoleudsættere Børn der fylder 6 i kalenderåret Skoleudsættelser drenge Skoleudsættelser piger Skoleudsættelser i alt Antal % Antal % Antal % Total 1104 børn 29 2,6 % 11 1 % 40 3,6 % Afsluttende bemærkning fra dagtilbudschefen Kvalitetsrapporten 2016/2017 viser et generelt billede af, at dagtilbuddene i Herning Kommune arbejder på et højt fagligt niveau. Dagtilbuddenes arbejde med omsorg, trivsel og inkluderende læringsmiljøer betyder, at børnenes trivsel og sundhed vurderes til at ligge højt. Dagtilbuddene har desuden i stort omfang nået deres fastsatte mål for læreplansarbejdet med børnene, og vurderer overvejende at resultaterne i høj og meget høj grad har stået mål med indsatsen. I den kommende tid vil der sættes et særligt fokus på to temaer sprogarbejdet og overgangsarbejdet. Kvalitetsrapporten viser at antallet af børn, der lander i en særlig eller fokuseret indsats i år 2017 stort set er det samme som antallet i 2016 og For første gang i 2016 begyndte dagtilbuddene at sprogvurdere alle 3 årige, og ikke blot den gruppe, hvor man havde en formodning om, at der var behov for en særlig indsats. Det lå således en forventning om, at antallet der landede i en særlig og fokuseret indsats ville falde fra 2015 til 2016, hvilket ikke er sket. Dette vidner om, at der med fordel kan sættes ind med et ekstra fokus på at få denne gruppe reduceret. Antallet af skoleudsættere er faldet siden 2011/2012, men de seneste to år er antallet stagneret med en lille stigning i Her vil der også, qua den nye dagtilbudsreform og Herning Kommunes inklusionseftersyn, blive sat et øget fokus på dagtilbuddenes og skolernes samarbejde om barnets overgang. Dagtilbuddene genererer en masse data på hvert barn i Hjernen&Hjertet, der danner et godt fagligt udgangspunkt for en dialog mellem dagtilbuddet og skolen om hvordan barnet sikres en så optimal overgang som mulig. Et tættere samarbejde mellem dagtilbud og skoler er derfor målet. Pia Elgetti, Dagtilbudschef, Center for Børn og Læring 21