Kloakmesterarbejde en håndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kloakmesterarbejde en håndbog"

Transkript

1 Kloakmesterarbejde en håndbog

2 Kloakmesterarbejde en håndbog 6. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, Faglig redaktør: Ole W. Hansen Omslag: Henrik Stig Møller Omslagsfoto: Henrik Stig Møller Tegninger: Strunge Grafik Grafisk tilrettelæggelse og dtp: Strunge Grafik Tryk: Preses Nams, Riga ISBN: Bestillingsnummer: Bogens hjemmeside: Bogen er sat med Minion og Rotis sans serif Bogen er trykt på 115 g Silk Erhvervsskolernes Forlag ønsker at takke følgende for udlån af illustrationer og fotos: Uponor A/S Aarsleff A/S DS Certificering A/S Lauridsen Handel & Import A/S BioKube DANVA TCT Rottebekæmpelsesselskabet ApS Dansk Landbrugsrådgivning Hans Brix Forlaget har under produktion af bogen forgæves forsøgt at komme i kontakt med alle rettighedshavere. Rettighedshavere kan ved henvendelse til forlaget modtage honorar for deres materiale. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Tlf Fax

3 Forord 3 Forord 6. udgave I 6. udgave af Kloakmesterarbejde en håndbog er foretaget indholdsmæssige opdateringer samt tekstmæssige tilføjelser og rettelser. Der er indsat to nye tabeller (figur 3.7 og figur 7.34). Entreprenørbranchens Forlagsfond vil takke følgende faglærere for arbejdet med opdateringen: Jesper Nielsen, AMU-Vest Heino Jensen, AMU-Vest Forord 5. udgave Hermed foreligger 5. udgave af Håndbog i kloakmesterarbejde. For at markere, at der er tale om en helt ny, omskrevet udgave, har håndbogen samtidig fået ny titel: Kloakmesterarbejde en håndbog. Siden oktober 2003, hvor 4. udgave blev udgivet, er der sket meget inden for afløbsområdet. Dels i forhold til europæiske standarder og normer og dels i forhold til dansk lovgivning. 1. februar 2005 trådte der ændringer i kraft i form af tillæg til Bygningsreglement BR 95 og BRS 98. Tillæggene berører alle, der arbejder med afløbsinstallationer, og bygningsreglementerne omfatter nu stort set alle de funk tionskrav til afløbsinstallationer, der hidtil har været fastsat i DS 432. Ud over en gennemgribende opdatering af håndbogens kapitler med hensyn til ny lovgivning og nye standarder samt nye materialer og udførelsesmetoder, foreligger 5. udgave i nyt layout i farver. Entreprenørbranchens Forlagsfond ønsker specielt at gøre opmærksom på ændringerne i følgende kapitler: Kapitel 7 Kloakering i det åbne land Kapitel 14 Sikkerhed og arbejdsmiljø Kloakeringsområdet er under stadig udvikling mht. materialer og udførelsesmetoder, og specielt inden for lovgivning og standardisering, finder der løbende en tilpasning og harmonisering sted i forhold til EU. Denne håndbog har derfor fået sin egen hjemmeside, hvor man kan finde relevant ekstramateriale til brug for undervisningen, opdatering af teknisk stof, ajourføring i forhold til lovgivning og standarder samt henvisninger til relevante links. Håndbogens hjemmeside har adressen Kloakmesterarbejde en håndbog henvender sig først og fremmest til anlægsstruktører og personer, der forbereder sig til at aflægge kloakmesterprøven. Entreprenørbranchens Forlagsfond er imidlertid ikke i tvivl om,

4 at tekniske forvaltninger, rådgivende ingeniører og autoriserede kloakmestervirksomheder kan få stor glæde af bogen. Entreprenørbranchens Forlagsfond ønsker at takke forfatterne, der med stor faglig indsigt har medvirket til udgivelsen af håndbogen: Peter Hjortdal Andersen, VIA University College, Horsens Ole Christiansen, Arbejdstilsynet Heino Jensen, AMU-Vest Lars Konradsen, PURUS as Henning Nielsen, AMU Center Nordjylland Entreprenørbranchens Forlagsfond November 2007

5 Indhold 5 Indhold 1 Afløbssystemer... 9 Det begyndte med dårlig hygiejne Udviklingen af afløbssystemet Udviklingen af ledningsmaterialer Afløbssystemets opbygning Andre kloakeringsprincipper Regnvandsanlæg Andre toiletanlæg Projektering af afløbsinstallationer Projektmateriale Planlægning Forundersøgelse Tilslutningsforhold Projektering af afløbsinstallationer Faldfordeling og faldændringer Projektering af dræninstallationer Tegningsmateriale Signaturer på afløbstegninger Afløbstekniske forkortelser Fald og koter Standardløsninger og fuldstændige afløbsinstallationer Særlige byggedele Dimensionering Det teoretiske grundlag Praktisk rørhydraulik Vandføring Funktionskrav i henhold til DS Afløbsstrømme Regnvandsstrøm, q R Dimensionering af afløbsledninger Regnvandsledninger Fællesledninger Drænledninger Ledninger med pumpede afløbsstrømme Praktisk ledningsdimensionering iht. DS Bygning af afløbsinstallationer Planlægning Afsætning Jordbunds- og grundvandsforhold

6 6 Indhold Vand og tørholdelse Etablering af ledningsgrav Bygning af afløbsanlæg Krav til afløbsmaterialer Afløbsmaterialer historisk set Kriterier for valg af materialer Generelle materialeegenskaber Materiale- og produktkontrol Komponenter Materialer og komponenter til afløbsinstallationer Brønde Særlige formstykker Rensning af regn- og spildevand Lovgrundlag Spildevandstyper Spildevandsbortskaffelse Rensning af spildevand Rensning af regnvand Kloakering i det åbne land Administrative forhold Spildevandsanlæg i det åbne land Biologisk sandfilteranlæg Rodzoneanlæg Hybridanlæg Kloakering med tryksatte systemer Spildevandsanlæg med afløb til samletank Vaskepladser Klorholdigt spildevand Spildevand fra mælkerum Renovering af spildevandsanlæg Nedsivning og udledning af tag- og overfladevand Drift og vedligeholdelse Kloakering i landbruget Generelt Lokalisering af husdyrbrug Myndighedsgodkendelse Autoriseret kloakmesterarbejde Spildevand fra avls- og driftsbygninger Vaskepladser til landbrugsmaskiner

7 Indhold 7 Afløb og gulve i tankrum og malkestalde Tag- og overfladevand Møddinger og ensilagepladser Gylleanlæg Kildeseparation At-anvisning Udskilleranlæg til olie, benzin og fedt Udskilleranlæg Olie- og benzinudskilleranlæg Udskilleranlæg til regnvand Udskilleranlæg til specielle forhold Fedtudskilleranlæg Drift og vedligeholdelse Dimensionering af udskilleranlæg Dimensionering af fedtudskillere Bestemmelse af den dimensionsgivende spildevandsstrøm 316 Dimensionering af slamfang Eksempler på dimensionering af fedtudskillere Pumpeanlæg Pumper historisk set Spildevandspumper Pumpers opbygning og funktion Vedligeholdelse af pumpeanlæg Dimensionering af pumpeanlæg Renovering af afløbssystemer Forundersøgelser Krav til anlægget efter renovering Renovering Kvalitetssikring i autoriserede virksomheder Drift og vedligeholdelse af afløbsanlæg Lovkrav Brugervejledning Driftsvejledning Afløbsanlæg i landbrug Vedligeholdelsesvejledning forebyggende vedligeholdelse 396 Afhjælpning af driftsforstyrrelser Sikkerhedsforanstaltninger Renseværktøj

8 8 Indhold 14 Sikkerhed og arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven Anmeldelser og tilladelser Arbejdsbeskrivelse Sundhedsfare Uheld Erhvervssygdomme Arbejdspladsvurdering, APV Strategi for et bedre arbejdsmiljø Rygepolitik Regler om arbejdsmiljø Det lovmæssigegrundlag Byggeriets retskilder Entrepriseret og ansvarsforhold Servitutter og tinglysning Stikord

9 1 Afløbssystemer

10 10 Afløbssystemer Dette kapitel giver indblik i afløbssystemernes historie og udvikling og indeholder desuden en kort beskrivelse af de forskellige former for hovedafløbssystemer med tilhørende bygværker, afløbsinstallationer i forbindelse med en ejendom, dræninstallationer og alternative kloakeringsprincipper. Det begyndte med dårlig hygiejne De første danske afløbssystemer blev etableret i midten af 1800-tallet. Regnvandet skulle ledes væk fra gaderne sammen med den latrin, der blev tømt ud på gaderne, hvis den ikke blev fjernet af de såkaldte natmænd. Natmænd Ejendommens latringruber var ofte placeret under trappen til de øvrige etager. Gruben var en delvis nedgravet, opmuret beholder uden bund og tit uden låg. Selv om det meste af afføringen sivede ud i undergrunden, skulle gruben af og til tømmes af natmanden. Husejeren betalte pr. læs, men gruben kunne ofte indeholde flere læs, og så blev kun det øverste lag kørt bort. Stanken må til tider have været uudholdelig! De første afløbssystemer blev bygget til kun at lede spildevandet væk inde fra husene. I slutningen af 1800-tallet blev de første vandklosetter installeret. Omkring år 1900 kæmpede København, og senere andre større byer, for at slippe af med natrenovationen, hvor natmændene tømte husenes latrintønder. En opbevaring og tømning, der stank, og som en embedslæge udtrykte det: Ofte gav anledning til betydeligt griseri, selv om der var indført blikfaldrør, så latrintønden ikke skulle bæres ned ad trappen. Lægerne arbejdede aktivt for at forbedre byens hygiejniske tilstand, som var særdeles ringe: Ekskrementer kan indeholde levende smittedygtige sygdomskim,... faren for smitte er størst, mens de er friske,

11 Udviklingen af afløbssystemet 11 og Så længe vi bevarer nedbæringen af latrinen og omhældningen i gårdtønden, så længe bevarer vi også en stadig åben kilde til udbredelse af smitstof inden for byens område. Eller, som en læge udtalte om smitterisikoen, så rammer den ikke kun dem, der bærer potter og tønder, men også vi andre udsættes derved. Sygdommene, som lægen omtaler, var tyfus, kolera, diarré og tuberkulose. Under kolerapandemien i 1853 nåede infektionen Danmark. I København blev ca ramt med ca dødsfald til følge. På det tidspunkt boede der omkring mennesker inden for Københavns volde. Latrintønderne var en videreudvikling af gruberne, som man havde anvendt gennem århundreder. I tæt bebyggelse var gruberne udført som stenkister i gårdene, der havde direkte forbindelse til gårdens latrinhus (retirade). Der var tale om en stor teknologisk udvikling på det tidspunkt. Fra gruberne var der direkte nedsivning til undergrunden og grundvandet, som ofte var en porøs masse, som mere eller mindre er gennemtrukket med disse væmmelige væsker, der efterlader et dynd, som farver grunden dybt ned, hvorom man kan overbevise sig, når den opbrydes under en rendesten. Endvidere: Fækalierne, som produceredes i huset, lod man ligge, så længe der var plads til dem, og blev huset overfyldt, skrabede man dem gennem et firkantet hul uden for på møddingen, der var anbragt umiddelbart op ad latrinhuset. Men denne mødding bestod ofte kun af et i jorden gravet hul. Kom det højt, var dens sider begrænsede af kampesten, men om bund var der kun meget sjældent tale. Latrin Latrin er en betegnelse, der bruges om de menneskelige affaldsprodukter. Ordet latrin bruges også om en bygning eller et rum, hvor mennesker forretter deres nødtørft. Retirade Retirade betyder egentlig at trække sig tilbage evt. for at søge ro eller beskyttelse. Retirade bruges ligesom ordet latrin om det sted, mennesker trækker sig tilbage til, når de skal forrette deres nødtørft. Drikkevand fra brønde i disse områder var i sagens natur af en speciel karakter. Interessen for etablering af rigtige afløbssystemer voksede, fordi sammenhængen mellem forurening af drikkevand og sygdomme i stigende grad blev erkendt af lægerne. Kolera er eksempelvis en sygdom, som smitter gennem vand. Udviklingen af afløbssystemet Nogle af de første afløbssystemer i byerne var et separatsystem, der kun tog spildevand. Regnvandet løb på gaderne og blev hvis terræn-

12 12 Afløbssystemer forholdene var til det, også ledt til en spildevandsledning. Ret hurtigt blev fællessystemet med spildevand og regnvand i samme ledning dog det mest udbredte. Blandingen af spildevand og regnvand blev så direkte, som det var muligt, ledt til nærmeste vandløb eller sø, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Et tidligt afløbssystem. Udledning af urenset spildevand forurenede imidlertid de berørte vandløb eller søer, hvilket var den væsentligste årsag til, at man i 1950 erne begyndte at bygge renseanlæg og i større omfang systemer med separate ledninger. På det tidspunkt blev vand fra tage og veje betragtet som rent vand, og det var kun spildevand fra køkkener, toiletter, vaskerum osv., der skulle ledes frem til renseanlæggene. Først i 1980 erne begyndte man at blive opmærksom på, at især vejvand er forurenet. I dag er omkring halvdelen af afløbssystemerne fællessystemer, figur 1.2, og halvdelen er separatsystemer, figur 1.4. Figur 1.2 Fællessystem i dag.

13 Udviklingen af ledningsmaterialer 13 Den bymæssige udvikling og den voksende udledning af spildevand i 1960 erne og 1970 erne udsatte vandmiljøet for en kraftig belastning. Kravene til rensning af spildevand voksede, og det førte i 1987 til vedtagelsen af en vandmiljøplan, hvor der blev stillet krav til rensning af spildevandet. Afløbssystem, renseanlæg og vandmiljø indgår i et sammenhængende kredsløb hvilket bliver tydeligt, når det regner. Skal renseanlæggene fungere og kravene til udledning overholdes, kan der kun ledes en vis vandmængde frem til anlægget. Det overskydende spildevand må opmagasineres i bassiner eller ledninger. Såfremt bassinernes eller ledningernes kapacitet ikke er tilstrækkelig, vil der under regn blive ledt en blanding af spildevand fortyndet med regnvand direkte til recipienten via afløbssystemets overløbsbygværker. Tidligere var en opspædningsgrad på 1 del spildevand og 3-5 dele regnvand ret almindelig. Med den stigende miljøbevidsthed er opspædningsgraden flere steder valgt til ca. 10. Det betyder færre aflastninger, idet mange lette regnskyl ikke medfører overløb. I figur 1.3 angives sammenhængen mellem opspædningsgrad og antal aflastninger pr. år. Der er således en tæt sammenhæng mellem kvaliteten af afløbssystem, renseanlæg og vandmiljø. Kvaliteten af ældre ledninger og bygværker kan ikke leve op til den standard, der kræves i dag. Det gælder både rør og rørsamlinger og de materialer, der blev anvendt til brønde og bygværker. Det er desværre også en kendsgerning, at mange af de afløbssystemer, der blev bygget med nyere materialer i 1960 erne og 1970 erne, ikke altid var af tilstrækkelig høj kvalitet. Det gik for stærkt, og der var langt fra den samme fokus på kvalitetssikring, som der er i dag. Udviklingen af ledningsmaterialer Opspædningsgrad Spildevand + regnvand Frem til begyndelsen af 1970 erne blev der næsten udelukkende anvendt støbejernsrør, glaserede lerrør og betonrør som afløbsledninger. Allerede i midten af 1800-tallet begyndte man at benytte betonrør, men først i 1940 erne kom der normer for rørene. Frem til begyndelsen af 1960 erne var der dog fortsat store variationer i rørenes dimensioner, styrke og tæthed. Siden er betonrørenes kvalitet blevet væsentligt forbedret. Antal dage pr. år 1 del + 1 del Ca del + 2 dele Ca del + 4 dele Ca del + 10 dele Ca. 6 Figur 1.3 Sammenhæng mellem opspædingsgrad og antal aflastninger pr. år.

14 14 Afløbssystemer Frem til 1960 erne blev rørene overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn (hamp) og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. Støbning med asfalt blev overvejende benyttet efter 1940 erne. Fra 1950 erne anvendes tillige forskellige former for asfaltkit og tætningsbånd. Fra 1960 erne anvendes de første former for tætningsringe af plast og gummi. Omkring 1970 starter udviklingen af gummiringssamlinger til afløbsledninger. Anvendelsen af plastrør begynder for alvor i 1970 erne og fra starten kun med runde gummiringssamlinger, O-ringe. I dag benyttes læberinge. Gummiringssamlinger til både beton- og plastrør blev frem til midten af 1980 erne udført med løse gummiringe. Gummiringen skærpede kravene til ensartede rørdimensioner, men nogle af de første typer gummiringe var så vanskelige at håndtere, at de ikke altid blev anvendt i større udstrækning. En del af de første gummiringstyper havde samtidig en begrænset tæthed. Glaserede lerrør blev fremstillet med fastsiddende gummiringe allerede i 1970 erne. Figur 1.4 Separatsystem ved et hus. I sidste halvdel af 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne skete der en væsentlig produktudvikling af rør, rørsamlinger og gummiringe. Produktionsmetoderne blev forbedret, og der blev fastlagt nye normer for afløbssystemer og installationer samt prøvning af især beton- og plastrør. Specielt blev kravene til tæthed skærpet. Støbning og komprimering af betonrør blev endvidere væsentligt forbedret med bl.a. større styrke til følge. I slutningen af 1980 erne begyndte plast at dominere de mindre rørdimensioner (Ø 100 mm og Ø 150 mm), og i dag anvendes der stort set ikke betonrør til afløbsinstallationer. Regnvand Spildevand

15 Afløbssystemets opbygning 15 Afløbssystemets opbygning Et afløbssystem fra de enkelte ejendomme og frem til recipienten består af flere dele: Afløbsinstallationen, evt. med dræn. Hovedkloakken. Forskellige bygværker på hovedkloakken. Renseanlægget. Som tidligere nævnt findes der to typer afløbssystemer, jf. figur 1.5: Fællessystemet, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i den samme ledning. Separatsystemet, hvor spildevand og regnvand/drænvand transporteres i hver sin ledning. Recipient Ordet recipient er latin og betyder: Den, der modtager, her spildevand. Figur 1.5 Fællessystem (a) Separatsystem (b). a b Fællessystemet Dimensionen af en hovedafløbsledning i et fællessystem bestemmes af regnvandsmængden, som ofte er 100 gange større end spildevandsmængden. Ved tørvejr vil spildevandet således kun fylde ganske lidt i bunden af ledningen. Dimensionen bestemmes således, at hovedafløbsledningen kan klare de fleste regnskyl, men ikke alle. Dimensioneringen baseres på oplysninger om regnskyl over en lang årrække i Danmark. Det medfører, at der visse steder i et fællessystem skal etableres mulighed for overløb fra ledningerne i de såkaldte overløbsbygværker, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Afløbssystem med overløbsbygværk.

16 16 Afløbssystemer Ved store regnskyl kan der være tale om store mængder spildevand, der er blandet med regnvand, som løber ud i recipienten. Under hensyn til recipientens kapacitet etableres der et bassin i forbindelse med mange overløbsbygværker, hvor vandet kan opbevares, indtil der igen er plads i afløbsledningerne. Bassiner kan også bygges midt inde i systemet, jf. efterfølgende afsnit Forskellige bygværker på hovedafløbsledningerne. Hvis fællessystemets ledninger og bygværker ikke har tilstrækkelig kapacitet, vil lavtliggende kældre og områder i terrænet blive oversvømmet. Figur 1.7 Normal rørgrav i fællessystem (a) og i separatsystem (b). Separatsystemet Hovedafløbsledninger i separatsystemer bygges i Danmark med de to ledninger forskudt for hinanden i rørgraven, således at spildevandsledningen normalt placeres nederst og regnvandsledningen øverst, jf. figur 1.7. Når spildevandsledningen placeres nederst, er det dels af hensyn til afvandingen af kældre og dels fordi, spildevandsledningen har større fald end regnvandsledningen. Der findes separatsystemer, hvor ledningerne placeres lodret over hinanden for at spare udgravning og brønde. De to ledninger får således fælles nedgangsbrønde. Endvidere findes der separatsystemer med en separat spildevandsledning, hvor regnvandet afledes i grøfter. Det separate regnvand ledes normalt direkte til en recipient. Er der tale om store mængder overfladevand fra veje og parkeringspladser, renses overfladevandet ofte i et sandfang og en olieudskiller, jf. efterfølgende afsnit Forskellige bygværker på hovedafløbsledningerne. På samme måde som ved fællessystemet bygges der bassiner, som kan opbevare vandmængder under store regnskyl. Dels for at undgå store ledningsdimensioner eller oversvømmelser, og dels for at undgå ødelæggelse af forholdene i vandløb, hvor store vandmængder kan skade dyrelivet samt sider og bund. Vandet ledes efter regnskyllet til henholdsvis ledninger og recipient, hastigheden afhænger af anlæggets kapacitet. Afløbsinstallationen Afløbsinstallationen er den del af et afløbssystem, der er etableret i bygningen og i jorden på ejendommens grund, jf. figur 1.8. Grundejeren ejer i dag alene den del af stikledningen, der er på ejendommens grund, i modsætning til tidligere, hvor stikledningen tilhørte grundejeren frem til tilslutningen på hovedafløbsledningen.

17 Afløbssystemets opbygning 17 Opsamling af spildevand sker i ejendommens installationsgenstande, dvs. vaske, bad, toilet, vaskemaskine, opvaskemaskine etc. Spildevandstransporten foregår gennem ledninger under og uden for huset til stikledningen, der er forsynet med en inspektionsbrønd, og videre til hovedafløbsledningen. Figur 1.8 Afløbsinstallation, stikledning og hovedafløbsledning. I ejendommens afløbsinstallation kan der desuden være olie-/benzinudskiller, fedtudskiller, syreneutralisator samt anlæg til opsamling og genbrug af regnvand. Ved store anlæg kan der også være åbne eller lukkede bassiner til opbevaring af afløbsvand eller regnvand. Disse bassiner benyttes dels ved store parkeringsarealer, hvor mængden af spildevand kan overstige kapaciteten ved tilslutningspunktet på afløbsledningen, dels til opsamling af store spildevandsmængder i tilfælde hvor myndighedernes udlederkrav ikke kan overholdes på grund af spildevandets sammensætning. Ud over afledning af spildevand og regnvand omfatter en afløbsinstallation også afledning af drænvand. Drænvand skal normalt føres til regnvandsledningen. Specielt i forbindelse med separatsystemer medfører dette krav ofte, at drænvand og regnvand må pumpes ved ejendomme med kældre. Installation af bassiner og pumper kan medføre en væsentlig fordyrelse af ejendommens anlægsudgifter samt udgifter til drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationen. I nogle tilfælde gives der derfor dispensation, således at regn- og drænvand kan ledes direkte til separatsystemets spildevandsledning. Hvis der imidlertid ikke er tilstrækkeligt kendskab til ejendommens spildevandsmængder ved spidsbelastninger, kan konsekvensen blive kælderoversvømmelser fra mindre spildevandsledninger. Hovedafløbsledninger Hovedafløbsledninger er systemet af afløbsledninger fra de enkelte ejendomme frem til renseanlæg og recipient. Mange oprindelige, direkte udløb til recipienten er ofte samlet i en såkaldt afskærende ledning frem til renseanlægget.

18 18 Afløbssystemer Systemet af hovedafløbsledninger er opbygget som et fællessystem eller et separatsystem. En bys afløbssystem er ofte sammensat af begge systemer, idet den ældre del typisk frem til omkring er bygget som et fællessystem og resten som et separatsystem. Mange steder er den ældre del af fællessystemet blevet separeret som led i en fornyelse af afløbssystemet. Forskellige bygværker på hovedafløbsledningerne Figur 1.9 Eksempel på overløbsbygværk, plan og snit. T = Tilløb A = Afskærende ledning O = Overløbsledning S = Skummekant R = Rist K = Overløbskant Figur 1.10a Åbent regnvandsbassin. Figur 1.10b Regnvandsbassin i separatsystem udformet som sø. Overløbsbygværker I overløbsbygværket, jf. figur 1.9, sker der en deling af spildevandet. En del af spildevandet løber ud over en overløbskant til et bassin eller direkte til en recipient. Den anden del af spildevandet, der løber videre i afløbsledningen, ledes oftest direkte til renseanlægget (afskærende ledning). Når vandet passerer overløbskanten, ledes det sædvanligvis til en skummekant og igennem en rist, der fjerner de største urenheder. Bassiner Bassiner findes i flere forskellige udgaver, jf. figur De mest almindelige er åbne eller lukkede bassiner i fællessystemer. Bassinerne har fast bund for at hindre nedsivning fra bassinet til grundvandet. I de senere år er rørbassiner blevet meget udbredt. På hovedafløbsledningen monteres en række store rør på Ø mm, som danner et integreret bassin i systemet. Figur 1.10c Lukket regnvandssystem.

19 Afløbssystemets opbygning 19 I forbindelse med separatsystemer for regnvand bygges der sædvanligvis åbne bassiner med eller uden fast bund og med eller uden et permanent vandspejlsniveau. Bassiner med permanent vandspejlsniveau bruges eksempelvis ofte i parker, så vandstanden i bassinet kan holdes konstant af hensyn til dyrelivet. Udskillere anvendes i stigende omfang i forbindelse med separate regnvandsledninger. Udskillere er ofte sammenbygget med et sandfang, der kan fjerne mest mulig forurening før udløbet i recipienten, jf. figur Pumpestation I begge typer afløbssystemer (fællessystemer og separatsystemer), hvor der ikke kan etableres tilstrækkeligt fald, uden at der skal graves meget dybt, kan der være behov for at pumpe afløbsvandet, jf. figur En af fordelene ved separatsystemet er, at man ofte kan projektere anlægget, så regnvandet ikke skal pumpes. Pumpestationer indrettes enten med tørt opstillede pumper eller dykpumper. Sædvanligvis er pumpestationer udstyret med automatisk overvågning. Pumpestationer på hovedafløbsledninger er, af hensyn til eventuelle pumpeudfald, oftest forsynet med to eller flere pumper. I forbindelse med overvågning og muligheden for at tvangsstarte pumper via overvågningsanlægget udstyres pumpestationer i fællessystemer ofte med en lille og en stor pumpe i modsætning til tidligere, hvor man installerede to store pumper, som enkeltvis kunne tage regnvandsmængden. Herved spares der både anlægs- og driftsudgifter. For det første er den lille pumpe billigere i anskaffelse, for det andet kan den lille pumpe klare driften alene i langt de fleste timer, hvor det kun er spildevand, der skal pumpes. Renseanlæg behandles i kapitel 6 Rensning af regn- og spildevand. Figur 1.11 Eksempel på udskiller sammenbygget med sedimentationsbassin/sandfang og regnvandsbassin før en recipient. Figur 1.12 Anlæg med pumpestation.

20 20 Afløbssystemer Andre kloakeringsprincipper Rensning, opbevaring og transport af spildevand kan foretages vha. andre systemer end et traditionelt hovedafløbssystem frem til et renseanlæg. De andre systemer anvendes i forbindelse med enligt beliggende ejendomme, landbrug, mindre landsbysamfund og fritidshuse, der ikke er ført offentlig kloak frem til. Sådanne steder kan spildevandet enten nedsives via et pileanlæg med nedsivning/ nedsivningsanlæg eller udledes til et vandløb fra et minirenseanlæg, et biologisk sandfilteranlæg eller på andre måder. Disse kloakeringsprincipper beskrives senere i bogen. Her skal kort omtales: Nedsivning. Samletanke. Tryksystem. Vakuumsystem. Nedsivning Nedsivningsanlæg består af en sædvanlig afløbsinstallation frem til en bundfældningstank, tidligere septiktank, jf. figur Der må kun ledes spildevand til nedsivningsanlægget. Regnvand og drænvand skal ledes til et separat nedsivningsanlæg. Bundfældningstanke findes i forskellige udgaver, men de skal altid have mindst to kamre. Herfra ledes det mekanisk rensede spildevand til en fordelerbrønd, som enten kan være en pumpebrønd eller en brønd, hvor vandet selv fordeler sig til strengene med fordelerrør. I dag anvendes næsten udelukkende specielle rør til nedsivningen, mens det tidligere var almindeligt med en sivebrønd, brøndringe fyldt med sten. Figur 1.13 Princippet i afløbsinstallation med nedsivning. Tidligere adskilte man det sorte spildevand fra toilettet og det øvrige grå spildevand. Kun det sorte spildevand blev ledt til bundfældningstanken, mens det grå spildevand normalt blev ledt gennem en 30 cm køkkenbrønd, inden det blev ledt ud i jorden. Disse konstruktioner kan stadig findes på landet og ved ældre fritidshuse.

21 Andre kloakeringsprincipper 21 Samletanke Visse steder er der ikke andre løsningsmuligheder end at anvende en samletank. Spildevandet samles i en tank på minimum 6 m 3. Når tanken er fuld, tømmes den efter myndighedernes anordninger, og indholdet køres til et renseanlæg. Selv om der spares på vandet, og der bruges specielle vandbesparende foranstaltninger, er denne løsning ofte dyr i drift, fordi det er forholdsvis store mængder, der skal tømmes og transporteres. Tryksystem I et tryksystem trykkes spildevandet til et renseanlæg i tætte afløbsledninger eller til et gravitationssystem med normale faldforhold. Afløbsinstallationen til pumpebrønden opbygges på sædvanlig vis. Pumpen er forsynet med et skærehoved, som findeler affaldet i spildevandet, så problemer ikke opstår i de små trykledninger, der kan følge terrænets stigninger og fald i almindelig frostfri dybde. Vakuumsystem I et vakuumsystem suges afløbsvandet til en central brønd med et konstant undertryk, vakuum. De enkelte installationsgenstande er normalt forsynet med en ventil, der skal åbnes efter brug. Systemet kendes fra toiletter på tog og færger. Der kan endvidere være tale om at lede spildevandet på normal vis til centrale brønde, der fx tømmes (suges) på grundlag af en tids- eller niveaustyring. I dette system kan der anvendes normale installationsgenstande. Det er særdeles vigtigt, at vakuumsystemets ledninger og brønde er helt tætte, så der ikke suges grundvand ind i systemet til transport eller tilbagestuvning, som i værste fald giver anledning til oversvømmelse. Ud over de små ledningsdimensioner er den store fordel ved tryk- og vakuumsystemet, at ledninger kan pløjes ned eller trækkes i eksisterende rør, og at ledningsføringen er uafhængig af terrænforholdene. Regnvand ledes hverken til tryk- eller vakuumsystemer.

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Sikring mod kælderoversvømmelser v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Regler fra gammelt afløbsregulativ 20. Højvandslukker Hvor en kælder efter Vej- og Kloakvæsenets skøn er udsat for

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse Miljøafdelingen Afløbsregistrering Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse SPØRGSMÅL A type spildevandstank(e) 3 B og (D) tanken(e) modtager spildevand fra 4 C og (E) tanken(e) har afløb til 4 F evt.

Læs mere

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres:

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Borgermøde 10. oktober 2013 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal

Læs mere

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4. 4. Ledningsdrift 4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.5 Genanvendelse 97 98 4. Ledningsdrift De foregående kapitler

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49 52

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.4 - Afløb i jord 2013-11-14 Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Orientering om kloakering dele af Rågeleje-Udsholt

Orientering om kloakering dele af Rågeleje-Udsholt Bilag 3 Orientering om kloakering dele af Rågeleje-Udsholt 29. Januar 2015 SIDE 1 Hvorfor skal Rågeleje-Udsholt kloakeres? Kloakeringen sker iht. tillæg 4 og 5 til Gribskov Kommunes spildevandsplan 2013-2017

Læs mere

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010 Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape 29. april 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø - Risiko

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN 5 790001 899202 Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Grænseflader til private kloakker m.v. 1 Der

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Placering af skelbrønd Det er vigtigt at der tages stilling til placeringen af skelbrønden og gerne efter anvisning i dette brev.

Placering af skelbrønd Det er vigtigt at der tages stilling til placeringen af skelbrønden og gerne efter anvisning i dette brev. «EJER_NAVN» «EJER_ADR», «EJER_UDV_ADR» «EJER_POSTADR» 11. december 2014 S14-1646 D14-69117 Forslag til placering af skelbrønd på adressen «EJD_BELIGGENHED» Som tidligere oplyst skal der spildevands kloakeres

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Referat af informationsmøde omkring kloakering af Vester Husby, etape 2 i Husby Sognegård den 27. november 2013 kl. 19.00

Referat af informationsmøde omkring kloakering af Vester Husby, etape 2 i Husby Sognegård den 27. november 2013 kl. 19.00 Referat af informationsmøde omkring kloakering af Vester Husby, etape 2 i Husby Sognegård den 27. november 2013 kl. 19.00 Den første del af aftenen foregik med indlæg fra Vestforsyning, Holstebro Kommune

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Bygherrevejledning KLOAK I BYGGEMODNING

Bygherrevejledning KLOAK I BYGGEMODNING Bygherrevejledning KLOAK I BYGGEMODNING Orientering RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF KLOAKPROJEKTER Aarhus Vand A/S er selskab for kloakforsyning i Aarhus Kommune og vandforsyning i en stor del af kommunen.

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg.

Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk paradigma Spildevand Sfb nr. 52 for Afløb, VVS- og Ventilationsanlæg. Teknisk Afdeling Oprettet den 25-09-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 52.1 Spildevand... 2 Emne:52.11 Afløb

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Natur og Miljø Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Ejendommen: Matrikel nr. og ejerlaug Adresse Ejendoms nr. Ejers navn, adresse, mail og tlf. nr. Ejers underskrift og dato

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land NK-Forsyning A/S September 2013 Spildevand Din ejendom skal kloakeres Efter spildevandsplanen for Næstved Kommune skal flere landsbyer og ejendomme i det åbne land kloakeres.

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

# Spørgsmål Svar 20. januar 2015 1 Hvad kalder man de enkelte dele som tilslutningen består af

# Spørgsmål Svar 20. januar 2015 1 Hvad kalder man de enkelte dele som tilslutningen består af Log over spørgsmål vedrørende tilslutning af kloak til spildevandsstik i Mårup Østerstrand Syd. Loggen opdateres løbende. Hvis der er fejl eller mangler i svarene, opdateres de også løbende. Opdateret

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter

Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter 1 Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter Udgiver: Favrskov Spildevand Udgivelsesår: Maj 2009, rev. feb 2015 Titel: Tekst og layout: Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter Favrskov

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING BRØNDE OG LEDNINGER BILAG 7.7 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere