STS+ Steensvang Plejehjem. Certificeringsrapport

Transkript

1 STS+ Steensvang Plejehjem Certificeringsrapport Tilsynet er gennemført den 12. juni 2017 Tilsynskonsulenter: Lena Birch Christiansen & Annette Blynel Socialtilsyn Syd+ Lindevej 5A 5750 Ringe

2 Rapport vedrørende certificeringsbesøg Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af plejehjemmet ud fra den certificeringsmodel, som Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget. Rapporten er blevet til på baggrund af interview, observationer og vurdering af tilsendt og udleveret materiale. Certificeringsrapporten fremsendes til høring vedrørende de faktuelle oplysninger hos plejehjemsleder. Endelig rapport fremsendes til forvaltningen og plejehjemsleder. 1. Stamoplysninger *Tilbuddets navn *Adresse Interviewede Observation Steensvang Plejehjem Steensvang 1, 5642 Millinge Ledelse: Plejehjemsleder Medarbejdere: Tre medarbejdere fra to forskellige afdelinger i gruppeinterview (2 SSA dagvagt og 1 SSA aftenvagt). Beboere: Enkeltinterviews med to beboere. Pårørende: Interview med en pårørende. Observation af de fysiske rammer og deres anvendelse ved rundvisning på fællesarealer og udendørs arealer. Observation af leders og personales tilgang til beboerne under besøget på plejehjemmet, herunder ved frokost sammen med beboerne. Pladser i alt 32 Tilsynsrapporten er udarbejdet af Lena Birch Christiansen, STS+ 2. Oplysninger om datakilder Dokumenter Steensvang Plejehjems hjemmeside. Fremsendt: - Information om Servicepakker 2010 på Faaborg-Midtfyn Kommunes Plejecentre. - Nye beboere checkliste. - Huskeliste ved indflytning på Steensvang. - Døgnrytme for beboer A + B. - Livshistorie for beboer C. - Referat beboerrådsmøde Personaleoversigt inkl. oversigt over kompetencer. Side 1 af 24

3 3. og vurdering af kvalitet '' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad 4. i høj grad 3. i middel grad 2. i lav grad 1 i meget lav grad Kort resume Plejehjemmet Steensvang er beliggende i Millinge og har 32 boliger, hvoraf 2 boliger er aflastningsboliger. Plejehjemmet er opdelt i 5 små afdelinger. Primo maj 2017 har plejehjemmet fået ny leder efter et halvt år med konstitueret leder. Leder har derfor haft meget kort tid til at sætte sig ind i struktur mv. på plejehjemmet. Arbejdet med Blomstringsmodellen og personcentreret tilgang på baggrund af livshistorier er godt implementeret på Plejehjemmet Steensvang, og der er fokus på spontant at skabe Stjernestunder hos beboerne. De fysiske rammer med opdeling i små afdelinger understøtter den personcentrerede tilgang og mulighed for, at hverdagslivet kan leves i små overskuelige enheder. Den planlagte flytning af tilberedningskøkkenet vil give beboerne øgede muligheder for sanseindtryk fra køkkenet. Plejehjemmet har et ønske om at opnå certificering til demente beboere på 1 2 afdelinger. Samlet vurdering vedrørende certificering Almen del Det vurderes, at Plejehjemmet Steensvang har fokus på sikkerhed gennem mulighed for etablering af GPS ordning og etablering af optiske røgalarmer. Det vurderes, at plejehjemmet har fokus på samskabelse gennem et velfungerende samarbejde med frivillige, der arrangerer og hjælper ved aktiviteter samt har finansieret en bus, som plejehjemmet benytter. Plejehjemmet er stærkt forankret i lokalområdet, og plejehjemmets nyansatte leder har visioner for samarbejde med pårørende og lokalsamfund. Det vurderes, at der på plejehjemmet er stor bevidsthed om at gribe muligheder for spontane aktiviteter, og at der i nogen grad tilbydes faste aktiviteter. Side 2 af 24

4 Det vurderes, at der i meget lille grad er fokus på teknologi og it-løsninger. Det vurderes vedrørende miljø, at der i praksis er implementeret arbejdsgange vedrørende kontaktpersonens rolle, det gode måltid, beboernes sidste tid, men at retningslinjerne ikke er nedskrevet. Det vurderes, at der er et stort fokus på, at måltider skal indtages i en rolig og hyggelig atmosfære. Det vurderes, at opdelingen i små afdelinger er optimale for beboernes mulighed for at føle sig trygge i miljøet og at det understøtter arbejdet med personcentreret tilgang. Det vurderes, at den personcentrerede tilgang er godt implementeret på plejehjemmet. Med udgangspunkt i den enkelte beboers livshistorie tages der hensyn til beboerens vaner og interesser. Pårørende betragtes som en vigtig ressource og leder har planer om øget information og forventningsafstemning i forhold til pårørende. Det vurderes, at medarbejdergruppen har relevante generelle faglige kompetencer, men at kompetencer vedrørende demens kan øges. Det vurderes, at Blomstringsmodellen og personcentreret tilgang er godt integreret i det daglige arbejde, og at der kontinuerligt arbejdes med dette. Det vurderes, at der er behov for en koordinering og systematisering af medarbejdernes viden samt behov for, at medarbejderne har øget mulighed for sparring i hverdagen. Det vurderes, at der ikke er udarbejdet lokale retningslinjer vedrørende forebyggelige indlæggelser, og at der er behov for at styrke strukturen i implementeringen af centrale retningslinjer. Specifik del Det vurderes, at plejehjemmets lukkede gårdhaver er beplantet og indrettet med henblik på at stimulere beboerne. Der er ikke etableret usynligt hegn. Der er for tiden ikke aktiviteter, hvor hverdagslivet flytter ind på plejehjemmet. Det vurderes, at der i lokalområdet er stor bevidsthed om at henvende sig til plejehjemmet, hvis der er borgere med demens, der færdes i lokalområdet, men der er ikke indgået et formelt samarbejde. Det vurderes, at der er fokus på at iværksætte aktiviteter med udgangspunkt i Livshistorierne. Det vurderes, at plejehjemmet ikke råder over demensvenlige velfærdsteknologiske løsninger. Det vurderes, at der er etableret gårdmiljø med sansestimulerende beplantning, og at der er planlagt yderligere sansestimulerende tiltag. Der er ikke etableret døgnrytmelys. Det vurderes, at der er mulighed for at tilgodese beboernes behov for et beskyttet miljø, og at indretningen ud fra reminicensprincippet er tilpasset borgere med demens. Udviklingspunkter Side 3 af 24

5 At retningslinjer skriftliggøres for at sikre størst mulig koordineret forståelse i implementeringen. At medarbejdernes viden koordineres og systematiseres. At det planlagte fokus på information og inddragelse af pårørende iværksættes, herunder fokus på forventningsafstemning med pårørende. At samarbejdet med lokalområdet udbygges. At personalegruppens kompetencer styrkes i forhold til demens. Tema 1 Sikkerhed Temavurdering Det vurderes, at Steensvang Plejehjem har fokus på sikkerhed med mulighed for etablering af GPS ordning og etablering af optiske røgalarmer. I forhold til den specifikke del vurderes det, at der vil være mulighed for at etablere usynligt hegn og at lukkede gårdhaver med sansestimulerende beplantning motiverer beboerne til at blive på plejehjemmets grund. Almen del 1. Der er etableret en GPS ordning 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad interview med leder, at der er mulighed for at få bevilling til etablering af GPS ordning, og at det fremgår af interview med medarbejdere, at en beboer har GPS i skoene og færdes i den nærliggende skov. Af fremsendt materiale og interview med leder fremgår det, at der ikke er etableret GPS ordning Af interview med medarbejdere fremgår det, at en beboer har demensbrik, der aktiveres, når beboer går ud af yderdørene, men at beboer frit kan gå ud i gårdhaverne. 2. Der er etableret optiske røgalarmer 4 Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. fremsendt materiale, at der ikke er optiske røgalarmer, men at det efterfølgende af interview med leder fremgår, at der er optiske røgalarmer, og at det er boligselskabet Domea, der står for driften af alarmerne. Specifik del Side 4 af 24

6 3. Der er etableret usynligt hegn, som alarmerer personalet ved dørsøgende beboere 4. Udeomgivelserne er opbygget på en sådan måde at beboerne motiveres til bevægelse og aktivitet og blive på plejehjemmets grund 2 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad interview med leder, at der ikke er etableret usynligt hegn. Der er dog også lagt vægt på, at leder fortæller, at usynligt hegn let kan etableres. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad rundvisning, at der er etableret gårdhaver beplantet med krydderurter og blomster. Leder fortæller under rundvisningen, at der er ønske om at udbygge med flere sansestimulerende effekter såsom vandkunst evt. også med musik. Der er lagt vægt på, at medarbejdere fortæller, at udeomgivelserne bruges, og at der lige er etableres fliser, hvorved det er lettere for beboerne at færdes. Tema 2 Samskabelse Temavurdering Det vurderes, at Plejehjemmet Steensvangs nyansatte leder har visioner om at genoprette beboer/pårørenderåd og udbygge samarbejdet med lokalområdet. Der er samarbejde med lokalområdet i form af faste årlige aktiviteter på plejehjemmet. Det vurderes, at pårørende betragtes og anvendes som en ressource på plejehjemmet, men at det af pårørende kan opleves som en nødvendig ressource i forhold til tilstrækkelig personalenormering. Det vurderes, at der er et velfungerende samarbejde med frivillige, hvor det er afklaret men ikke nedskrevet - hvilke arbejdsopgaver frivillige tager sig af. Vedrørende den specifikke del vurderes det, at der ikke er samarbejde om, at hverdagslivet flytter ind. Det vurderes, at der ikke er formaliseret samarbejde med lokalområdet omkring håndtering af borgere med demens, men at der i det mindre lokalsamfund er stor bevidsthed om plejehjemmet og opmærksomhed på, at borgere med demens, der færdes i lokalområdet, har tilknytning til plejehjemmet. Almen del 1. Plejehjemmet har formuleret et dokument om, hvordan man inddrager og samarbejder med pårørende 1 Indikatoren bedømmes til at være i meget lav grad interview med leder, at det ikke er nedskrevet, hvordan plejehjemmet inddrager og samarbejder med pårørende. Side 5 af 24

7 2. De pårørende giver udtryk for at være inddraget i plejehjemmets dagligdag og oplever at de bliver respekteret, anerkendt og anvendt som en ressource 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at interviewet pårørende fortæller om stor deltagelse i hverdagen, men at den pårørende fortæller, at den store tilstedeværelse bl.a. også sker med udgangspunkt i, at den pårørende er mere tryg ved at være til stede på plejehjemmet, da der specielt om aftenen ikke er tilstrækkelige personaleressourcer. F.eks. kan der gå noget tid inden personalet reagerer på alarm, fortæller interviewet pårørende. Der er lagt vægt på, at pårørende fortæller, at pårørende får oversigt over aktiviteter, men f.eks. ikke orienteres når personale fratræder/ansættes. Der er dog også lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at der generelt er et rigtig godt samarbejde med de pårørende, der betragtes som en ressource for beboerne. Medarbejderne påpeger vigtigheden af at forventningsafstemme med de pårørende. 3. Der skal være etableret beboer/pårørende råd eller afholdes 2-3 årlige dialogmøder, hvor beboere og nærmeste pårørende bliver inviteret 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad fremsendt materiale og interview med leder, at beboer-pårørenderådet blev nedlagt i Der er dog også lagt vægt på, at leder fortæller i interview, at beboere og pårørende er inviteret til informations- og debatmøde vedrørende etablering af nyt køkken, og at leder i den forbindelse vil gøre reklame for etablering af et beboer-/pårørenderåd. 4. Der er etableret samarbejde med de frivillige og/eller lokale foreninger Interviewet pårørende udtrykker i interview ønske om, at der oprettes et beboer-/pårørenderåd. 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad interview med leder, at plejehjemmet samarbejder med Idegruppen Vest, der er en frivillig forening, der er aktiv flere steder i lokalområdet. Leder nævner, at frivillige hjælper til ved Majstangsfest og Løvfaldsfest, bankospil hver tirsdag, gymnastik hver mandag samt står for syng sammen arrangementer. Side 6 af 24

8 Det er også Idegruppen Vest, der har samlet penge ind til køb af bus, som plejehjemmet råder over, fortæller leder. Medarbejderne påpeger det positive i samarbejdet med de frivillige og nævner, at der f.eks. til Majstangsfesten skulle have været meget mere personale, hvis der ikke havde været frivillige med til at løfte opgaven. 5. Plejehjemmet har forholdt sig til hvordan samarbejdet tilrettelægges med de frivillige/venneforeninger. Der foreligger f.eks. samarbejdsaftaler og/eller forretningsordener m.v. 6. Plejehjemmet tager årligt initiativ til aktiviteter med lokalområdet 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad I bedømmelsen er lagt vægt på, at leder i interview fortæller, hvilke opgaver frivillige løser, men også fortæller, at der ikke er lavet kompetenceafgrænsning eller andre samarbejdsaftaler med de frivillige. Dette er samstemmende med, at medarbejdere i interview fortæller, at det virker afklaret, hvilke opgaver de frivillige tager sig af. Frivillige tager sig af det sociale, medens alt vedrørende pleje er personalets opgaver, fortæller medarbejderne og tilføjer at der ikke er konflikter i forhold til kompetencer, men at reglerne for de frivilliges arbejde nok er uskrevne. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad interview med leder, at der ikke er formaliseret samarbejde med lokalområdet, men at leder fortæller, at der er et stort ønske fra lokalområdet om at være en større del af det frivillige arbejde bl.a. med at arrangere julestue. Der er også lagt vægt på, at leder fortæller om visioner om at blive en mere integreret del af lokalområdet ved f.eks. at stille lokaler til rådighed for frivillige foreninger. Leder fortæller, at der er et stærkt lokalsamfund, som gerne vil have plejehjemmet mere med ind i samarbejdet. Der er lagt vægt på, at medarbejdere fortæller, at der til fastelavn er besøg af dagplejere, at der til jul kommer kor og synger, og at borgere fra lokalområdet kommer og fyrer fyrværkeri af foran plejehjemmet til Nytår. Side 7 af 24

9 7. Samarbejdet med lokalområdet bruges som en ressource, hvor samskabelsen skaber nye kvaliteter for beboerne, både for plejehjemmet og lokalsamfundet. Medarbejderne nævner, at leder arbejder på at få flere aktiviteter med lokalområdet, og at der er stor opbakning til plejehjemmet fra lokalområdet. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad Der er lagt vægt på, at leder har visioner om at plejehjemmet bliver en mere integreret del af lokalområdet, og at det ofte giver beboerne livskvalitet at møde nye mennesker. Samtidig har leder fokus på, at plejehjemmet er beboernes hjem, hvor der skal være mulighed for at tilbyde struktur og ro. Specifik del 8. Hverdagslivet flytter ind på plejehjemmet 2 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af interview med leder, at der tidligere har været aftaler med børnehave og dagpleje, der kom på besøg, men at dette ikke fungerer pt. 9. Der indgås samarbejde med lokalområdet, omkring håndtering af borgere med demens, så opmærksomheden på borgere med demens, der færdes i lokalområdet, styrkes. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af interview med leder, at der ikke er indgået konkrete aftale med lokalområdet omkring håndtering af borgere med demens. Side 8 af 24 Der er lagt positivt vægt på, at medarbejderne fortæller, at de fleste borgere i lokalområdet ved, at borgerne bor på plejehjemmet, og at leder fortæller, at en enkelt beboer en gang er blevet fulgt hjem af borger fra lokalområdet. Leder fortæller også, at hovedparten af beboere er fra lokalområdet, og dermed lokalkendte beboere. Medarbejderne fortæller, at de er opmærksomme på, om en beboer er ved at forlade plejehjemmet, og forsøger at aflede, guide og aktivere beboeren, så beboeren får lyst

10 til at blive på plejehjemmets grund. Tema 3 Hverdagsaktiviteter Temavurdering Det vurderes, at der i er fokus på at gribe muligheder for spontane aktiviteter og bevidsthed om, hvordan der kan skabes Stjernestunder. Det vurderes, at der i nogen grad er ind tænkt aktiviteter i hverdagen. I forhold til den specifikke del vurderes det, at personalet er meget bevidste om beboernes livshistorie, og at der i nogen grad er aktiviteter, der tager udgangspunkt i beboernes Livshistorie. Almen del 1. Der er i hverdagen indtænkt aktiviteter for beboerne både i huset og ud af huset. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad interview med leder, at plejehjemmet har en arv, der er øremærket aktiviteter og fester, hvilket giver mulighed for at igangsætte aktiviteter. Det er de frivillige, der er ansvarlige for aktiviteter, fortæller leder. Der er lagt vægt på, at interviewet beboer fortæller, at der ikke sker så meget, men at beboer med glæde er med til syng sammen arrangementer. Der er lagt vægt på, at interviewet beboer fortæller, at beboer ikke deltager i noget med plejehjemmet, fordi det ikke er interessant for beboer de andre ser gamle film og kongerøgelse siger beboer og tilføjer, at det ikke har interviewet beboers interesse. Også anden interviewet beboer foretrækker at se fjernsyn alene, fordi de andre snakker, når de ser fjernsyn, siger beboer. Der er lagt vægt på, at interviewet pårørende fortæller, at der i hverdagene er en aktivitetsmedarbejder, som er rigtig god, men at der i weekenderne ikke er er samme mulighed for aktivitet. 2. Personalet griber de muligheder der er for at lave spontane aktiviteter med beboerne og skabe stjernestunder. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder fortæller eksempler på, hvordan medarbejdere griber muligheder for aktiviteter f.eks. en tur på havnen; en Side 9 af 24

11 tur rundt i de grønne omgivelser; manicure. Der er lagt vægt på, at medarbejdere fortæller, at der foregår spontane aktiviteter, f.eks. køreture i bussen shopping tur, hygge omkring grillen og at en medarbejder tager sin hund med. Jævnligt er beboerne med ude at gå, fortæller medarbejderne og påpeger, at det er privilegeret at skoven er så tæt på plejehjemmet. Medarbejderne fortæller også om små Stjernestunder i hverdagen, der giver sig udtryk i et smil på læben eller et glimt i øjet hos beboerne. Specifik del 3. Personalet laver, med inddragelse af de pårørende, individuelle hverdagsaktiviteter for borgerne med udgangspunkt i livshistorie og livsstil, og med det formål at beboerne mættes af indtryk til naturlig træthed 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejdere giver eksempler på, at der med udgangspunkt i viden om beboer spilles musik og synges for beboere, samt at medarbejderne fortæller et konkret eksempel på, hvordan der med udgangspunkt i en beboers bristede drøm blev iværksat konkret aktivitet. Medarbejderne fortæller, at de har fokus på betydningen af brugen af beboernes livshistorier i forhold til at kunne møde den enkelte beboer, hvor beboeren er. Der er også lagt vægt på, at interviewet pårørende fortæller, at personalet kender beboers livshistorie og mener, at personalet er gode til at tage hensyn til beboers tidligere liv og interesser, men at tiden til aktiviteter kan være knap. Interviewet pårørende udtrykker samtidig ønske om, at beboer kom mere ud og kom mere ud at spise i fællesskabet. Der er lagt vægt på, at interviewede beboere udelukkende nævner individuelle hverdags aktiviteter, der ikke umiddelbart kræver personalestøtte. Tema 4 IT løsninger og teknologi Temavurdering Det vurderes, at der ikke er opsat elektroniske infotavler eller etableret digitale skærmløsninger, men at der er mulighed for at opsætte bevægelsessensorer til at overvåge om en beboer falder. Side 10 af 24

12 Vedrørende den specifikke del vurderes det, at der ikke på plejehjemmet forefindes demensvenlige teknologiske løsninger. Almen del 1. Der er opsat infotavler, der fortæller om plejehjemmet. 2 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad interview med leder og observation, at der ikke forefindes elektroniske infotavler. Der er dog også lagt vægt på, at det fremgår af observation, at der ved hovedindgangen er diverse information på manuelle (papir) infotavler. 2. Der er i alle lejligheder etableret digitale skærmløsninger. 3. Der er mulighed for at opsætte sensorer til at overvåge, hvis beboerne falder eller forlader et givent område. 2 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad observation og interview med leder og at der ikke er etableret digitale skærmløsninger i beboernes lejligheder. Der er dog også lagt vægt på, at det fremgår af interview med leder, at hver medarbejder i forbindelse med opstart af dokumentationssystemet Nexus får en IPad for dokumentation og opgavestyring. 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad interview med pårørende, at beboer har bevægelsessensor i sin bolig. Specifik del 4. På plejehjemmet forefindes og anvendes forskellige demensvenlige velfærds teknologiske løsninger, f.eks. demensgyngestol, touch and play tavle, musik, lys m.v. 2 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad interview med leder, at der ikke findes demensvenlige velfærdsteknologiske løsninger som f.eks. demensgyngestol eller touch and play tavle. Leder orienterer, at leder er meget interesseret i at få det etableret. Der er lagt vægt på, at medarbejderne fortæller om øget anvendelse af musik. Tema 5 Miljø Side 11 af 24

13 Temavurdering Det vurderes, at der på plejehjemmet er en indarbejdet praksis vedrørende beboeres indflytning, kontaktpersoners opgaver og det gode måltid, men at der ikke er udarbejdet skriftlige retningslinjer. Centrale retningslinjer vedrørende beboernes sidste tid anvendes. Plejehjemmet producerer ikke den varme mad, men tilbereder alle måltider. Der er bevilget ombygning af tilberedningskøkkenet, så det kommer i nærhed af beboernes fællesarealer, hvorved det vurderes, at mulighed for sanseindtryk fra tilberedningen øges. Det vurderes, at der på plejehjemmet er et stort fokus på, at spisesituationer skal være rolige og hyggelige med mulighed for individuel støtte, hvilket understøttes af, at plejehjemmet er opdelt i små afdelinger. I forhold til den specifikke del er der etableret gårdhaver med sansestimulerende planter, og der er visioner om at etablere yderligere sansestimulerende tiltag i haven. Der er ikke etableret døgnrytmelys. Almen del 1. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for beboernes indflytning på plejehjemmet 2. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for kontaktpersoner til de enkelte beboere 1 Indikatoren bedømmes til at være i meget lav grad interview med leder, at der ikke er retningslinjer for indflytning. Det fremgår af fremsendt materiale, at der er tjeklister til anvendelse ved indflytning, men disse bruges ikke, siger leder i interview. Det fremgår af interview med medarbejdere, at der er indflytningssamtale med deltagelse af kontaktperson og sygeplejerske, og det fremgår af interview med pårørende, at der var tilbud om indflytningssamtale, der dog ikke blev til noget, da indflytningen gik meget stærkt. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad interview med leder, at der arbejdes med kontaktpersonordning, men at der ikke er nedskrevne retningslinjer for kontaktpersonerne. Der er lagt positivt vægt på, at medarbejderne fortæller, at de ikke er i tvivl om kontaktpersonopgaverne, og de nævner, at det er at sørge for aftaler, transport, opfølgning, lægebesøg. Medarbejderne fortæller, at der skal laves en beskrivelse af kontaktpersonopgaverne Det fremgår af interview med den ene beboer, at beboer har kontaktperson, og at det fungerer fint. Anden Side 12 af 24

14 interviewet beboer ved ikke, om beboer har kontaktperson. 3. Frokost- eller aftensmåltidet tilberedes på plejehjemmet i fællesskab med beboerne. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad interview med leder, at den varme mad leveres fra Tømmergården til middag, og at aftensmaden der er rugbrød og en lun ret, tilberedes i plejehjemmets køkken. Medarbejderne fortæller, at der med etablering af det nye køkken ændres, så der spises kold mad med lune retter midt på dagen og varm mad om aftenen. Der lægges positivt vægt på, at medarbejderne fortæller, at der af og til sættes noget i ovnen på de enkelte afdelinger. Det fremgår af interview med leder, at plejehjemmets køkkenet ikke er et produktionskøkken. Der er bevilget penge til bygning af nyt køkken, så køkkenet flyttes fra kælderen til stueetagen, hvorved køkkenet kommer i større nærhed til beboerne. Leder fortæller, at det nye køkken ikke bliver et produktionskøkken. 4. Rammerne for Det gode måltid er beskrevet og anvendes i dagligdagen Det fremgår af observation under deltagelse i middagsmåltidet, at maden i varmebokse leveres til de enkelte afdelinger, hvor det anrettes og serveres. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad interview med leder, at der er måltidsgrupper, og at der afholdes møder i disse grupper, men at det ikke oplyses om Det gode måltid er beskrevet. Der er lagt vægt på, at det fremgår ved observation under deltagels i middagsmåltidet, at der er en rolig, hyggelig og munter stemning under måltidet. Det fremgår tydeligt, at beboerne kender hinanden godt, og at medarbejder kender beboernes behov og vaner. Beboer fortæller i interview, at beboer ønsker sig flere grøntsager, og det observeres, at netop denne beboer under måltidet tilbydes ekstra grøntsager. 5. Retningslinjer for hvordan der sikres de bedst mulige rammer for beboernes sidste tid skal være beskrevet 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad interview med leder, at der centralt ligger retningslinjer for beboernes sidste tid, og at disse følges. Der ud over er Side 13 af 24

15 og anvendes i dagligdagen. der ikke lokalt beskrevet rammer for beboernes sidste tid. Der er lagt vægt på, at det fremgår af interview med medarbejdere, at der er procedure omkring medicinering ved terminal pleje, samt at det er en del af proceduren, at der er skærpet opsyn med beboer, og at det prioriteres, at der øget mulighed for at være hos en beboer i den sidste tid, såfremt pårørende ikke er til stede. Leder fortæller, at det aftales individuelt mellem medarbejdere og pårørende og beboer, hvordan den sidste tid ønskes. Vågetjeneste anvendes, hvis pårørende ikke har mulighed for at våge hos en døende, fortæller leder. Specifik del 6. Der er etableret (eller påbegyndt) etablering af sansehave eller udeomgivelserne er påbegyndt etableret, så det virker stimulerende og tiltrækkende for beboerne 7. Der er etableret døgnrytmelys der følger den naturlige belysning i intensitet. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad observation og interview med leder, at der er etableret gårdmiljø med sansestimulerende beplantninger, og at leder har visioner om at udvide med yderligere sansestimulerende genstande. 1 Indikatoren bedømmes til at være i meget lav grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interview med leder fremgår, at der ikke findes døgnrytmelys. Tema 6 Fysiske rammer Temavurdering Det vurderes, at de fysiske rammer med opdeling i små afdelinger understøtter mulighed for at yde personcentreret omsorg, idet gruppestørrelsen muliggør, at støtten gives på en naturlig og værdig måde. Ligeledes understøtter de fysiske rammer mulighed for at hverdagslivet leves i små overskuelige enheder. Vedrørende den specifikke del vurderes det, at et behov for beskyttet miljø kan tilgodeses, og at der er fokus på at indrette efter reminicensprincippet. Side 14 af 24

16 Almen del 1. De fysiske rammer skal være udformet, så hverdagslivet kan leves naturligt og værdigt, og sådan så der er mulighed for personcentret omsorg 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad interview med leder, at de fysiske rammer understøtter den personcentrerede tilgang. Leder fortæller, at de 32 boliger er fordelt på 30 faste boliger og 2 aflastningsboliger, samt at boligerne er opdelt i 5 afdelinger. Den lille størrelse på plejehjemmet bevirker, at alle medarbejdere kender alle beboere, og at beboerne kender hinanden, fortæller leder. Der er lagt vægt på, at det fremgår af observation under deltagelse i middagsmåltidet, at de små afdelinger giver mulighed for at skabe rammerne om et hyggeligt måltid, hvor beboerne tydeligvis kender hinanden godt og hvor medarbejderen kender den enkelte beboers behov og vaner. Der er lagt vægt på, at interviewet pårørende fremhæver, at alle er meget gode venner i den lille afdeling med 5 beboere. Specifik del 2. De fysiske rammer skal kunne understøtte borgerens forskellige livsstile og appellere til såvel aktiviteter som mental ro 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad Der er lagt vægt på, at det fremgår af interviews med beboere og leder, at beboerne har mulighed for at vælge at spise i egen lejlighed eller i fællesskabet. Medarbejderne fortæller, at det prioriteres, at der er ro omkring måltidet, og fortæller eksempel med borger, der spiser i egen lejlighed, fordi spisesituationen i fællesskabet rummer for mange stimuli. Der er lagt vægt på, at det fremgår af interviews med beboere, at beboerne bevidst vælger at opholde sig i de fysiske rammer, der understøtter deres behov. Der er lagt vægt på, at det fremgår af observation under rundvisning, at beboerne på hver afdeling har mulighed for at opholde sig i mindre fællesarealer. De er dog også lagt vægt på, at medarbejdere fortæller, at de mange kringelkroge i plejehjemmet, kan gøre det Side 15 af 24

17 vanskeligt for beboere med demens at orientere sig. 3. Borgerens behov for et beskyttet miljø skal kunne tilgodeses Socialtilsynet observerer, at der i flere boliger er hospitals sengeborde, og medarbejderne fortæller, at det er nødvendigt med et funktionelt sengebord. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder i interview fortæller, at der er mulighed for at skærme beboere. Der er lagt vægt på, at medarbejdere fortæller, at beboere behov for et beskyttet miljø tilgodeses ved, at beboere har egen lejlighed. Der er lagt vægt på, at interviewet beboer fortæller, at der sjældent kan være lidt uro, men at der oftest er en god stemning. 4. Farver og udsmykning skal være afstemt i miljøer som gavner borgere med demens Pårørende fortæller, at beboer sandsynligvis ikke påvirkes af beboere, der råber. 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad observation, at der er indrettet med ældre møbler, der matcher beboeres alder. Der er lagt vægt på, at det fremgår af interview med medarbejdere, at der er tænkt over, at indretningen skal være ud fra reminicens princippet. Tema 7 Personcentreret tilgang Temavurdering Det vurderes, at plejehjemmet har et stort fokus på personcentreret tilgang. Med udgangspunkt i livshistorierne tages der hensyn til den enkelte beboers vaner i døgnrytmen, og livshistorien ligger som baggrund for tilgang til den enkelte beboer. Der udvises fleksibilitet i forhold til at ressourcer kan flyttes efter beboernes behov, og pårørende betragtes som en ressource i hverdagen. Leder har planer om fokus på forventningsafstemning med pårørende samt information til pårørende gennem informationsbrev. Almen del 1. Døgnrytmeplaner skal 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad Side 16 af 24

18 synliggøre den personcentrerede tilgang i plejen og omsorgen af borgeren: Plan og plejemiljøet skal være personligt og individuelt forankret, og der skal udvises en forståelse for den enkeltes adfærd og eventuelle psykiatriske symptomer ud fra borgerens eget perspektiv. Og udgangspunktet skal være det borgeren ser og oplever også i døgnrytmeplanen. 2. Plejen og omsorgen skal være baseret på oplysninger om beboernes livshistorie, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer og involvere beboernes pårørende og netværk. Se også tema 3: Hverdagsaktiviteter I bedømmelsen er der lagt vægt på, at interviewet beboer fortæller, at beboer selv bestemmer sin sengetid. Alle bliver vækket kl 7.30, og det er ok, fortæller beboer. Beboer tilføjer, at plejehjemmet er et godt sted pga. den menneskelige måde, personalet tager sig af beboer på. Anden interviewet beboer fortæller, at beboerne bliver tilbudt mad kl. 8. Efter morgenmad sover beboer igen et par timer. Der er lagt vægt på, at det fremgår af interview med leder, at døgnrytmeplanerne er udarbejdet med udgangspunkt i beboernes livsrytme. Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at der arbejdes meget personcentreret, og at grundlaget for at videreudvikle på den personcentrerede tilgang er på plads. Leder fortæller, at det er et fokuspunkt ikke at tale hen over hovedet på beboerne. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad interview med medarbejdere, at beboer og/eller pårørende inden for to uger efter beboer er flyttet ind bliver bedt om at beskrive livshistorie, og at livshistorien anvendes i stor grad. Den ligger i baghovedet hele tiden og ligger også bag tilgangen til beboeren, fortæller medarbejdere, der giver eksempel med en dement beboer, der godt kan lide at høre noget bestemt musik, som så spilles under plejen eller der synges en bestemt sang for beboer, som personalet ved, beboer godt kan lide. Medarbejderne fortæller også, at beboernes ønske imødekommes i forhold til at stå op/gå i seng, men at det af sundhedsmæssige hensyn ikke vil være i orden at vende døgnrytmen helt. Yderligere nævner medarbejderne fleksibilitet i forhold til, om beboeren foretrækker bad morgen eller aften, og om beboeren ønsker den varme mad om aftenen i stedet for midt på dagen. Der er lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at hele personalegruppen kender den enkeltes livshistorie, men at den er dokumenteret forskellige steder. Sidstnævnte matcher, at leder i interview fortæller, at ikke alle beboere har fået en livshistorie beskrevet og lagt ind i dokumentationssystemet, hvorfor der skal foregå en generel opfølgning. Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at personalet får oplysninger om beboeres livshistorie fra pårørende, og at Side 17 af 24

19 der videndeles med hinanden, når en medarbejder hører noget om en beboer. Der er lagt vægt på, at det fremgår af interview med beboer, at personalet ikke kender beboers livshistorie. 3. Arbejdsplanerne for personalet skal være fleksible og tilrettelægges efter beboernes behov og aktiviteter. 4. Pårørende tænkes ind som en vigtig samarbejdspartner og medspiller i dagligdagen. Der er lagt vægt på, at det fremgår af interview med pårørende, at medarbejdere kender beboers livshistorie, og at medarbejderne er gode til at tage udgangspunkt i livshistorien. 5 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad interview med leder, at der som følge af et centralt krav skal indføres blandende vagter fra 1. maj Dette giver den enkelte medarbejder en højere grad af mulighed for at tage beboerperspektivet, idet medarbejderne ser beboerne på forskellige tidspunkter af døgnet, fortæller leder. Medarbejderne fortæller, at der er fleksibilitet i forhold til at flytte ressourcer efter beboernes behov. 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder i interview fortæller, at leder vil etablere et infobrev til pårørende, specielt med fokus på at pårørende, der ikke kommer så ofte på plejehjemmet, informeres. Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at pårørende betragtes som en ressource, og at der generelt er et godt samarbejde med de pårørende. Leder påpeger et ønske om at forventningsafstemme med de pårørende. Tema 8 Kompetencer Temavurdering Det vurderes, at plejehjemmet har gode faglige kompetencer generelt. Hovedparten af medarbejderne har en faglig uddannelse, hvoraf en del har ældre uddannelser som hovedsagelig sygehjælper. Sygeplejerskestillingen er vakant på tidspunktet for certificeringsbesøget. Det vurderes, at alle medarbejdere har deltaget i Blomstringskursus, og at uddannelse af facilitatorer er planlagt. Det er vurderet, at personalegruppen yderligere kan kompetenceudvikles så den ønskede vision om, at 85% af medarbejderne har 4 kurser på demensområdet, kan opnås. I forhold til den specifikke del kan det konstateres, at plejehjemmet ikke gør brug af hverken demensgyngestol, touch and play tavler eller andre velfærdsteknologiske hjælpemidler, men at der er bevidsthed om anvendelse af musik. Side 18 af 24

20 Almen del 1. 85% af personalet skal have en faglig uddannelse enten som SSH, SSA eller sygeplejerske. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad opfyldt 1. Leder fortæller, at der i alt er ansat 37 medarbejdere heraf 3 i køkkenet, 3 i fleksjob og 1 rengøringsassistent Det fremgår af fremsendt personaleliste, at der er ansat 30 medarbejdere: 2. 85% af personalet skal have gennemgået et 2 dages Blomstringskursus. 7 SSH 7 SSA medarbejdere + 1 stilling vakant 1 Sygeplejerske (Stillingen er vakant fra 22. juni 2017). 8 Sygehjælpere 1 Kostfaglig eneansvarlig 3 Husassistenter 1 Plejehjemsassistent 3 Ikke uddannet personale Der ud over er ansat 4 SSH som vikarer på faste timetal samt 9 tilkaldeafløsere, der har uddannelse som enten sygehjælper, SSH eller hjemmehjælper. 3. Lederen skal have om Blomstringsuniverset og anvende denne viden i tilgangen til beboere, personalet og sig selv. 4. Der skal være mindst én uddannet facilitator ansat % af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 2 kurser om demens: Personer med demens- sygdomskendskab, og personer med demens aktiviteter og livskvalitet. 2. Leder fortæller, at alle medarbejdere har været på Blomstringskursus. Et par nyansatte medarbejdere har ikke endnu været på kursus. 3. De fremgår af interview med leder, at leder kender Blomstringsuniverset og anvender dette i sin ledelse. Leder er bevidst om sproget og hvordan medarbejderne kommer til at blomstre. 4. Leder fortæller, at begge facilitatorer er rejst, hvorfor medarbejdere skal på 11 dages facilitatorkursus efter sommerferien. Leder oplyser i høringssvar 12. juli 2017, at to medarbejdere er meldt til uddannelsen om Blomstringsfacilitator. 5. Det fremgår af fremsendt materiale, at 5 Side 19 af 24

21 medarbejdere har to kurser i demens. 6. Der skal være uddannet demensvejleder svarende til husets størrelse % af medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer til at pleje døende beboere. 8. Plejehjemmet skal have et tæt samarbejde med kommunens demenskoordinatorer og praktiserende læger. 6. Det fremgår af fremsendt materiale, at der er fire demensvejledere. 7. Det fremgår af interview med leder, at leder, pga. sin korte tid i stillingen, endnu ikke har overblik over personalets viden på området. Det fremgår af interview med medarbejdere, at de ved, hvordan de skal agere i forhold til pleje af døende beboere. 8. Det fremgår af fremsendt materiale fra leder, at der er god kontakt til demenskoordinatorerne, og at medarbejderne kontakter dem ved behov. Det fremgår også, at der startes et struktureret mødefora op efter sommerferien. Det fremgår af interview med leder, at samarbejdet med praktiserende læger ifølge de kommunale retningslinjer skal varetages af sygeplejersken. Specifik del 9. 85% af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 4 kurser om demens % af personalet har viden om demensgyngestol, Touch and play tavle og anvendelse af musik som stimulation og kan anvende denne viden i dagligdagen. 2 Indikatoren vurderes til at være i lav grad opfyldt Det fremgår af fremsendt materiale, at 3 af de 30 medarbejdere har 4 kurser om demens. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at der ikke på plejehjemmet anvendes demensgyngestol og Touch and playtavle. Der er dog også lagt vægt på, at medarbejderne i interview fortæller, at de er blevet meget opmærksomme på den positive effekt ved anvendelse af musik. Side 20 af 24

22 Tema 9 Personale Temavurdering Det vurderes, at blomstring og personcentreret tilgang er en integreret del af kulturen på Plejehjemmet Steensvang, hvor det er implementeret i det daglige arbejde, og hvor der er planer for fortsat udvikling i forhold til Blomstringsmodellen. Det vurderes, at leder vil afdække behov for kompetenceudvikling samt sikre, at certificering indgår indgår på TRIO møder, ligesom det har indgået på personalemøder. Almen del og specifik del 1. Der skal kontinuerligt arbejdes med målsætninger om, hvordan blomstring og personcentreret tilgang er en del af kulturen på plejehjemmet 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af interview med leder, at begreberne fra Blomstringsuniverset bruges, samt at der er en løbende italesættelse af, hvad det vil sige at blomstre. Der er lagt vægt på, at det fremgår af interview med medarbejdere, at der i personalegruppen er stor bevidsthed om Blomstringsuniverset, og hvordan der arbejdes i relation til dette. Personalet fortæller, at det ikke er en ny måde at arbejde på, men at det er en fordel, at der med Blomstringsmodellen er skabt et fælles sprog i personalegruppen. Medarbejderne fremhæver, at arbejdet efter Blomstringsmodellen giver arbejdsglæde, idet der arbejdes med, at beboerne bliver mødt og bliver set, hørt og føler sig værdsat. 2. Der skal være etableret et godt udviklings- og læringsmiljø Der er lagt vægt på, at leder beskriver planer for, at der fremover skal fokus på, at beboernes livshistorie struktureret ligger til grund for døgnrytmeplanerne samt med refleksion hos medarbejderne i forhold til inddragelse af beboerne i samtalen. 3 Indikatoren bedømmes til at være middel grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder fortæller, at medarbejdere gerne vil videndele, men ikke har udtrykt stor efterspørgsel på videreuddannelse. Kursus i NEXUS har været prioriteret af medarbejderne, fortæller leder. Leder har ikke nået at få overblik over behov for kompetenceudvikling. Side 21 af 24

23 Der er lagt vægt på, at medarbejderne udtrykker ønske om at kunne sparre og videndele med hinanden i dagligdagen i forbindelse med overlap. 3. Certificeringen og dens elementer skal indgå i TRIO- og personalemøder. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af interview med leder at certificeringen har indgået på personalemøder. Leder ved, der har været afholdt TRIO møder, men er pga. manglende referater ikke klar over, om certificeringen har indgået. Tema 10 Videndeling Temavurdering Det vurderes, at der arbejdes med videndelig i form af mindre faciliteringer, men at der derud over er behov for en koordinering og systematisering af medarbejdernes viden; mulighed for daglig sparring samt møder i lokal koordinationsgruppe. Plejehjemsleder indgår i netværk, men der er ikke videndeling gennem E-learning. Almen og specifik del 1. Der sker løbende daglig sparring og videndeling mellem medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere (herunder faciliteter på blomstringsmodellen og demens vejledere). 2. Der afholdes mindst 1 mdl. møde i den lokale koordinationsgruppe bestående af leder, 2 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad interview med medarbejdere, at de mødes hver morgen og planlægger, hvem der gør hvad, men at der ikke er lagt mundtlig overlevering ind i vagtplanen. Der er lagt vægt på, at medarbejderne påpeger, de mangler vidensdeling i form af mere struktur på videreformidling, når en medarbejder kommer fra kursus samt en mere struktureret faglig sparring, men at medarbejderne også fortæller, at leder vil understøtte mere videndeling. Medarbejderne fortæller, at personalet i den enkelte afdeling har møde, hvor beboere tages op med afsæt i Blomstringsmodellen til en mini facilitering. Dette sker højest en gang om måneden, fortæller medarbejdere. Der ud over er der personalemøde overordnet 4 gange årlig, fortæller medarbejderne. 1 Indikatoren bedømmes til at være i meget lav grad Side 22 af 24

24 sygeplejerske og demensvejleder. 3. Plejehjemslederen indgår i netværk med andre ledere. 4. Videndeling gennem E- learning og videokonferencer fremsendt materiale, at leder ikke kan finde referater eller lignende fra møder i lokal koordinationsgruppe. 5 Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder fortæller, at leder indgår i ledermøder SYD, og at leder har en plejehjemsleder som mentor. 2 Indikatoren bedømmes til at være i meget lav grad interview med leder, at der ikke er videndeling gennem E-learning. Tema 11 Forebyggelige indlæggelser Temavurdering Det vurderes, at der ikke er udarbejdet lokale retningslinjer vedrørende forebyggelige indlæggelser, og at der er behov for en struktureret brug af centrale retningslinjer. Almen og specifik del 1. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for, hvordan plejehjemmet arbejder med: Triagering (risikovurdering) Ernæring og ernæringsscreening Utilsigtede hændelser Faldforebyggelse Forebyggelse af tryksår 2 Indikatoren bedømmes til at være i lav grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af fremsendt materiale, at der ikke er udarbejdet retningslinjer for: Triagering Ernæring og ernæringsscreening Faldforebyggelse Forebyggelse af tryksår Vedrørende Utilsigtede hændelser følges centrale retningslinjer, der ligger i Care. Leder fortæller i interview, at de centrale retningslinjer for beboerens sidste tid følges, og at der også er centrale retningslinjer for tryksår, men at de ikke følges. Medarbejderne fortæller, at der ligger retningslinjer i Care. Side 23 af 24