Danmark set med arabiske øjne

Transkript

1 ANALYSE Januar BC Danmark set med arabiske øjne Torben Rugberg Rasmussen I dokumentarfilmen Konfrontation i København, der oprindeligt blev vist på den arabiske tv-kanal Al-Jazeera, fremsættes det synspunkt, at Danmark som følge af kommunismens fald har behov for et nyt fjendebillede, og at denne ny fjende er islam. Synspunktet er hverken nyt eller særlig arabisk, men ikke desto mindre interessant at dissekere.

2 Torben Rugberg Rasmussen: Danmark set med arabiske øjne 2 I en central sekvens i den arabiske tv-kanals Al-Jazeeras portræt af Danmark - Konfrontation i København fremsættes det synspunkt, at Danmark som følge af kommunismens fald har behov for et nyt fjendebillede, og at denne ny fjende er islam. I samme sekvens viser filmen billeder af lederen af det danske nazistparti, Jonni Hansen, mens vi på lydsiden hører klassisk europæisk musik, der på et og samme tidspunkt både er dyster, skæbnesvanger og melankolsk. Tekst, billeder og lyd går således op i en højere enhed: Hverken den arabiske seer, den danske seer eller evt. andre seere er i tvivl om, at det vi her konfronteres med en sandhed, der er så dyb, skæbnesvanger og smertelig, at alle krav om dokumentation eller bevisførelse må annulleres, nemlig sandheden om, at Danmark bag al floromvunden tale om integration, menneskerettigheder og tolerance dybest set, dvs. på det dybdeniveau, som den lille sekvens i filmen refererer til, principielt er en fejlkonstruktion eller skandale, og sandheden om islam som offer for denne dybe i Danmark iboende eller indlejrede dæmoni. En tragedie i fire akter Ser vi lidt nærmere på udsagnet, beskriver det en relation mellem Danmark og islam, der er tragisk, smertefuldt og skæbnesvangert i tre eller fire forskellige henseender. Den dystre eller skæbnesvangre underlægningsmusik er med andre ord velvagt. For det første er den tragisk og smertefuldt for de muslimer, der hvad enten de har opdaget det eller ej lægger krop til det potentielt umættelige behov for fjender. Eller med andre ord: Ligegyldig hvordan de forstår sig selv som muslimer og praktiserer deres islam, er de henvist til en rolle eller position som objekt for behovet for fjender. Offerrollen er således en skæbne, som ingen kan undslippe. Man kan udvikle overlevelsesstrategier eller heroisk slå sig til tåls med offerpositionens smerte, men aldrig for alvor undslippe den påførte skæbne. For det andet er relationen mellem Danmark og islam tragisk, fordi den refererer til en dæmoni eller en i kulturen indlejret logik, der driver sit spil bag de involverede aktørers bevidste tænkning eller handlinger.. Det behov for

3 Torben Rugberg Rasmussen: Danmark set med arabiske øjne 3 fjender, som islam overtog, efter at positionen med kommunismens og Sovjetunionens fald var blevet ledigt, refererer således ikke til bevidste eller rationelle tænkeformer, men derimod til en før-bevidst og overpersonlig logik. Her er tragikken med andre ord knyttet til Danmark eller til det kollektiv af danskere, der zombieagtigt forvalter behovet for fjender og på denne måde bekræfter kollektivets bærende grundlag: Vi tror, vi er fri og er i stand til at styre og tage ansvar for vores gøren og laden, men er dybest set underlagt eller styret af behovet for fjender og den i kulturen indlejrede defekt, der her artikuleres. For det tredje er relationen tragisk og skæbnesvanger, fordi alle ambitioner om civiliseret samværen eller positivt samkvem er dømt til at mislykkes: Målt i forhold til det dybdeniveau, som behovet for fjender udspiller sig på, er enhver tale om humanitet og ligeværd og enhver ambition om forbrødring enten udtryk for uvidenhed, for bevidst forstillelse eller et afmægtig slag i luften. Eller med andre ord: Målt i forhold til det potentielt umættelige behov for fjender og den i kulturen indlejrede defekt refererer moral og politik til en fernistynd overflade, der er afmægtig i forhold til de underjordiske eller vulkaniske kræfter, der manifesterer sig i behovet for fjender. For det fjerde er relationen mellem Danmark og islam tragisk, skæbnesvanger og alarmerende, fordi den refererer til en kulturel dybdelogik, der har samme forankring og skandaløse karakter som den nazisme, som filmens billedside refererer til via billederne af Jonni Hansen og hans marcherende nazistiske forbundsfæller. På den ene side har vi at gøre med en sekventiel logik, i den forstand at islam overtager positionen som fjende fra kommunismen. Historien bevæger sig med andre ord, men kun på et overfladisk niveau. På den anden side er behovet for fjender permanent eller tidløst. Nazismen og den aktuelle ophøjelse af islam som fjende er således artikulationer eller gradbøjninger af den samme fundamentale dæmoni. Det er denne tragiske sandhed og dermed sandheden om, at muslimer i dag indtager en position, der er identisk eller sammenlignelig med jødernes i 1930ernes nazistiske Tyskland, billedet af Jonni Hansen og hans sympatisører formidler.

4 Torben Rugberg Rasmussen: Danmark set med arabiske øjne 4 Med arabiske øjne Den omtalte sekvens i Konfrontation i København gennemspilles på mindre end 10 sekunder og fylder således ikke ret meget i forhold til filmens samlede forløb. Sekvensen er heller ikke nødvendigvis dækkende i forhold det samlede billede, som filmen giver af relationen mellem Danmark og islam. På overfladen er dette billede, selvom filmen er et næsten anmassende dementi af forestillingen om, at positionen udefra er ensbetydende med en mere objektiv tilgang til virkeligheden eller en mere uhildet omgang med det objekt, der skal belyses, mere komplekst og differentieret. Der er således masser af interviews og udsagn i filmen, der umiddelbart dementerer det tragiske billede af Danmark og muslimernes status. Omvendt fremsættes og fremstår udsagnet om behovet for en ny fjende og påstanden om islams status som et svar på dette behov som en overordnet forståelsesramme eller fortolkningsnøgle i forhold til den virkelighed, som filmen kortlægger. Det ligger i udsagnets karakter eller i den dybe, alvorstunge og tragiske sandhed, som sekvensen formidler i kraft af det effektive samspil mellem ord, lyd og billeder. Mere tragik Selvfølgelig er dette samspil mellem ord, lyd og billeder iscenesat eller udtryk for en journalistisk vinkling, hvor hensynet til det symbolsk og følelsesmæssige effektive overskygger ethvert krav om troværdighed og objektivitet. Billedreferencen til Jonni Hansen og det danske nazistparti er således udtryk for en i enhver henseende utroværdig, proportionsforvrængende eller ret slet uvidende omgang med den danske virkelighed. I det omfang det danske nazistparti overhovedet spiller nogen rolle er det således som genstand for moro og foragt og ikke som en politisk faktor, der i kraft af sit program og sin størrelse kan give anledning til seriøs foruroligelse. Denne viden er en selvfølgelig del af den typiske danske seers forståelse af det danske samfund. Derimod er Al-Jazeeras typiske arabiske seer af selvfølge-

5 Torben Rugberg Rasmussen: Danmark set med arabiske øjne 5 lige årsager ikke i stand til at gennemskue, at det billede af Danmark, han eller hun her konfronteres med, ikke har noget hold i virkeligheden, men derimod netop udtryk for en journalistisk vinkling eller dramatisering, der forbryder sig mod den faktiske eksisterende danske virkelighed. På trods af disse selvfølgelige forskelle i receptionsforudsætninger og det forhold, at filmen er produceret af en arabisk journalist, på arabisk og med henblik på formidling i den arabiske offentlighed, som Al-Jazeera i al væsentlighed henvender sig til, er der ingen grund til at forstå eller vurdere Konfrontation i Købehavn som vidnesbyrd om en speciel arabisk position, sandhed eller optik. Sådan forholder det sig ikke. Dels kan man ikke meningsfyldt hævde, at der eksisterer noget sådan som en speciel arabisk optik eller verdensbilledlig forståelse. Dels er hverken den dramatiserende journalistiske vinkling eller den tragiske sandhed om Danmarks kroniske behov for fjender og islams status som objekt herfor specielt arabisk. Man behøver således ikke gøre sig overvejelser over, hvorvidt arabere er specielt disponerede for at tænke konspirationsteoretisk. Den dramatiserende journalistiske iscenesættelse knytter sig til genren, og tydeligvis genfinder vi både meningsfragmenter og mere helhedslige forståelsesformer i den danske diskussion om forholdet mellem Danmark og islam, der er modelleret over den samme tænkning som den, der gør sig gældende i Konfrontation i Danmark. Heri ligger også en betydelig tragik. Konfrontation i København blev oprindeligt sendt på Al-Jazeera d. 5. oktober 2009, men er senere blevet sendt på DR. Filmen blev af offentlighedsretslige årsager fjernet fra Danmarks Radios hjemmeside i december, men er stadig tilgængelig på You Tube. Stikord: Al-Jazeera, islam, fjendebillede