Om observation og feedback. Ledelse & Organisation/KLEO
|
|
- Arne Brodersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om observation og feedback
2 Projektets model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation af det aftalte i praksis Reflekterende samtale Hvordan kan det observerede bidrage til udvikling af god undervisning? Mikael Axelsen 2
3 Mikael Axelsen 3
4 Iagttagelse og fortolkning er der en forskel? Positivisterne naturvidenskaben: Man KAN skelne Man SKAL skelne Konstruktivisterne humanvidenskaben: Man kan principielt IKKE skelne Men man skal bestræbe sig på at være skarp og fordomsfri i sine iagttagelser og være åben over for mange forskellige fortolkninger, når det drejer sig om at forstå menneskers adfærd. 4 Mikael Axelsen 4
5 Opmærksomhedspunkter ift. observation Man observerer ud fra bestemte forforståelser, vidensgrundlag og dermed forventninger: a) hvad jeg fx har hørt om klassen og læreren b) mine egne kæpheste, værdier, erfaringer og faglig viden Der sker andet og mere end én person kan iagttage. Og hvad der iagttages afhænger af FOKUS Iagttagelse og fortolkning hænger tæt sammen, MEN man kan med fordel søge at skelne Observatørens rolle: Skal man være stille - eller må man blande sig, spørge eleverne osv.? Hvad skal eleverne vide om observationen? hvordan tænker jeg fx intro og outro? 5 Mikael Axelsen 5
6 Gode generelle spørgsmål til observation Hvornår ser børnene ud til at være optaget af noget? Hvad er de optaget af? Hvordan kan du se det? Hvordan ser børnene ud til at koble sig på undervisningen og hvordan kan du se det? Mikael Axelsen 6
7 Observationsark Tidspunkt Observation Spørgsmål/Egne tanker Mikael Axelsen 7
8 HUS K AT Gennem observationsteknikker kan vi få noget at vide om: Hvem der hvornår gør hvad med hvem i et bestemt felt! Observation giver ikke svar på: Hvorfor de gør, som de gør! Det kan vi få at vide gennem interview/samtale Observationer giver derfor store muligheder for fejlfortolkninger Mikael Axelsen 8
9 Sumning ved bordene frem til kl. Hvad tænker I om jeres forestående observationsopgave? Hvad vil I være særligt opmærksomme på Mikael Axelsen 9
10 Om SAMTALEN før og efter
11 Indhold: ROLLEAFKLARING ETIK OG SPILLEREGLER CONTAINMENT SAMTALEN FØR observation i klassen SAMTALEN EFTER observation i klassen Mikael Axelsen 11
12 ROLLEAFKLARING Symmetri - og alligevel gensidighed? Situationen er kompleks 1) Lederen er altid leder og dermed on up 2) Det er lærerens praksis, der kigges på - ikke lederens! FORSLAG: Overvej hvordan din erfaring er med at håndtere komplekse situationer Forskellige interesser? Leder og lærer har en fælles interesse og samtidig også forskellige interesser. De udspringer af rollerne og den konkrete kontekst. FORSLAG: Gør dig dine og lærerens interesser klart - og tal åbent om dem Lederen har værtskabet! - hvad indebærer det? Det er ledernes/skolens projekt.. Det er måske frivilligt for læreren, men også svært at sige nej. FORSLAG: Det er dig, der reserverer lokale, bestiller forplejning og har god tid Mikael Axelsen 12
13 GOD UNDERVISNING LEDER Observation LÆRER ETIK OG SPILLEREGLER Med tillid, respekt og ydmyghed så er meget muligt! Tænk over, hvad læreren helt konkret kan have tillid til hos dig som leder her Tænk over, hvordan du konkret kan respektere både Opgaven og Relationen FORSLAG: Tal med læreren om det Fortrolighed hvordan kan det håndteres? Der er ikke fuld fortrolighed og lukkede døre, for så giver projektet ikke mening. Men alt kan heller ikke fortælles videre og slet ikke hvor som helst. FORSLAG: Aftal med læreren, hvad du bringer videre Mikael Axelsen 13
14 CONTAINMENT Situationen er fuld af magtmuligheder! Igen: Lederen er one up, mens læreren one down Der er en indbygget fristelse, for at lederen vurderer, dømmer og finder fede fejl! FORSLAG: Det gælder om at styre hundene i kælderen el Kloge Åge Situationen er fuld af sårbarhed og usikkerhed! Læreren kan meget let føle sig udstillet. Enhver form for professionel tvivl kan føles som et nederlag. FORSLAG: Det gælder om at tåle de sarte følelser i rummet og at se dem som en kilde til det professionelle engagement. Tag udgangspunkt i observationer, der viser kvalitet i den pædagogiske praksis Mikael Axelsen 14
15 SAMTALEN FØR observation SAMTALENS 3 centrale temaer: 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? Påtag dig lederskabet! Skab tydelighed 2) Afklaring af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Hvad er mine og skolens interesser her og hvad er dine? 3) Aftaler om SPILLEREGLER Hvad skal være fortroligt, og hvad skal der være åbenhed omkring? Hvad vil jeg (som leder) gøre mig særlig umage med i observation og samtale? Hvordan skal jeg som observatør opføre mig i klasselokalet, må jeg fx tale med børnene eller med læreren undervejs? Skal/vil du se mine observations-noter? Hvornår og hvordan taler vi sammen igen? Mikael Axelsen 15
16 SAMTALEN EFTER observation DIN BANEHALVDEL: Læreren fortæller, og lederen spørger Dvs. lederen spørger til, hvordan læreren oplevede observationen Formål: At læreren afklarer egne tanker omkring observationen, og lederen bliver klogere på lærerens oplevelse MIN BANEHALVDEL: Lederen fortæller 1) Hvad hæfter jeg mig særligt ved i det, du fortæller? 2) Hvad lagde jeg konkret mærke til i observationen ift. aftalte fokus? 3) Hvilke tanker har jeg gjort mig på den baggrund og hvorfor? 4) Hvad kunne jeg derfor tænke mig at drøfte videre med dig? DEN FÆLLES BANE: Lederen leder samtalen Hvad tænker du om mine observationer? Hvorfor? Er der evt. noget, du tænker anderledes om? Hvad siger du til mit punkt 4)? Afslutning: Hvor har observationen og denne samtale bragt dig og mig hen? Hvilke temaer kunne vi gå videre med til fællesskabet, når vi gerne vil skabe debat om, hvad god undervisning er her på skolen? Mikael Axelsen 16
17 Mere sumning frem til kl. Hvad vil I være særligt opmærksomme på ift. samtalen før og efter? Mikael Axelsen 17
Velkommen til 3. temadag
Velkommen til 3. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 25. november 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereVelkommen til 3. temadag
Velkommen til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Læs mereVelkommen til 3. lederdag
Velkommen til 3. lederdag https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Skolelederne i Herlev 8. januar 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mereRevideret oplæg til 3. temadag
Revideret oplæg til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede
Læs mereLærings-vejledere Herlev Skolevæsen
Lærings-vejledere Herlev Skolevæsen Mere om vejledningskompetence 18. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere 23/9 7/10 9-15 9-15 Fælles start 8/1
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mere4. temadag. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. tirsdag d. 6. oktober 2015
4. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder tirsdag d. 6. oktober 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder Oversigt
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereVelkommen til 6. og sidste fælles temadag
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereLæringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. eb1d@kk.dk At få inspiration og konkrete redskab til at
Læs mereObservation af undervisning - et casestudie af praksis
FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Glostrup/Albertslund Torsdag d. 22. januar 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereCo-teaching. Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring
Co-teaching Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august 2019 v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring Hvem er giraffen? Anne Hejgaard Adjunkt v. UCN act2learn Pædagogik & Læring ahe@ucn.dk Program
Læs mereVelkommen til 3. undervisningsdag
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 3. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Tirsdag d. 28. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereInterviewteknik. Gode råd om interviewteknik
Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs mereVelkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune
Velkommen Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/hoersholm-kommune/ Den gode undervisning
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereSamtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.
Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning
Læs mereFærdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5
Færdiggør dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 5 Læringsmål At deltagerne reflekterer over egne afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i
Læs mereOBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg Tirsdag d. 14. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereWorkshop om Stressforebyggelse.
Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs mereGuide til feedbackværktøjet. Forbedringsafdelingen. Klar Tale
Guide til feedbackværktøjet Forbedringsafdelingen Klar Tale Fakta om metoden Deltagere: Varighed: Lokale: Materiale: Forberedelse: Personligt udbytte: Fælles udbytte: Fortrinsvis grupper på 3-4 personer,
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereTemadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs merePraksisteorier på spil!
Praksisteorier på spil! Ift. forståelser af hvad GOD UNDERVISNING er Undervisningsobservation som udviklingsværktøj Guldborgsund Kommune OPLÆG på baggrund af Handal og Lauvås På egne vilkår KLIM 2002 20.
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereFeedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereAt arbejde strategisk med skolens ressourcer. Ledelse & Organisation/KLEO
At arbejde strategisk med skolens ressourcer Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug X 0,31
Læs mereMere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse
Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse Skolelederne i Hørsholm 14. maj 2014 Ledelsesdimensioner Integrere pædagogisk viden i praksis k Ledelseskapaciteter Kompleks problemløsning At sætte mål
Læs mereBlågård Skoles arbejde med faglig ledelse
Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse - en workshop Formidlingskonference Odense d.17.september 2015 Konkrete indsatser på Blågård Skole 2012/2013 2013/2014 2014/2015 U.S gennemfører udd. I DA2 & aktions-læring
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereArbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser
Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser Dialog og samarbejde på gymnasiale arbejdspladser Vejle, den 7. februar 2017 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk DISPOSITION Arbejdsmiljø Tanker og refleksioner
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser
Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser Indhold Forord... 3 Hvad er Forbløffende praksisser?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man gennemfører Forbløffende praksisser... 5 Spørgsmål
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereTÆTTERE PÅ ELEVERNES LÆRING
TÆTTERE PÅ ELEVERNES LÆRING Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 VELKOMMEN TIL 1. UNDERVISNINGSDAG Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Haderslev og Kolding
Læs mereBliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere
Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere EnviNa 29. November 2016 v/ Julia Bjerre Hunt, Ingerfair ? Konfliktens anatomi: Hvad er en konflikt, hvorfor opstår de og hvilke
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Opsamling, evaluering og afslutning
Opsamling, evaluering og afslutning 2015 Tættere på elevernes læring A.P. Møller-fonden har bevilget Skolelederforeningen godt 2 mio. kr. til et projekt vedr. observation, vurdering og feedback på lærernes
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereDen Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress
Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Opsamling, evaluering og afslutning
Opsamling, evaluering og afslutning 2015 Tættere på elevernes læring A.P. Møller-fonden har bevilget Skolelederforeningen godt 2 mio. kr. til et projekt vedr. observation, vurdering og feedback på lærernes
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereSUPERVISIONSSAMTALEN
SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende
Læs mereEt inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning Skolelederforeningen
TÆTTERE PÅ Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning 1 Skolelederforeningen INDHOLD 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 Hvad er god skoleledelse?... 4 Hvad
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereTre trin til effektiv spørgeteknik i kundeservice. At stille de rigtige spørgsmål er nøglen til at få de rigtige svar
Tre trin til effektiv spørgeteknik i kundeservice At stille de rigtige spørgsmål er nøglen til at få de rigtige svar I denne guide tager vi et kig på nogle effektive spørgeteknikker, som med fordel kan
Læs mereAt turde følge dit hjerte
At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereVelkommen til 1. undervisningsdag
Velkommen til 1. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg Onsdag d. 17. december 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereFeedback værktøjer. Træning i hjemmebanesprog. - en drejebog til mødelederen
Feedback værktøjer Træning i hjemmebanesprog - en drejebog til mødelederen Fakta om metoden Formål: At introducere reglerne for hjemmebanesprog og træne i at bruge det sammen. Varighed: En time og et kvarter.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereJOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:
JOBRETTET SAMTALE LOGBOG Navn: Jobcenter: INTRODUKTION Velkommen til projekt Jobrettet samtale. Denne logbog indeholder værktøjer, skabeloner og ark, som du vil få brug for i forløbet. Medbring logbogen
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mere