ARBEJDSULYKKER. Personale 2014 BASERET PÅ 2013
|
|
- Lilian Pedersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARBEJDSULYKKER Personale 2014 BASERET PÅ 2013 FALD I ULYKKESFREKVENS OG ULYKKESFRAVÆR I 2013 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 13,3 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det er et fald i forhold til 2012, hvor ulykkesfrekvensen var 14,4. For arbejdere alene var ulykkesfrekvensen 23,0 i 2013, hvilket er et fald sammenlignet med året før, hvor den lå på 24,1, jf. figur 1 og tabel 2 på side 3. Fraværet som følge af arbejdsulykker for alle medarbejdere var 1,4 fraværstimer pr præsterede timer i 2013 inden for DA-området. Ulykkesfraværet lå på 1,6 for alle medarbejdere i For arbejdere var ulykkesfraværet 2,4 i 2013 mod 2,7 året før, jf. figur 2 og tabel 3 på side 4. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 2013 var 12,8 dage pr. ulykke for alle medarbejdere. Fraværsperioderne er dermed gennemsnitlig 0,4 dag kortere i forhold til 2012, hvor den gennemsnitlige varighed var 13,2 dage pr. ulykke, jf. tabel 4. For arbejdere var det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage pr. ulykke i 2013 på 12,9 mod 13,1 i 2012, jf. tabel 6. STATISTIKKEN OMFATTER ALLE MEDARBEJDERE Statistikken over arbejdsulykker har siden 2010 omfattet alle medarbejdere, dvs. arbejdere og funktionærer. Resultaterne af årets statistik er opgjort både for alle medarbejdere og for arbejdere alene. Det er derved muligt at sammenligne med statistikker fra før 2010 samtidig med, at statistikken er udvidet, så den beskriver alle typer af ansættelsesvilkår under ét. Arbejdsulykker er en frivillig statistik, og i 2013 omfatter den lønmodtagere svarende til ca fuldtidsbeskæftigede, hvilket betyder, at statistikken dækker ca. 15 pct. af beskæftigelsen inden for DA-området. Ud af de ca fuldtidsbeskæftigede er knap arbejdere, hvilket svarer til knap 15 pct. af arbejderne på DA-området er ligeligt repræsenteret i Arbejdsulykker og i DA s StrukturStatistik. 53 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i Arbejdsulykker 2013 er arbejdere, hvilket svarer til andelen af arbejdere i StrukturStatistikken Figur 1: Ulykkesfrekvens Figur 2: Ulykkesfravær Ulykker pr. 1 mio. præsterede timer 50 Ulykker pr. 1 mio. præsterede timer
2 DI 2014 ARBEJDSULYKKER SIDE 2 Tabel 1: Nøgletal Antal Deltagende virksomheder Deltagende arbejdssteder Præsterede timer heraf arbejdere Helårsbeskæftigede heraf arbejdere Ulykker heraf arbejdere Tabte arbejdsdage heraf arbejdere Ulykker de sidste arbejdere Anm. Opgjort for deltagende virksomheder, der er inden for DA-området i 2013 BRANCHER Ulykkesfrekvensen er faldet inden for to hovedbrancher fra 2012 til 2013, jf. figur 3. Inden for fremstillingsvirksomhed er ulykkesfrekvensen for alle medarbejdere faldet fra 11,5 i 2012 til 10,6 i De tilsvarende tal for arbejdere lå på 21,0 og 20,1, jf. tabel 2. For serviceprægede erhverv faldt ulykkesfrekvensen fra 18,1 i 2012 til 13,8 i 2013 for alle medarbejdere, mens gruppen af arbejdere faldt fra 25,5 til 20,8. Tallene for bygge- og anlægsvirksomhed viser en stigning i ulykkesfrekvensen for alle medarbejdere fra 21,8 i 2012 til 22,1 i Ses der på arbejdere alene for denne hovedbranche er ulykkesfrekvensen steget fra 31,9 til 33,1. De seneste års udvikling i ulykkesfrekvensen inden for de enkelte delbrancher fremgår af tabel 2. Af diskretions- og præcisionshensyn er opgørelsen på delbranche niveau kun vist for brancher med minimum fem deltagende virksomheder i 2012 og eller i ULYKKESFRAVÆR Ulykkesfraværet er tilsvarende faldet inden for to hovedbrancher, jf. figur 4. For alle medarbejdere faldt fraværet inden for fremstillingsvirksomhed fra 1,1 fraværstimer pr præsterede timer i 2012 til 0,9 i For arbejdere lå ulykkesfraværet på 1,9 og 1,6. Fraværet faldt inden for serviceprægede erhverv fra 2,6 i 2012 til 1,9 i 2013 for alle medarbejdere. For arbejdere alene var tallene 3,7 og 3,0, jf. tabel 3. Fraværet inden for bygge- og anlægsvirksomhed er uændret i forhold til sidste års opgørelse. For alle medarbejdere ligger ulykkesfraværet på 2,6 i 2012 og 2013, mens det tilsvarende er 3,9 for arbejdere. Udviklingen i ulykkesfraværet inden for de enkelte delbrancher har varieret en del fra år til år både for alle medarbejdere og arbejdere, jf. tabel 3. FORSKYDNINGER MELLEM BRANCHER Variationen mellem år inden for de enkelte delbrancher afspejler også den tilgang og afgang, som finder sted blandt de deltagende virksomheder/arbejdssteder fra år til år. Arbejdsulykker er en frivillig statistik, og der sker forskydninger i branchernes repræsentation mellem årene, da kredsen af deltagende virksomheder ændrer sig. Figur 3: Ulykkesfrekvens hovedbrancher Figur 4: Ulykkesfravær hovedbrancher Ulykker pr. 1 mio. præsterede timer 50 Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Fraværstimer pr præsterede timer 6 Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Anm.: Linjer:, symbol: Anm.: Linjer:, symbol:
3 SIDE 3 De præsterede arbejdstimer for de virksomheder, som har deltaget i statistikken i de seneste 3 år, fordelt efter branche, fremgår af tabel 11 på side 9. Til sammenligning vises fordelingen af præsterede arbejdstimer i DA s StrukturStatistik for året Det fremgår af tabellen, at fordelingen på brancher i statistikken for arbejdsulykker i 2013 afviger fra fordelingen på brancher i DA s StrukturStatistik. Samtidig fremgår det, at den relative andel af præsterede arbejdstimer ændrer sig over årene for de virksomheder, som har deltaget i statistikken. Forskydningerne mellem delbrancherne gør det relevant at se på beregningen af ulykkesfrekvensen for identiske virksomheder, dvs. virksomheder som har deltaget i statistikken i både 2012 og For alle medarbejdere ligger ulykkesfrekvensen på DAområdet på 13,1 i 2013 for de identiske virksomheder altså næsten det samme som for alle deltagere i året. Fordelt på de tre hovedbrancher er ulykkesfrekvensen 10,6 for fremstillingsvirsomhed, 23,9 for bygge- og anlægsvirksomhed og 14,1 for serviceprægede erhverv. Tabel 2: Ulykkesfrekvens Antal fuldtidspersoner i statistikken 2013 Sidste Antal fuldtidspersoner i statistikken 2013 Sidste Råstofudvinding m.v ,1 12,8 12, ,5 7,1 Fremstillingsvirksomhed ,8 21,0 20, ,5 10,6 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* ,5 27,3 27, ,0 18,1 Træ- og papindustri ,3 17,1 17, ,1 13,8 Kemisk industri ,7 15,6 13, ,7 4,0 Plast- og gummiindustri ,2 25,3 24, ,9 16,5 Sten-, ler- og glasindustri ,9 19,2 19, ,0 12,4 Jern- og metalindustri ,2 35,0 32, ,2 23,2 Elektronikfremstilling ,8 10, ,2 4,9 Maskinfremstilling ,8 18,7 15, ,6 8,5 Fremstilling af møbler, legetøj m.v ,8 17,1 13, ,9 5,5 Bygge- og anlægsvirksomhed ,3 31,9 33, ,8 22,1 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst ,9 33,0 35, ,3 22,4 Bygningsinstallation ,2 29,6 28, ,3 21,6 Serviceprægede erhverv ,1 25,5 20, ,1 13,8 Engroshandel med fødevarer m.v ,1 12,1 21, ,0 7,8 Engroshandel med it m.v ,4 43,7 25, ,4 8,9 Øvrig engroshandel ,4 21,6 9, ,1 4,3 Transportvirksomhed** ,5 20,6 19, ,1 15,4 Forretningsservice*** ,7 14,4 9, ,2 7,2 Andre serviceprægede erhverv ,5 30,6 27, ,6 21,3 I alt ,1 24,1 23, ,4 13,3 Anm. Der er alene vist ulykkesfrekvens for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2012 og/eller i Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation. *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne af ulykkesfrekvens og ulykkesfravær for 2013 er der ikke medtaget en større virksomhed med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i 2012.
4 SIDE 4 Tabel 3: Ulykkesfravær Antal fuldtidspersoner i statistikken 2013 Sidste Antal fuldtidspersoner i statistikken 2013 Sidste Råstofudvinding m.v ,2 2,8 1, ,7 1,1 Fremstillingsvirksomhed ,2 1,9 1, ,1 0,9 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* ,5 1,9 2, ,2 1,8 Træ- og papirindustri ,1 2,2 1, ,6 1,4 Kemisk industri 610 2,2 0,9 1, ,4 0,3 Plast- og gummiindustri ,3 1,0 1, ,7 1,2 Sten-, ler- og glasindustri ,5 1,4 1, ,3 1 Jern- og metalindustri ,0 3,7 2, ,4 1,9 Elektronikfremstilling ,8 0,7 0, ,3 0,5 Maskinfremstilling ,7 1,7 1, ,0 0,7 Fremstilling af møbler, legetøj m.v ,4 1,9 1, ,0 0,4 Bygge- og anlægsvirksomhed ,3 3,9 3, ,6 2,6 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst ,4 4,4 5, ,8 3,2 Bygningsinstallation ,2 2,8 1, ,2 1,3 Serviceprægede erhverv ,5 3,7 3, ,6 1,9 Engroshandel med fødevarer m.v ,0 1,0 2, ,4 0,8 Engroshandel med it m.v ,7 3,7 1, ,8 0,5 Øvrig engroshandel 316 1,8 3,2 0, ,6 1,7 Transportvirksomhed** 584 2,4 1,2 2, ,9 2,1 Forretningsservice*** ,0 1,3 1, ,7 0,7 Andre serviceprægede erhverv ,2 4,9 4, ,0 3,4 I alt ,9 2,7 2, ,6 1,4 Anm. Der er alene vist ulykkesfravær for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2012 og/eller i Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation. *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne af ulykkesfrekvens og ulykkesfravær for 2013 er der ikke medtaget en større virksomhed med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i Udarbejdes en tilsvarende beregning for arbejdere fås en ulykkesfrekvens for hele DA-området på 23,2 i 2013 for de identiske virksomheder. Inden for fremstillingsvirksomhed er frekvensen på 20,2, mens bygge- og anlægsvirksomhed nu ligger på 33,8. Serviceprægede erhverv har en ulykkesfrekvens for arbejdere på 21,3 for de identiske virksomheder i Korrigeret for en ændret sammensætning af deltagende virksomheder ligger ulykkesfrekvenserne for alle medarbejdere og arbejdere altså lavere i 2013 end i 2012 inden for fremstillingvirksomhed og serviceprægede erhverv.
5 SIDE 5 Tabel 4: Hovedarbejdsfunktioner Tabel 5: Detaljerede arbejdsfunktioner Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde År ʼ12 ʼ13 ʼ12 ʼ13 Ledelsesarbejde 0,7 0,4 12,7 18,6 Højt kvalifikationsniveau 1,5 1,6 11,8 15,3 Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde 4,7 5,0 14,6 15,2 1,2 1,1 10,6 14,5 Service og salgsarbejde 11,0 9,0 22,0 18,5 Arbejde inden for landbrug m.v. 0,2 0,3 20,4 19,6 Håndværkspræget arbejde 29,7 33,0 10,9 10,3 Operatør-, monterings og transportarbejde 29,3 28,0 10,9 11,5 Andet manuelt arbejde 21,7 21,6 14,9 15,2 I alt 100,0 100,0 13,2 12,8 Fra og med 2011 er arbejdsfunktioner baseret på den nye nomenklatur, DISCO-08. Derfor er det kun muligt at sammenligne arbejdsfunktionerne over en kortere årrække, da de foregående år udelukkende er baseret på den gamle nomenklatur. Fordelingerne på arbejdsfunktioner er uvægtede og afspejler således den underliggende sammensætning i datamaterialet. Omkring seks ud af 10 af arbejdsulykkerne i 2013 var inden for håndværkspræget arbejde og operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde. Det samme var tilfældet i Håndværkspræget arbejde står for den største andel af arbejdsulykkerne i 2013 med 33 pct., mens operatør-, monteringsarbejde og transportarbejde tegner sig for 28 pct., jf. tabel 4. Der var færre ulykker inden for andet manuelt arbejde knap 22 pct. godt 17 pct. af arbejdsulykkerne var inden for de øvrige, mere funktionærtunge, hovedarbejdsfunktioner, hvilket er lidt lavere sammenlignet med Det skyldes et fald i andelen af arbejdsulykker inden for service- og salgsarbejde. Opgørelsen over detaljerede arbejdsfunktioner viser, at operatørarbejde ved forarbejdning af metal, andet rednings- og overvågningsarbejde og elektrikerarbejde er de tre arbejdsfunktioner, der stod for den største andel af antal ulykkestilfælde i 2013 med 5,3, 5,0 og 4,7 pct. af alle. De tre arbejdsfunktioner havde også den største andel i 2012,jf. tabel 5. Medhjælp ved andet bygningsarbejde har krævet det største antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde i 2013 med 21,1 i gennemsnit efterfulgt af andet rednings- og overvågningsarbejde og redningsarbejde (ambulancebehandler) med 20,0 og 19,1. I 2012 lå opsætning og nedtagning af stilladser, andet rednings- og overvågningsarbejde og redningsarbejde (ambulancebehandler) højest ved sammenligning af tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 21,9, 21,8 og 18,6 dage. I 2013 lå opsætning og nedtagning af stilladser sjette højest blandt de detaljerede arbejdsfunktioner med 13,9 tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde. Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde År DISCO Redningsarb., ambulancebehandl And. redn.- og overvågn.arb.* Tømrer- og snedk.arb., byggeri 2,7 2,6 18,6 19,1 6,4 5,0 21,8 20,0 3,2 3,2 13,3 10, VVS-arb. 2,4 3,8 15,2 8, Svejsearb. og skærebrænding 3,0 1,5 9,0 13, Smedearb. 2,1 2,3 13,9 12, Operatørarb. mv. metalforarb.maskiner 2,8 3,2 11,4 7, Elektrikerarb. 5,7 4,7 8,2 7, Operatørarb. forarb. metal Operatørarb. frem. plastprodukt Indus. slagteriarb. mv., fjerkræ Arb. færdigv.prod. i næringsmidl Operatørarb. træforarb Andet monteringsarbejde Jord-, kloak-, og and. anlægsarb Beton- jernbeton og montagearb. Opsætning og nedtagning stilladser Medhj. and. bygningsarb. 4,9 5,3 8,3 8,1 2,4 2,2 7,0 11,4 2,2 2,6 11,4 8,2 3,4 2,1 8,4 12,4 2,8 2,4 13,8 14,6 1,8 2,6 7,9 6,9 3,9 3,2 10,9 17,1 2,3 1,6 14,9 7,2 3,5 3,1 21,9 13,9 2,5 4,1 9,9 21, Lager- og pakhusarb. 2,3 2,1 15,8 5,7 I alt 100,0 100,0 13,2 12,8 Anm. Der er alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum to pct. af alle ulykkestilfælde i 2012 og/eller i Derfor summer procentvis fordeling ikke til totalen. ULYKKESTILFÆLDE Statistikken indeholder desuden oplysninger om årsagen til skaden, hvilken del af legemet som er skaderamt og skadens art. Overbelastning og gruppen fald i samme niveau var de hyppigst forekommende årsager til skader i 2013 med 22,5 og 16,8 pct. af alle ulykkestilfælde opgjort på alle medarbejdere, jf. tabel 6.
6 SIDE 6 Tabel 6: Hvordan skaden skete Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Stødt imod gods o.lign 15,4 15,9 16,2 15,7 15,7 10,5 10,9 11,1 11,8 11,7 Klemt af eller fanget i maskindele o.lign 10,0 10,3 11,6 9,8 11,0 13,3 13,5 13,4 13,4 13,2 Fald i samme niveau 15,1 13,9 15,9 14,4 16,8 14,0 14,7 14,5 14,7 14,3 Fald til lavere niveau 12,8 12,8 10,2 13,0 10,6 16,7 13,2 15,5 13,4 14,8 Trådt på skarpe genstande 5,7 5,7 6,9 5,3 6,9 8,3 9,1 8,0 9,1 7,5 Overbelastning 20,7 21,3 22,9 21,3 22,5 13,9 15,5 15,0 15,3 14,5 Kontakt med høj eller lav temperatur 1,2 0,9 1,5 0,8 1,5 8,7 6,2 12,4 6,2 12,1 Kontakt med el-spænding 0,7 0,9 0,9 0,8 0,9 9,3 3,2 13,8 3,2 13,1 Kontakt med kemikalier 0,9 1,0 0,7 0,9 0,7 4,1 4,3 3,0 4,3 2,8 Færdsel i arbejdstiden uden for fast arbejdssted 0,2 10,7 Andet 17,3 17,4 13,0 18,0 13,4 11,4 13,1 10,1 12,9 10,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 12,8 13,1 12,9 13,2 12,8 Tabel 7: Skadet del af legemet Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Hoved, undtagen øjne 6,0 5,9 6,2 6,6 6,7 7,8 6,3 8,3 6,3 8,2 Øjne 5,2 4,0 5,5 3,8 5,3 3,3 2,6 5,5 3,0 6,6 Hals 1,2 1,5 0,9 1,5 1,0 18,5 16,6 12,3 15,5 19,1 Ryg, rygrad 17,8 17,4 17,5 17,0 17,1 15,3 16,7 14,9 17,0 14,6 Brystkasse, brystorganer 1,9 1,8 2,3 2,0 2,2 12,4 12,4 15,3 13,4 15,6 Bug, bugorganer 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 12,6 2,2 12,0 5,3 12,0 Skulder, overarm, albueled 10,4 10,4 10,8 10,5 10,9 16,4 16,2 16,2 15,9 15,9 Underarm, håndled 2,4 2,4 3,0 2,5 3,0 17,5 24,1 17,9 22,9 17,3 Hånd, håndrod 6,4 6,3 5,0 6,0 4,8 10,5 13,8 11,4 13,6 11,2 Fingre 18,0 18,5 18,5 17,6 17,9 10,1 9,9 9,4 9,8 9,2 Hofteled, lår, knæskal 0,9 0,5 1,0 0,6 0,9 13,1 9,1 22,1 8,4 22,1 Knæled, underben, knyster 10,4 10,9 10,7 11,0 11,0 16,1 13,9 14,4 14,3 14,3 Fod, ankel 12,4 12,4 11,9 12,7 11,5 11,5 12,0 13,7 12,1 13,3 Tæer 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 12,1 9,7 14,1 9,3 12,3 Omfattende dele af legemet 3,4 4,2 3,0 4,4 3,6 15,9 15,5 16,3 16,4 16,3 Anden skade 2,5 2,8 2,1 2,9 2,4 16,7 18,6 14,3 18,4 15,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 12,8 13,1 12,9 13,2 12,8
7 SIDE 7 Figur 5: Skadet del af legemet Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde Figur 6: Skadens art Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde Pct. Pct. Andet 5,6 Andet 6,5 Hoved 12,6 Hoved 13,0 Andet 21,7 Bløddelsskade 7,2 Bløddelsskade 6,9 Andet 22,6 Krop 20,1 Arm/hånd 37,3 Krop 19,6 Arm/hånd 36,6 Sårskade 19,1 Sårskade 18,8 Knoglebrud 9,7 Knoglebrud 9,9 Ben 24,4 Ben 24,3 Forstuvning o. lign. 42,3 Forstuvning o. lign. 41,8 Tabel 8: Skadens art Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Bløddelsskade 9,0 8,4 7,2 8,3 6,9 6,1 5,2 5,0 5,0 4,9 Hjernerystelse, indre kvæstelser 2,1 2,1 2,2 2,5 2,5 12,5 6,7 14,3 6,6 13,5 Sårskade 18,9 18,5 19,1 17,6 18,8 7,1 6,7 7,1 6,7 6,9 Mistet legemesdel 0,6 0,9 0,5 0,9 0,5 30,7 28,2 40,6 27,1 40,6 Åbent knoglebrud 0,8 1,0 0,5 0,9 0,6 41,2 33,0 41,7 32,8 38,0 Lukket knoglebrud 8,7 9,4 9,2 9,8 9,3 29,3 32,8 28,1 31,8 27,7 Forskydning af led 3,0 3,3 2,6 3,3 2,7 24,4 25,1 13,5 25,0 12,6 Forstuvning o.lign. 40,6 40,8 42,3 40,6 41,8 12,3 12,9 13,1 13,0 13,0 Truende kvælning, drukning 0,0 0,0 Forgiftning 0,8 0,8 0,5 0,7 0,6 4,5 4,1 6,7 3,9 5,7 Varme- og kuldeskade 2,0 1,2 2,3 1,3 2,2 10,8 8,8 11,2 8,7 11,2 Ætsning 0,3 0,1 0,3 0,1 0,3 5,8 10,0 2,7 10,0 2,7 Strålepåvirkning 0,1 0,1 0,1 9,2 14,0 14,0 Kvæstelse ikke konstateret 1,0 1,0 1,6 1,1 1,6 11,5 17,3 11,1 18,8 11,2 Andet 12,4 12,7 11,4 13,0 12,1 11,8 9,6 12,5 10,3 13,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 12,8 13,1 12,9 13,2 12,8 Gennem årene er overbelastning generelt den mest forekommende årsag til skader. I 2013 førte årsagen Overbelastning til det næsthøjeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 14,5. Årsagen Fald til lavere niveau havde i 2013 det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 14,8 for alle medarbejdere. Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde varierer mellem de enkelte typer alt efter, hvilket år der betragtes, jf. tabel 6. Skader relateret til arm/hånd var de hyppigst forekommende med 36,6 pct. af ulykkestilfældene for alle medarbejdere i 2013, jf. figur 5. Skader på benene stod for knap en fjerdel (24,3 pct.).
8 SIDE 8 Tabel 9: Fraværets længde Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Procentvis fordeling af antal tabte arbejdsdage 1 dag 16,4 16,1 16,3 16,3 16,7 1,3 1,2 1,3 1,2 1,3 2 dage 14,5 14,0 12,9 13,9 13,2 2,3 2,1 2,0 2,1 2,0 3 dage 11,3 11,4 12,0 11,4 11,9 2,6 2,6 2,8 2,6 2,8 4 dage 7,6 7,8 7,7 7,5 7,7 2,4 2,4 2,4 2,3 2,4 5 dage 6,6 6,8 6,0 6,7 6,1 2,6 2,6 2,3 2,6 2,3 6 dage 4,1 4,0 3,8 4,0 3,8 1,9 1,8 1,8 1,8 1,8 7 dage 4,0 4,4 3,7 4,3 3,8 2,2 2,3 2,0 2,3 2,1 8 dage 2,9 2,3 3,7 2,2 3,4 1,8 1,4 2,3 1,4 2,1 9 dage 2,5 2,2 3,1 2,1 3,0 1,8 1,5 2,1 1,5 2,1 10 dage 3,0 2,9 2,8 3,1 2,8 2,4 2,2 2,1 2,3 2, dage 7,5 8,2 7,3 8,2 7,1 7,7 8,2 7,3 8,1 7, dage 4,0 4,6 4,6 4,4 4,4 5,7 6,4 6,5 6,0 6, dage 3,1 3,1 3,0 3,1 3,2 5,6 5,4 5,4 5,4 5, dage 8,8 8,2 10,2 8,7 9,8 27,4 24,3 32,0 25,2 30,8 66 dage eller flere 3,6 4,1 3,4 4,1 3,4 32,4 35,5 27,8 35,3 29,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 10: Alder Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Se sidste ,0 1,1 1,0 6,6 6,1 6, ,7 7,1 6,8 10,2 9,8 9, ,4 8,4 8,1 10,7 13,1 12, ,8 8,9 9,1 12,3 12,5 11, ,0 12,7 13,1 12,5 11,7 11, ,5 14,6 14,6 11,5 11,3 11, ,0 16,1 16,1 12,5 13,3 13, ,6 12,9 12,8 14,2 14,9 14, ,7 10,9 11,2 15,4 15,0 14, ,1 5,9 5,7 16,0 14,8 14,4 65 eller mere 1,1 1,4 1,6 24,8 16,6 18,3 I alt 100,0 100,0 100,0 12,8 12,9 12,8 Tilsvarende var forstuvning og lignende den hyppigste skadeart med 41,8 pct. opgjort på alle, mens f.eks. sårskader lå på 18,8 pct., jf. figur 6. I lighed med årsag til skaden svinger antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde fra år til år inden for de forskellige typer, både hvad angår skadet del af legemet og skadeart.
9 SIDE 9 Tabel 11: Procentvis fordeling af præsterede timer BRANCHER medarbejdere Ulykkesstatistik Strukturstatistik Ulykkesstatistik Strukturstatistik Råstofudvinding 1,4 1,9 0,7 0,4 1,5 2,4 0,7 0,3 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,8 6,5 5,7 10,5 3,4 5,7 4,4 7,1 Tekstil-, beklædningsindustri 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,1 0,1 0,4 Træ- og papirindustri 5,2 6,6 5,5 2,1 3,9 4,9 4,0 1,5 Grafisk industri 0,2 0,2 0,2 0,6 0,4 1,2 0,1 1,9 Kemisk, gummi- og plastindustri 5,9 4,7 5,0 2,9 7,9 6,2 7,1 3,5 Sten-, ler- og glasindustri 4,2 4,0 4,1 2,1 3,8 3,5 3,6 1,6 Jern- og metalindustri 7,1 6,6 8,8 8,1 5,8 5,7 7,0 5,3 Maskin- og elektronikfremstilling 21,4 22,7 21,2 7,1 24,0 25,6 25,6 7,6 Transportmiddelindustri 2,8 0,5 0,7 0,8 2,3 0,5 0,7 0,6 Anden fremstillingsvirksomhed 5,4 5,7 4,9 3,3 8,0 8,8 8,9 4,1 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 12,6 15,1 13,4 11,7 11,7 13,5 11,8 7,9 Bygningsinstallation 5,3 6,8 8,4 5,6 5,5 4,9 6,1 4,0 Bilhandel og -værksteder m.v. 1,5 0,2 0,1 2,5 1,2 0,2 0,1 2,6 Engroshandel 1,5 1,9 2,1 6,8 2,6 3,9 3,9 10,3 Detailhandel 0,0 0,0 0,0 4,3 0,0 0,0 0,0 10,4 Hotel- og restaurationsvirksomhed 0,6 0,3 0,6 3,0 0,4 0,2 0,4 2,2 Transportvirksomhed 2,4 1,2 1,2 14,7 1,8 0,9 0,9 12,3 Foreningsservice 8,4 3,2 5,4 10,2 8,3 3,1 6,4 12,9 Andre serviceprægede erhverv 10,3 11,8 11,8 2,8 7,4 8,6 8,3 3,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 LÆNGDEN AF FRAVÆRET Langt de fleste af ulykkestilfældene fører til fravær af kortere varighed, dvs. en til tre dage, mens omkring en ud af otte arbejdsulykker har en fraværslængde på mere end 25 dage. Arbejdsulykker med langt fravær til følge står for den største andel af det samlede fravær. Fravær på mere end 25 dage står således for ca. 60 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage i 2013, jf. tabel 9. ALDER Aldersfordelingen af ulykkestilfældene viser, at der skete flest arbejdsulykker for gruppen mellem 45 og 49 år i 2013 det gælder både for alle medarbejdere og arbejdere. Det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde lå i aldersgrupperne fra 50 år og opefter, jf. tabel 10.
10 > DI H.C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V FAX: DI@DI.DK DI.DK TLF.: METODE OG BEGREBER Publikationen indeholder tal for arbejdere og funktionærer samlet. Der er fortsat behov for, at der sættes fokus på det forebyggende arbejde, så antal ulykker og fravær kan komme endnu længere ned. Brugen af Arbejdsulykkesstatistikken er et godt værktøj for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde internt i virksomheden, og Fraværsstatistikken og Personaleomsætningsstatistikken kan ligeledes være nyttige redskaber i det forebyggende arbejde. Læs mere på di.dk/personale Statistikken omfatter både arbejdere og funktionærer. Funktionærer indgår dog først i statistikken fra Der er kun medtaget ulykkestilfælde, som har medført fravær fra arbejdspladsen på mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykkesfrekvensen Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af tilskadekomster pr. 1 million præsterede arbejdstimer. Fraværet Fraværet beregnes som antallet af tabte fraværstimer pr præsterede arbejdstimer. I de tabte timer indgår fravær som følge af ulykker i 2013 samt tabte timer i 2013 på grund af ulykker indtruffet i Tabte arbejdsdage i 2013 som følge af ulykker indtruffet i 2012 indgår dog alene i den totale opgørelse, samt i opgørelserne pr. branche, da disse oplysninger kun indsamles på virksomhedsniveau. For hvert ulykkestilfælde indberettes antal tabte arbejdsdage, hvorefter de tabte dage omregnes til tabte arbejdstimer. Omregningen af de tabte dage er foretaget på grundlag af oplysninger fra hver enkelt deltagende virksomhed om det ugentlige antal arbejdsdage samt en antaget ugentlig arbejdstid på 37 timer. Antal fuldtidspersoner i statistikken Antallet af fuldtidspersoner i statistikken er beregnet ud fra de indberettede præsterede arbejdstimer. En fuldtidsbeskæftiget uden fravær antages at arbejde 1.680,1 timer pr. år. Antallet af fuldtidspersoner præsenteres som indikator for præcisionen af de beregnede frekvenser og fravær. Offentliggørelse Der offentliggøres kun ulykkesfrekvenser og fravær for brancher med mindst fem deltagende virksomheder. I tabellen Detaljerede arbejdsfunktioner er der alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum to pct. af alle ulykkestilfælde. DI STATISTIK Statistikken Arbejdsulykker udkommer elektronisk en gang årligt og er gratis for medlemmer. Find Arbejdsulykker 2014: di.dk/shop/publikationer Eller læs mere: di.dk/personale/ Loen/Statistik/Personalestatistik/Arbejdsulykker REDAKTION Anders Just Pedersen, DI PRODUKTION Rebecca Thrane
ARBEJDSULYKKER. Personale 2013 BASERET PÅ 2012
ARBEJDSULYKKER Personale 2013 BASERET PÅ 2012 FALD I ULYKKESFREKVENS OG ULYKKESFRAVÆR I 2012 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 14,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området.
Læs mereArbejdsulykker 2013. Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1.
1. september 2014 Arbejdsulykker 2013 FaldENDE ulykkesfrekvens og ulykkesfravær I 2013 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 13,3 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det
Læs mereARBEJDSULYKKER 2015 TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 12. SEPTEMBER 2016
12. SEPTEMBER 2016 ARBEJDSULYKKER 2015 MINDRE STIGNING I ULYKKESFREKVENS OG FALD I ULYKKESFRAVÆR For alle medarbejdere inden for DA-området var der 13,2 arbejds ulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer
Læs mereARBEJDSULYKKER. Personale 2016 BASERET PÅ 2015
ARBEJDSULYKKER Personale 2016 BASERET PÅ 2015 MINDRE STIGNING I ULYKKESFREKVENS OG FALD I ULYKKESFRAVÆR For alle medarbejdere inden for DA-området var der 13,2 arbejds ulykker pr. 1 million præsterede
Læs mereARBEJDSULYKKER 2016 TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 12. SEPTEMBER 2017
12. SEPTEMBER 2017 ARBEJDSULYKKER MINDRE FALD I ULYKKESFREKVENS OG UÆNDRET ULYKKESFRAVÆR På DA-området var der 13,1 arbejds ulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer i. Året før lå ulykkesfrekvensen
Læs mereARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS
11. SEPTEMBER 2015 ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR I 2014 var der 12,9 arbejdsulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer for alle medarbejdere
Læs mereArbejdsulykker Statistikken omfatter alle medarbejdere ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. 30. august 2013
30. august 2013 Arbejdsulykker 2012 Fald i ulykkesfrekvens og ulykkesfravær I 2012 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 14,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det er
Læs merearbejdsulykker Personale 2010 Baseret på 2009
arbejdsulykker Personale 2010 Baseret på 2009 ulykkesfrekvensen er faldet I 2009 var antallet af arbejdsulykker 20,9 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til
Læs mereARBEJDSULYKKER 2010 PERSONALE
PERSONALE ARBEJDSULYKKER 20 MINDRE FALD I ULYKKESFREKVENSEN FOR ARBEJDERE I 20 var antallet af arbejdsulykker for arbejdere 21,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Dette er et fald i
Læs mereARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2010
PERSONALE 29 ARBEJDSULYKKER ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET I 29 var antallet af arbejdsulykker 20,9 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til 28, hvor frekvensen
Læs merearbejdsulykker Fald i ulykkesfrekvensen ULYKKESFRAVÆR ULYKKESFREKVENS 28. september 2007 personale
arbejdsulykker 20 Fald i ulykkesfrekvensen I 20 var antallet af arbejdsulykker 27,9 pr. 1 million arbejdstimer inden for DAområdet. Dette er et mindre fald i forhold til 25, hvor frekvensen var 30,4. Ulykkesfrekvensen
Læs mereArbejdsulykker. lille stigning i ulykkesfrekvensen ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. august 2008
PERSONALE 27 Arbejdsulykker lille stigning i ulykkesfrekvensen I 27 var antallet af arbejdsulykker 31,2 pr. 1 million arbejdstimer inden for DAområdet. Dette er en lille stigning i forhold til 26, hvor
Læs mereARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2009
PERSONALE 20 ARBEJDSULYKKER ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET I 20 var antallet af arbejdsulykker 25,1 pr. 1 million arbejdstimer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til 27, hvor frekvensen var
Læs mereFraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013
3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer
Læs merepersonaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011
Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014
FRAVÆRSSTATISTIK sstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET et på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer
Læs merePERSONALEOMSÆTNING 2014
16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5
Læs merePERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012
Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012
Læs merefraværsstatistik Personale 2011 Baseret på 2010
fraværsstatistik Personale 2011 Baseret på 2010 sygefravær falder for andet år i træk et på DA-området er faldet fra 3,5 pct. til 3,3 pct. af den mulige arbejdstid fra 2009 til 2010. Det svarer til et
Læs merepersonaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009
Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere
Læs mereaf StrukturStatistik 2009.
StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere
Læs mereLønStatistik 2. kvartal 2009
Statistik-Nyt. kvartal 9. november 9 LønStatistik. kvartal 9 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 79 København V Telefon: 9 Redaktion: Fini Beilin Stærkt aftagende lønudvikling - fra,
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIK 2014
24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det
Læs mereKONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
1. FEBRUAR 216 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 UÆNDRET UDVIKLING I LØNOMKOSTNINGERNE PÅ DA-OMRÅDET Fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21 steg lønomkostningerne inklusive lønreguleringer, er i pensionsbidrag,
Læs mereNyt om løn, november 2015
Nyt om løn, november 2015 BASERET PÅ 3. KVARTAL 2015 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 2015 Lønomkostningerne er steget 2,2 pct. på et år Samme lønudvikling blandt arbejdere og funktionærer. DANSK LØNUDVIKLING
Læs mereStrukturStatistik 2010
StrukturStatistik 2010 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon: 33 38 90 00 Redaktion: Fini Beilin Detaljeret lønstatistik for året 2010 Dette nyhedsbrev sammenfatter
Læs mereNyt om løn, februar 2014
Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige
Læs mereNyt om løn, august 2015
Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger
Læs mereNyt om løn, november 2014
Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS
Læs mereNyt om løn, juni 2015
Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold
Læs mereNyt om løn, august 2014
Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK
Læs mereNyt om løn, maj 2016
Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS
Læs mereNyt om løn, august 2016
Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal
Læs mereNyt om løn, juni 2013
Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,
Læs mere"Nær ved ulykke" undersøgelse
"Nær ved ulykke" undersøgelse Vejledning Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, dels hvordan og hvorfor "nær ved ulykken" skete, og dels hvad der kan gøres for at hindre, at en lignende situation
Læs mereStrukturStatistik 2003
17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør
Læs mereNyt om løn, september 2013
Nyt om løn, september 2013 BASERET PÅ 2. KVARTAL 2013 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 2013 Fra 2. kvartal 2012 til 2. kvartal 2013 er lønomkostningerne til de ansatte inden for DA-området steget med
Læs merefraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012
fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012 Markant fald i sygefravær på da-området et på DA-området er faldet fra 7,3 dage til 6,9 dage pr. beskæftiget fra 2011 til 2012. et svarer til 3,1 pct. af
Læs mereNyt om løn, februar 2012
Nyt om løn, februar 212 BASERET PÅ 4. KVARTAL 2112 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 211 Den samlede årlige stigning i timefortjenesten blev på 1,8 pct. for produktionsarbejde inden for fremstilling.
Læs mereNyt om løn, august 2011
Nyt om løn, august 211 BASERET PÅ 2. KVARTAL 211 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 211... Fortjenesten, der omfatter direkte løn, pensionsbidrag, ferieog fraværsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder,
Læs mereNyt om løn Februar
Nyt om løn Februar 211 21 BASERET PÅ. KVARTAL 21 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING FOR TREDJE KVARTAL I TRÆK... Timefortjenesten inkl. lønreguleringer og ændringer i pension, genebetalinger, fritvalgsordning m.v.
Læs mereom løn, februar 2013
Nyt om løn, februar 213 BASERET PÅ 4. KVARTAL 212 1 FORTSAT AFDÆMPET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 212 2 DANSK LØNUDVIKLING LANGSOMMERE END UDLANDETS Tyske og svenske lønninger er på det seneste steget mere
Læs merepersonaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010
Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Faldet i tilgangen er stoppet Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2010 19,5 pct., mens afgangen var 24,3 pct. Sammenlignet med 2009 er tilgangsprocenten
Læs mereNyt om løn, maj 2011
Nyt om løn, maj 211 BASERET PÅ 1. KVARTAL 211 1 AFDÆMPET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 211... Fortjenesten, der omfatter direkte løn, pensionsbidrag, ferie- og fraværsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder,
Læs mereNyt om løn, august 2010 BASERET PÅ 2. KVARTAL2010
Nyt om løn, august 2010 BASERET PÅ 2. KVARTAL2010 1 LIDT DÆMPET LØNSTIGNINGS- TAKT I 2. KVARTAL 2010... Afdæmpningen i lønstigningstakten siden 2. kvartal 2009 var forventet i lyset af, at de lokale lønreguleringer
Læs mereNyt om løn, februar 2016
Nyt om løn, februar 1 BASERET PÅ. KVARTAL 15 UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL 15 Lønomkostningerne inden for DA-området er steget med, pct. fra. kvartal 1 til. kvartal 15. Dette er uændret i forhold til
Læs mereNyt om løn, marts 2015
Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.
Læs mereSTRUKTURSTATISTIK 2013
7. JULI 2014 STRUKTURSTATISTIK 2013 Revideret udgave STRUKTURSTATISTIK 2013 StrukturStatistik 2013 er baseret på lønoplysninger for ca. 604.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere
Læs mereSTRUKTURSTATISTIK 2017
6. JULI 2018 STRUKTURSTATISTIK 2017 STRUKTURSTATISTIK 2017 Dette års StrukturStatistik er baseret på lønoplysninger for godt 957.000 ansættelsesforhold. Af disse udgør voksne ca. 861.000, hvoraf godt 341.000
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2015
Lønudviklingen i. kvartal. august Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området Højere stigning for arbejdere end for funktionærer Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne til ansatte inden
Læs mereStrukturstatistik 2011
13. juni 2012 strukturstatistik 2011 Strukturstatistik 2011 StrukturStatistik 2011 er baseret på lønoplysninger for ca. 618.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 566.000,
Læs mereFor en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.
Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning
Læs mereSTRUKTURSTATISTIK 2015
27. JUNI 2016 STRUKTURSTATISTIK 2015 STRUKTURSTATISTIK 2015 Dette års StrukturStatistik er baseret på lønoplysninger for godt 835.000 ansættelsesforhold. Af disse udgør voksne ca. 755.500, hvoraf godt
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27
Læs mereStabil lønudvikling på DA-området
Lønudviklingen 4. kvartal, DA-området 25. februar 2019 Stabil lønudvikling på DA-området I 4. kvartal var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,5 pct., hvilket er det samme som kvartalet før. Lønstigningstakten
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereFraværsStatistik dokumentation 12. september 2008
FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.
Læs mereSTRUKTURSTATISTIK 2012
27. JUNI 2013 STRUKTURSTATISTIK 2012 STRUKTURSTATISTIK 2012 StrukturStatistik 2012 er baseret på lønoplysninger for ca. 650.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 588.000,
Læs mereARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002
ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereBESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007
7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods
Læs mereStrukturstatistik 2010
strukturstatistik 2010 Strukturstatistik 2010 StrukturStatistik 2010 er baseret på lønoplysninger for ca. 600.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 546.000, hvoraf 254.000
Læs mereNyt om løn, august 2012
Nyt om løn, august BASERET PÅ. KVARTAL UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL For arbejdere steg årsstigningstakten med, pct.point til, pct. i. kvartal, og for funktionærer faldt den med, pct.point til,8 pct.
Læs mereArbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010
ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 1 Forord Der er ændret på opbygningen af sstatistikken fra arbejdsskadestatikken i i forhold til tidligere. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden
Læs mereBeskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.
Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,
Læs mere5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet
5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereNyt om løn, juni 2014
Nyt om løn, juni 214 BASERET PÅ 1. KVARTAL 214 1 LIDT AFDÆMPET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 214 Aftagende lønudvikling på DA-området. Særlig markant fald inden for bygge- og anlægsvirksomhed. 2 DANSK LØNUDVIKLING
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2017 sammenlignet med 2015 og 2016. Samtidigt
Læs mereSTRUKTURSTATISTIK 2008
STRUKTURSTATISTIK 2008 STRUKTURSTATISTIK 2008 StrukturStatistik 2008 er baseret på lønoplysninger for ca. 693.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 624.000, hvoraf 278.000
Læs mereSådan indberetter du arbejdsulykker
Sådan indberetter du arbejdsulykker Denne guide henvender sig til brugere, der skal indberette Arbejdsulykker. For at vi kan anvende indberettede data i statistikken er det afgørende at de er korrekte
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereForsat stabil lønudvikling
Lønudviklingen 1. kvartal 2019, DA-området 24. maj 2019 Forsat stabil lønudvikling I 1. kvartal 2019 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,5 pct., hvilket er det samme som de to forgående kvartaler.
Læs mereStrukturstatistik 2009
strukturstatistik 2009 Strukturstatistik 2009 StrukturStatistik 2009 er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 546.000, hvoraf 262.000
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007
Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereArbejdsskadestatistik bilag
Arbejdsskadestatistik 2015 - bilag Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller med generel statistik... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4 Afgørelser... 6 Godtgørelse
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2016
Lønudviklingen i. kvartal. august Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området. Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne til ansatte inden for DA-området i gennemsnit steget med, pct. Det er
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller Dette bilag indeholder tabeller, der supplerer indholdet i hovedrapporten Arbejdstilsynets
Læs mereSådan indberetter du arbejdsulykker
Vejledning til indberetning af arbejdsulykker 12. juni 2019 Sådan indberetter du arbejdsulykker 144213 Denne vejledning henvender sig til brugere, der skal indberette Arbejdsulykker til Ulykkesstatistikken.
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereDE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN
19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen
Læs mereUdviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg
Læs mereForskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor
6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik
Læs mereBeskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år
Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen
Læs mereAf Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE Ufaglærte klatrer op ad karrierestigen Mandag den 5. november 2018 Selvom man ikke har en formel uddannelse, kan man sagtens have et job, der ellers typisk kræver flere år på skolebænken. To ud
Læs mereArbejdsskader Bilag
Arbejdsskader 2014 - Bilag (Foto: Colourbox) Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller over den generelle udvikling... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4
Læs mereLønudviklingen 2. kvartal 2017
Lønudviklingen. kvartal 7. august 7 Øget lønstigningstakt som følge af stigning i fritvalgsbidrag Fra. kvartal til. kvartal 7 er lønomkostningerne til ansatte inden for DA-området i gennemsnit steget med,
Læs mereSTATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2005 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 19. JUNI 2006
STRUKTUR 2005 STRUKTUR 2005 StrukturStatistik 2005 er baseret på lønoplysninger for ca. 634.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 585.000, hvoraf 240.000 er funktionærer,
Læs mereLØN- OG PRISSTATISTIK
LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.
Læs mereIndustristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling
1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi Nationalregnskabet Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. I figur 1 er udviklingen
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereSTRUKTURSTATISTIK 2007
STRUKTURSTATISTIK 2007 STRUKTURSTATISTIK 2007 StrukturStatistik 2007 er baseret på lønoplysninger for ca. 676.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 616.000, hvoraf 257.000
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2008
Årsopgørelse 2008 Anmeldte arbejdsulykker 2003-2008 Årsopgørelse 2008 Arbejdstilsynet, juni 2009 ISBN nr. 87-7534-590-0 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2008 over anmeldte arbejdsulykker indeholder
Læs mere