Resultatrapport 1/2018

Transkript

1 Maj 2018 Resultatrapport 1/2018 Halvårlig opfølgning på ungeindsatsen Hermed følger den første af de halvårlige resultatrapporter for Frederiksberg Kommunes ungeindsats for året Resultatrapporterne bliver forelagt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget to gange om året, i maj og i november. Rapporten er inddelt i to: Den første del, der har fokus på beskæftigelse Den anden del, der har fokus på uddannelse Der er en tæt sammenhæng mellem Frederiksberg Kommunes beskæftigelses- og uddannelsesindsatser, idet uddannelse er et vigtigt skridt på vejen til varig beskæftigelse. Ungegruppen omfatter unge i aldersgruppen fra år. Rapporten giver et overblik over de mål og resultater, der er for ungegruppen på Frederiksberg. Resultatopfølgningen giver mulighed for løbende at justere og videreudvikle kommunens aktiviteter og indsatser for de unge, hvor der viser sig at være behov for det. Dertil fungerer opfølgningen, sammen med målgruppeplanen Unge godt på vej Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg, som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer, der eksempelvis kan indgå i budgetprocessen. Datagrundlaget i resultatrapporten bygger på flere forskellige datakilder, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikdatabase Jobindsats.dk, kommunens fagsystem i arbejdsmarkedsafdelingen (FASIT), fagsystemet for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UV-vej), Undervisningsministeriets Profilmodel, data fra Styrelsen for IT og Læring til kommunens kvalitetsrapport på skoleområdet samt egne optællinger. Opgørelser fra Jobindsats.dk opdateres løbende bagudrettet når der enten findes fejl i opgørelse, eller kommunerne retter i deres registreringer. Det betyder, at der kan være afvigelser i denne resultatrapport fra tidligere resultatrapporter i opgørelser, hvor man ville forvente, at opgørelserne var identiske. Perioderne for de forskellige opgørelser varierer i forhold til hvilke opdateringsfrekvenser der er i det forskellige datakilder 1

2 Tabel 1: Oversigt over mål og resultater for ungeindsatsen Mål Resultater Beskæftigelse 1) Færrest muligt unge skal modtage offentlig forsørgelse 1.a Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen 1.b Sagsvarighed (Kun for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere) 2) Antallet af unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse skal reduceres 2.a Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen Uddannelse 3) 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (25 år efter 9. klasse, profilmodellen) 3.a Andel der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse (profilmodellen) 3.b Andel i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter grundskolen 3.c Mindst 25 procent skal have en erhvervsuddannelse i d Andel af en årgang fokuselever som er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse hhv. tre og fire år efter afgangseksamen 4) Antallet af fokuselever, som modtager en offentlig forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år, skal reduceres 2015: Frederiksberg: fuldtidspers. 5,7 procent 2016: Frederiksberg: fuldtidspers. 5,4 procent 2017: Frederiksberg: fuldtidspers. 4,9 procent 2017: Klyngegennemsnittet: 9,5 procent 2017: Frederiksberg: 4,9 procent 2017: 59,5 uger April 2017: 60,4 uger Juli 2017: 62,3 uger Oktober 2017:61,2 uger 2018: 62,8 uger April 2018: 61,7 uger Alle ydelsestyper: 2017: 474 fuldtidspers. 2018: 509 fuldtidspers. 2017: Klyngegennemsnittet: 3,7 procent 2018: Frederiksberg: 1,7 procent Årgang 2016, Frederiksberg: 90,9 procent Årgang 2016, landsgennemsnittet: 91,3 procent Årgang 2016, Frederiksberg: 78,9 procent Årgang 2016, landsgennemsnittet: 78,8 procent Årgang 2015, Frederiksberg: 85,2 procent Årgang 2015, landsgennemsnittet: 88,1 procent Søgning til erhvervsuddannelse for 9. klasse elever: 1 procent Søgning til erhvervsuddannelse for 10. klasse elever: 17 procent 3 år efter afgangseksamen Årgang 2014: 65 procent Årgang 2013: Ikke opgjort Årgang 2012: 61 procent Årgang 2011: 67 procent 4 år efter afgangseksamen Årgang 2014: Data ikke tilgængelig endnu Årgang 2013: 60 procent Årgang 2012: 55 procent Årgang 2011: 61 procent Andel af en årgang fokuselever, som på et tidspunkt har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse: 3 år efter afgangseksamen Årgang 2014: 28 procent Årgang 2013: 33 procent Årgang 2012: 37 procent Årgang 2011: 50 procent 4 år efter afgangseksamen Årgang 2014: data ikke tilgængelig endnu Årgang 2013: 52 procent Årgang 2012: 45 procent Årgang 2011: 47 procent Positiv Positiv Opmærksomhed Handlepunkt Positiv Opmærksomhed Positiv Opmærksomhed Handlepunkt Opmærksomhed Positiv 2

3 Beskæftigelse Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Figur 1: Andel årige på offentlig forsørgelse 12,0% 10,0% 10,0% 9,9% 9,0% 9,2% 9,5% 8,6% 8,0% 6,0% 5,7% 5,4% 4,9% 4,0% 2,0% 0,0% Frederiksberg Hele landet Klynge Kilde: Jobindsats.dk, Statistikbanken ved Danmarksstatistik og egne beregninger Figur 1 viser, at andelen af unge, som modtager offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune, er markant lavere end andelen på landsplan og i de sammenlignelige klyngekommuner. 4,9 procent svarende til fuldtidspersoner - af de unge på Frederiksberg modtog offentlig forsørgelse i Det tilsvarende tal på landsplan er knap 9,5 procent, svarende til fuldtidspersoner. Andelen af unge på offentlig forsørgelse på Frederiksberg, er faldene når tallene fra 2015 til 2017 sammenlignes. Det skal bemærkes, at sammenligningen er foretaget på helårsbasis, da der er sæsonmæssige udsving, som primært er relateret til dimission fra uddannelserne. 3

4 Tabel 2: Fordeling mellem ydelsestyper, antal fuldtidspersoner mellem år 2014 Juli Juli Juli Juli A-dagpenge Arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse & kontantydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Integrationsydelse Forrevalidering Revalidering Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension I alt Kilde: Jobindsats.dk Note 1: Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. september 2015 skal tolkes med varsomhed. Tabel 2 viser, at der i januar 2018 var unge i aldersgruppen år på offentlig forsørgelse. Det er et fald på 123 fuldtidspersoner når der sammenlignes med samme periode sidste år svarende til et fald på 10 procent. Den største andel af unge på offentlig forsørgelse er unge a- dagpengemodtagere, som udgør 41 procent af gruppen. Næst herefter er det unge uddannelseshjælpsmodtagere, som udgør 28 procent. Uddannelseshjælp er en ydelse for unge under 30 år uden en uddannelse på SU-niveau, med det formål at få de unge til at starte på en uddannelse. Det er særligt blandt de unge på a-dagpenge, at der har været de største fald fra januar 2017 til januar 2018, mens antallet af unge på uddannelseshjælp ser ud til at være stabiliseret efter en lang periode med markante fald. Det bemærkes samtidig, at antallet af ressourceforløb og jobafklaringsforløb er stigende, mens antallet af førtidspensionister falder. Ressourceforløbene blev indført med fleksjob- og førtidspensionsreformen i januar 2013 og jobafklaringsforløb i juli 2014 med sygedagpengereformen. Som udgangspunkt vil borgere under 40 år ikke blive tilkendt førtidspension, men vil i stedet overgå til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. 4

5 Figur 2: Fordeling mellem visitationskategorier for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, år. Antal fuldtidspersoner og januar pers.; 9% 19 pers.; 6% 92 pers.; 27% 99 pers.; 30% 217 pers.; 64% 212 pers.; 64% Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat/ jobparat Kilde: Jobindsats.dk Figur 2 viser fordelingen mellem visitationskategorierne for unge uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis januar 2017 og januar Der har været en lille forskydning mellem gruppen åbenlys uddannelsesparat/ jobparat og dem der er uddannelsesparat. Unge, som er åbenlyst uddannelsesparate er unge, hvor vurderingen er, at der ikke er nogle barrierer for at pågældende skal kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse og pågældende skal derfor have et uddannelsespålæg. Tabel 3: Gennemsnitlig sagsvarighed i uger, for unge år fordelt på visitationskategori., april, juli og oktober 2017 Målgruppe Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Jan- 17 Apr- 17 Jul- 17 Okt- 17 Jan- 18 Apr- 18 9,2 13,2 11,8 8,9 9,8 9,7 Jobparate kontanthjælpsmodtagere 9,9 8,5 12,1 15,8 19,7 17,7 Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 33,4 31,1 34,2 31,9 31,0 30,0 I alt 25,0 25,9 26,6 23,5 26,6 26,6 Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 84,9 86,4 89,1 89,3 90,7 86,6 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 92,4 79,2 88,4 88,5 63,9 65,6 I alt 85,3 86,0 89,1 89,2 89,1 85,6 Alle målgrupper 59,5 60,4 62,3 61,2 62,8 61,7 Kilde: Månedsstatistik, FASIT, egen beregninger 5

6 Tabel 3 viser, at den gennemsnitlige sagsvarighed varierer hen over året. Sammenlignes april 2017 med april 2018 ses en lille stigning sagsvarigheden for alle målgrupper, mens der fra januar 2018 til april 2018 er et fald i sagsvarigheden for alle målgrupper. Sagsvarigheden har generelt været kraftigt faldende fra 2017 til 2018 for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, her skal man være opmærksom på, at gruppen er meget lille. I april 2018 indgår der kun 10 unge i denne del af opgørelsen. Tabel 4: Henvendelser i Ungecenteret 2. kvt Samlet antal henvendelser (personer) 3. kvt kvt kvt. 2. kvt kvt kvt kvt Andel unge, som har en aktiv ydelsessag Andel unge i arbejde eller uddannelse Andel unge, som har trukket ansøgningen tilbage Andel unge, som aldrig ansøgte (Kun talt med UU) 30 pct. 47 pct. 38 pct. 51 pct. 45 pct. 43 pct. 38 pct. 56 pct. 43 pct. 28 pct. 18 pct. 14 pct. 11 pct. 17 pct. 15 pct. 14 pct. 8 pct. 4 pct. 13 pct. 7 pct. 14 pct. 4 pct. 5 pct. 8 pct. 2 pct. 7 pct. 11 pct. 12 pct. 13 pct. 12 pct. 7 pct. 13 pct. Andet 1 17 pct. 14 pct. 20 pct. 16 pct. 17 pct. 24 pct. 35 pct. 9 pct. Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret. Note 1: Andet omfatter både unge, som er fraflyttet Frederiksberg Kommune, at sagen er stoppet på grund af manglende dokumentation eller at personerne er under 18 år. Tabel 4 viser antallet af unge, der har henvendt sig i Frederiksberg Kommunes Ungecenter samt status efterfølgende ift. andelen der har en aktiv sag, som er i arbejde eller uddannelse, som har trukket ansøgningen om offentlig forsørgelse tilbage eller som slet ikke ansøgte herom. Tabellen giver således en indikation af om det eksempelvis lykkes, at undgå at ressourcestærke unge overgår til offentlig forsørgelse, idet strategien er, at de unge som kan, skal være selvforsørgende. Tabellen viser, at der er en faldende tendens i forhold til det samlede antal henvendelser, mens andelen af unge som får en aktiv ydelsessag svinger meget. I fjerde kvartal 2017 fik 38 procent en ydelsessag, mens det i første kvartal 2018 var 56 procent. Det samme mønster ses også mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal 2017, hvilket kan indikere at årsagen kan skyldes sæsonudsving. En anden forklaring på udviklingen kan ligge i, at der i fjerde kvartal 2017 er hele 35 procent i kategorien Andet, knap en tredjedel af denne gruppe var unge under 18 som henvendte sig i ungecenteret. De unge under 18 år kan henvende sig i ungecenteret igen, når de bliver 18 år, og få en ydelse. Det kan også være med til at forklare det store spring fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018 i andelen af unge som har en ydelsessag. Andelen af unge som er i arbejde eller uddannelse ligger på 14 procent i første kvartal 2018, hvilket er på samme niveau som samme kvartal sidste år. Tabel 5: Antal genhenvendelser i Ungecenteret Periode 1. kvt kvt kvt kvt kvt Antal personer Andel genhenvendelser (procent) 45 pct. 49 pct. 38 pct. 49 pct. 51 pct. Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret. Bemærkning: Samme person kan godt henvende sig flere indenfor samme kvartal Tabel 5 viser, hvor mange af de unge, som henvender sig i Ungecenteret, har haft en sag i systemet tidligere. Disse unges henvendelse kategoriseres som en genhenvendelse. 6

7 Af de 160 henvendelser (jævnfør tabel 4) i første kvartal 2018 var 81 genhenvendelser. Svarende til 51 procent. Der er tale om en meget sammensat gruppe: F.eks.er der en del som i første omgang har trukket deres ansøgning tilbage, men senere vælger at vende tilbage og søge. Og der er unge, som begynder og stopper, både i arbejde og uddannelse. Ungecenteret har fokus på området og har bl.a. en særlig genhenvendelseskonsulent. Unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Tabel 6: Unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse (opdateret med alle målgrupper) Forsørgelse 2015 Juli Juli Juli Kontanthjælp * Integrationsydelse Uddannelseshjælp Dagpenge Revalidering, forrevalidering Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension I alt Kilde: Jobindsats.dk, Fasit * Tallet for kontanthjælpsmodtagere er for maj 2016, da der er sket et databrud juli 2016, hvor alle personer på kontanthjælp, der ikke opfylder opholdskravet pr. 1. juli 2016, er omvisiteret til integrationsydelse. Længden af integrationsydelsesforløb opgøres endnu ikke på jobindsats, så data for integrationsydelse er fra Fasit. Reduktionen i antallet af kontanthjælpsmodtagere skyldes, at flere af disse er omvisiteret til integrationsydelse. Tabel 6 viser, at det samlede antal unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse i januar 2018 er på samme niveau som samme periode 3 år tidligere. Gruppen af integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere udgør over halvdelen af den samlede gruppe af de unge med mere end 6 måneders forsørgelse. Som tidligere nævnt betyder indførelsen af integrationsydelse, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. september 2015 skal tolkes med varsomhed. 7

8 Figur 3: Andel af unge (16-29 årige) med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 1,8% 4,3% 4,3% 3,6% 3,7% Andel januar ,0% 1,9% 1,8% Andel juli ,5% 4,3% 4,2% 4,0% 3,9% 3,9% Andel januar 2016 Andel juli ,6% 4,6% 3,7% 3,7% 1,6% 1,6% 1,7% Andel januar 2017 Andel juli 2017 Andel janaur 2018 Frederiksberg Klyngen Hele Landet Kilde: Jobindsats.dk Bemærkning: Unge på integrationsydelse indgår ikke da Jobindsats ikke laver denne opgørelse. Figur 3 viser, at det er en meget lavere andel af de unge på Frederiksberg end i de sammenlignelige klyngekommuner og hele landet generelt, der er på langvarig offentlig forsørgelse. Figur 4: Fordeling mellem visitationskategorier for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse. Oktober 2017, april 2018 Oktober 2017 April pers.; 19% 6 pers.; 3% 48 pers.; 21% 5 pers.; 2% 166 pers.; 78% 172 pers.; 77% Aktivitetsparat Uddannelsesparat Jobparat/åbenlyst uddannelsesparat Kilder: Fasit Figur 4 viser, at de aktivitetsparate udgør langt størstedelen af den samlede gruppe af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Når kun fem jobparate/åbenlyst uddannelsesparate unge er på 8

9 ydelsen i mere end seks måneder i april 2018, er det et udtryk for, at de jobparate kommer hurtigt i job. Figur 5: Flow-model for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Note 1: Denne kategori dækker over borgere der ikke længere har en sag i arbejdsmarkedsafdelingen og som hellere ikke er registreret som være i uddannelse (indeholder også fraflyttede borgere). Note 2: Denne kategori dækker både over personer på/i ressourceforløb/revalidering/ledighedsydelse (0), personer der er fyldt 30 år samt diverse enkeltydelser, integrationssager, klagesager mv. Kilder: Fasit og UV-vej. Ovenstående flow-diagram viser status for gruppen af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i oktober 2017 og i april Som det er muligt at se af figuren er der unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed. I april 2018 er der 225, hvilket er en stigning på 13 personer. Der er imidlertid kommet 75 nye sager i perioden ligesom der også er genhenvendelser. De grønne kasser viser, at 37 af de 212 unge enten er blevet selvforsørgende eller er kommet i uddannelse i perioden fra oktober 2017 til april Det svarer til 17 procent af gruppen. Bemærk at tallene i figur 4 og 5 stammer fra Frederiksberg Kommunes fagsystem FASIT og derfor ikke er direkte sammenlignelige med de tal der fremgår af tabel 6. De røde kasser er unge, der skal holdes ekstra øje med. Dels viser kasserne antallet af genhenvendelser. Ved denne opgørelse er andelen af genhenvendelser reduceret til under 4 procent. Dels viser de røde kasser antallet af unge, som fortsat modtager en ydelse og som ikke har ændret visitationskategori, denne gruppe udgør 63 procent af de unge i april

10 Genhenvendelser i figur 5 viser om der er unge der i perioden fra oktober 2017 til april 2018 har været ude af kontanthjælp eller uddannelseshjælp og vent tilbage igen. Til forskel fra genhenvendelser i tabel 5, som måler genhenvendelser for alle i ungecenteret uafhængigt af om den pågældende har fået en ydelse eller bare en samtale. Uddannelse Figur 6: Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. 94,5% 94,0% 93,8% 93,9% 93,5% 93,0% 92,8% 93,2% 93,1% 93,0% 92,5% 92,0% 91,9% 91,7% 92,2% 91,5% 91,0% 90,5% 91,1% 90,9% 91,3% 90,0% 89,5% 89,0% Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Årgang 2016 Frederiksberg Hele landet Kilde: Undervisningsministeriets Profilmodel, egne beregninger Note: I profilmodellen opdateres de historiske tal løbende. I figur 6 er det kun Årgang 2016 der er opdateret. Tidligere års værdi er fastholdt uændret. Af figur 6 fremgår det, at Frederiksberg Kommune og gennemsnittet af hele landet ikke opfylder målsætningen om, at 95 procent af de unge mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Figuren viser, at 90,9 procent af årgang 2016 på Frederiksberg forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter grundskolens afgangseksamen, hvilket er 0,4 procent point lavere end landsgennemsnittet, hvilket svarer til godt tre elever ud af en ungdomsårgang på ca. 800 elever. Der er altså tale om en meget lille forskel, målt i antal elever. Tallene omhandler unge, som bor på Frederiksberg når de har taget 9. klasses afgangseksamen, eller som boede på Frederiksberg året før de tog 9. klasse på en efterskole. Det skal dog bemærkes, at der tegner sig et forskelligt billede alt efter, hvor lang en tidshorisont beregningen beror på. Den metode, som Undervisningsministeriet anvender, er profilmodellen, der har en tidshorisont på 25 år. Det betyder, at profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en 10

11 ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år (under forudsætning af en række forhold). Det er denne metode, som anvendes i forhold til 95 procent målsætningen. Nedenstående figur 7 beror også på tal fra Undervisningsministeriets profilmodel som beskrevet i afsnittet om 95 procent målsætningen. Her er tidshorisonten dog seks år. Figur 7: Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år. 80,0% 79,6% 79,0% 78,5% 78,9% 78,8% 78,0% 77,8% 77,0% 76,4% 77,0% 77,2% 77,2% 77,2% 76,8% 76,0% 75,2% 75,0% 74,0% 73,0% Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Årgang 2016 Frederiksberg Hele landet Kilde: Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 fra Undervisningsministeriet (december 2017), egne beregninger. Note: Hos Undervisningsministeriet opdateres de historiske tal løbende. I figur 7 er det kun Årgang 2016 der er opdateret. Tidligere års værdi er fastholdt uændret. Figur 7 viser, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af seks år efter grundskolens afgangseksamen. Det er den samme model som benyttes i figur 6. Her ligger Frederiksberg dog en smule over landsgennemsnittet, til forskel fra figur 6, når man kigger på årgang Med en forskel på 0,1 procent point er der igen tale om meget små forskelle. Tabel 7: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Procent Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Frederiksberg 82,9 pct. 82,3 pct. 85,2 pct. Hele landet 86,9 pct. 87,1 pct. 88,1 pct. Kilde: Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 fra Undervisningsministeriet (december 2017), egne beregninger 11

12 Overstående tabel 7 viser, hvor mange af de unge i Frederiksberg Kommune, der er i gang med en uddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Her er tallet for årgang 2015 på 85,2 procent, det er godt 3 procentpoint under landsgennemsnittet. Men samtidig en forbedring i forhold til årgang 2014 i Frederiksberg. Tallet er også højere end tallet i overstående figur 7, som viser andelen af de unge, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse seks år efter grundskolen 76,8 for årgang Det kan indikere, at der er en del unge, som forventes at frafalde deres uddannelse. Figur 8: 9. klasse elevers uddannelsessøgning 2017 på kommuneskoler i Frederiksberg Kommune 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2% 2% 2% 1% 2% 3% 3% 3% 3% 1% 51% 50% 54% 44% 45% 41% 50% 52% 46% 44% Andet Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser 10. klasse Kilde: Udskolingsnotat 2017 Af overstående figur 8 fremgår det, at 44 procent af 9. klasse eleverne søger ind på 10. klasse. Figuren viser også, at 52 procent vælger en gymnasial uddannelse, mens kun 1 procent vælger at forsætte på en erhvervsuddannelse. Figur 9: 10. klasse elevers uddannelsessøgning 2017 på kommuneskoler i Frederiksberg Kommune 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% 8% 19% Kilde: Udskolingsnotat % 19% 69% 73% 77% 4% 3% 5% 26% 17% Overstående figur 9 viser, at størstedelen af 10. klasse eleverne - 77 procent - vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse, mens 17 procent vælger en erhvervsuddannelse. Samlet set vælger 8,5 procent af dem der søger ungdomsuddannelse i 2017 en erhvervsuddannelse, det tilsvarende tal i 2016 var på 14,3 procent. Hvis man ser på alle de 71% 77% Andet Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser 12

13 uddannelsesvalg, der foretages i 2017 (ungdomsuddannelse og 10. klasse), så vælger 5,9 procent en erhvervsuddannelse. I 2016 var dette tal 9,5 procent. Herved er der stadig et stykke vej til at realisere målsætningen om, at mindst 25 procent af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. Nye målsætninger Den 13. oktober 2017 indgik regeringen en politisk aftale om en reform af det forberedende område. I denne indgår at ovenstående 95 procent målsætning bortfalder, og at der indføres en ny national uddannelsespolitisk målsætning fra Det betyder, at: i 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt. 95 procent målsætningen måler forventet uddannelsesstatus 25 år efter grundskolen, mens de nye mål tydeliggør en ambition om at unge skal gennemføre ungdomsuddannelserne, mens de er unge. De nye mål er indarbejde i den seneste udgave af Unge godt på vej som blev behandlet på møde i arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget den 30. april 2018 under punkt 31. De nye mål vil blive indarbejdet i Ungeopfølgningen fra Fokuselever og frafaldstruede unge I det følgende sættes der fokus på, hvordan fokuselever og frafaldstruede unge i Frederiksberg Kommune klarer sig. Formålet er at give et mere nuanceret billede af ungegruppen. Det er interessant at følge fokuseleverne og de frafaldstruede, da det især er disse unge, der er i risiko i forhold til ikke at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed i større risiko for ikke at blive selvforsørgende. Andelen af fokuselever ud af det samlede elevtal har gennem flere år ligget på cirka procent på skolerne på Frederiksberg. Dog er der flere af de unge, som løbende fraflytter Frederiksberg Kommune. Derfor er tendensen, at antallet af fokuselever, der følges op på i ungeopfølgningen i de enkelte årgange er aftagende. I det følgende følges der op på årgangene af fokuselever fra 2011 til Der følges op på, hvor mange af fokuseleverne, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse tre år efter afsluttet grundskole jf. tabel 8. Der følges derudover op på hvor mange af fokuseleverne, der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse, jf. tabel 9. 13

14 Tabel 8: Andelen af fokuselever, der har gennemført eller er i gang med, en ungdomsuddannelse 3-6 år efter endt grundskole 3 år efter 3,5 år efter 4 år efter 4,5 år efter 5 år efter 5,5 år efter 6 år efter Årgang procent 59 procent Årgang 2013 Ikke opgjort 56 procent 60 procent 57 procent Årgang procent 59 procent 55 procent Ikke opgjort 47 procent 43 procent Årgang procent 60 procent 61 procent 63 procent 65 procent Ikke opgjort 60 procent Kilde: Ungecenteret, seneste opgørelse april Bemærkning: Det er kun fokuselever der stadig bor i Frederiksberg Kommune, som der følges op på. Tabel 8 viser, at 67 procent af årgang 2011, 61 procent af årgang 2012, 65 procent af årgang 2014 fokuselever er i gang med eller har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse 3 år efter endt grundskole. Det skal bemærkes, at der er en forholdsvis stor andel af fokuseleverne, der er i gang med forberedende, udviklende eller midlertidige uddannelsesaktiviteter. Disse aktiviteter tæller ikke med som en ungdomsuddannelse, omend de kan forventes at føre til at eleverne efterfølgende påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Andelen der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse bliver lavere for alle årgangene, jo flere år der går efter endt grundskole. Det er ikke muligt at tolke direkte på udviklingen, da det til enhver tid kun er Frederiksbergborgere der følges op på, hvorfor det ikke er sikkert at det er de samme borgere der indgår i de forskellige opgørelsesår. Men udviklingen indikerer, at fokuseleverne enten flytter fra Frederiksberg Kommune når/hvis de får en ungdomsuddannelses, og at de svageste unge bliver tilbage, eller at de unge efter nogle år på ungdomsuddannelserne opgiver at få en ungdomsuddannelse. Fokuselevanalysen, som indgik som en del af Ungeopfølgning november 2017 og blev behandlet som punkt 75 den 27. november 2017, indikere at sidstnævnte er tilfældet. Tabel 9: Andelen af fokuselever, der har modtaget offentlig forsørgelse efter at de er fyldt 18 år - fordelt på antal år efter afgangseksamen. 3 år efter 3,5 år efter 4 år efter 4,5 år efter 5 år efter 5,5 år efter 6 år efter Årgang procent 33 procent Årgang procent 34 procent 52 procent 55 procent Årgang procent 36 procent 45 procent 43 procent 50 procent 53 procent Årgang procent - 47 procent 41 procent 55 procent Kilde: Ungecenteret, Fasit, egne beregninger, seneste opgørelse april 2018 Tabel 9 viser andelen af fokuselever, der har modtaget offentlig forsørgelse efter de er fyldt 18 år fra 3 til 6 år efter endt afgangseksamen. Tabellen kan give en indikation af, hvordan de forebyggende initiativer målrettet fokuselever i grundskolen virker og en indikation af, om det er lykkes at få fokuseleverne videre i enten uddannelse eller beskæftigelse. Målingerne efter 3 og 3,5 år viser at en lavere andel unge modtagere forsørgelsesydelse. Fra 50 procent for elever der afsluttede i 2011 til 28 procent for elever der afsluttede i Men resultaterne er ikke entydige 4 år efter endt grundskole er årgang 2013 på 52 procent, mens år 2011 er på 47 procent. Det er 14

15 ikke et klart hvorfor billedet skifter 4 år efter afgangseksamen, men en del af de unge modtager a- dagpenge, hvilket betyder at de enten har optjent retten via arbejde eller uddannelse. Der er i forbindelse med budget af to omgange bevilliget midler til ansættelse af en fastholdelseskonsulent, således at der i dag er to fastholdelseskonsulenter Siden den første fastholdelseskonsulenten startede i 2015 og til april 2018 har 141 unge haft et forløb hos en af fastholdelseskonsulenterne. Herudover har fastholdelseskonsulenterne forsøgt at få kontakt med 24 unge uden resultat. Fastholdelseskonsulenterne har også til opgave at hjælpe de unge i ungecenteret med ad-hoc opgaver så som boligsøgning og hjælp til tilmelding til uddannelse, uden at de unge kommer i egentlige forløb. Tabel 10: Antal unge der har været tilknyttet en fastholdelseskonsulent. Status april Igangværende forløb Afsluttede forløb I alt Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret. Fakta om Fokuselever Ifølge lovgivningen skal vejledningen målrettes de unge, som uden en særlig vejledningsindsats er i risiko for ikke at kunne starte på eller gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af faglige, sociale eller personlige udfordringer. Disse elever går under betegnelsen fokuselever. En særlig vejledningsindsats skal iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde, misbrug af rusmidler, isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige eller sociale forhold. Elever med et særligt vejledningsbehov på Frederiksberg har typisk flere udfordringer på samme tid. Eksempelvis kan oplevelsen af svigt i opvæksten påvirke elevernes selvopfattelse og evne til at indgå i positive relationer til andre. Eleverne har ofte øget fravær og vanskeligheder ved at følge med i skolen. Det vurderes i 2017 af Ungdommens uddannelsesvejledning, at cirka 13 procent af eleverne med særligt vejledningsbehov har en diagnose såsom Asperger, Tourettes eller ADHD. Herudover kan fokuselever være udfordret af f.eks. dysleksi, epilepsi eller fysisk handicap. Fra vejlederside opleves det endvidere, at angstproblematikker blandt unge i udskolingen i stigende grad er årsag til fravær. Fokuselever identificeres allerede i 7. klasse, hvorved det er muligt at iværksætte forebyggende foranstaltninger på et tidligt tidspunkt. Vurderingen tager afsæt i, hvorvidt skolerne og grundskolevejlederne vurderer, at de pågældende elever er i risiko for ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af sociale, personlige eller faglige udfordringer. Der arbejdes igennem hele udskolingen på at gøre eleverne uddannelsesparate, hvilket foregår i et tæt samarbejde mellem skolen og vejlederne. Hvorvidt eleverne vurderes til at være endeligt uddannelsesparate eller ej, er en vurdering, der foretages i januar måned i både 9. eller 10. klasse, i forhold til at vurdere om eleven vil kunne gennemføre den konkrete ungdomsuddannelse, som eleven har søgt ind på. Antal