Forebyggelsesrådets forslag til budget

Transkript

1 Forebyggelsesrådet for ældrebefolkningen Forebyggelsesrådets forslag til budget Forebyggelsesrådet for ældrebefolkningen fremsendte til Byrådets april-budget seminar generelle synspunkter på de kommende års budgetudvikling vedr. forebyggelse på ældreområdet. Forebyggelsesrådet konkretiserer med denne skrivelse budgetforslag for de kommende år Oversigt: Forebyggelsesrådet: Sekretariat + basal drift kr. Gigthandlingsplan, politisk godkendt, videreført til især drift af kurser, værdighedspulje kr. Medlemskab af Sund By netværket, kr. Udviklingsplan hen imod kvalitetsstandard efter Sundhedsstyrelsens anbefaling for forebyggelse ved kronisk sygdom, værdighedspulje kr. Den 4. juli 2017 I det følgende anføres nogle kortere supplerende bemærkninger og der suppleres med visse bilag, der belyser budgetønskerne. Fortsættelse af Forebyggelsesrådet for Ældrebefolkningen Bevilling til Forebyggelsesrådets fortsættelse med ønske om en let øget bevilling på kr således, at der afsættes kr ,00 - hvoraf de kr ,00 som hidtil er afsat til sekretariatsbetjening. Forebyggelsesrådet rådgiver Byrådet i spørgsmål om forebyggelse. Forebyggelsesrådets arbejdsområde omfatter både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Forebyggelsesrådet skal ud fra den regionale sundhedsprofil for Fredensborg Kommune, befolkningsprognoser og kommunens Sundheds-, Ældre- og Handicappolitikker: o fremkomme med forslag til Byrådet om forebyggelsesindsatser o bidrage til at øge borgernes kendskab til den kommunale forebyggelsesindsats o stille forslag om puljeansøgninger til forebyggende forsøgsvirksomhed o Forebyggelsesrådet indstiller og refererer til Byrådets Social- og Seniorudvalg, der mindst én gang årligt orienteres om rådets arbejde. Rådet arbejder gennem møder, oplæg og arrangerer mindst én gang hvert andet år temamøder for Byrådet. Videreføre politisk vedtaget gigthandlingsplan Videreføre gigthandlingsplanen med særligt fokus på GLA:D træning til de 65+ årige med en bevilling på kr ,00. Træning efter GLA:D konceptet har kørt som projekt i 2017 i Træning og Rehabilitering via værdighedspuljemidler. Medlemskab af Sund By Netværket Indmeldelse i Sund By netværket. Bevilling til årligt kontingent for en kommune fra til indbyggere: kr ,00. Sund By Netværket blev grundlagt i 1991 og har i dag 56 kommuner som medlemmer. Netværket understøtter det danske folkesundhedsarbejde ved at skabe synergi i samarbejdet mellem kommuner, regioner, nationale aktører og WHO. Netværket har både med borgerrettet og patientrettet forebyggelse at gøre og er et anliggende, der vedrører alle aldersgrupper. Udviklingsplan for kvalitetsstandard for forebyggelse ved kronisk sygdom Forekomsten af kronisk sygdom i ældrebefolkningen er meget høj. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger til kommunerne om den såkaldte afklarende samtale i kommunen ønskes udviklet hen imod en kommunal kvalitetsstandard. En trinvis udviklings- og forsøgsudvikling er ønskelig (se bilag) Finn Kamper-Jørgensen Formand for Forebyggelsesrådet Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

2 Bilag 1 Forebyggelsesrådets kommentar til kommunens forestående budgetseminar april 2017: Forebyggelsesrådet for Ældrebefolkningen foreslår, at forebyggelsesopgaven på ældreområdet prioriteres i de kommende års budgetter Man skelner mellem befolkningsrettet forebyggelse: hold raske mennesker raske og patientrettet forebyggelse: Sørg for at sygdom ikke ødelægger dagliglivet og livskvaliteten ved relevant indsats. Forebyggelsesrådet minder om, at helbredsforholdene hos ældre er således, at 75 % af ældrebefolkningen har kronisk sygdom, omkring hver 5. ældre lever dagligdagen med tre eller flere kroniske sygdomme eksempelvis diabetes, hjertesygdom, lungesygdom, gigt, kræft. Patientrettet forebyggelse spiller en stor rolle for ældre. Vi ser i Forebyggelsesrådet de budgetmæssige muligheder blandt andet således: 1. Der tilføres årligt ca. 7,4 mio. kr. fra Statens såkaldte Værdighedspulje til Fredensborg kommune. Der er ikke taget stilling rent politisk, prioriteringsmæssigt til anvendelsen fra 2018 og fremefter 2. Efter lovændring om kommunal medfinansiering af sygehusvæsenet vil prisen for kommunen for at indlægge et ældre menneske på sygehuset blive fordoblet. Formålet er at stimulere udbygningen af det nære sundhedsvæsen. At forebygge overflødige sygehusindlæggelser ved en bedre kommunal indsats kan derfor være budgetmæssigt vigtigt. Patientrettet forebyggelse bidrager til dette 3. Statslige politiske initiativer tilfører fremover kommunen budgetter. F.eks. vedr. Den ældre medicinske patient. Formentlig også, når Regeringen, KL og Regionsrådsforeningen indgår aftale snart om udbygning af det nære sundhedsvæsen. Finn Kamper-Jørgensen Formand Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

3 Bilag 2 Udkast til en flerårig udvikling, startende i 2017, baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til kommunerne: Anbefalinger for Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom 1

4 Udkast til kvalitetsstandard- skal udvikles igennem flere år startende med ældrebefolkningen Hvad er formålet med ydelsen Hvem kan modtage ydelsen Forsøgsperiode (skal afklares politisk) Hvad forstås ved kronisk sygdom Hvad er målet Målgruppe Formålet er, 1. at borgere med kronisk sygdom gennem en individuel samtale kan få oplysning om kommunale tilbud til mestring af sin sygdom og om patientrettet forebyggelse 2. kan få udarbejdet en individuel plan for kommunal indsats relateret til sygdomsmestring og patientrettet forebyggelse Alle borgere med verificeret kronisk sygdom, jf. dog nedenfor vedr. forsøgsperiode. I en nærmere politisk fastsat forsøgsperiode kan tilbuddet indsnævres til særligt prioriterede grupper og inden for en afgrænset økonomisk rammesum Kronisk sygdom er lægefagligt afgrænsede diagnoser, der erfaringsmæssigt har langvarig påvirkning af det enkelte menneskes funktionsevne og livskvalitet Eksempelvist: Kræft, KOL, Diabetes, Demens, Artrose, Sclerose, Asthma, Hjertekrampe Målet er, at borgere med kronisk sygdom erhverver sygdomsindsigt, får motivation til og erhverver færdigheder til i dagliglivet at mestre deres sygdom, således at der kan opnås et godt liv trods sygdom I forsøgsperioden især borgere med kronisk sygdom, der ikke allerede er deltagere i genoptræning eller patientrettet kursusvirksomhed ved fx forløbsprogrammer for kræft, KOL, Diabetes. Efter forsøgsperiodens afslutning antageligt alle med kronisk sygdom Hvordan bliver man visiteret? Hvordan kommer man i gang? - Man kan henvende sig selv som borger til visitationen - Der kan være foretaget en sundhedsfaglig henvisning fra fx - egen læge - fra sygehuset 2

5 - fra hjemmesygeplejerske på opfølgende besøg efter udskrivning fra sygehus - fra forebyggende hjemmebesøger til ældre - fra sundhedsplejerske Hvilke servicemål er der Senest 1 måned efter borgerhenvendelsen eller henvisningen fra sundhedsfaglig person skal borgeren have mulighed for at aftale tid til den afklarende samtale og individuel plan I tilfælde af en akut fase i nykonstateret kronisk sygdom skal tidsaftalen være indgået senest 2 uger efter henvendelse/henvisning Hvilke ydelser kan indgå Hvilke krav er der til den kommunale medarbejder Relationer til andre ydelser Er der brugerbetaling? Lovgrundlag Kontakt til visitationen? Hvor kan der klages? - Samtale med sundhedsfaglig person, der kan oplyse og rådgive borgeren om, hvilke tilbud der findes i kommunen, i frivillige organisationer og netværk og andre indsatser relateret til sygdomsmestring - Udarbejdelse af individuel plan for deltagelse i træning, kurser vedr. sygdomsmestring mv Den sundhedsfaglige person skal have et bredt kendskab til relevante tilbud og have en solid faglig baggrund fra patientorienterede samtaler Borgerens deltagelse i trænings- og genoptræningsforløb, - forebyggende hjemmebesøg til ældrebefolkningen, - deltagelse i kurser vedr sygdomsmestring som led i forløbsprogrammer, - sundhedsplejerskens hjemmebesøg til børnefamilien mv kan muligvis erstatte den afklarende samtale og individuel plan men der er ikke erfaring for, hvorvidt dette eventuelt kan være tilfældet. Det bør afklares i en forsøgsperiode Ingen brugerbetaling Såvel en række paragraffer i Sundhedsloven som i Serviceloven, jf andre kvalitetsstandarder for 2017 med specifikke paragrafhenvisninger Relevant kontaktadresse mv anføres Relevant kontaktadresse mv anføres 3

6 Bilag 3 Kronisk sygdom hos ældre og forebyggelse basis for trinvis udvikling af Sundhedsstyrelsens anbefaling til kommunerne fokus: afklarende samtale Figuren illustrerer en række af de muligheder for information og henvisning, der gennem en trinvis udviklingsplan kan afprøves Udvikling og forsøg vedr. kronisk sygdom hos ældre Fokus på information til ældrebefolkningen om kommunale tilbud og visitation til den såkaldte afklarende samtale i kommunen ved kronisk sygdom Formål: - At ældrebefolkningen i kommunen kender til muligheden for at få gennemført en såkaldt afklarendesamtale, om hvad der fra kommunal side kan gøres for at få et godt liv trods kronisk sygdom herunder information om kommunale kurser og forløbsprogrammer for sygdom - At der gennem forsøgs- og udviklingsvirksomhed udvikles en praksis, hvor relevante parter henviser og visiterer til den afklarende samtale 1

7 Bilag 3 Informationsstrategien kan være generel eller selektiv Den generelle informationsstrategi omfatter bl.a. - digitalt nyhedsbrev til ældre - indgår i pensionist pjecen fra kommunen - omtales på kommunens hjemmeside - særlig kort pjece, der findes i almen praksis, udleveres af sundhedsprofessionelle i kommunen mv - periodisk kort omtale i kommunens annoncering i lokalaviser Forsøgs- og udviklingsindsatsen kan omfatte tidsafgrænsede og fokus-afgrænsede forsøg med information og visitation til den afklarende samtale Eksempler der skal følges op med evaluering: - det aftales med almen lægepraksis, at der for enkelte kroniske diagnoser i en afgrænset periode formidles viden i almen praksis om muligheden for den kommunale afklarende samtale samt at det gøres let for lægen at henvise til det kommunale tilbud - i en afgrænset periode informerer alle hjemmesygeplejersker ved opfølgende besøg efter sygehusudskrivelse af ældre borgere om muligheden for den afklarende samtale og bistår evt. ved interesse fra den ældres side med at formidle ønsket til relevant instans - blandt forebyggende hjemmebesøgere udspørges om den ældre har en kronisk sygdom og der gøres opmærksom på muligheden for afklarende samtale og bistås med eventuel henvisning - det aftales med én eller flere afdelinger ved Nordsjællands Hospital, Hillerød at den ældre ved udskrivning ved kronisk sygdom informeres om forløbsprogrammer og om kommunal afklarende samtale (kræver lille ITmodul lagt ind i IT-systemet med kriteriet: Fredensborg, ældre evt. CPR-baseret) - det indbygges i Sundhedsplatformens IT-melding til kommunen, at der er tale om en kronisk sygdom, hvorefter visitator i kommunen forsøgsvist på afgrænsede områder kan informere den ældre direkte om muligheder 2