Idékatalog til VÆKST OG BESKÆFTIGELSE I DET BLÅ DANMARK GENNEM UDDANNELSE OG FORSKNING AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idékatalog til VÆKST OG BESKÆFTIGELSE I DET BLÅ DANMARK GENNEM UDDANNELSE OG FORSKNING AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER"

Transkript

1 Idékatalog til Søfartsstyrelsen VÆKST OG BESKÆFTIGELSE I DET BLÅ DANMARK GENNEM UDDANNELSE OG FORSKNING AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

2 Indhold Indledning 3 IDÉKATALOGETS OMFANG 3 ATV - AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER 4 DET BLÅ DANMARK SET FRA OVEN 5 GLOBALE UDFORDRINGER MED DANSKE TEKNOLOGISKE LØSNINGER 5 POLITISK MEDVIND 5 SAMARBEJDE MED SYDKOREA 5 FORSKNINGSPOLITISK POSITIONERING 6 FLOT HISTORIE 7 KLYNGESAMARBEJDE 8 OPERATIONELLE KONKURRENTER SOM STRATEGISKE PARTNERE 9 SAMARBEJDE I LEVERANDØRKÆDEN 9 ERHVERVETS R&D-BUDGET 9 IDÉER TIL UDDANNELSES- OG FORSKNINGSVÆRDIKÆDE 10 SYNLIGHED OG TILTRÆKNING AF STUDERENDE 10 UNDERVISNINGSMATERIALE 10 MARITIMT GYMNASIEFAG 10 AMBASSADØRORDNING 10 ERHVERVSPRAKTIK 10 STUDIEJOB 11 ATTRAKTIVE UDDANNELSESFORLØB 12 TEKNISKE OG NATURVIDENSKABELIGE MARITIME UDDANNELSER 12 IKKE-MARITIME UDDANNELSER MED MARITIME RELATIONER 13 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 13 MASKINMESTRE OG NAVIGATØRER 13 SAMFUNDSFAGLIGE UDDANNELSER 13 NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE UDDANNELSER 14 TALENTPROGRAMMER OG FORSKERSKOLER 14 TALENTPROGRAM: NOVO NORDISK R&D STAR PROGRAM 14 FORSKERSKOLE: LIFEPHARM 14 FORSKERSKOLE: DRUG RESEARCH ACADEMY 14 MARITIMT FORSKNINGSSAMARBEJDE 15 NETVÆRKSMODEL 16 NATIONALT FORSKNINGSCENTER 16 EKSEMPLER PÅ FORSKNINGSCENTRE 16 INSTRUMENTER TIL ETABLERING AF ET FORSKNINGSCENTER 17 DEN DANSKE MARITIME FOND 17 DELTAGERE I PROCESSEN 18 ATV ARBEJDSGRUPPE 18 INTERVIEW OG SPARRING 18 ÅBENT MØDE DEN 21. MAJ 2012 HOS IDA 18 Design og produktion: Westring + Welling A/S ATV sekretariat: Konsulent Esben Fiedler Røge Copyright 2012 ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber Redaktionen afsluttet 25. juni 2012 ISBN:

3 Indledning Idékatalogets omfang ATV har fået til opgave af Søfartsstyrelsen at varetage en politisk neutral og fagligt funderet afdækning og konkretisering af, hvordan Det Blå Danmarks konkurrenceevne kan fremmes gennem en stærkere værdikæde mellem uddannelse, forskning, erhverv og myndigheder. Dette skal ske med afsæt i ATV s netværk og brede kompetencer indenfor især naturvidenskab og teknologi. Udgangspunktet har dog været, at de traditionelle maritime discipliner indenfor naturvidenskab og teknologi ikke kan stå alene, men i højere grad skal kobles med andre relevante fagområder fra især samfundsfagene. I forhold til de tekniske maritime uddannelser på Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tager idékataloget udgangspunkt i SDU s og DTU s nuværende arbejde for henholdsvis at oprette en ny maritim kandidatuddannelse og for at opdatere forløbene på de nuværende maritime ingeniøruddannelser. Dette arbejdet ligger i direkte forlængelse af ATV s rapport Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse af 28. november Til idékataloget har ATV især hentet inspiration fra den maritime industri i Norge, fra den farmaceutiske industri i Danmark samt fra brede dele af det danske statslige forsknings- og innovationsrådgivende og -bevilgende system. Udarbejdelsen af idékataloget skal ikke blot ses som inspirationskilde til Søfartsstyrelsen, men også som en del af en række aktiviteter, som i løbet af de seneste 5 7 år har søgt at påvirke og facilitere et tættere samarbejde mellem uddannelse, forskning, erhverv og myndigheder. Her kan blandt andet nævnes: Søfartspolitisk Vækststrategi, kompetencer og vækst fra 2003, udarbejdet af Søfartsstyrelsen. Danmark som Europas Førende Søfartsnation fra 2006, udarbejdet af Søfartsstyrelsen. Dansk Center for Maritim Teknologi fra 2006, finansieret af Den Danske Maritime Fond. Forsknings-, Udviklings- og Innovationsplatform for Det Blå Danmark fra 2007, udarbejdet af Søfartsstyrelsen. Green Ship of the Future fra 2008, etableret af en række erhvervsvirksomheder og Søfartsstyrelsen. Danmarks Rederiforenings Klimacharter fra

4 Partnerskabet for Renere Skibsfart fra 2008, etableret af Danmarks Rederiforening og Miljøstyrelsen. Partnerskabet for Klimaansvar fra 2009, under ledelse af Søfartsstyrelsen. Danske Maritimes innovationskonsortium om service- og produktudvikling i den maritime industri PROTEUS fra En Samlet Maritim Strategi, Regeringen juli Danske Maritimes retrofitting projekt fra Innovation in the Maritime Industry 2011 af ATV og Skibsteknisk Selskab. Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse 2011 af ATV og Den Danske Maritime Fond. Danmarks Maritime Klynge 2012, under EMUC. ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber Akademiets primære formål er at styrke båndene mellem erhvervsliv og uddannelses- og forskningsinstitutioner og dermed at arbejde for værdiskabelse og velfærd i Danmark. Akademiet er en selvejende og neutral institution uden politiske og økonomiske interesser, dvs. at ATV arbejder non-profit. Akademiets medlemmer arbejder frivilligt under forudsætning af, at arbejdets primære formål er at styrke den tekniske videnskab samt båndene mellem erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner og derved at øge værdiskabelsen og velfærden i Danmark. Fra sag til sag søger ATV at identificere og samarbejde med de relevante og mest indflydelsesrige aktører om de mest værdiskabende løsninger. Sammen med disse øvrige aktiviteter kan udarbejdelsen af idékataloget opfattes som en engagerende form for erhvervspolitik med en stærk og direkte effekt på mikroniveau, da den i høj grad drives og udvikles af de samme erhvervsledere og forskere, som sidder med det endelige og reelle implementeringsansvar. Aktiviteterne skaber desuden et solidt grundlag for fagligt baseret og implementerbar politisk beslutningstagen. 4

5 Det Blå Danmark set fra oven Globale udfordringer med danske teknologiske løsninger De stigende oliepriser, den globale konkurrence, den øgede fokus på Corporate Social Responsibility (CSR) samt den fortsat skærpede internationale regulering inden for miljø, klima, sundhed og sikkerhed skaber løbende behov for forskning i og udvikling af nye højt avancerede produkter, tjenester og processer. Disse nye globale udfordringer skal ses som enestående muligheder for Det Blå Danmark for at skabe nye forretningsområder og øgede konkurrencefordele inden for et område, hvor dansk viden, teknologi, innovation og kreativitet kan opveje de høje danske lønninger. Politisk medvind Det Blå Danmark har gennem de senere år gradvist fået større og større politisk opmærksomhed som leverandør af vækst og beskæftigelse. Desuden har Danmark og Sydkorea netop indgået en række nye samarbejdsaftaler, hvoraf tre har direkte relevans for Det Blå Danmark. Det Blå Danmark rider således på en bølge af politik interesse, som gerne skal følges op af nye værdiskabende initiativer, som beviser, at politisk fokus på Det Blå Danmark betaler sig. Samarbejde med Sydkorea Gennem Erhvervs- og Vækstministeriet har Dan- 5

6 mark indgået to aftaler med Sydkorea, som relaterer sig direkte til Det Blå Danmark. Nemlig en aftale om grøn skibsteknologi og en aftale om kvalitetsskibsfart. I forhold til den første aftale skal der nedsættes en bilateral arbejdsgruppe, hvilket må ses som en oplagt mulighed for Det Blå Danmark til at engagere sig i og bidrage til et tættere samarbejde med skibsbyggernationen Sydkorea. Samarbejdet om grøn skibsteknologi skal især styrke forholdet til videnskab, teknologi, innovation, udvikling samt udveksling af studerende, specialister og forskere. Arbejdet vil hovedsagligt koncentrere sig om fremme af energieffektivitet samt klima- og miljøvenlige teknologier mellem den danske shippingindustri og den koreanske skibsbygning. Vidensdelingen kan foregå gennem symposier, forsknings- og udviklingsprojekter samt industrisamarbejder. Aftalen om kvalitetsskibsfart har udgangspunkt i en række skibsfartspolitiske emner. Gennem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser er der blevet lavet en bred forsknings- og uddannelsesaftale om mere udveksling mellem forskere, studerende og fælles forskningsprojekter med Sydkorea. Det Blå Danmark og især universiteterne kunne gribe denne mulighed og tilbyde at tage en ledende rolle i implementeringen af et sådant samarbejde. Forskningspolitisk positionering Det Blå Danmark har historisk, modsat andre højteknologiske brancher, ikke været så proaktivt i 6

7 med de øvrige europæiske maritime industrier bidrage til, at programmet får en grundig beskrivelse af potentialet for maritim forskning. Dette kunne f.eks. gøres gennem samarbejdet i den europæiske Waterborne Technology Platform. forhold til forskningspolitisk positionering. Et mere markant og langsigtet forskningspolitisk forarbejde på et tidligt tidspunkt vil som udgangspunkt øge en maritim forskningsansøgnings forudsætninger for at blive imødekommet. En mulighed for øget forskningspolitisk positionering er FORSK2015 og FORSK2020 rapporterne, hvorfra forskningspolitiske prioriteringer har deres udgangspunkt. I den seneste rapport, FORSK2015, var potentialet i maritim forskning kun meget svagt beskrevet. Dette er dog langt bedre beskrevet i det netop offentliggjorte FORSK2020, som også har en mere konkret erhvervsmæssig tilgang mod FORSK2015 s mere generiske tilgang. FORSK2020 blev offentliggjort den 3. juli 2012 af Styrelsen for Forskning og Innovation. I forhold til den internationale forskningspolitiske positionering af Det Blå Danmark har indsatsen hidtil været begrænset, hvilket måske kan ses som en del af forklaringen på Det Blå Danmarks begrænsede andele af forskningsmidlerne under EU s seneste rammeprogram for forskning og innovation, FP7. Afløseren for FP7 hedder Horizon 2020 og løber fra 2014 til 2020 med et samlet budget på 80 milliarder euro. Det Blå Danmark kunne i samarbejde Det Blå Danmark kunne også, gerne i samarbejde med Styrelsen for Forskning og Innovation, arbejde for at blive anerkendt af EU som en klynge i verdensklasse. Dette vil i meget høj grad øge sandsynligheden for en bevilling til Det Blå Danmark fra Horizon 2020 på samme måde, som en stærk positionering i FORSK2020 øger sandsynligheden for nationale maritime forskningsbevillinger. Flot historie Det Blå Danmark kunne på tværs af forskellige fagdiscipliner være bedre til at tale hinandens sag. De fleste mennesker ønsker at arbejde inden for et erhverv, der fremstår som en positiv bidragyder til såvel det nationale som det internationale samfund. Dette kan gøres ved at formidle branchens positive og betydningsfulde historie og meritter ved enhver lejlighed. Det Blå Danmark anses som et af dansk erhvervs styrkepositioner og en betydelig potentiel leverandør af vækst og arbejdspladser til gavn for det danske velfærdssamfund. Dette bør altid fremhæves over for især unge og studerende, som ofte har fået det misforståede billede af Det Blå Danmark som en nedadgående industri. Internationalt har den maritime branche gennem de sidste hundrede år fungeret som nervesystemet for den moderne verdens økonomiske boom og velstand, trukket millioner af mennesker fra den tredje verden ud af fattigdom og ind i den globale verdenshandel. Dette bør ligeledes formidles både internt i og eksternt for Det Blå Danmark ved enhver lejlighed. 7

8 Klyngesamarbejde De danske rederier og udstyrsproducenter står for en meget stor andel af Det Blå Danmarks samlede omsætning og valutaindtjening. Alligevel er det vigtigt at tilskrive Det Blå Danmarks styrke hele den samlede klynge. Afgrænsningen af klyngen er en dynamisk og kontinuerlig redefinerende proces, hvor nogle områder forsvinder, mens andre vokser, og nye opstår. I det seneste årti er det især nybygning af skibe, der er svundet ind, mens især rederidrift, offshoreindustrien, avanceret reparation og retrofit vokser blandt andet pga. logistiske fordele ved lokal produktion af svært transporterbare offshoreelementer samt danske højteknologiske konkurrencefordele. Det Blå Danmark er kendetegnet ved at være meget tværdisciplinært, ligesom behovet for fremtidige løsninger i høj grad vurderes at være af tværdisciplinær karakter. I takt med den løbende udvikling mod flere internationale regulativer og mere internationalt segmenterede produktions- og forretningskæder bliver f.eks. samfundsfaglige kompetencer i forhold til jura og kulturforståelse mere og mere afgørende for effektivisering og konkurrencefordele for klyngen. Af virksomhedstyper inkluderer Det Blå Danmark foruden rederierne, offshoreindustrien og udstyrs-producenterne, godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS er), forsknings- og uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder, erhvervsorganisationer, konsulenter, klassifikationsselskaber, samt en række maritime følgeerhverv i verdensklasse. Færøerne og Grønland kunne også spille en større rolle i Det Blå Danmark. Dette særligt i forhold til avanceret fiskeri samt Søværnets territoriale overvågningsarbejde. 8

9 Operationelle konkurrenter som strategiske partnere I lyset af at markedet for tjenester og produkter er globalt, burde Det Blå Danmark så vidt muligt undgå at konkurrere indbyrdes i alle led af værdikæden. Sigtet hermed er at udbygge det brede solide grundfundament for den stærke klynge ved at samarbejde om et højt nationalt kompetenceniveau, politisk opmærksomhed, grundlagsskabende forskning osv. Herved kommer dagligdagens konkurrenter i højere grad til at se hinanden som strategiske partnere, som er med til at skabe grundlaget for deres fremtidige konkurrenceevne. men indirekte gennem adfærdsstyrende skatter og afgifter, som i høj grad kanaliseres tilbage til fødevareindustriens sektorforskning. Internt i fødevareerhvervet foregår der kun lidt forskning. Det maritime erhverv afgør naturligvis selv, hvor meget det ønsker at afsætte til forskning, udvikling og engagement i uddannelserne. Men hvis Det Blå Danmark ønsker at blive mere forskningsintensivt, er det kun erhvervet, som kan initiere en sådan omstilling. Myndigheder, universiteter og offentlige bevillinger følger i høj grad den dagsorden, som erhvervet lægger. Samarbejde i leverandørkæden På samme måde er det vigtigt, at købere og leverandører af innovation betragter hinanden som samarbejdspartnere og som en del af samme værdikæde. Når en SMV-leverandør står med et færdigudviklet produkt klar til salg, står virksomheden i en svær forhandlingssituation især hvis kundekredsen til produktet består af få købere. Presses de små underleverandører for hårdt, ødelægges det langsigtede økosystem af SMV-innovation i Det Blå Danmark. Et godt eksempel på samarbejde i leverandørkæder er inddragelsen af danske underleverandører i ordren på 20 Triple-E containerskibe fra Sydkorea. Erhvervets R&D-budget Erhvervets forskningsbudget og engagement i uddannelserne er selvsagt af afgørende betydning for, hvor forskningsintensiv Det Blå Danmark er og bliver. Der er en stor forskel på, hvor meget de forskellige maritime virksomheder afsætter til forskning, men overordnet set er andelen meget lille. Specielt hvis man sammenligner med f.eks. farmaindustrien, som afsætter omkring 5-10 % af sin omsætning til forskning og udvikling. Sammenligner man med fødevareindustrien, afsætter denne også langt større midler til forskning og udvikling end Det Blå Danmark. Her afsættes midlerne dog ikke direkte, 1 9

10 Idéer til uddannelses- og FORSKNINGSVÆRDIKÆDE Synlighed og tiltrækning af studerende Det Blå Danmark har behov for at være mere synligt i grundskolen, på gymnasierne og på de samfundsfaglige, naturvidenskabelige og tekniske videregående uddannelser. Dette især for at tiltrække flere studerende til de maritime uddannelser samt for at give de ikke-maritime uddannelser et mere maritimt islæt. Hertil kan der hentes inspiration fra den maritime industri i Norge og USA samt fra den farmaceutiske industri i Danmark. Undervisningsmateriale Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU) og Samarbeidsforum Marin har i fællesskab udarbejdet en flot og farverig lærebog Havromsteknologi - Et hav av muligheter af Leif Lundby. Bogen introducerer læseren til det marine område ved at knytte traditionelt gymnasialt pensum fra særligt kemi, matematik og fysik til maritime problemstillinger. Det Blå Danmark kunne sætte sig for at udarbejde lignende undervisningsmateriale. Maritimt gymnasiefag På samme måde som den farmaceutiske industri i Danmark har opnået synlighed på gymnasierne gennem et fag om bioteknologi, kunne Det Blå Danmark arbejde for at få indført et fag om maritim teknologi. I Danmark findes dog allerede en HF Søfart, som kan læses syv forskellige steder i landet. Denne HF-uddannelse kunne måske engageres til at inspirere andre gymnasieuddannelser til at lave maritime projekter i deres nuværende fag. I Norge findes der allerede et maritimt gymnasiefag. Ambassadørordning Novo Nordisk og Novozymes uddeler hvert år 44 stipendiater à kroner til de mest talentfulde kandidatstuderende fra relevante tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Stipendiaterne engageres i forskellige faglige og sociale arrangementer, hvor modtagerne inviteres til hovedsædet i Bagsværd. Her modtager stipendiaterne blandt andet et formidlingskursus og får desuden lov til at præsentere deres specialeprojekter og konkurrere om at lave de bedste præsentationer. Stipendiaterne får desuden tilbudt at blive tilknyttet Dansk Naturvidenskabsformidling som Novo Ambassadører. Her bliver de fuldt lønnet sendt ud på grundskoler og gymnasier, hvor de fortæller om deres specialeprojekter med henblik på at øge interessen for en uddannelse, som sigter mod en efterfølgende karriere hos Novo Nordisk og Novozymes. Ordningen kan i høj grad kopieres, men vil dog have den ekstra udfordring, at Det Blå Danmark sammenlignet med den farmaceutiske industri består af flere, mindre virksomheder, hvilket vil medføre et større koordinerings- og inkluderingsarbejde. Det Blå Danmark kunne således etablere en lignende ordning, som foruden erhvervet selv også involverer universiteter og myndigheder. Ordningen ville være oplagt at placere i relation til f.eks. World Careers og Søfartens Fremme, hvor man giver maritime vejlederuddannelser til undervisere og desuden har et korps af maritime personer, som stiller op til foredrag på skoler m.v. Erhvervspraktik Praktik i de længerevarende maritime uddannelser har været et gennemgående ønske i brede dele af det maritime erhverv. Især to aspekter har gjort sig gældende. Nemlig, at de studerende bliver mere 10

11 erhvervsparate, og at kvaliteten af de studerendes teoretiske viden højnes, når denne kobles til daglige problemstillinger i erhvervslivet. Det er derfor en relevant udmelding, at regeringen med uddannelsesminister Morten Østergaard i spidsen ønsker, at det som minimum bliver muligt for alle studerende på de længerevarende uddannelser at få merit for op til seks måneders erhvervspraktik i løbet af deres uddannelse. I den sammenhæng er det dog vigtigt at give plads til en vis handlefrihed hos de lokale studienævn, som besidder den faglige indsigt, og som skal sikre den teoretiske kvalitet af de samlede uddannelsesforløb. Desuden kan der være en del praktiske problemstillinger forbundet med blandt andet forsikrings- og arbejdsforhold, især om bord på skibe, som først må løses. For at undgå konflikter med de studerendes studieplan kunne Danmark lade sig inspirere af USA og American Bureau of Shipping (ABS), som ifølge Senior Vice President Peter Tang-Jensen har meget positive erfaringer med praktikanter. Et typisk praktikophold ligger i de studerendes sommer- eller vinterferie og varer blot 1-3 måneder. Alligevel bidrager praktikopholdet for både praktikant og virksomhed med meget værdifulde erfaringer, som ikke kan opnås gennem studier og distanceret vidensudveksling. At ABS tager praktikopholdene yderst seriøst, understreges af, at enhver afdelingsleder, som ønsker at ansætte en praktikant, først skal præsentere og have godkendt et specifikt arbejdsprojekt hos ledelsen. Projektet skal være af erhvervsmæssig relevans for virksomheden og har ofte karakter af databehandling baseret på autentisk indsamlet data fra klienter. Til hver praktikant tilknyttes en specifik ABS-medarbejder. Studiejob En anden og meget interessant måde at opnå den direkte overførelse af viden og erfaringer, som opnås gennem praktikophold, er allerede undervejs i det maritime erhverv i form af en studiejobrotationsordning. Gennem denne ordning tilbydes de studerende over en treårig periode studierelevant fritidsarbejde i tre forskellige maritime virksomheder. Ordningen har endnu ikke en formel forankring, men koordineres af koordinator Magnus Gary (FOR- 11

12 CE Technology) og drives derudover af personligt engagement hos enkeltpersoner fra blandt andet DTU, OSK-ShipTech og Den Danske Maritime Fond. Gennem ordningen vil de studerende opnå en større tilknytning til arbejdsmarkedet undervejs i studiet samt relevant erfaring og et netværk, som stiller dem stærkere, når de efter endt studietid for alvor træder ind på arbejdsmarkedet. Dele af erhvervet har udvist en betydelig interesse for at deltage i ordningen og for at bringe de studerende ind i virksomhederne tidligt. Det afgørende for virksomhederne er således ikke formen for den direkte kontakt til de studerende om det er studiejob eller praktik - men mere, at de studerende får et indblik i de problemstillinger, som virksomheden møder i dagligdagen, og at virksomheden gennem de studerende får en tættere relation til universitetsmiljøerne. For at ordningen bliver en realitet, er bred tilslutning fra erhvervet nødvendig. Attraktive uddannelsesforløb Uddannelsesforløb, der appellerer til de studerende, og som samtidig giver kandidater med netop de forskningsbaserede kompetencer, som erhvervet efterspørger, er helt centralt for et langsigtet konkurrencedygtigt maritimt erhverv i Danmark. Tekniske og naturvidenskabelige maritime uddannelser ATV fik i efteråret 2011 af Den Danske Maritime Fond til opgave at udarbejde et direkte forslag til en opdateret skibsbygningsingeniøruddannelse på DTU. Arbejdet tog dog en mindre drejning og resulterede i rapporten Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse. Denne afdækker den maritime industris kompetencebehov i forhold til nyuddannede maritime ingeniører samt industriens muligheder for og vilje til at engagere sig i ingeniøruddannelserne. Som opfølgning på rapporten har SDU og DTU siden februar 2012 arbejdet på at imødekomme rapportens anbefalinger. DTU arbejder således på at opdatere forløbene på deres nuværende maritime ingeniøruddannelser på diplom-, bachelor- og kandidatniveau. Opdateringen har til formål at øge synligheden over for de studerende samt at imødekomme industriens kompetencebehov. Et af målene er at uddanne kandidater med en såkaldt akademisk T-profil, hvor den horisontale streg i T et symboliserer kandidaternes evne til at arbejde tværdisciplinært, mens den vertikale streg symboliserer kandidaternes evne til at gå i dybden med snævert afgrænsede emner. Dette sker ved at trække på relevante kompetencer fra en række forskellige institutter på DTU og derved give de studerende mulighed for at tilegne sig en bredere maritim kompetenceprofil. Derudover arbejdes der på DTU med at inddrage den maritime industri langt mere i uddannelsen, end tilfældet har været tidligere og på at gøre en kortere periodes sejltid til en del af uddannelsen. De nye studieforløb vil være tilgængelige for de studerende ved studiestart i september SDU arbejder på at oprette en helt ny maritim kandidatuddannelse (cand.scient.techn.), som sigter mod at optage både nyuddannede og erfarne maskinmestre. Uddannelsen vil have en tværdisciplinær tilgang og samarbejder desuden med Institut für Schiffbau und Maritime Technik, Fachhochschule Kiel. SDU kan allerede konstatere en stor interesse hos både studerende og virksomheder. SDU vil inden for den nærmeste fremtid indsende en ansøgning om akkreditering og forventer at kunne oprette det første hold i efteråret DTU s og SDU s arbejde fremstår meget positivt og lovende, og det burde være oplagt for både erhverv og myndigheder at engagere sig mest muligt i gæsteforelæsninger, cases og projekter. 12

13 Ikke-maritime uddannelser med maritime relationer Forsknings- og kompetencebehov fra traditionelt set ikke-maritime fagområder vinder stigende indpas i det maritime erhverv. Dette gør sig blandt andet gældende i forbindelse med skibsoperationer, hvor tværkulturelt samarbejde efterhånden længe har været en naturlig del af hverdagen, og hvor psykisk stress som følge af en vedvarende og tiltagende frygt for piratangreb desværre er ved at blive det. Sådanne forhold bevirker, at forskning og kompetencer i bløde forhold som f.eks. interkulturel forståelse og traumepsykologi pludselig bliver interessante i forhold til øget effektivitet og konkurrencefordele for en ellers traditionel kommercielt og teknisk drevet virksomhed. Det samme gør sig gældende for juridiske forskningsog kompetencebehov som følge af især den stigende mængde af internationale maritime love og regulativer til energieffektivitet, miljø, sikkerhed, sundhed, erstatning osv. samt i forhold til de stadig mere komplekse kontrakter mellem underleverandører, redere, shipping-kunder osv. Efter- og videreuddannelse Maskinmestre og navigatører Ingeniører med en praktisk baggrund som maskinmester, navigatør eller dualofficer efterspørges bredt i det maritime erhverv. Hos AAU er det allerede muligt for de nævnte grupper at blive optaget på cand.scient.techn. i produktion med specialisering i produktionssystemer, og til efteråret 2012 bliver det desuden muligt for at blive optaget på den engelsksprogede cand.scient.techn. i globalt systemdesign ved AAU s afdeling i København. Hos SDU arbejder de som beskrevet ovenfor på en maritim kandidatuddannelse, som sigter mod optag af de nævnte uddannelser. Samfundsfaglige uddannelser Med blandt andet Den Danske Maritime Fonds 100 MBA-legater og CBS Den Blå MBA, cand.merc. minor in maritime business og HD-kurser i shipping samt ny shippinguddannelse hos de store rederier er der et stigende udbud af maritime samfundsfaglige efteruddannelser. Der er således allerede en positiv proces, som af Det Blå Danmark kan og bliver benyttet som en indgang for øget kontakt mellem uddannelsesinstitutioner og erhverv. 2 Fremtidens Maritime Uddannelse, 28. november Den Maritime Ingeniøruddannelse på DTU, status 30. maj

14 Naturvidenskabelige og tekniske uddannelser Efter- og videreuddannelse inden for naturvidenskabelige og tekniske discipliner kan henvende sig til både tekniske eksperter og samfundsfagligt uddannede. For tekniske eksperter findes der allerede en del muligheder, da det er forholdsvist nemt at sammensætte et interessant teknisk kursus for personer, som allerede besidder en vis teknisk indsigt. For samfundsfagligt uddannede er der derimod langt færre muligheder, da der typisk først skal opbygges en del teknisk basisviden, inden det er muligt at følge et interessant teknisk kursus. Som en del af indsatsen for at gøre Det Blå Danmark mere forskningsintensivt kunne branchen sætte større fokus på naturvidenskabelige og tekniske efteruddannelsesmuligheder for både teknikere og samfundsfaglige. Talentprogrammer og forskerskoler Vejen til en stærk værdikæde mellem universitetsforskning og erhverv kræver en lang indsats, hvor erhvervet involverer sig på et tidligt tidspunkt i uddannelserne af ph.d. og post.doc. Den tætte kontakt, der skabes herigennem, er fundamentet for et efterfølgende stærkt forsknings- og uddannelsessamarbejde. Til at begynde med anbefales det at skabe engagement hos nogle få ressourcestærke virksomheder, der er indstillet på en langsigtet vedholdende og konsekvent indsats inden for et eller nogle få fokusområder, herunder gennem ansættelse af ph.d. er. Når indsatsen er en succes, kan den bredes ud til at omfatte flere virksomheder. En mulig indgang til et tættere samarbejde kunne være at oprette maritime talentprogrammer og forskerskoler efter samme succesfulde principper, som har fungeret ved samarbejde mellem flere virksomheder i den farmaceutiske industri. Nogle af principperne må dog justeres i forhold til, at Det Blå Danmark består af langt flere og mindre virksomheder end den farmaceutiske industri. Som led i oprettelsen af maritime forskerskoler bør det indledningsvis overvejes, i hvilket målestok erhvervet har behov for og ønsker at ansætte ph.d.- og post.doc.-uddannede. Talentprogram: Novo Nordisk R&D STAR program Novo Nordisk R&D har siden 1998 gennem deres STAR program (Science Talent Attraction and Recruitment) støttet mere end 800 talenter, heraf mere end 250 ph.d. studerende og post.doc. Ca. 50 % ansættes efterfølgende af Novo Nordisk. Gennem programmet sendes danske studerende til globale centers of excellence, og talentfulde udlændinge trækkes til Danmark. Et særligt virkemiddel er ErhvervsPhD-ordningen under Rådet for Teknologi og Innovation, gennem hvilken Novo Nordisk har medfinansieret mere end 100 ph.d.-studerende. Novo Nordisk har på den baggrund i alt investeret mere end 250 mio. kroner over de seneste 10 år i STAR programmet. Forskerskole: LIFEPHARM En særlig aktivitet under STAR er forskerskolen LIFEPHARM ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. LIFEPHARM løber over 7-8 år med en finansiering på ca. 46 mio. kroner fra Novo Nordisk og ca. 23 mio. kroner fra Københavns Universitet. Ordningen finansierer 1 professor, ca. 24 ph.d.-studerende og 5 post.doc. er. Forskerskole: Drug Research Academy Den farmaceutiske industri i form af Lægemiddelindustriforeningen initierede etableringen af Drug Research Academy (DRA) på det daværende Danmarks Farmaceutiske Universitet (nu KU) i 2002, da branchen kunne forudse mangel på kva- 14

15 lificerede forskere. Finansieringen blev tilvejebragt af det daværende Videnskabsministerium, universitetet og virksomhedsgruppen (Novo Nordisk, H. Lundbeck og LEO Pharma) med hver en tredjedel. En særlig styrke ved skolen er, at der uddannes et større antal ph.d.-studerende, der gensidigt støtter hinanden, samtidig med at forskningsmiljøet gives et markant løft. Alle ph.d.-studerende har tilknyttet en vejleder fra både industri og universitet og tilbringer normalt en del af uddannelsen i virksomheden. Novo Nordisk har i dette regi medfinansieret 30 ph.d.-studerende. Maritimt forskningssamarbejde Den maritime forskning er på nuværende tidspunkt kendetegnet ved forhold som: Spredt på forskellige forskningsmiljøer og områder. Der er områder, som ikke er tilstrækkeligt godt dækket, og hvor de forskningsmæssige spørgsmål kun i begrænset grad er formuleret, herunder omkring operationelle forhold. Der er problemer med at skabe en kritisk masse inden for de enkelte områder. Herudover står dele af den maritime tekniske forskning i et generationsskifte. Der er en lang række generiske teknologier og tilhørende forskning, som også er af betydning for den maritime forskning. Det tværdisciplinære er vigtigt, da de enkelte forskningsområder ikke kan ses isoleret. Der er ikke en tilstrækkelig forskningsmæssig kobling til de maritime virksomheder og interesse herfra. Ambitionen er at skabe et miljø, der kan være med til at støtte innovationen i Det Blå Danmark gennem forskning og udvikling samt forskningsbaseret undervisning. Her er det vigtigt, at der opnås den rette balance mellem grundlagsskabende og anvendelsesorienteret forskning. Større engagement fra de maritime virksomheder og universiteter med koblinger til øvrige centrale undervisnings- og vidensinstitutioner af betydning for Det Blå Danmark er nøglen til at fremme en sådan udvikling. Organisatorisk set kan det gribes an på forskellige måder. Og måden vil afhænge af ønsker og engagement fra de nævnte aktører. Organisatorisk kan der peges på to modeller, nemlig en netværksorienteret model og et nationalt forskningscenter. I begge tilfælde vil der dog være behov for at samle og koordinere de forskellige maritime forskningsaktiviteter - private som offentlige - under en samlet national forsknings-, udvik- 15

16 lings- og innovationsstrategi med det overordnede formål at øge Det Blå Danmarks konkurrenceevne gennem en pipeline fra forskning og udvikling. Netværksmodel En mulighed er, at der satses på samarbejde og udvikling inden for f.eks.: Tekniske discipliner som energiproduktion og fremdrift Operationelle forhold Logistik Økonomi Jura Sundhed, sikkerhed og miljø (SSM) Områderne skal være dynamiske og drevet af deltagernes engagement, men med et stærkt samarbejde på tværs af områderne og de bagvedliggende institutioner. Fordelen ved en sådan model er umiddelbart, at den enkelte erhvervsvirksomhed får lettere ved at overskue forskningsområderne og engagere sig. Nationalt forskningscenter En anden tilgang er at etablere et nationalt forskningscenter med en centermæssig styring af aktiviteterne. Udgangspunktet vil være de traditionelle tekniske forskningsdiscipliner, men samtidig inkludere nye og relevante maritime områder, som f.eks. jura, økonomi, kultur og andre samfundsvidenskabelige fag. Ved oprettelsen af et maritimt forskningscenter vil det være en udfordring, at der kun er få maritimt uddannede forskere i Danmark. En måde, hvorpå denne udfordring kan imødekommes, ville være at inddrage anerkendte danske forskere inden for de maritimt tilstødende discipliner samt maritimt uddannede forskere fra udlandet. Dette problem gælder dog også for en mere netværksorienteret tilgang. Samtidig er det vigtigt, at en centertankegang inddrager og engagerer erhvervsinteresser. Eksempler på forskningscentre Som inspiration til strukturering af et forskningscenter er det oplagt at inddrage det anerkendte norske forskningscenter, CeSOS (Centre for Ships and Ocean Structures). CeSOS blev etableret i 2003 og udløber i Det har haft et årligt budget på ca. 40 mio. norske kr. inklusive stor medfinansiering fra erhvervet. CeSOS er bygget op omkring tre centrale spor; struktur, hydrodynamik og automatisk kontrol. Det tværdisciplinære element må her ses ud fra en teknisk synsvinkel. Et tilsvarende initiativ at hente inspiration fra kunne være det svenske Litehouse, hvor initiativtagerne er Chalmers University of Technology, School of Business, Economics and Law på Göteborg University og Swedish Shipowners Association. Her er det tværdisciplinære element fremtrædende. Der kunne også hentes inspiration fra CBS Centre for Shipping Economics and Innovation (CENSEI). CENSEI blev etableret 1. oktober 2008 og samler tværfaglige erfaringer bredt fra CBS mange forskelligartede fagområder. Overordnet beskæftiger det sig med søfartens erhvervsvilkår samt søfartens betydning i en tiltagende globaliseret verden. CENSEI har således allerede erfaring med at samle et maritimt center ud fra en række af maritimt tilstødende discipliner. Også erfaringerne ved Dansk Center for Maritim Teknologi bør inddrages i disse overvejelser. Centret blev oprettet i 2006 ved en bevilling fra Den Danske Maritime Fond med de to hovedparter: DTU Mekanik og FORCE Technology. Centret er nu afsluttet og har i perioden uddannet syv ph.d.-kandidater til gavn for den danske maritime industri, ligesom adskillige erhvervsrettede tekniske forskningsprojekter er blevet udført. 16

17 (MADE). Dette arbejde er placeret højt i de enkelte virksomheders ledelseshierarki typisk på niveau lige under direktionen. Formandskabet ligger hos Danfoss og de øvrige deltagere er LEGO, Grundfos, Terma, NKT, FORCE Technology, Industriens Fond, DI, SDU, DTU, CBS, AU og AAU. Arbejdsgruppens primære målsætning er, at Styrelsen for Forskning og Innovation laver et opslag om et SPIRprogram for produktionsforskning i 2013, eller at der på anden vis afsættes dedikerede forskningsmidler til produktionsforskning. Instrumenter til etablering af et forskningscenter Forskningscenteret kan etableres inden for rammerne af en af de nuværende ordninger, hvor Styrelsen for Forskning og Innovations SPIR-program umiddelbart vurderes som det mest oplagte. SPIR-programmet er et virkemiddel, som udmøntes i samarbejde mellem Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation. I 2012 var der et opslag på 80 mio. kroner til Det Biobaserede Samfund, hvorfra der gives én bevilling. Sammen med virksomhedernes og universiteternes medfinansiering forventes det samlede budget at ligge på ca. 160 mio. kroner. Et SPIR-program forventes i høj grad at samle enheder, som ikke tidligere har arbejdet sammen. Antallet af deltagere - virksomheder, universiteter, GTS er osv. er ikke foruddefineret, men vil for Det Blå Danmarks vedkommende formentlig komme til at udgøre mere end 30 organisationer. Udenlandske virksomheder og universiteter må gerne indgå og modtage midler fra programmet, så længe det tjener centerets og Danmarks interesser. For at opnå politisk opbakning til en så stor satsning kræves der et stort engagement og arbejde fra erhverv og universiteter. Især i forhold til en hensigtserklæring om både aktiv deltagelse og medfinansiering. Den Danske Maritime Fond Et vigtigt forhold ved Den Danske Maritime Fond (DMF) er, at den har status af en privat fond. Dette giver muligheder for at geare fondens bevillinger, da disse ikke tæller med i det af EU fastsatte loft på 50 % offentlig medfinansiering. En forskningsansøgning til både danske og europæiske forskningsråd vil således stå stærkere, hvis den på forhånd har en garanteret medfinansiering fra DMF. Af europæiske forskningsråd vil det primært være i forhold til Horizon 2020, mens det nationalt primært vil være i forhold til Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation, Højteknologifonden, Grundforskningsfonden, Det Frie Forskningsråd samt puljer under Energistyrelsen og Miljøstyrelsen. Som inspiration for et sådant etablerings- og lobbyarbejde kunne det være nyttigt at kigge på den arbejdsgruppe, som med forankring hos DI arbejder på at få etableret et nationalt center for produktionsforskning: Manufacturing Academy of Denmark 17

18 Deltagere i processen ATV arbejdsgruppe VP Bo Cerup-Simonsen, A.P. Møller Mærsk (formand) Head of Cleantech Henrik Hassing, FORCE Technology (næstformand) Ph.d.-studerende Ingrid Marie Vincent Andersen, DTU Kontorchef Mogens Schrøder Bech, Søfartsstyrelsen Adm. direktør Anders Ørgård Hansen, OSK-Ship Tech SVP Thomas S. Knudsen, MAN Diesel & Turbo Lektor Marie Lützen, SDU Lektor Ulrik Dam Nielsen, DTU Konsulent Esben Fiedler Røge, ATV SVP Peter Tang-Jensen, American Bureau of Shipping Interview og sparring Undervisningskonsulent Torsten M. Augustsen, VUS Professor Mogens Blanke, DTU Institutdirektør Henrik Carlsen, DTU Kontorchef Thomas Alslev Christensen, FIVU VP Børge Diderichsen, Novo Nordisk Senior Research Associate Lisa Froholdt, EMUC Direktør Carsten Gaarn-Larsen, Højteknologifonden Direktør Lars Goldschmidt, DI Civilingeniør Mariane Hounum, MST Havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn Lektor Martin Iversen, CBS Dekan Per Michael Johansen, SDU Specialkonsulent Dorte Kubel, MST Akademidirektør Lia Leffland, ATV Administrator Carsten Melchiors, DMF Centerdirektør Torgeir Moan, NTNU Professor Poul Erik Morthorst, DTU Rektor emeritus Lars Pallesen, DTU Kontorchef Sune Rahn, VUS Institutdirektør Kristian Stubkjær, DTU Professor Asgeir Sørensen, NTNU VP Joakim Reimer Thøgersen, Haldor Topsøe Prorektor Henrik Wegener, DTU Åbent møde den 21. maj 2012 hos IDA Aksel Walløe Hansen, Niels Bohr Institutet, KU Allan H. Rasmussen, TORM Allan Lyngsø Madsen, Dansk Metal Anders Hanberg Sørensen, Aarhus Maskinmesterskole Arne C. Mikkelsen, Danmarks Rederiforening Arne Nielsen, Sejlerbo ApS Bernhard Pedersen, Dansk Byggeri Britta Gammelgaard, CBS Brian Thomsen, MARTEC Cecilie Lykkegaard, Danske Maritime Eric Bentzen, CBS Erik Bastiansen, MSR-Consult ApS Erik Valentin Hansen, Henriksen Shipping A/S Flemming Knudsen, Novenco Marine & Offshore Gitte Petersen, DHI Gregers Kudsk, Maersk Drilling Hans Otto Kristensen, DTU Helle Gleie, ItoLead Consulting Group Henrik Mikkelsen, DTU Henrik Philipsen, DTU Henrik Rasmussen, Alfa Laval Aalborg Henrik Tarp, Teknologisk Institut Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Jacob Kronbach, SDU Jeffrey Saunders, Institut for Fremtidsforskning Jens Frederiksen, Svendborg Søfartsskole Jesper Bernhardt, SIMAC Jesper Buhl, Søfart Jesper Frimand Nielsen, Maskinmestrenes Forening Jóannes Gullaksen, JG Consultant Engineers Julie Kiilerich, Søfartsstyrelsen Jørgen Juncher Jensen, DTU Karen Skytte, Akademikernes Centralorganisation Katrine Nissen, Søfartsstyrelsen Keld Johansen, Haldor Topsøe A/S Klaus Hornung, ATV Klaus Topholm, Danske Speditører Lars Bjørnvik, Investeringsgruppen Danmark A/S Lars Lundegaard, D/S Norden A/S Lars Ole Kornum, Scanventure Lulu Hjarnø, Center for Maritim Forskning i Sundhed og Samfund Magnus Gary, FORCE Technology Merete Vestergaard, Danmarks Maritime Klynge Mia Verniere, PONTE Niels Bagge, Skibsteknisk Selskabs Fond Niels Rytter, Aalborg Universitet Ole Svenstrup Petersen, DHI Oli B.G. Madsen, DTU Ove Poulsen, Lindoe Offshore Renewables Center Peder Nordborg, Clipper Group A/S Pernille Hagedorn-Rasmussen, Ingeniørforeningen, IDA Pernille Trojahn Kristiansen, Styrelsen for Videregående Uddannelser Peter Kr. Sørensen, FORCE Technology Peter Sinding, FORCE Technology Pia Ankerstjerne, MARTEC Pia Koch Poul Hedegaard, CBS Preben Terndrup Pedersen, DTU René Flege Højmark, Ingeniørforeningen, IDA René Taudal Poulsen, CBS Rune M. Jørgensen, Maersk Line Sarah Gade Hansen, DI - Organisation for erhvervslivet Simon Højby Behrens-Nielsen, Det Norske Veritas Sisse Grøn, Center for Maritim Forskning i Sundhed og Samfund Susanne Pedersen, DPU i Aarhus Sven Karstensen, NA Sven Riskær, Pluribus ApS Søren Kiens Søren Vinther Hansen, Propulsion Dynamics Tage Ib Nielsen, Tin Marine Consult Torben Lorentzen, FORCE Technology Tue Heiselberg, CBS Valdemark Ehlers, Lloyd s Register Zoran Perunovic, DTU 18

19 ATV s faste bidragydere medlemmerne af ATV s Finansråd Akademikernes Centralorganisation ALECTIA A/S Arla Foods amba ATP Carlsberg A/S Coloplast A/S Copenhagen Business School COWI A/S Danfoss A/S Danish Crown A/S Danish Power Systems Danisco A/S Danmarks Tekniske Universitet Dansk Metal Danske Bank Deloitte DI - Organisation for erhvervslivet DI Fødevarer DONG Energy E. Pihl & Søn A/S FLSmidth A/S FORCE Technology Foreningen af Rådgivende Ingeniører - FRI Forsikring & Pension Grontmij GRUNDFOS A/S GTS H. Lundbeck A/S Haldor Topsøe A/S Højteknologifonden Industriens Fond Knud Højgaards Fond KPMG - Statsautoriseret Revisionspartnerselskab KU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet KU, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Landbrug & Fødevarer LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) MAN Diesel & Turbo, Branch of MAN Diesel & Turbo SE, Germany Metal- og Maskinindustrien Monberg & Thorsen Holding A/S MT Højgaard a/s NCC Construction Danmark A/S NIRAS A/S NKT Holding A/S Nordea-fonden Nordic Sugar A/S Novo Nordisk A/S Novozymes A/S Nykredit Oticon A/S Patent- og Varemærkestyrelsen Per Aarsleff A/S PricewaterhouseCoopers Rambøll Danmark RUC Scandinavian Tobacco Group A/S SCANVENTURE ApS Siemens Danmark Statens Serum Institut SUND & BÆLT Holding A/S TDC Teknologisk Institut Tellabs Denmark Vestas Wind Systems A/S Widex A/S Aalborg Universitet Aarhus Universitet 19

20 ATV fremmer uddannelse, forskning, teknologi og innovation med afsæt i teknisk videnskab og naturvidenskab. ATV styrker båndene mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. ATV arbejder for værdiskabelse og velfærd. Akademiet for de Tekniske Videnskaber LUNDTOFTEVEJ 266, 2800 KONGENS LYNGBY TELEFON

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Cand.tech i Maritim Teknologi

Cand.tech i Maritim Teknologi Cand.tech i Maritim Teknologi Indlæg om SDUs nye kandidatuddannelse Udvikling samt indhold Overvejelser, der er blevet gjort i forbindelse med at rette en kandidatuddannelse mod de maritime professionsbachelorer,

Læs mere

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet Cand. Tech. i Maritim Teknologi Syddansk Universitet SDU - Det Tekniske Fakultet Etableret i 2006 fusion mellem SDU og IOT Uddannelse og forskning i Odense og Sønderborg 4 institutter Institut for Teknologi

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Business/Commerce Rank Employer

Business/Commerce Rank Employer Business/Commerce 1 Lego 2 Novo Nordisk 3 A.P. Møller - Mærsk 4 Carlsberg 5 Google 6 Arla Foods 7 Novozymes 8 Vestas 9 Bestseller 10 McKinsey & Company 11 Nordea 12 Danske Bank-koncernen 12 Siemens 14

Læs mere

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation.

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Vi mødes den 3. december kl. 15.00 i Frederikshavn. Hovedtemaet: Maritim forskning og innovation - WHATS IN IT FOR YOU hvordan

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

Højteknologifonden. Forberedelse af teknologi til kommercialisering

Højteknologifonden. Forberedelse af teknologi til kommercialisering Højteknologifonden Forberedelse af teknologi til kommercialisering Få informationer om kommende ansøgningsrunder ved tilmelding til nyhedsbrev: send e-mail til taa@hoejteknologifonden.dk Trine Aabo Andersen

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Det Maritime SDU Forskning, samarbejde, uddannelse og projekter

Det Maritime SDU Forskning, samarbejde, uddannelse og projekter Det Maritime SDU Forskning, samarbejde, uddannelse og projekter Syddansk Universitet Oprettet i 1966 Omsætning: 2.632 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet Det

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Maritime Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Overblik 20.000 studerende (3.100 internationale) 29 fuldtidsstudier (samt 17 linjer) 9 Executive master -programmer

Læs mere

SDU i Sønderborg. Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland. Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013

SDU i Sønderborg. Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland. Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013 SDU i Sønderborg Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013 Agenda Syddansk Universitet og Det Tekniske Fakultet kort sagt Dialog med

Læs mere

MARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig?

MARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig? MARCODs formål er: At indhente, omsætte og udbrede den nyeste maritime viden og hjælpe den maritime serviceindustri til at implementere og kommercialisere viden til produktydelser, forretningskoncepter

Læs mere

RAPPORT AKADEMIHØRING 2016 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

RAPPORT AKADEMIHØRING 2016 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER RAPPORT AKADEMIHØRING 16 ATV-MEDLEMMERNES SYN PÅ SAMFUNDETS UDFORDRINGER AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER INDHOLD INTRODUKTION... 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER... 4 METODE...11 RESPONDENTERNE...11 INTRODUKTION

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Vækstteamet for Det Blå Danmark anbefaler, at Det Blå Danmarks kompetencer, forskning og innovation styrkes. Det maritime brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Erhvervs-phd-ordningen

Erhvervs-phd-ordningen Erhvervs-phd-ordningen Peter Sestoft IT-Universitetet i København CFIR 2016-08-24 1 The speaker MSc 1988 computer science and mathematics and PhD 1991, DIKU, Copenhagen University KU, DTU, KVL and ITU;

Læs mere

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Af Mia Reinholt Chefkonsulent i DAMVAD og adjunkt ved Copenhagen Business School 1 Præsentationens centrale punkter Fra

Læs mere

Indspil til regeringens vækstteam. Regionerne satser på. blå. styrkepositioner

Indspil til regeringens vækstteam. Regionerne satser på. blå. styrkepositioner Indspil til regeringens vækstteam Regionerne satser på blå styrkepositioner Regioner satser på blå styrkepositioner Danske Regioner 2012 Tryk: Danske Regioner Layout: UHI, Danske Regioner ISBN Tryk: 978-87-7723-791-1

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Lindoe Offshore Renewables Center. Navn

Lindoe Offshore Renewables Center. Navn Lindoe Offshore Renewables Center Navn email Billede Vision LORC skal være verdens førende center for viden, test og demonstration på området for vedvarende, offshore energi. Mission LORC skaber vækst

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Skal du have en del af kagen?

Skal du have en del af kagen? Skal du have en del af kagen? Sådan bliver du leverandør til offshore industrien Erhvervsinitiativet Offshore Supply hjælper din virksomhed med at tage de første skridt ud på nye markeder. 50.000 milliarder

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Baggrund Baggrunden for denne ansøgning fra om at oprette et nyt udbud af Skibsføreruddannelsen (professionsbachelor) i København

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Strategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør

Strategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør Strategiske satsninger i Region Sjælland v. Koncerndirektør Per Bennetsen Vækstforum Vækstforums formål er at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Målet er økonomisk vækst

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Offshore Center Danmark Præsentation

Offshore Center Danmark Præsentation 1 Offshore Center Danmark Workshop d. 17 juni 2003 Genbrug fra: Gå Hjem Møde Aalborg Universitet Esbjerg Torsdag den 11. april 2002 Af Kai B. Olsen RAMBØLL Den Jysk-fynske erhvervsredegørelse Offshore

Læs mere

Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter

Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter 20. maj 2008 Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter j.nr. O-2008-3 I 2008 har Højteknologifonden DKK 282m til uddeling, som uddeles i to hovedrunder med opslag for højteknologiske projekter og

Læs mere

Forskning, udvikling, demonstration og innovation i Det Blå Danmark - Status

Forskning, udvikling, demonstration og innovation i Det Blå Danmark - Status Forskning, udvikling, demonstration og innovation i Det Blå Danmark - Status Den Blå Konference 4. december 2009 Ved Mogens Schrøder Bech Søfartsstyrelsen Disposition Maritim sundheds- og sikkerhedsforskning

Læs mere

Maritimt Brancheudviklingscenter

Maritimt Brancheudviklingscenter 1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Få firmaets næste maskinmester i praktik

Få firmaets næste maskinmester i praktik Få firmaets næste maskinmester i praktik KONTAKT Hånbækvej 54 9900 Frederikshavn Tlf. 96 20 88 88 martec@martec.nu www.martec.nu Introduktion Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse,

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater:

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Hvordan kan Levelized Cost Of Energy reduceres så energi fra vindmølleparker bliver konkurrencedygtig med traditionel energi? Lektor Tove Brink, Syddansk Universitet,

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Velkommen. Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data. 22. september 2016, kl #åbnedata

Velkommen. Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data. 22. september 2016, kl #åbnedata Velkommen Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data 22. september 2016, kl. 12.30 17.00 #åbnedata ATV Kort fortalt Identitet: ATV er en uafhængig og medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder tværfagligt

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn DIVERSITY LAB INVITERER TIL ÅBENT LAB - Få inspiration til

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere