Uddannelsesplan. Nørre-Snede Skole som uddannelsessted.

Transkript

1 Uddannelsesplan Nørre-Snede Skole som uddannelsessted. Indhold: Præsentation af Nørre-Snede Skole Skolens værdigrundlag Skolens struktur Pædagogisk platform Praktikken Færdighedsmål og Praktikvejledning Viceskoleleder og praktikkoordinator Per M Larsen (PL) tlf Mail: pemla@ikast-brande.dk

2 Præsentation af skolen Nørre-Snede ligger i den sydlige del af Ikast-Brande kommune, centralt beliggende mellem Silkeborg, Horsens, Ikast, Billund og Vejle. Der er gode busforbindelser i alle retninger. Nørre-Snede Skole har ca. 320 elever fordelt fra 0. til 9. klasse, samt en fritidsordning med ca. 75 børn. Skolens værdigrundlag For Nørre Snede Skole er det vigtigt at opbygge et fællesskab, hvor samværet bygger på ansvar, omsorg og respekt. Skolen vil styrke den enkeltes faglige og personlige kompetencer og herved danne et godt fundament for livslang læring. Vi vil således skabe læringsrum med trivsel og tryghed, hvor anerkendelse, gensidig respekt, initiativ og engagement skal præge skolens dagligdag. Skolen er således meget opmærksom på, at eleverne trives i et godt fællesskab. Vi har derfor konstant fokus på elevens og klassens trivsel. Vi har flere fællesaktiviteter i løbet af skoleåret. Bl.a. kan nævnes, at vi bruger den første uge i skoleåret til at ryste overbygningen sammen gennem meget forskellige fællesaktiviteter. Vi har fælles motionsdag, og vi har trivselsdag, hvor alle elever bliver blandet og skal lave aktiviteter sammen.

3 Indsatsområder: Nørre-Snede Skole har i de sidste år arbejdet med PALS. Positiv Adfærd i Læring og Samspil er en skoleomfattende tiltagsmodel til styrkelse af børns sociale kompetencer, samt forebyggelse og afhjælpning af adfærdsproblemer. Målsætningen for PALS er: At fremme positiv adfærd, samt skabe et støttende læringsmiljø og samspil på skolen. At fremme en udvikling af en skolekultur, som støtter elevernes udvikling af sociale og skolefaglige færdigheder. Skolens struktur Nørre Snede Skole er opdelt i afdelinger, som har deres eget område af skolen. Afdelingerne er: A-afd. (0. 3. årg.), B-afd. (4. 6. årg.), C-afd. (7. 9. årg.) og D- afd. (Specialklasserne). Hver afdeling har hver sit fælleslokale, hvor eleverne kan arbejde. Opdelingen i afdelinger giver større tryghed for eleverne, dels på grund af de overskuelige fysiske rammer og dels på grund af det tætte kendskab lærer og elev imellem. I alle afdelingen samarbejdes der på tværs af klasserne, så elever og lærere har et godt kendskab til hinanden. Desuden arbejder lærerne med at dele klasserne op på hold, når det kan styrke formålet med undervisningen. Skolen har i øvrigt de seneste år arbejdet med at gøre tilrettelæggelsen af undervisningen mere fleksibel. Hensigten er at få afviklet undervisningen med størst mulig kvalitet. Derfor har alle afdelinger mulighed for at mødes jævnligt, ligesom der i skemaerne er planlagte teammøder. Projektarbejdsformen er en naturlig del af undervisningen på alle klassetrin. Ligeledes arbejdes der med entreprenørskab, hvor kreativitet, innovation og iværksætteri er i fokus.

4 Pædagogisk platform For Nørre Snede Skole er det vigtigt at opbygge et fællesskab, hvor samværet bygger på ansvar, respekt og omsorg. At kunne mestre sit eget liv er en forudsætning for at bidrage til fællesskabet, både det nære fællesskab og det, der rækker længere ud i verden. Vi ser den enkelte elev som et værdifuldt og kompetent individ. Vi vil styrke og træne selvværd, empati og integritet og herved danne et godt fundament for livsmestring. Vi stiller krav og motiverer hver enkelt elev ud fra dennes forudsætninger og kompetencer, og vi skaber entreprenante og innovative læringsmiljøer, der trækker den tilegnede viden ud over skolens grænser og ind i verden omkring os. Læringsmål sikrer et højt fagligt niveau og er et redskab til, at den enkelte elev udfordres, så alle elever bliver så dygtige, som de kan.

5 Praktikken Skolen som uddannelsessted: Skolen vægter samarbejdet om praktikken på læreruddannelsen højt. Vi mener det er spændende og vigtigt at være deltagende i de studerendes uddannelse. Derfor glæder vi os altid over at have studerende i huset. Arbejdsbyrden i praktikken: Praktikken organiseres så arbejdsbyrden svarer til en 37 timers arbejdsuge. En væsentlig del af forberedelsen og efterbehandlingen samt deltagelse i skolens øvrige mødeaktivitet foregår på skolen. Det er derfor vigtigt, at de studerende betragter deres praktik som et fuldtidsarbejde, hvor store dele af arbejdet lægges på skolen og hvor aktiviteter på skolen har førsteprioritet. Forventninger til samarbejdet med de studerende. De studerende og praktiklærerne har kendskab til de praktikmaterialer, som seminariet udsender, herunder hvilke formelle forventninger der er til praktikken på en bestemt årgang. Der henvises i øvrigt til seminariets hjemmeside/praktikmaterialer ( ),og til Professionsskolerne Praktikportal. ( ucpraktikportal.dk ) Forventningsbreve og praktikskema Den første kontakt foregår pr. mail eller gennem praktikportalen, hvor bl.a. forventningsbrev sendes af de studerende til skolen. Herefter afholdes et indledende møde på skolen mellem de studerende og praktikkoordinatoren (PL). Nogle gange deltager de kommende praktiklærere også, eller der etableres en kontakt/udveksling af tlf. numre og adresser. Til det første møde udarbejder den praktikansvarlige et forslag til skema på baggrund af de studerendes linjefag og ønsker. Praktiklærerne har linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, de studerende er i praktik i.

6 Studerende på skolen. De studerende introduceres til skolen på det første møde, hvor der derudover henvises til skolens hjemmeside og til skoleintra, der indeholder informationer om skolens hverdag, indsatsområder osv. I den periode de studerende er i praktik på skolen, betragtes de på lige fod med resten af lærerkollegiet og vi forventer, at de er synlige i personalerummet, til møder og ved andre kollegiale aktiviteter. Praktikforløbet Praktikforløbet består af: 1) Planlægning: Med udgangspunkt i årsplaner, fagmål, fagligt overblik, viden om klassen og eleverne osv. 2) Gennemførelse af undervisningen. 3) Vejledning. 4) Midtvejsevaluering Slutevaluering. 5) Bedømmelse / skriftlig bedømmelse. Der planlægges et vejdedningsforløb fordelt løbende i praktikugerne på skolen. Vejledningen kan foregå individuelt eller i grupper, alt efter formål. Der skelnes mellem planlægningsmøder og vejledning. PL deltager i midtvejsevaluering og ved slutevaluering. (Skal inviteres) Praktikplaner Praktikanten udarbejder skriftlige undervisningsplaner med didaktiske overvejelser om praksis. De skriftlige planer kan udarbejdes på baggrund af forskellige didaktiske modeller (fx SMTTE eller den didaktiske relationsmodel). Disse er grundlaget for praktikkens forløb og vejledning. Vejledning Vejledningen skal støtte og udfordre de studerendes overvejelser over egen praksis og praksisforståelse, samt deres teoretiske indgang til praksis. Før- vejledning: Foregår på baggrund af de studerendes planlægning og overvejelser. Praksis: Iagttagelser af hvad der sker i undervisningen. Iagttagelser i forhold til fokuspunkter og praktikkens bekendtgørelser.

7 Efter vejledning: Behandling af praksis. Refleksion. Blive i stand til at vurdere egen praksis. Hvad gør en god vejleder? Stiller spørgsmål hjælper til med refleksioner Åbner øjne op og er nysgerrig Kræver forklaringer og begrundelser Skaber tryghed og rum til at turde selv er sikkerhedsnettet. Giver noget af sig selv / bruger sig selv (eksempler) Andre ting til overvejelse: Forholdet mellem teori og praksis Lærerprofessionalisme. Fokuspunkt / praktikprojekt: Hvad skal de studerende have fokus på / arbejde med udgangspunkt. Dette er formuleret konkret for alle 3 praktikperioder. (se Færdighedsmålene) Evaluering af praktikmodulet: Praktikken afsluttes med en skriftlig vurdering (Skema) og vurderingen bestået /ikke bestået. Dette sker på baggrund af Færdighedsmålene for praktikkens niveau. Den skriftlige vurdering fremlægges ved slutvejledningen/evalueringen. (Der må dog på dette tidspunkt ikke være tvivl om praktikantens beståen). Såfremt der er tvivl om praktikantens beståen, indkaldes så tidligt som muligt, til en 3- partsforhandling mellem den studerende, praktikskolen og praktikkoordinator fra læreruddannelsen. Vi ønsker alle praktikanter et rigtig godt praktikforløb. Personalet på Nørre-Snede Skole

8 Færdighedsmålene for praktikperioderne / Praktikvejledningens indhold.

9

10 Praktikkens kompetenceområder Kompetenceområdet didaktik : Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende I relation hertil er kravet til praktiklæreren, at hun med udgangspunkt i egen lærerpraksis kan støtte den studerende i udformning af undervisningsplaner. Det betyder, at læreren kan modellere/vise skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser. Desuden vil det være et krav, at praktiklæreren viser strategier for iagttagelse af elever og bidrager til indkredsning af tegn på elevernes læring som udgangspunkt for målsætning og legitimering af kommende undervisningsforløb. Endelig vil det være et krav, at praktiklæreren igennem systematisk observation af de studerendes undervisning udpeger centrale iagttagelser med henblik på vejledning under hensyn til praktikniveau. Kompetenceområdet klasseledelse : Den studerende kan lede elevernes deltagelse i undervisningen Her vil det være et krav, at praktiklæreren med udgangspunkt i egen lærerpraksis kan demonstrere, hvordan vedkommende selv organiserer og rammesætter sin undervisning i praksis i en klasse med elever med forskellige forudsætninger. Desuden vil det være et krav, at praktiklæreren i forbindelse med forberedelse og vejledning vil støtte den studerende i bestræbelserne på at rammesætte sin egen undervisning i klassen for på den måde at udvikle sin egen praksis både for at sikre arbejdsro og læringsudbytte af undervisningen. Kompetenceområdet relationsarbejde : Den studerende kan kommunikere lærings- og trivselsfremkaldene med elever og kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål Kravet vil her være, at praktiklæreren med udgangspunkt i egen lærerpraksis og på baggrund af vejledning med den studerende viser, hvordan man som lærer kommunikerer med elever i undervisningen både verbalt og nonverbalt - og i forbindelse med observation, filmoptagelse og efterfølgende vejledning støtter den studerende i at forbedre sine kommunikative kompetencer. Desuden vil det være et krav, at praktiklæreren giver den studerende mulighed for at etablere en kontakt til forældrene - primært i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre. Bilag: 1. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr af 08/09/2015 (link):