Rammeaftale. Det specialiserede socialområde. mellem. Kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet i Region Sjælland. 3.

Transkript

1 Rammeaftale Brev ID Det specialiserede socialområde mellem Kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet i Region Sjælland Udkast 1

2 Indhold 1. Forord Rammeaftalens parter... 7 Politiske organer... 7 Administrative organer... 8 Netværksgrupper... 8 Parternes gensidige forpligtelser... 8 Overdragelse af tilbud... 9 Myndighedsansvar og forsyningsansvar... 9 Ændring af en indgået rammeaftale Fælles mål og principper Udviklingsstrategien )Voksne handicappede )Voksne sindslidende )Sikrede institutioner )Hjælpemidler )Handicappede børn og unge )Personer med misbrug )Herberg og Forsorgshjem )Kvindekrisecentre Fokusområder Særforanstaltninger Ministertema, voksenområdet, børn og unge )Ministertema a)Særforanstaltninger på voksen-området Kortlægning af personkredsen b)Særforanstaltninger til børn og unge med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet )De mest specialiserede tilbud Kommende målgrupper og tilbud i rammeaftalens regi )Overgangen fra ung til voksen )Senhjerneskadede )Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydning mellem almindelige pladser og specialiserede pladser både for handicappede og sindslidende Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne

3 Grønland Færøerne Styringsaftalen Tilbud omfattet af Styringsaftalen Aftale om takstudviklingen Mindst mulig administration Færrest mulige takster Færrest mulige tillægsydelser Betalingsmodeller Afregning for tillægsydelser Betalingsaftale Objektiv finansiering Aftale om prisstruktur Aftale om oprettelse og lukning af tilbud Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning Aftaler om afregningsfrister Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner

4 1. Forord Folketinget vedtog den 13. marts 2011 en ændring af lovgrundlaget for rammeaftalerne på det sociale område. Ændringen betyder, at kommunerne med virkning for rammeaftalen for 2012 har overtaget koordineringsansvaret fra regionerne. I 2012 er der to rammeaftaler i det lovgivningen på den del af specialundervisningsområdet som vedrører folkeskolelovens paragraf 20, stk ikke er ændret. Det er således fortsat regionsrådene, der er ansvarlige for rammeaftalerne og koordineringen på dette område. Dette område har derved sin egen selvstændige rammeaftale som udarbejdes af region Sjælland. Nærværende rammeaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet om planlægning og udvikling på det specialiserede socialområde. Specialundervisningsområdet (jf. Folkeskolelovens paragraf 20, stk. 2) er jf. det eksisterende lovgrundlag. (LOV nr 201 af 13/03/2011) ikke omfattet af rammeaftalen - men de 17 Kommunalbestyrelser i region Sjælland har valgt at medtage dette område i aftalen og indgå tilsvarende aftale som for de områder der er omfattet af rammeaftalelovgivningen. Specialundervisningsområdet jf. Folkeskolelovens 20, stk. 2. er behandlet i Bilag: Specialundervisning i folkeskolen, som en allonge til nærværende rammeaftale. Det specialiserede socialområde består af områderne: Børn og unge Voksne handicappede 2 Voksne sindslidende Hjælpemidler Sikrede institutioner Personer med misbrug Herberg og forsorgshjem Kvindekrisecentre Rammeaftalen anvendes på følgende typer af tilbud i regionen: Særlige dagtilbud for børn og unge Særlige klubtilbud for børn og unge Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier Opholdssteder for børn og unge Døgninstitutioner efter SEL 66, nr Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen 2 Voksne udviklingshæmmede, fysiske handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade. 4

5 Tilbud om behandling af stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. Hjælpemiddelcentraler Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Rammeaftalen bygger på ny lovgivning som blev vedtaget den 13. marts (LOV nr. 201 af 13/03/2011) Ifølge den ny lovgivning skal kommunerne ikke længere bidrage med input til Rammeaftalen via en Kommunal redegørelse. I de tidligere rammeaftaler var det kun de tilbud, der overgik fra amtet til kommuner og regioner, der var omfattet af rammeaftalen, og dermed ikke allerede eksisterende kommunale tilbud eller nyoprettede tilbud. I det nye rammeaftalekoncept skal alle tilbud være omfattet. Tilbud kan kategoriseres på følgende 3 typer: 1) Tilbud hvor driftskommunen ikke har planlagt med salg af pladser til andre kommuner (Lokale tilbud). 2) Tilbud hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet (Klynge-tilbud). 3) Tilbud, hvor der ikke er indgået konkret aftale mellem driftskommunen og en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, og hvor en stor del/størstedelen af pladserne på mere markedslignende vilkår anvendes af andre kommuer, evt. også af kommuner uden for regionen (Regionalt orienterede tilbud). Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse vedlægges udviklingsstrategien. Tilbud, som sælges til kommuner uden for Region Sjælland bør henvise til nærværende rammeaftale på Tilbudsportalen. De centrale målsætninger, som har været udgangspunktet for lovændringen, har været at styrke det fælles kommunale ansvar for, at der er adgang til tilbud, som den enkelte kommune ikke selv kan tilvejebringe, og at disse tilbud findes i en kapacitet, kvalitet og pris, som svarer til kommunens ønsker. Samtidig skal Rammeaftalerne kunne anvendes som et redskab til på tværs at styre faglig udvikling, kapacitet og økonomi for relevante tværkommunale/regionale emner. 5

6 Rammeaftalen er bygget op omkring 2 dokumenter: En udviklingsstrategi (faglig udviklingsdel) og en styringsaftale (kapacitets-& økonomistyringsdel). I 2011 skal begge dokumenter være godkendt inden 15. oktober Fremadrettet skal Udviklingsstrategien være godkendt i kommunalbestyrelser og Regionsråd inden den 1. juni og Styringsaftalen skal være godkendt inden den 15. oktober. Private tilbud er ikke omfattet af rammeaftalen. 6

7 2. Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. Politiske niveau Administrativt niveau 17 Kommunalbestyrelser Kommunernes Kontaktråd Kommunale forvaltninger Arbejdsgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc Bruger- og interesseorganisationer Styregruppen for Rammeaftale Permanente Regionsrådet Kontaktudvalget Region Sjælland Netværksgrupper arbejdsgrupper arbejdsgrupper Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kommunekontaktrådet(KKR), nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer i alt 33 medlemmer. Kontaktudvalget(KKU) bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler KKR/Kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen. 7

8 Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af KKR og består af: Bruno Lind Næstved (formand) Kenn Thomsen Holbæk Poul Bjergved Slagelse Lone Feddersen Lejre Rita Pedersen Solrød Gitte Løvgren Odsherred Yvonne Barnholdt Roskilde Jesper Rahn Jensen Guldborgsund Michael Nørgaard - Regionen På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper og arbejdsgrupper. Netværksgrupper Permanente netværksgrupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Børn og unge Roskilde Yvonne Barnholdt Voksne handicappede (*) Holbæk Kenn Thomsen Voksne sindslidende Odsherred Gitte Løvgreen Specialundervisning og hjælpemidler Slagelse Poul Bjergved (*) Voksne udviklingshæmmede, fysisk handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade Styregruppen nedsætter ligeledes en permanent økonomigruppe. Andre permanente grupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Økonomi Næstved Bruno Lind Parternes gensidige forpligtelser Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jfr. 10 i bekendtgørelse nr. 205 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. 8

9 Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Overdragelse af tilbud Regionale tilbud kan overtages af den kommune, de er geografisk beliggende i, jfr. servicelovens 186. Af planlægningshensyn er der krav om, at kommunen som ønsker at overtage et regionalt tilbud skal tilkendegive dette i styringsaftalen. Dette krav sikrer en tilstrækkelig varslingsperiode i forhold til regionens overdragelse af tilbuddet. Samtidig sikres information om ny driftsherre til købere af pladser på det pågældende tilbud. Tilsvarende kan en kommune anmode Regionen om at overtage et kommunalt drevet tilbud. I forbindelse med en kommune overtager et regionalt tilbud kræves det, at det fastlægges i hvilket omfang tilbuddet vil være til rådighed for andre kommuner, der ønsker at købe pladser der. Myndighedsansvar og forsyningsansvar Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningsansvar er centralt i den situation, hvor en driftsherre ønsker at nedlægge et tilbud, som benyttes af kommuner, der ønsker tilbuddet bevaret. I en sådan situation skal der optages forhandling enten bilateralt imellem involverede parter eller i KKR eller Kontaktudvalget, hvad angår Regionens tilbud. Selvom der ikke kan opnås en forhandlingsløsning, kan en driftsherre godt nedlægge et tilbud, hvis det økonomisk set ikke er rentabelt. En driftsherre kan ikke pålægges at drive et ikke rentabelt tilbud. Hvis en driftsherre nedlægger et tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner, forventes driftsherren at indgå i dialog med køberkommunen om muligheder i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører. I sidste instans falder forsyningsansvar imidlertid tilbage på den kommune, der er handlekommune for borgeren. Pågældende kommune har forsyningsansvaret overfor borgeren og må undersøge hvor det konkret er muligt at finde et tilbud til borgeren 3. Nedlæggelse af et tilbud er rammeaftalestof: Det skal indmeldes og skrives ind i rammeaftalen og godkendes med vedtagelse af rammeaftalen. 3 Forsyningsforpligtelse påhviler derved handlekommunen da denne har myndighed overfor borgeren og skal foretage visitation. En driftskommune har kun forsynings-forpligtelse og ansvar overfor egne borgere. 9

10 KL arbejder sammen med Socialministeriet om udarbejdelse af en standardkontrakt. Ændring af en indgået rammeaftale Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister. Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen. Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget for tilbuddet. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges KKR/Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppens overblik over udviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Næstved kommune som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Når en sag har været behandlet i KKR/Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker. Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt og at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen samt medvirke til at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative foranstaltninger 4. Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til KKR/Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer KKR/Kontaktudvalgets behandling. Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale. Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges KKR/Kontaktudvalget. Sanktionsmuligheder: Rammeaftalerne vil være bindende for de deltagende parter, men som efter gældende ret foreslås der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor aftalen ikke overholdes 4 Der henvises til gældende takstaftale for beskrivelse af aftale om finansiering af tomgangsudgifter i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. 10

11 Uenighed om aftalen vil som efter gældende regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. 3. Fælles mål og principper Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølge m.v. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKRregi). At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. 11

12 Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention. Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet KL er enig i denne definition som den mest praktisk-administrativt hensigtsmæssige og herunder den som rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau. Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner. 12

13 4. Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Den skal kunne anvendes i den enkelte kommune som input til budgetforhandlingerne og give anledning til en politisk drøftelse. Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. Konsekvenser af udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Udviklingsplanen skal udformes af driftsejeren, men planen kan have betydning for det nuværende antal pladser, indholdet i tilbuddet m.v. Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/ botilbud og særlige forpligtelser vedr. tilbud til Grønland og Færøerne. Koordineringen kan bestå i, at der forespørges i de andre KKR er hvorvidt der er ønsker om ændret indhold samt øget eller reduceret efterspørgsel i de nævnte tilbud. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (udtræk fra Tilbudsportalen). Følgende KAN indgå: Den faglige udvikling i tilbuddene. Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. Udvikling i behov og deraf afledte behov for tilbud. Forebyggende foranstaltninger. Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. Ifølge den ny lovgivning skal kommunerne ikke længere bidrage med input til Rammeaftalen via en Kommunal Redegørelse. Det betyder at oplysninger fra kommunerne og Regionen i år er skabt på baggrund af et meget forenklet spørgeskema, hvor kommuner og Region er blevet bedt om at beskrive hvorvidt der er ændringer i udbud/efterspørgsel på de forskellige områder. Konkret er de blevet spurgt om: Hvor forventes der at ske ændringer i forhold til Rammeaftalen for 2011? På baggrund af Regionen og kommunernes tilbagemelding er der på kapacitetssiden samlet set balance mellem udbud og efterspørgsel og behovet for regulering i antal af tilbud er af begrænset omfang. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder ifht. udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret ifht enkelte tilbud. De indhentede oplysninger om kapacitet og indhold indenfor de enkelte områder er beskrevet i det følgende. 13

14 Enkelte netværksgrupper på områderne har ligeledes kommenteret de indhentede oplysninger. I det følgende gives et kort resume i forhold til serviceområderne: 1) Voksne handicappede 2) Voksne sindslidende 3) Sikrede institutioner 4) Hjælpemidler 5) Handicappede børn og unge 6) Personer med misbrug 7) Herberg og forsorgshjem 8) Kvindekrisecentre Netværksgrupperne for Voksne handicappede, Voksne sindslidende, Sikrede institutioner og Hjælpemidler har afgivet følgende kommentarer: 1)Voksne handicappede Indmeldingen fra kommunerne til rammeaftalen for 2012, viser en klar tendens til at kommunerne i højere og højere grad oplever en mindre efterspørgsel på pladser på rammeaftale tilbuddene. Det kan der være flere grunde til: at den generelle økonomiske situation i kommunerne medfører en vis tilbageholdenhed for køb af pladser i andre kommuner/region(er). at kommunerne i kraft af de nye handle/betalingsregler i højere grad ønsker at være selvforsynende på tilbud til egne borgere, og herfor efterspørger mindre. at kommunerne omstiller indsatsen til fx 85 frem for botilbud at tilbuddene opleves for dyre. Som tendensen i udviklingen omkring køb og salg af pladser kommunerne i mellem, er der inden længe en større overkapacitet af f.eks. almene botilbud til voksne udviklingshæmmede i region sjælland. Afmatningen af køb og salg i kommunerne betyder ligeledes at en opretholdelse af forsyningen af de meget specialiserede tilbud bliver vanskelig, idet de tomme pladser tvinger driftskommunerne til at reducere kapaciteten eller helt lukke tilbuddet. Netværksgruppen mener derfor at der er et akut behov for at få tilpasset kapaciteten af de tilbud kommunerne fortsat ønsker skal være rammeaftaletilbud. Det fordrer en forpligtende stillingtagen til, hvilke tilbud/specialer kommunerne ønsker, opretholdt en forsyning på i det kommunale samarbejde. Netværksgruppen anbefaler at styregruppen sætter et arbejde i gang som skal sikre at der skabes et samlet overblik, over hvilke specialiserede tilbud der findes i Region Sjælland og til hvilke målgruppe. Jfr. i øvrigt anbefalingerne i de foreslåede fokusområder. 14

15 2)Voksne sindslidende Netværksgruppen for socialpsykiatri har gennemgået de fremsendte kommunale redegørelser. Netværksgruppen kan bekræfte redegørelsernes billede af, at der hverken sker ændringer i udbud eller efterspørgsel på området. Underbelægning på mange tilbud vidner dog om faldende efterspørgsel og tages af netværksgruppen som udtryk for at kapaciteten målt i antal pladser er tilstrækkelig. Det er netværksgruppens vurdering at der pågår betydelig omlægning i de kommunale socialpsykiatrier, hvor opgaver der tidligere blev henvist til botilbud i dag løses i borgerens eget hjem med bistand efter 85. I hvilken udstrækning den vigende belægning i botilbuddene fører til etablering af de specialpladser, der er brug for på området, kan netværksgruppen vanskeligt vurdere. I 2011 bliver der, som direkte følge af rammeaftalen for 2011, etableret pladser til mennesker med dobbeltdiagnose og spiseforstyrrelser. Netværksgruppen anbefaler at skabelonen for de kommunale indmeldinger næste år skelner mellem data, der vedrører voksne sindslidende og data der vedrører voksne udviklingshæmmede. I det fremsendte materiale har data ikke kunnet skelnes. 3)Sikrede institutioner Styregruppen for Rammeaftalen har besluttet fremadrettet - at omdanne "Netværksgruppen for de sikrede institutioner" til en ad hoc gruppe vedr. sikrede institutioner. Denne beslutning er velbegrundet for børn og ungeområde, idet der implementeres et ungesamarbejde i hver af de to politikredse i Region Sjælland Det overordnede sigte er at der herved kan ske en egentlig kommunal koordinering. Dette indebærer dog visse udfordringer, da Region Sjællands 17 kommuner er fordelt på to politikredse og dermed to ungesamråd/ungesamarbejder. Det skal dog anføres, at der i 2010 er afholdt en halv temadag om henholdsvis det sikrede børne- og ungeområdet og voksenområdet, hvor samtlige kommuner var inviteret. Kommunerne og regionen besluttede at fortsætte med at afholde sådanne temadage om specifikke emner. På børne- og ungeområdet er det aftalt, at temaet for næste halve temadag skal være "Undervisning og beskæftigelse på de sikrede institutioner". Børne- og ungeområdet (de sikrede døgninstitutioner for børn og unge, Stevnsfortet og Bakkegården): Den 1. februar 2011 tog Bakkegården to nye afdelinger med i alt 10 sikrede pladser til børn og unge i brug. Der er pt. overvejelser om kapacitetstilpasning på det sikrede børne- og ungeområde på landsplan. Efter i årevis at have været mangel på sikrede 15

16 pladser til børn og unge er der de seneste år efter henstilling fra Socialministeriet sket en kapacitetsudviddelse. Der har siden medio 2010 været overkapacitet, som Danske Regioner og Socialministeriet nu i fællesskab vil søge at tilpasse den reelle efterspørgsel med en passende akutkapacitet. Voksenområdet (den sikrede institution for domfældte udviklingshæmmede voksne, Kofoedsminde, samt botilbuddet Bo- og Naboskab Sydlolland): På Sydlolland vil både Kofoedsminde og Bo og Naboskab Sydlolland kunne tilbyde åbne pladser til domfældte udviklingshæmmede voksne" på 108- delen. Der har været rejsegilde på den nyopførte bygning på Kofoedsminde der indeholder en udvidelse af sikrede pladser den 23. juni 2011 fra 29 til 34 pladser. 4)Hjælpemidler For at sikre forsyningsforpligtelsen af Specialrådgivningen i Holbæks ydelser overfor de tilbageværende tilslutningskommuner, er der nedsat en styregruppe med disse. Formålet med denne er at skabe et dialogforum, så Specialrådgivningens ydelser løbende matcher kommunernes behov for økonomi, ligesom de tilsluttede kommuner kan følge med i og sikre, at de får tilstrækkelig udbytte af tilslutningsaftalen. Holbæk forventer dermed at kunne fastholde de tilbageværende kommuners tilslutning, så driftsgrundlaget for Specialrådgivningen indtil videre er sikret. Den efterfølgende beskrivelse - af udbud og efterspørgsel samt udvikling på området for de øvrige målgrupper - sig baserer alene på kommunernes tilbagemeldinger. 5)Handicappede børn og unge Samlet er der balance mellem udbud og efterspørgsel 5 kommuner har bemærkninger ifht. kapacitet og pladsernes indhold Køge Kommune anfører at kapaciteten på en enkelt institution i 2012 nedskrives fra 19 til 14 børn da kommunerne begynder at inkludere flere børn i egne tilbud og der bør derfor ses på hvordan man de kommende år samlet opfylder forpligtelsen om antal pladser på det specialiserede dagtilbudsområde. Indenfor døgntilbud er der pt 9 pladser, hvilket er det der pt efterspørges. Faxe Kommune anfører at der forventeligt vil blive oprettet flere 66 pladser ( plejefamiliepladser?) bla. dagbehandlingstilbud. Stevns kommune efterspørger plejefamilier til aflastningsopgaver. Roskilde Kommune arbejder på at godkende kommunale plejefamilier. Kommunale plejefamiler kompetenceudvikles til internt brug, og hensigten er på sigt at anvende disse tilbud som alternativ til anbringelse i døgninstitution. 16

17 Greve kommune anfører at behovet for specialbørnehavepladser pt ser ud til at være faldende og der vil blive efterspurgt 2 færre udenbys pladser. De øvrige kommuner har ingen bemærkninger (eller bemærker at kapaciteten er tilstrækkelig) Netværksgruppen for børn og unge har ingen kommentarer til materialet. 6)Personer med misbrug Der er ikke flere offentlige døgn-tilbud på dette område. Offentlige ambulante misbrugstilbud er omfattet rammeaftalen. Tilbagemeldingerne fra kommunerne indikerer ikke at der er problemer i forhold til dette område. 7)Herberg og Forsorgshjem 110 Slagelse Kommune anfører at gennemsnitligt må ca 270 henvendelser pr. år afvises til andre tilbud alene pga manglende ledig plads og der er overvejelse om etablering af 108 tilbud således at 110 bliver aflastet. Kapaciteten er geografisk skævt fordelt i region Sjælland med en klar tyngde i den sydlige del af regionen. De øvrige kommuner har enten ingen bemærkninger eller bemærker at kapaciteten er tilstrækkelig. 2 kommuner har bemærkninger ifht pladsernes indhold. Sorø Kommune anfører at der nu er en hurtigere og mere direkte dialog med stederne, i kraft af at kommunen har overtaget handleforpligtelsen Greve anfører at myndighedsdelen oplever at Herberg og Forsorgshjem ikke er meget for at slippe borgeren. Herberg og Forsorgshjem informerer sjældent hjemkommunen ved indskrivning af en borger, men de informationer kommer typisk sent i forløbet, hvilket vanskeliggør kommunens mulighed for hurtig opfølgning og for at få borgeren videre i systemet. 8)Kvindekrisecentre 109 Kommunerne har enten ingen bemærkninger eller bemærker at kapaciteten er tilstrækkelig 3 kommuner har bemærkninger ifht pladsernes indhold. Guldborgsund anfører at det er et problem at der ikke er ensartet takstopkrævning Sorø Kommune anfører at der nu er en hurtigere og mere direkte dialog med stederne, i kraft af at kommunen har overtaget handleforpligtelsen 17

18 Greve anfører at myndighedsdelen oplever at Kvindekrisecentrene ikke er meget for at slippe borgeren. Kvindekrisecentrene informerer sjældent hjemkommunen ved indskrivning af en borger, men de informationer kommer typisk sent i forløbet, hvilket vanskeliggør kommunens mulighed for hurtig opfølgning og for at få borgeren videre i systemet. På Roskilde Kvindekrisecenter arbejder Roskilde Kommune på at optimere indsatsen og omlægge bemandingen, så ressourcer anvendes i dagtimerne. Det betyder, at der ikke er personale om natten, og at der tages hånd om sikkerhedsaspektet på anden vis. Øvrige kommuner har ingen bemærkninger hertil. 18

19 5. Fokusområder Som led i de nye regler om rammeaftaler har socialministeren fået mulighed for at udmelde et særligt tema. Det særlige tema skal behandles i rammeaftalerne sammen med de øvrige temaer. Det udmeldte Ministertema for 2012 er anvendelse af særforanstaltninger (Særlig dyre enkeltforanstaltninger ud). Den 4. marts 2011 var udvalgsformænd og direktører for områderne Børn og Unge samt Voksen Handicappede samlet til en Temadag, hvor der blev orienteret om den ny lovgivning og hvor der var gruppedrøftelser om mulige fokusområder for Rammeaftalen Der fremkom rigtig mange gode forslag og styregruppen har efterfølgende foreslået følgende 5 temaer for a) Særforanstaltninger på voksenområdet og b) ifht. børn og unge. 2 De mest specialiserede tilbud. 3 Overgangen fra Ung til Voksen 4 Senhjerneskadede 5 Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydninger i almindelige pladser. Særforanstaltninger Ministertema, voksenområdet, børn og unge 1)Ministertema Ministeren har i brev af 1. april 2011 udmeldt særligt tema som skal indgå i Rammeaftalen for 2012: Anvendelsen af særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet. I satspuljeaftalen for 2011 er der afsat midler til en styrket kvalitet i særforanstaltningerne. Det er vigtigt at der sættes fokus på de meget specialiserede områder, hvor der aktuelt er store udfordringer i forhold til økonomi og styring, og hvor hver kommune ikke kan ventes at kunne oppebære specialiserede tilbud over for alle målgrupper. Særforanstaltninger er dyre både i drift, og i mange tilfælde også i etablering, ligesom de ofte kræver en særlig indretning, bemanding og organisering af indsatsen. Der er tale om at de pågældende personer ikke kan rummes i de almindelige tilbud på grund af store problemstillinger relateret til en problematisk adfærd. Det er vigtigt, at sådanne særforanstaltninger ikke får karakter af opbevaring. Der skal altid være et udviklingsperspektiv, hvor der arbejdes målrettet med at mindske 19

20 de problemstillinger, borgeren har, og hvor der arbejdes for, at borgeren så vidt muligt senere kan indgå i sædvanlige tilbud. Ministeren lægger derfor op til, at drøftelser på dette område både berører kvaliteten i særforanstaltningerne så der sikres faglig udvikling i disse tilbud samt styringen af indsatsen. F.eks. organisering og tilrettelæggelse af tilbuddene på en måde, så omkostningerne bedre kan styres samtidig med, at de rette tilbud er til stede for kommunerne, når de har brug for dem. 1a)Særforanstaltninger på voksen-området 6. I forlængelse af Rammeaftalen for 2011 i Region Sjælland er der i regi af Styregruppen for Rammeaftalen nedsat en netværksgruppe om særligt dyre særforanstaltninger på det specialiserede socialområde med repræsentanter fra Guldborgsund, Holbæk, Næstved, Roskilde og Slagelse Kommuner samt Region Sjælland. Dette område er en del af det fokusområde som Ministertemaet beskæftiger sig med i nærværende Rammeaftale. Netværksgruppen har fra januar til maj 2011 kortlagt personkredsen omfattet af særligt dyre foranstaltninger i de 17 kommuner i Region Sjælland, indhentet erfaringer om etablering af de dyreste foranstaltninger i og uden for regionen samt drøftet særlige opmærksomhedspunkter i den forbindelse. Kortlægning af personkredsen Kortlægning af personkredsen omfattet af særligt dyre foranstaltninger i Region Sjællands kommuner er foretaget ud fra definitionen: En foranstaltning rettet mod en borger i aldersgruppen fra 18 år og opefter, som er omfattet af kommunale, regionale og private tilbud, hvor den samlede dag- og døgntakst i forhold til borgeren, herunder også udgifter til f.eks. STU-forløb, overstiger kr., svarende til minimum 1,8 mio. kr. årligt. Prisgrænsen er således den afgørende faktor i afgrænsningen af personer omfattet af kortlægningen, og ikke om der er tale om egentlige særforanstaltninger. Det skyldes primært, at dyre foranstaltninger generelt vurderes at være en aktuel udfordring i alle kommuner; uanset om der tale om egentlige særforanstaltninger eller andre typer af dyre foranstaltninger. 16 ud af de 17 kommuner har indmeldt i alt 101 borgere, de er handlekommune for, hvor den samlede dag- og døgntakst overstiger kr., svarende til minimum 1,8 mio. kr. årligt, inden for målgrupperne udviklingshæmmede (54), sindslidende (30) og øvrige (17). 45 borgere er i privat tilbud, men i alt 18 borgere er i offentlige tilbud uden for Region Sjælland dermed er i alt 63 ud af de 101 borgere i tilbud, som ligger uden for Rammeaftalen i Region Sjælland. 6 Der er modtaget afrapportering fra arbejdsgruppen og deres resultater og anbefalinger vil blive indarbejdet. 20