Appendiks til rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Appendiks til rapport"

Transkript

1 Appendiks til rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent September 2008

2 Indhold 1.Metodeappendiks Datagrundlag Variable fra Danmarks Statistik Kodning af analysernes enkelte variable Effektvariable vedr. ungdomsuddannelse Effektvariable vedr. videregående uddannelse Effektvariabel vedr. ledighed og beskæftigelse Forklarende variable Kontrolvariable vedr. eleven Kontrolvariable vedr. forældre Analysemetoder Effektanalyser Logistisk regressionsanalyse Kovariansanalyse Resultatappendiks Målgruppeprofil Hvad karakteriserer unge som vælger et efterskoleophold? Hvilke typer går på efterskole? Ungdomsuddannelse Påbegyndelse af ungdomsuddannelse Tilbøjelighed til afbrydelse af ungdomsuddannelse Unges valg af type ungdomsuddannelse Tilbøjelighed til afbrydelse af ungdomsuddannelse afhængig af type uddannelse Uddannelsesskift på ungdomsuddannelse Karakterniveau på ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Påbegyndelse af videregående uddannelse År uden for uddannelsessystemet Beskæftigelse Unges senere beskæftigelse 79 1

3 1. Metodeappendiks Metodeappendikset understøtter afrapporteringen derved, at det uddyber følgende områder: Metodiske valg og statistiske tilgange Datagrundlag Operationalisering af de valgte variable Tilgange til de forskellige anvendte analysemetoder 1.1 Datagrundlag Alle analyser gennemføres som registeranalyser med data fra Danmarks Statistik. Populationen består af alle danske unge, der har afsluttet Folkeskolens 9. eller 10. klassetrin i grundskole eller på efterskole i perioden 1997 til 2006, samt deres biologiske forældre. Dermed skelnes ikke mellem folkeskoleelever og elever på private friskoler. Elever fra specialskoler indgår ikke i efterskolepopulationen. Datamaterialet (variablene), leveret fra Danmarks Statistik, er kodet og tilpasset de enkelte analyser af Capacent Epinion. For at det skal være muligt at gentage de analyser, som Capacent Epinion har gennemført for Efterskoleforeningen, angives derfor alle specifikke variable, som er leveret fra Danmarks Statistik, og som danner grundlag for Capacent Epinions analyser, nedenfor. 2

4 1.1.1 Variable fra Danmarks Statistik Tabel 1-1: Variable leveret fra Danmarks Statistik Navn Beskrivende navn Periode Register IGFSP Igangværende uddannelse HFFSP Højeste fuldførte uddannelse UDDA UDDA IGPBGTP Tidspunkt for påbegyndelse af igangværende uddannelse UDDA HFAFGTP Afslutningstidspunkt for højst fuldførte uddannelse ALMINST Almen skoleuddannelsesinstitution UDDA UDDA INSTNR INSTNR INST BELKOM BELKOM INST EJER EJER INST NAVN NAVN INST INST2 INST INST AUDD AUDD KOET VFRA Påbegyndelsestidspunkt KOET VTIL Afgangstidspunkt KOET AAR År UDFK AFGTP Afgangstidspunkt UDFK AUDD Afsluttet uddannelseskode UDFK FAG Fag UDFK INST Institution UDFK KARAKTER Karakter UDFK KLTRIN Klassetrin UDFK BEVISAAR UDGK FAG UDGK FAGKODE UDGK KARAKTER UDGK 3

5 IETYPE Dansker/indvandrere/efterkommere IELAND Oprindelsesland STATKODE Statsborgerskabskode ADRKOM Bopæls kommune IEPE IEPE IEPE IEPE STORHED Bystørrelsesangivelse 2006 Vejregister SOCIO SOCIOØKONOMISK KLASSIFIKATION INDK SOCIO02 SOCIOØKONOMISK KLASSIFIKATION INDK NACE NACE UD FRA BESKST INDK DISCOK DISCO-KODE FOR HOVEDBESKÆFTIGELSE INDK HFFSP Højeste fuldførte uddannelse SOCIO SOCIOØKONOMISK KLASSIFIKATION UDDA INDK SOCIO02 SOCIOØKONOMISK KLASSIFIKATION INDK NACE NACE UD FRA BESKST INDK DISCOK DISCO-KODE FOR HOVEDBESKÆFTIGELSE INDK BRUTTO BRUTTOINDKOMST INDK GRADAAR Årets ledighedsgrad IETYPE Dansker/indvandrere/efterkommere IELAND Oprindelsesland STATKODE Statsborgerskabskode LC IEPE IEPE IEPE CSTATUS CFAMILIESTATUS FAIN PGF Paragrafkode

6 1.2 Kodning af analysernes enkelte variable I dette afsnit beskrives, hvordan analysernes enkelte variable er kodet, samt hvilken information de indeholder. Herunder kommenteres også nogle af de metodiske valg, der er truffet. Analysernes variable er opdelt på følgende måde efter, hvilke dele af analyserne de kausalt tilhører: Effektvariable Forklarende variable Kontrolvariable vedr. eleven Kontrolvariable vedr. forældre Effektvariable vedr. ungdomsuddannelse Påbegyndelse af ungdomsuddannelse Påbegyndelse af ungdomsuddannelse er to variabler, der indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge umiddelbart efter grundskolen er startet på en ungdomsuddannelse i 2005 og Ungdomsuddannelse, defineres som de uddannelser, unge kan indskrives på efter afsluttet grundskole. Variablen er kodet, så den indeholder de to følgende kategorier: Gymnasial uddannelse og Erhvervsfaglig uddannelse. Gymnasial uddannelse uddannelse dækker studentereksamen, hf, hhx og htx med andre ord uddannelser, der er adgangsgivende til videregående uddannelser. Erhvervsfaglig uddannelse dækker over uddannelser, der er kompetencegivende i forhold til et bestemt job. Karakterniveau på ungdomsuddannelse Denne variabel vedrører de unge, som har afsluttet en ungdomsuddannelse og indeholder information om, hvilket karakterniveau den enkelte unge har opnået ved afslutning af ungdomsuddannelsen. Variablen er intervalskaleret og indeholder derfor den enkelte unges gennemsnit ved afslutningen af sin ungdomsuddannelse. Registerdataene dækker tidsperioden, 1997 til 2006, hvorfor de unge, der indgår i datamaterialet alle er evalueret efter 13-skalaen. Dermed er ingen af de unge, der indgår i analyserne evalueret efter den nye 7-trinsskala. 5

7 Antal år i alt uden for uddannelsessystemet fra afsluttet grundskole til påbegyndt videregående uddannelse Denne variabel vedrører de unge, der er påbegyndt en videregående uddannelse. Variablen indeholder information om, hvor mange år den enkelte unge i alt tilbringer uden for uddannelsessystemet fra afslutning af grundskolen til påbegyndelse af videregående uddannelse. Variablen er intervalskaleret og indeholder information om det antal år, den enkelte unge har været uden for uddannelsessystemet. Afbrudt ungdomsuddannelse Denne variabel vedrører de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse og indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge har afbrudt den påbegyndte ungdomsuddannelse. Skift af ungdomsuddannelse betragtes ikke som afbrudt ungdomsuddannelse. Variablen er dikotomt kodet i kategorierne, Afbrudt ungdomsuddannelse og Ikke afbrudt ungdomsuddannelse. Uddannelsesskift mellem ungdomsuddannelser Denne variabel vedrører unge, der er eller har været tilknyttet en ungdomsuddannelse og indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge har skiftet fra en påbegyndt ungdomsuddannelse til en anden. Variablen er kodet i Skiftet ungdomsuddannelse og Ikke skiftet ungdomsuddannelse. Valg af type ungdomsuddannelse Denne variabel vedrører alle unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse og indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge har påbegyndt en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfsaglig uddannelse. Variablen er kodet i flg. to kategorier: Gymnasial uddannelse og Erhvervsfaglig uddannelse/forberedende uddannelse Effektvariable vedr. videregående uddannelse Påbegyndelse af videregående uddannelse Denne variabel vedrører unge, der påbegynder en videregående uddannelse og indeholder information om, hvor mange år efter afsluttet grundskole den enkelte unge påbegynder en videregående uddannelse. 6

8 Variablen er kodet i de tre kategorier, Fem år efter afsluttet grundskole, Otte år efter afsluttet grundskole og Ti år efter afsluttet grundskole. Type af videregående uddannelse Denne variabel vedrører de unge, der er i gang med eller har afsluttet en videregående uddannelse og indeholder information om, hvilken videregående uddannelse den enkelte unge er eller har været tilknyttet. Variablen er kodet i de tre kategorier, Kort videregående uddannelse (KVU), Mellemlang videregående uddannelse (MVU) og Lang videregående uddannelse (LVU) Effektvariabel vedr. ledighed og beskæftigelse Beskæftigelse Denne variabel vedrører alle unge, der har afsluttet grundskolen og indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge er beskæftiget eller ledig efter afsluttet grundskole. At være i beskæftigelse er i denne sammenhæng defineret som værende i erhvervsmæssig beskæftigelse eller under uddannelse. At være uden for beskæftigelse er defineret som alle, der ikke er i erhvervsmæssig beskæftigelse eller under uddannelse, samt personer uden for arbejdsmarkedet, f.eks. førtidspensionister Forklarende variable Afgangsskoletype Denne variabel vedrører alle unge, der har afsluttet grundskolen og indeholder information om, hvorvidt den enkelte unge har afsluttet grundskolen på en folkeskole eller på en efterskole. Variablen er dikotomt kodet i kategorierne, Efterskole og Almindelig grundskole. Således skelnes der i kategorien Almindelig grundskole ikke mellem Folkeskolen og forskellige typer af friskoler, der tilbyder Folkeskolens afgangsprøve. Afgangsklassetrin Denne variabel vedrører alle unge, der har afsluttet grundskolen og indeholder information om på hvilket klassetrin grundskolen er afsluttet for den enkelte unge. Variablen er kodet i de tre kategorier, 9. klasse, 10. klasse og 11. klasse. 7

9 1.2.5 Kontrolvariable vedr. eleven Køn Denne variabel vedrører alle unge i analyserne og indeholder information om den enkelte unges køn. Variablen er kodet i Dreng henholdsvis Pige. Afgansprøvegennemsnittet fra grundskolen (9. klassetrin) Denne variabel vedrører alle unge, som har gennemført grundskolen og indeholder information om den enkelte unges karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver. Vi anvender udelukkende afgangsprøvegennemsnittet for 9. klasse i analyser, der omhandler unge, der har afsluttet grundskolen på 10. klassetrin. Årsagen er som følger: Hvis man forestiller sig, at en efterskole påvirker sandsynligheden for at en ung på 10. klassetrin påbegynder ungdomsuddannelse umiddelbart efter sine afgangsprøver, så vil denne påvirkning afspejle sig i det karaktergennemsnit den pågældende unge får ved afgangsprøverne på efterskolen. Karaktergennemsnittet fra 10. klassetrin på efterskolen vil til dels afspejle, hvordan efterskoleopholdet har påvirket den pågældende unge. Hvis karaktergennemsnittet fra 10. klassetrin medtages i nærværende analyse, vil effekten af efterskoleopholdet derfor blive sløret, idet en del af efterskoleeffekten vil være afspejlet i karaktergennemsnittet. Derfor kontrolleres for den enkelte unges karaktergennemsnit fra 9. klasse i analyserne af 10. klasses-elevers tilbøjelighed til at tage ungdomsuddannelse efter afsluttet grundskole, fordi denne variabel afspejler det faglige niveau den enkelte unge har på det tidspunkt, hvor et efterskoleophold indledes. I analyserne af sandsynlighederne for at påbegynde ungdomsuddannelse for unge, der afslutter grundskolen med 9. klassetrin medtages oplysninger om karakterniveau ikke. Dette skyldes, at valide oplysninger om unges karaktergennemsnit for 8. klassetrin ikke er tilgængelige via Danmarks Statistik. Variablen er intervalskaleret og indeholder den enkelte unges karaktergennemsnit. Etnisk oprindelse Denne variabel vedrører alle unge i analyserne og indeholder information om den enkelte unges etniske oprindelse. Variablen er kodet i de to kategorier, Vestlig og Ikke-vestlig. 8

10 Geografi Denne variabel vedrører alle unge i analyserne og indeholder information om den enkelte unges geografiske bopæl. Bystørrelse Denne variabel vedrører alle unge i analyserne og indeholder information om størrelsen på den by, som den enkelte unge har bopæl i. I kontakt med de sociale myndigheder - tilbud efter Lov om social service Denne variabel har to kategorier og indeholder information, hvorvidt den enkelte unge er blevet anbragt i et tilbud af sociale myndigheder. De forskellige tilbud er Anbringelse uden samtykke (Paragraf 42), Forløbig anbringelse (Paragraf 45), Særforsognsklient i privat døgnpleje (Paragraf 68), Henstilling om døgnpleje (Paragraf 46.2), Anbringelse med samtykke (Paragraf ), Aflastning for børn med ophold i hjem (Paragraf ), Personlig rådgiver (Paragraf ), Fast kontaktperson (Paragraf ) og Økonomisk støtte til ophold på kost/efterskole (Paragraf ) Kontrolvariable vedr. forældre Alle de følgende variable vedrører forældre til alle de unge, der indgår i analyserne. For hver af kontrolvariablene vedr. forældre er en alternativ kategorisering også lavet. Foruden de variable, som de rapporterede analyseresultater bygger på, er analyserne også gennemført med de alternative kategoriseringer for at validere de valgte kategoriseringer. De kategoriseringer, som analyserne anvender valideres herved, fordi de alternative kategoriseringer ikke styrker analyserne. Forældrenes civilstatus Denne variabel omhandler forældrenes civile status og er kodet i kategorierne, Forældrene er samlevene/gifte og Forældrene er ikke samlevende/gifte. Alternativt er variablen kodet i følgende kategorier: Forældrene er gift/samlevende Den af forældrene, som den enkelte unge bor sammen med, er gift, samlevende, samboende eller registreret partner (hvis den enkelte unge ikke er hjemmeboende, er mindst én af forældrene gift, samlevende, samboende eller registreret partner) 9

11 Den af forældrene, som den enkelte unge bor sammen med, er ikke gift, samlevende, samboende eller registreret partner (hvis den enkelte unge ikke er hjemmeboende, er ingen af forældrene gift, samlevende, samboende eller registreret partner) Forældrenes uddannelser Denne variabel er kodet som én samlet variabel for begge forældre i kategorierne: Én eller begge forældre har en videregående uddannelse (hvis kun én forældre kendes, har denne en videregående uddannelse) Begge forældre har en grundskole-, gymnasial- eller erhvervsfaglig uddannelse (hvis kun én forældre kendes, har denne en grundskole-, gymnasial- eller erhvervsfaglig uddannelse) Alternativt kan forældrenes uddannelser kodes i to variabler, en for moderens og en for faderens uddannelse, med følgende kategorier: Grundskole, Gymnasial uddannelse, Erhvervsfaglig og Videregående. Forældrenes beskæftigelse Denne variabel er kodet som én samlet variabel for begge forældre i kategorierne: Begge forældre er i beskæftigelse (lønmodtager, selvstændig, hjemmegående eller under uddannelse). Hvis kun den ene forældre kendes, er denne i beskæftigelse Én eller begge forældre er uden beskæftigelse. Hvis kun én forældre kendes, er denne uden for beskæftigelse Alternativt kan forældrenes beskæftigelser kodes i to variabler, en for moderens og en for faderens uddannelse, med følgende kategorier: Lønmodtager, selvstændig eller hjemmegående, Under uddannelse, Arbejdsløs, ledig eller Pensionist, førtidspensionist eller efterlønsmodtager. Forældrenes indkomst Denne variabel er kodet som én samlet variabel for begge forældre i kategorierne: Forældrene tjener tilsammen over DKK i årlig bruttoindkomst Forældrene tjener tilsammen under DKK i årlig bruttoindkomst 10

12 Forældrenes alder Information om den enkelte unges forældres alder er indeholdt i to variabler, én for moderens alder og én for faderens alder. De to variable er intervalskalerede, hvilket betyder, at variablene indeholder moderens alder henholdsvis faderens alder. Læsning af resultaterne forudsætter metodisk indsigt i regressionsanalyse. Regressionsanalyse og fortolkning heraf er genstand for konstant metodisk debat i analysebranchen og i videnskaben. Derfor beskriver vi, hvilken tilgang vi anvender. Konkret anvender vi to former for regressionsanalyse; logistisk regressionsanalyse samt kovariananalyse. Retningslinjer for fortolkning af disse to analysetypers regressionskoefficienter beskrives dermed. 1.3 Analysemetoder Regressionsanalyse Om analyseresultaterne Udregning af sandsynligheder Effektanalyser Til grund for effektanalysernes konklusioner ligger en række regressionsanalyser. Rent teknisk gennemføres de fleste som såkaldte logistiske regressionsanalyser, mens en mindre del af analyserne gennemføres som såkaldte kovariansanalyser. Analyserne beskrives nærmere nedenfor, således at fremgangsmåden kan følges og eventuelt gentages. Resultaterne fra regressionsanalyserne kan være komplekse at fortolke. Derfor har vi i stort omfang illustreret analyseresultaterne i læsevenlige figurer. Mange af de figurer, vi producerer på baggrund af analyserne, illustrerer de samme centrale tendenser. Derfor bringes kun et begrænset antal af figurerne i rapportens tekst, lige som vi kun rapporterer de centrale analyseresultater (med et signifikansniveau for variablene på 5 pct.). Imidlertid bringer vi alle illustrerende figurer og analyseresultater i Resultatappendiks. Baggrunden for, at vi i appendikset bringer alle de analyseresultater, der ligger til grund for rapporten, er, at vi ønsker at skabe så stor klarhed om rapportens faktuelle grundlag som muligt og dermed illustrere, at der med denne rapport er et solidt, evidensbaseret grundlag at diskutere den samfundsmæssige rolle for efterskolerne og for 10. klassetrin. De fleste analyseresultater fra effektanalyserne kommunikeres som sandsynligheder for forskellige udfald (f.eks. påbegyndelse af ungdomsuddannelse eller ej). Nedenfor beskriver vi, hvordan sandsynlighederne er udregnet, samt hvilke analyseresultater der ligger til grund for udregningerne. 11

13 1.3.2 Logistisk regressionsanalyse De fleste af de nærværende analysers effektvariable har alle et begrænset antal kategorier (fx Gymnasial uddannelse vs. Erhvervsuddannelse ). Derfor er analyserne gennemført som logistiske regressionsanalyser. Det undersøges, hvor stor betydning de forskellige forklarende variable og kontrolvariable har for sandsynligheden for, hvordan den enkelte unge klarer sig uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt. Koefficienten Exp(B) har derfor en lidt anden betydning end normale regressionskoefficienter. Hvis Exp(B) er større end 1, er der større sandsynlighed for det givne udfald. Hvis derimod Exp(B) er mindre end 1, falder sandsynligheden for det givne udfald. Koefficienterne kan omregnes til konkrete sandsynligheder for konkrete udfald Kovariansanalyse I en kovariansanalyse kombineres variansanalyse og regressionsanalyse til kovariansanalyse, hvor man undersøger grupperne på en eller flere uafhængige kategoriske variable, mens man kontrollerer for en anden kontinuert variabel eller omvendt undersøger den lineære sammenhæng mellem en eller flere kontinuerte uafhængige variable og den afhængige variabel for forskellige grupper på den kategoriske uafhængige variabel (regressionsanalyse). Den kontinuerte variabel kaldes en kovariat, og analysen kaldes derfor kovariansanalyse. I forhold til variansanalysen bliver det derfor muligt at kontrollere for en række variable på intervalskala niveau. 12

14 2. Resultatappendiks Dette appendiks indeholder alle analyseresultater fra undersøgelsen. Dermed fungerer appendikset som dokumentationsgrundlag for de analyser og konklusioner, der beskrives i hovedrapporten. 2.1 Målgruppeprofil Hvad karakteriserer unge som vælger et efterskoleophold? Fig 2.1. Kønsfordeling: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Dreng 52 % (13587) 52 % (10531) 47 % (1343) 48 % (5877) 51 % (31338) Pige 48 % (12743) 48 % (9747) 53 % (1522) 52 % (6438) 49 % (30450) Total (26330) (20278) (2865) (12315) (61788) 13

15 Fig 2.2. Geografisk fordeling: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Øst 50 % (13143) 41 % (8311) 30 % (857) 31 % (3781) 42 % (26092) Vest 50 % (13113) 59 % (11900) 70 % (1982) 69 % (8489) 58 % (35484) Total (26256) (20211) (2839) (12270) (61576) Fig 2.3. Etnisk fordeling: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Vestlig etninsk oprindelse 90 % (23676) 87 % (17736) 99 % (2823) 99 % (12215) 91 % (56450) Ikke-vestlig etnisk oprindelse 10 % (2653) 13 % (2537) 1 % (42) 1 % (100) 9 % (5332) Total (26329) (20273) (2865) (12315) (61782) 14

16 Fig 2.4. Forældres uddannelse: Mor 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Grundskole 25 % (6214) 33 % (6225) 23 % (645) 19 % (2325) 26 % (15409) Gymnasial 6 % (1473) 5 % (966) 5 % (138) 4 % (540) 5 % (3117) Erhvervs-faglig 35 % (8770) 39 % (7493) 36 % (1018) 37 % (4416) 37 % (21697) KVU 5 % (1251) 4 % (758) 4 % (115) 5 % (602) 5 % (2726) MVU 22 % (5610) 17 % (3257) 27 % (749) 30 % (3624) 22 % (13240) LVU 7 % (1863) 2 % (442) 5 % (142) 4 % (495) 5 % (2942) Total (25181) (19141) (2807) (12002) (59131) Far 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Grundskole 24 % (5789) 30 % (5527) 26 % (705) 20 % (2383) 25 % (14404) Gymnasial 5 % (1296) 4 % (710) 5 % (128) 4 % (444) 5 % (2578) Erhvervs-faglig 39 % (9551) 47 % (8595) 39 % (1062) 44 % (5090) 42 % (24298) KVU 6 % (1571) 6 % (1106) 9 % (251) 10 % (1137) 7 % (4065) MVU 13 % (3219) 9 % (1623) 12 % (320) 14 % (1682) 12 % (6844) LVU 12 % (3030) 5 % (891) 9 % (230) 8 % (946) 9 % (5097) Total (24456) (18452) (2696) (11682) (57286) 15

17 Fig Forældrenes indkomst: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Under ½ mio 34 % (8830) 43 % (8586) 31 % (891) 26 % (3191) 35 % (21498) Over ½ mio 66 % (17252) 57 % (11490) 69 % (1954) 74 % (8968) 65 % (39664) Total (26082) (20076) (2845) (12159) (61162) Fig Forældrenes civilstatus: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Forældre ikke sammen 35 % (9192) 39 % (7770) 44 % (1256) 34 % (4111) 37 % (22329) Forældre sammen 65 % (16883) 61 % (12304) 56 % (1588) 66 % (8038) 63 % (38813) Total (26075) (20074) (2844) (12149) (61142) Fig Kontakt med de sociale myndigheder: 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Ikke kontakt 99 % (25941) 97 % (19694) 87 % (2490) 92 % (11389) 96 % (59514) Kontakt 1 % (389) 3 % (584) 13 % (375) 8 % (926) 4 % (2274) Total (26330) (20278) (2865) (12315) (61788) 16

18 Fig 2.8. Forældrenes beskæftigelse: Mor 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Arbløs, pensionist 11 % (2758) 13 % (2583) 10 % (287) 8 % (988) 11 % (6616) Lønmodtager, selvstændig, udd 89 % (22926) 87 % (17130) 90 % (2537) 92 % (11055) 89 % (53648) Total (25684) (19713) (2824) (12043) (60264) Far 9. kl. fol. 10.kl. fol. 9. kl. eft. 10.kl. eft. Total Arbløs, pensionist 10 % (2459) 12 % (2373) 9 % (254) 7 % (795) 10 % (5881) Lønmodtager, selvstændig, udd 90 % (22584) 88 % (16702) 91 % (2487) 93 % (11036) 90 % (52809) Total (25043) (19075) (2741) (11831) (58690) 17

19 2.1.2 Hvilke typer går på efterskole? I rapporten er type 1 og 2 sammenlagt til en ny type 1, type 3 er holdt alene som type 3, mens type 4, 5 og 6 er lagt sammen til en ny type 3. Type 1 (13 pct. af alle efterskoleelever) Den typer, der udgør den mindste andel af efterskoleelever Moderens højeste uddannelse er en grundskoleuddannelse Faderens højeste uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse eller en grundskoleuddannelse Forældrenes indkomst ligger under gennemsnittet Blandt denne type er der overrepræsentation af skilte forældre sammenlignet med de øvrige typer Denne type bor typisk vest for Storebælt Type 2 (20 pct. af alle efterskoleelever) Denne type udgør den næstmindste andel af efterskoleelever Moderen har erhvervsfaglig uddannelse Faderen har grundskoleuddannelse Forældrenes indkomster ligger under gennemsnittet Type 3: Unge fra elitehjem og større byer (28 pct. af alle efterskoleelever) Begge forældre har en videregående uddannelse Forældrenes indkomst ligger over gennemsnittet Begge forældre er i arbejde Overrepræsentation af forældre med lederstillinger på høje niveauer Overrepræsentation af unge, der kommer fra en større by i Danmark 18

20 Type 4: Unge fra stabile hjem og mindre byer (17 pct. af alle efterskoleelever) Begge forældre har typisk en erhvervsfaglig uddannelse Forældrene har typisk middelindtægt Begge forældre er typisk i arbejde De bor i en mindre dansk by Moderen er typisk beskæftiget med kontorarbejde, salg, service eller omsorgsarbejde Faderen er typisk beskæftiget med salg, service, omsorgsarbejde, landbrug eller håndværk Type 5: Unge fra stabile hjem i Østdanmark (6 pct. af alle efterskoleelever) Moderen har en mellemlang videregående uddannelse Faderen har en erhvervsfaglig-, gymnasial- eller grundskoleuddannelse Forældrene har en middelindkomst De er bosat i Østdanmark Type 6: Unge fra stabile hjem og større byer (16 pct. af alle efterskoleelever) Moderen har en grundskole-, erhvervsfaglig- eller gymnasial uddannelse Faderen har en videregående uddannelse Forældrene har middelindkomst De bor i en større dansk by 19

21 Fordeling af de forskellige typer Fig Fordeling af efterskoletyper Type 6 16% (7.007) Type 1 13% (5543) Type 5 6% (2.470) Type 2 20% (8707) Type 4 17% (7.200) Type 3 28% (11807) 20

22 2.2 Ungdomsuddannelse Påbegyndelse af ungdomsuddannelse Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, 2004 Folkeskole Efterskole 90% 85% 80% 75% 70% 65% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, % 9.kl 10.kl Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0, *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, *** Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1, *** 9. klassexfolkeskole 0, *** 21

23 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængigt af forældrenes beskæftigelse, kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 85% 80% 75% 70% Fig Sandsyndlighed for at påbegynde en ungdomssuddannelse afhængigt af forældrenes beskæftigelse, % Udenfor besk Besk Tabel Effektvariable Intercept 1,3315 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, Insignifikant Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0, *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, Insignifikant Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1, *** 9. klassexfolkeskole 0, *** FolkeskoleXEn eller begge forældre er uden beskæftigelse -0, * 22

24 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængigt af forældrenes uddannelsesniveau, kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 85% 80% 75% 70% 65% 60% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængigt af forældrenes uddannelsesniveau, % Kort Længere Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0, *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, Insignifikant Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1, *** 9.klasseXFolkeskole 0, *** FoleskoleXForældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst -0, *** 23

25 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængigt af forældrenes indkomst, % 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 80% 75% 70% 65% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængigt af forældrenes indkomst, % 55% Un der ½ mio Over ½ mio Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0, *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, *** Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1, *** 9. klassexfolkeskole 0, *** FoleskoleXForældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst -0, *** 24

26 Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med forældrenes civilestatus, % 9. k l Folkeskole 9. k l E fterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 80% 75% 70% 65% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med forældrenes civilestatus, % Ikke sammen Sammen Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0, *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, *** Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1, *** 9. klassexfolkeskole 0, *** FolkeskoleXForældrene er ikke samlevende/gifte -0, *** 25

27 Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med geografisk bopæl, kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 85% 80% 75% 70% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med geografisk bopæl, % Øst Vest Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0, *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, *** Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1, *** 9. klassexfolkeskole 0, *** FolkeskoleXVest Danmark 0, * 26

28 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, sammenholdt med at personen aldrig har været i kontakt med de sociale myndigheder, kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 95% 90% 85% 80% 75% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med at personen aldrig har været i kontakt med de sociale myndigheder, % 65% Ikke kontakt Kontakt Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,44851 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0, *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, *** Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 0, *** FolkeskoleXAldrig været i kontakt med de sociale myndigheder 0, *** 9. klassexfolkeskole 0, *** 27

29 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, uden kontrolvariable, 2004 Folkeskole Efterskole 90% 85% 80% 75% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, uden kontrolvariable, % 9.kl 10.kl Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,5503 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,5676 *** 9. klassexfolkeskole 0, *** *** = signifikant på 0,001 niveau. 28

30 Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, sammenholdt med afgangsprøvegennemsnit, 2004 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med afgansprøve-eksamensgennemsnit, % 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% Folkeskole Efterskole Tabel Effektvariable Intercept -5,05633 *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0, Insignifikant En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,01613 Insignifikant Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0,29982 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,28477 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,19669 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0,53625 *** Dreng (ref. = pige) 0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 0, *** Karaktergennemsnit 9. klasse 0,91793 *** FolkeskoleXKaraktergennemsnit 9. klasse -0,12759 ** 29

31 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, 2005 Folkeskole Efterskole Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, % 85% 80% 75% 70% 65% 60% 9.k l 10.kl Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,1037 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, Insignifikant Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1, *** 9. klassexfolkeskole 0, *** 30

32 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes beskæftigelse, kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 85% 80% 75% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes beskæftigelse, % 65% Udenfor besk Besk Tabel Effektvariable Intercept 1,3315 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, Insignifikant Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0, *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1, *** 9. klassexfolkeskole 0, *** 31

33 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes indkomst, % 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 80% 75% 70% 65% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes indkomst, % 55% Un der ½ mio Over ½ mio Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,12075 *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0, *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, Insignifikant Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1, *** 9. klassexfolkeskole 0, *** 32

34 Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med forældrenes civilstatus, % 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 80% 75% 70% 65% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse sammenholdt med forældrenes civilstatus, % Ikke sammen Sammen Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, ** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0,51228 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,10563 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, * Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1,15251 *** 9. klassexfolkeskole 0, *** 33

35 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med at personen aldrig har været i kontakt med de sociale myndigheder, kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 95% 90% 85% 80% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med at personen aldrig har været i kontakt med de sociale myndigheder, % 70% 65% Ikke kontakt Kontakt Tabel Effektvariable Intercept 1,54995 *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,48806 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0, *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, * Dreng (ref. = pige) -0,15216 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) -0, *** FolkeskoleXAldrig været i kontakt med de sociale myndigheder 0,47742 *** 34

36 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med geografi, % 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 80% 75% 70% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med geografi, % Øst Vest Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,50874 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) -0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0, *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) 0, * Dreng (ref. = pige) -0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 1, *** 9. klassexfolkeskole 0, *** 35

37 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, uden kontrolvariable, 2005 Folkeskole Efterskole 90% 85% 80% 75% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, uden kontrolvariable, % 9.kl 10.kl Tabel Effektvariable Intercept 1, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) -0,59687 *** Folkeskole (ref. Efterskole) -0,54838 *** 9. klassexfolkeskole 0, *** 36

38 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes civilstatus, 10. klasses-elever, 2005 Folkeskole Efterskole 90% 85% Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes civilstatus, 10. klasses elever, % Forældre ikke sammen Forældre sammen Tabel Effektvariable Intercept -4,46212 *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0, Insignifikant Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0, Insignifikant En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,08049 Insignifikant Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sam-men en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0,25996 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,01332 Insignifikant Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,16105 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0,44113 *** Dreng (ref. = pige) 0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 0, *** FolkeskoleX*Forældrene er ikke samlevende/gifte -0,2584 *** Karaktergennemsnit i 9. klasse 0, *** 37

39 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med afgangsprøvegennemsnittet,, 10. klasse, 2005 Fig Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse sammenholdt med afgangsprøvegennemsnittet, 10. klasse, % 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% Folkeskole Efterskole Tabel Effektvariable Intercept -5,011 *** Folkeskole (ref. Efterskole) 1, ** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0, Insignifikant En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,08062 Insignifikant Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) -0,26317 *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) -0,18683 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) -0,16218 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0,42076 *** Dreng (ref. = pige) 0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) 0, *** FolkeskoleXGennemsnitskarakter i 9. klasse -0,13797 ** Gennemsnitskarakter i 9. klasse 0, *** 38

40 2.2.2 Tilbøjelighed til afbrydelse af ungdomsuddannelse Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse, % Folkeskole Efterskole 15% 10% Fig Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse, % 9.kl 10.kl Tabel Effektvariable Intercept -2, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) 0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0,22529 *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) 0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) 0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) 0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) 0, ** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0, Insignifikant Dreng (ref. = pige) 0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) -0, *** 9. klassexfolkeskole -0, *** 39

41 Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes beskæftigelse, % 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 10% Figur Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes beskæftigelse, % Udenfor besk Besk Tabel Effektvariable Intercept -2, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) 0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0,5763 *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) -0,05582 Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) 0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) 0,48261 *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) 0, ** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0, Insignifikant Dreng (ref. = pige) 0,48162 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) -0,67849 *** 9. klassexfolkeskole -0, *** 40

42 Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes indkomst, kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 20% 15% 10% Fig Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med forældrenes indkomst, % Un der ½ mio Over ½ mio Tabel Effektvariable Intercept -2, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) 0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0, ** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) 0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) 0,10643 Insignifikant Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) 0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) 0, ** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0,06454 Dreng (ref. = pige) 0,48166 *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) -0, *** 9. klassexfolkeskole -0, *** 41

43 Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med geografi, % 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 15% 10% Fig Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse sammenholdt med geografi, % Øst Vest Tabel Effektvariable Intercept -2, *** 9. klasse (ref. 10. klasse) 0, *** Folkeskole (ref. Efterskole) 0, *** Forældrene har en kort uddannelse (ref. = forældrene har lang uddannelse) 0, *** En eller begge forældre er uden for beskæftigelse (ref. = begge forældre er i beskæftigelse) 0, *** Forældrene har til sammen under DKK i årlig bruttoindkomst (ref. = forældrene har til sammen en årlig bruttoindkomst på over DKK ) 0, *** Forældrene er ikke samlevende/gifte (ref. = forældrene er samlevende/gift) 0, *** Vest Danmark (ref. = Øst Danmark) 0,24897 *** Ikke-vestligt tilhørsforhold (ref. = Vestligt tilhørsforhold) -0, Insignifikant Dreng (ref. = pige) 0, *** Aldrig været i kontakt med de sociale myndigheder (ref. = har været i kontakt med de sociale myndigheder) -0, *** 9. klassexfolkeskole -0, *** 42

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

på unges uddannelse og

på unges uddannelse og Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Tillæg til Efterskolen nr. 4 2008 Capacent Epinion September 2008 04indstik.indd 1 03/10/08 9:14:27 1. Et efterskoleophold kan knække effekten

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018

10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden

Læs mere

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Bilag 3: Metode. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 3: Metode. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 3: Metode Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL NOTAT VERSION 1.0 November 2017 Næstved Kommune l November 2017 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. SOCIAL PROFIL, METODE... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score...

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED

REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Danske Erhvervsskoler HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015

Danske Erhvervsskoler HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015 HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 3 TOTAL 4 KØN 4 GRUNDSKOLE 5 REGIOn (BOPÆL) 6 KARAKTERER 7 FORÆLDRES UDDANNELSE 9 2 INTRODUKTION I denne rapport præsenteres

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Skolernes sociale profil

Skolernes sociale profil Skolernes sociale profil Rapport (2) Jammerbugt Kommune Marts 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2 2. Metode og fremgangsmåde...3

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Tandstatus hos søskende

Tandstatus hos søskende Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,

Læs mere

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere