Stor forskel på beskæftigelsesindsatsen
|
|
- Julius Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D Indsigt Nummer september 2007 Stor forskel på beskæftigelsesindsatsen i regionerne Af økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, t k d i. d k 6 9 Mangelfuld kontakt til kontanthjælpsmodtagere Kun hver anden kontanthjælpsmodtager kommer til kontaktsamtaler på jobcentrene inden for den fastsatte frist. Øget rettidighed kunne her og nu bringe langtidsledige i beskæftigelse og fremadrettet have en motiverende effekt, der generelt ville forbedre overgangen fra ledighed til beskæftigelse i Danmark. Indien er Kina+ Med en vækst på 8 pct. om året har Indien et af de mest interessante markeder blandt alle udviklingslandene. Indien har samtidig et lavt omkostningsniveau samt en veluddannet og voksende arbejdsstyrke, der om få år overgår Kinas. Danske virksomheder har forgæves søgt stillinger besat i et omfang svarende til 2 pct. af beskæftigelsen. Alligevel varierer andelen af arbejdsmarkedsparate langtidsledige fra 12 til 20 pct. på tværs af de danske regioner. En målrettet indsats for at forkorte perioden hvor de ledige går rundt uden arbejde kan nedbringe ledigheden i Danmark med min personer til et rekordlavt niveau under personer. Ledigheden i Danmark er rekordlav og visse steder helt nede på 2,6 pct. Alligevel befinder en stor gruppe ledige sig i langtidsledighed 1, 2. En gruppe som jobcentrene vurderer til at være arbejdsmarkedsparate. 70 pct. af de arbejdsmarkedsparate er i gang med et længere ledighedforløb Andele af de arbejdsmarkedsparate fordelt på ledighedens varighed og region Pct Hovedstaden (3,7 pct.) Sjælland (3,1 pct.) Syddanmark (2,8 pct.) Midtjylland (2,6 pct.) Anm.: Ledigheden i juli 2007 i regionerne er angivet i parentes. Nordjylland (3,6 pct.) Kilde: DI-beregninger på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register Lige nu er i gennemsnit 70 pct. af de arbejdsmarkedsparate ledige i gang med et ledighedsforløb, der kan karakteriseres som længere end et kortvarigt ledighedsforløb 3. Af disse har hver fjerde gået ledig i mere end 80 pct. af et år, hvilket betragtes som langtidsledighed. indsigt.di.dk 1 Alle beregninger i artiklen er gennemført på de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Seneste observation er uge 11, I matchgruppe 1 har den ledige kompetencer og ressourcer, der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. I matchgruppe 2 har den ledige kompetencer, der umiddelbart i væsentligt omfang matcher arbejdsmarkedets krav. Mens den ledige i matchgruppe 3 har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvist matcher arbejdsmarkedets krav. Personer i matchgruppe 1 3 er arbejdsmarkedsparate. DA, ArbejdsMarkedsRapport, Et kortvarigt ledighedsforløb er her karakteriseret som 0 20 pct. af et år. Den kortvarige del af ledigheden udgør ikke noget nævneværdigt potentiale for øget beskæftigelse, da en kort søgeperiode ved jobskifte og afslutning af uddannelse er nødvendig for at sikre det rigtige match mellem virksomheder og lønmodtagere.
2 Regional forskel på 8 pct. Ledigheden kan dykke med min Mellem regionerne er der stor variation i ledighedsperiodens længde blandt de arbejdsmarkedsparate ledige. I Region Sjælland er andelen af ledige, der er i gang med et kort ledighedsforløb cirka 37 pct., mens kun cirka 12 pct. kan betegnes som langtidsledige. I Nordjylland er billedet anderledes. Her er kun lidt over 26 pct. af de arbejdsmarkedsparate ledige inde i et kort ledighedsforløb, mens næsten 20 pct. har været ledige i mere end 80 pct. af et år og falder derfor ind under kategorien langtidsledige. DI s nye beregninger viser, at der findes en skjult jobreserve på min personer, hvis der fra jobcentrene gøres en indsats for at forkorte perioden, hvor de ledige går rundt uden job. Denne jobreserve kan realiseres, hvis ledighedsperioden for de mest jobparate i matchgruppe 1 presses ned til gennemsnittet for de jobparate korttidsledige. Samtidig regner vi med en fortsat relativ, lidt længere ledighedsperiode for de ledige, hvor det er sværere at matche job og kvalifikationer ledige vurderet i matchgruppe 2 og 3. En målrettet indsats for at afkorte ledighedsperiodernes varighed kan således få ledigheden til at dykke med yderligere min personer til et niveau under personer. Denne forøgelse af beskæftigelsen vurderes at være meget realistisk, da der både er taget højde for, at der kan være match-problemer mellem de ledige og de ubesatte stillinger. Samt at den kortvarige ledighed ikke udgør noget nævneværdigt potentiale for yderligere beskæftigelse, idet en kort søgeperiode ved jobskifte og afslutning af uddannelse er naturlig for at opnå et match mellem virksomheder og lønmodtager. Stillinger svarende til 2,4 pct. af beskæftigelsen besættes aldrig Tid for matchgruppevurdering svinger Mange danske virksomheder oplever, at de har betydelige problemer med at få besat ledige stillinger. I Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden og Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er rekrutteringssituationen stort set ens. Her svarer antallet af stillinger, der forgæves er søgt besat, til et niveau mellem 2 og 2,4 pct. af beskæftigelsen. Den tilsvarende procentdel for Region Nordjylland er 1,4 pct. Rekrutteringsproblemer i forhold til beskæftigede Stillinger, der er søgt besat Stillinger, der er søgt besat Beskæftigelsesregion uden held uden held i forhold til beskæftigede Hovedstaden og Sjælland ,4% 1,8% Midtjylland ,1% 1,7% Nordjylland ,4% 1,8% Syddanmark ,0% 1,6% Hele landet ,1% 1,7% Note: Stillingerne er søgt besat uden held i en periode på to måneder fra uge 51 i 2006 til uge 16 i Rekrutteringsproblemerne er for både 2006 og 2007 sat i forhold til RAS beskæftigelsestal for Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, forår 2007 Den offentlige jobformidling spiller en afgørende rolle for at skaffe de ledige i arbejde hurtigst muligt og for at sikre det rette match mellem virksomhedernes behov og de lediges kompetencer. Et element, der er særlig vigtig, er hurtig tildeling af matchkategori 2
3 til den ledige, fordi det sikrer det mest optimale forløb for hurtigst muligt at komme i beskæftigelse. Alligevel er der mellem beskæftigelsesregionerne også en vis variation i, hvor effektiv jobcentrene er til at tildele dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne en matchgruppering. I Hovedstadsregionens kommuner er der i gennemsnit 24 pct. af de nuværende ledige, der ikke har fået tildelt en matchkategori mod 12 pct. i gennemsnit i kommunerne i Region Sjælland. I Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har mellem 18 og 20 pct. ikke fået tildelt en matchkategori. Der er således et betydeligt potentiale for forbedringer i mange af landets jobcentre. Mange mangler matchvurdering Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Arbejdsmarkedsparate (matchgr. 1-3) 70,6 82,5 71,9 74,4 78,9 Ikke arbejdsmarkedsparate (matchgr. 4-5) 5,1 5,8 7,8 5,6 3,2 Ikke tildelt matchkategori 24,3 11,7 20,3 20,0 18,0 Kilde: DI-beregninger på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, uge
4 4
5 Mangelfuld kontakt til kontanthjælpsmodtagere Af økonomisk konsulent Claus Frederiksen Houmann, Kun hver anden kontanthjælpsmodtager kommer til kontaktsamtaler på jobcentrene inden for den fastsatte frist. I visse kommuner bliver ca. 90 pct. af samtalerne holdt inden for tidsfristen, mens andre kommuner kun formår at holde 6 pct. i rette tid. Øget rettidighed kan bringe ledige hurtigere i beskæftigelse og fremadrettet have en motiverende effekt, der generelt ville forbedre overgangen fra ledighed til beskæftigelse. Hver anden kommer ikke til samtale i rette tid Hver gang en kontanthjælps- eller en dagpengemodtager har modtaget offentlig forsørgelse i tre måneder, har personen ret til en kontaktsamtale. Men i praksis er sagen en anden. Kun halvdelen af kontaktsamtalerne med kontanthjælpsmodtagere blev i april 2007 afholdt rettidigt. Og spredningen mellem jobcentrene er stor. I f.eks. Skive blev knap 90 pct. af samtalerne med kontanthjælpsmodtagere afholdt rettidigt i april. Kun 60 km mod syd i Silkeborg blev 6 pct. af samtalerne afholdt rettidigt. Den indbyrdes placering af jobcentrene er relativt stabil over tid. Stor variation i rettidighed af afholdte samtaler Andel rettidigt afholdte kontaktsamtaler med kontanthjælpsmodtagere, april 2007 Pct Brøndby Herlev Herning Roskilde Odense Skive Aalborg Hele landet Furesø Gribskov København Hørsholm Rebild Silkeborg Århus Jobcentre (sorteret alfabetisk) Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (jobindsats.dk) Kontaktsamtaler øger chancen for beskæftigelse Manglende rettidighed fører til længere ledighed Stort beskæftigelsespotentiale Hvis alle kommuner øger rettidigheden for deres kontaktsamtaler, er der et stort beskæftigelsespotentiale at hente. Det Økonomiske Råd har beregnet, at kontaktsamtaler signifikant øger sandsynligheden for, at ledige kommer i arbejde både før og efter samtalen 1. De positive effekter skyldes, at indkaldelsen til samtalen motiverer de ledige til selv at søge arbejde, og at ledige til samtalen formentlig får konkret vejledning om veje til beskæftigelse. Den manglende rettidighed af kontaktsamtaler medfører dermed, at ledige kommer senere i arbejde end ellers. Hvis alle kommuner gjorde som gennemsnittet blandt de 25 pct. bedste, ville 77 pct. af samtalerne med kontanthjælpsmodtagere blive afholdt rettidigt på landsplan. Det svarer til en forbedring på ca. 50 pct. En sådan 1 Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår Undersøgelsen er foretaget for forsikrede ledige. Der må forventes tilsvarende effekter for ledige kontanthjælpsmodtagere, da de er underlagt samme regelsæt, mens effekten for øvrige kontanthjælpsmodtagere er mindre. 5
6 forøgelse vil kunne få ca kontanthjælpsmodtagere hurtigere i arbejde. Dertil kommer, at øget rettighed også fremadrettet vil have en betydelig motiverende effekt, der generelt ville forbedre overgangen fra ledighed til beskæftigelse. Samtaler med forsikrede ledige under bedring......men udviklingen er mere usikker for kontanthjælpsmodtagere Går det den rigtige vej? Det går fremad med rettidigheden i afholdelsen af kontaktsamtaler med dagpengemodtagere. Det dykkede markant i januar, formentlig som følge af den nye beskæftigelsesstruktur, men har siden rettet sig betydeligt. Det ligger imidlertid fortsat lavere end medio Rettidigheden i afholdelse af kontaktsamtaler med kontanthjælpsmodtagere har været faldende siden årsskiftet, og samlet set er der endnu ikke tegn på bedring. Kurven er imidlertid knækket i en række jobcentre. Niveauet for rettidighed ligger dog sammenlagt fortsat noget lavere end ved udgangen af Ret tidig afholdelse af samtaler går det den rigtige vej? Andel rettidigt afholdte kontaktsamtaler med kontanthjælpsmodtagere Pct. 80 Hele la jan feb mar apr maj jun jul 2006 aug sep okt nov dec jan feb mar 2007 apr Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen (jobindsats.dk) 6 2 Se også DI Indsigt 12, 2007, Arbejdsmarkedet fortsat robust men ledighedsfaldet klinger af.
7 Erhvervsøkonomisk Barometer Indien er Kina+ Af chefkonsulent Ole Christensen, og chefkonsulent Hans Uldall-Poulsen, Danske virksomheder kan med stor fordel vende blikket mod det sydlige Asien og de store muligheder på det indiske marked. Med en vækst på 8 pct. om året har det enorme land nemlig et af de mest interessante markeder blandt alle udviklingslandene. Indien har samtidig et lavt omkostningsniveau samt en veluddannet og voksende arbejdsstyrke, der om få år overgår Kinas. Cirka halvdelen af alle indere er under 25 år og næsten 10 pct. af de unge mellem 25 og 34 år har gennemført en videregående uddannelse. Indisk økonomi buldrer frem Tankevækkende lavt dansk engagement i Indien Indien har de seneste år gennemgået en imponerende økonomisk udvikling. På 10 år er landets produktion fordoblet, og intet tyder på, at udviklingen stopper. Økonomien ventes i de næste to år at vokse med godt 8 pct., svarende til et niveau fire gange hurtigere end udviklingen i EU15. Trods den kraftige fremgang er det danske engagement i Indien fortsat rimelig begrænset. Eksporten til det indiske marked var i 2006 mindre end den danske eksport til Færøerne, og de danske investeringer i Indien var ved udgangen af 2005 kun på cirka 1 mia. kr. Danske virksomheders engagement i Indien er betydeligt mindre end økonomiens størrelse ellers ville tilsige. Og tallene bliver ikke mindre tankevækkende af, at de seneste langsigtede prognoser for den globale økonomi forudser, at Indien i 2040 vil være verdens tredjestørste økonomi kun overgået af Kina og USA. Danmarks engagement i Indien er fortsat meget begrænset Pct. 1,5 1,2 0,9 Dansk engagement Internationalt engagement Inte Dan 0,6 0,3 0,0 Handel Investeringer Anm.: Handel omfatter både import og eksport Kilde: WTO, UNCTAD og DI Konkurrenceevnen forbedret Indien er Kina+ En række gennemgribende økonomiske reformer kombineret med en øget internationalisering af det indiske erhvervsliv har over de seneste år ført til, at Indien er rykket kraftigt frem på listen over verdens mest interessante markeder. I IMD s løbende opgørelser af international konkurrencekraft indtager Indien i år en flot fjerdeplads blandt udviklingsøkonomierne kun overgået af Kina, Malaysia og Chile 1. 1 IMD, World Competitiveness Yearbook
8 Verdens største arbejdsstyrke Indiens styrkepositioner i den globale økonomi minder på mange måder om de kinesiske og skal navnligt ses i lyset af et meget lavt omkostningsniveau og en enorm uudnyttet arbejdskraftreserve. Kun godt 50 pct. af de 700 mio. inderne i den arbejdsdygtige alder er i dag beskæftiget 2, og den indiske arbejdskraftsreserve vil i modsætning til den kinesiske fortsætte med at vokse kraftigt i de kommende mange år. Cirka halvdelen af den indiske befolkning er i dag under 25 år, og Indien forventes inden for en kortere årrække at råde over verdens største arbejdsstyrke en position som Kina vil besidde indtil da. Det indiske arbejdsmarked bliver verdens største inden for 20 år Indbyggere mellem 15 og 64 år (mio.) Kina Indien Kilde: US Census Bureau Stigende uddannelsesniveau Den indiske arbejdsstyrke synes samtidig at blive stadig mere veluddannet. Næsten 9 pct. af de unge indere mellem 25 og 34 år har i dag gennemført en videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt de årige kun er godt 3,5 pct. Indiens unge ligger hermed et stykke foran deres kinesiske konkurrenter og ikke langt fra niveauet for den samlede arbejdsstyrke i OECD-lande som eksempelvis Tyrkiet, Tjekkiet og Portugal. Den indiske arbejdsst yrke bliver stadig mere veluddannet Andel af aldersgrupper der har gennemført en videregående uddannelse Pct Kin Ind år år år år Indien Kina Kilde: OECD, Employment Outlook, 2006 Lønniveau en tredjedel under Kina Udlandet glemmer Indien Den nemme adgang til næsten ubegrænsede mængder af kompetente engelsksprogede medarbejdere til et lønniveau, som ligger godt en tredjedel under niveauet i Kina, burde umiddelbart få Indien til at fremstå som et oplagt investeringsmål for vestlige virksomheder. Men de udenlandske investeringer i Indien er 8 2 tallet omfatter kun bybefolkningen (OECD, Employment Outlook 2007)
9 fortsat meget begrænset og udgør kun ca. 50 mia. USD eller godt en sjettedel af niveauet i Kina. Indien er hermed det BRIK-land (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), hvor udenlandske virksomheder har investeret klart færrest penge. De største investorlande er USA og Storbritannien, mens Danmark kommer ind på en 17. plads. De udenlandske investeringer i Indien er fortsat begrænsede Udenlandske direkte investeringer, beholdning 2005 Kina Brasilien Rusland Indien Mia. USD Kilde: World Investment Report 2006 Svære forretningsbetingelser En del af forklaringen på at de udenlandske virksomheders engagement i Indien fortsat er relativt begrænset er, at landet ud over meget høje toldsatser fortsat er kendetegnet af ganske betydelige forretningsmæssige barrierer. I Verdensbankens opgørelser over forretningsklima indtager Indien i år en 134. plads og fremstår hermed som det vanskeligste land at gøre forretning i blandt BRIK-landene. Vanskelighederne er særligt udprægede, hvad angår overholdelse af kontrakter, licensspørgsmål og skat. Et indgående kendskab til det indiske samfund og de særlige indiske regler vil derfor typisk være en forudsætning for at kunne udnytte de mange forretningsmæssige muligheder i landet på en fornuftig måde. Forretningsvilkår i BRIK-landene Brasilien Rusland Indien Kina Forretningsklima generelt Forhold vedr. Opstart af virksomhed Lukning af virksomhed Licenser Beskæftigelse Registrering af ejendom Kredit Beskyttelse af investorer Skat Handel over grænser Overholdelse af kontrakter Anm.: Tabellen viser landets placering blandt 175 lande. Kilde: Verdensbanken, Doing Business 2007 En anden væsentlig forklaring på at mange udenlandske virksomheder hidtil har valgt at se bort fra Indien er, at den internationale købekraft i den indiske befolkning fortsat er rimelig begrænset. Hertil kommer, at infrastrukturen i Indien er væsentlig ringere end i mange af de udviklingslande, som Indien er i konkurrence med. 9
10 Økonomiske zoner For at tiltrække yderligere investeringer indenfor både service og fremstillingserhvervene har den indiske regering igangsat omfattende planer for at udbygge særlige økonomiske zoner i landet, der både tilbyder skattefordele, lettere administrative byrder og forbedret infrastruktur. Den indiske stat kan ikke selv løse opgaven og har i stedet overladt investeringerne til private investorer. Enormt forretningspotentiale Trods de nuværende udfordringer på det indiske marked er der ingen tvivl om, at landet rummer et enormt forretningspotentiale for virksomheder overalt på kloden. Øget interesse for udenlandske varer Outsourcing og IT i fokus Fortune 250 er allerede i Indien Siden årtusindeskiftet er den indiske import vokset med mere end 250 pct., og i 2007 og 2008 ventes importen at vokse med yderligere 40 pct., svarende til 70 mia. USD 3. At ikke alle indere har råd til at købe udenlandske kvalitetsprodukter er derfor langt fra ensbetydende med, at det indiske marked ikke rummer gode afsætningsmuligheder for virksomheder med det rette markedsfokus og rundt omkring de økonomiske centre findes der allerede mange købedygtige forbrugere. En del danske virksomheder herunder inden for energiindustrien har derfor også oplevet en kraftig fremgang i eksporten til det indiske marked inden for de seneste år. Men på kort sigt er det først og fremmest de stadig bedre muligheder for outsourcing og etablering, der gør Indien interessant for vestlige virksomheder. Mange virksomheder har allerede fået øjnene op for dette potentiale, og inden for de seneste fem år er de udenlandske investeringer i Indien mere end tredoblet. Interessen for etablering og outsourcing er særligt udbredt, hvad angår IT-opgaver. Mere end halvdelen af verdens største virksomheder (Fortune 500) har i dag outsourcet IT-aktiviteter til Indien, og godt halvanden million indere er i dag beskæftiget inden for IT-sektoren. Interessen for outsourcing af IT-aktiviteter til Indien har indtil videre ikke overraskende været størst blandt virksomheder i engelsksprogede lande, og USA og Storbritannien tegner sig tilsammen for ca. 80 pct. af sektorens eksport. Den øgede internationale arbejdsdeling kombineret med den fortsatte udvikling inden for IT og outsourcing må imidlertid formodes også at gøre Indien mere attraktiv for virksomheder fra andre dele af kloden i de kommende år. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT tallene stammer fra Consensus Economics og er målt i løbende priser.
11 11
12 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 11. september 2007 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12
Kommunernes ringere indsats rammer integrationen
3. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige
Læs mereKommunernes ringere indsats rammer integrationen
15. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige
Læs mereDanske virksomheder tøver med russisk satsning
D Indsigt Nummer 16 26. oktober 27 Danske virksomheder tøver med russisk satsning af chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 4 Danske investeringer i udviklingslandene stiger Inden for det seneste år er
Læs mereDe fleste pilotkommuner yder ringere indsats
Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereB2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien
D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereLBR NØGLETAL 2/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00
LBR NØGLETAL 2/2014 Ballerup hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereResultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN
15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereArbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar
Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og
Læs mereRINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med
Læs mereIndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring
Læs mereFakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mere1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune
1 of 11 Kommunenotat Kommune 215 2 of 11 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereArbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar
Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereDanmark har for få vækstvirksomheder
D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009
OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2011 NR. 3 januar 2011
LEDIGHED OG INDSATS 211 NR. 3 januar 211 Ledighed og indsats indeholder information om: Udviklingen i ledigheden i Randers frem til januar 211 Antallet af arbejdsfordelinger i 2 Efterspørgselen på arbejdskraft
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereLBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00
LBR NØGLETAL 3/2014 Aarhus hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel Jobcentret
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne
Læs mereDanmark taber terræn i Mellemøsten
D Indsigt Nummer 19 14. december 2007 Danmark taber terræn i Mellemøsten Af Chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 5 Ledige er oftere syge 12.200 personer er i 2007 gået fra ledighed til sygedagpenge,
Læs mereIT og Data Data og Ledelsesinformation
Opfølgning på samtaler og indsatser på beskæftigelsesområdet I følgende notat præsenteres de væsentligste pointer fra Beskæftigelsesministeriets opfølgninger på samtaler og indsatser på beskæftigelsesområdet.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereKvartalsrapport Jobcenter Odense 3. kvartal 2007
Kvartalsrapport 3. kvartal 7 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i 2014
Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i Konjunkturerne på arbejdsmarkedet -2016 Prognose for hele landet 3 gange om året udarbejder Økonomi- og Indenrigsministeriet en prognose for udviklingen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne
Læs mereGlostrup, den 17. marts Ledighedsudviklingen i Glostrup december 2013 december 2015
Glostrup, den 17. marts 215 Ledighedsudviklingen i Glostrup december 213 december 215 Indeværende notat opstiller ledighedsudviklingen i fire grafer. De fire grafer baserer sig på de senest tilgængelige
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereMålopfølgning. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Styringsinformation 15.08.2013/PITHOM Gladsaxe Kommune Målopfølgning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Juni 2013 Rapporten giver en status på ministermål, supplerende mål i Beskæftigelsesplanen
Læs mereLBR NØGLETAL HORSENS JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HORSENS JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008
OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG 2. kvartal 28 September 28 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 1 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter
Læs mereOpfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data
Opfølgningsrapport Udarbejdet i marts 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6
Læs mereArbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar
Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereFakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereETNISK LEDIGHED - AKTUELT
ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2
Læs mereKvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data
Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6
Læs mereResultatmål 1 i Beskæftigelsesplan 2018 Antal og andel af befolkningen, der er på offentlig forsørgelse (Målt i fuldtidspersoner)
Andel af befolkningen i pct. Antal fuldtidspersoner 25, Resultatmål 1 i Beskæftigelsesplan 218 Antal og andel af befolkningen, der er på offentlig forsørgelse (Målt i fuldtidspersoner) Frederikssund -
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for
Læs mereArbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar
Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 1. kvartal 9 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter
Læs mereDen danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible
Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke
Læs mereESBJERG/FANØ JOBCENTER
LBR NØGLETAL 4/2011 ESBJERG/FANØ JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2011 NR. 2 december 2010
LEDIGHED OG INDSATS 211 NR. 2 december 2 Ledighed og indsats indeholder information om: Udviklingen i ledigheden i Randers frem til december 2 Antallet af arbejdsfordelinger i 2 Efterspørgselen på arbejdskraft
Læs mereNY CHANCE TIL ALLE HALTER
16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet
Læs mereFakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.
Læs mereFakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......
Læs mereStatus på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereResultatrevision for Assens kommune 2010
Resultatrevision for Assens kommune 2010 Indledning:... 3 Resultatrevisionens indhold... 4 Ministerens mål for 2010... 4 Besparelsespotentiale for kommunen... 4 Resultatoversigten... 4 Rettidighed... 4
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereResultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereUdviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked
Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands
Læs mere