OM VELFÆRDSSTATENS PROBLEMER DEL I OKT 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM VELFÆRDSSTATENS PROBLEMER DEL I OKT 2010"

Transkript

1 SAWASDEE KHRAP VELKOMMEN tilbage OM VELFÆRDSSTATENS PROBLEMER DEL I I mine betragtninger fra maj i år truede jeg med at holde en lang pause. Næsten lige hjemvendt fra en lang tur til Danmark plus 4 andre europæiske lande har jeg fået inspirationer og indtryk, der får mig til at nedfælde disse på tryk. I brevet fra maj anførte jeg blandt andre emner dette; Citat: Forandringer Vi lever i en tid med forandringer, der i styrke og omfang overgår alt, hvad vi tidlige har oplevet. Påvirkningen af alle forandringer er enorm og ændrer stort set alle vore klassiske opfattelser af værdier. Et kardinalspørgsmål er, om et menneske er omstillingsparat med samme styrke? De, der ikke er det, får et chok og bliver tabere. De selskaber eller personer, f.eks. de nye tekniske guruer, implementerer forandringer med en hastighed, der langt overstiger almindelige personers omstillingsevne eller parathed. Det giver konflikter, at mange ting i dag er yt førend vi har nået side 5 i instruktionsbogen, hvis der altså er en. Alt skal være nyt, helst hurtigere end vi kan nå at kassere det, breaking news, online og IT knowhow, og de der ikke kan, har eller får problemer. Samfund, politik, uddannelse, social struktur og kulturmønster, alt skal revurderes hurtigere og ofte på eksperimental basis. Med eller mod vor vilje er vi i dag stort set alle passagerer i et immigrationstog, der med ustyrlig hastighed tager os ind i fremtiden, som vi efterhånden kun har beskeden indflydelse på. På rejsen består menuen af forandringer, som vi ikke altid er parate til og aktørerne bag styrer showet uden at tænke på modtagerne. Min kusine Helle Dyrting, der er ekspert i emnet, skriver i en af sine udgivne bøger Fællesskabets skjulte Kræfter om forandring; Følelsesmæssig intelligens er det der skal til, for at vi kan arbejde med accept af forandringer og det anderledes. Helle omtaler udførligt hjernens funktion og har et par gode ord med på vejen om vor pligt til at udvikle de tanker, der sker i den rationelle del af vor hjerne. 1

2 Jeg har prøvet at følge hendes råd, men er for ofte faldet i min egen fælde, ved at ende med at forvrænge opfattelser, ikke at være grundig nok i mit hjemmearbejde og dermed for ofte subjektiv. Det er en farlig rute at komme ind på, så jeg har allerede fundet afkørselsvejen og er snart på den rigtige motorvej igen. INDTRYK FRA EUROPA 8 ugers rejse tog mig til mange bestemmelsessteder langs den motorvej, jeg omtalte i maj måned. Disse destinationer var fordelt på store og små samfund, hver med sin sociale struktur og færdselsregler, men fælles for dem var, at siden jeg besøgte dem sidst, har forandringens ubønhørlige maskine sat sine præg; familien (den meget nære og den lidt fjernere), vennerne, forretningsforbindelser, bekendte og andre gamle kontakter og placeringen går fra provinssamfund, småbyers og storbyers ditto, universitetsmiljø og alle godt spredt over det fædrene land, Tyskland x 3, England og Sverige med en indsprøjtning fra Holland og en fra Prag. De mange besøg på destinationsstederne udgjorde et univers for sig spændende fra enkelte rutineprægede og indholdsløse samtaler, over intense, meningsfyldte dialoger og en verden af kulturelle oplevelser, nogle af dem kom til udtryk i flere af mine Picasa album. Det var en utrolig intensiv og spændende rejse og det har taget sin tid at få indtrykkene pakket ordentlig ud og sat i de rigtige rammer. Trafikken på motorvejen er operativ 24/7 og de nødvendige pauser ikke altid lange nok, for vi skal jo videre ikke sandt? Forinden afrejsen havde jeg truffet forberedelser til at komme nærmere ind på livet af Danmark og specielt søge at finde ud af, om min tese om begrebet holdninger er en overset faktor, når vi taler om nationaløkonomi. Men også et forsøg på at finde årsagen til hvorfor Danmark er i tilbagegang og det tyske samfund er kommet tilbage i førertrøjen som verdens førende eksportnation. Hvorfor er der stor forskel på dansk og tysk mentalitet uagtet, at begge betragtes som velfærdssamfund og begge med vanskeligheder i at få integrationsproblemet med vore udenlandske borgere løst? Både DK og D var sat procentuelt lige langt ned på hitlisten efter den sidste finanskrise, så hvilke elementer danner grundlaget for, at DK er ved at blive et tabersamfund uden at nogen synes at bekymre sig særligt derom? Og endelig, hvorfor kan danskere ikke indse, at de er ved at blive et forbrugersamfund med Kina som hovedleverandør samtidig med at et stigende antal arbejdspladser eksporteres? 2

3 FORANDRING OG UDVIKLING Jo set under eet er der sket store forandringer i de omtalte samfund. En del har jeg naturligvis noteret mig før, men ikke sat dem i interaktive relationer, som jeg vil forsøge at gøre nu. Alt har forandret sig, klart, men hastigheden hvormed den sker, kan almindelige mennesker ikke hamle op med. Den måde, vi tænker på, er også ændret og har medført nye procesbegreber om vor religion, økonomi, politik og sociale kompetencer. De er, efter min opfattelse, blevet så komplekse i sig selv, at ingen har en ide om, hvilke mål de har, men vi ved kun, at de tiltager i omfang og tidsforbrug. Globalisering er et modebegreb, som vi slår en klo i når vi skal give udtryk for, at vi er med på noderne, men hvis dybeste konsekvenser vi enten ikke kan eller vil se, for de griber ind i det meste af det, vi foretager os og de samfundsstrukturer vi lever i, uden at vi altid fatter hvorfor. Så hvordan får vi almindelige mennesker overskud til at kunne sætte os ordentlig ind i de omtalte forandringer, der bevæger sig transnationalt og med højtogshastighed? Mit spørgsmål er stadig, om vi har tankekapacitet nok til at kunne rumme det globale tankespind? Det er for mig, som har vi fået to verdener. Én totalt præget af alt det positive, som solide fremskridt medfører; flere sunde, mere velstand, mere frihed og demokrati, færre analfabeter osv. Men på negativlisten aldrig så mange fattige og sultne. Hvordan styres fordelingen, hvem vil give afkald på goder for at hjælpe de dårligst stillede? Det dybe skel på de to verdener har medført meget aggressive nationale bevægelser samt etniske og religiøse fanatiske holdninger. De tidligere tiders politiske ideer, i hvert fald i den vestlige verden, er tilsyneladende afløst af et vakuum, som f.eks. Kina drager fordel af og sikkert ikke til vort bedste, om end dette kan diskuteres. Det synes at være umuligt at standse globaliseringen. Rivaliseringen trives i bedste velgående og de megastore multinationale koncerner kæmper hvert sekund på at få endnu mere fodfæste, de store politiske alliancer, som f.eks. EU er også i kampdragten og ønsker at drage fordel af USA's store problemer. Der er nye storpolitiske deltagere på den globale scene, og deres beslutninger påvirker de politiske strukturer i de enkelte nationalstater, der på den ene side ønsker at være med i det store spil, men som på samme tid ikke er i stand til at få omstillet eller omstruktureret deres miniputstat hurtigt nok, et billede vi oplever i Danmark. 3

4 I ordet globalisering ligger de facto en integration af nationaløkonomier, kultur og religion samt naturligvis politik eller med andre ord en sammensmeltning af samfund (den sociale faktor). Altså i sidste ende fri bevægelighed for alt fra varer til personer og endelig må vi ikke glemme kapital. Og så var jeg tæt på at glemme den rivende teknologiske udviklings indflydelse samt forskydningen i den internationale magtbalance politisk, militært og økonomisk. For nu at komme med i det globale highspeedtog, må vi vurdere, om vi i Danmark har de rigtige kvalifikationer. Hvem vil have handicappede passagerer med i toget til herlighederne? Ikke mange, så de sidste 20 til 25 år har vi fået en række af nye begreber, de fleste med ordet ny eller neo foran. F.eks. nytænkning. Men jeg må tilkendegive at der sandelig også ofte er enten tale om recycling eller ny vin på gamle flasker. Jeg vil gerne omskrive handicappede til medpassagerer, der ikke passer ind i den samlede struktur, der anses for den bedste som et grundlag for et ordentligt samfund, et optimalt og velfungerende system, så det være sig lande som Tyrkiet eller de nye medborgere i EU fra lande, der ikke kan klare sig uden finansiel hjælp fra de såkaldt velstillede øvrige EU medlemmer. Der er sagt og skrevet meget om globaliseringen, både pro og kontra, så jeg vil hæfte mig ved to sider, som efter min mening er markante. For det første en delvis opløsning af begrebet nationalstat og dernæst velfærdstatens dybe krise, der under min rejse viste sit sande ansigt, ikke alene i Danmark, men også i Tyskland, som jeg har et indgående kendskab til samt i Holland. Jeg knytter så begrebet multikulturisme til velfærd, for jeg oplevede jo konflikten hjemme i fædrelandet udtrykt simpelt i dette spørgsmål; Skal samfundet skære i de ydelser, som de borgere, der har betalt skat i mange år, har krav på, og skal disse besparelser anvendes til en gaveregn af kontanter til personer, der aldrig har bidraget finansielt til vor nationale husholdning? For sandheden er, at den danske velfærdsmodel trænger til et ordentligt eftersyn og revision. Kimen til velfærdsstatens krise blev faktisk lagt allerede i 1973, da oliekrisen borede sig dybt ind i Europa og mange har glemt, at araberne først åbnede for hanerne, da EF, som det hed dengang, underskrev en aftale om en handel; Olie mod at indsluse borgere fra muslimske lande. Smart ikke sandt? Men glemt og omtales ikke mere er, at vi solgte vore overbevisninger for energi, som vi ikke kunne leve uden og at i olieforsyningsrørene anbragtes i små redningsbåde en hær af frontsoldater, der for vore egne penge i stort omfang er blevet en kim til situation, der kræver debat, som ikke mange tør tage, slet ikke de taburetklæbende ministre, der for skatteborgernes penge de facto køber stemmer via oceaner af ydelser, der ikke bidrager til samfundets parathed og evne til at deltage i det globale cirkus. I 1973 blev kimen lagt til en begyndende ændring af vort ellers solide etablerede demokrati. 4

5 Jeg medgiver at en del af mine omtalte argumenter er for letkøbte eller måske bedre udtrykt, ikke kan stå alene. I mange EU lande fokuseres på integrationsproblemet, medens langt mere relevante forhold om velfærdsstatens fremtid får mindre taletid ikke mindst i Danmark. DANMARK EN UTOPISK VELFÆRDSSTAT Uagtet at jeg prøver at følge med i EU's udkantsland Danmark, er det desværre ikke muligt at få de nødvendige nuancer med for at komplettere billedet af det fædreland, der forekommer mig at befinde sig i en identitetskrise, der relaterer til fakta om, at så længe der var likviditet nok til at sikre eskalerende sociale ydelser og der var styr på den nødvendige moral samt en klar erkendelse af, at omkostningerne til dækning af alene denne udgift i betydeligt omfang er koblet sammen med en matchende skattemodel, ja så var Danmark et lykkeligt land. Den velfærdsmodel, vi bruger i Danmark, er ikke af nyere dato, den betegnes også ofte som den skandinaviske model og jeg har faktisk brugt betydelig tid til at undersøge dette emne ret indgående i forbindelse med mine studier om sociale kompetencer. Gennem mange år har den danske stat påtaget sig rollen som det organ, der dels sørger for og danner rammerne om sociale ydelser samt påtager sig ansvaret for finansieringen af dem. Det er jo nemt, ikke sandt? Først hentes stemmer på at love vælgerne at de får mere og mere for mindre og mindre og når den samlede udgift kendes, justeres skattelovene, så den fornødne likviditet sikres. I tidligere artikler, hvoraf nogle er på min blog andre tilsendt danske aviser som kommentarer, har jeg prøvet at finde relevante og sammenlignelige data for at illustrere mine vurderinger, men det er sandelig ingen nem opgave. Jeg har næsten forgæves forsøgt at finde relevante tal fra Danmarks Statistik (DS), idet jeg gerne ville bruge året 1973 som basisår/ sammenligning for den triste udvikling. Jeg har haft en del korrespondance med DS, der oplyser at mange tal ikke er overført til den digitale verden og at principperne for fordelinger er ændret mange gange undervejs, så det kræver faktisk næsten et medlemskab af Danmarks Jurist og Økonom Forbund at finde de korrekte tal, hvorfor jeg i det efterfølgende baserer mine argumenter på sandsynlige gennemsnit. Grunden til min research er ganske simpel, nemlig at få undersøgt, hvorfor mange danskere ikke kan indse, at samfundet er i tilbagegang, når det bruger flere penge, end det tjener. Ved mine mange dages ophold i august og september/delvis oktober var jeg rystet over at erfare, at et stort gennemsnit af danskere overhovedet ikke har det fjerneste begreb om, hvordan landets økonomi fungerer. 5

6 Dette indtryk kommer ikke alene fra samtaler, men i langt højere grad fra artikler og andre påvirkninger gennem diverse media. Det forekommer mig simpelt at begribe; Jeg har brugt finanslovsforslaget for 2011 som grundlag; Indtægter fra skatter og afgifter (forbrug og moms) MDKK, indtægter fra salg af offentlige ydelser er MDKK og sandelig om vi ikke har renteindtægter på MDKK, samlede indtægter er således MDKK, det er ganske mange penge for et lille land. Udgifterne fordeler sig i hovedtal på; Kongehuset 95 MDKK, Folketinget 975 MDKK, Driftsudgifter til alle ministerier MDKK, andre udgifter MDKK, samlede udgifter og det flotte slutresultat et minus på MDKK. Vi bruger altså 6.3 % mere end vi tjener og i vor forbrugerrus låner vi bare pengene i stedet for at se på, om vi måske kunne spare. Jeg synes det er et dårligt princip at bruge mere, end man tjener, men jeg er jo også ret radikal på det område. Hvis Danmark var en virksomhed eller blot en privat husholdning, ville man i en underskudssituation, der nu kører på 3. år, straks fokusere på to muligheder; Enten at forøge indtægterne eller reducere udgifterne. Da majoriteten af indtægterne generes via produktionen i det private erhvervsliv kan underskuddet ikke dækkes herfra, fordi landet ikke er konkurrencedygtigt nok, og der er mange gode årsager hertil. En reduktion er langt mere effektiv for nationaløkonomien ja, men ikke for den siddende regering, for al tale om at, vi er i velfærdskrise og må skære, medfører ramaskrig de største fra dem, der lever højt og flot på skatteborgernes regning. Jeg var altså hjemme, da den ret inkompetente finansminister forelagde finanslovsforslaget for 2011 og var rystet over udfaldet og reaktionerne af en debat, som jeg i min naivitet havde forestillet mig burde ske på et seriøst grundlag. 40 milliarder er en ret pæn sum og da nationalbankdirektøren tog bladet fra munden og fortalte de måbende får, at de nok skal regne med at tillægge måske 10 milliarder mere, var reaktionerne hos de fleste; Nå og hvad så, hvad kommer det mig ved? Men endelig en dag skød Lars Løkke hjertet op i halsen og fik på sin sædvanlige kluntede facon fremstammet, at nu bør vi nok skære lidt, hvor det gør ondt næsten på samme dag som sygehusene meddelte at de ville nedlægge stillinger. Reaktionen fra Villy Søvndal kom prompte: Regeringen er i gang med at udøve en massakre på vort velfærdssamfund og så kom der faktisk efterfølgende ret mange gode eksempler på, hvor regeringen kunne overveje at skære dybt med sparekniven. Og dermed er jeg tilbage til en tidligere kommentar, nemlig at vi ikke bare enøjet kan beskylde vore delvis uinviterede/uønskede gæster for at de får de største stykker af velfærdslagkagen, idet de tegner sig for omkring 40 % af de samlede bistandsydelser. Majoriteten af overførselsindkomster hentes altså af danskere, så hvorfor ikke tage fat her. Alle kan jo se, at der udøves en næsten professionelt frås med de offentlige midler og da alle bor i glashuset tør næsten ingen kaste med sten og at tale om moral og ansvar er som at se på et luftskib, der ikke mere har forbindelse med den planet, vi bor på. 6

7 De efterfølgende eksempler er nok bare en lille del af isbjerget af meningsløst overforbrug, der ikke synes at kunne standses. Det var mærkeligt at opleve forskellen i opfattelserne hos personer jeg traf. Begge (fra samme firma) var ret fortørnede over, at på samme dag, som deres arbejdsgiver havde fyret et antal ansatte, blev der inviteret til en sommerfest for personalet, men de accepterer, at de er med til at betale via deres skatter og afgifter - for unødvendigt offentligt forbrug, der nu oven i købet lånefinansieres. Jeg provokerede dem med dette eksempel; I en kommune betaler man 8.9 million for at coache en person, der ikke er omstillingsparat til samfundet. Han er 22. Hvis han lever til han er 75 og stadig ikke er tilpasset, taler vi om en udgift på 471 millioner, ikke reguleret for dyrtid. Penge, der skal lånes. Jeg foreslog at det ville være nemmere for statskassen at skyde ham, en patron koster mindre end 50 kroner, men svaret kom prompte; nej, det er samfundets PLIGT at sørge for sociale opgaver uanset karakter og omfang. Der er faktisk tale om en udgift på mere end 100 MDKK, der med i budgettet for 2011, til dækning af disse meget specielle udgifter. Der reageres heller ikke meget overfor, at der bruges kroner om året på at køre en ordblind til og fra specialundervisning. En dame får 1.3 millioner om året for at gå hjemme og passe et handicappet barn, samtidig med, at der er masser af ledige pladser i systemet der jo er belastet med udgifter i forvejen og familier, der modtager omkring kroner årligt i børnetilskud og har indrettet sig, så de kan leve af det. Jeg bør vel også tale om efterlønnen og hørte en del eksempler på, at fuldt ud arbejdsduelige modtager efterløn og lever et godt liv enten i sydens sol eller på golfbanen. Jeg fik ret chokerende fakta om svindel med SU plus andre eksempler på offentlige (og kommunale samt regionale) udgifter, listen var lang og er blevet længere i mellemtiden og I læse alle om dem i danske media. Der er masser af relevante eksempler på, hvor der kunne spares, men viljen er der ikke. Alle disse eksempler blegner imidlertid ved siden af det faktum, at antallet af offentlige ansatte er eksploderet de seneste år. Vi kunne erfare, at der siden 2009 er ansat flere i den offentlige sektor, hvoraf kun 1 %, altså 300, er i funktioner, der har direkte kontakt med borgerne. Resten er de usynlige, de, der bestemmer og som ifølge mange ansatte ikke har ret megen forstand på de opgaver, de er sat til at løse. Så undskyld hr. Søvndal, jeg kan ikke se, hvorfor du anvender ordet massakre? Du fortæller sammen med Helle, som vi alle er på fornavn med, at eventuelle nedskæringer vil koste statskassen milliarder, er det socialdemokratiets regnegeni, der har været i gang? Kan du ikke forstå, eller vil du og Helle og andre magtsyge personer ikke fatte, at staten ikke kan give penge ud, den ikke har og at det først og fremmest drejer sig om at få gang i det private erhvervsliv, fra hvilket pengene tjenes? Den sidste opgørelse fra DS viser et antal på offentlige ansatte med denne fordeling; Kommunerne , i regionerne og staten tager sig af % af alle er beskæftiget med social beskyttelse, 25 % med sundhed og 20 % med undervisning. Antal af politibetjente, der skal beskytte borgerne er cirka , medens antallet af økonomer indenfor det offentlige er Er der nogen, der kan se en joke i disse tal, og klart indser at DJØF styrer Danmark? 7

8 Den private industri beskæftiger omkring og siden februar 2009 er der tabt lidt mere end arbejdspladser. Danmark har lige omkring indbyggere, så fratrækkes de allerede omtalte, har vi en balance på vi skal finde i Danmarks Statistik (DS). Cirkatal; børn og under uddannelse , pensionister , efterlønsmodtagere og arbejdsløse Vi mangler altså Der er omkring dagpengemodtagere og er saldo reduceret til Der er usikkerhed i visse tal, idet omkring børn/unge både er med under gruppen ( ) og de er også med i beskæftigelsestallet for den private sektor, da de har deltidsarbejde og for at blive medregnet i statistikken, skal de bare arbejde 1 time pr. registreringsenhed angivet af ILO (time/uge/måned). Efter lang tids research fandt jeg disse tal til sammenligning. I 1970 var der ansatte i industrien og offentlige. 1 industriansat trak altså 0,196 offentlig medarbejder. I 2010 er tallene privat ansatte og offentlige, 1 privat ansat skal nu trække 0,435 offentlige ansatte (En stigning på over 100 %). Jeg kan sagtens forstå, at den rivende tekniske udvikling har ført til nye produktionsmetoder, der delvis nedlægger arbejdspladser, men sagen er jo at industrien skaber et højere BNP med færre ansatte, hvorimod det offentlige er blevet langt mindre effektivt. I samme periode har vi fået sikkert det næsthøjeste skattetryk i verden, der bidrager til at nedsætte vor konkurrenceevne, en udvikling, der ikke får tilstrækkelig opmærksomhed. Så kom vi så langt. En detaljeret gennemgang af finanslovsforslaget for 2011, som jeg har foretaget, burde oversættes til et dansk, som alle borgere kan forstå og tilsendt hver husstand, affattet i nemme overskrifter og gjorde man det, ville danskerne få et chok. Dette er ikke en joke, jeg sammenligner med nogle af de opgaver, som Obamas regering gav støtte til, da hans land fik en kæmpe finanspakke, som jeg har oversat til dansk, f.eks. Finansiering af en undersøgelse af, hvorfor frøernes sjæleliv har indflydelse på tidevandet i Roskilde Fjord, eller hvorfor tsunami n i Asien var påvirket af krokodillernes sexliv i det indiske ocean. Budgettet er sammensat så kun DJØFere kan forstå den dybere mening og det fremgår tydeligt, at der fra år til år ændres på love og forudsætningerne, der gør det næsten umuligt at foretage relevante sammenligninger. Man skal læse og forstå de medfølgende lovtekster og anmærkninger, men vi almindelige borgere står overfor en næsten umulig opgave. Hvis danskere ville tage konsekvensen af et meningsløst overforbrug, ville der blive en revolution. Hvis de ville regne ud, hvor mange timer de skal arbejde for det offentlige, førend de gør det for sig selv, ville de lave oprør, men hvem tør, kan eller vil fortælle dem det? Ikke regeringen, den skal bare holde godt fat i taburetten. Hvis I har tid burde i kigge i finansloven, den er lavet sådan, at I ikke kan forstå andet end at landet har et struktureret underskud på statsfinanserne, der inddækkes ved låntagning. 8

9 Den danske velfærdsstat er etableret af sociale partier, mest det centrale, men i dag følger den nuværende regering godt med, det drejer sig om at bevare magtmonopolet (Nogle kalder det for borgerlig socialpolitik). Staten har sat sig i rollen som den styrende storebroder uden de nødvendige forudsætninger. Jo flere på overførselsindkomst eller som det hed før i statistikken helårsmodtagere af indkomsterstattende ydelser, jo flere sikre stemmer. I 1984 androg det samlede antal inkl. folkepensionister , i og jeg leder efter tallene fra 2009, men det er vist højere end SAMMENFATNING Jeg har brugt mange sider på dette vigtige emne, velfærdsmodel, hvis design bestemmes af den til enhver tid vedtagne socialpolitik. Den, som den nuværende regering har gennemført, har ført til en række negative scenarier, der dog er påvirket af den internationale finanskrise. Lars Løkkes regering taler om økonomiske incitamenter lidt baseret på Ny liberalisme, der vist har rod i den såkaldte Chicago Skole (intellektuel frimarkedstænkning). Og så lige et blik på Anders Foghs kampråb om en dansk kulturkamp, der skal gengive borgerne deres værdighed til frigørelse fra socialstaten! Bravo. Lars Løkke drømmer, når han forelægger sin plan om at gøre landet til en vindernation. Det er trist at det ikke er gået op for ham, at Danmark er i taberdivisionen og at det ville være bedre for ham at bruge sin tid og kræfter på at rette op på de mange fejl, han har begået, i stedet for at lyve til os om, at hvis vi bare får vindenergi, elbiler og bioethanol, så er drømmen opfyldt. OK, Lars kan ikke gøre meget ved den globale nedtur, der har ramt landet, men han kan lade være med at kaste gode penge efter dårlige, men det sikrer jo ikke hans genvalg til den varme taburet. De argumenter, han anvender lige nu, er 100 % fjern fra den økonomiske realitet og dermed vanskeliggør han en nødvendig og konstruktive dialog om landets fremtid. 9

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet.

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet. NEDSKÆRING Varighed: 6 lektioner Klassetrin: 8.- gymnasiale uddannelser Kan med fordel spilles på tværs af klasser SYNOPSIS er et rollespil, hvor spillerne udgør et byråd. Kommunens budget er overskredet,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

K Ø B S A F T A L E. CVR.nr. 29 18 96 76 Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg (i det følgende kaldet sælger) Købers navn. Købers bopæl. Postnr.

K Ø B S A F T A L E. CVR.nr. 29 18 96 76 Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg (i det følgende kaldet sælger) Købers navn. Købers bopæl. Postnr. Sag.nr. 14/2036 Dok.nr. 111266/14 K Ø B S A F T A L E Underskrevne Vordingborg Kommune CVR.nr. 29 18 96 76 Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg (i det følgende kaldet sælger) sælger til medunderskrevne Købers

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Millioner Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Med knap 23,2 millioner udenlandske overnatninger i, jvf. figur 1, blev 2014 et forrygende år for den danske turisme. Især trukket af en kraftig vækst

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert. 1 København, den 12. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Adelgade 1, st. th. 9500 Hobro Nævnet har modtaget klagen den 31. august 2012. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Grafisk samfundsmodel

Grafisk samfundsmodel Grafisk samfundsmodel Dette dokument indeholder en forklaring til de grafiske modeller over kapital og materiel strømme i samfundet som er vist i samfundsmodelgrafik3 Modellerne viser dels hvordan forholdene

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Skattelettelser - se om du slipper billigere Forskudsopgørelse - det skal du tjekke SKAT 2014 INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere