LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Transkript

1 LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den fortsatte læseundervisning Automatisering/konsolidering Videreudvikling af læseforståelsesstrategier Læselyst og metakognition Læsning som redskab/læsning i fagene 4 6 Special- og sprogstøttende foranstaltninger Fritidsdelen Forebyggende indsats Indgribende indsats Kompenserende tiltag 9 Læsemiljø Kompetenceudvikling og vidensdeling 1

2 Forord Læsehandlingsplanen har til hensigt at implementere Københavns Kommunes læsepolitik på en for Frederiksgård Skoles elever relevant måde. Læsepolitikken indeholder således de overordnede principper og målsætninger for elevernes skriftsproglige udvikling, mens hensigten med læsehandlingsplanen er at være handlingsanvisende. Den er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter fra sprogcenter, udviklingsgruppen og læsevejlederne. Arbejdsgruppen har ønsket at sikre et funktionelt læsesyn med fokus på læseforståelse som det egentlige mål for læseundervisningen.. Det er vores ambition med læsehandlingsplanen at give lærerne et praktisk redskab i tilrettelæggelsen af en effektiv og funktionel læseundervisning for alle elever. En læsehandlingsplan vil være under stadig udarbejdelse og skal tilpasses den aktuelle situation. Planen er flerårig og evalueres og tilpasses løbende. Handlingsplanen er en fremadrettet plan, der skitserer, hvordan skolen tilstræber at implementere de overordnede mål, som er fastlagt i den kommunale læsepolitik Med venlig hilsen Læsehandlingsplanudvalget på Frederiksgård Skole Klaus Knudsen og Lotte Andersen, læsevejledere, Nina Bose, udviklingsudvalg og Ulla Varming, sprogcenteret 2

3 LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN FOKUSPUNKT Forudsætninger for læsning Tiltag Brobygningsmøde inden skolestart med områdets daginstitutioner om overlevering fra børnehave til skole mhp. udredning af det enkelte barns behov og kommende klassedannelse. Evaluering og dokumentation KTI (Kontrolleret tegneiagttagelse i samarbejde m. talepæd.) Opfølgende klassekonference på baggrund af KTI Sprogstimulering gennem rim og remser musik bevægelse Løbende individuel evaluering Sproglig opmærksomhed sproglyde sætningsopbygning Tale- og samtaleaktiviteter Ordforråd og begreber dialogisk oplæsning/litteratursamtaler systematisk arbejde m. basisordforråd gn. udvalgte emner (Mig selv, Kroppen, Tøj, Former, Placering i rummet, Tid og alder, Hjemmet, Mad) Opdagende skrivning (arbejde m. skriftens alfabetiske princip gennem eksperimenterende skriveaktiviteter) 3

4 FOKUSPUNKTER Læseangrebsstrategier Forståelsesstrategier Læselyst BEGYNDERLÆSNING Fokuspunkter Tiltag Evaluering og dokumentation Læseangrebsstrategier Der skal grundlægges et funktionelt bogstavkendskab gennem daglige læse- og skriveaktiviteter. Løbende vurdering af elevens læse- og skriveudvikling. Læseundervisningen skal inddrage tekstens indre såvel som ydre ledetråde gennem både bogstav-lydorienteret metode og helhedsorienteret metode og lede frem mod, at eleven udvikler bevidsthed om og efterhånden aktivt og selvstændigt kan benytte forskellige læseangrebsstrategier. OS64 (1. kl. maj) OS120 (2. kl. maj) Efterfølgende læsekonferencer Læsning og skrivning skal indgå i undervisningen som en funktionel aktivitet. Forståelsesstrategier Elevernes forståelse udvikles gennem samtale om teksters litterære og sproglige virkemidler og logbogsskrivning. Der arbejdes med en begyndende forståelse af hovedgenrerne skønlitterære tekster faglitterære tekster Løbende vurdering af elevens skriftssproglige og mundtlige udvikling. Mini-SL2 (2. kl. maj) Elevernes sproglige forståelse udvikles gennem arbejde med ord begreber sætningsopbygning Elevernes narrative kompetence skal støttes og udvikles gennem mindre skriveopgaver, der tager udgangspunkt i en procesorienteret skrivepædagogik og læsning af og samtale om litterære tekster. 4

5 Læselyst Elevens selvstændige læsning og læselyst skal aktivt motiveres gennem organiserede aktiviteter som dialogisk oplæsning individuel frilæsning (10-15 min.) Evalueres og vurderes gennem elevsamtaler 5

6 DEN FORTSATTE LÆSNING Fokuspunkter Konsolidering af læsefærdigheder (automatisering) Læseforståelsesstrategier Læselyst og metakognition Læsning i fagene Fokuspunkt Tiltag Evaluering og dokumentation Automatisering af læsning på ord-, Faglige årsplaner Konsolidering sætnings- og tekstniveau trænes af gennem individuel frilæsning. Logbogsskrivning læsefærdigheder Alle elever læser dagligt min min. Port folio Udvikling af genrebevidsthed og selvstændig genrekompetence: lærerens oplæsning af fælles tekster og fælles samtale og gennemgang af litterære, sproglige og indholdsmæssige elementer som støtte for elevens læseudvikling, teknisk såvel som forståelsesmæssigt. Udvikles tillige gennem genreskrivning Læse/stavetest og efterfølgende læseklassekonference: SL60 (3. kl. maj) ST3 (3. kl. maj/juni) SL40 (4. kl. maj) LÆS5 (5. kl. marts) ST5 (5. kl. juni) TL1 (6. kl. sept.) TL2 (7. kl. sept.) TL3 (8. kl. sept.) Eleverne bevidstgøres om og udvikler løbende en selvstændig forståelse af forskellige læsemåder: læsning på linjerne (hvad står der i teksten?) læsning mellem linjerne (hvad mener forfatteren?) læsning bag linjerne (elevens selvstændige mening om teksten) 6

7 Der arbejdes i både kursusform og på daglig basis med forskellige læseteknikker: orienteringslæsning skimning nærlæsning punktlæsning Læseforståelsesstrategier Læselyst og metakognition Der arbejdes fortsat med udvikling af forskellige læseforståelsesstrategier gennem: forforståelse huske- og notatteknik (fx nøgleord, mind map, notatteknik, tidslinjer) resume referat ord- og begrebsforståelse Eleverne udvikler en aktiv læseindstilling gennem bevidstgørelse om sammenhængen mellem teksttyper, læseformål og læsemåde/teknik. Procesorienteret læsepædagogik, før-under-efter-læsningen udvikler elevernes aktive læseindstilling Der arbejdes på at etablere en læsekultur i klassen gennem rutiner som Faste bibliotekstimer Gode biblioteksvaner Frilæsning i faste rammer Dansklæreren følger og vurderer den enkelte elevs læsning og læseudvikling gn. elevsamtaler og logbogsskrivning 7

8 Læsning i fagene Der arbejdes aktivt med relevante (se ovenstående): læseteknikker læsemåder læseforståelsesstrategier Faglærere, hvor undervisningssproget er dansk, deler tillige ansvaret for at elevernes udvikler en aktiv læseindstilling. Der redegøres for hvorledes faglæreren vil arbejde med udvikling af elevernes læsekompetencer i fagets årsplan. Faglærere deltager i den årlige læsekonference. 8

9 SPECIAL- OG SPROGSTØTTENDE FORANSTALTNINGER Fokuspunkter Forebyggende indsats Indgribende indsats Kompenserende tiltag Fokuspunkt Tiltag Evaluering og dokumentation Forebyggende Læsekursus, 2. klassetrin (se indsats kursusbeskrivelse) Indgribende Indsats Kompenserende tiltag Individuelle og gruppeordninger mhp. sprogstøttende tilbud Læsevejledning Individuelle undervisningsforløb af dyslektiske elever Individuelle sprogstøttende tilbud for sent ankomne elever IT-støttende foranstaltninger CD5 Adgang for alle Scanner/læsepen Adgang til tekstbase med indscannede materialer (Skolekom-konference) Elever udvælges på baggrund af læsekonference (gruppeprøve) og efterfølgende vurdering i Læringscenterregi. Derefter opfølgende individuel testning. Elever udvælges på baggrund af læsekonference (gruppeprøve) og efterfølgende vurdering i Læringscenterregi. Derefter opfølgende individuel testning. 9