Den svære overgang. Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt

Transkript

1 Den svære overgang Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt

2 AGENDA BAGGRUND TAL OG FORSKNING DET DANSKE SET UP FOR OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE UNGEPAKKE II UDDANNELSESPARATHEDSBEGREBET HAR VI UDDANNELSER OG OVERGANGE TIL FREMTIDEN? DEN INSTITUTIONELLE SELVFORSTÅELSE

3 Kilde: Ministeriet for børn og undervisning PROFILMODELLEN

4 UNGEDATABASEN Fra perioden januar til november 2011: I gennemsnit er 93,3 % af de 15-17årige i gang med ordinære uddannelsesaktiviteter Halvdelen af de unge, som ikke er i gang med ordinær uddannelse, er i gang med forberedende aktiviteter I gennemsnit er 3,3% af de unge hverken i gang med ordinær uddannelse eller med forberedende aktiviteter Kilde: Ministeriet for børn og undervisning

5 27 MDR. EFTER FRAFALD UDDANNELSE STX HTX HHX EUD ANDEL DER IKKE ER I GANG MED NY UDDANNLESE 27 MDR. EFTER DERES AFBRUD 36,6 % ER IKKE GÅET I GANG MED EN NY UDDANNELSE 31,4 % ER IKKE GÅET I GANG MED EN NY UDDANNELSE 39,6 % ER IKKE GÅET I GANG MED EN NY UDDANNELSE 72,1 % ER IKKE GÅET I GANG MED EN NY UDDANNELSE De fleste af de unge, som falder fra en ungdomsuddannelse, uanset retning, starter på EUD, når de går i gang igen Kilde: Tænketanken DEA

6 STABIL GENNEMFØRSEL AF UNGDOMSUDDANNELSE Gennemførsel af en ungdomsuddannelse fem år efter afslutningen af folkeskolen i perioden : 65 % har fuldført en ungdomsuddannelse 15 % er stadig i gang med en ungdomsuddannelse 12 % har afbrudt en ungdomsuddannelse 8 % er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse Kilde: Danmarks statistik

7 UDDANNELSESVALGET I ET UNGEPERSPEKTIV De unge bruger valget af ungdomsuddannelse i deres identitetsdannelsesproces Uddannelsernes sociale position og ungdomskultur spiller i den forbindelse en stor rolle de unge bruger valget til at finde sammen med andre unge, der er som dem selv, og dermed positionere sig og adskille sig fra de unge på de øvrige ungdomsuddannelser Hierakiseringen af ungdomsuddannelserne er markant De gymnasiale uddannelser opleves som det naturlige valg Hovedparten af de unge trives på de gymnasiale uddannelser, men afstanden til lærerne gør det svært for nogle unge Afstanden mellem de unge og lærerne gør det svært for nogle unge at søge hjælp og støtte Kilde: Unges veje mod ungdomsuddannelserne, CEFU

8 UDDANNELSESVALGET I ET UNGEPERSPEKTIV Mange af de unge på EUD trives, men en del kræver ekstra støtte Undervisningsformen er diffus og præget af meget gør-det-selv. Læringsformen stiller store krav om ansvarlighed, og en del unge har svært ved at honorere disse krav. En del af de unge overvejer at forlade uddannelsen på grund af mobning Udsatte unge synes at mangle relevante muligheder efter 9. klasse Der er behov for at tænke i alternative og kvalificerende uddannelsestilbud, der kan appellere til og fastholde de unge, som har svært ved at finde sig til rette i de eksisterende tilbud i det ordinære uddannelsessystem Kilde: Unges veje mod ungdomsuddannelserne, CEFU

9 EN SAMMENSAT GRUPPE De opgivende: Massive, dårlige erfaringer med folkeskolen, herunder mobning De praktiske: Har haft det godt med kammeratskabsgruppen og ofte også med lærerne, men dårligt med det faglige De vedholdende: Stille slidere, der trods svag social baggrund, klarer sig gennem på flid De flakkende: Har svært ved at få deres egne interesser til at harmonere med omverdenens forventningspres Kilde: AKF

10 FRA LYST TIL PLIGT Vejledningen skal være til gavn for individet Vejledningen skal målrettes unge med særlige behov for vejledning Vejledningen skal være til gavn for den enkelte og for samfundet De 15-17årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse mv. Ændring af folkeskolelovens formålsparagraf: forberede eleverne til videre uddannelse

11 UNGEPAKKE II Andre uddannelser Gymnasier Erhvervsgrunduddannelsen Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Kommunale tilbud Andre tilbud fx på ungdomsudd. Teknisk skole Social- og sundhedsskolen Handelsskolen Produktionsskole Jobcentre E-vejledning 8-22 alle ugens dage 10. klasse UDDANNELSESPARAT IKKEUDDANNELSESPARAT Vurdering af uddannelsesparathed og udarbejdelse af uddannelsesplan Grundskolen

12 DK S SET UP I OVERGANGEN 7. klasse: Identifikation af elever med behov for særlige vejledningsforløb 8. klasse: Kollektiv vejledning, gruppevejledning, individuel vejledning, E-vejledning, introduktionskurser, praktik, involvering af forældre, særlige forløb og elevuddannelsesplan 9. klasse: Kollektiv vejledning, gruppevejledning, individuel vejledning, E-vejledning, brobygning, praktik, involvering af forældre, særlige forløb, uddannelsesplan /ansøgning, uddannelsesparathedsvurdering, mentor Mentor i overgangen Introforløb med personlige aftaler Overleveringsmøder Samarbejde om fastholdelse 10. klasse: Kollektiv vejledning, gruppevejledning, individuel vejledning, E-vejledning, uddannelsesplan som styringsredskab, involvering af forældre, brobygning, praktik, OSO, 20/20, mentor, uddannelsesplan /ansøgning, uddannelsesparathedsvurdering Ungdomsuddannelse Andet end ungdomsuddannelse

13 FORMÅLET MED UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN Vurderingen er et præventivt redskab til at forhindre frafald på ungdomsuddannelserne. Formålet er at identificere og hjælpe dem, der har brug for støtte eller tid til udvikling for at gennemføre en ungdomsuddannelse. UU skal sammen med skolerne tidligt identificere de elever, der har et særligt vejledningsbehov. Målet er et realistisk uddannelsesvalg. Er der noget, der forhindrer, at denne elev kan gennemføre en ungdomsuddannelse? Ved vurderingen skal UU lægge til grund, at eleven vil få den nødvendige støtte til at gennemføre uddannelsen. Der er en forpligtelse til at finde et konkret og relevant tilbud, så vurderingen bliver en reel håndsrækning til at komme videre.

14 SPÆNDET I VURDERINGEN Er der noget, som forhindrer den unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse? Er den unge motiveret? Hvilket netværk har den unge og er der mulighed for at netværket kan støtte den unge? UPV Mentor i overgangen Introforløb m. personlige aftaler Overlevering Samarbejde om fastholdelse Hvilke støttemuligheder er der på ungdomsuddannelsen? Er der alternative måder at starte uddannelsen på? Er der nogle valgmuligheder i ungdomsuddannelsen, som kan imødekomme de barrierer den unge har?

15 UDDANNELSESREJSEN STARTER MED ET VALG STRATEGI????

16 DEN MENTALE BORGERKRIG Jeg burde tage en uddannelse, jeg burde få mere motion, jeg burde lave flere lektier, jeg burde spise sundere, jeg burde drikke og feste mindre, jeg burde gå tidligere i seng, jeg burde høre mere efter, jeg burde tage mig sammen, jeg burde sige mere i timerne, jeg burde lade være med at pjække, jeg burde.. HVOR HAR JEG HAFT SUCCES? KILDE: NOEMI KATZNELSON, CEFU

17 PARADIGMESKIFTET INDUSTRISAMFUNDET Handler om gennemsnit Snævre faglige og intellektuelle kompetencer Simpel arbejdsdeling Administration, planlægning, styring, kontrol og én bundlinje Det handler om maskiner VIDENSAMFUNDET Handler om det unikke Mange andre kompetencer Kompleks og kreativ arbejdsdeling + visioner, værdier, følelser, historie, dialog, viden og kompetenceforståelse, selvledelse, kreativitet og innovation, miljø- og social forståelse, globalisering, digitalisering, individualisering og flere bundlinjer. Det handler om mennesker KILDE: STEEN HILDEBRANDT

18 HVORDAN MØDER VI FREMTIDEN? Vi lytter ikke til fremtiden. Vi trænger os ind i fremtiden med fortidens svar Steen Hildebrandt Det handler om at etablere helt nye konstellationer af mennesker i netværk på kryds og tværs af eksisterende siloer Steen Hildebrandt Without changing our patterns of thought we will not be able to solve the problems we created with our current patterns of thought Albert Einstein

19 DEN INSTITUTIONELLE SELVFORSTÅELSE EKSTERN TILPASNING INTERN INTEGRATION INSTITUTIONEL SELVFORSTÅELSE DE UNGE ER ALLE PRO UDDANNELSE MEN IKKE ALLE ER PRO SKOLE