Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag"

Transkript

1 Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag Rapport 2003:17

2

3 Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag Landsbygdsavdelningen Referens Per Persson

4

5 Förord Frågan om det svenska jordbrukets konkurrenskraft är ständigt aktuell. För Jordbruksverkets del har vi enligt regeringens instruktion i uppgift att följa, utvärdera och hålla regeringen informerad om utvecklingen inom jordbruket. Jordbrukets konkurrenskraft är en av de frågor som följs och analyseras. En studie rörande frågan om det svenska jordbrukets konkurrenskraft kan läggas upp på många olika sätt, beroende på vilka aspekter som man vill studera. I studier av det här slaget finns det både metodmässiga utmaningar och problem med tillgång till relevanta data och kvaliteten på data. Ett sätt att studera frågan om konkurrenskraften är att utvärdera den på sektorsnivå. En sådan studie har under året redan publicerats i Jordbruksverkets rapportserie (Hur går det för svenskt jordbruk en jämförelse med några konkurrentländer, nr 2002:8). I denna studie jämfördes hur jordbrukssektorn i Sverige utvecklas i förhållande till jordbrukssektorn i andra länder. Kalkyler för hela jordbrukssektorn baseras på s.k. makrodata, dvs. uppgiftsunderlaget utgår från data totalt för hela landet. I den nu föreliggande rapporten, som är en ren metodstudie, är utgångspunkten istället data på företagsnivå. Syftet är att studera möjligheterna att jämföra faktiska uppgifter för svenska jordbruksföretag med motsvarande uppgifter för danska företag. Det har eftersträvats att hitta svenska och danska företag som är så lika varandra som möjligt. Möjligheter kan då finnas att se skillnader i lönsamhet mellan ländernas jordbruksföretag och, vilket är särskilt intressant, de möjliga orsakerna till sådana skillnader. Eftersom syftet varit att se på metoden för jämförelser kan just detta material inte användas för att t.ex. se på skillnader i skattebelastning i svenskt och danskt jordbruk. Av flera skäl är det inte möjligt att dra några definitiva slutsatser av detta material. Ett skäl härtill är att siktet inte har varit att få fram företag som är representativa för respektive land. Ett annat skäl till detta är att det under projektet har konstaterats att det finns vissa metodmässiga frågor om räkenskapssystemen i respektive land som måste redas ut bättre. Ett exempel på en sådan fråga är att det verkar finnas systematiska olikheter mellan länderna i behandlingen av avskrivningskostnaderna. Även om det allstå inte går att dra några generella slutsatser av detta material, bedöms materialet ha ett allmänt intresse för att visa hur jämförelser kan göras och vilka problem som är förknippade med dessa. Arbetet har utförts av Fødevareøkonomisk Institut (FØI) i Köpenhamn på uppdrag av Jordbruksverket. Rapporten är därför skriven på danska. Rapportens danska titel är Sammenligning af udvalgte svenske og danske landbrugsbedrifter och är också publicerad i FØI:s serie Working Paper no. 2/2003. Jordbruksverket vill rikta ett varmt tack till institutets utredare och de personer på Statistiska centralbyrån i Sverige som deltagit i arbetet. FØI svarar för alla resultat och slutsatser i rapporten. Harald Svensson Ordförande i utredningsrådet

6

7 6DPPHQOLJQLQJDIXGYDOJWH VYHQVNHRJGDQVNHODQGEUXJVEHGULIWHU Peter Vig Jensen $EVWUDFW 1 UY UHQGHZRUNLQJSDSHUHUSURGXNWHWDIHWSLORWSURMHNWVRP) GHYDUH NRQRPLVN,QVWLWXW6WDWLVWLVN$IGHOLQJ KDUXGI UWSnEHVWLOOLQJIUD GHWVYHQVNH-RUGEUXNVYHUNHW 3URMHNWHWVSULP UHIRUPnOKDUY UHWDWLGHQWLILFHUHIRUVNHOOHLO QQLQJVHYQHIRUKHQ KROGVYLV VYHQVNH RJ GDQVNH ODQGEUXJVEHGULIWHU VDPW PXOLJH nuvdjhu KHUWLO VDPW RP PXOLJW DW LGHQWLILFHUH HYHQWXHOOH PHWRGHP VVLJH IRUVNHOOH L EHKDQGOLQJHQ DI UHJQ VNDEVGDWDSnKHQKROGVYLV6WDWLVWLVND&HQWUDOE\UnQL6YHULJHRJ6WDWLVWLVN$IGHOLQJ, SURMHNWHW HU WLOI OGLJW XGYDOJWH VNnQVNH ODQGEUXJVEHGULIWHU EOHYHW VDPPHQOLJQHW PHGHWDQWDOLGHQWLVNHGDQVNHEHGULIWHU5HVXOWDWHWDIVDPPHQOLJQLQJHQDQW\GHUDWGHU NDQY UHHQVW UUHHIIHNWLYLWHWSnGHGDQVNHEHGULIWHULGHWGHGDQVNHEHGULIWHUJHQH UHOWRSQnUEnGHHQK MHUHIRUUHQWQLQJDIODQGEUXJVDNWLYHUQHRJHQEHGUHO QQLQJVHY QHPnOWL6(.SUWLPH'HWVNDOLPLGOHUWLGIUHPK YHVDWGHWSnEDJJUXQGDIQ UY UHQGHSURMHNWLNNHHUPXOLJWDWGUDJHJHQHUHOOHNRQNOXVLRQHURPGHWWH 3URMHNWHW KDU Y UHW HW Q\WWLJW LQGOHGHQGH VWXGLH RJ NDQ VRP VnGDQ WMHQH VRP IXQGD PHQWYHGHYHQWXHOOHIUHPWLGLJHVYHQVNGDQVNHXQGHUV JHOVHULQGHQIRUGHWWHRPUnGH )RUDWIUHPPHYDOLGLWHWHQDIVnGDQQHXQGHUV JHOVHUYLOGHWY UHUHOHYDQWPHGHW JHW IRNXVSnVnYHONYDQWLWHWVRPNYDOLWHWKYLONHWYLOY UHHQVEHW\GHQGHPHGLQGGUDJHOVH DIHWVW UUHDQWDOEHGULIWHUVDPWQ UPHUHVWXGLHUDI NRQRPLVNHRJGULIWVP VVLJHIRU KROGIRUXGYDOJWHEHGULIWHU3URMHNWHWSHJHULGHQQHVDPPHQK QJSnDWGHUYLOY UH EHKRYIRUDWNXQQHSDUDOOHOLVHUHIRUKROGVRPDIVNULYQLQJHURSJ UHOVHDIDUEHMGVWLPH IRUEUXJ VNDWWHU RJ DIJLIWHU 'HUXGRYHU YLO GHW Y UH Q GYHQGLJW DW XGYLNOH HW ('% SURJUDP GHU NDQ UHGXFHUH EHKRYHW IRU PDQXHO EHKDQGOLQJ DI GDWD IUD GH VYHQVNH ODQGEUXJVEHGULIWHU Sammenligning af svenske og danske bedrifter, ),

8 ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

9 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH Forord Indledning Metode Udvælgelse Bearbejdning og sammenligning af data Test af data Nøglebegreber Anonymisering af data Sammenligning af resultater Større malkekvægsbedrifter Mellemstore malkekvægsbedrifter Små malkekvægsbedrifter Mellemstore svinebedrifter Mindre svinebedrifter Konklusioner vedrørende bedriftssammenligning Tilpasning af svenske data Resume af forhold vedrørende datatilpasning Driftsåret Særlige forhold for Danmark Særlige forhold for Sverige Konklusion og perspektivering Tabeloversigt Ordforklaring...49 Referencer...54 Sammenligning af svenske og danske bedrifter, ),

10 )RURUG Det primære formål med dette working pa per er at undersøge og skitsere forskelle i lønningsevnen for svenske og danske landbrugsbedrifter samt mulige årsager hertil. Working paper et bygger på et projekt, som Statistisk Afdeling på Fødevareøkonomisk Institut (FØI) har udført på bestilling fra Jordbruksverket i Sverige, som også har finansieret projektets udførsel. Projektet har derfor også haft til formål at identificere mulige metodemæssige forskelle i behandlingen af regnskabsdata i forbindelse med statistikproduktionen på henholdsvis Statistiska Centralbyrån i Sverige og Statistisk Afdeling (FØI). Det skal understreges, at der har været tale om et pilotprojekt, og at det anvendte datamateriale har været beskedent, hvorfor der på baggrund af projektets resultater ikke kan drages generelle konklusioner om forholdene i henholdsvis Sverige og Danmark. Der skal rettes en tak til Ann-Marie Karlsson (Statistiska Centralbyrån), Henning Porskrog (Statistisk Afdeling), Henrik B. Pedersen (Statistisk Afdeling) og Bitten Petterson (Statistisk Afdeling) for deres bistand i forbindelse med udarbejdelsen af projektet. Fuldmægtig Peter Vig Jensen har gennemført analysearbejdet og forfattet dette working paper, som er redigeret i samarbejde med undertegnede. Fødevareøkonomisk Institut, juni 2003 Vøgg Løwe Nielsen Statistikchef ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

11 ,QGOHGQLQJ I nærværende projekt er regnskabsoplysninger fra 14 svenske landbrugsbedrifter blevet sammenstillet med regnskabsoplysninger fra tilnærmelsesvis identiske danske bedrifter. Projektet er udført af Statistisk Afdeling på Fødevareøkonomisk Institut (FØI) efter aftale med det svenske Jordbruksverket, som har bestilt og finansieret projektet. Formålet med projektet har primært været at identificere forskelle i lønningsevne for henholdsvis svenske og danske bedrifter samt mulige årsager hertil, samt om muligt at identificere eventuelle metodemæssige forskelle i behandlingen af regnskabsdata på henholdsvis Statistiska Centralbyrån i Sverige og Statistisk Afdeling, FØI (herefter betegnet Statistisk Afdeling). Det skal bemærkes, at økologiske bedrifter ikke indgår i projektet, og sammenligningen således alene vedrører konventionelle bedrifter Projektet er et pilotprojekt, og der er kun inddraget regnskabsoplysninger fra et mindre antal bedrifter, ligesom der kun er foretaget begrænsede analyser af projektets resultater. Et delformål med projektet har imidlertid været at skitsere og vurdere relevansen af et opfølgende projekt med henblik på en nærmere analyse af de bagved liggende årsager til forskelle i lønningsevnen. I projektet indgår som følge af ovenstående en række kortfattede overvejelser vedrørende behovet for i højere grad at kunne parallelisere de svenske og danske regnskabsdata, såfremt videre undersøgelser skulle blive iværksat. Sammenligning af svenske og danske bedrifter, ),

12 0HWRGH I dette afsnit gives en kort beskrivelse af den metode, som er anvendt ved behandlingen af de økonomiske data fra henholdsvis de svenske og danske landbrugsbedrifter, herunder den anvendte fremgangsmåde ved udvælgelse af de enkelte bedrifter. 8GY OJHOVH Udvælgelsen af de svenske bedrifter til nærværende projekt er sket på baggrund af et datasæt fra Statistiska Centralbyrån indeholdende 92 svenske landbrugsbedrifter, alle beliggende i Skåne, med oplysninger om dyrehold og arealanvendelse for disse vedrørende kalenderåret Der skulle efter gensidig aftale indgå 12 malkekvægsbedrifter og 3 svinebedrifter i projektet, og både disse og de danske bedrifter skulle være konventionelt drevet. Blandt de 92 svenske bedrifter blev der ved hjælp af statistikprogrammet SAS udtrukket en stikprøve bestående af 15 malkekvægsbedrifter og 5 svinebedrifter. Det vil sige, at der blev udtrukket henholdsvis tre malkekvægsbedrifter og to svinebedrifter ekstra med henblik på senere at kunne udelukke enkelte bedrifter, som ikke kunne opnå tilfredsstillende match med danske bedrifter. )LJXU.ULWHULHUIRUPDWFKQLQJDIEHGULIWHU 1. Geografi: Bedrifter beliggende på Sjælland, Fyn eller Lolland Falster har første prioritet Brugeralder: Mellem 25 og 55 år 3. Antal dyr: Kvægbedrifter Svinebedrifter a. Antal malkekøer a. Antal søer b. Antal kvier b. Antal slagtesvin 4. Areal: Kvægbedrifter Svinebedrifter a. Antal hektar a. Antal hektar b. Arealanvendelse b. Arealanvendelse 1 Dette for at undgå bedrifter på sandede jorde i Jylland samt bedrifter på mindre øer uden broforbindelse. ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

13 Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at brugeralderen på enkelte af de svenske bedrifter overstiger 55 år, da brugeralder ikke indgik i det datamateriale, der var til rådighed ved udvælgelsen af de svenske bedrifter. Brugeralderen for de svenske bedrifter varierer af denne grund i intervallet år. Efter udtrækning af de svenske bedrifter blev disse matchet med danske bedrifter fra Statistisk Afdelings database for år 2000, som indeholder regnskabsoplysninger fra i alt ca danske landbrugsbedrifter. I matchningen blev der i prioriteret rækkefølge tilstræbt overensstemmelse mellem de kriterier, som er vist i figur 1. I første fase blev der udtrukket et antal danske bedrifter, som ud fra objektive kriterier udgjorde de bedste match til hver enkelt af de udtrukne svenske bedrifter. De anvendte kriterier bestod i denne fase af geografisk beliggenhed, brugeralder, antal malkekøer/søer og det dyrkede kornareal. I anden fase skete den endelige udvælgelse og matchning af de svenske og danske bedrifter. Denne proces fandt sted ved et møde mellem Statistisk Afdeling og Jordbruksverket, hvor der ved en delvis subjektiv vurdering blev udvalgt 16 svenske bedrifter, som bedst kunne finde match med danske bedrifter under hensyntagen til samtlige de ovenfor oplistede kriterier. To af de udvalgte svenske bedrifter viste sig senere at være økologiske, hvorfor disse blev kasseret, og der kom således til at indgå i alt 14 svenske bedrifter i det endelige sammenligningsgrundlag. Der blev i alt udvalgt 29 danske bedrifter, som herefter enkeltvis eller i grupper op til fire indgik i matchningen med de 14 svenske bedrifter. Hvorvidt de svenske bedrifter er blevet sammenlignet med en eller flere danske bedrifter er bestemt af, i hvilket omfang det har været muligt at finde tilfredsstilende match. %HDUEHMGQLQJRJVDPPHQOLJQLQJDIGDWD Efter udvælgelsen af de svenske bedrifter blev regnskabsdata fra disse indlæst i Statistisk Afdelings regnearkssystem, hvorefter de kunne overføres til afdelingens database. Overførslen til Statistisk Afdelings database sikrer, at de svenske data behandles på samme vis, som data fra de danske bedrifter, når de efterfølgende opstilles i tabeller med henblik på sammenligning. Der er således tilstræbt parallelitet mellem data fra henholdsvis svenske og danske bedrifter med henblik på at gøre den efterfølgende sammenligning så valid som muligt. Sammenligning af svenske og danske bedrifter, ),

14 Ved behandlingen af de svenske data har Statistisk Afdeling haft adgang til såvel bogføringsoplysninger som FADN-variable, hvor sidstnævnte anvendes ved EU-landenes indberetning til EU s regnskabsstatistik for jordbrug, Farm Accountancy Data Netwok (FADN). Statistisk Afdeling har valgt at tage udgangspunkt i FADN-variablene fra de svenske bedrifter, idet koderne for de enkelte FADN-variable har kunnet anvendes som en nøgle til at sikre ensartet behandling af data fra de svenske og danske landbrugsbedrifter. Der er derudover i begrænset omfang gjort brug af bogføringsoplysningerne til belysning af indholdet af enkelte FADN-variable, ligesom Statistiska Centralbyrån har bistået ved opklaring af opståede tvivlsspørgsmål af sproglig og teknisk karakter. Sammenligningen af de svenske og danske bedrifter er sket ved opstilling i to tabeltyper vedrørende henholdsvis ressourcer og resultatopgørelse. I ressourcetabellerne indgår oplysninger om arealanvendelse, husdyrbestand, arbejdstimeforbrug, landbrugsaktiver og høstudbytte, mens tabellerne vedrørende resultatopgørelse indeholder en opgørelse af bruttoudbytte og driftsomkostninger samt driftsresultat. Endvidere er beregnet en forrentningsprocent af aktiverne i selveje og lønningsevnen i SEK pr. time. En række af disse nøglebegreber er forklaret nedenfor, og der henvises endvidere til ordlisten bagerst i working paper et. Derudover henledes opmærksomheden særligt på, at der er i tabellerne er angivet et driftsresultat både før og efter afskrivninger, idet afskrivningsproblematikken er yderst kompleks og ikke umiddelbart sammenlignelig for Sverige og Danmark. Det har under forudsætningerne i nærværende working paper ikke været muligt at parallelisere de svenske og danske afskrivninger. Ved selve sammenligningen er hver enkelt af de udvalgte svenske bedrifter blevet sammenstillet med den eller de danske bedrifter, der ud fra de tidligere nævnte kriterier har udgjort de bedste match. Dog er de mindste svenske malkekvægsbedrifter blevet samlet i en gruppe, hvor gennemsnittet af disse er blevet sammenlignet med gennemsnittet af en gruppe af de mindste danske malkekvægsbedrifter. Som det omtales i afsnit 2.5 er oplysningerne vedrørende arealer og dyrehold af hensyn til de danske regler om fortrolighed angivet i intervaller. Intervallerne er defineret med henblik på at sikre anonymitet, dog således at detaljeringsgraden fortsat er tilstrækkelig til at give et helhedsindtryk af strukturforholdene på den enkelte bedrift. Afslutningsvis skal det nævnes, at der med hensyn til valutaforskellen er sket en omregning fra danske til svenske kroner (SEK), således at de økonomiske poster for de ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

15 danske bedrifter optræder som SEK. Omregningsfaktoren har været 88.26, som er årsgennemsnittet for den svenske kronekurs i år 2000 (Danmarks Statistik, 2001). 7HVWDIGDWD For så vidt angår data for de danske bedrifter, har disse allerede på et tidligere tidspunkt været igennem Statistisk Afdelings testsystem og retteprocedurer, og er kun i begrænset omfang blevet kontrolleret yderligere. Data fra de svenske bedrifter har ligeledes været igennem Statistisk Afdelings testsystem med henblik på at afsløre åbenlyse fejl, som følge af indtastningsfejl eller andet, og testene har i visse tilfælde ført til, at der er sket justeringer af de svenske data i samarbejde med Statistiska Centralbyrån. Derudover er de svenske data ikke blevet testet yderligere. 1 JOHEHJUHEHU I de opstillede tabeller indgår en række nøglebegreber som kan anvendes ved sammenligning af de svenske og danske bedrifters økonomiske resultat: Bruttoudbytte, driftsomkostninger, driftsresultat, driftsresultat før renter, driftsresultat før ejendomsskat, afskrivninger og renter, forrentningsprocent af aktiver i selveje og lønningsevne (SEK pr. time og pr. standardarbejdstime). Bruttoudbytte: %HVWnU SULP UW DI LQGW JWHU YHG VDOJ DI EHGULIWHQV SURGXNWHU DUEHMGH IRU DQGUH RJ GLUHNWHWLOVNXG Driftsomkostninger: %HVWnUSULP UWDIRPNRVWQLQJHUIRUEXQGHWPHGEUXWWRXGE\WWHWVIUHPEULQJHOVH Driftsresultat: %UXWWRXGE\WWHPLQXVGULIWVRPNRVWQLQJHURJUHQWHU Driftsresultat før renter: 'ULIWVUHVXOWDWHWRSJMRUWI UUHQWHXGJLIWHURJ±LQGW JWHUVDPWIRUSDJWQLQJVDIJLIW Driftsresultat før ejendomsskat, afskrivninger og renter: 'ULIWVUHVXOWDWHW RSJMRUW I U HMHQGRPVVNDW DIVNULYQLQJHU UHQWHXGJLIWHU RJ ±LQGW JWHU VDPWIRUSDJWQLQJVDIJLIW Sammenligning af svenske og danske bedrifter, ),

16 Forrentningsprocent af aktiver i selveje: 'ULIWVUHVXOWDWI UUHQWHU±EUXJHUIDPLOLHQVYHGHUODJ±IRUSDJWQLQJVDIJLIWNDSLWDOLQG VDWV Brugerfamiliens vederlag: Antal faktisk oplyste arbejdstimer gange den overenskomstmæssige timeløn. Kapitalindsats: Værdien af landbrugsaktiverne i selveje primo. Lønningsevne (SEK. pr. time): 'ULIWVUHVXOWDW I U UHQWHU RPNRVWQLQJHU WLO O QQHW DUEHMGVNUDIW ± UHQWHEHODVWQLQJ IRUSDJWQLQJVDIJLIWDQWDODUEHMGVWLPHU Rentebelastning: Beregnet som 4 pct. af landbrugsaktivernes værdi primo. Arbejdstimer er opgjort både som det oplyste faktiske antal timer og som beregnede antal standardarbejdstimer. Standardarbejdstimerne er for både danske og svenske bedrifter beregnet af Statistisk Afdeling med udgangspunkt i danske parametre, og er udtryk for et beregnet arbejdstimeforbrug. Fremgangsmåden betyder, at standardarbejdstimerne på den enkelte bedrift er gjort uafhængig af held og uheld med produktionen, mekaniseringsgrad, driftslederindsats m.m. $QRQ\PLVHULQJDIGDWD Det har været et svensk ønske, at sammenligningen af bedrifterne i dette projekt skulle ske på individniveau frem for ved sammenligning af beregnede gennemsnit for større grupper. Dette indebærer, at de udvalgte svenske bedrifter er blevet sammenlignet med en eller flere enkeltstående danske bedrifter; dog bygger sammenligningen af små malkekvægsbedrifter i tabellerne på gennemsnitsberegninger. Af hensyn til de danske regler om fortrolighed er Statistisk Afdeling forpligtet til at behandle alle indberettede data anonymt, hvorfor der er taget de fornødne tiltag til at sikre dette ved præsentationen af data i tabellerne i dette working paper. Alle personlige oplysninger er således fjernet, ligesom oplysninger vedrørende arealer og dyrehold er angivet i intervalform, hvorved identifikation af enkeltbedrifter ikke vil være mulig. ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

17 6DPPHQOLJQLQJDIUHVXOWDWHU I nærværende afsnit vil der blive foretaget en række sammenligninger af udvalgte resultater for henholdsvis de svenske og danske bedrifter. Det skal understreges, at der indgår et meget lille antal bedrifter i sammenligningsgrundlaget, og der derfor ikke er statistisk belæg for at drage generelle konklusioner. Sammenligningerne har ikke karakter af egentlige analyser, hvor der vil blive kigget nærmere på bagvedliggende årsager til de fremkomne forskelle, men er alene et forsøg på at uddrage eventuelle tendenser, som kan være kendetegnende for de svenske og danske bedrifters økonomiske resultater. Ved læsning af dette kapitel gøres opmærksom på, at tabellerne er placeret bagerst i working paper et. Opmærksomheden henledes ligeledes på, at forfatteren har haft adgang til eksakte oplysninger om arealer og dyrehold, hvorfor betragtningerne i de følgende afsnit kan forekomme at fremstå tydeligere, end læseren har mulighed har mulighed for at genfinde det i tabellerne, hvor disse oplysninger er angivet i intervalform. 6W UUHPDONHNY JVEHGULIWHU Der indgår tre svenske bedrifter i denne kategori. Antallet af malkekøer på disse bedrifter befinder sig i intervallerne og , jf. tabellerne For disse bedrifter synes arealanvendelsen at være kendetegnet ved, at de svenske bedrifter har meget større græsningsarealer til rådighed end de danske, mens de danske bedrifter har et større dyrket areal med korn- og helsædsafgrøder. På det økonomiske område er der ingen klar tendens for så vidt angår driftsresultatet, men de danske bedrifter forekommer at opnå en bedre forrentning af landbrugsaktiverne, ligesom de opnår en bedre lønningsevne målt i SEK pr. faktisk oplyst antal arbejdstimer. Der er således en tendens til, at der er anvendt flere arbejdstimer på de svenske bedrifter end på de danske, hvilket også fremgår af, at antal beregnede standardarbejdstimer for de svenske bedrifter i vid udstrækning er lavere end det oplyste antal arbejdstimer for den enkelte bedrift. Det skal bemærkes, at driftsresultatet (lb.nr. 93) før ejendomsskat, afskrivninger og renter er højere for de svenske end de danske bedrifter. Sammenligning af svenske og danske bedrifter, ),

18 0HOOHPVWRUHPDONHNY JVEHGULIWHU Der indgår fire svenske bedrifter i denne kategori. Antallet af malkekøer på disse bedrifter befinder sig i intervallerne og 50-74, jf. tabellerne For de mellemstore bedrifter er arealanvendelsen ligeledes kendetegnet ved, at de svenske bedrifter har meget større græsningsarealer til rådighed end de danske, mens de danske bedrifter har et større dyrket areal med korn- og helsædsafgrøder. Tendensen er dog knap så tydelig som for de større bedrifter. På det økonomiske område er der ingen klar tendens for så vidt angår driftsresultatet, idet der for disse bedrifter kan ses en meget stor spredning. De danske bedrifter opnår imidlertid også her en bedre forrentning af landbrugsaktiverne, ligesom de opnår en bedre lønningsevne målt i SEK pr. faktisk oplyst antal arbejdstimer; dog udviser lønningsevnen stor variation. Der er også for de mellemstore bedrifter tendens til, om end med nogen variation, at der er anvendt flere arbejdstimer på de svenske bedrifter end de danske, hvilket også fremgår af, at antal beregnede standardarbejdstimer for de svenske bedrifter i vid udstrækning er lavere end det oplyste antal arbejdstimer for den enkelte bedrift. Det skal bemærkes, at driftsresultatet (lb.nr. 93) før ejendomsskat, afskrivninger og renter i de fleste tilfælde er højere for de svenske end de danske bedrifter. Dette skal dog sammenholdes med, at arbejdsindsatsen for brugeren og andre familiemedlemmer generelt er væsentlig højere på de svenske end på de danske bedrifter. I det omfang denne arbejdsindsats blev erstattet med lønnet arbejdskraft, ville det påvirke driftsresultatet før ejendomsskat, afskrivninger og renter i negativ retning. 6PnPDONHNY JVEHGULIWHU Der indgår tre svenske bedrifter i denne kategori, som i gennemsnit har 27 malkekøer pr. bedrift, jf. tabel 8.1 og 8.2. Det gælder for disse bedrifter, at de er blevet samlet i en gruppe, og at gennemsnittet af disse er blevet sammenlignet med gennemsnittet af en gruppe af de mindste danske malkekvægsbedrifter. ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

19 For de små bedrifter synes arealanvendelsen atter at være kendetegnet ved, at de svenske bedrifter har et væsentligt større græsningsareal til rådighed, mens de danske bedrifter har et større dyrket areal med korn. På det økonomiske område synes de danske bedrifter at opnå et bedre driftsresultat. De danske bedrifter forekommer endvidere at opnå både en højere forrentning af landbrugsaktiverne og en bedre lønningsevne målt i SEK pr. faktisk oplyst antal arbejdstimer. Der er således en tendens til, at der er anvendt flere arbejdstimer på de svenske bedrifter end de danske, hvilket også fremgår af, at antal beregnede standardarbejdstimer for de svenske bedrifter i vid udstrækning er lavere end det oplyste antal arbejdstimer for den enkelte bedrift. 0HOOHPVWRUHVYLQHEHGULIWHU Der indgår én svensk bedrift i denne kategori, hvor antallet af avlssvin (søer, gylte og orner) befinder sig i intervallet , jf. tabel 9.1 og 9.2. Der forekommer ingen nævneværdig forskel på det dyrkede areal for disse bedrifter, udover at den danske bedrift i modsætning til den svenske har arealer med raps og frøafgrøder. Det er dog værd at lægge mærke til, at der i dette (enkeltstående) tilfælde opnås et væsentlig bedre økonomisk resultat på den svenske svinebedrift end på den danske, både hvad angår driftsresultat, forrentning af landbrugsaktiver og lønningsevne. Dette på trods af et meget stort antal anvendte arbejdstimer, hvor det faktisk oplyste arbejdstimetal er dobbelt så højt som det beregnede antal standardarbejdstimer. 0LQGUHVYLQHEHGULIWHU Der indgår tre svenske bedrifter i denne kategori. Antallet af avlssvin (søer, gylte og orner) på disse bedrifter befinder sig i intervallerne 75-99, og , jf. tabellerne For så vidt angår det dyrkede areal forekommer der ikke systematiske forskelle mellem de svenske og danske bedrifter. I modsætning til hvad der var gældende for kvægbedrifter, er der således ingen klare tendenser på dette område. Sammenligning af svenske og danske bedrifter, ),

20 På det økonomiske område er der stor variation for så vidt angår driftsresultatet, men tendensen synes at være, at de svenske svinebedrifter opnår et lige så godt eller bedre driftsresultat som de danske bedrifter. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at på nær en enkelt bedrift er driftsresultatet (lb.nr. 93) før ejendomsskat, afskrivninger og renter højere for de svenske end de danske bedrifter. Til gengæld opnår de danske bedrifter en bedre forrentning af landbrugsaktiverne, om end der er betydelig variation. I forhold til driftsresultatet (lb.nr. 93) før ejendomsskat, afskrivninger og renter skal det dog bemærkes, at arbejdsindsatsen for brugeren og andre familiemedlemmer generelt er væsentlig højere på de svenske end på de danske bedrifter. I det omfang denne arbejdsindsats blev erstattet med lønnet arbejdskraft, ville det påvirke driftsresultatet før ejendomsskat, afskrivninger og renter i negativ retning. Endelig er der en klar tendens til, at de mindre svenske svinebedrifter anvender langt flere arbejdstimer, og at timeforbruget er kendetegnet ved at ligge højt i forhold til de beregnede standardarbejdstimer. Dette forhold er medvirkende til, at de svenske bedrifter har en lavere lønningsevne pr. arbejdstime..rqnoxvlrqhuyhgu UHQGHEHGULIWVVDPPHQOLJQLQJ På baggrund af det foreliggende materiale er det ikke muligt at drage generelle konklusioner, men det er dog værd at lægge mærke til, at der på de svenske bedrifter i denne undersøgelse er et væsentligt større arbejdstimeforbrug end på de danske bedrifter. Der er tilsyneladende mulighed for at hente nogle ikke ubetydelige effektiviseringsgevinster, og det kunne være interessant at få afdækket, hvilke forhold der betinger denne tilsyneladende store forskel mellem de svenske og danske bedrifter, og om det gælder generelt, at svenske bedrifter er mere arbejdskraftintensive. Derudover skal det bemærkes, at de danske landbrugsbedrifter generelt opnår en højere forrentning af landbrugsaktiverne end de svenske For så vidt angår forskellene i arbejdstimeforbruget henledes opmærksomheden imidlertid på, at jordbrugerne i Sverige og Danmark kan have en afvigende opfattelse af begrebet arbejdstid, og at det kan være en del af forklaringen på de store registrerede forskelle i arbejdstimeforbrug. Derudover skal det bemærkes, at der er tendens til, at driftsresultatet (lb.nr. 93) før ejendomsskat, afskrivninger og renter er højere for de svenske end de danske bedrif- ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

21 ter. Dette skal dog sammenholdes med, at arbejdsindsatsen for brugeren og andre familiemedlemmer i mange tilfælde er væsentlig højere på de svenske end på de danske bedrifter. I det omfang denne arbejdsindsats blev erstattet med lønnet arbejdskraft, ville det påvirke driftsresultatet før ejendomsskat, afskrivninger og renter i negativ retning. Sammenligning af svenske og danske bedrifter, ),

22 7LOSDVQLQJDIVYHQVNHGDWD Der er i løbet af processen med at bearbejde data fra de svenske bedrifter dukket en række spørgsmål op som følge af forskelle i regnskabsprincipper og indberetning til EU s regnskabsstatistik for jordbrug, FADN. Der er ikke systematisk blevet søgt efter forskelle i behandlingen af regnskabsoplysninger i henholdsvis Sverige og Danmark, men der er sket en ad hoc behandling af opståede tvivlsspørgsmål. Disse er blevet afklaret bilateralt mellem Statistisk Afdeling og Statistiska Centralbyrån og vil, i det omfang det findes relevant, blive refereret i det efterfølgende. 5HVXPHDIIRUKROGYHGU UHQGHGDWDWLOSDVQLQJ I nedenstående angives i punktform forhold af betydning for datatilpasning og behandling. Punkterne er opstillet i alfabetisk rækkefølge. $IJU GHU For grovfoderafgrøder som f.eks. græs og helsædsensilage er angivelse af internt forbrug for svenske bedrifter udeladt. De svenske kategorier andra fodergröder og vall er lagt sammen og registreret under sidstnævnte. $IVNULYQLQJHU Det har under de nuværende forudsætninger ikke været muligt at sikre overensstemmelse mellem metoderne til beregning af afskrivninger for henholdsvis de svenske og danske bedrifter. Af denne grund er der i tabellerne angivet et driftsresultat både før og efter afskrivninger. $UEHMGVWLG Et årsværk for kategorierne bruger/driftsleder kan maksimalt udgøre timer. Ved højere angivelser for de svenske bedrifter er disse blevet reguleret ned til dette niveau, hvilket allerede på et tidligere tidspunkt er sket for de danske bedrifter. $UHDOHU Vedrørende de samlede arealer er der kun angivet én værdi for de svenske bedrifter. Denne er indsat både som primo- og ultimoværdi. ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk

Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk 6DPPHQOLJQLQJDIXGYDOJWH VYHQVNHRJGDQVNHODQGEUXJVEHGULIWHU Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk $EVWUDFW 1 UY UHQGHZRUNLQJSDSHUHUSURGXNWHWDIHWSLORWSURMHNWVRP) GHYDUH NRQRPLVN,QVWLWXW6WDWLVWLVN$IGHOLQJ KDUXGI

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Account Statistics for organic farming 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 8 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Account Statistics for organic farming 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Fødevareøkonomisk Institut Serie G, nr. 5 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Account Statistics of organic farming 2000 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 86 Landbrugsregnskabsstatistik 2001 Agricultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 10 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005 Account Statistics for organic farming 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 9 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Account Statistics for organic farming 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Account Statistics for Organic Farming 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2009

Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Accounts Statistics for Agriculture 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag:

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie B nr. 86 Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001 Economics of Agricultural Enterprises 2001 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 90 Landbrugsregnskabsstatistik 2005 Agricultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99. Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen

Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99. Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99 Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen SJFI Working Paper no. 5/2000 'ULIWVJUHQV NRQRPLIRU NRORJLVNMRUGEUXJ Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2002

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2002 Fødevareøkonomisk Institut Serie B nr. 87 Økonomien i landbrugets driftsgrene 2002 Economics of Agricultural Enterprises 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på andel til kapital 50-100 årskøer 100-200 årskøer Alle Højeste Alle Højeste Antal

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 /

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / Kundenr.: Navn: Telefon/mobilnr.: E-mail: (bedes venligst oplyst til brug for vort kundekartotek) STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / 12-2016 MARK Afgrøde Areal. Årets høst Beholdninger af årets høst 31. december

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Håndtering af multikollinaritet i regressionsskønnene ved frembringelse af nøgletallene Andersen, Johnny Michael

Håndtering af multikollinaritet i regressionsskønnene ved frembringelse af nøgletallene Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Håndtering af multikollinaritet i regressionsskønnene ved frembringelse af 2009- nøgletallene Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor.

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor. Definition af årsrapport intern, landbrug Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor. 1. Forkortelser anvendt i definitionen 2. Resultatopgørelse

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning Landbrugs- og gartneritællingen 2006 Vejledning Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 23 Gartneriregnskabsstatistik 2002 Horticultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 25 Gartneriregnskabsstatistik 2004 Horticultural Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Antal 124 Antal vejet 242 Landbrugsareal, ha 119 Årskøer 0 Årssøer 689 Antal slagtesvin produceret 612 Dyreenheder 187 Beregnet

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 22 Gartneriregnskabsstatistik 2001 Horticultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering Fødevareøkonomisk Institut Afdelingen for jordbrugspolitik Jens Hansen 10.06.03 Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering (baseret på Kommissionens forslag af 22. januar 2003)

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere