Forslag til Lokalplan nr. 285a

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Lokalplan nr. 285a"

Transkript

1 Forslag til Lokalplan nr. 285a For et område til 4 vindmøller ved Faster-Astrup Planforslaget offentliggøres sammen med forslag til Tillæg nr. 57a til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. Nærværende forslag til plansæt offentliggøres samtidig med forslag til lokalplan nr. 285b og Tillæg nr. 57b til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. Kun ét af de to plansæt kan vedtages endeligt. Ringkøbing-Skjern Kommune 30. august 2013

2 Lokalplanen er udarbejdet af Lemvigegnens Landboforening i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes planlægningsafdeling er offentliggjort 30. august 2013 til og med 25. oktober Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm - Planlægger: Johnny Christensen, tlf Forsidebilledet viser visualisering af vindmøllerne, som lokalplanforslaget åbner mulighed for, set fra Faster.

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... side 4 Redegørelse Indledning... side 5 Lokalplanens baggrund og formål... side 5 Lokalplanområdet... side 6 Lokalplanområdets omgivelser... side 7 Lokalplanens indhold... side 8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... side 10 Lokalplanens forhold til anden lovgivning... side 13 Miljøforhold... side 14 Tekniske forhold... side 14 Anmeldelser, tilladelser og dispensationer efter anden lovgivning... side 16 Servitutter... side 17 Planbestemmelser Indledning... side Formål... side Område og zonestatus... side Arealanvendelse... side Udstykning... side Bebyggelsens placering og omfang... side Bebyggelsens udseende... side Ubebyggede arealer og beplantning... side Veje, stier og parkering... side Tekniske anlæg... side Miljø... side Grundejerforening... side Ibrugtagning af ny bebyggelse... side Servitutter... side Lokalplan og byplanvedtægt... side Retsvirkninger... side 25 Vedtagelsespåtegning... side 27 Bilag Matrikelkort... Kortbilag 1 Eksisterende forhold... Kortbilag 2 Arealanvendelse... Kortbilag 3 Visualiseringer... Bilag A Vedhæftet: Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport.

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om, hvorvidt gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Eksisterende forhold, der viser, hvordan området er disponeret. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret med lokalplanen. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne, som er bindende. I tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne, så er det teksten, der er bindende. To eksempler på visualisering af projektet Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan planen vedtages endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Lokalplanen ledsages af: Tillæg nr. 57a til Kommuneplan for Ringkøbing- Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Projektet er VVM-pligtigt og skal derfor ledsages af en VVM-redegørelse og et tillæg til kommuneplanen, som også udvider rammeområdet syd for Astrupvej. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Ikke teknisk resumé - VVM-redegørelse og miljørapport Et ikke teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport for plan og projkt er vedhæftet. VVMredegørelsen og miljørapporten bliver offentliggjort samtidig med kommuneplantillægget og lokalplanen, og kan ses på

5 Redegørelse Lokalplan 285b Fig. 1: Luftfoto med lokalplanområdets afgrænsning. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for lokalplanen er en ansøgning om at opstille vindmøller i et område beliggende mellem Rækker Mølle og Astrup. Ansøgningen er indsendt af lokale lodsejere, og ønsket er i overensstemmelse med kommunens vision om at være selvforsynende med energiproduktion fra alternative energikilder i Lokalplanen tager udgangspunkt i et vindmølleområde udlagt i kommuneplan Området benævnes område nr. 00ta077 og svarer til område nr. 15, Faster-Astrup i Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune fra Lokalplanen giver mulighed for opstilling af fire vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter. Lokalplanområdet omfatter et opstillingsfelt til de fire vindmøller samt arbejdsarealer og vejadgange med videre hertil. Lokalplanområdet og de nære omgivelser ses af ovenstående luftfoto (figur 1). Kortbilag 1 viser lokalplanområdet med matrikelkort som baggrund. Lokalplanområdet anvendes i dag til intensiv landbrugsdrift, hvilket vil fortsætte efter idriftsættelsen af møllerne. Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, som fastlægger de overordnede retningslinjer for opstilling af vindmøller i området. En uddybende område- og landskabsbeskrivelse fremgår af den VVM-redegørelse og miljørapport, som udsendes sammen med lokalplanen, og som kan ses på Et ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelsen og miljørapporten findes som bilag til denne lokalplan. Projektforslag I VVM-redegørelsen og miljørapporten for vindmøller ved Faster-Astrup redegøres for to projektforslag.: Et hovedforslag bestående af 4 vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter op- 5

6 Redegørelse stillet på en lige linje, sydvest-nordøst orienteret. Et alternativt forslag, bestående af 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter, med samme opstilling men med undtagelse af den sydligste mølle i hovedforslaget. Desuden redegøres for et såkaldt nul-alternativ, hvor projektet ikke gennemføres. Der er udarbejdet to sæt planforslag, som udsendes samtidigt i offentlig høring: Lokalplan nr. 285a og kommuneplantillæg 57a, som muliggør hovedforslaget, og Lokalplan nr. 285b og kommuneplantillæg 57b, som muliggør det alternative forslag. Kun ét af de to sæt planforslag kan vedtages endeligt. Denne lokalplan beskæftiger sig med hovedforslaget med 4 vindmøller på op til 107 meter. Formålet med lokalplanen Formålet med lokalplanen er at sikre arealer til ovennævnte projektforslag på en måde, der udnytter de egnede områder til vindmøller bedst muligt og at sikre, at vindmøllerne fremtræder ensartede og harmoniske i landskabet. Derudover er det lokalplanens formål at sikre, at der i højest mulig grad tages hensyn til de omkringliggende beboelser og de landbrugs- og landskabsmæssige forhold samt kulturhistoriske interesser i nærområdet samt, at der ikke sker skade på beskyttede naturarealer og arter af planter og dyr. Lokalplanområdet Beliggenhed og afgrænsning Lokalplanområdets beliggenhed er vist på figur 2. Området ligger mellem landsbyerne Rækker Mølle (1,5 km) og Astrup (1,7 km), mellem centerbyerne Skjern og Videbæk (ca. 7 km til hver), i den østlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Områdets størrelse, anvendelse og zonestatus Området omfatter et areal på ca. 12,7 ha, der ligger i landzone. Området anvendes i dag til landbrug og krydses af kommunevejen Astrupvej. Trafikale forhold og infrastruktur Tilkørsel til lokalplanområdet sker fra Astrupvej, og området rummer foruden plads til opstilling af vindmøller, arbejds- og vendepladser også adgangsveje til vindmøllerne. Vejadgangene til møllerne vil fortrinsvis blive anlagt parallelt med dyrkningsretningen og langs markskel af hensyn til den fortsatte markdrift. Lokalplanområdet krydses som nævnt af kommunevejen Astrupvej, men denne berøres ikke af lokalplanens bestemmelser. Vindmøllerne placeres i en afstand til vejen, der som minimum svarer til møllernes totalhøjde. Lokalplanområdet krydses ligeledes af en 60 kv højspændingsforbindelse i nord-sydgående retning umiddelbart øst for de ansøgte møller. Højspændingsforbindelsen berøres ikke af lokalplanens bestemmelser, men det forudsættes af sikkerhedsmæssige årsager, at de nærmeste luftledninger forud for anlægsarbejdet føres ned i et kabel i jorden. Dette vil ske over en kortere strækning nær projektets nordligste mølle. Kultur- og rekreative interesser Der er ingen beskyttede diger eller fortidsminder indenfor området, og det vurderes, at kendte kulturhistoriske spor ikke vil blive generet af de nye vindmøller. 6

7 Redegørelse Fig. 2: Lokalplanområdets omgivelser. Vindmøller er angivet med blåt symbol, og kommune-planens vindmølleområder er angivet med rød farve. Lokalplanområdets omgivelser Projektområdet ved Faster-Astrup ligger i et storbakket morænelandskab med relativt ensartede terrænforhold ca. 40 meter over havoverfladen. Et par kilometer mod nord bliver terrænprofilen lidt højere og mere småbakket, mens terrænhøjden et par kilometer mod syd begynder at falde mod slettelandskabet nedenfor Skovbjerg Bakkeø. Et par kilometer mod vest sænker landskabet sig om Ganer Å, for derefter at stige op til højderyggen ved Dejbjerg Hede. I østlig retning fortsætter et relativt jævnt og storbakket landskab, som svarer til projektområdet. Selve projektområdet ligger i et intensivt dyrket landskab med mindre skove og læhegn. Læhegn og bevoksning har stor betydning for møllernes synlighed i lokalområdet. Projektområdet ligger mellem landsbyerne Rækker Mølle, Astrup, Fiskbæk og Faster. Bebyggelsen omkring projektområdet er spredt bebyggelse, der ligger langs vejene i det åbne land. Vindmølleanlægget vil være synligt fra udkanten af landsbyerne og fra veje og områder, der ligger fri af bevoksning i det åbne land. En 60 kv og en 150 kv højspændingsforbindelse passerer umiddelbart øst for de ansøgte møller. Højspændingsforbindelserne fremstår med deres master og ledningsanlæg som markante strukturer i landskabet, og fra flere retninger vil mølleanlægget kunne opleves i samspil med disse eksisterende tekniske anlæg. Der igennem de seneste år planlagt og planlægges stadig for opstilling af store vindmøller i mellemog fjernzoneafstand til vindmøllerne ved Faster- Astrup. De nærmeste store møller ved Ejstrup, Fuglehøj og Arnborgvej står udenfor afstanden af de nye møllers 28 gange totalhøjde, hvor der særligt skal redegøres for vindmøllegruppernes visuelle samspil. Indenfor en afstand af 28 gange totalhøjden findes fire enkeltstående vindmøller med meter totalhøjde. Det er i VVM-redegørelsen vurderet, at det visuelle samspil med eksisterende møller kan 7

8 Redegørelse opleves fra enkelte punkter og retninger, men ikke har nogen betænkelig påvirkning af udsigten. Møllerne vil ikke opstilles i direkte sammenhæng med fredede fortidsminder eller beskyttede steneller jorddiger, og det vurderes, at kendte kulturhistoriske spor ikke vil blive påvirket af de nye vindmøller. Kirkerne i nær- og mellemzonen fremstår ikke dominerende i sammenhæng med vindmølleområdet, og kun Sædding Kirke, som er en lille kullet kirke, ligger indenfor møllernes visuelle nærzone. Indenfor nærzonen er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer, herunder fortidsminder og bygninger med historisk betydning for området. Vindmøllernes eventuelle påvirkning af deres betydning er vurderet i VVM-redegørelsen og miljørapporten og samlet set fundet ubetænkelig. Lokalplanens indhold Anvendelse Lokalplanen udlægger areal til opstilling af 4 vindmøller med tilhørende fundamenter, veje og de arealer, der er nødvendige som arbejdsareal for opstilling og vedligeholdelse af møllerne. Det er vurderet, at de fire vindmøller med en samlet effekt på 8,0 MW tilsammen vil producere ca. 18,9 GWh pr. år, hvilket svarer til elforbruget for omtrent husstande pr. år. Bebyggelse og anlæg Vindmøllerne er traditionelle, danske moderne møller. I bestemmelserne ses detaljerede angivelser af vindmøllernes og teknikbygningernes dimensioner og udseende. Den maksimale totalhøjde på vindmøllerne fastsættes til 107 meter og minimalhøjden til 100 meter. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35, se figur 3. Vindmøllerne skal, som vist på kortbilag 3, placeres på en ret linje med tilnærmelsesvis ens indbyrdes afstand. Kravene til møllernes placering og udformning er fastlagt for at sikre, at mølleområdet fremstår som en harmonisk og let opfattelig geometrisk formation i forhold til det omkringliggende landskab, og for at sikre, at vindenergien i området udnyttes bedst muligt. Selv om vindmøllernes transformere skal indbygges i vindmøllerne, kan der opføres op til tre teknikbygninger i forbindelse med nettilslutningen af vindmølleområdet. Teknikbygningerne må maksimalt have et samlet grundareal på 30 m 2 og en højde på 3 meter, og skal placeres i umiddelbar nærhed af møllerne. For at bygningerne i videst muligt omfang falder ind i omgivelserne skal de fremstå i sort, grå eller mørkegrøn farve, og der skal etableres afskærmende beplantning. Hver vindmølle kan udstykkes som en selvstændig parcel, hvor grundarealet skal svare til minimum vindmøllens fundament. Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger til meget lave glanstal under 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af møllens første leveår halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Reflekser fra de nye møller forventes dermed ikke at give væsentlige gener. Trafik Udover arealer til opstilling af vindmøller og teknikbygninger, omfatter lokalplanområdet også adgangsveje til vindmølleområdet, arbejds- og vendepladser ved møllerne, fordi der, både i forbindelse med opstillingen af de store vindmøller og i forbindelse med vedligeholdelse af vindmøllerne, stilles særlige krav til tilkørselsforholdene. Vejadgangene fra Astrupvej vil blive som vist på lokalplanens kortbilag 3. Vejene bliver etableret i 5 meters bredde med stabilt vejmateriale, og i alt bliver der anlagt ca meter vej. Ved hver mølle vil der blive etableret permanente vende- eller arbejdspladser, der også anlægges som grusarealer med høj bæreevne. Af kortbilag 3 frem- 8

9 Redegørelse går vendepladserne, som de i princippet vil blive anlagt med en størrelse på ca. 800 m 2. I anlægsfasen vil der desuden blive anlagt midlertidige vejarealer af hensyn til transporten af møllevingerne. Det drejer sig primært om udvidelse af skarpe sving. Arbejds- og vendepladserne udvides også i anlægsfasen til en størrelse på op til ca m 2. Efter anlægsfasen er slut, retableres arealerne til den nuværende anvendelse. De fire ansøgte møller er visualiseret fra 26 forskellige punkter i landskabet. To af disse visualiseringer er vist nedenstående og desuden som bilag A til lokalplanen. Det drejer sig om en visualisering fra Astrupvej ved Rækker Mølle (VVM-redegørelsens visualisering 7) og fra Lyngvejen på Sædding Hede (VVM-redegørelsens visualisering 24). VVM-redegørelsen konkluderer sammenfattende, at vindmølleanlægget kan opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets karakter og skala. Der findes udsigtspunkter, hvor det visuelle samspil mellem vindmøller og højspændingsanlæg ikke opleves så harmonisk, men det er samlet vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter. Se VVM-redegørelsens kapitel 4 for en mere detaljeret vurdering. Fig. 3: En vindmølles hoveddimensioner Landskab og bevoksning Tæt på den sydligste mølleplacering findes en mindre mose og sø, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Tilstanden af disse må ikke ændres. Herudover er lokalplanområdet og nærområdet til møllerne domineret af marker med landbrugsafgrøder, mindre plantager og levende hegn mellem marker og ved bebyggelse. Landskabet opleves som storbakket men dog relativt jævnt og åbent. Lokal bevoksning har stor betydning for udsigten. På 3-4 km afstand findes lidt større skovområder ved Ejstrup Søerne og Fiskbæk Plantage, som yderligere begrænser udsigten fra disse retninger. I vurderingen af landskabspåvirkningen har oplevelsen fra nærzonen op til ca. 3,4 km fra lokalplanområdet haft særlig stor interesse. Påvirkningen er gennemgået i VVM-redegørelsen og miljørapporten og gennemgås kortfattet i det vedhæftede ikketeknisk resumé. Visualisering af de fire møller set fra Astrupvej ved Rækker Mølle (VVM-redegørelsens visualisering 7). Visualisering af de fire møller set fra Lyngvejen på Sædding Hede (VVM-redegørelsens visualisering 24). 9

10 Redegørelse Fremtidig zonestatus Lokalplanområdet er i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Internationale naturbeskyttelsesinteresser Vindmøllerne placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde. De nærmeste såkaldte Natura områder (her EF-habitat- og fuglebeskyttelsesområder) ligger i en afstand af mindst 8 kilometer, hvormed der ikke vil forekomme hverken fysiske eller forstyrrelsesmæssige påvirkninger ind i områderne. Der findes ingen indikationer på, at opstillingsområdet benyttes som fouragerings- /rasteområde eller trækkorridor af arter med tilknytning til Natura 2000-områderne. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne fremgår af tabel 3.3 i VVM-redegørelsen og miljørapporten. Projektforslaget forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for arter, der er oplistet i Bilag IV til Habitatdirektivet. På denne baggrund er det vurderet, at opstillingen af vindmøller ved Faster-Astrup ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. For uddybende beskrivelse af vindmøllernes forhold til flora og fauna samt Natura 2000-områderne henvises til VVM-redegørelsen og miljørapporten. Naturbeskyttelse og fredning Natur og vandløb Naturbeskyttelsesloven beskytter naturtyper ( 3- områder), som ikke må udsættes for indgreb eller tilstandsændringer. Desuden fastlægger Naturbeskyttelsesloven beskyttelseslinjer for blandt andet kyster, skove og fortidsminder (der er udpeget som beskyttede i henhold til Museumsloven). Indenfor lokalplanområdet findes en mindre mose og sø, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, se Kortbilag 2. Ingen vindmøller med tilhørende arbejds- og vendepladser samt veje vil fysisk berøre de beskyttede arealer, og selv om spidsen af møllevingerne kan række ind over mosen, forventes de beskyttede naturtyper derfor ikke at blive påvirket. Det er muligt, at det under etablering af fundamenterne kan blive nødvendigt at etablere en lokal grundvandssænkning, mens arbejdet pågår. I så fald skal det oppumpede vand afledes til nedsivning eller som overfladevand, og tilstanden af den 3- beskyttede natur må ikke ændres. Området er ikke registreret okkerpotentielt, og der forventes derfor ikke risiko for udfældning af okker. Hvis prøveboringsanalyser viser behov for en midlertidig grundvandssænkning, skal der forinden igangsættelse af oppumpningen tages kontakt til kommunens afdeling Land og Vand for at afklare, om aktiviteterne kræver tilladelse. Der findes ikke andre beskyttede naturtyper i eller i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet, som kan blive påvirket af vindmøllerne, og projektforslaget forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. På denne baggrund er det vurderet, at opstillingen af vindmøller ved Faster- Astrup ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til beskyttelsen af flora og fauna. Fredninger, beskyttelseslinjer, sten- og jorddiger og beskyttede fortidsminder Planlægningen berører ikke fredninger, beskyttelseslinjer, sten- og jorddiger og synlige fortidsminder. Kulturarv og kulturmiljøer Indenfor nærzonen er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer, herunder fortidsminder og bygninger med historisk betydning for området, og det er vurderet, om vindmøllerne kan påvirke deres betydning. Fra Sædding Kirke, gravhøjen Hostedhøj, den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane, Fyrstenborgvej, Rækker Mølle, Astrup og Faster er det i VVM-redegørelsen undersøgt, hvordan vindmøllerne påvirker landskabet visuelt, mens det fra andre værdifulde kulturmiljøer er vurderet, at eksisterende terrænmæssige forhold gør påvirkningen minimal. Det er samlet vurderet, at vindmøllernes visuelle påvirkning af kulturhistoriske elementer ikke vil forringe de udpegede værdifulde kulturmiljøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. 10

11 Redegørelse Kirker Kirkerne i nær- og mellemzonen fremstår ikke dominerende i sammenhæng med vindmølleområdet, og kun Sædding Kirke, som er en lille kullet kirke, ligger indenfor møllernes visuelle nærzone. Det er vurderet, at vindmøllernes samlet set ikke vil virke visuelt forstyrrende på områdets kirker eller kirkeomgivelser i betænkelig grad. For uddybende beskrivelse af vindmøllernes forhold til og indvirkning på hver enkelt kirke henvises til miljørapporten. Jordforurening Der er i lokalplanområdet ikke registreret konkret jordforurening eller mistanke herom. Hvis bygherre i forbindelse med jordarbejde støder på forurening, skal arbejdet standses jf. 71 i Lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Ringkøbing- Skjern Kommune. Vindmøllecirkulæret Cirkulære nr af 22. maj 2009 også kaldet Vindmøllecirkulæret pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Dette krav er overholdt for vindmølleanlægget. Vindmøllecirkulærets 2, stk. 1 fastsætter, at vindmøllerne skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt mønster. Opstilling på én række med ens afstand mellem vindmøllerne opfattes i denne sammenhæng som let opfattelig i forhold til områdets storbakkede og relativt åbne landskab. Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere bestemmelser og vejledninger for blandt andet størrelsesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde samt afstanden mellem vindmøllegrupper. I vejledningen er det tilrådet, at vindmøllens harmoniforhold vurderes i hvert projekt ud fra de lokale forhold. Som udgangspunkt vil et forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35 mellem navhøjden og rotordiameteren give den mest harmoniske vindmølle. Ved projektforslaget er forholdet 1:1,19 men kan, alt efter valg af mølletype, variere mellem 1:1,1 og 1:1,35. Der er ikke i VVM-redegørelsen og miljørapporten fundet uheldige visuelle udtryk på grund af forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren. Endvidere er der, som allerede beskrevet under Lokalplanområdets omgivelser (side 7), fastlagt et krav om, at det samlede visuelle udtryk af vindmøller indenfor en afstand end 28 gange totalhøjden særligt skal vurderes. For vindmøllerne ved Faster- Astrup skal det indenfor en afstand af 3 km sikres, at det samlede udtryk fra vindmøller ikke er visuelt betænkeligt. Husstandsvindmøller under 25 meter indgår ikke i vurderingen. Det er i VVM redegørelsen desuden vurderet, hvordan de nye vindmøller bliver oplevet sammen med eksisterende og planlagte vindmøller inden for 7,1 km svarende til nær- og mellemzonen for hovedforslaget. Det drejer sig om vindmøllerne ved Ejstrup, Fuglehøj og Arnborgvej i en afstand af 5-6 km. Endelig er det i VVM-redegørelsen vurderet, hvordan de nye vindmøller vil blive oplevet sammen med øvrige tekniske anlæg, der i forvejen præger området. Det drejer sig primært om de gennemgående højspændingsforbindelser, der med deres master og ledningsanlæg fremstår som markante strukturer i landskabet, og fra flere retninger vil kunne opleves i samspil med vindmøllerne. I VVM-redegørelsen er det visuelle samspil mellem planlagte og eksisterende vindmøller samt andre tekniske anlæg undersøgt med flere visualiseringer. På den baggrund er det vurderet, at de planlagte vindmøller ved Faster-Astrup fremstår som et særskilt anlæg, og at det samlede visuelle udtryk ikke er betænkeligt. Vandplanerne Lokalplanområdet er udpeget som en del af et større område med særlige drikkevandsinteresser. Det betyder, at generelle sikkerhedskrav ved rengøring af vindmøller efter olieudslip, jf. kommunens notat af 28. juli 2010, er suppleret med skærpede krav for produkter til vask af møllerne. Det vurderes, at der med etablering af afværgeforanstaltninger, herunder 11

12 Redegørelse beredskabsplan for olieudslip og opsamling af vaskevand, ikke vil være særlig risiko for påvirkning på grundvandet i området. Kommuneplanen Lokalplanen ligger i det åbne land og er i Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune udlagt til teknisk anlæg nr. 00ta077. Der er i kommuneplanen opstillet en række generelle retningslinjer for opstilling af vindmøller. For område nr. 00ta077 er der følgende retningslinjer i kommuneplanen: I området kan rejses maksimalt 3 vindmøller. Minimal totalhøjde på 100 meter. Maksimal totalhøjde på 110 meter. Denne lokalplan er ikke i overensstemmelse med den eksisterende kommuneplan, idet lokalplanområdet delvist ligger udenfor kommuneplanens rammeområde (se figur 4), og idet der er flere vindmøller, end bestemmelserne foreskriver. Endvidere skal der ved VVM-pligtige anlæg altid udarbejdes et kommuneplantillæg, der præciserer rammebestemmelserne og rammeafgrænsningen på baggrund af VVM-redegørelsen og den endelige anlægsbeskrivelse. Der er derfor udarbejdet et Tillæg nr. 57a til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan , som udlægger området til opstilling af de ansøgte vindmøller og sikrer, at der etableres et støjkonsekvensområde omkring møllerne. udstrækning bestemmes af vindmøllernes støjbidrag, og indenfor støjkonsekvenszone A må der ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse eller enkeltstående boliger, mens der indenfor støjkonsekvenszone B ikke må etableres ny støjfølsom arealanvendelse. Støjkonsekvenszonernes udbredelse fremgår af kommuneplantillæg nr. 57a. Støjkonsekvenszonernes udbredelse er fastsat efter de gældende støjgrænser for støj fra vindmøller. Forslag til Tillæg nr. 57a til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggøres samtidig med lokalplanen. Kommuneplantillægget sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. VVM-redegørelse Forslaget til kommuneplantillæg ledsages af en Vurdering af Virkning på Miljøet en såkaldt VVM-redegørelse da opførelse af vindmøller med en totalhøjde over 80 meter og opførelse af flere end tre møller er VVM-pligtige anlæg. Redegørelsen indeholder detaljerede beskrivelser og vurderinger af miljøforholdene, herunder visualiseringer af anlægget set fra det omgivende landskab. VVMredegørelsen, som kan rekvireres hos kommunen, beskriver to forslag på henholdsvis 3 og 4 møller. Et ikke-teknisk resumé af den udarbejdede VVMredegørelse og miljørapport er vedhæftet. VVMredegørelsen og miljørapporten har været offentliggjort som et selvstændigt dokument sideløbende med kommuneplantillægget og lokalplanen. Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen for anlægget vil Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejde en VVM-tilladelse til vindmølleanlægget ved Faster-Astrup. VVM-tilladelsen kan blandt andet rumme miljøkrav om eksempelvis skyggekast, højde og belysning. Eksisterende lokalplan/byplanvedtægt Der er ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. Fig. 4: Det med rødt viste lokalplanområde overskrider det sorte stiplede kommuneplanrammeområde, hvorfor dette tilpasses. For at sikre grundlaget for etablering af vindmøller, udlægges der i kommuneplantillægget et støjkonsekvensområde omkring lokalplanens arealreservationer til vindmøllerne. Støjkonsekvensområdets Landzoneadministration bonusvirkning Lokalplanområdet er i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jævnfør Planlovens 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at arealet 12

13 Redegørelse reetableres, når det ikke længere er i brug til vindmølleområde. Ved retablering skal vindmøllerne, herunder fundamenter, tekniske anlæg og installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter driften er ophørt. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Lokalplanens forhold til anden lovgivning Miljøvurdering og VVM Ringkøbing-Skjern Kommune har i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, vurderet, at planlægningen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, og der skal derfor udarbejdes en miljørapport. VVM-redegørelse og miljørapport foreligger som ét samlet og selvstændigt dokument, som opfylder begge lovgivninger og er offentliggjort sammen med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. I miljørapporten er der som tidligere nævnt redegjort for et hovedforslag med 4 møller på hver 2,0 MW med en navhøjde på 67 meter og en rotordiameter på 80 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på op til 107 meter. Herudover er der redegjort for et alternativt forslag med 3 møller på hver 2,0 MW med en navhøjde på 67 meter og en rotordiameter på 80 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 107 meter. Det er hovedforslaget, som denne lokalplan beskæftiger sig med. Desuden er der redegjort for et såkaldt 0-alternativ, dvs. konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet. Der henvises til VVM-redegørelsen og miljørapporten vedr. visualiseringer. Af lokalplanens bilag A fremgår to udvalgte visualiseringer. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøller er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi. Loven fastsætter, at der skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste beboelsesejendomme. Samtidig med annoncering af offentligt møde om værditab skal opstiller også med brev give individuel og skriftlig meddelelse til naboer indenfor 6 gange møllehøjden. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres beboelsesejendom et værditab, kan herefter anmelde krav om erstatning. Loven fastsætter også, at der inden opstilling af møllerne skal udbydes mindst 20 % af ejerandelene i offentligt udbud. Udbuddet skal annonceres i lokale aviser. Myndige personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra møllerne har fortrinsret på op til hver 50 andele. Eventuelt resterende andele fordeles mellem kommunens øvrige borgere og de naboer indenfor 4,5 km, som ønsker yderligere andele. Selve udbuddet finder sted, når byggetilladelsen foreligger, og inden nettilslutning Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, som giver Byrådet mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, eller kr. pr. installeret MW, hvilket indebærer, at projektforslagets vindmøller vil kunne opnå et tilskud til grøn ordning på kr. Museumsloven, arkæologi og skjulte fortidsminder Der er ikke registreret fortidsminder, der er fredede i henhold til museumsloven, i eller tæt på området. I en afstand af 1-2 km fra opstillingsområdet findes flere beskyttede oldtidsgravhøje. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeriet eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet udføres. Hvis man vil have afklaret, om der er risiko for at støde på fortidsminder i forbindelse med jordarbejder med deraf følgende forsinkelser, udgifter m.v., kan man efter aftale med Ringkøbing-Skjern Museum få foretaget en forundersøgelse af arealet. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende. Kulturministe- 13

14 Redegørelse ren kan i særlige tilfælde yde tilskud til en sådan forundersøgelse. Arkæologisk Afdeling, Ringkøbing Skjern Museum har vurderet, at der for det aktuelle vindmølleprojekt ikke er behov for en arkæologisk forundersøgelse. Miljøforhold Renovation Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reglerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes affaldsregulativ. Oliespild og spildevand Vindmøllerne indeholder en del olie, blandt andet i transformatoren, der er placeret inde i vindmøllen. Vindmølleejeren skal, inden vindmøllerne tages i brug, have en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis uheldet er ude. Planen skal godkendes af Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved rengøring af vindmøllerne efter oliespild skal der anvendes godkendte rengøringsprodukter. Spildevand skal opsamles, og der skal indhentes tilladelse til at levere spildevandet til rensningsanlæg eller kloak. Støj fra vindmøllerne Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1. januar 2012, er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj, herunder lavfrekvent støj, fra vindmøller. I henhold til vindmøllebekendtgørelsen må ingen udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra nabobeboelser i det åbne land, udsættes for en støjbelastning fra vindmøller på mere end 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (boliginstitutions-, sommerhus-, camping- eller kolonihaveformål samt rekreative områder), er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a). Det fremgår af miljørapporten, at støjgrænserne vil kunne overholdes ved alle nabobeboelser, hvilket er en forudsætning for at opnå byggetilladelse. Støj fra vindmøller omfatter også lavfrekvent støj. I henhold til vindmøllebekendtgørelsen er grænserne for lavfrekvent støj 20 db indendørs i beboelser i det åbne land og indendørs i områder med støjfølsom arealanvendelse ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Der er gennemført beregninger af den lavfrekvente støj fra de nye vindmøller i henhold til regelsættet i støjbekendtgørelsen. Inden vindmøllerne bliver opført, skal bygherren anmelde vindmøllerne til Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved anmeldelsen skal bygherren påvise, at støjgrænserne kan overholdes. Ringkøbing- Skjern kommune vil forlange en efterfølgende akkrediteret støjmåling for at sikre, at grænseværdierne ikke bliver overskredet. Der er nærmere redegjort for støj fra vindmøllerne i VVM-redegørelsen og miljørapporten. Skyggevirkninger Vindmøller kaster skygger, og skyggepåvirkning fra roterende vinger er generende. Miljøministeriet anbefaler i Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, at ingen naboer udsættes for skyggekast i mere end ti timer årligt. Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter, at ingen nabo må få over ti timer skyggekast om året, beregnet som reel tid. I VVM-redegørelse og miljørapport er der redegjort for skyggekast ved naboer. I beregninger for projektet fremgår, at 7 nabobeboelser kan få mere end ti timer udendørs skyggekast om året. Beregningen har dog ikke taget hensyn til træer og bygninger, som reducerer skyggekastet. Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver generne. Programmet stopper møllerne i de mest kritiske perioder. Kommunen vil i VVM-tilladelsen stille krav herom. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Afstand til nabobeboelser Vindmøller skal, som allerede beskrevet under Vindmøllecirkulæret (side 10) opstilles med en afstand til nærmeste naboer på mindst fire gange vindmøllens totalhøjde. For de ansøgte vindmøller betyder det en minimumsafstand på 428 meter, hvilket er overholdt for alle nabobeboelser. I VVMredegørelsen og miljørapporten er der nærmere redegjort for forhold ved nærmeste naboejendomme og boligområder. 14

15 Redegørelse Tekniske forhold Trafik Vejadgangen til lokalplanområdet vil ske ad Astrupvej, og herfra anlægges der nye arbejds- og tilkørselsveje til møllerne. Fig. 5: Møllevingerne placeres ved arbejds-/vendepladsen, inden de installeres. Radiokæder Der skal om muligt, i henhold til Vindmøllesekretariatets liste over placeringshensyn ved opstilling af vindmøller, holdes en afstand på 200 meter fra vingespids til overordnede radiokæder. Ringkøbing-Skjern Kommune har i en høring forespurgt radiokædeoperatører i området om de planlagte vindmøller konflikter med deres radiokæder. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger til transformere, da disse placeres i selve møllen. Der behøves dog i nogle tilfælde teknikbygninger til betjening af mølleområdet, hvorfor lokalplanen giver mulighed for op til tre af disse. Der forventes ikke at være behov for eksterne teknikbygninger til møllerne ved Faster- Astrup. Højspændingsledninger Tværs gennem vindmølleområdet løber en 60 kv og en 150 kv højspændingsforbindelse i nordsydgående retning umiddelbart øst for de ansøgte møller. 60 kv højspændingsforbindelses luftledning løber i en afstand af ca. 35 m fra projektforslagenes nordligste mølle. Afstanden er så kort, at vindmøllevingerne vil få overslag ind over luftledningen, hvilket ikke kan tillades i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsens respektafstand for højspændingsluftledninger. For at vindmøllen kan opstilles, monteres og serviceres efter sikkerhedsforskrifterne, skal den placeres, så den vinkelrette afstand til den nærmeste fase af luftledningerne er minimum 15 meter + 0,5 gange rotordiameteren, dvs. 55 meter i alt. Som en forudsætning for gennemførelse af projektet skal en mindre delstrækning af 60 kv luftledningen Rækker Mølle - Risdal føres fra luft til jord, og til det formål opstilles to afspændingsmaster i umiddelbar nærhed af lokalplanområdets nordlige afgrænsning (se figur 6). Nettilslutning For at forbinde møllerne med el-nettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndtere de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne. Nettilslutning af møller til el-nettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab. Fig. 6: Eksempel på kabelmast, som rejses i forbindelse med partiel kabellægning af 60 kv højspændingsledning. 15

16 Redegørelse Anmeldelser, tilladelser og dispensationer efter anden lovgivning For at lokalplanen kan virkeliggøres, kræves der en række anmeldelser, tilladelser og dispensationer i henhold til anden lovgivning end planloven. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Inden etablering af nye vindmøller skal der indgives anmeldelse herom til kommunen med dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen). Vindmøllerne kan først anmeldes, når der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan. VVM-bekendtgørelsen Som tidligere nævnt skal der opnås VVM-tilladelse til vindmølleparker i henhold til VVM-bekendtgørelsen, hvilket Ringkøbing-Skjern Kommune er myndighed for. I en VVM-tilladelse har kommunen mulighed for at fastsætte vilkår for projektet. Bygningsreglement 2010 Der skal til kommunen ske anmeldelse af opførelsen af de nye vindmøller i henhold til Bygningsreglement Vejloven Der skal indsendes ansøgning til kommunen om etablering af nye overkørsler til Astrupvej, jf. vejlovens 70. gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende. Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til en sådan forundersøgelse. Lov om luftfart I henhold til Luftfartsloven skal vindmøller med en totalhøjde på over 100 meter anmeldes til Trafikstyrelsen, og opførelsen af møllerne må ikke påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen skønnes, ikke at være til fare for lufttrafikkens sikkerhed. Luftfartshindringer med en højde på 100 meter og op til 150 meter skal afmærkes, hvis Trafikstyrelsen kræver det. Efter de almindeligt gældende regler skal vindmøller afmærkes med lavintensivt, fast, rødt lys på minimum 10 Candela, og lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Lysmarkeringen skal placeres på nacellen (generatorhuset, se figur 7), og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan, hvilket kræver to lamper på hver mølle. 10 Candela svarer til lyset fra en 9 W glødepære. Lyset må maksimalt være 30 Candela. 30 Candela svarer til lyset fra en 25 W glødepære. Der skal indsendes ansøgning til kommunen om vejunderføring af kabel til møllen syd for Astrupvej i henhold til 101 jf. 106 i vejloven. Museumsloven Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeriet eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet udføres. Hvis man vil have afklaret, om der er risiko for at støde på fortidsminder i forbindelse med jordarbejder med deraf følgende forsinkelser, udgifter m.v., kan man efter aftale med Ringkøbing-Skjern Museum få foretaget en forundersøgelse af arealet. Ved Fig.78: Eksempel på lysafmærkning af vindmølle i overensstemmelse med kravene fra Trafikstyrelsen. Landbrugsloven Arealerne, hvor vindmøllerne opstilles, er omfattet af landbrugspligt. Opstillingen af vindmøller vil ikke være til hinder for fortsat landbrugsmæssig drift af arealerne inden for lokalplanområdet. Jævnfør vejledningen om reglerne i Lov om landbrugsejendomme, kræves Jordbrugskommissionens tilladelse til brugs- eller lejeaftaler om opstilling af 16

17 Redegørelse vindmøller på en landbrugsejendom, hvis møllernes grundareal er på over 25 m 2, eller aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år. Ophævelse af landbrugspligten ved eventuel udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og tilkørselsveje kræver også kommissionens tilladelse. Naturbeskyttelsesloven Uanset lokalplanens bestemmelser må der ikke ske påvirkning af den nærliggende 3-beskyttede sø eller mose, med mindre Ringkøbing-Skjern Kommune har givet tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for byggeog anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og Tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ringkøbing-Skjern Kommune påtager sig ikke ansvaret for eventuelle fejl og mangler i en servitutoversigt. Der er foretaget en servitutundersøgelse og ikke fundet servitutter, der aflyses med lokalplanens vedtagelse. 17

18 Planbestemmelser Fig. 8: Lokalplanområdets afgrænsning. Indledning I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer, fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Lokalplanens bestemmelser er bindende og registreres i Plansystem DK. Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre margen. Det fremgår af planlovens 15, hvad der kan træffes bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens bestemmelser suppleres af bestemmelse i anden lovgivning navnlig byggeloven herunder bygningsreglementet. I højre margin med kursiv er der korte supplerende kommentarer til de enkelte bestemmelser Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 18

19 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er: at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til opstilling af vindmøller med dertil hørende tekniske anlæg, at muliggøre et samlet projekt, hvor der kan opstilles fire nye vindmøller inden for det udlagte lokalplanområde, at der ved placering og udformning af de nye vindmøller tages særlige hensyn til forebyggelse af gener fra støj, reflekser og skyggekast fra vindmøllerne i forhold til omkringliggende beboelser, at området udnyttes energimæssigt bedst muligt, at vindmøllerne indpasses så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til landskabet, kulturhistoriske interesser, fortidsminder, naturområder og rekreative områder og de landbrugsmæssige interesser, at sikre, at vindmøllerne fremtræder ensartede og harmoniske, at der fortsat kan drives landbrug i lokalplanområdet. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Kortbilag 1. Lokalplanen omfatter dele af matrikelnumre 1d, 1r og 2a, Slumstrup Hgd., Sædding, 6bq, 6h, 8d, 8m, 8o, 8p, 8q og 10e Sædding By, Sædding samt alle parceller, der efter den måtte udstykkes fra de nævnte ejendomme indenfor lokalplanens område. Lokalplanområdet udgør ca. 12,7 ha. 2.2 Zoneforhold Hele lokalplanområdet er beliggende i landzone og forbliver efter lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse i landzone. 19

20 Planbestemmelser 2.3 Bonusvirkning Lokalplanen erstatter, jf. Planlovens 15, stk. 4, de tilladelser til bebyggelse, anlæg og udstykning i landzonen jf. 35, stk. 1 (landzonetilladelse), der er nødvendig for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at følgende vilkår er opfyldt: Ophør Ophører brugen af vindmøllerne, skal vindmøllerne, inklusiv fundamenter, tekniske anlæg og installationer samt arbejdsarealer og veje, der alene anvendes til vindmøllerne, fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Herunder skal arealer, der før vindmøllerejsningen var landbrugsarealer, af mølleejer retableres til landbrugsmæssig drift det vil sige, at stabilgrus og andet vejmateriale skal fjernes. Dette skal ske uden udgift for det offentlige. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Tinglysning Hvis vindmøller skal udstykkes på selvstændig parcel, skal der på ejendommen tinglyses en deklaration med Ringkøbing-Skjern Kommune som påtaleberettiget om, at ejendommen skal sammenlægges med den omgivende landbrugsjord senest et år efter, at vindmøllen er nedtaget eller ophørt med at producere strøm til el-nettet. Ligeledes betinges det, at det tinglyses, at møllevingerne må overstryge naboejendommen. Med denne bestemmelse skal der ikke søges om landzonetilladelse for at udføre byggeri og anlæg, som er beskrevet i lokalplanen. Vindmøllerne, inkl. fundamenter og tekniske anlæg og installationer vil efter endt drift blive betragtet som affald. Affald skal fjernes i henhold til den til enhver tid gældende miljølovgivning. Hvis grundejeren ønsker at fundamenter eller dele heraf skal forblive liggende i jorden efter at møllen tages ud af drift, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Det er miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet, der tager stilling til, om den vil tillade at dele af fundamentet bliver liggende. Et eventuelt krav om fjernelse af fundamenter vil blive pålagt grundejeren. Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at grundejerne indgår en privatretslig aftale med eventuelle mølleejere om fjernelse af vindmøllen inkl. fundamenter og tekniske installationer efter endt drift, f.eks. i form af en bankgaranti. Bestemmelsen om tinglysning sikrer, at der i landzone ikke opstår enkelte små parceller uden tilhørsforhold til anden ejendom. Udgiften til tinglysning afholdes af mølleejer. 3. Arealanvendelse 3.1 Overordnet Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til landbrugsdrift og vindmølledrift. 3.2 Detaljeret Inden for lokalplanområdet kan der placeres op til fire nye vindmøller, der er ens. Der kan anlægges tilhørende adgangsveje, arbejds- og vendepladser, samt opføres op til tre teknikbygninger eller tilsvarende tekniske anlæg, der er nødvendige for møl- Kommunen ønsker at vindressourcerne udnyttes optimalt i området ved at alle vindmøllerne opstilles. 20

21 Planbestemmelser lernes drift. 3.3 Ikke anvendt areal Arealer, der ikke anvendes til det nævnte i 3.2, må kun anvendes til landbrug og skovbrug eller henligge som natur. 4. Udstykning 4.1 Parceludstykning af vindmøller Hver vindmølle kan udstykkes i en selvstændig parcel. Hver parcel skal have et grundareal svarende til minimum møllens fundament, og maksimum vindmøllens rotorareal. Bestemmelsen giver mulighed for, at arealet ved den enkelte vindmølle kan udstykkes til en selvstændig parcel. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Antal og placering Inden for lokalplanområdet må der maksimalt etableres fire vindmøller. Vindmøllerne må ikke have vingeoverslag uden for lokalplanområdet. 5.2 Opstillingsmønster Vindmøllerne skal placeres på en ret linje med tilnærmelsesvis lige stor afstand mellem vindmøllerne. Der må maksimalt være en variation på 5 %. 5.3 Byggefelter Vindmøllerne skal placeres indenfor de viste byggefelter på kortbilag Dimensioner - totalhøjde Vindmøllernes totale højde over terræn til vingespids i højeste position: - må maksimalt være 107 meter - skal mindst være 100 meter. Ved terræn forstås terrænkote efter eventuel nødvendig regulering. 5.5 Dimensioner - harmoniforhold Harmoniforholdet, det vil sig forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren, skal ligge indenfor intervallet 1:1,10-1, Dimensioner - ensartethed Alle møller indenfor vindmølleområdet skal fremtræde ens, herunder have samme totalhøjde og samme forhold mellem rotordiameter og navhøjde. 5.7 Byggebestemmelser Uanset bestemmelser om bebyggelseshøjde i forhold til afstand til vej, naboskel, sti og anden be- 21

22 Planbestemmelser byggelse i medfør af byggeloven, må vindmøllerne opføres med den højde, der er anført i Transformere Vindmøllers transformere skal være indbygget i vindmøllen. 5.9 Teknikbygninger Der kan opføres op til tre fælles teknikbygninger i forbindelse med nettilslutningen af vindmølleområdet. Teknikbygningerne må maksimalt have et grundareal på 30 m 2 og en højde på 3 meter. Teknikbygningerne skal placeres i umiddelbar nærhed af møllerne Anlægsfasen Der kan i anlægsfasen opstilles midlertidige arbejdsskure og anlægges midlertidige P-pladser og arealer til vindmølledele m.v. Arealerne skal bringes tilbage til deres oprindelige stand efter endt anlægsarbejde. Eventuel fast belægning skal fjernes Fundamenter Fundamenterne til vindmøllerne skal tildækkes, således at højst 1 m af vindmøllernes sokkel synlig er over terræn. Der forventes at være behov for op til to teknikbygninger, til koblingsstation og overvågning, som placeres ved den midterste mølle. Det er muligt, at der ikke er behov for en bygning til overvågning, og det er pt. uafklaret, hvorvidt der er behov for en bygning til elselskabet. Der gives mulighed for opstilling af i alt op til 3 teknikbygninger placeret tæt på møllerne. Møllerne placeres ikke i samme terrænkote. For at reducere niveauforskellen kan der justeres på sokkelhøjderne, således at navene stort set kommer til at ligge på linje. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Generelt Der må kun opføres vindmøller med en ensartet ydre fremtræden og proportioner således, at møllerne fremtræder som en samlet helhed. 6.2 Rotor Rotorerne skal have tre vinger og omdrejningsretningen skal være med uret set med ryggen mod vinden. 6.3 Tårn Vindmølletårnene må kun opføres som ensartede koniske, lukkede rørtårne uden markerede indsnævringer. 6.4 Farve Vindmøllernes tårn, nacelle (generatorhus) og rotor med vinger skal fremstå i samme lys grå 22

23 Planbestemmelser farve. Af hensyn til flysikkerheden skal farven være lysegrå, ikke mørkere end RAL Vinger Vingerne må maksimalt have et glanstal på 30 for at undgå refleksion. 6.6 Reklamer/logo Der må ikke opsættes reklamer eller skilte indenfor lokalplanområdet, dog tillades et mindre firmalogo på hver side ad den enkelte mølles nacelle (generatorhus). Såfremt møllerne forsynes med logo, skal det være ens på begge sider og på alle møllerne. 6.7 Lys Vindmøllerne skal af hensyn til lufttrafikken markeres i henhold til de til enhver tid gældende regler. Afmærkningen af hver mølle omfatter to lavintensive, faste, røde lys på candela, som monteres øverst på nacellen (generatorhuset), så lyset altid er synligt 360 grader i et vandret plan og skal afskærmes under vandret. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opsættes vindmøller med påfaldende store logoer, da det vil øge synligheden af vindmøllerne Bestemmelsen skal sikre, at et eventuelt krav om afmærkning for lufttrafikken ikke generer på jorden. Candela er en enhed for lysstyrke. 10 candela svarer til lyset fra en 9 W glødepære og 30 candela svarer til lyset fra en 25 W glødepære. Synligheden 360 grader i vandret plan kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. Anden permanent belysning af møllerne med tilhørende anlæg er ikke tilladt. 6.8 Vedligehold Møllerne skal til stadighed vedligeholdes, således at møllerne har et ordentligt udseende. 6.9 Teknikbygninger Teknikbygninger jævnfør 5.9 skal fremstå i sort, grå eller mørkegrøn farve, der videst muligt falder ind i omgivelserne og afskærmes af beplantning i mindst samme højde som byggeriet. 7. Ubebyggede arealer og beplantning 7.1 Generelt Ubebyggede arealer, som ikke anvendes til adgangsveje, arbejds- og vendepladser, skal så vidt muligt fortsat anvendes til jordbrugsformål. 7.2 Ubebyggede arealers udseende Ubebyggede arealer og arbejdsarealer, som ikke kan anvendes som i 7.1, skal gives et ordentligt udseende ved tilsåning, belægning, beplantning eller henligge som naturareal Det kan for eksempel være arealer, som er svært tilgængelige med landbrugsmaskiner. 23

24 Planbestemmelser 7.3 Faste hegn Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøllerne. 7.4 Terrænregulering Der må højst foretages terrænregulering på +/- 1 meter i forhold til eksisterende terræn ved opstilling af vindmøllerne. Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så det færdige terræn fremstår som en naturlig del af landskabet. 7.5 Beplantning Beplantning omkring teknikbygninger skal etableres af hjemmehørende plantearter, som jævnfør 6.9 har en forventet væksthøjde på mindst samme højde som byggeriet. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejbetjening Lokalplanområdet vejbetjenes fra Astrupvej. Vejadgang til vindmøllerne skal etableres som vist på kortbilag 3. Der må kun etableres veje, som er nødvendige for driften af vindmølleparken eller for jordbrugsdriften. 8.2 Adgangsveje Veje må have en kørebanebredde på højest 5,5 meter på lige stykker og højest 7 meter i svingbaner. Vejene skal udføres med en kørefast belægning. 8.3 Arbejdsarealer I tilknytning til den enkelte vindmølle må der anlægges et arbejdsareal i hele møllens levetid på maksimalt m 2. Arbejdsarealerne skal udføres med en kørefast belægning af grus eller andet godkendt vejmateriale, jf I anlægsfasen må der midlertidigt anlægges et større arbejdsareal på yderligere 500 m 2. Arealet skal reetableres til eksisterende anvendelse, når anlægsarbejdet er færdiggjort. Ingen bestemmelser om stier og parkering. Som kørefast belægning kan anvendes grus eller materialer, som genanvendes i medfør af de til enhver tid gældende regler herfor. P.t. bek af om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. En arbejds-/vendeplads er et areal med fast belægning, som anvendes af større kraner i forbindelse med opsætning og nedtagning af mølledele dels i anlægsfasen, dels i møllens driftsperiode. 8.4 Belysning Der må ikke etableres permanent belysning af adgangsveje eller arbejds- og vendepladser. 8.5 Astrupvej Lokalplanen indeholder ingen bestemmelser for kommunevejen Astrupvej. 24

25 Planbestemmelser 9. Tekniske anlæg 9.1 Kabler Alle ledningsanlæg skal udføres som jordledninger. 10. Miljø Ingen bestemmelser 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser 12. Ibrugtagning af ny bebyggelse 12.1 Oprydning og belægning Før nye vindmøller tages i brug skal området være ryddet for byggeaffald og med tilsåning eller belægning være givet et ordentligt udseende, jf. 7. Med ordentlig menes i denne sammenhæng ryddeligt og velholdt Skærmende beplantning Skærmende beplantning af evt. teknikbygning skal ligeledes være etableret, inden ibrugtagning af vindmøllerne. 13. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 14. Lokalplan og byplanvedtægt Der er ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt i lokalplanområdet. 15. Retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger Når forslaget til lokalplan er offentliggjort må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Da forslaget til lokalplan kan blive ændret ved Byrådets endelige vedtagelse, omfatter bestemmelsen også bebyggelse og anvendelse af bebyggelse, der er i overensstemmelse med forslaget. Der gælder efter planlovens 17, stk. 1, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og vedtagelsen er offentliggjort, dog højst et år efter offentliggørel- Efter udløbet af indsigelsesfrisen kan Byrådet eventuelt give tilladelse til, at en ejendom udnyttes efter forslaget. 25

26 Planbestemmelser sen. Endelige retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet og vedtagelsen er offentliggjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Der kan meddeles dispensation fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere omfattende afvigelser kan kun foretages ved at udarbejde en ny lokalplan. En lokalplan medfører ikke handlepligt. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Men når ejerne eller brugerne ønsker at ændre forholdene - opføre ny bebyggelse, bygge om m.v. - så skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, med mindre Byrådet skønner, at en sådan orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der skal orienteres. Som altovervejende hovedregel medfører en lokalplan ikke erstatningspligt for kommunen. Men, hvis en ejendom er udlagt til et offentligt formål i en lokalplan, så kan ejeren under visse forudsætninger forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. I henhold til planlovens 47, kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. 26

27 Vedtagelsespåtegning Vedtagelsespåtegning Forslag til lokalplan. Foreløbig vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til 24 i Lov om planlægning, den 20. august Iver Enevoldsen Borgmester Niels Erik Kjærgaard Kommunaldirektør Endelig lokalplan. Endeligt vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til 27 i Lov om planlægning, den Iver Enevoldsen Borgmester Niels Erik Kjærgaard Kommunaldirektør Offentlig bekendtgørelse af lokalplanen. Lokalplanen er i henhold til 30 i Lov om planlægning offentlig bekendtgjort den er i henhold til 54b i Lov om planlægning registreret i PlansystemDK. 27

28 Kortbilag 28

29 Kortbilag 29

30 Kortbilag 30

31 Bilag A Visualisering af møllerne med totalhøjde på 107 meter set fra Astrupvej ved Rækker Mølle: Visualisering 7 fra VVM-redegørelsen og miljørapporten. 31

32 Bilag A Visualisering af de fire møller set fra Lyngvejen på Sædding Hede visualisering 24 fra VVM-redegørelse og mijlørapport. 32

33 Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Det følgende kapitel indeholder et resumé af den samlede miljørapport. Tekniske beskrivelser er udeladt og udelukkende rapportens væsentligste fakta, vurderinger og konklusioner er medtaget. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opstille op til fire vindmøller mellem Rækker Mølle og Astrup, se kort 0.1. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udpeget som vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup. Forud for planlægningsprocessen har Ringkøbing- Skjern Kommune behandlet en forespørgsel vedr. vejafstand og udvidelse af vindmølleområdet samt foretaget en indledende offentlig høring i perioden 18. oktober - 8. november Efter den indledende offentlige høring er der udarbejdet en VVM-redegørelse og Miljørapport, hvor anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer er vurderet. Hovedforslag, alternativ og nul-alternativ Hovedforslaget omfatter fire ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne opstilles på en lige linje. Et alternativt forslag omfatter tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllernes placering svarer til hovedforslaget, men der rejses ingen mølle syd for Astrupvej. Hovedforslaget forudsætter, at det udlagte vindmølleområde udvides til at omfatte en mølleplacering syd for Astrupvej. Alternativets tre møller er opstillet indenfor temaplanens afgrænsning af vindmølleområde nr. 15. De ansøgte vindmøller har en navhøjde på ca. 67 meter og en rotordiameter på ca. 80 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et rørtårn. Farven på alle vindmøllernes dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de I

34 Ikke-teknisk resumé fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes reflektion. Glanstallet på 30 er fastlagt som standard i forhold til den tekniske optimering af rotorens vindmodstand. Projektvurderingen omfatter også et nul-alternativ, som svarer til en videreførelse af eksisterende forhold. Der opstilles ingen vindmøller i området. Projektbeskrivelse Møllernes forventede produktion Vindmølletypen V80-2,0-67 udgør en kommerciel møllemodel, som gør det muligt at basere beregninger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data og derved sikre miljørapporten den størst mulige nøjagtighed. Valget af mølletype er ikke endeligt fastlagt med denne miljørapport, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Derfor er der - ud over beregninger for den beskrevne mølletype - i tabel 0.1 sidst i det ikke-tekniske resumé indføjet intervaller for mulig variation. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse - uanset valg af mølletype. Produktionen fra de fire nye vindmøller ved Faster-Astrup er beregnet til cirka 18,9 millioner kwh årligt ved hovedforslaget og 14,5 millioner kwh årligt ved det alternative forslag. Mølleparkens el-produktion vil dermed kunne dække ca husstandes årlige elforbrug ved hovedforslaget og ca husstandes årlige elforbrug ved det alternative forslag, når det antages, at det årlige elforbrug for en husstand er kwh. De fire vindmøller ved Faster-Astrup vil i deres tekniske levetid på 20 år producere 379 mio. kwh ved hovedforslaget (8,0 MW installeret) og 289 mio. kwh ved det alternative forslag (6,0 MW installeret). Alle beregninger er baseret på vindmøllernes samlede produktionspotentiale minus ti procent, som er en simpel modellering inklusiv periodevise produktionstab og usikkerhed. II

35 Ikke-teknisk resumé Aktiviteter i anlægsfasen Hele anlægsfasen formodes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs. til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: Arbejdsveje, pladser og fundamenter Serviceveje til de enkelte vindmøller bliver anlagt med adgang fra Astrupvej, se kort 0.2. Servicevejene bliver etableret i fem meters bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der anlagt og forstærket ca. 1,5 km vej ved hovedforslaget og 1,2 km ved det alternative projektforslag. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på m 2 til opstilling af vindmøllerne. Når anlægsfasen er overstået, bliver arbejdsarealerne ved hver mølle reduceret til 700 m 2. Der etableres midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse. Fundamenterne til de fire vindmøller bliver etableret cirka en måned før vindmøllerne stilles op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m 3 armeret beton, hvilket omfatter cirka vognlæs beton og 2-3 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmølledele Opstilling af fire vindmøller ved Faster-Astrup omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 80 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. Tilslutning til el-nettet For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Der kan i tilknytning til vindmøllerne være behov for to teknikbygninger til koblingsstation og overvågning med et samlet areal på ca. 20 m 2. Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav er overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger og/eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Efter et par spektakulære havarier i 2008 er kravene til service på vindmøller blevet skærpet yderligere. På baggrund af ovenstående og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet at havari ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Service skal lovpligtigt indberettes til en central database af de certificerede servicefirmaer. III

36 Ikke-teknisk resumé Isnedfald Når vindmøllerne står stille i frostvejr, kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun, fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Vindmøllerne er placeret på steder, hvor der normalt ikke færdes mennesker uden relation til markdriften, og isnedfald er derfor vurderet ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Brand Brand i vindmøller er meget sjældent. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. På baggrund af eksisterende erfaringer og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet, at brand ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Højspændingsforbindelse Overholdelse af den nødvendige respektafstand for højspændingsledninger forudsætter, at en del af den eksisterende 60 kv luftledning Rækker Mølle - Risdal, som passerer opstillingsarealet tæt på den nordligste mølle, nedgraves i kabler i jorden. Dette vil gennemføres efter aftale med netejeren, Vestjyske Net. Trafik I driftsfasen er den normale til- og frakørsel vurderet at være så lille, at den ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive tilrettelagt i samarbejde med færdselspolititet. Det er vurderet, at projektet i såvel anlægs-, drifts og nedtagningsfasen kan gennemføres uden trafiksikkerhedsmæssige problemer. Møllerne ligger i minimum en møllehøjdes afstand fra offentlig vej, og det er vurderet, at møllerne ikke vil forstyrre trafikken på de omkringliggende veje. Aktiviteter ved reetablering Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne inklusiv fundamenterne og tekniske installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Det er vurderet at fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller væsentlig miljøbelastning. Klima, miljø, natur og andre forhold Energiproduktion og klimaforandring Vind udgør en vedvarende energikilde, hvorfor udnyttelsen af vindenergi inkluderer miljømæssige gevinster i form af sparede fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der bliver anvendt i konventionel produktion af elektricitet. Det er på denne baggrund beregnet, at hovedforslaget i sin tekniske levetid på 20 år vil spare atmosfæren for udledning af ca tons CO 2 (kuldioxid), ca. 42 tons SO 2 (svovldioxid) og ca. 87 tons NO X (kvælstofoxider), se tabel 0.1. Desuden vil udledningen af ca tons slagger og flyveaske kunne spares. Ved det alternative forslag vil der tilsvarende kunne spares ca tons CO 2, ca. 32 tons SO 2 og ca. 67 tons NO X samt ca tons slagger og flyveaske. De planlagte vindmøller vil samlet reducere emissionen af CO 2 med cirka ton pr. år. Efterhånden er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren med stor sandsynlighed vil give anledning til en række alvorlige klimaforandringer, og at disse forandringer vil komme vidt forskelligt til udtryk, alt efter hvor på kloden man befinder sig. Det er indlysende, at væsentlige klimaforandringer også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark i bred forstand, både når det gælder ynglende arter og arter på træk. Projektet kan derfor på grund af sit bidrag til reduktion af CO 2 -udledningen, siges at bidrage positivt til at holde klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. IV

37 Ikke-teknisk resumé Geologi og grundvand Vindmøllerne opstilles i et område med særlige drikkevandsinteresser. Opstillingen af vindmøller vil ikke påvirke eksisterende vandboringer, og det er vurderet, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts eller nedtagningsfasen vil være minimal. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de fornødne foranstaltninger for at forhindre en forurening af jord og grundvand, idet der også udarbejdes en beredskabsplan. Natur Internationale naturbeskyttelsesområder De nærmeste internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) ligger i en afstand af mindst 8 kilometer syd for opstillingsområdet, hvormed der ikke vil forekomme hverken fysiske eller forstyrrelsesmæssige påvirkninger fra vindmøllerne ind i området. Der findes ingen indikationer på, at opstillingsområdet benyttes som fouragerings-/rasteområde eller trækkorridor af arter med tilknytning til Natura 2000 området. Beskyttede naturområder Projektforslagene forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for arter, der er oplistet i Bilag IV til Habitatdirektivet, eller arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Hovedforslagets sydligste mølle kan have vingeoverslag over en mindre naturbeskyttet sø/mose, men møllen vil ikke fysisk berøre området, og dens nærhed samt påvirkning med støj og skyggekast vurderes ikke at påvirke de arter, der er grundlag for områdets naturbeskyttelse. På denne baggrund er det vurderet, at opstillingen af op til fire vindmøller ved Faster-Astrup ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til beskyttelsen af flora og fauna. Bilag IV-arter Ingen af Habitatdirektivets bilag IV-arter er registreret i umiddelbar nærhed af projektområdet, og det er vurderet, at beskyttede arter ikke vil blive påvirket i væsentlig grad af de planlagte møller. Projektområdet udgør ikke nogen oplagt ledelinje mellem vandløb, vandhuller og skovområder, som kunne være opholds- og fourageringssted for flagermus. Bevoksningen i de små plantager vurderes at være for ensartet og ung til at udgøre et velegnet sommerdagskjul, ligesom det åbne landbrugsland i opstillingsområdet ikke gør området særligt egnet som fouragerings- og rasteområde for damflagermus, vandflagermus eller andre flagermus. Odder lever i tilknytning til vådområder, og der er ingen åbne vandløb eller grøfter i opstillingsområdet. Det er samtidig vurderet, at der ikke forekommer markfirben, padder eller insekter, der er opført på habitatdirektivets liste, da der ikke findes egnede biotoper på stedet. Fugle Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og på den baggrund, sammenholdt med vindmølleområdets registrerede fugleliv, er det vurderet, at mulige konflikter mellem områdets fugle og de planlagte vindmøller er små. Der er næppe tvivl om, at den største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten fra vindmøllerne, da risikoen for kollisioner er minimal og forholdsmæssigt helt uden betydning for fuglearterne på populationsniveau. Det er vurderet, at fuglefaunaen i selve mølleområdet er beskeden, både arts- og antalsmæssigt. Området er præget af opdyrkede marker og læhegn, og dermed er det ikke vindmølleområdet, som fuglene primært benytter til fouragering. Vindmøllerne placeres i over 9 kilometers afstand fra internationale fuglebeskyttelsesområder, og på den baggrund er det i VVM-redegørelsen vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke fuglelivet i væsentlig grad. Andre dyr Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, bliver formodentlig skræmt væk i anlægsfasen, men i den efterfølgende driftsperiode formodes dyrene igen at bevæge sig frit rundt mellem de omgivende naturområder, læhegn, marker og plantager. V

38 Ikke-teknisk resumé Flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der aktuelt dyrkes enårige afgrøder og græs i omdrift. Der findes ingen vilde og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn og små plantager mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Etablering af vindmøllerne vurderes ikke at påvirke plantelivet negativt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Andre forhold Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugsjord i omdrift. Midlertidige vendepladser og transportveje som kun anvendes i anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. I alt bliver der udtaget cirka m 2, svarende til 1,0 ha jord af landbrugsdrift, mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet ved hovedforslaget. Ved det alternative forslag udtages ca m 2. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og de udtagne arealer reetableres til landbrugsmæssig drift. Forhold til lufttrafik Projektområdet ved Faster-Astrup ligger cirka 14 kilometer væk fra den nærmeste større flyveplads, Stauning Lufthavn, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllerne ikke vil være i konflikt med lufttrafik i indflyvningszonerne. Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af generelle retningslinjer krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast rødt lys på minimum 10 candela, der svarer til en 9 W glødepære. Lyset kan ses af flytrafikken, men det underafskærmes og vurderes derfor ikke at opleves generende fra jordhøjde. Radiokæder og ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM-redegørelse er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Socioøkonomiske forhold I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet ved Faster-Astrup ikke vil medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, Lov nr af 27. december Mølleopstillerne vil informere om ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt møde. Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles således et beløb til rådighed på henholdsvis ca kr ved hovedforslaget og kr ved det alternative forslag igennem den grønne ordning. Landskab Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Vindmølleområdet ved Faster-Astrup er beliggende centralt i et storbakket morænelandskab med relativt ensartede terrænforhold på den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø. Et par kilometer mod nord bliver terrænprofilen lidt højere og mere småbakket, mens terrænhøjden et par kilometer mod syd begynder at falde mod slettelandskabet nedenfor bakkeøen. Et par kilometer mod vest sænker landskabet sig om Ganer Å, mens der i østlig retning fortsat er et relativt jævnt og storbakket landskab. Vest for Ganer Ådal og op over højderyggen med Dejbjerg Hede er et større område udpeget som bevaringsværdigt landskab VI

39 Ikke-teknisk resumé Vindmølleområdet er relativt højtliggende og åbent, hvilket giver mulighed for lange kig. Udsigten fra de omgivende beboelser og veje afhænger dog væsentligt af mellemliggende bevoksning og terrænvariation. Bevoksning Selve projektområdet er karakteriseret ved dyrkede marker med levende hegn og mindre nåletræsplantager. Nær den sydligste mølle ligger en lille mose/sø omgivet af buske, græsser og siv. Læhegn og bevoksning omkring huse og veje har betydning for oplevelsen af møllernes synlighed i nærzonen. Plantagebevoksning omkring flere af mellem- og fjernzonens højdepunkter reducerer ligeledes møllernes synlighed fra nogle retninger og højdepunkter. Bebyggelse Bebyggelsestætheden i de nærmeste omgivelser til vindmølleprojektet er relativt lav. Bebyggelsen indenfor nærzonen er koncentreret i landsbyerne Rækker Mølle, Astrup, Fiskbæk og Faster, mens der er spredt bebyggelse langs vejene i det åbne land. Vindmølleanlægget vil være synligt fra udkanten af landsbyerne, men det vil opleves mest markant fra de åbne områder og veje. Tekniske anlæg Tværs gennem vindmølleområdet løber en 60 kv og en 150 kv højspændingsforbindelse i nordsydgående retning umiddelbart øst for de ansøgte møller. Højspændingsforbindelserne fremstår med deres master og ledningsanlæg som markante strukturer i landskabet, og fra flere retninger vil mølleanlægget kunne opleves i samspil med de eksisterende tekniske anlæg. Øvrige vindmøller Der er igennem de seneste år planlagt og planægges stadig for opstilling af store vindmøller i mellemog fjernzoneafstand til vindmøllerne ved Faster-Astrup. De nærmeste store møller ved Ejstrup, Fuglehøj og Arnborgvej står udenfor afstanden af de nye møllers 28 gange totalhøjde, hvor der skal redegøres for vindmøllegruppernes visuelle samspil. Nærzonens relativt små, enkeltstående vindmøller (op til 32 meter totalhøjde) står i mere end 1,5 km afstand fra de ansøgte møller. Samspil med eksisterende møller vil kunne opleves fra enkelte punkter og retninger og er vurderet på baggrund af visualiseringer. Kulturhistoriske elementer Møllerne vil ikke opstilles i direkte sammenhæng med fredede fortidsminder eller beskyttede steneller jorddiger, og det vurderes, at kendte kulturhistoriske spor ikke vil blive påvirket af de nye vindmøller. Kirkerne i nær- og mellemzonen fremstår ikke dominerende i sammenhæng med vindmølleområdet, og kun Sædding Kirke, som er en lille kullet kirke, ligger indenfor møllernes visuelle nærzone. Indenfor nærzonen er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer, herunder fortidsminder og bygninger med historisk betydning for området, og det er vurderet, om vindmøllerne kan påvirke deres betydning. Fra Sædding Kirke, gravhøjen Hostedhøj, den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane, Fyrstenborgvej, Rækker Mølle, Astrup og Faster er det undersøgt, hvordan vindmøllerne påvirker landskabet visuelt, mens det fra andre værdifulde kulturmiljøer er vurderet, at terrænmæssige forhold gør påvirkningen minimal. Det vurderes, at vindmøllernes visuelle påvirkning af kulturhistoriske elementer er grundigt belyst, og det vurderes, at de samlet ikke vil forringe de udpegede værdifulde kulturmiljøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Fremtidige forhold - visualiseringer De planlagte vindmøller er visualiseret fra 26 strategisk udvalgte punkter i det omgivende landskab og behandlet efter tre overordnede temaer. Behandling af visualiseringerne omfatter: Nærmeste beboelsesområder, byer og veje, Kulturarv, landskab og rekreative interesser og samspil mellem møllegrupper og tekniske anlæg. VII

40 Ikke-teknisk resumé Konklusion på landskabelig påvirkning Sammenfattende på baggrund af landskabsanalysen vurderes området ved Faster-Astrup at være landskabsmæssigt robust for opstilling af de ansøgte vindmøller. Det er samlet vurderet, at vindmølleanlægget fra de nærmeste nabobeboelser og veje kan opleves dominerende men generelt uproblematisk i forhold til landskabets overordnede skala. Fra Sæddinghedevej og Granvej er der fri udsigt til møllerækken, mens udsigten er mere begrænset fra Fyrstenborgvej. Fra Hostedhøj og Astrupvej afhænger udsigten lokalt af den mellemliggende bevoksning. Fra de omgivende landsbyer og nærmeste overordnede veje kan vindmølleanlægget opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets skala og eksisterende tekniske anlæg. Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter, og at mølleanlægget ikke vil påvirke trafiksikkerheden. Fra kirker, værdifulde kulturmiljøer, særlige landskaber eller områder med rekreative interesser kan vindmølleanlægget opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets skala og eksisterende tekniske anlæg. Der kan opleves en mindre harmonisk, men ikke betænkelig påvirkning af kirkelandskabet vest for Sædding Kirke, men det er gennemgående vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter. Det er vurderet, at vindmøllernes samspil med eksisterende vindmøller indenfor 28 gange møllehøjden samt i projektets nær- og mellemzone er ubetænkeligt. De nærmeste møller er små, og udsigten til flere møllegrupper er ofte begrænset af mellemliggende terræn og bevoksning. Hvor der opleves samspil, er det relativt let at erkende møllegrupperne som adskilte anlæg, og der er betydelig afstand imellem dem. Samtidig har landskabet generelt en overordnet rummelighed og skala, som kan bære anlæggenes samlede påvirkning uden at miste eller ændre sin karakter. Vindmøller og højspændingsanlæg tilfører hver for sig et markant teknisk præg til landskabet. Det visuelle samspil mellem anlæggene vurderes generelt at opleves uproblematisk, idet anlæggene adskiller sig tydeligt og fremstår relativt åbne. Ingen af anlæggene begrænser udsigten markant. På den baggrund er det vurderet, at mølleanlægget ikke i betænkelig grad vil øge eller ændre den eksisterende påvirkning. Møllernes visuelle samspil med øvrige tekniske anlæg som mast og foderstofanlæg i Ajstrup vurderes ikke at være væsentligt. VIII

41 Ikke-teknisk resumé Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære den visuelle påvirkning af hovedforslagets møllerække med fire møller. Den landskabelige påvirkning ved hovedforslaget er større, men ikke væsentligt større end ved det alternative forslag. Det vurderes, at der visuelt ikke er nogen væsentlig begrundelse for valg af det alternative forslag med tre møller frem for hovedforslaget med fire møller. Naboforhold Afstand til naboer Afstandskravet på 428 meter fra mølletårn til hushjørne er overholdt for samtlige nabobeboelser. Nærmeste beboelse er Hostedhøj 11, som ligger i en afstand af 434 meter. Visuel påvirkning Vindmøllerne vil blive oplevet som markante og dominerende elementer i landskabet fra de omkringliggende veje, særligt fra de nærmeste veje Astrupvej, Fyrstenborgvej, Granvej, Hostedhøj, Sæddinghedevej og Videbækvej. Vindmøllerne vil ligeledes blive oplevet som markante og dominerende fra en del af nabobeboelserne, hvor der ikke er mellemliggende bygninger eller bevoksning, der afskærmer for udsigten. Det drejer sig især om Astrupvej 11, Granvej 1 og 2, Hostedhøj 5, 8 og 10 samt Sæddinghedevej 1, som baseret på luftfotos og besigtigelse fra vejen vurderes at have mere eller mindre direkte udsigt til vindmølleområdet fra hus, gårdsplads eller nærmeste del af haven. En individuel redegørelse for naboers udsigt til møllerne vil udarbejdes i forbindelse med eventuel ansøgning om værditabserstatning. For de øvrige nærmeste beboelser vil udsigten til møllerne være væsentligt begrænset af udhuse, driftsbygninger, bevoksning eller boligens orientering i forhold til mølleområdet. Den afskærmende effekt af bevoksning kan variere alt efter årstid samt betragterens afstand og placering. Alternativet vil ikke give en væsentligt anderledes visuel oplevelse for naboer nord for Astrupvej. Set fra Granvej og Fyrstenborgvej, som ligger tættest på hovedforslagets sydligste mølle, vil der være en mindre dominerende påvirkning ved alternativet - dog er de fleste beboelser og Fyrstenborgvej afskærmet af bevoksning. Den samlede visuelle påvirkning fra Faster-Astrup møllerne i samspil med andre vindmøller vurderes at være ubetænkelig set fra nabobeboelser, dels på grund af den relativt store afstand mellem mølleparker eller fritstående møller, og dels på grund af terrænforhold, læhegn og anden bevoksning. Den visuelle påvirkning af tekniske anlæg - herunder højspændingsledninger - er visse steder i området markant, men der vurderes ikke at opstå noget betænkeligt visuelt samspil mellem højspændingsanlæg og de nye møller. Støjpåvirkning Kravene i vindmøllebekendtgørelsen er overholdt for alle nabobeboelser til vindmølleområdet Faster- Astrup - både i byzone og i det åbne land, se kort 0.3 næste side. Den største beregnede støjpåvirkning ved både hovedforslag og alternativ får Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Den beregnede påvirkning ligger tæt på grænseværdien. De mest påvirkede beboelser får en lidt større støjpåvirkning ved det alternative forslag, hvilket skyldes en reduceret støjregulering af hovedforslagets næstsydligste mølle. De beboelser, der ligger nærmest hovedforslagets sydligste mølle (syd for Astrupvej), vil derimod opleve en lavere støjpåvirkning ved alternativet. Støjgrænsen for lavfrekvent støj er overholdt for alle beboelser. Den største påvirkning er ligesom ved støj på Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Som ved støj sker der en øget påvirkning af de mest påvirkede beboelser ved valg af alternativet, mens beboelser syd for Astrupvej derimod vil påvirkes mindre. Alle påvirkninger ligger med en god margin og mindst ca. 3 db under grænseværdien. Støjpåvirkningen i Rækker Mølle og Astrup, som er de nærmeste områder til støjfølsom arealanvendelse, ligger for begge støjtyper langt under grænseværdien. IX

42 Ikke-teknisk resumé Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Skyggekast Ringkøbing-Skjern Kommune har fastsat en maksimumgrænse på 10 timers årlig beregnet påvirkning med skyggekast. Ved gennemførelse af projektets hovedforslag kan op til 7 nabobeboelser påvirkes mere end 10 timer årligt. Ved det alternative forslag kan grænseværdien være overskredet ved 4 nabobeboelser. Overskridelse af grænseværdien betyder, at der skal etableres skyggestop på en eller flere af projektets møller, såfremt boligerne ikke er afskærmet af mellemliggende bygninger eller bevoksning. Niveauet for skyggepåvirkning vil efter etablering af skyggestop ikke overstige 10 timers årlig beregnet skyggekast, og påvirkningen af såvel boliger som veje vurderes dermed at være acceptabel. Påvirkninger med skyggekast vil kunne opleves fra veje og beboelser mod vest i morgen- og formiddagstimerne, mod nord eftermiddag/aften og mod øst om aftenen. Udbredelsen af skyggerne varierer også med årstiden. Skyggekast om morgenen vurderes at have den største samlede påvirkning af omgivelserne til vindmølleanlægget ved Faster-Astrup, fordi der vest for møllerækken er mest åbent landskab og kortest afstand til beboelser og veje. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der installeres et program til styring af skyggestop i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel beregnet skyggekast om året, beregnet som den forventede påvirkning i et gennemsnitsår. Sundhed Vindmøller kan påvirke menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Kraftværkers udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO X, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis men- X

43 Ikke-teknisk resumé neskers sundhed, naturen og bygninger. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som værende generende. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllerne ved Faster-Astrup vil komme cirka hvert eller hvert andet sekund afhængig af vindhastigheden på det pågældende tidspunkt. Desuden kan der være støj fra vindmøllens maskineri. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Det er specielt ved vindhastighed under 8-12 m/s at man kan føle sig generet. Ved vindhastigheder over 8-12 m/s vil støjen næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse, der svarer til frisk til hård vind. Lavfrekvent støj er et emne, der er kommet i fokus, og som er implementeret med en fast grænseværdi på 20 db i den reviderede vindmøllebekendtgørelse fra december Undersøgelser af menneskers oplevelse af forskellige grader af støjbelastning viser, at der optræder væsentlige støjulemper, hvis den lavfrekvente støj indendørs overstiger 20 db om aftenen og natten. Den oplevede gene fra lavfrekvent støj øges stærkt, når støjen kommer over 20 db. Forskningen gennem de seneste år fastslår, at kraftig lavfrekvent støj giver anledning til betydelige ulemper. På den anden side er der fortsat ikke fagligt belæg for, at lavfrekvent støj har andre sundhedseffekter end almindelig støj, og hverken Miljøstyrelsens orientering eller den nyere forskning giver belæg for at sætte lavere grænser for lavfrekvent støj end 20 db. Grænsen på 20 db giver en god sikring af, at den lavfrekvente støj ikke opleves som generende. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal, og kan opleves som generende blink inde i boligen eller på udendørs opholdsarealer. Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin private bolig. På den baggrund er der i Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune indført retningslinjer for maksimalt 10 timers beregnet skyggekast om året. Grænsen vil nedsætte generne, men kan ikke bringe dem til ophør. Der er ikke foretaget undersøgelser, der viser en evidens for øget stress og heller ikke for øget sygelighed ved beboelse i nærheden af vindmøller, så længe gældende afstands- og støjkrav er overholdt. Den væsentligste negative effekt af vindmøller er ifølge naboer den oplevede gene af støj. Der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem den reelle støj og den oplevede gene, og kombinationen af f.eks. støj og skyggekast eller visuelle gener kan forstærke den oplevede støjgene, mens f.eks. økonomisk interesse i vindmøllernes drift modsat kan mindske den oplevede gene. Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner vil føle sig generet ved naboskabet til vindmøller, blandt andet fordi støjgene opleves meget individuelt. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Det fremgår af VVM-redegørelsen og Miljørapporten, at kravene er overholdt ved alle nabobeboelser. Kommunen vil forlange at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i Bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen). Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen skal så vidt muligt foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. XI

44 Ikke-teknisk resumé Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er grundlag for klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejerne at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllerne har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. Sammenligning af projektforslagene I tabel 0.1 er de faktuelle forhold ved hovedforslag og alternativt forslag samt nul-alternativet opsummeret. Tabellen viser, at der er forskel på projektforslagenes produktion, mens der ved nul-alternativet slet ikke produceres strøm fra vindmøller. Tilsvarende er der forskel på projektforslagenes effekt på klima og luftforurening, mens nul-alternativet slet ikke medfører nogen reduktion af luftforurenende emissioner. Den landskabelige påvirkning ved hovedforslaget med 4 møller er større end ved alternativet med 3 møller, men den vurderes samlet set ikke mere problematisk. Ved nul-alternativet undgås den ekstra visuelle påvirkning helt. Den visuelle påvirkning af projektforslagene er samlet set vurderet som ubetænkelig. Der er kun mindre forskel på projektforslagenes påvirkninger med støj og skyggekast for de nærmeste naboer, idet møllerne reguleres til størst mulig ydelse indenfor opstillingsområdets rammer, mens nulalternativet slet ikke medfører nogen ændring af eksisterende naboforhold. Ved nul-alternativet, risikerer ingen af de nærmeste naboer til projektområdet at blive generet af de ansøgte vindmøller, men der opnås heller ikke mulighed for privat eller lokal indtægt ved projektet eller medvirken til en global fortrængning af sundhedsskadelige emissioner. Fordele ved begge projektforslag Der sker en fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. Vindmøllerne opstilles i et enkelt opstillingsmønster på en lige række. Der er god afstand til andre store vindmølleanlæg. Landskabet har samlet set en stor skala, der kan rumme vindmølleanlæg af den ansøgte størrelse. Projektet påvirker ikke kystnære eller større uforstyrrede landskaber og har ikke væsentlig negativ påvirkning af bevaringsværdige landskaber. Projektet påvirker ikke i væsentlig grad landskabsoplevelsen af rekreative og kulturhistoriske værdier, herunder særlige naturområder, fortidsminder og kirker. Vindmølleanlægget vurderes fra de fleste retninger at kunne indpasses i forhold til eksisterende højspændingsanlæg i området. Vindmøller, teknikbygninger og serviceveje etableres på de lokale projektansøgeres jord. Der er god afstand til samlede bebyggelser og områder med støjfølsom anvendelse. Rækker Mølle er med en afstand på 1,4 km den nærmeste samlede bebyggelse. Begge projektforslag overholder støjkravene. Der er ingen konflikter med radiokæder. Projektet er lokalt forankret. Ulemper ved begge projektforslag Landskabet er præget af højspændingsanlæg og vil blive yderligere præget af tekniske anlæg. XII

45 Ikke-teknisk resumé Fra visse lokaliteter, som fra området omkring Astrup, vil den samlede påvirkning af tekniske anlæg være markant og visse steder visuelt forstyrrende. Vindmøllerne vil virke dominerende og påvirke landskabsoplevelsen i den inderste del af nærzonen, herunder fra flere nabobeboelser. En strækning af 60 kv ledningen skal føres gennem jorden. Naboer vil opleve støj og skyggekast, som ikke er en del af miljøpåvirkningen i dag. Nogle af møllerne skal støjreguleres. Fordele ved hovedforslaget Der er en stor effekt (8,0 MW) og dermed en stor produktion fra vindmøllerne. Der sker tilsvarende en stor fortrængning af udledningen af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. Ulemper ved hovedforslaget Det udlagte vindmølleområde skal udvides, men dette er muliggjort af Byrådet. Den sydligste mølle placeres tæt på en naturbeskyttet mose og sø. Fordele ved alternativt forslag Mølleanlægget har en mindre landskabelig påvirkning. Støj- og skyggepåvirkning er mindre for området syd for Astrupvej. Ulemper ved alternativt forslag Produktionen er 25 % mindre end ved hovedforslaget (6,0 MW). Reduktionen af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer er 25% mindre end ved hovedforslaget. Fordele ved nul-alternativet Landskabet bliver ikke (yderligere) påvirket af vindmøller. Naboer vil ikke opleve vindmøllernes visuelle påvirkning, støj og skyggekast. Ulemper ved nul-alternativet Der sker ingen udbygning af produktionen af vedvarende energi, der sker ingen fortrængning af udledt CO 2 opnås ikke mulighed for økomomisk afkast af projektet i lokalområdet. Samlet vurdering Det vurderes samlet, at op til fire nye møller med en totalhøjde på op til 107 meter kan opstilles og være i drift samt nedtages og området retableres under hensyntagen til områdets landskab, mennesker, miljø og natur. Der er ingen væsentlig merpåvirkning fra hovedforslagets fire møller i forhold til det alternative forslags tre møller. Landskabeligt vurderes området som velegnet til opstilling af store møller, idet terrænforhold og øvrige landskabselementer har så stor en skala, at vindmøllerne ikke virker uforholdsmæssigt store. Vindmøllerne vil opleves som høje i forhold til andre kendte landskabselementer, men det visuelle samspil, herunder med højspændingsanlæg og andre vindmøller, vurderes samlet set ikke som betænkeligt. Naboer til projektet vil i større eller mindre grad kunne se og/eller høre møllerne fra eller omkring deres private ejendom, men alle lovgivningsmæssige krav til projektet er overholdt. Afstanden til naboboliger overholder vindmøllecirkulærets afstandskrav, og skyggekastpåvirkninger begrænses til maksimalt 10 timer beregnet årligt. Mølleopstillerne er pligtige til at erstatte eventuelle værditab på naboboliger, der kan sandsynliggøres som følge af projektet. Værditabsforhold håndteres efter VE-loven. Projektet vurderes ikke at tilsidesætte de hensyn, der skal varetages i forhold til beskyttelsen af miljø og natur. Projektet vil bidrage positivt til sundhed, klima og miljø i form af produceret vedvarende energi og sparede skadelige emissioner. XIII

46 Ikke-teknisk resumé XIV

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Lokalplan nr. 301. For et vindmølleområde ved Gørup nord for Ulbjerg

Lokalplan nr. 301. For et vindmølleområde ved Gørup nord for Ulbjerg For et vindmølleområde ved Gørup nord for Ulbjerg Læsevejledning En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Reglerne for lokalplaner er fastlagt i lov om planlægning. Lokalplanen er

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Lokalplan nr. 304. For et vindmølleområde mellem Frederiks og Skelhøje

Lokalplan nr. 304. For et vindmølleområde mellem Frederiks og Skelhøje For et vindmølleområde mellem Frederiks og Skelhøje Læsevejledning En lokalplan fastlægger hvordan et område må bruges i fremtiden. Reglerne for lokalplaner er beskrevet i lov om planlægning. Lokalplanen

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Lokalplan nr. 545. For vindmøller ved Ågård Gods nord for Gørlev. Tillæg nr. 19 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021

TEKNIK OG MILJØ. Lokalplan nr. 545. For vindmøller ved Ågård Gods nord for Gørlev. Tillæg nr. 19 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 TEKNIK OG MILJØ Lokalplan nr. 545 For vindmøller ved Ågård Gods nord for Gørlev Tillæg nr. 19 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forsidebilledet viser forslag med to vindmøller set fra Bakkendrupvej

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

SKANDERBORG KOMMUNE. Forslag til. Lokalplan nr. 1104 - Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. Låsby

SKANDERBORG KOMMUNE. Forslag til. Lokalplan nr. 1104 - Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. Låsby SKANDERBORG KOMMUNE Forslag til - Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby Låsby FORSLAG til offentlig debat i perioden 09.09.2015 til 05.11.2015. September 2015 KOLOFON FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 1104

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 for Lemvig Kommune EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDE 8 IFØLGE KOMMUNEPLAN 2009 2021

Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 for Lemvig Kommune EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDE 8 IFØLGE KOMMUNEPLAN 2009 2021 Forslag til tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 for Lemvig Kommune Vindmøller ved Volder Mark FORSLAG Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

Sags. nr. 727-2009-82796. Forslag til. Lokalplan nr. 1126

Sags. nr. 727-2009-82796. Forslag til. Lokalplan nr. 1126 Sags. nr. 727-2009-82796 Forslag til Lokalplan nr. 1126 Vindmølleområde syd for Torrild Marts 2015 er udarbejdet af Odder Kommune i samarbejde med Urland. Nærmere oplysninger om lokalplanen fås hos: Odder

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL Norddjurs Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 19 samt lokalplan nr. 047-707 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Vindmøller ved Nørhede til Hjortmose. VVM-redegørelse og miljørapport Maj 2012

Vindmøller ved Nørhede til Hjortmose. VVM-redegørelse og miljørapport Maj 2012 Vindmøller ved Nørhede til Hjortmose VVM-redegørelse og miljørapport Maj 2012 Vindmøller ved Nørhede til Hjortmose VVM-redegørelse og miljørapport Maj 2012 Forord Denne VVM-redegørelse giver en vurdering

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Trædemarkvej 9, 7200 Grindsted som følge af opstilling af vindmøller ved Klink i henhold til lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune sagsnr. 13/81553

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

- ET OMRÅDE TIL VINDMØLLER VED NØRRE ANDRUP

- ET OMRÅDE TIL VINDMØLLER VED NØRRE ANDRUP SPØTTRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 84 - ET OMRÅDE TIL VINDMØLLER VED NØRRE ANDRUP SPØTTRUP k o m m u n e: INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Lokalplanens formål... 3 Lokalplanens indhold... 4 Lokalplanens forhold

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Lokalplan nr. 349. for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose. Ortofoto@Ringkøbing-Skjern Kommune

Lokalplan nr. 349. for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose. Ortofoto@Ringkøbing-Skjern Kommune Lokalplan nr. 349 for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg), Nørhede/Hjortmose Ortofoto@Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 12. november 2013 Lokalplanen er udarbejdet af Geopartner,

Læs mere

FORSLAG. Lokalplan 360-21. Forsøgsvindmøller ved Kappel

FORSLAG. Lokalplan 360-21. Forsøgsvindmøller ved Kappel FORSLAG Lokalplan 360-21 Forsøgsvindmøller ved Kappel Juni 2009 FORSLAG TIL LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel Tekst til annoncering i Lollandsposten/EKSTRAPOSTEN den 4. august 2009 FORSLAG

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune. December 2010

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune. December 2010 Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Forsøgsvindmøller ved Try Brønderslev Kommune December 2010 Forsøgsvindmøller ved Try - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering December 2010 Udgiver: Brønderslev

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune

Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune Marts 2014 Visualisering af fem nye vindmøller med en totalhøjde på 150 m ved Grønkærvej set fra bavnehøjen ved Møborg

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Langdyssevej 4, 4750 Lundby som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig Steen Lundgaard Madsen Houdamvej 20 Vandborg 7620 Lemvig 28. maj 2015 Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig samt Afgørelse på VVM-screening af husstandsmølle

Læs mere

LOKALPLAN NR. 04.033

LOKALPLAN NR. 04.033 RINGKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 04.033 M STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MEO AFsiEMPttNG AF DOMMERKONTQRETS KASSEKONTHOLAPPARAT Lokalplan nr. 04.033 for et område til jordbrugsformål med mulighed for opstilling

Læs mere

Vindmøller ved Saltø Gods. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014)

Vindmøller ved Saltø Gods. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014) Vindmøller ved Saltø Gods Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (september 2014) Vindmøller ved Saltø Gods Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan

Læs mere

Tillæg nr 8 Vindmøller mellem Sønderskov og Ugilt

Tillæg nr 8 Vindmøller mellem Sønderskov og Ugilt Tillæg nr 8 Vindmøller mellem Sønderskov og Ugilt Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 8 Vindmøller mellem Sønderskov og Ugilt plannr Tillæg nr 8 Dato for offentliggørelse af

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Vindmøller ved Birkende. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (Februar 2015)

Vindmøller ved Birkende. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (Februar 2015) Vindmøller ved Birkende Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (Februar 2015) Vindmøller ved Birkende Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Februar 2015 Udgiver: Kerteminde Kommune

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Vesterskovvej 13, Bårse, 4750 Lundby, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Vindmøller ved Korsnakke. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014)

Vindmøller ved Korsnakke. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014) Vindmøller ved Korsnakke Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014) Vindmøller ved Korsnakke Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (august 2014) Udgiver: Lolland Kommune,

Læs mere

ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg

ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg ATsolar I/S Rojumvej 46 6400 Sønderborg VVM-screening af Jordmonteret solcelleanlæg med areal på 3000 m 2 samt husstandsmølle på 10 KW, der måler 21 m i navhøjde og har totalhøjde på 25 m. Kommune har

Læs mere

LOUALPLAN NR. I20 STØVRING KOMMUNE EFTERSKOLEN LYNGHØJ HOVHEDEVEJ 4 HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 ANMELDER:

LOUALPLAN NR. I20 STØVRING KOMMUNE EFTERSKOLEN LYNGHØJ HOVHEDEVEJ 4 HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 ANMELDER: LOUALPLAN NR. I20 EFTERSKOLEN LYNGHØJ HOVHEDEVEJ 4 ANMELDER: STØVRING KOMMUNE / HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Indledning Forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Søllested April 2011 Vindmøller ved Søllested - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering April 2011 Udgiver: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmøller ved Tjørntved, sydvest for Stenlille - August 2011. Sorø Kommune

Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Vindmøller ved Tjørntved, sydvest for Stenlille - August 2011. Sorø Kommune Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Vindmøller ved Tjørntved, sydvest for Stenlille - August 2011 Sorø Kommune 1 Vindmøller ved Tjørntved, sydvest for Stenlille - Miljørapport med VVM-redegørelse

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021. Vindmølleplan

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021. Vindmølleplan Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021 Vindmølleplan 1 Indhold: 1. Forord 2. Formål og baggrund 3. Områder til store vindmøller 4. Rammer for lokalplanlægning 5. Generelle retningslinjer. 6.

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere