Uddannelse, læring og IT forskere og praktikere gør status på området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse, læring og IT. - 26 forskere og praktikere gør status på området"

Transkript

1 Uddannelse, læring og IT - 26 forskere og praktikere gør status på området 1

2 2

3 Uddannelse, læring og IT 26 forskere og praktikere gør status på området Uddannelsesstyrelsen Undervisningsministeriet

4 Uddannelse, læring og IT - 26 forskere og praktikere gør status på området Udgivet af Undervisningsministeriet 1. udgave, 1. oplag, januar 2002: 600 stk. ISBN ISBN (www) Omslag og grafisk design: Voxpop reklame Bestilles (UVM 2-037) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Telefon: Fax nr.: eller hos boghandlere Repro og tryk: Malchow A/S Trykt på Svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af Malchow A/S, Ringsted, som har licens til brug af Svanemærket. Printed in Denmark

5 Forord I forbindelse med Danmarks strategi for uddannelse, læring og IT, der blev lanceret i august måned 2001, bad Undervisningsministeriet en række forskere og praktikere om at præsentere aktuel viden og erfaring om uddannelse, læring og IT inden for hver deres felter. I alt 26 har taget udfordringen op, og temaerne spænder vidt. De fleste af forfatterne fremlagde indholdet af deres artikler i en række workshops, der blev afviklet i forbindelse med en debatdag om Læring og IT, som Danmarks Pædagogiske Universitet afholdte den 28. marts 2001 på opfordring af Undervisningsministeriet. Vi har her valgt at samle og præsentere artiklerne under stort set de samme overskrifter som debatdagens workshops. Artiklerne er ligeledes gjort tilgængelige på Undervisningsministeriets web-site Artiklernes vurderinger og synspunkter er forfatternes egne. Undervisningsministeriet har ikke udover det overordnede tema stillet særlige krav til artiklernes indhold og form. 5

6 Indhold 5 Forord 10 Det lærende samfund Af Lars Qvortrup 22 IT og åbne læringscentre A. Neil Jacobsen 35 Åbne læringsmiljøer for voksne Af Anne Marie Holmehave 46 Virtuelt samarbejde i en flydende modernitet Af Lars Birch Andreasen 53 CSCL - Computer Supported Collaborative Learning Af Lone Dirckinck-Holmfeld 65 CSCL som brændpunkt i udviklingen af en netbaseret didaktik Af Elsebeth K. Sorensen 79 CSCW som grundlag for distribueret netbaseret undervisning og læring Af Simon Heilesen 87 Kommunikation og samarbejde i netbaserede læringsmiljøer Af Ann Bygholm 97 Fleksible, netbaserede fjernstudier Af Pernille Rattleff 105 Fjernundervisning Af Susanne Tellerup og Niels Henrik Helms 111 Voksenunderviseruddannelsen organiseret som fjernundervisning Af Ambrosia Hansen 115 Ledelsesudvikling og elektroniske ressourcer Af Hans Jørgen Knudsen 123 Netskolen Af Hjørdis Beier 6

7 130 Computeren som et medium for kommunikation Af Helle Mejlhede Hansen 135 Naturvidenskab og teknik på tværs af læringskontekster Af Henrik Busch 145 IKT som understøttelse af projektarbejde og klyngesamarbejde Af Jørgen Lerche Nielsen 159 Integration af IT i internationale tværfaglige forløb Af Regitze Kristensen 167 Digitale kundskaber og færdigheder Af Søren Langager 175 Digitale net og uddannelsesinstitutioner Af Karsten Juul-Olsen 188 Ansvar for andres læring Af Annette Lorentsen 199 Udvikling og implementering af IKT-pædagogik på TietgenSkolen Af Tove Larsen 210 Uddannelse og læring på arbejdspladsen Af Trine Rønholt 215 Ældres møde med IT Af Lars Fuglsang & Marianne Sterlie 224 Børns brug af interaktive medier Af Birgitte Holm Sørensen 237 Videndeling og læring i kulturelt perspektiv Af Carsten Jessen 243 Børns mediebrug i familien - og i skolen? Af Ole Christensen & Birgitte Tufte 7

8 8

9 Kvalifikationer og kompetencer i netværksog vidensamfundet 9

10 Det lærende samfund - læring, kompetence, uddannelse og IT i det hyperkomplekse samfund Af Lars Qvortrup, Professor, Center for Interaktive Medier, Syddansk Universitet Indledning Nærværende artikel udfolder tre påstande: 1. At begrundelsen for relevansen af IT for læring skal findes uden for IT. 2. At hovedudfordringen for de mennesker, der uddannes, er at håndtere kompleksitet. 3. At den nuværende pædagogiske teori, planlægning og praksis (ikke mindst den IT-orienterede) er på nippet til at kamme over: I sin begejstring for læring glemmer den undervisning, i sin begejstring for kompetencer glemmer den kvalifikationer og dannelse. For meget og for lidt fantasi fordærver teorien om læring og IT Der var engang et slogan i medieforskningen, som lød, at centrum for medieforskningen ligger uden for medierne. Noget tilsvarende kan man sige om forholdet mellem læring og IT. Hvis vi knytter vores forestillinger om læring - hvad skal vi, og hvad kan vi - for tæt på IT, risikerer vi at ende med et ITfokuseret paradigme, som enten er over-fantasifuldt eller under-fantasifuldt: IT paradigmet er over-fantasifuldt, hvis det styres af, at hvad vi kan med IT, bør vi gøre med IT. I stedet for at identificere, hvad vi ønsker at kunne, og hvordan IT kan hjælpe os med det, ender man i teknokratiske og IT-futuristiske forestillinger. IT paradigmet er under-fantasifuldt, hvis det er så blottet for pædagogiske visioner, at det tror, at alting er godt nok, hvis blot vi fortsætter med at gøre, hvad vi hele tiden har gjort, speedet op med ny teknologi. Det over-fantasifulde paradigme er det, der tror, at vi takket være IT kan opløse de eksisterende lærings- og undervisningsinstitutioner og gøre det hele til virtuelle læringsmiljøer, fleksible læringsnetværk og livslang e-learning. Mødet mellem lærer og elev har faktisk noget for sig, skulle jeg hilse og sige, og både klasselokalet og auditoriet vil eksistere i mange år endnu. Det under-fantasifulde paradigme er det, der tror, at bare vi indfører IT i skolen, er den hellige grav velforvaret. Risikoen er, at man bliver stående med det uddannelsessystem, vi har, men med en hel masse IT. Det er faktisk mindre end ti år siden, at regeringens udvalg om informationssamfundet år 2000 som den første og dominerende anbefaling vedrørende børn, IT og folkeskolen skrev: Alle børn må rustes til at beherske moderne informationsteknologi (Info-samfundet år 2000 s. 57). Heraf fulgte, at IT skulle indgå - naturligt, som det hed - i de enkelte fag, og heraf fulgte også en alt for optimistisk forventning til, hvilke pædagogiske muligheder IT i sig selv indeholdt. Så jo: IT skal integreres i undervisningen og IT s pædagogiske og organisatoriske potentialer skal udnyttes. Men hvordan og hvorfor kan man kun svare på, hvis man overvejer, hvad IT skal bruges til, i forhold til samfundets behov for kvalifikationer og kompetencer og i forhold til vores viden om læringens og undervisningens subtile processer. For som Lars Kolind har skrevet: I sig selv flytter pc en ikke alverden. (Lars Kolind 2000 s. 127) IT: Stivnet kommunikation Hvad er IT? Det kan der gives tekniske forklaringer på, men der kan også gives sociologiske og humanistiske. I det sidste perspektiv kan IT 10

11 beskrives som stivnet kommunikation. Fuldstændig ligesom vand fryser til is, stivner kommunikative processer i faste strukturer og formater med IT. Når man chatter på nettet, chatter man mere regelbundet, end når man chatter på gaden. Når man sender SMS-beskeder, gør man det efter selvudviklede SMS-formater, dvs. med et skægt, forkortet sprog. Når man benytter sig af en bestemt platform for e-learning, så er det denne platforms standarder, man følger. Det er der hverken noget ondt eller noget sært i. En hvilken som helst organisation fungerer ved, at ikke alting er muligt, og at ikke alle spilleregler skal genopfindes på ny. Det samme gælder for IT. Men det er vigtigt at tage højde for denne kendsgerning. At basere sig helt eller delvist på e-learning betyder, at der træffes valg for undervisningens tilrettelæggelse, som er svære at gøre om. Eller udtrykt anderledes: Valget af undervisningseller konferencesystem - bruger man for eksempel FirstClass eller Virtual-U? - svarer nærmest til indførelsen af katederet. Når først denne forhøjning med lærerens stol og pult står der, spiller den naturligvis en rolle for undervisningens tilrettelæggelse og for forholdet mellem lærer og elever. Katederet er en lille stump stivnet kommunikationsprocedure. Med indførelsen af nye undervisnings- og konferencesystemer opfinder vi mange nye digitale katedre. Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvilke lærings- og undervisningsprocedurer vi ønsker at understøtte, når vi indfører IT. Og det er vigtigt at præcisere, hvad formålet er, dvs. hvilke kvalifikationer, kompetencer og dannelsesformer, uddannelsessystemet skal stimulere, og hvordan IT kan bidrage netop hertil. Det hyperkomplekse samfund Selv om mange forsøger at lukke øjnene for det, forvandlede Danmark sig i det 20. århundrede. Men netop fordi mange lukker øjnene for det, sker der det, at den kulturelle selvforståelse kommer ud af trit med samfundsstrukturen. Baggrunden er, at vi er på vej ind i et samfund, der kan karakteriseres som hyperkomplekst. Derfor må samfundets beskrivelse af sig selv som samfund justeres: Tidligere tiders samfundsteori, som var baseret på, at hovedudfordringen var kampen mod naturen og mod den allerede forarbejdede natur, er gradvist ved at blive erstattet med en samfundsteori, hvis påstand er, at hovedudfordringen er kompleksitet. Hvis hovedudfordringen er kampen mod naturen er svaret en mere effektiv håndtering af naturbearbejdningen: På det teknologiske plan vil det sige effektive, mekaniske produktionssystemer. På det organisatoriske plan vil det sige velplanlagte og regelstyrede virksomheder baseret på scientific management. På det individuelle plan vil det sige faste og stabile kvalifikationer: Effektivitet, forudsigelighed og gode håndværksmæssige og tekniske kvalifikationer var nøgleord. Bagsiden af medaljen var ensformigt arbejde, undertrykkelse og fremmedgørelse. Hvis hovedudfordringen er kompleksitet, er det helt andre svar, der efterspørges. At samfundet er hyperkomplekst, er ikke bare en betegnelse, der sætter turbo på graden af kompleksitet. At noget er komplekst betyder, at det indeholder flere muligheder, end man som iagttager kan tilkoble sig. Men at et system er hyperkomplekst betegner, at det forholder sig til vilkårligheden i sine egne beskrivelser af omverdenen. Det er ikke bare usikkert på sin omverden, men det er usikkert på sin egen usikkerhed. Hvad er svarene? På det teknologiske plan er svaret informations- og kommunikationsteknologi, så sandt som grundeffekten af en computer er at håndtere kompleksitet, og så sandt som grundeffekten af digitale netværk er at muliggøre et organisatorisk og kommunikativt netværk, der er så komplekst og så fleksibelt, at det kan matche den voksende samfundsmæssige kompleksitet. På det organisatoriske plan er svaret videnbaserede, lærende virksomheder baseret på værdiledelse, fordi den enkelte leder ikke kan træffe beslutninger for hver enkel situation, men kun kan sætte rammer for medarbejdernes selvledelse. På det individuelle plan er svaret kompetencer, nemlig evnen til at kunne forholde sig til det, man allerede ved, og til at bruge sin viden anderledes - ja, 11

12 eventuelt gøre den om - når situationen kræver det. Også denne medalje har imidlertid en potentiel bagside. Hvor bagsiden før hed ensformigt arbejde, hedder den nu et alt for stort psykisk pres med hensyn til omstilling. Hvor den før hed undertrykkelse, hedder den nu en alt for stor personlig frihed, som kræver, at der ustandseligt skal tages stilling og træffes beslutninger. Hvor den før hed fremmedgørelse, hedder den nu nærvær : At man i princippet hele tiden er på, foran computeren, med mobiltelefonen i jakkelommen (tæt på hjerteregionen) og med den elektroniske planlægningskalender i tasken. Er denne udvikling, som jeg med vilje har tegnet skarpt og forenklet op, dårlig eller god? Mit svar er, at det kan man spilde meget tid på at overveje. Det interessante er, at udviklingen kræver nye virkemidler, teknologiske, organisatoriske og individuelle. Vi skal udforske den kendsgerning, at udviklingen af disse nye teknologisystemer kræver andre virkemidler end de gamle (og der er mange skandalesager, som dokumenterer, at det har vi endnu ikke lært). Vi skal arbejde med det forhold, at de nye vidennetværk kræver nye organisationsformer og nye tværgående samarbejdsrelationer, så man ikke bare omstiller for omstillingens skyld. Og vi skal nysgerrigt undersøge den nye tids kompetencekrav med udgangspunkt i, at med de skitserede samfundsforandringer er der behov for nye kompetencer hos den enkelte. Nye kompetencer Der er behov for nye kompetencer hos den enkelte. Men hvilke? Budene har været mange, men jeg synes, vi savner en systematisk begrundelse og klassifikation. Mit forslag er, at man ud fra beskrivelsen af samfundet som hyperkomplekst kan inddele begrebet kompetence i tre typer: refleksionskompetence, relationskompetence og meningskompetence: Refleksionskompetence (som også kan kaldes læringskompetence) er den kompetenceform, der er baseret på selviagttagelse. Selviagttagelse er et grundvilkår for et hvilket som helst psykisk og socialt system, som jo eksisterer i kraft af sig selv, og som fungerer og udvikler sig på basis af det, det allerede ved og mener. Men i et hyperkomplekst samfund, der er karakteriseret ved globalisering og accelererende forandringshastighed, er evnen til at iagttage sig selv desto vigtigere, fordi henvisning til uforanderlige normer ikke er tilstrækkelig til at kunne holde trit med det ydre kompleksitetspres fra begivenheder og forandringer, som melder sig globalt. Her er det nødvendigt løbende at kunne fortolke og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling. Relationskompetence (som også kan kaldes kommunikationskompetence) er den kompetenceform, der er baseret på fremmediagttagelse. Også fremmediagttagelse er naturligvis et grundvilkår for et hvilket som helst psykisk og socialt system, som jo eksisterer i kraft af differentieringen mellem selv og omverden, men i et hyperkomplekst samfund, der er karakteriseret ved at antallet af forskellige situationer og omverdensrelationer vokser fra dag til dag, er evnen til at sætte sig i den andens sted og etablere kommunikative relationer vigtigere, end den nogensinde har været. Evnen til at relatere sig til den eller det fremmede ud fra en viden om, på den ene side hvad man selv står for, og på den anden side at verden også godt kan fortolkes anderledes, er den anden basale kompetenceform i et hyperkomplekst samfund. Meningskompetence er den kompetenceform, der er baseret på iagttagelse af iagttagelse, dvs. på evnen til at kunne iagttage de fællesværdier, som et givet kollektiv normalt er blindt overfor. Uanset samfundets forandringshastighed vil det altid stabilisere sig i en - måske bare midlertidig - meningshorisont, som ikke tilhører den ene eller anden kommunikationspartner, men som er fællesskabets, det sociale systems kollektive værdigrundlag. I forhold hertil er det afgørende dels at kunne identificere og respektere et sådant fællesgrundlag, dels også - i forandringsprocesser eller når ét socialsystem, dvs. én gruppe eller én orga- 12

13 nisation, møder et andet - at kunne vide, at også meningshorisonter kan være anderledes. Det er denne kombination af refleksionskompetence, relationskompetence og meningskompetence der udgør det hyperkomplekse samfunds samlede kompetenceprofil. Ved at udvikle et sådant sæt af kompetencer vil det enkelte individ dels lære at lære og omlære individuelt, dels at lære og omlære kommunikativt, og endelig at lære og omlære i og som et socialt fællesskab. Det rådvilde uddannelsessystem Hvad skal skolen levere? Skal den lægge hovedvægten på relativt stabile færdigheder, eller skal den fremme elevernes evne til at tilegne sig ny viden? Skal vægten lægges på kvalifikationsydelser eller kompetenceydelser? I industrisamfundet vidste vi, hvad kvalifikationer, kompetencer og undervisning betød, men i takt med at kompleksitetshåndtering er blevet en - erkendt eller ikke-erkendt - nøglefunktion, er disse begreber gået i opløsning. Hvad mener vi i dag med kvalifikationer? Hvornår taler vi om kompetenceregnskaber og hvornår om videnregnskaber? Hvad mener vi, sådan mere præcist, med knowledge management? Tag bare forholdet mellem begreberne kvalifikation og kompetence. Hvem tør i dag gøre sig til talsmand for kvalifikationer, i forhold til plusordet kompetencer? Udenadslære og terperi tilhører som bekendt en svunden tid, nu skal børnene alene lære at lære. Hvordan skal forholdet være mellem viden og kreativitet? Skal andelen af kreative fag opprioriteres, eller skal der tværtimod satses mere på vidensopbygning, jvf. påstanden om at vi lever i en videnøkonomi? Her er situationen i dag måske lidt anderledes, end den var for nogle år siden, hvor kreativitet var et ubetinget plusord. Nu er der gået sådan lidt flipper og hippie i dette ord, og man kan godt slippe af sted med at kræve viden på bekostning af kreativitet. Hvordan skal de kulturelle basisydelser udformes, nu da vi har forladt en fase af påstået kulturel selvfølgelighed til fordel for en fase af kulturel kontingens, hvor kultur fremstår som noget, der også kunne være anderledes? Er grundopgaven at restaurere og forstærke den kulturelle meningshorisont i form af kanonisk udvalgte kulturelle grundværdier fra litteratur, historie, kunst og kristendom, eller er den at styrke evnen til at iagttage kulturelle forskelligheder uden derved at miste sit eget kulturelle fodfæste? Men ikke blot er de undervisningsmæssige ydelser kommet i tvivl om sig selv. Også de pædagogiske kernebegreber er ramt af usikkerhed. Her er problemet, at læring, dette højmoraliserede ord, i stigende grad har placeret sig som alternativ til undervisning, som om undervisning stod for børnefjendsk transfer og læring som - ja som en aktivitet af høj etisk standard, så høj at man i en periode er sluppet godt af sted med at prædike ansvar for egen læring? Kvalifikationer, kompetencer, kreativitet og kultur Uddannelsessystemet er kommet i tvivl om sin selvbeskrivelse, og hvor man kunne have forventet, at resultatet var overdrevne forbehold, synes jeg snarere, at resultatet har været overdrevne forenklinger. Kompetencer har fordrevet kvalifikationer, læring har sat undervisning i skammekrogen, og ikke mindst inden for læring og IT -feltet har dette været en stærk tendens. Min påstand er, at dette kan føre til, at man hælder barnet ud med badevandet. Jeg vil, selv om det lyder gammeldags, påstå, at kompetencer kun kan blomstre, hvis det sker på et grundlag af sikker viden, dvs. på basis af et sæt af solide kvalifikationer. Jeg vil påstå, at læring og undervisning ikke står i modsætning til hinanden, men er to sider af det samlede projekt, der hedder uddannelse. Og jeg vil påstå, at IT i uddannelsessystemet - det traditionelle og det brede og livslange - naturligvis bør medreflektere en sådan indsigt. Derfor vil jeg præsentere og gennemgå et forslag til genbeskrivelse af vidensystemets grundlæggen- 13

14 Videnformer Stimuleringsformer Færdighedsformer Output effekter Kvalifikationer Direkte læringsstimulering Faktuel viden Proportional effekt Kompetence Appropriation Refleksivitet Eksponentiel effekt Kreativitet Produktion Metarefleksivitet Kvantespring Kultur Social evolution Almen dannelse Paradigme-skifte de kategorier kvalifikationer, kompetencer, kreativitet og kultur. I første kolonne præsenteres de fire basale videnformer, nemlig henholdsvis kvalifikationer, kompetence, kreativitet og kultur. I anden kolonne præsenteres de undervisnings- eller, med et bredere og mere dækkende begreb, stimuleringsformer, som - med forbehold for forenkling - svarer til de fire videnformer. Herefter følger resultaterne af de fire stimuleringsformer udtrykt som færdighedskategorier, og endelig præsenteres i den fjerde søjle de forventede output-effekter af disse færdighedstyper, for eksempel som arbejdskraft i en virksomhed. Det skal understreges, at skemaet repræsenterer en systematik, dvs. peger på de basale systemiske sammenhænge. Jeg siger naturligvis ikke, at direkte læringsstimulering, f.eks. klasseundervisning, ikke resulterer i kompetenceudvikling. Min påstand er alene, at den dominerende effekt er udvikling af kvalifikationer. Tilsvarende påstår jeg ikke, at appropriationsorienterede stimuleringsformer, hvilket - undskyld! - er fine ord for f.eks. projektarbejde, ikke skulle stimulere til kvalifikationsudvikling. Jeg påstår alene, at den dominerende effekt er kompetenceudvikling, hvorfor netop projektarbejde med fordel kan suppleres med undervisningsformer, der sigter mere direkte mod kvalifikationstilegnelse. Jeg peger altså, ud fra en systematisering af videnformer, på nogle hovedrelationer mellem undervisning, læring og kunnen, som forhåbentlig vil kunne danne systematik for et hensigtsmæssigt blend af undervisningsformer i enhver uddannelsessammenhæng. Den første stimuleringsform har jeg valgt at kalde direkte læringsstimulering. Denne kategori ville man tidligere have benævnt som transfer, dvs. overføring af viden fra underviser til elev, men da jeg i mit teoretiske udgangspunkt udelukker denne form for læring - enhver læring er resultat af det lærende systems egen-operationer - kalder jeg den altså direkte læringsstimulering. Jeg tænker her på traditionel klasseundervisning og andre former for medieformidlet, f.eks. IT-baseret, stimulering af læringssystemet. Resultatet er kvalifikationer, dvs. som det fremgår af tredje kolonne, faktuel viden. Med appropriation tænker jeg f.eks. på projektarbejde, dvs. den form for undervisning, hvis hovedmål er at stimulere læringssystemerne (undertiden individuelle, ofte gruppebaserede) til selv at tilegne sig relevant viden. I projektarbejde er det opgaven at sætte sig et produktionsmål, nemlig at gennemføre et bestemt teoretisk eller praktisk orienteret projekt, og at tilegne sig faktuel viden i overensstemmelse med dette mål. Det indirekte resultat er kvalifikationer, dvs. faktuel viden, mens det direkte resultat er kompetence, nemlig evnen til ud fra en refleksion over produktionsmål selv at tilegne sig relevante kvalifikationer. Det er også velkendt, at mens gevinsten ved denne form for undervisning er en god evne til at tilegne sig viden i forhold til varierende produktionsmål, dvs. et højt kompetenceniveau eller en høj grad af refleksivitet, kan omkostningen ved denne form for undervisning være en usystematisk tilegnelse af faktuel viden ud fra den faktuelle videns egen-systematik: Det er ikke givet, at eleven, hvis man alene går efter, hvad der skal bruges her og nu, får en systematisk, endsige omfattende, f.eks. geografisk viden, og derfor må 14

15 man naturligvis supplere spørgsmålet om, hvad der er brug for her og nu, med spørgsmålet om, hvilken systematik der gør sig gældende, og derfor hvilke pensumkrav der bør stilles, inden for et givent videndomæne. Med produktion på stimuleringssøjlens tredje vidensniveau tænker jeg på den form for undervisning, hvis hovedmål er at stimulere en helt igennem selvstændig - individuel eller gruppebaseret - arbejdsform. Det eksempel, jeg har i tankerne, er kunstakademiets undervisning eller snarere vejledning af kommende kunstnere, eller det er forskeruddannelsen med dens mesterlære-karakter. Her arbejder den eller de studerende meget selvstændigt med et kunstværk eller med en afhandling, og undervisningsformen tilstræber at bidrage til en høj grad af kreativitet. Eleven eller den studerende skal her ikke alene udvikle kompetencer, dvs. evner til at tilegne sig faktuel viden eller primære færdigheder i forhold til et givent produktionsmål, men selve produktionsmålet - det færdige kunstværk eller den afsluttende afhandling - skal i sig selv være resultatet af et selvstændigt og originalt arbejde. Her er den nødvendige færdighedsform med andre ord metarefleksivitet, dvs. evnen til at iagttage forudsætninger for og udvikling af kompetencer. Resultatet er kreativitet. Lige så indlysende er det jo imidlertid, at kreativitet forudsætter en høj grad af faktuel viden, hvad enten dette er et overlegent forhold til et videnpensum eller til håndværksmæssige færdigheder og materialer. Hvis ikke denne viden eller disse færdigheder allerede er tilegnet, bør den produktionsorienterede læringsstimulering derfor suppleres med kurser med videre, der sikrer disse aspekter. Endelig er der i anden søjles fjerde niveau nævnt social evolution. Påstanden er, at forudsætningen for de foregående videnformer er et videnmiljø eller en læringskultur, som ikke kan overføres gennem det enkelte individs målrettede kommunikation, men som er resultatet af mange kommunikationers kontinuerlige samvirke. Resultatet er kultur og den evne, man finder hos det enkelte individ, og som svarer hertil, kan kaldes almendannelse. Uanset om man tænker på en uddannelsesinstitution eller på en lærende organisation, er forudsætningen for læreprocesser på de andre niveauer, at der findes en kultur forstået som den variationsramme for læringsprocesser, der på den ene side - f.eks. med henvisning til historie, tradition, fælles vedtægter og regler - reducerer kompleksitet med hensyn til, hvad der er muligt og umuligt, men på den anden side gør det i form af rammestyring. Kultur kan ikke omsættes til specifikke handlingsdirektiver, men er en ramme, inden for hvilken der frisættes kombinationer af kvalifikations-, kompetence- og kreativitetsprocesser som en helhed af ikke-forudsigelige (men rammesatte) læreprocesser. Endelig peger skemaet på de potentielle effekter, f.eks. på arbejdsmarkedet, af de forskellige færdighedsformer. Forholdet mellem kvalifikationer, dvs. faktuel viden, og arbejdsmæssig output er direkte proportionalt: Hvis en person tilegner sig mere faktuel viden eller nye færdigheder, vil effekten af dette alt andet lige være direkte proportional med færdighedsmængden. Før kunne korrespondenten tale engelsk og tysk, nu er der blevet tilføjet fransk; ergo er den potentielle effekt af korrespondentens arbejdsindsats steget tilsvarende. Sammenlignet hermed er forholdet mellem kompetence-udvikling og effekten af arbejdsindsatsen eksponentielt. Hermed menes, at hvis der føjes nye kompetencer, dvs. nye evner med hensyn til at lære at lære, til de allerede eksisterende, vil forholdet mellem omfanget af disse nye kompetencer og det arbejdsmæssige output ikke være én til én, men vokse med for eksempel en faktor ti. Tidligere meldte den føromtalte korrespondent pas, når der kom kunder, som ikke talte engelsk eller tysk. Nu tager han selv initiativ til at tilegne sig de relevante færdigheder: Foreslår at der startes et franskkursus, tilegner sig spansk via sommerferieophold, undersøger selv tendenserne i firmaets udenlandske relationer og sætter sig ind i forudsætningerne for, at de relevante kvalifikationer tilvejebringes. 15

16 Forholdet mellem kreativitet, den tredje færdighedsform, og arbejdsoutput karakteriserer jeg som kvantespring. Hermed mener jeg, at denne medarbejder ikke blot gennemfører kompetenceudvikling i forhold til ændrede behov, men udvikler og forandrer forudsætningerne for forudsætningerne, for eksempel ved at kombinere to ideer og derved skabe en tredje og ny idé. Kombinationen af cirklen og kvadratet er ikke cirkelkvadratet, men super-ellipsen. Tilsvarende kan man ikke, for nu at holde fast ved korrespondenteksemplet, ved at kombinere engelske og tyske sprogfærdigheder nå frem til en fællesnævnerfærdighed. Men et forskningsbaseret studie af sådanne fremmedsprogsfærdigheder ville kunne nå frem til generaliserbare oversættelsesprincipper og dermed til udvikling af oversættelsesalgoritmer eller i hvert fald til computerbaserede stave- og syntaks-kontrolsystemer. Endelig betegner jeg resultatet af kulturforandring, dvs. forandringer i den fjerde, kollektive færdighedsform, og arbejdsoutput som paradigmeskift. Hermed mener jeg, at den eller de der forandrer virksomhedens kulturgrundlag, forandrer det sæt af værdier og optikker, hvormed virksomheden iagttager sig selv og sin omverden. Hermed har jeg også indirekte sagt, at det ikke nødvendigvis er sådan, at en given medarbejder er mere værdifuld for en virksomhed, desto højere i videnskemaet hans eller hendes færdigheder ligger. Det er snarere kombinationen, det kommer an på. Man skal ikke glemme, at de fire typer af færdigheder gensidigt forudsætter hinanden, og stadigvæk hviler et hvilket som helst samfund og en hvilken som helst organisation på et grundlag af regelbaserede menneskelige eller automatiserede rutineydelser, uden hvilke kompetente og kreative medarbejdere ville være ilde stedt. Også fleksible, omstillingsberedte og kompetente mennesker kan kun fungere, hvis togene går til tiden. Det lærende samfunds organisering - og relevansen af IT Det hyperkomplekse samfund er karakteriseret af, at den traditionelle regelstyring afløses af læringsstyring. Regelstyring er baseret på princippet om universel normativitet, ifølge hvilket problemer kan tackles og opgaver løses ud fra uforanderlige principper, fordi der til hver specifik opgave findes én allerede given løsning. Læringsstyring er baseret på idealet om situativ refleksion, som afspejler, at der i dag er så mange forskellige problemer og opgaver, at det ikke giver mening at have et løsningskatalog med én løsning til hver situation. I stedet skal opgaver løses refleksivt, dvs. med henvisning til principper om, hvordan situationer skal analyseres og løsninger identificeres eller udvikles. Det betyder ikke, at løsninger skal opfindes på ny for hver ny situation, men at den basale viden er viden om viden, dvs. viden om hvordan viden tilvejebringes i en given situation. Et andet udtryk for denne udvikling er, at der på vej ind i det hyperkomplekse samfund sker en radikal forandring af samfundets læring. Læring foregår alle mulige steder og af alle mulige årsager, men her vil jeg især beskæftige mig med de funktionssystemer i samfundet, som har specialiseret sig i at stimulere til læring: Samfundets forskningsog uddannelsessystem. Hvad angår samfundet og den samfundsmæssige læring har Ove Korsgaard i sin spændende bog Kundskabskapløbet fremsat den hypotese, at mens skolen i stigende grad individualiseres - dvs. ophører med at fremstå som samfund - iscenesættes samfundet mere og mere som skole, dvs. som arena for livslang læring. Læring, skriver Korsgaard, kan ikke afgrænses til klasseværelset og den dermed forbundne pædagogik. Nej, læring er den måske mest hensigtsmæssige metafor for forståelsen af samfundet. I forlængelse heraf må vi forstå begreber som det udviklende arbejde, den lærende organisation og det kognitive samfund som grundelementer i en sådan samfundsbeskrivelse. Læring er ikke noget, der foregår på bestemte steder og til bestemte tider, dvs. i skolen mellem kl. 8 og 15 eller i livsforløbet fra 7 års alderen til man bliver voksen. Læring er noget, der foregår alle steder og hele tiden. Her bliver informations- og kommunikationsteknologi vigtig, for denne teknologi giver den enkelte 16

17 mulighed for i langt højere grad selv at tilrettelægge læringsforløb. Hvor man, som Korsgaard fremhæver, tidligere var afhængig af skolelærere, lærebøger, klasseværelser og biblioteker, bliver det i stigende grad muligt at uddanne sig via elektronisk formidlede ressourcer og fællesskaber. Jeg vil kort præsentere en liste over nogle af forandringerne af samfundets lærings- og vidensystemer og deres indbyrdes relationer. Den overordnede pointe er, at selv om der kan identificeres et tydeligt tendensskifte (fra viden til kompetence, fra undervisning til læring, fra institutionel aflukning til netværksdannelse, osv.), så bør man i lydhørheden over for disse tendenser ikke glemme, at kompetence forudsætter viden, at læring og undervisning ikke er alternativer, men indbyrdes forbundne uddannelseskomponenter, og at fleksible netværk lever af at højtspecialiserede institutioner kombineres og ikke af at alt gøres ens. Generelt set udvikler uddannelserne sig fra at være kvalifikations- til at være kompetenceorienterede. Det er ikke tilstrækkeligt at have kvalifikationer, dvs. fast eller passiv viden ud fra forestillingen om, at der til hvert enkelt problem findes én bestemt løsning. I et samfund, der hele tiden ændrer sig og derfor også forandrer sine kvalifikationskrav, skal personer såvel på arbejdsmarkedet som i det civile liv have dynamisk og generaliserbar viden. De skal besidde kompetencer, dvs. anden ordens viden: Viden om videnstilvejebringelse. Den basale færdighed er analytisk: Man skal kunne analysere en situation og herudfra identificere eller udvikle en løsning. Dette repræsenterer idealet om situativ refleksion, dvs. viden om, hvordan løsninger tilvejebringes og færdigheder udvikles i forhold til en specifik situations udfordringer. Denne tendens ser man i alle dele af uddannelsessystemet, fra folkeskolen over erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser til de lange videregående uddannelser. Folkeskolen dyrker kompetencebarnet og idealet om den lærende, dvs. problemorienterede skole og har mindre respekt for såkaldt paratviden. Erhvervsuddannelserne nedprioriterer færdighedsudvikling, f.eks. i mesterlæreform, til fordel for generelle færdigheder og kompetencer. I de gymnasiale uddannelser er der en tendens til, at alle begreber om faglig viden og dannelse oversættes til kompetencebegreber. De lange videregående uddannelser lægger mere og mere vægt på projektarbejde og mindre og mindre vægt på læsnings- og forelæsningsbaseret videnstilegnelse. Alt sammen afspejler dette den anførte tendens. Men det repræsenterer også en fare for, at man glemmer, at viden eksisterer i hierarkier. Man kan ikke udvikle videnrefleksivitet, dvs. kompetence, uden at besidde et stort mål faktuel viden, og man kan ikke arbejde videnskabeligt kreativt uden en omfattende faglig ballast. Den enkeltes uddannelse udvikler sig fra at være afgrænset i tid til at være et livslangt projekt, således at livsforløbet ikke former sig i afsluttede perioder af uddannelse, job og pensionering, men i sammenflettede og komplekse forløb af uddannelse, arbejde og videreuddannelse. Igen er baggrunden, at samfundet og specielt dets krav til viden og færdigheder forandrer sig så hurtigt, at videreuddannelse livet igennem er en nødvendighed for at kunne fungere på arbejdsmarkedet og i det civile samfund. Forandringerne i færdighedskrav kan i nogen grad imødekommes af den øgede prioritering af kompetencer frem for kvalifikationer. Men at være kompetent betyder ikke blot at kunne forholde sig analytisk til en given situation og herudfra vælge de adækvate løsninger. Det kompetente menneske kan også forholde sig analytisk til sin egen udvikling og sine egne kvalifikationer og herudfra vælge adækvate løsninger i form af efteruddannelse med videre. Det betyder, at samfundets uddannelsessystem skal kunne imødekomme et løbende behov for videreuddannelse af voksne. Men hvis min analyse er rigtig, betyder det også, at voksenuddannelser ikke primært skal være af kompensatorisk karakter, dvs. rettet mod voksne med basale færdigheds- og vidensmangler, men skal rette sig mod kompetente voksne, der ud fra analyse af deres egen situation stiller præcise og velbegrundede krav om videreudvikling af viden og færdigheder og om videreudvikling af refleksions-, relationsog meningskompetence. 17

18 Ligesom det livslange uddannelsesforløb ændrer sig i tidsmæssig struktur, ændrer det sig også geografisk og institutionelt fra at være stedbundet til at være netværksbaseret. Med de voksende krav til specialiserede færdighedsprofiler og til at kombinere kvalifikations- og kompetenceudvikling er det usandsynligt, at én uddannelsesinstitution kan levere den vare, som den enkelte studerende efterspørger. Derfor må uddannelsesinstitutioner fungere i sammenkoblede netværk, som kombinerer respekten for højtspecialiserede ydelser med nødvendigheden af en stor grad af fleksibilitet. I en afgrænset region eller på et geografisk distribueret universitet er det udsigtsløst at ville kunne levere højtspecialiserede ydelser mange steder. I stedet må netværket af højt specialiserede institutioner kunne stille tekniske og personelle studiefaciliteter til rådighed på en sådan måde, at der fra pågældende sted i form af distribueret undervisning, virtuelle klasserum og læringsnetværk gives adgang til et bredt sortiment af indbyrdes kombinerbare uddannelses- og efteruddannelsesydelser. Løsningen på dette krav er, at der etableres knowledge management systemer, idet jeg med dette begreb ikke tænker på den relativt snævre forståelse af knowledge management som ledelse af og ved hjælp af viden i en enkelt organisation, men på en bred definition af begrebet som videnshåndtering, dvs. som tilrettelæggelse af vidensystemer, der kombinerer et stort antal uddannelses- og forskningsinstitutioner, der sammenkobler disse med private virksomheder, og som overskrider grænsen mellem statslige og private udbydere og brugere. I forlængelse af, at det efterhånden er en fastslået opfattelse, at læring ikke er resultatet af videntransfer, men af læringsstimulering, er det også ved at blive anerkendt, at læring kan stimuleres andre steder end i klasselokalet. Uddannelsesinstitutionen må som helhed være indrettet med henblik på læringsstimulering, organisatorisk, arkitektonisk og i kraft af de informationsteknologiske ressourcer, men også et samfund - en region - skal udvikles sådan, at læring kan stimuleres mange steder: På arbejdet (hvor det i en videnøkonomisk tidsalder er forældet at tro, at arbejde udelukker læring; tværtimod bør de stimulere hinanden), i hjemmet med dets adgang til netværkstjenester, digitale spil, edutainment m.v. og i samfundets videnbaserede og kulturelle institutioner. Det betyder imidlertid ikke, at læringsstimulerende arbejde osv. overflødiggør formaliseret læringsstimulering. Tværtimod er det først muligheden for videns refleksion, der gør det muligt at overskride de begrænsninger, som den praksisbaserede læring rummer, nemlig at den er fokuseret på konkrete færdigheder snarere end på generaliseret og derfor generaliserbar viden. Ud fra en forståelse af karakteren af forskellige videnstimulerende settings er det derfor nødvendigt at overskride grænserne mellem formel og uformel læringsstimulering og dermed de videnøkonomiske grænser mellem stat, marked og civilsamfund. Der er en mangehundredårig tradition for at anskue uddannelsessystemer i en hierarkisk bedre/dårligere optik: Opfattelsen er, at nogle uddannelser er finere end andre, og stadigvæk beskrives uddannelsessystemet ofte som en pyramide, som eleven og den studerende kravler op igennem. Heroverfor er det langt mere hensigtsmæssigt at beskrive uddannelsessystemet som et netværk af funktionelt differentierede ydelser. Det er anderledes - men hverken finere eller højere - at gå på universitetet end på teknisk skole. Det burde være anderledes - men hverken bedre eller mere prestigefyldt - at gå på det almene gymnasium end på erhvervsgymnasium. Forskellene bør derfor præciseres, samtidig med at overgangsmulighederne mellem de enkelte uddannelsesmæssige funktionssystemer burde gøres smidigere. Både i de regionale, de nationale og de internationale samfund burde universitetet være det naturlige videnøkonomiske centrum. Men den tid er forbi, da universitetet var den utilnærmelige tinde i det videnøkonomiske landskab, ikke mindst fordi universiteterne ikke længere besidder deres traditionelle monopol på produktion af ny viden. Derfor er universitetets nye rolle ikke kun videnproduktion, men også videngeneralisering, videnrefleksion og videndistribution. Lad 18

19 mig for en ordens skyld tilføje, at videngeneralisering, -refleksion og -distribution kræver forskningsbaseret kompetence og forskningsledelse på det allerhøjeste niveau. samfund, som anerkender, at uddannelse er mere end læring, at viden er mere end kompetence, og at IT er mere end teknologi. Uddannelse og IT Udgangspunktet i denne artikel var en påstand om, at begrundelsen for relevansen af IT for læring skal findes uden for IT. For at leve op til denne påstand har jeg beskrevet de relevante fænomener uden for IT, som former - eller som burde forme - brugen af IT til læring: 1. Jeg har foreslået en systematiseret beskrivelse af videnformerne. 2. Jeg har identificeret de basale kompetencekrav i det hyperkomplekse samfund 3. Jeg har skitseret den indbyrdes organisering af vidensinstitutioner i det lærende samfund. Hvorfor er netop disse tre punkter relevante for vores forståelse af brugen af IT som støtte til læring? Det er de, fordi: Litteraturhenvisninger: Jørgen Gleerup: Modernitet og innovation. Arbejdspapir 19, Center for Kulturstudier, Syddansk Universitet Info-samfundet år Forskningsministeriet, København Lars Kolind: Vidensamfundet. Gyldendal, København Ove Korsgaard: Kundskabskapløbet. Gyldendal, København Lars Qvortrup: Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal, København Lars Qvortrup: Det lærende samfund. Gyldendal, København Ad 1: Ved at foretage en systematiseret beskrivelse af videnformerne opstiller man på et systematisk grundlag det råstof, som IT skal håndtere. Ad 2: Ved at identificere samfundets kompetencekrav udpeger man de kompetencer, som IT skal medvirke til at stimulere. Ad 3: Ved at skitsere den indbyrdes organisering af vidensinstitutioner kortlægger man det system af institutioner, som IT skal skabe netværk for. Hvordan, mere konkret, viden skal håndteres, kompetencer stimuleres og institutioner danne netværk med støtte af IT, må de efterfølgende artikler give deres bud på. Hermed er ballet imidlertid kun åbnet. Der er tegnet et omrids af det paradigme for forståelsen af ITs funktion og placering i uddannelsessystemet og i det lærende 19

20 20

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

It og læringsperspektiver. Redaktion: Helle Mathiasen. It og læringsperspektiver af Helle Mathiasen, Alinea, København

It og læringsperspektiver. Redaktion: Helle Mathiasen. It og læringsperspektiver af Helle Mathiasen, Alinea, København It og læringsperspektiver Redaktion: Helle Mathiasen It og læringsperspektiver indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Helle Mathiasen 2003 Alinea A/S, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Bibliotekerne på læringsbanen? 1. Bibliotekerne på læringsbanen? Et sammenkog. Disposition. Hvorfor uddannelsesinstitutioner?

Bibliotekerne på læringsbanen? 1. Bibliotekerne på læringsbanen? Et sammenkog. Disposition. Hvorfor uddannelsesinstitutioner? Bibliotekerne på læringsbanen? Et sammenkog Organisationsteori Skive Seminarium den 30.1.2003 ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/ Ideologi Informationsvidenskab

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Informationskompetence hvorfor og hvordan?

Informationskompetence hvorfor og hvordan? Informationskompetence hvorfor og hvordan? Konference om gymnasiebibliotekerne, Nørresundby Gymnasium den 6. marts. 2003. ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen

Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen Hvad har jeg med i bagagen? 3 spørgsmål vi altid gerne vil have besvaret, er det muligt? Hvilke personlige egenskaber

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere