Uddannelse, læring og IT forskere og praktikere gør status på området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse, læring og IT. - 26 forskere og praktikere gør status på området"

Transkript

1 Uddannelse, læring og IT - 26 forskere og praktikere gør status på området 1

2 2

3 Uddannelse, læring og IT 26 forskere og praktikere gør status på området Uddannelsesstyrelsen Undervisningsministeriet

4 Uddannelse, læring og IT - 26 forskere og praktikere gør status på området Udgivet af Undervisningsministeriet 1. udgave, 1. oplag, januar 2002: 600 stk. ISBN ISBN (www) Omslag og grafisk design: Voxpop reklame Bestilles (UVM 2-037) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Telefon: Fax nr.: eller hos boghandlere Repro og tryk: Malchow A/S Trykt på Svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af Malchow A/S, Ringsted, som har licens til brug af Svanemærket. Printed in Denmark

5 Forord I forbindelse med Danmarks strategi for uddannelse, læring og IT, der blev lanceret i august måned 2001, bad Undervisningsministeriet en række forskere og praktikere om at præsentere aktuel viden og erfaring om uddannelse, læring og IT inden for hver deres felter. I alt 26 har taget udfordringen op, og temaerne spænder vidt. De fleste af forfatterne fremlagde indholdet af deres artikler i en række workshops, der blev afviklet i forbindelse med en debatdag om Læring og IT, som Danmarks Pædagogiske Universitet afholdte den 28. marts 2001 på opfordring af Undervisningsministeriet. Vi har her valgt at samle og præsentere artiklerne under stort set de samme overskrifter som debatdagens workshops. Artiklerne er ligeledes gjort tilgængelige på Undervisningsministeriets web-site Artiklernes vurderinger og synspunkter er forfatternes egne. Undervisningsministeriet har ikke udover det overordnede tema stillet særlige krav til artiklernes indhold og form. 5

6 Indhold 5 Forord 10 Det lærende samfund Af Lars Qvortrup 22 IT og åbne læringscentre A. Neil Jacobsen 35 Åbne læringsmiljøer for voksne Af Anne Marie Holmehave 46 Virtuelt samarbejde i en flydende modernitet Af Lars Birch Andreasen 53 CSCL - Computer Supported Collaborative Learning Af Lone Dirckinck-Holmfeld 65 CSCL som brændpunkt i udviklingen af en netbaseret didaktik Af Elsebeth K. Sorensen 79 CSCW som grundlag for distribueret netbaseret undervisning og læring Af Simon Heilesen 87 Kommunikation og samarbejde i netbaserede læringsmiljøer Af Ann Bygholm 97 Fleksible, netbaserede fjernstudier Af Pernille Rattleff 105 Fjernundervisning Af Susanne Tellerup og Niels Henrik Helms 111 Voksenunderviseruddannelsen organiseret som fjernundervisning Af Ambrosia Hansen 115 Ledelsesudvikling og elektroniske ressourcer Af Hans Jørgen Knudsen 123 Netskolen Af Hjørdis Beier 6

7 130 Computeren som et medium for kommunikation Af Helle Mejlhede Hansen 135 Naturvidenskab og teknik på tværs af læringskontekster Af Henrik Busch 145 IKT som understøttelse af projektarbejde og klyngesamarbejde Af Jørgen Lerche Nielsen 159 Integration af IT i internationale tværfaglige forløb Af Regitze Kristensen 167 Digitale kundskaber og færdigheder Af Søren Langager 175 Digitale net og uddannelsesinstitutioner Af Karsten Juul-Olsen 188 Ansvar for andres læring Af Annette Lorentsen 199 Udvikling og implementering af IKT-pædagogik på TietgenSkolen Af Tove Larsen 210 Uddannelse og læring på arbejdspladsen Af Trine Rønholt 215 Ældres møde med IT Af Lars Fuglsang & Marianne Sterlie 224 Børns brug af interaktive medier Af Birgitte Holm Sørensen 237 Videndeling og læring i kulturelt perspektiv Af Carsten Jessen 243 Børns mediebrug i familien - og i skolen? Af Ole Christensen & Birgitte Tufte 7

8 8

9 Kvalifikationer og kompetencer i netværksog vidensamfundet 9

10 Det lærende samfund - læring, kompetence, uddannelse og IT i det hyperkomplekse samfund Af Lars Qvortrup, Professor, Center for Interaktive Medier, Syddansk Universitet Indledning Nærværende artikel udfolder tre påstande: 1. At begrundelsen for relevansen af IT for læring skal findes uden for IT. 2. At hovedudfordringen for de mennesker, der uddannes, er at håndtere kompleksitet. 3. At den nuværende pædagogiske teori, planlægning og praksis (ikke mindst den IT-orienterede) er på nippet til at kamme over: I sin begejstring for læring glemmer den undervisning, i sin begejstring for kompetencer glemmer den kvalifikationer og dannelse. For meget og for lidt fantasi fordærver teorien om læring og IT Der var engang et slogan i medieforskningen, som lød, at centrum for medieforskningen ligger uden for medierne. Noget tilsvarende kan man sige om forholdet mellem læring og IT. Hvis vi knytter vores forestillinger om læring - hvad skal vi, og hvad kan vi - for tæt på IT, risikerer vi at ende med et ITfokuseret paradigme, som enten er over-fantasifuldt eller under-fantasifuldt: IT paradigmet er over-fantasifuldt, hvis det styres af, at hvad vi kan med IT, bør vi gøre med IT. I stedet for at identificere, hvad vi ønsker at kunne, og hvordan IT kan hjælpe os med det, ender man i teknokratiske og IT-futuristiske forestillinger. IT paradigmet er under-fantasifuldt, hvis det er så blottet for pædagogiske visioner, at det tror, at alting er godt nok, hvis blot vi fortsætter med at gøre, hvad vi hele tiden har gjort, speedet op med ny teknologi. Det over-fantasifulde paradigme er det, der tror, at vi takket være IT kan opløse de eksisterende lærings- og undervisningsinstitutioner og gøre det hele til virtuelle læringsmiljøer, fleksible læringsnetværk og livslang e-learning. Mødet mellem lærer og elev har faktisk noget for sig, skulle jeg hilse og sige, og både klasselokalet og auditoriet vil eksistere i mange år endnu. Det under-fantasifulde paradigme er det, der tror, at bare vi indfører IT i skolen, er den hellige grav velforvaret. Risikoen er, at man bliver stående med det uddannelsessystem, vi har, men med en hel masse IT. Det er faktisk mindre end ti år siden, at regeringens udvalg om informationssamfundet år 2000 som den første og dominerende anbefaling vedrørende børn, IT og folkeskolen skrev: Alle børn må rustes til at beherske moderne informationsteknologi (Info-samfundet år 2000 s. 57). Heraf fulgte, at IT skulle indgå - naturligt, som det hed - i de enkelte fag, og heraf fulgte også en alt for optimistisk forventning til, hvilke pædagogiske muligheder IT i sig selv indeholdt. Så jo: IT skal integreres i undervisningen og IT s pædagogiske og organisatoriske potentialer skal udnyttes. Men hvordan og hvorfor kan man kun svare på, hvis man overvejer, hvad IT skal bruges til, i forhold til samfundets behov for kvalifikationer og kompetencer og i forhold til vores viden om læringens og undervisningens subtile processer. For som Lars Kolind har skrevet: I sig selv flytter pc en ikke alverden. (Lars Kolind 2000 s. 127) IT: Stivnet kommunikation Hvad er IT? Det kan der gives tekniske forklaringer på, men der kan også gives sociologiske og humanistiske. I det sidste perspektiv kan IT 10

11 beskrives som stivnet kommunikation. Fuldstændig ligesom vand fryser til is, stivner kommunikative processer i faste strukturer og formater med IT. Når man chatter på nettet, chatter man mere regelbundet, end når man chatter på gaden. Når man sender SMS-beskeder, gør man det efter selvudviklede SMS-formater, dvs. med et skægt, forkortet sprog. Når man benytter sig af en bestemt platform for e-learning, så er det denne platforms standarder, man følger. Det er der hverken noget ondt eller noget sært i. En hvilken som helst organisation fungerer ved, at ikke alting er muligt, og at ikke alle spilleregler skal genopfindes på ny. Det samme gælder for IT. Men det er vigtigt at tage højde for denne kendsgerning. At basere sig helt eller delvist på e-learning betyder, at der træffes valg for undervisningens tilrettelæggelse, som er svære at gøre om. Eller udtrykt anderledes: Valget af undervisningseller konferencesystem - bruger man for eksempel FirstClass eller Virtual-U? - svarer nærmest til indførelsen af katederet. Når først denne forhøjning med lærerens stol og pult står der, spiller den naturligvis en rolle for undervisningens tilrettelæggelse og for forholdet mellem lærer og elever. Katederet er en lille stump stivnet kommunikationsprocedure. Med indførelsen af nye undervisnings- og konferencesystemer opfinder vi mange nye digitale katedre. Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvilke lærings- og undervisningsprocedurer vi ønsker at understøtte, når vi indfører IT. Og det er vigtigt at præcisere, hvad formålet er, dvs. hvilke kvalifikationer, kompetencer og dannelsesformer, uddannelsessystemet skal stimulere, og hvordan IT kan bidrage netop hertil. Det hyperkomplekse samfund Selv om mange forsøger at lukke øjnene for det, forvandlede Danmark sig i det 20. århundrede. Men netop fordi mange lukker øjnene for det, sker der det, at den kulturelle selvforståelse kommer ud af trit med samfundsstrukturen. Baggrunden er, at vi er på vej ind i et samfund, der kan karakteriseres som hyperkomplekst. Derfor må samfundets beskrivelse af sig selv som samfund justeres: Tidligere tiders samfundsteori, som var baseret på, at hovedudfordringen var kampen mod naturen og mod den allerede forarbejdede natur, er gradvist ved at blive erstattet med en samfundsteori, hvis påstand er, at hovedudfordringen er kompleksitet. Hvis hovedudfordringen er kampen mod naturen er svaret en mere effektiv håndtering af naturbearbejdningen: På det teknologiske plan vil det sige effektive, mekaniske produktionssystemer. På det organisatoriske plan vil det sige velplanlagte og regelstyrede virksomheder baseret på scientific management. På det individuelle plan vil det sige faste og stabile kvalifikationer: Effektivitet, forudsigelighed og gode håndværksmæssige og tekniske kvalifikationer var nøgleord. Bagsiden af medaljen var ensformigt arbejde, undertrykkelse og fremmedgørelse. Hvis hovedudfordringen er kompleksitet, er det helt andre svar, der efterspørges. At samfundet er hyperkomplekst, er ikke bare en betegnelse, der sætter turbo på graden af kompleksitet. At noget er komplekst betyder, at det indeholder flere muligheder, end man som iagttager kan tilkoble sig. Men at et system er hyperkomplekst betegner, at det forholder sig til vilkårligheden i sine egne beskrivelser af omverdenen. Det er ikke bare usikkert på sin omverden, men det er usikkert på sin egen usikkerhed. Hvad er svarene? På det teknologiske plan er svaret informations- og kommunikationsteknologi, så sandt som grundeffekten af en computer er at håndtere kompleksitet, og så sandt som grundeffekten af digitale netværk er at muliggøre et organisatorisk og kommunikativt netværk, der er så komplekst og så fleksibelt, at det kan matche den voksende samfundsmæssige kompleksitet. På det organisatoriske plan er svaret videnbaserede, lærende virksomheder baseret på værdiledelse, fordi den enkelte leder ikke kan træffe beslutninger for hver enkel situation, men kun kan sætte rammer for medarbejdernes selvledelse. På det individuelle plan er svaret kompetencer, nemlig evnen til at kunne forholde sig til det, man allerede ved, og til at bruge sin viden anderledes - ja, 11

12 eventuelt gøre den om - når situationen kræver det. Også denne medalje har imidlertid en potentiel bagside. Hvor bagsiden før hed ensformigt arbejde, hedder den nu et alt for stort psykisk pres med hensyn til omstilling. Hvor den før hed undertrykkelse, hedder den nu en alt for stor personlig frihed, som kræver, at der ustandseligt skal tages stilling og træffes beslutninger. Hvor den før hed fremmedgørelse, hedder den nu nærvær : At man i princippet hele tiden er på, foran computeren, med mobiltelefonen i jakkelommen (tæt på hjerteregionen) og med den elektroniske planlægningskalender i tasken. Er denne udvikling, som jeg med vilje har tegnet skarpt og forenklet op, dårlig eller god? Mit svar er, at det kan man spilde meget tid på at overveje. Det interessante er, at udviklingen kræver nye virkemidler, teknologiske, organisatoriske og individuelle. Vi skal udforske den kendsgerning, at udviklingen af disse nye teknologisystemer kræver andre virkemidler end de gamle (og der er mange skandalesager, som dokumenterer, at det har vi endnu ikke lært). Vi skal arbejde med det forhold, at de nye vidennetværk kræver nye organisationsformer og nye tværgående samarbejdsrelationer, så man ikke bare omstiller for omstillingens skyld. Og vi skal nysgerrigt undersøge den nye tids kompetencekrav med udgangspunkt i, at med de skitserede samfundsforandringer er der behov for nye kompetencer hos den enkelte. Nye kompetencer Der er behov for nye kompetencer hos den enkelte. Men hvilke? Budene har været mange, men jeg synes, vi savner en systematisk begrundelse og klassifikation. Mit forslag er, at man ud fra beskrivelsen af samfundet som hyperkomplekst kan inddele begrebet kompetence i tre typer: refleksionskompetence, relationskompetence og meningskompetence: Refleksionskompetence (som også kan kaldes læringskompetence) er den kompetenceform, der er baseret på selviagttagelse. Selviagttagelse er et grundvilkår for et hvilket som helst psykisk og socialt system, som jo eksisterer i kraft af sig selv, og som fungerer og udvikler sig på basis af det, det allerede ved og mener. Men i et hyperkomplekst samfund, der er karakteriseret ved globalisering og accelererende forandringshastighed, er evnen til at iagttage sig selv desto vigtigere, fordi henvisning til uforanderlige normer ikke er tilstrækkelig til at kunne holde trit med det ydre kompleksitetspres fra begivenheder og forandringer, som melder sig globalt. Her er det nødvendigt løbende at kunne fortolke og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling. Relationskompetence (som også kan kaldes kommunikationskompetence) er den kompetenceform, der er baseret på fremmediagttagelse. Også fremmediagttagelse er naturligvis et grundvilkår for et hvilket som helst psykisk og socialt system, som jo eksisterer i kraft af differentieringen mellem selv og omverden, men i et hyperkomplekst samfund, der er karakteriseret ved at antallet af forskellige situationer og omverdensrelationer vokser fra dag til dag, er evnen til at sætte sig i den andens sted og etablere kommunikative relationer vigtigere, end den nogensinde har været. Evnen til at relatere sig til den eller det fremmede ud fra en viden om, på den ene side hvad man selv står for, og på den anden side at verden også godt kan fortolkes anderledes, er den anden basale kompetenceform i et hyperkomplekst samfund. Meningskompetence er den kompetenceform, der er baseret på iagttagelse af iagttagelse, dvs. på evnen til at kunne iagttage de fællesværdier, som et givet kollektiv normalt er blindt overfor. Uanset samfundets forandringshastighed vil det altid stabilisere sig i en - måske bare midlertidig - meningshorisont, som ikke tilhører den ene eller anden kommunikationspartner, men som er fællesskabets, det sociale systems kollektive værdigrundlag. I forhold hertil er det afgørende dels at kunne identificere og respektere et sådant fællesgrundlag, dels også - i forandringsprocesser eller når ét socialsystem, dvs. én gruppe eller én orga- 12

13 nisation, møder et andet - at kunne vide, at også meningshorisonter kan være anderledes. Det er denne kombination af refleksionskompetence, relationskompetence og meningskompetence der udgør det hyperkomplekse samfunds samlede kompetenceprofil. Ved at udvikle et sådant sæt af kompetencer vil det enkelte individ dels lære at lære og omlære individuelt, dels at lære og omlære kommunikativt, og endelig at lære og omlære i og som et socialt fællesskab. Det rådvilde uddannelsessystem Hvad skal skolen levere? Skal den lægge hovedvægten på relativt stabile færdigheder, eller skal den fremme elevernes evne til at tilegne sig ny viden? Skal vægten lægges på kvalifikationsydelser eller kompetenceydelser? I industrisamfundet vidste vi, hvad kvalifikationer, kompetencer og undervisning betød, men i takt med at kompleksitetshåndtering er blevet en - erkendt eller ikke-erkendt - nøglefunktion, er disse begreber gået i opløsning. Hvad mener vi i dag med kvalifikationer? Hvornår taler vi om kompetenceregnskaber og hvornår om videnregnskaber? Hvad mener vi, sådan mere præcist, med knowledge management? Tag bare forholdet mellem begreberne kvalifikation og kompetence. Hvem tør i dag gøre sig til talsmand for kvalifikationer, i forhold til plusordet kompetencer? Udenadslære og terperi tilhører som bekendt en svunden tid, nu skal børnene alene lære at lære. Hvordan skal forholdet være mellem viden og kreativitet? Skal andelen af kreative fag opprioriteres, eller skal der tværtimod satses mere på vidensopbygning, jvf. påstanden om at vi lever i en videnøkonomi? Her er situationen i dag måske lidt anderledes, end den var for nogle år siden, hvor kreativitet var et ubetinget plusord. Nu er der gået sådan lidt flipper og hippie i dette ord, og man kan godt slippe af sted med at kræve viden på bekostning af kreativitet. Hvordan skal de kulturelle basisydelser udformes, nu da vi har forladt en fase af påstået kulturel selvfølgelighed til fordel for en fase af kulturel kontingens, hvor kultur fremstår som noget, der også kunne være anderledes? Er grundopgaven at restaurere og forstærke den kulturelle meningshorisont i form af kanonisk udvalgte kulturelle grundværdier fra litteratur, historie, kunst og kristendom, eller er den at styrke evnen til at iagttage kulturelle forskelligheder uden derved at miste sit eget kulturelle fodfæste? Men ikke blot er de undervisningsmæssige ydelser kommet i tvivl om sig selv. Også de pædagogiske kernebegreber er ramt af usikkerhed. Her er problemet, at læring, dette højmoraliserede ord, i stigende grad har placeret sig som alternativ til undervisning, som om undervisning stod for børnefjendsk transfer og læring som - ja som en aktivitet af høj etisk standard, så høj at man i en periode er sluppet godt af sted med at prædike ansvar for egen læring? Kvalifikationer, kompetencer, kreativitet og kultur Uddannelsessystemet er kommet i tvivl om sin selvbeskrivelse, og hvor man kunne have forventet, at resultatet var overdrevne forbehold, synes jeg snarere, at resultatet har været overdrevne forenklinger. Kompetencer har fordrevet kvalifikationer, læring har sat undervisning i skammekrogen, og ikke mindst inden for læring og IT -feltet har dette været en stærk tendens. Min påstand er, at dette kan føre til, at man hælder barnet ud med badevandet. Jeg vil, selv om det lyder gammeldags, påstå, at kompetencer kun kan blomstre, hvis det sker på et grundlag af sikker viden, dvs. på basis af et sæt af solide kvalifikationer. Jeg vil påstå, at læring og undervisning ikke står i modsætning til hinanden, men er to sider af det samlede projekt, der hedder uddannelse. Og jeg vil påstå, at IT i uddannelsessystemet - det traditionelle og det brede og livslange - naturligvis bør medreflektere en sådan indsigt. Derfor vil jeg præsentere og gennemgå et forslag til genbeskrivelse af vidensystemets grundlæggen- 13

14 Videnformer Stimuleringsformer Færdighedsformer Output effekter Kvalifikationer Direkte læringsstimulering Faktuel viden Proportional effekt Kompetence Appropriation Refleksivitet Eksponentiel effekt Kreativitet Produktion Metarefleksivitet Kvantespring Kultur Social evolution Almen dannelse Paradigme-skifte de kategorier kvalifikationer, kompetencer, kreativitet og kultur. I første kolonne præsenteres de fire basale videnformer, nemlig henholdsvis kvalifikationer, kompetence, kreativitet og kultur. I anden kolonne præsenteres de undervisnings- eller, med et bredere og mere dækkende begreb, stimuleringsformer, som - med forbehold for forenkling - svarer til de fire videnformer. Herefter følger resultaterne af de fire stimuleringsformer udtrykt som færdighedskategorier, og endelig præsenteres i den fjerde søjle de forventede output-effekter af disse færdighedstyper, for eksempel som arbejdskraft i en virksomhed. Det skal understreges, at skemaet repræsenterer en systematik, dvs. peger på de basale systemiske sammenhænge. Jeg siger naturligvis ikke, at direkte læringsstimulering, f.eks. klasseundervisning, ikke resulterer i kompetenceudvikling. Min påstand er alene, at den dominerende effekt er udvikling af kvalifikationer. Tilsvarende påstår jeg ikke, at appropriationsorienterede stimuleringsformer, hvilket - undskyld! - er fine ord for f.eks. projektarbejde, ikke skulle stimulere til kvalifikationsudvikling. Jeg påstår alene, at den dominerende effekt er kompetenceudvikling, hvorfor netop projektarbejde med fordel kan suppleres med undervisningsformer, der sigter mere direkte mod kvalifikationstilegnelse. Jeg peger altså, ud fra en systematisering af videnformer, på nogle hovedrelationer mellem undervisning, læring og kunnen, som forhåbentlig vil kunne danne systematik for et hensigtsmæssigt blend af undervisningsformer i enhver uddannelsessammenhæng. Den første stimuleringsform har jeg valgt at kalde direkte læringsstimulering. Denne kategori ville man tidligere have benævnt som transfer, dvs. overføring af viden fra underviser til elev, men da jeg i mit teoretiske udgangspunkt udelukker denne form for læring - enhver læring er resultat af det lærende systems egen-operationer - kalder jeg den altså direkte læringsstimulering. Jeg tænker her på traditionel klasseundervisning og andre former for medieformidlet, f.eks. IT-baseret, stimulering af læringssystemet. Resultatet er kvalifikationer, dvs. som det fremgår af tredje kolonne, faktuel viden. Med appropriation tænker jeg f.eks. på projektarbejde, dvs. den form for undervisning, hvis hovedmål er at stimulere læringssystemerne (undertiden individuelle, ofte gruppebaserede) til selv at tilegne sig relevant viden. I projektarbejde er det opgaven at sætte sig et produktionsmål, nemlig at gennemføre et bestemt teoretisk eller praktisk orienteret projekt, og at tilegne sig faktuel viden i overensstemmelse med dette mål. Det indirekte resultat er kvalifikationer, dvs. faktuel viden, mens det direkte resultat er kompetence, nemlig evnen til ud fra en refleksion over produktionsmål selv at tilegne sig relevante kvalifikationer. Det er også velkendt, at mens gevinsten ved denne form for undervisning er en god evne til at tilegne sig viden i forhold til varierende produktionsmål, dvs. et højt kompetenceniveau eller en høj grad af refleksivitet, kan omkostningen ved denne form for undervisning være en usystematisk tilegnelse af faktuel viden ud fra den faktuelle videns egen-systematik: Det er ikke givet, at eleven, hvis man alene går efter, hvad der skal bruges her og nu, får en systematisk, endsige omfattende, f.eks. geografisk viden, og derfor må 14

15 man naturligvis supplere spørgsmålet om, hvad der er brug for her og nu, med spørgsmålet om, hvilken systematik der gør sig gældende, og derfor hvilke pensumkrav der bør stilles, inden for et givent videndomæne. Med produktion på stimuleringssøjlens tredje vidensniveau tænker jeg på den form for undervisning, hvis hovedmål er at stimulere en helt igennem selvstændig - individuel eller gruppebaseret - arbejdsform. Det eksempel, jeg har i tankerne, er kunstakademiets undervisning eller snarere vejledning af kommende kunstnere, eller det er forskeruddannelsen med dens mesterlære-karakter. Her arbejder den eller de studerende meget selvstændigt med et kunstværk eller med en afhandling, og undervisningsformen tilstræber at bidrage til en høj grad af kreativitet. Eleven eller den studerende skal her ikke alene udvikle kompetencer, dvs. evner til at tilegne sig faktuel viden eller primære færdigheder i forhold til et givent produktionsmål, men selve produktionsmålet - det færdige kunstværk eller den afsluttende afhandling - skal i sig selv være resultatet af et selvstændigt og originalt arbejde. Her er den nødvendige færdighedsform med andre ord metarefleksivitet, dvs. evnen til at iagttage forudsætninger for og udvikling af kompetencer. Resultatet er kreativitet. Lige så indlysende er det jo imidlertid, at kreativitet forudsætter en høj grad af faktuel viden, hvad enten dette er et overlegent forhold til et videnpensum eller til håndværksmæssige færdigheder og materialer. Hvis ikke denne viden eller disse færdigheder allerede er tilegnet, bør den produktionsorienterede læringsstimulering derfor suppleres med kurser med videre, der sikrer disse aspekter. Endelig er der i anden søjles fjerde niveau nævnt social evolution. Påstanden er, at forudsætningen for de foregående videnformer er et videnmiljø eller en læringskultur, som ikke kan overføres gennem det enkelte individs målrettede kommunikation, men som er resultatet af mange kommunikationers kontinuerlige samvirke. Resultatet er kultur og den evne, man finder hos det enkelte individ, og som svarer hertil, kan kaldes almendannelse. Uanset om man tænker på en uddannelsesinstitution eller på en lærende organisation, er forudsætningen for læreprocesser på de andre niveauer, at der findes en kultur forstået som den variationsramme for læringsprocesser, der på den ene side - f.eks. med henvisning til historie, tradition, fælles vedtægter og regler - reducerer kompleksitet med hensyn til, hvad der er muligt og umuligt, men på den anden side gør det i form af rammestyring. Kultur kan ikke omsættes til specifikke handlingsdirektiver, men er en ramme, inden for hvilken der frisættes kombinationer af kvalifikations-, kompetence- og kreativitetsprocesser som en helhed af ikke-forudsigelige (men rammesatte) læreprocesser. Endelig peger skemaet på de potentielle effekter, f.eks. på arbejdsmarkedet, af de forskellige færdighedsformer. Forholdet mellem kvalifikationer, dvs. faktuel viden, og arbejdsmæssig output er direkte proportionalt: Hvis en person tilegner sig mere faktuel viden eller nye færdigheder, vil effekten af dette alt andet lige være direkte proportional med færdighedsmængden. Før kunne korrespondenten tale engelsk og tysk, nu er der blevet tilføjet fransk; ergo er den potentielle effekt af korrespondentens arbejdsindsats steget tilsvarende. Sammenlignet hermed er forholdet mellem kompetence-udvikling og effekten af arbejdsindsatsen eksponentielt. Hermed menes, at hvis der føjes nye kompetencer, dvs. nye evner med hensyn til at lære at lære, til de allerede eksisterende, vil forholdet mellem omfanget af disse nye kompetencer og det arbejdsmæssige output ikke være én til én, men vokse med for eksempel en faktor ti. Tidligere meldte den føromtalte korrespondent pas, når der kom kunder, som ikke talte engelsk eller tysk. Nu tager han selv initiativ til at tilegne sig de relevante færdigheder: Foreslår at der startes et franskkursus, tilegner sig spansk via sommerferieophold, undersøger selv tendenserne i firmaets udenlandske relationer og sætter sig ind i forudsætningerne for, at de relevante kvalifikationer tilvejebringes. 15

16 Forholdet mellem kreativitet, den tredje færdighedsform, og arbejdsoutput karakteriserer jeg som kvantespring. Hermed mener jeg, at denne medarbejder ikke blot gennemfører kompetenceudvikling i forhold til ændrede behov, men udvikler og forandrer forudsætningerne for forudsætningerne, for eksempel ved at kombinere to ideer og derved skabe en tredje og ny idé. Kombinationen af cirklen og kvadratet er ikke cirkelkvadratet, men super-ellipsen. Tilsvarende kan man ikke, for nu at holde fast ved korrespondenteksemplet, ved at kombinere engelske og tyske sprogfærdigheder nå frem til en fællesnævnerfærdighed. Men et forskningsbaseret studie af sådanne fremmedsprogsfærdigheder ville kunne nå frem til generaliserbare oversættelsesprincipper og dermed til udvikling af oversættelsesalgoritmer eller i hvert fald til computerbaserede stave- og syntaks-kontrolsystemer. Endelig betegner jeg resultatet af kulturforandring, dvs. forandringer i den fjerde, kollektive færdighedsform, og arbejdsoutput som paradigmeskift. Hermed mener jeg, at den eller de der forandrer virksomhedens kulturgrundlag, forandrer det sæt af værdier og optikker, hvormed virksomheden iagttager sig selv og sin omverden. Hermed har jeg også indirekte sagt, at det ikke nødvendigvis er sådan, at en given medarbejder er mere værdifuld for en virksomhed, desto højere i videnskemaet hans eller hendes færdigheder ligger. Det er snarere kombinationen, det kommer an på. Man skal ikke glemme, at de fire typer af færdigheder gensidigt forudsætter hinanden, og stadigvæk hviler et hvilket som helst samfund og en hvilken som helst organisation på et grundlag af regelbaserede menneskelige eller automatiserede rutineydelser, uden hvilke kompetente og kreative medarbejdere ville være ilde stedt. Også fleksible, omstillingsberedte og kompetente mennesker kan kun fungere, hvis togene går til tiden. Det lærende samfunds organisering - og relevansen af IT Det hyperkomplekse samfund er karakteriseret af, at den traditionelle regelstyring afløses af læringsstyring. Regelstyring er baseret på princippet om universel normativitet, ifølge hvilket problemer kan tackles og opgaver løses ud fra uforanderlige principper, fordi der til hver specifik opgave findes én allerede given løsning. Læringsstyring er baseret på idealet om situativ refleksion, som afspejler, at der i dag er så mange forskellige problemer og opgaver, at det ikke giver mening at have et løsningskatalog med én løsning til hver situation. I stedet skal opgaver løses refleksivt, dvs. med henvisning til principper om, hvordan situationer skal analyseres og løsninger identificeres eller udvikles. Det betyder ikke, at løsninger skal opfindes på ny for hver ny situation, men at den basale viden er viden om viden, dvs. viden om hvordan viden tilvejebringes i en given situation. Et andet udtryk for denne udvikling er, at der på vej ind i det hyperkomplekse samfund sker en radikal forandring af samfundets læring. Læring foregår alle mulige steder og af alle mulige årsager, men her vil jeg især beskæftige mig med de funktionssystemer i samfundet, som har specialiseret sig i at stimulere til læring: Samfundets forskningsog uddannelsessystem. Hvad angår samfundet og den samfundsmæssige læring har Ove Korsgaard i sin spændende bog Kundskabskapløbet fremsat den hypotese, at mens skolen i stigende grad individualiseres - dvs. ophører med at fremstå som samfund - iscenesættes samfundet mere og mere som skole, dvs. som arena for livslang læring. Læring, skriver Korsgaard, kan ikke afgrænses til klasseværelset og den dermed forbundne pædagogik. Nej, læring er den måske mest hensigtsmæssige metafor for forståelsen af samfundet. I forlængelse heraf må vi forstå begreber som det udviklende arbejde, den lærende organisation og det kognitive samfund som grundelementer i en sådan samfundsbeskrivelse. Læring er ikke noget, der foregår på bestemte steder og til bestemte tider, dvs. i skolen mellem kl. 8 og 15 eller i livsforløbet fra 7 års alderen til man bliver voksen. Læring er noget, der foregår alle steder og hele tiden. Her bliver informations- og kommunikationsteknologi vigtig, for denne teknologi giver den enkelte 16

17 mulighed for i langt højere grad selv at tilrettelægge læringsforløb. Hvor man, som Korsgaard fremhæver, tidligere var afhængig af skolelærere, lærebøger, klasseværelser og biblioteker, bliver det i stigende grad muligt at uddanne sig via elektronisk formidlede ressourcer og fællesskaber. Jeg vil kort præsentere en liste over nogle af forandringerne af samfundets lærings- og vidensystemer og deres indbyrdes relationer. Den overordnede pointe er, at selv om der kan identificeres et tydeligt tendensskifte (fra viden til kompetence, fra undervisning til læring, fra institutionel aflukning til netværksdannelse, osv.), så bør man i lydhørheden over for disse tendenser ikke glemme, at kompetence forudsætter viden, at læring og undervisning ikke er alternativer, men indbyrdes forbundne uddannelseskomponenter, og at fleksible netværk lever af at højtspecialiserede institutioner kombineres og ikke af at alt gøres ens. Generelt set udvikler uddannelserne sig fra at være kvalifikations- til at være kompetenceorienterede. Det er ikke tilstrækkeligt at have kvalifikationer, dvs. fast eller passiv viden ud fra forestillingen om, at der til hvert enkelt problem findes én bestemt løsning. I et samfund, der hele tiden ændrer sig og derfor også forandrer sine kvalifikationskrav, skal personer såvel på arbejdsmarkedet som i det civile liv have dynamisk og generaliserbar viden. De skal besidde kompetencer, dvs. anden ordens viden: Viden om videnstilvejebringelse. Den basale færdighed er analytisk: Man skal kunne analysere en situation og herudfra identificere eller udvikle en løsning. Dette repræsenterer idealet om situativ refleksion, dvs. viden om, hvordan løsninger tilvejebringes og færdigheder udvikles i forhold til en specifik situations udfordringer. Denne tendens ser man i alle dele af uddannelsessystemet, fra folkeskolen over erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser til de lange videregående uddannelser. Folkeskolen dyrker kompetencebarnet og idealet om den lærende, dvs. problemorienterede skole og har mindre respekt for såkaldt paratviden. Erhvervsuddannelserne nedprioriterer færdighedsudvikling, f.eks. i mesterlæreform, til fordel for generelle færdigheder og kompetencer. I de gymnasiale uddannelser er der en tendens til, at alle begreber om faglig viden og dannelse oversættes til kompetencebegreber. De lange videregående uddannelser lægger mere og mere vægt på projektarbejde og mindre og mindre vægt på læsnings- og forelæsningsbaseret videnstilegnelse. Alt sammen afspejler dette den anførte tendens. Men det repræsenterer også en fare for, at man glemmer, at viden eksisterer i hierarkier. Man kan ikke udvikle videnrefleksivitet, dvs. kompetence, uden at besidde et stort mål faktuel viden, og man kan ikke arbejde videnskabeligt kreativt uden en omfattende faglig ballast. Den enkeltes uddannelse udvikler sig fra at være afgrænset i tid til at være et livslangt projekt, således at livsforløbet ikke former sig i afsluttede perioder af uddannelse, job og pensionering, men i sammenflettede og komplekse forløb af uddannelse, arbejde og videreuddannelse. Igen er baggrunden, at samfundet og specielt dets krav til viden og færdigheder forandrer sig så hurtigt, at videreuddannelse livet igennem er en nødvendighed for at kunne fungere på arbejdsmarkedet og i det civile samfund. Forandringerne i færdighedskrav kan i nogen grad imødekommes af den øgede prioritering af kompetencer frem for kvalifikationer. Men at være kompetent betyder ikke blot at kunne forholde sig analytisk til en given situation og herudfra vælge de adækvate løsninger. Det kompetente menneske kan også forholde sig analytisk til sin egen udvikling og sine egne kvalifikationer og herudfra vælge adækvate løsninger i form af efteruddannelse med videre. Det betyder, at samfundets uddannelsessystem skal kunne imødekomme et løbende behov for videreuddannelse af voksne. Men hvis min analyse er rigtig, betyder det også, at voksenuddannelser ikke primært skal være af kompensatorisk karakter, dvs. rettet mod voksne med basale færdigheds- og vidensmangler, men skal rette sig mod kompetente voksne, der ud fra analyse af deres egen situation stiller præcise og velbegrundede krav om videreudvikling af viden og færdigheder og om videreudvikling af refleksions-, relationsog meningskompetence. 17

18 Ligesom det livslange uddannelsesforløb ændrer sig i tidsmæssig struktur, ændrer det sig også geografisk og institutionelt fra at være stedbundet til at være netværksbaseret. Med de voksende krav til specialiserede færdighedsprofiler og til at kombinere kvalifikations- og kompetenceudvikling er det usandsynligt, at én uddannelsesinstitution kan levere den vare, som den enkelte studerende efterspørger. Derfor må uddannelsesinstitutioner fungere i sammenkoblede netværk, som kombinerer respekten for højtspecialiserede ydelser med nødvendigheden af en stor grad af fleksibilitet. I en afgrænset region eller på et geografisk distribueret universitet er det udsigtsløst at ville kunne levere højtspecialiserede ydelser mange steder. I stedet må netværket af højt specialiserede institutioner kunne stille tekniske og personelle studiefaciliteter til rådighed på en sådan måde, at der fra pågældende sted i form af distribueret undervisning, virtuelle klasserum og læringsnetværk gives adgang til et bredt sortiment af indbyrdes kombinerbare uddannelses- og efteruddannelsesydelser. Løsningen på dette krav er, at der etableres knowledge management systemer, idet jeg med dette begreb ikke tænker på den relativt snævre forståelse af knowledge management som ledelse af og ved hjælp af viden i en enkelt organisation, men på en bred definition af begrebet som videnshåndtering, dvs. som tilrettelæggelse af vidensystemer, der kombinerer et stort antal uddannelses- og forskningsinstitutioner, der sammenkobler disse med private virksomheder, og som overskrider grænsen mellem statslige og private udbydere og brugere. I forlængelse af, at det efterhånden er en fastslået opfattelse, at læring ikke er resultatet af videntransfer, men af læringsstimulering, er det også ved at blive anerkendt, at læring kan stimuleres andre steder end i klasselokalet. Uddannelsesinstitutionen må som helhed være indrettet med henblik på læringsstimulering, organisatorisk, arkitektonisk og i kraft af de informationsteknologiske ressourcer, men også et samfund - en region - skal udvikles sådan, at læring kan stimuleres mange steder: På arbejdet (hvor det i en videnøkonomisk tidsalder er forældet at tro, at arbejde udelukker læring; tværtimod bør de stimulere hinanden), i hjemmet med dets adgang til netværkstjenester, digitale spil, edutainment m.v. og i samfundets videnbaserede og kulturelle institutioner. Det betyder imidlertid ikke, at læringsstimulerende arbejde osv. overflødiggør formaliseret læringsstimulering. Tværtimod er det først muligheden for videns refleksion, der gør det muligt at overskride de begrænsninger, som den praksisbaserede læring rummer, nemlig at den er fokuseret på konkrete færdigheder snarere end på generaliseret og derfor generaliserbar viden. Ud fra en forståelse af karakteren af forskellige videnstimulerende settings er det derfor nødvendigt at overskride grænserne mellem formel og uformel læringsstimulering og dermed de videnøkonomiske grænser mellem stat, marked og civilsamfund. Der er en mangehundredårig tradition for at anskue uddannelsessystemer i en hierarkisk bedre/dårligere optik: Opfattelsen er, at nogle uddannelser er finere end andre, og stadigvæk beskrives uddannelsessystemet ofte som en pyramide, som eleven og den studerende kravler op igennem. Heroverfor er det langt mere hensigtsmæssigt at beskrive uddannelsessystemet som et netværk af funktionelt differentierede ydelser. Det er anderledes - men hverken finere eller højere - at gå på universitetet end på teknisk skole. Det burde være anderledes - men hverken bedre eller mere prestigefyldt - at gå på det almene gymnasium end på erhvervsgymnasium. Forskellene bør derfor præciseres, samtidig med at overgangsmulighederne mellem de enkelte uddannelsesmæssige funktionssystemer burde gøres smidigere. Både i de regionale, de nationale og de internationale samfund burde universitetet være det naturlige videnøkonomiske centrum. Men den tid er forbi, da universitetet var den utilnærmelige tinde i det videnøkonomiske landskab, ikke mindst fordi universiteterne ikke længere besidder deres traditionelle monopol på produktion af ny viden. Derfor er universitetets nye rolle ikke kun videnproduktion, men også videngeneralisering, videnrefleksion og videndistribution. Lad 18

19 mig for en ordens skyld tilføje, at videngeneralisering, -refleksion og -distribution kræver forskningsbaseret kompetence og forskningsledelse på det allerhøjeste niveau. samfund, som anerkender, at uddannelse er mere end læring, at viden er mere end kompetence, og at IT er mere end teknologi. Uddannelse og IT Udgangspunktet i denne artikel var en påstand om, at begrundelsen for relevansen af IT for læring skal findes uden for IT. For at leve op til denne påstand har jeg beskrevet de relevante fænomener uden for IT, som former - eller som burde forme - brugen af IT til læring: 1. Jeg har foreslået en systematiseret beskrivelse af videnformerne. 2. Jeg har identificeret de basale kompetencekrav i det hyperkomplekse samfund 3. Jeg har skitseret den indbyrdes organisering af vidensinstitutioner i det lærende samfund. Hvorfor er netop disse tre punkter relevante for vores forståelse af brugen af IT som støtte til læring? Det er de, fordi: Litteraturhenvisninger: Jørgen Gleerup: Modernitet og innovation. Arbejdspapir 19, Center for Kulturstudier, Syddansk Universitet Info-samfundet år Forskningsministeriet, København Lars Kolind: Vidensamfundet. Gyldendal, København Ove Korsgaard: Kundskabskapløbet. Gyldendal, København Lars Qvortrup: Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal, København Lars Qvortrup: Det lærende samfund. Gyldendal, København Ad 1: Ved at foretage en systematiseret beskrivelse af videnformerne opstiller man på et systematisk grundlag det råstof, som IT skal håndtere. Ad 2: Ved at identificere samfundets kompetencekrav udpeger man de kompetencer, som IT skal medvirke til at stimulere. Ad 3: Ved at skitsere den indbyrdes organisering af vidensinstitutioner kortlægger man det system af institutioner, som IT skal skabe netværk for. Hvordan, mere konkret, viden skal håndteres, kompetencer stimuleres og institutioner danne netværk med støtte af IT, må de efterfølgende artikler give deres bud på. Hermed er ballet imidlertid kun åbnet. Der er tegnet et omrids af det paradigme for forståelsen af ITs funktion og placering i uddannelsessystemet og i det lærende 19

20 20

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Indledning... 2. Udsigtspunkt og problemstilling... 3. Fokusområder... 4 Antagelser... 4. Metodeovervejelser... 4

Indledning... 2. Udsigtspunkt og problemstilling... 3. Fokusområder... 4 Antagelser... 4. Metodeovervejelser... 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Udsigtspunkt og problemstilling... 3 Fokusområder... 4 Antagelser... 4 Metodeovervejelser... 4 Teoretiske overvejelser og nøglebegreber... 5 Læring... 5 Viden... 7 Organisationskultur

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Undervisningsformer på nettet.

Undervisningsformer på nettet. Undervisningsformer på nettet Simon B. Heilesen Roskilde Universitetscenter simonhei@ruc.dk http://www.ruc.dk/~simonhei Helle Bækkelund Jensen Aalborg Universitet helleb@learning.auc.dk http://www.vcl.auc.dk/om%20vcl/ansatte/helle_bækkelund/helle.htm

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

E-læring lidt om form og materialer

E-læring lidt om form og materialer Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere