KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2016

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Introduktion til dagtilbudsområdet... 2 De politiske rammer... 2 Beskrivelse af området herunder de inkluderende tilbud og dagplejen... 2 Struktur Sammenfattende helhedsvurdering Børnenes kompetencer, trivsel og sundhed... 5 Børnenes kompetencer... 5 Samlet resultat for trivsel... 6 Samlet resultat for sundhed Børnenes sprog Pædagogiske læreplaner Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Pædagogisk fokus i den kommende læreplansperiode Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Inklusion Kvalitetsoplysninger Personale i kommunale institutioner Kompetencedækning Økonomi Lege- og læringsmiljø edoc

3 1. Forord Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet, at der hvert andet år skal udarbejdes en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Formålet med kvalitetsrapporten er at tilvejebringe et grundlag for refleksion og dermed for udvikling både på decentralt og centralt plan i kommunen. Medarbejderne, ledelsen og forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud, enhed og/eller helhed kan bruge resultaterne til at sammenligne sig med andre dagtilbud. Disse sammenligninger kan igen føre til drøftelser om, hvor man bør sætte ind med udviklingstag. På det politiske niveau og i den administrative ledelse kan kvalitetsrapporten på samme måde danne grundlag for drøftelser om udviklingen i dagtilbudsområdet. Selv om det kan være svært at trække faste konklusioner alene på grundlag af kvalitetsrapporten, kan rapporten bruges til at henlede opmærksomheden på spørgsmål, som bør undersøges nærmere. Kvalitetsrapporten bygger på data fra Hjernen og Hjertet. Hjernen og Hjertet er en IT-platform udarbejdet af Rambøll Management, som blandt meget andet giver mulighed for at indsamle og bearbejde faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet herunder fra dialogprofiler, sprogvurderinger, pædagogiske læreplaner, lege- og læringsmiljøvurderinger og tilsynsrapporter. Hjernen og Hjertet er først taget i brug i 2014 og i første omgang kun i daginstitutionerne. I dag anvendes Hjernen og Hjertet også i dagplejen; ligesom der er mulighed for at overføre visse data til skolerne. De fleste data i kvalitetsrapporten bygger på selvevaluering. I modsætning til kvalitetsrapporten fra 2014 er der denne gang også medtaget data på dagtilbudsniveau. Det gælder således data vedrørende dialogvurderinger, vurdering af trivsel og sundhed, lege- og læringsmiljøvurderinger samt sprogvurderinger. Disse data er interessante, fordi de muligvis kan sige noget om kvaliteten af de forskellige dagtilbud. Forskelle i vurderingen af f.eks. børnenes kompetencer kan dog også afspejle forskelle i børnenes forudsætninger, sociale og etniske baggrund mv. Endelig kan forskelle i vurderingerne skyldes, at man ikke i alle tilfælde anvender den samme målestok. Det vil sige, at de samme børn vil kunne blive vurderet forskelligt afhængig af, om de har det ene eller det andet dagtilbud. Hvis børnenes kompetenceniveau, trivsel eller sundhed blive vurderet lavere i et dagtilbud end andre steder, er det altså ikke nødvendigvis fordi, dette dagtilbud har en ringere kvalitet. Ifølge forskere1 forholder det sig faktisk sådan, at pædagoger i daginstitutioner af høj kvalitet er mere selvkritiske i deres selvevalueringer og pædagoger i daginstitutioner af lav kvalitet ofte vurderer sig selv mere positivt, end en ekstern evaluering gør, og har tendens til at finde årsagsforklaringer i eksterne faktorer. Vi har dog ingen viden om, hvorvidt der er systematiske forskelle i den måde, hvorpå børnene vurderes i dagtilbuddene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kvalitetsrapporten indeholder også en opsamling af dagtilbuddenes evalueringer af deres pædagogiske læreplaner. Ifølge dagtilbudsloven skal der udarbejdes pædagogiske lærerplaner inden for 6 temaer, og evalueringen af læreplanerne skal politisk behandles hvert andet år. I 2013 godkendte Byrådets således, at Børne- og Familieudvalget fremover bemyndiges til at drøfte evalueringerne og tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunens side. Kvalitetsrapporten udgør med andre ord grundlaget for den lovpligtige opfølgning af evalueringen af de pædagogiske læreplaner. 1 Se Sheridan, Pramling Samuelsson og Johansson, 2009, Barns tidiga lärande, Göteborgs Universitet 1

4 2. Introduktion til dagtilbudsområdet De politiske rammer De politiske rammer for dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune er givet ved Byrådets Vision om Naturens Rige, de overordnende politikker og Børne- og familiepolitikken Beskrivelse af området herunder de inkluderende tilbud og dagplejen Pasningen af 0 6 årige i Ringkøbing-Skjern kommune varetages i dag på følgende måde (normering 2016) Tabel årige 3 6 årige Kommunale og selvejende dagtilbud Private daginstitutioner Den kommunale dagpleje Tilskud til privat pasning Specialbørnehaven i Skjern med 13 pladser er det eneste specialtilbud på dagtilbudsområdet. Det faldende børnetal og stigningen i antallet af pladser i privat regi (privat pasning og private daginstitutioner) har i gennem de sidste 4 år givet en kraftig reduktion i antallet af normerede pladser i dagplejen og i de kommunale og selvejende dagtilbud. For de 0 2 årige var normeringen i 2012 i de kommunale og selvejende vuggestueafdelinger og i den kommunale dagpleje på henholdsvis 72 børn og børn. Antallet af normerede pladser i private institutioner og privat pasning var i 2012 på henholdsvis 0 børn og 75 børn For de 3 6 årige var normeringen i 2012 i henholdsvis de kommunale og selvejende børnehaver og i de private daginstitutioner på børn og 195 børn. Det ser nu ud til, at antallet af 0 2 år har nået et stabilt niveau, men det samlede behov for pladser til 3 5 årige forventes vil falde yderligere i de næste år. Byrådet godkendte den 16. juni 2015, at der kunne oprettes vuggestueafdelinger i forbindelse med 11 dagtilbud, som på det tidspunkt ikke udbød vuggestuepladser. Det har betydet, at dagtilbuddene i Hover, Ådum, Hemmet, Kloster, Hee, Nr. Vium, Fjelstervang og Stauning er udvidet med et antal vuggestuepladser. Fra starten af 2017 åbnes yderligere en vuggestueafdeling i Ølstrup. Mulighederne for at oprette vuggestueafdelinger i Faster, Højmark og Troldhede undersøges nærmere i Struktur Dagtilbudsområdet hører under Børne- og Familieudvalgets område. Administrativt hører det under fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. Kommunale dagtilbud er enten organiseret under fællesledelse, helhedsledelse eller enhedsledelse. 2

5 Der er indført fællesledelse efter folkeskolelovens 24a i 4 af kommunens lokalområder. Fællesledelse indebærer, at en skole og et dagtilbud har fælles leder og bestyrelse men hvert sit budget. Helhedsledelse er betegnelsen, når et dagtilbud og en skole i et lokalområde, har samme leder men hver sin bestyrelse og hvert sit budget. Der er helhedsledelse i 9 lokalområder. Helhedslederen refererer til fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. Enhedsledelse er betegnelsen, når ledelsen kun har ansvar for enten dagtilbud eller skole. En enhedsleder på dagtilbudsområdet kan være leder for ét, to eller tre dagtilbud med hvert sit budget og forældrebestyrelse. 11 dagtilbud er omfattet af enhedsledelse. Enhedslederen har også reference til fagchefen. Der er desuden 5 2 selvejende institutioner i kommunen. Deres forhold til kommunen er styret af en driftsoverenskomst. Lederen referer til forældrebestyrelsen. 3. Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapportens data tyder klart på, at børnene i Ringkøbing-Skjern Kommunes dagtilbud generelt set er sunde, trives godt og er på vej til at nå læringsmålene for den aldersgruppe, som de tilhører. Pædagogerne vurderer dog, at 1 % af børnene kun i ringe grad trives godt alt i alt, og at 15 % kun trives godt i nogen grad. Der er imidlertid stor forskel på de vurderinger, der anlægges i de forskellige dagtilbud. Forskellene i vurderingerne kan afspejle reelle forskelle i børnenes udvikling og trivsel men kan måske også forklares med, at pædagogerne vurderer og fortolker de samme observationer forskelligt. Kvalitetsrapporten indeholder også data vedrørende sprogvurderinger. Igen er der store forskelle fra dagtilbud til dagtilbud både i forhold til hvor mange sprogvurderinger, der gennemføres, og i forhold til hvor stor en andel af børnene, som placeres i de forskellige indsatsgrupper. Flere drenge end piger placeres i denne gruppen Særlig indsats. Der er naturligt nok også en tendens til, at der placeres flere børn i indsatsgruppen Særlig indsats i dagtilbud med mange tosprogede børn. Blandt de tosprogede børn er der en forholdsvis høj andel, som ikke har et alderssvarende sprog. Andelen med et alderssvarende sprog er dog højere for 5 årige end for 3 årige. Kapitel 5 vedrører dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner. Det overordnede indtryk er, at dagtilbuddene prioriterer de 6 læreplanstemaer nogenlunde lige højt, og at arbejdet vurderes at have haft nogenlunde lige stor værdi for børnene. Temaerne Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer har dog en lidt lavere prioritering og værdisættes også lidt lavere. Det kan skyldes, at de øvrige temaer anses for at være mere centrale for børnenes udvikling, men også at det kan være forbundet med praktiske eller økonomiske udfordringer at få adgang til kulturelle oplevelser og til naturoplevelser. Evalueringen af de pædagogiske læreplaner giver i øvrigt ikke administrationen anledning til at indstille til yderligere handling fra Byrådets side. Ifølge Lege- og læringsmiljøvurderingen, som bygger på spørgeskemabesvarelser fra alle medarbejdere og ledere i kommunens dagtilbud, er der stort fokus på målet om, at alle børn skal inddrages i fællesskabet med grundlæggende respekt for deres ressourcer og særenhed. Lederne og medarbejderne vurderer i det hele taget, at lege- og læringsmiljøet i høj grad lever op til det ønskede niveau. Lederne har generelt en lidt højere vurdering af lege- og læringsmiljøet. Spørgeskemabesvarelsen viser dog også, at der kan være elementer særligt vedrørende faglighed i kulturen, som kan styrkes. 2 Den selvejende institution Spjald Børnehave bliver fra 1. januar 2017 en kommunal institution. 3

6 Kun en meget lille del af børnene har et pasningstilbud i et specialiseret tilbud. Ikke desto mindre skoleudsættes 10 % af de børn, som fylder 6 år i kalenderåret 2016 mod 7 % i Som følge af nedgangen i børnetallet, er personaleforbruget også mindre i 2016 end i Der er tilsyneladende en svag tendens til, at medarbejdere og ledere har et højere uddannelsesniveau og efteruddannelsesniveau i 2016 end i Der kan være flere grunde til, at udviklingen ikke går hurtigere herunder at det tager tid at efteruddanne personalet, og at der er økonomiske begrænsninger. Supplerende bemærkninger baseret på viden om dagtilbudsområdet i øvrigt Det aktuelle generelle billede af dagtilbudsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune kan suppleres med administrationens indtryk fra Pædagogiske tilsyn 2016, DBA processerne i de enkelte dagtilbud, AKT-vejledernes kommunale netværksmøder, Konsulent sparring og understøttelse af ledelse og medarbejdere i de enkelte dagtilbud Faglig forum på ledermøderne for dagtilbudslederne, hvor faglige temaer behandles samt. Dagtilbuddenes faglige fokusområder afspejler indholdet i Børne-familiepolitikken med det revitaliserede fælles børne-og ungesyn som pædagogisk iagttagelsesperspektiv. Aktuelt er der i høj grad fokus på at omsætte det revitaliserende fælles børne- og ungesyn til pædagogisk praksis. Det er administrationens indtryk, at dagtilbuddene arbejder seriøst ind i de kommunalpolitiske rammer, der er udstukket; men samtidig er det forskelligt, i hvor høj grad politikken og fælles børne-og ungesyn er implementeret i de enkelte dagtilbud. Der er på dagtilbudsområdet bevidsthed om lederens rolle som drivkraft i den pædagogiske udvikling i det enkelte dagtilbud. Ledelsen er tæt på pædagogiske praksis. Der er etableret ledernetværk for at styrke videndeling på tværs af dagtilbuddene. Systematisk videndeling og analyse af egen praksis er på dagsordenen. Der er fokus på evalueringskultur, hvilket flere dagtilbud ønsker at optimere. I udvikling af den pædagogiske praksis i de enkelte dagtilbud er fokus i højere grad på kapacitetsopbygning. Man er således opmærksomme på, at der udover kompetenceudvikling hos den enkelte medarbejder skal arbejdes med fælles uddannelse samt med at kvalificere læring gennem fælles refleksioner og opfølgning i praksis. Hermed styrkes fagligheden hos de pædagogiske medarbejdere i lærende fællesskaber i dagtilbudskulturen. I praksis ses alle elementer ikke i lige høj grad i alle dagtilbud. I dagtilbuddene er der en høj grad af fokus på, at børnene trives, lærer og udvikles i de læringsmiljøer og forskellige fællesskaber, som dagtilbuddene tilbyder. Fokus er på læringsmiljøer og det pædagogiske indhold. Der er sket et skift fra fokus på inklusion af det enkelte barn til fokus på at kvalificere de fællesskaber, som skal inkludere alle børn, og til at se det enkelte barn i kontekst. Med leg/omsorg/ læring som forbundne kar er der plads til udvikling i forhold til didaktik, læringssprog, læringsforståelse og understøttelse af læringsprogression/processer. Forældresamarbejde anno 2016 er på dagsordenen. Der ses begyndende opmærksomhed på, at forældresamarbejde i højere grad handler om fælles læring i hjem og dagtilbud og om vejledning til forældrene. De pædagogiske læreplaner anvendes som styringsværktøj i 0-6 årsområdet. Det er imidlertid administrationens vurdering, at det er forskelligt, hvordan de pædagogiske læreplaner omsættes i praksis i de enkelte dagtilbud. Sammenfattende ses dagtilbuddene i Ringkøbing- Skjern i en god udvikling på flere af de parametre, som kvalitet i dagtilbud bliver målt på, samt i forhold til indholdet i Børne-og familiepolitikken. Nationalt er der fokus på, at kommunerne følger op på kvalitetsudviklingen. 4

7 4. Børnenes kompetencer, trivsel og sundhed I forbindelse med afholdelse af forældresamtaler i dagpleje og dagtilbud foretager forældre og pædagoger en vurdering af barnets kompetencer inden for de seks læreplanstemaer. De seks læreplanstemaer er: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Forældre og pædagoger danner en dialogprofil gennem en vurdering af barnet ved hjælp af tre spørgsmål for hvert læreplanstema, ud fra følgende skala: Kan ikke endnu 1 Kan med hjælp 2 Kan næsten selv 3 Kan 4 betyder, at barnet hverken selv eller med aktiv støtte og hjælp fra en anden mestrer læringsmålet. Barnet viser en meget begrænset aktiv interesse og overlader initiativet til en anden eller opgiver, fordi det ikke kan. fra en anden betyder, at barnet er afgørende afhængigt af, at nogen hjælper det. Det kan være et andet barn eller en voksen som vejleder, holder, støtter, inspirerer eller hjælper aktivt til. betyder, at barnet i kraft af egen indsats er på vej til at nå læringsmålet. Barnet træner og øver sig og har i den forbindelse ikke brug for hjælp fra andre. betyder, at barnet mestrer læringsmålet sikkert. Børnenes kompetencer Tabel 4.1: Antal dialogprofiler måneder På vej mod to år På vej mod børnehave På vej mod fire år På vej mod skole Total Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Dialog Tabel 4.1 viser udviklingen i antallet af gennemførte dialogprofiler fra 2014 til og med oktober De fleste dialogprofiler gennemføres for de børn, som skal starte i skole i det efterfølgende skoleår. Dialogprofilen er dermed et led i arbejdet med at sikre en god overgang fra børnehave til skole. Det er ikke obligatorisk at udarbejde dialogprofiler for børn på 9 14 måneder og børn på vej mod fire år. 3 Tabel 4.2: Samlet resultat fordelt på temaer og enheder Social Sprog Kultur Person Krop Natur 3 Hvis et dagtilbud har valgt at udarbejde dialogprofiler for børn på vej mod 4 år, påvirkes resultaterne i tabel 2. Det gælder således for Klatretræet og Solstrålen i Tarm. 5

8 Social Sprog Kultur Person Krop Natur Alkjærhaven 3,3 3,2 3,1 3,1 3,5 3,0 Bækkehøj Børneunivers 3,5 3,1 3,2 3,2 3,5 3,1 Børnehaven Blomstergården 3,5 3,3 3,3 3,2 3,4 3,2 Børnehaven Gl. Kongevej 3,4 3,4 3,3 3,2 3,5 3,3 Børnehaven Lærkereden 3,2 3,0 2,9 3,1 3,5 2,7 Børnehaven Solstrålen, Tarm 2,7 2,5 2,4 2,8 3,0 2,5 Børnehaven Solstrålen, Videbæk 3,1 3,0 3,0 3,0 3,5 2,9 Børnehuset, Borris 3,2 2,9 3,2 3,1 3,3 3,0 Dagplejen 3,6 3,3 3,4 3,5 3,6 3,8 Fjelstervang Børnehave 3,4 3,4 3,2 3,2 3,3 3,2 Fredensgades Børnehave 3,4 3,3 3,2 3,3 3,6 3,3 Fresiahaven 3,7 3,5 3,4 3,5 3,7 3,5 Hee Børnehus 3,9 3,3 3,1 3,7 3,5 3,1 Hemmet Børnehus 3,5 3,1 3,3 3,3 3,6 3,5 Hover - Torsted Børnehus 3,0 3,2 2,8 3,2 3,0 3,2 Højmark Børnehus 3,4 3,7 3,2 3,3 3,6 3,4 Klatretræet 3,1 2,9 2,8 2,9 3,1 2,8 Klittens Børnehus 3,5 3,3 3,2 3,5 3,6 3,1 Kloster Børnehus, børnehave 3,7 3,5 3,7 3,6 3,8 3,5 Lions Clubs Børnehave 3,4 3,1 3,2 3,2 3,3 3,2 Mariehønen, Faster 3,4 3,2 3,2 3,2 3,4 3,0 Mariehønen Ølstrup 3,7 3,7 3,3 3,9 3,3 3,4 No Børnehus 3,8 3,1 2,7 3,5 3,8 3,3 Nr. Vium Børnehus 3,1 3,1 2,9 2,8 3,3 2,9 Rindum Børnehus 3,7 3,7 3,6 3,5 3,7 3,6 Spjald Børnehave 3,0 3,1 3,3 3,0 3,5 3,3 Stauning Børnehave 3,9 3,7 3,8 3,7 4,0 3,9 Trinbrættet 3,5 3,3 3,4 3,5 3,6 3,3 Troldehuset, Lem 3,5 3,2 3,0 3,3 3,6 2,9 Troldhede Børnehus - børnehave 3,6 3,7 3,4 3,6 3,5 3,3 Vasegården 3,7 3,2 3,1 3,4 3,3 3,2 Ådum Børneunivers 3,8 3,6 3,6 3,5 3,9 3,1 Kommunen total 3,4 3,2 3,2 3,3 3,5 3,2 Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Rød celle betyder at institutionens resultat er mindst 0,3 under kommunens gns. Grøn celle betyder at institutionens resultat er mindst 0,3 over kommunens gns. Kilde: Rambøll Dialog Tabel 4.2 viser for hvert dagtilbud og for kommunen under ét pædagogernes gennemsnitlige score på dialogprofilerne for hver af de 6 læreplanstemaer. For kommunen under ét er den gennemsnitlige score mellem 3,2 og 3,5. Det vil sige, at pædagogerne vurderer, at børnene er godt på vej til at mestre læringsmålene for den pågældende aldersgruppe. Der er imidlertid forskel på vurdering af børnene i de forskellige dagtilbud. Denne forskel afspejler foruden kvaliteten af dagtilbuddet det forhold, at børnene har forskellige forudsætninger i de forskellige dagtilbud. Nogle dagtilbud har således forholdsvis mange tosprogede børn. Forskellene kan dog også være udtryk for, at pædagogerne har anlagt forskellige fortolkninger af, hvad der skal til for at mestre læringsmålene. Samlet resultat for trivsel 6

9 Begrebet trivsel bruges i mange forskellige sammenhænge og har en vidtrækkende definition. Når det drejer sig om børns trivsel, er der således mange forskellige forhold, der spiller en afgørende rolle. Barnets generelle sundhed og udvikling har stor betydning, men også hjemmemiljøet og miljøet i dagtilbuddet er udslagsgivende for barnets generelle trivsel. Figur 4.1 Samlet resultat for trivsel i kommunen Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Generel trivsel måles via: "Oplever du at barnet trives godt alt I alt?". Generel trivsel i institutionen måles via: "Har du indtryk af at barnet er glad for at være i dagtilbuddet?". Relation til de voksne på stuen måles via: "Er der en god relation mellem barnet og de voksne?". Kilde: Rambøll Dialog Figur 4.1 viser dagtilbuddenes vurdering af børnenes trivsel for årene 2014, 2015 og 2016 på en skala fra 0 til 4. Børnene vurderes generelt at trives i meget høj grad. Tabel 4.3 Samlet resultat for trivsel fordelt på enheder Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Alkjærhaven 3,9 3,9 3,9 Bækkehøj Børneunivers 3,8 4,0 3,9 Børnehaven Blomstergården 3,9 3,8 3,9 Børnehaven Gl. Kongevej 3,9 3,9 3,9 Børnehaven Lærkereden 3,7 3,9 4,0 Børnehaven Solstrålen, Tarm 3,7 3,9 3,9 Børnehaven Solstrålen, Videbæk 3,8 3,8 3,8 Børnehuset, Borris 3,8 3,9 3,9 Dagplejen 3,9 4,0 4,0 Fjelstervang Børnehave 3,9 3,7 3,9 Fredensgades Børnehave 3,6 3,8 3,9 Fresiahaven 3,9 3,9 4,0 Hee Børnehus 4,0 3,9 4,0 Hemmet Børnehus 3,9 4,0 4,0 Hover - Torsted Børnehus 4,0 4,0 4,0 Højmark Børnehus 3,8 3,9 3,7 Klatretræet 3,7 3,8 3,8 Klittens Børnehus 3,8 3,8 4,0 Kloster Børnehus, børnehave 3,9 3,9 3,9 Lions Clubs Børnehave 3,7 3,9 4,0 Mariehønen, Faster 3,9 4,0 4,0 Mariehønen Ølstrup 4,0 4,0 4,0 No Børnehus 3,9 4,0 4,0 Nr. Vium Børnehus 3,9 4,0 3,9 7

10 Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Rindum Børnehus 3,9 4,0 4,0 Spjald Børnehave 3,8 3,8 3,9 Stauning Børnehave 3,9 4,0 4,0 Trinbrættet 3,9 3,9 4,0 Troldehuset, Lem 3,9 4,0 4,0 Troldhede Børnehus - børnehave 3,9 3,9 4,0 Vasegården 3,9 3,9 3,9 Ådum Børneunivers 3,8 3,9 3,9 Total 3,8 3,9 3,9 Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Generel trivsel måles via: "Oplever du at barnet trives godt alt I alt?". Generel trivsel i institutionen måles via: "Har du indtryk af at barnet er glad for at være i dagtilbuddet?". Relation til de voksne på stuen måles via: "Er der en god relation mellem barnet og de voksne?". Rød celle betyder at institutionens resultat er min. 0,2 under kommunens gns. Grøn celle betyder institutionens resultat er min. 0,2 over kommunens gns. Kilde: Rambøll Dialog De forskellige dagtilbuds vurderinger af børnenes trivsel fremgår af tabel 4.3. Der er ingen dagtilbud, som har en lav vurdering af det generelle trivselsniveau. I forbindelse med det kommunale tilsyn 4 angiver ca. 1/3 af lederne imidlertid, at der i nogen grad er børn, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed, og at der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale Sundhed. Figur 4.2 viser spredningen i pædagogernes vurdering af børnenes trivsel i de enkelte dagtilbud. Langt de fleste børn vurderes at trives i høj grad. Der er ingen børn, som vurderes slet ikke at trives! Men der er nogle ganske få, som kun vurderes at trives i ringe grad. Andelen af børn, som vurderes at trives i nogen grad er mellem 0 og 33 %. Alle børn vurderes med andre ord ikke at trives lige godt. Der er dog ikke noget, der tyder på et fast mønster, hvor børnene trives bedre i visse typer af dagtilbud end i andre. 4 Hvert andet år gennemfører administrationen et tilsyn i et enkelte dagtilbud. I forbindelse med tilsynet besvares en række spørgsmål ved hjælp af Hjernen og Hjertet. 8

11 Figur 4.2 Svarfordeling, Barnets generelle trivsel 9

12 Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Kilde: Rambøll Dialog Samlet resultat for sundhed Sundhed, trivsel og læring hænger uløseligt sammen, og sundhed er, ligesom trivsel og læring, et vidtrækkende begreb. Figur 4.3 Samlet resultat for sundhed i kommunen Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Barnets generelle sundhed måles via: "Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt?". Glæde ved fysisk aktivitet måles via: "Er barnet glad for fysisk aktivitet?". Kilde: Rambøll Dialog Ifølge figur 4.3 og tabel 4.4 vurderes børnenes generelle sundhed og glæde ved fysisk aktivitet meget højt. Vurderingen af børnenes glæde ved fysisk aktivitet er steget lidt fra 2014/2015 til Der er større variation i dagtilbuddenes vurdering af glæden ved fysisk aktivitet end i vurderingen af barnets generelle sundhed. 10

13 Tabel 4.4 Samlet resultat for sundhed fordelt på enheder Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Alkjærhaven 4,0 3,8 Bækkehøj Børneunivers 4,0 3,9 Børnehaven Blomstergården 3,9 3,6 Børnehaven Gl. Kongevej 4,0 3,7 Børnehaven Lærkereden 3,9 3,8 Børnehaven Solstrålen, Tarm 3,9 3,8 Børnehaven Solstrålen, Videbæk 4,0 3,8 Børnehuset, Borris 4,0 3,9 Dagplejen 3,9 3,9 Fjelstervang Børnehave 4,0 3,7 Fredensgades Børnehave 3,8 3,8 Fresiahaven 3,9 3,8 Hee Børnehus 4,0 3,9 Hemmet Børnehus 3,9 3,9 Hover - Torsted Børnehus 4,0 3,9 Højmark Børnehus 3,9 3,8 Klatretræet 3,8 3,7 Klittens Børnehus 4,0 3,9 Kloster Børnehus, børnehave 4,0 3,8 Lions Clubs Børnehave 3,9 3,9 Mariehønen, Faster 4,0 3,4 Mariehønen Ølstrup 4,0 4,0 No Børnehus 3,9 3,9 Nr. Vium Børnehus 3,9 3,6 Rindum Børnehus 4,0 3,8 Spjald Børnehave 3,9 3,9 Stauning Børnehave 4,0 3,9 Trinbrættet 4,0 3,8 Total 3,9 3,8 11

14 Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Troldehuset, Lem 4,0 3,9 Troldhede Børnehus - børnehave 3,9 3,6 Vasegården 4,0 3,8 Ådum Børneunivers 4,0 3,9 Total 3,9 3,8 Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Barnets generelle sundhed måles via: "Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt?". Glæde ved fysisk aktivitet måles via: "Er barnet glad for fysisk aktivitet?". Rød celle betyder at institutionens resultat er mindst 0,2 under kommunens gns. Grøn celle betyder at institutionens resultat er mindst 0,2 over kommunens gns. Kilde: Rambøll Dialog Figur 4.4 Svarfordeling, Barnets generelle sundhed 12

15 Note: Dialogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallenene. Resultaterne baserer sig på pædagogernes vurderinger. Kilde: Rambøll Dialog Figur 4.4 viser spredningen i vurderingen af barnets generelle sundhed i de enkelte dagtilbud. Kun helt undtagelsesvist er der børn, hvis sundhed må give anledning til bekymring. Ifølge den kommunale tilsynsrapport mener ca. hver femte leder, at der i nogen grad er udfordringer med usund kost blandt børnene. En ud af 10 mener det er tilfældet i høj grad eller i meget høj grad. 13

16 Børnenes sprog Lovgivningsmæssigt skal børn omkring 3 år sprogvurderes, hvis der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Alle tosprogede børn sprogvurderes i Ringkøbing- Skjern Kommune. Alle børn, som ikke er optaget i dagtilbud, skal desuden sprogvurderes ved 3 år. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering. I Ringkøbing-Skjern Kommune får alle forældre til børn i dagtilbud tilbud om en sprogvurdering af deres barn både som 3-årig og inden skolestart. I praksis gennemføres sprogvurderingen oftest, hvis der er usikkerhed om børnenes sproglige udvikling. Ringkøbing-Skjern Kommune benytter Rambøll Sprog som sprogvurderingsredskab. Resultaterne i dette afsnit baserer sig på alle sprogvurderinger foretaget for et barn i det pågældende år. Børn, som sprogvurderes flere gange, forekommer således flere gange og med flere resultater i de viste resultatopgørelser. Rambøll Sprog er et redskab til vurdering af et- og tosprogede børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i begyndelsen af børnehaveklassen. Materialet er tilpasset børnenes alder, så der er forskel på nogle af de test, der anvendes til de forskellige aldersgrupper. Sprogvurderingsmaterialet fra Rambøll kan anvendes til de lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og i starten af børnehaveklassen, da testen indholdsmæssigt er identisk med Socialministeriets sprogvurderingsmateriale. Det nationale sprogvurderingsmateriale tester børnenes kompetencer inden for fire sproglige dimensioner: - Produktivt talesprog - Receptivt talesprog - Lydlige kompetencer - Kommunikative kompetencer På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score med en værdi mellem 0 og 100 for barnets samlede sprogformåen. Ud fra den samlede scoreberegning indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier: Generel indsats - omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Særlig indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR. Figur 4.5 viser at 5% af landets børn falder i gruppen med behov for en særlig omfattende sproglig indsats. 10% falder i gruppen, hvor der er behov for en mindre, men dog stadig fokuseret indsats. 85% af børnene, falder i gruppen, som blot har behov for en generel normal sproglig indsats. 14

17 Figur 4.5 Normscore for alle børn i Danmark Tabel 4.5 viser antal sprogvurderinger 5 i kommunen fordelt på aldersgrupper for årene 2014, 2015 og Tabel 4.5 Antal sprogvurderinger Antal sprogvurderinger årige årige Total Note: Sprogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Sprog Sprogvurderinger for 3-årige Figur 4.6 viser resultater for 3-årige børn fordelt på indsatsgrupper. 15 % af børnene er her placeret i gruppen Særlig indsats og 14 % i gruppen Fokuseret indsats. Umiddelbart kunne det godt se ud som om, de 3 årige børn i Ringkøbing-Skjern Kommune i mindre grad end i landet som helhed har en alderssvarende sproglig udvikling. Resultaterne skal dog læses med forsigtighed. For det første er det ikke alle de 3-årige, der er blevet sprogtestet 6 ; og man må formode, at der er en højere andel af børn med et ikke-alderssvarende sprog blandt de testede børn. For det andet er nogle børn blevet testet mere end én gang; og igen må man antage, at der i denne gruppe af børn er en overrepræsentation af børn med et ikke-alderssvarende sprog. Der er nogenlunde lige mange piger og drenge i gruppen af børn med behov for en særlig indsats. I gruppen af børn med behov for en fokuseret indsats er der klart flest drenge i 2014 og 2016 men flest piger i Blandt de 3-årige, der er blevet sprogvurderet i 2016, er der 76 tosprogede børn af disse er vurderet til at have behov for en særlig indsats. I dagtilbudsloven og folkeskoleloven defineres tosprogede børn som følgende: 'Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk.' I Rambøll Sprog betyder dette, at betegnelsen "tosprogede" indeholder børn, hvor der til daglig bliver talt et andet sprog end dansk i barnets hjem og/eller barnets modersmål er et andet/andre sprog end dansk. 5 Hjernen og Hjertet blev først taget i anvendelse i løbet af Derfor er Ikke alle sprogvurderinger fra dette år med i opgørelsen. 6 Pr. 1. januar 2016 var de årige børn i kommunen, men der er kun gennemført 379 sprogvurderinger i Blandt de sprogvurderede børn kan der både være børn, som er blevet 3 år i 2015 og børn, der er blevet 3 år i Det bemærkes, at ikke alle tosprogede børn bliver testet, eftersom nogle af børnene kan så lidt dansk, at det ikke giver mening at gennemføre en test. 15

18 Tabel 4.6 viser de tosprogede børns fordeling på indsatsgrupper. Ikke overraskende er en høj andel placeret i gruppen Særlig indsats. Figur 4.6 Fordeling på indsatsgrupper i procent opdelt på køn, 3-årige Note: Sprogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Sprog Tabel 4.6 Fordeling på indsatsgrupper, tosprogede A Antal Procent Antal Procent Antal Procent Særlig indsats ,4 Fokuseret indsats 11 14, ,5 Generel indsats 25 32, ,5 Ikke placeret 2 2, ,5 Total Der er stor forskel på, hvor mange sprogvurderinger der er gennemført i de forskellige dagtilbud blandt andet fordi der er forskel på, hvor systematisk de enkelte dagtilbud arbejder med sprogvurderingerne. Generelt er det en ressourcekrævende opgave, og hvis man ikke oplever, at børnene har specielt store sproglige udfordringer, vælger nogle dagtilbud måske at prioritere andre opgaver. Børnene med behov for en særlig indsats fordeler sig imidlertid på de fleste kommunale og selvejende institutioner i kommunen, jf. figur 4.7. De fleste steder er der 1 eller 2 børn i denne gruppe, men der er også enkelte institutioner med 4-6 børn med behov for en særlig indsats - ligesom der er institutioner uden børn i denne gruppe. Der er en tendens til, at forholdsvis mange børn placeres i denne indsatsgruppe i de dagtilbud, hvor der er mange tosprogede børn. Herudover er det ikke muligt på det eksisterende datagrundlag at udtale sig om, hvorvidt fordelingen afspejler et mønster i befolkningssammensætningen eller blot er udtryk for en tilfældighed. 16

19 Figur 4.7 Fordeling på indsatsgrupper i procent opdelt på enheder, 3-årige 17

20 Note: Sprogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Sprog Sprogvurderinger for 5-årige Figur 4.8 Fordeling på indsatsgrupper i procent opdelt på køn, 5-årige Note: Sprogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Sprog Figur 4.8 viser fordelingen af de testede 5 årige børn på køn og indsatsgrupper. Hvis man antager, at stort set alle børn med tydelige sproglige vanskeligheder bliver testet, og sætter antallet af børn placeret i gruppen Særlig indsats i forhold til antallet af 5-årige børn pr. 1. januar 2016, når man frem til, at andelen udgør 4,9 %, dvs. meget tæt på andelen på landsplan. Igen skal resultaterne fortolkes med forsigtighed. 8 Der er et klart overtal af drenge såvel i 2015 som i 2016 i grupperne Særlig indsats og Fokuseret indsats. 9 8 Der er således kun testet en lille del af årgangen. 9 I 2014 blev ikke alle sprogvurderinger registreret i Rambølls Hjernen og Hjertet. 18

21 Tosprogede børn Tabel 4.7 viser fordelingen på indsatsgrupper af børn, som er 5 år og tosprogede. Igen ser man, at andelen (30% i 2016) placeret i gruppen Særlig indsats er klart højere for de tosprogede børn end for alle børn i kommunen. For de 3 årige er andelen imidlertid endnu højere, nemlig 50 %. Da de 5 årige har haft et dagtilbud i længere tid, er denne udvikling måske et udtryk for, at dagtilbuddet har positiv betydning for børnenes sproglige udvikling. Tabel 4.7 Fordeling på indsatsgrupper, tosprogede A Antal Procent Antal Procent Antal Procent Særlig indsats , Fokuseret indsats 5 12,5 8 25,8 0 0 Generel indsats , Ikke placeret 1 2,5 1 3,2 0 0 Total Børnene med behov for en særlig indsats fordeler sig som tilfældet er for de 3-årige på de fleste kommunale og selvejende institutioner i kommunen, jf. figur 4.9. Fordelingen afspejler ikke i alle tilfælde et bestemt mønster. Tilfældigheder spiller ind, selv om der naturligvis er forholdsvist flest børn i gruppen Særlig indsats i de dagtilbud, hvor der er mange tosprogede børn. I den forbindelse skal det nævnes igen, at der er børn af flygtninge og indvandrede, hvis danskforudsætninger er dårlige, at det ikke har givet mening at lade dem gennemgå en sprogtest. 19

22 Figur 4.9 Fordeling på indsatsgrupper i procent opdelt på enheder, 5-årige Note: Sprogvurderinger gennemført til og med er indeholdt i 2016-tallene. Kilde: Rambøll Sprog 20

23 5. Pædagogiske læreplaner Dette afsnit omhandler dagtilbuddenes arbejde med de seks læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Det siger Dagtilbudsloven om pædagogiske læreplaner 8 Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan dagtilbuddet giver børnene rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring i forhold til de seks læreplanstemaer. Læreplanen skal desuden beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, samt hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå, hvilke metoder, aktiviteter og eventuelt særlige mål, der opstilles i forhold til børn med særlige behov. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. 9 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet, at den er offentligt tilgængelig og at den evalueres mindst hvert andet år. Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål, og inden for de seks temaer angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne af evalueringen. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10 Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner og skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Kommunen anvender SMTTE-modellen til evaluering af læreplanerne, og dagtilbuddene har beskrevet sammenhæng (S), mål (M), tiltag (T), tegn (T) og evaluering (E) i forhold til hvert af de seks læreplanstemaer. Byrådet besluttede på sit møde den 19. februar 2013, at Børne- og Familieudvalget fremover bemyndiges til at drøfte evalueringerne og tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere behandling. Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Dagtilbuddene har prioriteret arbejdet med de enkelte læreplanstemaer med udgangspunkt i en procentangivelse, som i alt for de seks læreplanstemaer skal kunne summeres til 100 %. Procentangivelsen vises i figur som "Prioritering i perioden". Dernæst har de besvaret spørgsmålet "Uanset den tidligere prioritering på hvilke læreplanstemaer vurderer du, at I har flyttet børnene mest i deres udvikling i den forløbne periode?". Procentangivelsen for dette svar vises i figuren som "Værdi for børnene". 21

24 Evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Figur 5.1 Dagtilbuddenes prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 0-2-årige Figur 5.2 Dagtilbuddenes prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Det overordnede indtryk er at dagtilbuddene prioriterer de 6 læreplanstemaer nogenlunde lige højt, og at arbejdet har haft nogenlunde lige stor værdi for børnene. Temaerne Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer har dog en lidt lavere prioritering og værdisættes også lidt lavere. Det kan skyldes, at de øvrige temaer anses for at være mere centrale for børnenes udvikling, men også at det kan være forbundet med praktiske eller økonomiske udfordringer at få adgang til kulturelle oplevelser og til naturoplevelser. Det er således ikke alle dagtilbud, som har let adgang til skov eller strand. I kvalitetsrapporten for dagtilbud fra 2014 var der en tilsvarende opgørelse af dagtilbuddenes prioritering og værdisættelse af læreplanstemaerne, som i høj grad ligner det billede, som fremgår af figur 5.1og 5.2 Dagtilbuddenes samlede prioritering og værdisættelse af læreplanstemaerne har med andre ord ikke ændret sig i perioden. Ifølge lege- og læringsmiljøvurderingen mener 74 % af de ansatte, at der i høj grad eller i meget høj grad arbejdes på løbende at udvikle de pædagogiske læreplaner I Lege- og læringsmiljøvurderingen besvarer ledere og medarbejdere en række spørgsmål vedrørende lege- og læringsmiljøet. 22

25 Figur 5.3 og 5.4 viser dagtilbuddenes fokus for den kommende læreplansperiode. Figuren viser, at prioriteringen af læreplanstemaerne er uændret også i den kommende læreplansperiode. Pædagogisk fokus i den kommende læreplansperiode Figur 5.3 Dagtilbuddenes fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 0-2-årige Figur 5.4 Dagtilbuddenes fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Dette afsnit viser dagtilbuddenes evaluering af, i hvor høj grad målene for arbejdet med læreplanstemaerne er nået, og i hvilken grad resultaterne af arbejdet med læreplanstemaet har stået mål med indsatsen. Overordnet set er vurderingen fra dagtilbuddene, at målene i høj grad er nået, og at resultaterne står mål med indsatsen. Læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier skiller sig dog lidt ud, idet der her er en større andel, som kun i nogen grad mener, at resultaterne står mål med indsatsen. Forklaringen kan være, at opsøgning af kulturelle tilbud uden for dagtilbuddet kan være både tids- og ressourcekrævende. 23

26 Mål for børnenes alsidige personlige udvikling Figur 5.5 Resultater for alsidig personlig udvikling, 0-2-årige Figur 5.6 Resultater for alsidig personlig udvikling, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Mål for børnenes sociale kompetencer Figur 5.7 Resultater for sociale kompetencer, 0-2-årige Figur 5.8 Resultater for sociale kompetencer, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Mål for børnenes sproglige udvikling Figur 5.9 Resultater for sproglig udvikling, 0-2-årige 24

27 Figur 5.10 Resultater for sproglig udvikling, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse Figur 5.11 Resultater for krop og bevægelse, 0-2-årige Figur 5.12 Resultater for krop og bevægelse, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. Mål for læreplanstemaet natur og naturfænomener Figur 5.13 Resultater for natur og naturfænomener, 0-2-årige Figur 5.14 Resultater for natur og naturfænomener, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. 25

28 Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier Figur 5.15 Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2-årige Figur 5.16 Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 3-6-årige Kilde: Institutionernes evaluering af pædagogiske læreplaner. 26

29 6. Inklusion Ifølge Børne- og familiepolitikken skal alle børn og unge skal inddrages i fællesskabet med grundlæggende respekt for deres ressourcer og særegenhed. Ifølge tabel 6.1 var der i børn med et særligt dagtilbud, nemlig i Specialbørnehaven i tilknytning til Skjernåskolen. Det svarer til ca. 0,5 % af alle børn i dagtilbud i Ringkøbing- Skjern Kommune. Det er altså en meget lille andel af børnene, som ikke rummes i almene dagtilbud. En vis andel af børnene i de almene dagtilbud må imidlertid karakteriseres som børn i sårbare positioner, som risikerer at blive ekskluderet af fællesskabet. Ledere og medarbejdere i dagtilbuddene har i høj grad fokus på opgaven med at inkludere disse børn. Ifølge Lege- og læringsmiljøvurderingen mener 92 % af de ansatte, at der i høj eller meget høj grad arbejdes med at støtte og guide børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Tabel 6.1 Særlige dagtilbud, kommuneniveau Børn i særligt dagtilbud Kommunen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Der findes ingen opgørelser over, hvor mange børn der befinder sig i udsatte positioner. 11 Man kan dog få en indikation ved at se på, hvor mange børn, der skoleudsættes. Det skal imidlertid understreges, at ikke alle børn, der skoleudsættes er i risiko for at blive ekskluderet af fællesskabet; ligesom der godt kan være børn i udsatte positioner blandt de børn, som ikke skoleudsættes. 12 Ifølge tabel 6.2 er 59 børn blevet skoleudsat i 2016, hvilket svarer til 10 %. I 2014 udgjorde andelen 7 %. Der er stor forskel på, hvor mange børn der skoleudsættes i de enkelte dagtilbud. Der er dagtilbud, hvor ingen børn skoleudsættes; og der er dagtilbud, hvor flere end hver tredje skoleudsættes. Beslutning om skoleudsættelse træffes i administrationen efter ansøgning fra forældre og dagtilbud. Inden dagtilbuddet går i dialog med forældrene om en ansøgning om en eventuel skoleudsættelse, er der typisk lavet pædagogiske iagttagelser, udarbejdet dialog-profil og sprogvurdering af barnet, således at man har et fagligt udgangspunkt for henvendelsen til forældrene Der er ikke nogen klar definition af en udsat position, og børn kan i højere eller mindre grad befinde sig i sådanne udsatte positioner. 12 Et barn vil ikke blive skoleudsat, med mindre der er en forventning om, at et år mere i børnehaven vil betyde, at barnet i højere grad vil være skoleparat. 13 Ifølge folkeskoleloven har forældrene krav på, at barnet kan starte i skolen i det år, hvor det fylder 6. 27

30 Tabel 6.2 Skoleudsættelser, institutionsniveau Drenge der fylder 6 år i kalenderåret Drenge der skoleudsættes Piger der fylder 6 år i kalenderåret Piger der skoleudsættes Børn der fylder 6 år i kalenderåret Skoleudsættelser Andel børn der skoleudsættes Alkjærhaven % Bækkehøj Børneunivers % Børnehaven Blomstergården % Børnehaven Gl. Kongevej % Børnehaven Lærkereden % Børnehaven Solstrålen, Tarm % Børnehaven Solstrålen, Videbæk % Børnehuset, Borris % Fjelstervang Børnehave % Fredensgades Børnehave % Fresiahaven % Hee Børnehus % Hemmet Børnehus % Hover - Torsted Børnehus % Højmark Børnehus % Klatretræet % Klittens Børnehus % Kloster Børnehus, børnehave % Lions Clubs Børnehave % Mariehønen % Mariehønen Ølstrup % No Børnehus % Nr. Vium Børnehus % Rindum Børnehus % Specialbørnehaven Spjald Børnehave % Stauning Børnehave % Troldehuset, Lem % Troldhede Børnehus - børnehave % Vasegården % Ådum Børneunivers % Private institutioner % Kommunen % Kommunen % Kilde: Kommunens egen indberetning 28

31 7. Kvalitetsoplysninger Tabel 7.1 Antal børn i kommunen Kommunale institutioner Dagpleje Private institutioner Total Kommunen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Personale i kommunale institutioner Tabel 7.2 viser det gennemsnitlig antal indskrevne børn i vuggestue og børnehave i 2015 og antallet af fuldtidsstillinger i januar 2016 for hvert dagtilbud. 14 Tabel 7.2 Antal børn og pædagoger, institutionsniveau Antal børn Pædagogisk personale i fuldtidsstillinger Alkjærhaven ,7 Bækkehøj Børneunivers 79 15,9 Børnehaven Blomstergården 80 13,1 Børnehaven Gl. Kongevej 52 9,0 Børnehaven Lærkereden 64 10,8 Børnehaven Solstrålen, Tarm 82 10,3 Børnehaven Solstrålen, Videbæk 70 11,7 Børnehuset, Borris 46 7,0 Fjelstervang Børnehave 35 6,4 Fredensgades Børnehave 55 8,4 Fresiahaven 66 12,1 Hee Børnehus 31 8,2 Hemmet Børnehus 25 7,9 Hover - Torsted Børnehus 23 6,7 Højmark Børnehus 30 7,1 Klatretræet 99 19,3 Klittens Børnehus ,8 Kloster Børnehus, børnehave 34 6,8 Lions Clubs Børnehave 67 10,0 Mariehønen 45 7,2 Mariehønen Ølstrup 22 5,1 No Børnehus 33 7,6 Nr. Vium Børnehus 25 3,9 Rindum Børnehus 71 11,8 Specialbørnehaven 14 7,0 14 Man vil kunne beregne en normeringsbrøk ved at sætte antal børn i forhold til antal fuldtidsstillinger, men det giver ikke mening at sammenligne normeringsbrøkerne for de enkelte dagtilbud, da børnenes fordeling på vuggestue og børnehave er forskellig fra dagtilbud til dagtilbud. 29

32 Antal børn Pædagogisk personale i fuldtidsstillinger Kommunen ,6 Spjald Børnehave 93 18,1 Stauning Børnehave 24 7,0 Troldehuset, Lem 40 7,8 Troldhede Børnehus - børnehave 29 7,7 Vasegården ,6 Ådum Børneunivers 23 7,6 Dagplejen ,9 Kommunen ,6 Kommunen ,6 Kilde: Kommunens egen indberetning Kompetencedækning Figur 7.1 viser, hvorledes medarbejderne i de kommunale og selvejende dagtilbud fordeler sig på uddannelseskategorier opgjort pr. 1. september Andelen af medarbejdere uden pædagogisk uddannelse er faldet fra 31% i 2014 til 27 % i Personalets uddannelsesniveau Figur 7.1 Medarbejdernes uddannelsesniveau, kommuneniveau Figur 7.2 viser medarbejdernes uddannelsesniveau i de enkelte dagtilbud. Ved budgetlægningen tildeles hvert dagtilbud et lønbudget, hvor det forudsættes, at 60% af den beregnede personalenormering udgøres af pædagoger og 40 % af medhjælpere. 16 Ledelsen i det enkelte dagtilbud kan derfor ikke frit fastlægge fordelingen af medarbejdere på uddannelseskategorier. 15 Børnetallet er opgjort som det gennemsnitlige antal indskrevne børn i henholdsvis 2015 og Et vuggestuebarn udløser 9,5 timer pr. uge, og et børnehavebarn udløser 5,0. Ved beregningen af lønbudgettet anvendes gennemsnitslønninger for pædagoger og medhjælpere. 30

33 Figur 7.2 Medarbejdernes uddannelsesniveau, institutionsniveau 31

34 Kilde: Kommunens egen indberetning Personalets efteruddannelse Figur 7.3 og 7.4 viser medarbejdernes efteruddannelsesniveau i 2016 og Der er forholdsvis få medarbejdere med en fuld relevant diplomuddannelse, mens en større andel enten er i gang med en diplomuddannelse eller er opkvalificeret via enkelte moduler på diplomniveau. Selv om der i visse tilfælde er mulighed for økonomiske støtte via Statens Voksenuddannelsesstøtte, er det en økonomisk udfordring for de fleste dagtilbud at efteruddanne medarbejdere på diplomniveau. Figur 7.4 viser, at der er stor forskel på, i hvor høj grad ledelsen og medarbejderne prioriterer efteruddannelse i de forskellige dagtilbud. 32

35 Figur 7.3 Medarbejdernes efteruddannelse, kommuneniveau Figur 7.4 Medarbejdernes efteruddannelse, institutionsniveau 33

36 Kilde: Kommunens egen indberetning Figur 7.5 viser, at ca. 2 tredjedele af lederne har eller er i gang med at tage en diplomuddannelse i ledelse, mens ca. en fjerdedel har en anden relevant lederuddannelse. Figur 7.5 Ledernes efteruddannelse - diplomuddannelse i ledelse, kommuneniveau Kilde: Kommunens egen indberetning 34

37 Økonomi Tabel 7.3, 7.4 og 7.5 indeholder oplysninger om forældrebetaling, forældrebetalingsandele, tilskud til privatinstitution, privat børnepasning mv. Tabel 7.3 Forældrebetaling, kommuneniveau Forældrebetaling i kr. pr. år Forældrebetalingsandelen eksl. frokost Forældrebetaling for frokost Dagpleje % 25% - - Vuggestue % 25% Børnehave % 25% Kilde: Kommunens egen indberetning Tabel 7.4 Pasning af egne børn Antal børn forældre selv passer Tilskud til børn der passes af forældre i kr Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Tabel 7.5 Kommunale tilskud i kr. Privat vuggestuebarn Privat børnehavebarn Privat børnepasning 18, fuldtidsplads 0-2 år Privat børnepasning, fuldtidsplads 3-6 år Kommunen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Tabel 7.6 giver en oversigt over åbningstid og antal lukkedage i dagtilbuddene. Det er forældrebestyrelserne, der træffer beslutning om åbningstiden og lukkedage. Hvis et dagtilbud ønsker at indføre lukkedage, skal man følge en bestemt procedure, som blandt andet skal sikre, at der er et forventet lavt fremmøde, at forældrene er blevet hørt, og at der stilles et alternativt pasningstilbud til rådighed i et andet dagtilbud. Det er almindeligt, at to eller tre dagtilbud i samme lokalområde samarbejder om på skift at holde lukket i de perioder, hvor der er et forventet lavt fremmøde, og hvor det er praktisk for personalet at afvikle ferie. 17 Der er tale en beregning af det gennemsnitlig antal børn i ordningen i perioden til Ved privat børnepasning modtager forældrene et tilskud, som kan bruges til at ansætte en børnepasser. 35

38 Tabel 7.6 Åbningstider og lukkedage Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge Gennemsnitlig antal lukkedage pr. år Alkjærhaven 50,0 50,2 5 6 Bækkehøj Børneunivers 49,5 49, Børnehaven Blomstergården 52,3 52, Børnehaven Gl. Kongevej 50,3 50,3 5 4 Børnehaven Lærkereden 50,5 50, Børnehaven Solstrålen, Tarm 50,5 50, Børnehaven Solstrålen, Videbæk 51,5 51, Børnehuset, Borris 50,0 50, Fjelstervang Børnehave 52,5 51, Fredensgades Børnehave 51,5 51, Fresiahaven 50,0 50,0 5 3 Hee Børnehus 50,0 50, Hemmet Børnehus 49,5 49, Hover - Torsted Børnehus 51,3 51, Højmark Børnehus 51,8 51, Klatretræet 49,5 49, Klittens Børnehus 50,0 50,0 0 1 Kloster Børnehus, børnehave 50,0 50,0 1 3 Lions Clubs Børnehave 50,3 50,3 5 4 Mariehønen 50,0 50, Mariehønen Ølstrup 50,3 50, No Børnehus 51,3 51, Nr. Vium Børnehus 51,5 51, Rindum Børnehus 50,0 50, Specialbørnehaven 50,0 50,0 Spjald Børnehave 50,5 50,5 5 3 Stadil-Vedersø Børnehus - priv 50,0 25 Stauning Børnehave 50,0 50, Troldehuset, Lem 50,0 50, Troldhede Børnehus - børnehave 50,0 50, Vasegården 50,8 50,8 5 4 Ådum Børneunivers 50,0 50, Dagplejen 48,0 48,0 Kommunen 50,5 50,4 9,2 8,9 Note: Kommunegennemsnit er eksklusive dagplejen Kilde: Kommunens egen indberetning 36

39 Lege- og læringsmiljø Hvert andet år gennemføres ved hjælp af Hjernen og Hjertet en såkaldt lege- og læringsmiljøvurdering, hvor såvel ledere som medarbejdere besvarer en række spørgsmål inden for i alt 6 temaer. I denne lege- og læringsmiljøvurdering indgår svar fra 299 personer, hvilket giver en svarprocent på 93. Lege- og læringsmiljøet vurderes på en skala fra 1 5, hvor 1 = Slet ikke, 2 = i mindre grad, 3 = i nogen grad, 4 = i høj grad og 5 = i meget høj grad. Den højst mulige vurdering er således 5,0, hvilket kræver, at alle ledere og medarbejdere har givet topkarakter til lege- og læringsmiljøet inden for det pågældende tema. Tabel 7.7 Antal lege- og læringsmiljøvurderinger Antal svar Svarprocent Fagpersonale % - Ledere 31 97% - Medarbejdere % Kilde: Rambøll Lege- og læringsmiljøvurdering Figur 7.6 Samlet resultat Kilde: Rambøll Lege- og læringsmiljøvurdering Figur 7.6 viser, at ledere og medarbejdere vurderer, at lege- og læringsmiljøet i høj grad lever op til det ønskede niveau. Ifølge figur 7.7 er der en lille forskel på ledernes og medarbejdernes vurdering. Lederne har generelt en lidt højere vurdering af lege- og læringsmiljøet. Figur 7.7 Resultater opdelt på respondenttyper, daginstitutioner Kilde: Rambøll Lege- og læringsmiljøvurdering 37

40 Figur 7.8 De fem højeste og fem laveste vurderinger Inden for hvert tema vurderer ledere og medarbejdere lege- og læringsmiljøet på en række områder. Figur 7.8 viser de 5 højeste og laveste vurderinger inden for de 6 temaer. Selv om vurderingerne generelt er høje, så viser figur 7.8, at der også kan være elementer særligt vedrørende faglighed i kulturen, som kan styrkes. Tabel 7.8 viser resultaterne i lege- og læringsmiljøvurderingen fordelt på de enkelte dagtilbud. Forskelle i vurderingen kan afspejle såvel reelle forskelle i kvaliteten af lege- og læringsmiljøet som forskelle i, hvor selvkritisk man er i de forskellige dagtilbud. Tabel 7.8 Resultater opdelt på temaer og enheder Børn- og Ungepolitikk en Arbejdet med de pædagogisk e læreplaner Kvalifikation er, kompetence r og engagement Fysisk indretning og anvendelse Omsorg og trivsel Udvikling af inkluderende lege- og læringsmiljø er Alkjærhaven 3,6 3,5 3,5 3,5 3,9 3,9 Bækkehøj Børneunivers 4,3 4,1 4,1 4,1 4,5 4,4 Børnehaven Blomstergården 4,3 4,0 3,9 3,6 4,1 4,0 Børnehaven Gl. Kongevej 3,8 3,6 3,6 4,0 3,8 4,0 Børnehaven Lærkereden 4,2 4,0 3,9 3,5 4,3 4,1 Børnehaven Solstrålen, Tarm 4,3 4,1 4,2 3,9 4,2 4,2 Børnehaven Solstrålen, Videbæk 4,3 4,0 4,1 3,8 4,0 4,1 Børnehuset, Borris 4,0 3,9 3,9 3,9 4,1 3,9 Fredensgades Børnehave 4,2 4,2 4,2 3,5 4,3 4,4 38