Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium, juni 2015
|
|
- Filippa Klausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium, juni 2015
2 Formålet med organiseringsplanen Gymnasiet organiseres på nedenstående vis med henblik på effektivt at løse den opgave, der formuleres i lov om gymnasiet, bekendtgørelsen for STX og i bestyrelsens mission og vision for Borupgaard Gymnasium, med tilhørende indsatsområder. De fem centrale grundelementer til styring og samarbejde udgøres af ledelse (bestående af teamledere og seniorledere), medarbejderindflydelsesorgan (=MIO), skoleråd, pædagogisk råd og elevråd. Skoles bestyrelse har det endelige og overordnede ansvar for skolen. Det daglige arbejde organiseres i studieretningsteams, faggrupper og i administrative teams. Det er formålet med organiseringsplanen at: Skabe forudsætningerne for udviklingen og udøvelsen af praksisfællesskaber for lærerne omkring en klasse, hvor et dynamisk samspil med eleverne kan sikre, at undervisningen har høj kvalitet, er levende og relevant. Sikre, at gymnasiebekendtgørelsens faglig-pædagogiske mål kan realiseres på Borupgaard Gymnasium. Skabe de organisatoriske rammer for drift og udvikling af skolen i statsligt selveje. Sikre et højt informationsniveau for medarbejderne og en høj grad af direkte indflydelse på eget arbejde og medindflydelse på skolens overordnede beslutninger. Skabe en skole, hvor eleverne gennem konkret erfaring med deltagelse i beslutningsprocesser opnår kompetencer til at deltage som borgere i et demokratisk samfund. Side 1 af 10
3 En teamorganiseret skole For at sikre en god ramme omkring samarbejdet mellem ledelse, administration, lærere og elever fokuseret på et tværfagligt samarbejde i studieretningsteams og for at understøtte en faglig udvikling i faggrupper samt for at skabe en overskuelig social ramme om undervisningen organiseres skolen med en seniorledelse, et skoleråd - og et pædagogisk råd (PR) samt med et elevråd og MIO (se diagram). Skolens administrative funktioner arrangeres i en række teams: seniorledelsesteam, elevteam, økonomi- og personaleteam, it team og bygningsteam. Senioredelsen Seniorledelsen udgøres af et team bestående af rektor, vicerektor og et antal uddannelseschefer. Skolens seniorledelse leder hele skolen. Rektor varetager overordnede, tværgående opgaver samt skolens relationer til omverdenen. Vicerektor og de øvrige chefer varetager dels tværgående opgaver, dels ledelse af de relevante funktionsenheder. Det er den samlede ledelsesopgave at: Formulere værdier, mål og strategier og omsætte dem til konkrete og realistiske planer og opgaver. Tegne skolens organisation, så det er klart for alle, hvor en opgave ligger, og hvem der skal løse den. Sørge for, at skolens økonomiske og andre ressourcer styres på en hensigtsmæssig måde. Udøve personaleledelse af den enkelte medarbejder, teams og andre enheder som den enkelte medarbejder indgår i. Sikre, at skolen udvikler sig fagligt, pædagogisk og organisatorisk. Planlægge og iværksætte den nødvendige kompetenceudvikling for skolen som helhed, for de forskellige teams og enheder, samt for den enkelte medarbejder. Udvikle kvalitetsstyringssystemer og gennemføre kvalitetskontrol (evaluering) af skolens aktiviteter. Strukturere en effektiv og relevant intern og ekstern kommunikation. Sikre, at skolen er arbejdsplads med stor medindflydelse for såvel personale som elever. Nedsætte relevante arbejdsgrupper i kortere eller længere perioder med klare arbejdsopgaver. Arbejdsgruppernes produkter høres i de relevante medarbejderorganer skoleråd, pædagogisk råd eller MIO. Side 2 af 10
4 Skolerådet Skolerådet udgøres af rektor (som leder skolerådet), vicerektor, den øvrige seniorledelse, teamlederne, tillidsrepræsentanten, og to elevrepræsentanter valgt af elevrådet. Skolerådet er rådgivende for rektor i faglige og pædagogiske spørgsmål, og fungerer i praksis som skolens udvidede ledelsesforum. Der afholdes løbende møder i skolerådet (8-12 pr år). På skolerådets møder behandles hovedsageligt emner, der har betydning for det tværfaglige samarbejde, teams og studieretninger imellem og desuden har skolerådet følgende opgaver: Drøfte overordnede rammer for det treårige forløb. Udveksle faglige og pædagogiske erfaringer mellem de enkelte studieretningsteams. Koordinere planlægningen af undervisningen. Foreslå, kvalificere og løbende følge skolens årlige indsatsområder. Alle lærere og studieretningsteams kan anmode skolerådet om at drøfte bestemte emner eller foreslå punkter til dagsordenen. Dagsorden for skolerådet skitseres på foregående møde, og alle medlemmer kan foreslå emner til drøftelse. Teamlederne drøfter dagsorden på møder i teamene i tilknytning til skolerådsmøderne. Skolerådet kan foreslå nedsættelse af ad hoc udvalg og arbejdsgrupper om forskellige opgaver eksempelvis vedrørende det tværgående samarbejde, ligesom skolerådet kan anmode om at pædagogisk råd, pædagogisk udvalg eller kvalitetsudvalget tager bestemte emner op på temadage, pædagogiske dage osv. Pædagogisk råd Pædagogisk råd er beskrevet i Lov om gymnasiet nr. 575 af 9.juni I den tilhørende bekendtgørelse hedder det: 1. Institutionen nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter institutionens leder, eventuelle afdelingsledere samt alle de lærere, der underviser på institutionen. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for institutionens leder i pædagogiske spørgsmål. Stk. 2. Institutionens leder beslutter, hvilke spørgsmål lederen vil forelægge for det pædagogiske råd. Side 3 af 10
5 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger selv sin formand. Stk. 2. Forretningsordenen indeholder bestemmelser om, i hvilket omfang den del af institutionens ledelse, der ikke er omfattet af 1, institutionens teknisk-administrative personale og institutionens elever/kursister kan deltage i det pædagogiske råds møder og øvrige arbejde. 4. Institutionens leder beslutter, hvilke ressourcer der afsættes til det pædagogiske råds møder og øvrige arbejde. 5. Det pædagogiske råd afholder mindst ét møde hvert skoleår i forbindelse med institutionens planlægning af skoleåret. Det pædagogiske råds møder er åbne for alle personalegrupper, der kan deltage alt afhængig af mødets indhold. Hvis der foretages vejledende afstemninger om pædagogiske emner deltager disse øvrige personalegrupper dog ikke i afstemningen. Møderne vil i konkrete tilfælde bl.a. ved skoleårets start, skoleårets afslutning m.fl. fungere som generelle personalemøder for den samlede personalegruppe. Det tilstræbes, at der afvikles 4 PR møder udover personalemøderne ved årets start og årets slutning på tidspunkter, som passer ind i det øvrige arbejde særligt i bestyrelse, MIO og skoleråd. Skolens uddannelseschef med ansvar for årsplanlægning placerer møderne i samarbejde med rektor og pædagogisk råds forretningsudvalg. Pædagogisk råd konstituerer sig med et forretningsudvalg på tre personer heraf mindst en teamleder, som repræsenterer forretningsudvalget i skolerådet. Møder i pædagogisk råd tilrettelægges i samarbejde mellem rektor og forretningsudvalget for pædagogisk råd. Pædagogisk råd høres om følgende emner: værdigrundlag, indsatsområder, studie- og ordensregler, overordnede rammer for grundforløbet og studieretningsforløbene, evaluering og kvalitetssikring og udbud og oprettelse af studieretninger. På pædagogisk råd har arbejdsgrupper mulighed for at bringe emner til debat eller høring efter aftale med forretningsudvalget og seniorledelsen. Pædagogisk råd kan opfordre til at nedsætte arbejdsgrupper og permanente udvalg. Pædagogisk råd organiserer valg til skolens permanente udvalg. Pædagogisk råds møder, personalemøder samt ugetræf, har som overordnet formål dels at sikre, at væsentlige emner i skolens samlede virke kommer til debat i lærergruppen, samt at sikre at det generelle informationsniveau om skolens samlede virke er så højt som muligt. Der arbejdes i disse fora dialogisk og rådgivende, således at skolens ledelse i samarbejde med medarbejderne kan træffe beslutninger som sikrer høj kvalitet, effektivitet og motivation for arbejdet - såvel for medarbejdere som elever. Side 4 af 10
6 MIO (Medarbejderindflydelsesorgan) MIO er omfattet af og beskrevet i Personalestyrelsens cirkulære Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, Følgende emner behandles i MIO: 1. Mål, strategi og resultatkontrakt, herunder indsatsområder 2. Budget og finanslovsbidrag 3. Rationaliserings- og omstillingsprojekter samt projekter, som medfører udbud, udlicitering og outsourcing 4. Personalepolitik, herunder skemalægningsprincipper og timefagfordeling 5. Kompetenceudvikling 6. Job på særlige vilkår 7. Det psykiske arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress. MIOs struktur skal afspejle organisationsstrukturen. Antallet af pladser i MIO fastsættes ved aftale mellem seniorledelsen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter. Rektor er formand for MIO og udpeger de øvrige seniorledelsesrepræsentanter samt suppleanter for disse. Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter i institutionen. Hvis der udpeges flere medarbejderrepræsentanter, end der er tillidsrepræsentanter, foretages udpegningen blandt de øvrige medarbejdere For at sikre sammenhængskraften mellem skolens organer, tilstræbes det at ét af medlemmerne findes indenfor teamlederkredsen Tilsvarende for suppleanter. Næstformanden vælges af medarbejderrepræsentanterne. Medlemmer og suppleanter udpeges for to år ad gangen. En udpegning bortfalder, når grundlaget for den ikke længere er til stede. MIO sørger for at informere relevante personalegrupper. Medarbejderrepræsentanter i MIO søger evt. gennem åbne møder opbakning og gennemsigtighed på beslutninger hos de medarbejdergrupper som de repræsenterer. Studieretningsteams Der etableres et studieretningsteam for hver studieretning med deltagelse af typisk 7-10 lærere, der så vidt muligt repræsenterer et bredt udsnit af fagene i studieretningen. Studieretningsteamet varetager undervisning på alle tre gymnasieårgange (hvis studieretningen findes på alle årgange ellers Side 5 af 10
7 på studieretninger der ligner hinanden mest muligt). Der vil forekomme visse udskiftninger i forbindelse med det enkelte års opgavefordeling, men i studieretningsfagene og i de obligatoriske fag skal der være en stabil kerne af lærere, som er gennemgående personer i det 3-årige forløb. I forbindelse med opgavefordeling, kan lærerne tilkendegive ønsker om at blive placeret i et ganske bestemt studieretningsteam. Teams sammensættes af seniorledelsen efter drøftelse med teamledere og TR. Procedurer og principper for dannelse af studieretningsteams drøftes i skolerådet. Alle lærere tilknyttes team. Teammedlemmer med studieretningsfag spiller en central rolle i forhold til toning af studieretningen og har særligt ansvar for at indfri studieretningens målsætning. Teamet udfører opgaver af såvel udviklende som mere driftsmæssig karakter. Opgaverne af udviklende karakter indeholder blandt andet: Generelt at udvikle studieretningen i forlængelsen af skolens mission og vision og ikke mindst som det kommer til udtryk i indsatsområder. At sikre at studieretningen har en tydelig og klar toning som studieretning. Udarbejde et værdigrundlag for læringsmiljø og studieadfærd i samarbejde med eleverne i de enkelte klasser, i forlængelse af skolens vision og indsatsområder. Centralt mål er at sikre høj trivsel og motivation for eleverne i studieretningen. Drøfte behov for fælles kompetenceudvikling og coaching i teamet Opgaverne af mere driftsmæssig karakter drejer sig overordnet om at udarbejde, vedligeholde og evaluere studieretningens studieplan i henhold til skolens koncept for studieplaner, dvs.: Planlægge og gennemføre almen studieforberedelse samt øvrige faglige aktiviteter der kræver samspil mellem fagene. Sikre progression i den enkelte elevs kompetenceudvikling (fra skoleelev, til gymnasieelev, til studerende) Tilrettelægge og koordinere elevernes skriftlige arbejde. Planlægge undervisning i studiemetodik i samarbejde med studievejledere og læsevejledere Tilrettelægge evalueringsaktiviteter i henhold til skolens evalueringsplan. Organisere lærerforsamlingsmøder med deltagelse af studievejlederen, og give indstilling til ledelsen om håndtering af særlige problemfelter (indstilling om advarsler, særlig støtte og lignende). Sikre at eleverne udvikler tværgående kompetencer på baggrund af skolens kompetencekatalog (studiemetodik, IT-kompetencer, laboratorieadfærd, skriftlige genrer mm.) Planlægge sit arbejde på baggrund af skolens årsplan og årshjul for teamarbejdet. Side 6 af 10
8 Teamet holder gennem skolerådet og evt. personlige møder løbende seniorledelsen informeret om teamets arbejde og bliver løbende orienteret af ledelsen om væsentlige forhold i skolens samlede planlægning og udvikling. Teamet tilrettelægger selv sit arbejde hen over året. Dele af opgaven kan eventuelt varetages af mindre grupper af medlemmer. Der tilrettelægges som minimum møder på de i årsplanen udmeldte mødetidspunkter, men det ventes, at der kommer et antal møder til herudover. Teamlederen repræsenterer teamet i skolerådet. Teamets medlemmer kan til enhver tid anmode teamlederen om at sætte punkter på dagsordenen ved disse møder samt foreslå afholdelse af temamøder. Teamets medlemmer kan aftale at holde møde med andre teams om erfaringsudveksling mm. Teamledere Teamlederen udpeges af seniorledelsen. I praksis kan udgangspunktet være, at teamet indstiller en eller flere til opgaven, at medarbejdere selv udtrykker ønske om at påtage sig denne eller, at seniorledelsen tilbyder opgaven til en medarbejder. Det er teamlederens opgave at lede teamarbejdet således, at teamet arbejder effektivt, målrettet og innovativt og gennemfører sine opgaver inden for de aftalte rammer. Teamlederens opgave kan beskrives som permanent projektledelse af teamets projekt. Teamlederen er ikke personaleleder, men den, der sikrer, at teamet løser sine opgaver og leder arbejdet i teamet. Personaleledelsen udøves af uddannelseschefen, som er tilknyttet teamet, i tæt dialog med teamlederen. Det er seniorledelsens opgave at sikre, at alle medarbejdere forstår vigtigheden af og bakker op om arbejdsopgaverne i teamet, ligesom det sikres, at også medarbejdere uden for teamet arbejder med på teamets beslutninger og ideer. Teamlederen har følgende opgaver: Sikring af overensstemmelse mellem skolens målsætning, indsatsområder og teamets arbejde Generel overordnet styring og koordination af teamaktiviteter Fordeling af opgaver i samarbejde med teamet Kontakt til seniorledelsen, herunder at give indstilling på baggrund af lærerforsamling Medlem af skoleråd og dermed bindeled mellem teamet og hele skolen Mentorfunktion i forhold til nye teamdeltagere Samspil mellem studieretningsteams og ledelsen Det er hensigten, at studieretningsteamet i det daglige fungerer som et selvstyrende team. Det sker i et gensidigt forpligtende samspil mellem det selvstyrende team og seniorledelsen, der har som mål: Side 7 af 10
9 at skabe klare rammer omkring teamets arbejde at sikre, at teamet udvikler sig inden for rammerne af skolens overordnede mål og planer. Som delelementer i det forpligtende samspil indgår, at: Teamet udformer spilleregler for det interne samarbejde Teamet aftaler mødestruktur og intern opgavefordeling Teamet har mulighed for at anmode om coaching og konfliktløsning Der etableres personlig kontakt mellem team og seniorledelse, f.eks. som planlagte, formaliserede møder med aftalt dagsorden, spontane møder og samtaler Alle team tilknyttes en personaleleder blandt uddannelsescheferne Teamet og ledelse drøfter løbende forståelsen af teamarbejde, teamledelse og personaleledelse på skolerådsmøder og teamudviklingsforløb. Tværfaglige konsulenter Den tværfaglige konsulent inden for hhv. almen studieforberedelse, naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og større skriftlige opgaver, varetager de overordnede opgaver på hvert af deres områder. Det gælder bl.a.: Tilvejebringelse af fælles undervisningsforløb og -materialer Koordinering og afgrænsning af arbejdsopgaver i forbindelse med planlægning og afvikling af forløb og prøver Orientering om eksamensforhold og -opgaver Erfaringsudveksling. Udvikling af området i samspil med skolens samarbejdspartnere og medarbejderne generelt. De tværfaglige konsulenter refererer til seniorledelsen, og hører pædagogisk råd eller skoleråd om væsentlige ændringer og udviklingstiltag. Faggrupper Faggruppen har følgende opgaver: Lærerkompetenceudvikling specielt efteruddannelse og videndeling Faglig udvikling, koordination og samarbejde Afgrænsning af kernefaglige områder og problematikker Side 8 af 10
10 Sikring af kvalitet i fagligt arbejde Udarbejdelse af fælles undervisningsforløb og materialer, herunder særligt fælles undervisningsforløb for hold i grundforløb Indspil til fagets rolle i grundforløbet og studieretningerne Indkøb af undervisningsmaterialer til faget på baggrund af et udmeldt budget. Dialog med seniorledelsen om opgavefordeling Alle faggrupper med to eller flere medlemmer vælger en fagrepræsentant. Fagrepræsentanten er ansvarlig for økonomi i faggruppen, indkaldelse til møder i faggruppen. Faggrupperne refererer til den relevante uddannelseschef i spørgsmål vedr. undervisningsmidler. MIO fordeler på baggrund af den af bestyrelsen vedtagne budgetramme skolens ressourcer til undervisningsmidler, i samarbejde med skolens ledelse. Side 9 af 10
Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium fra 30. marts 2011
Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium fra 30. marts 2011 Formålet med organiseringsplanen Gymnasiet organiseres på nedenstående vis med henblik på effektivt at løse den opgave, der formuleres i lov
Læs mereBorupgaard Gymnasium Organisationsplan 2018
Borupgaard Gymnasium Organisationsplan 2018 Formålet med organisationsplanen Gymnasiet organiseres, som beskrevet i denne plan, med henblik på effektivt og målrettet at løse de opgaver, der formuleres
Læs mereAftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Fundamentet for aftalen er Personalestyrelsens Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium. Formålet med denne plan er at medvirke til at sikre kvalitet i undervisningen og at sikre en systematisk og løbende selvevaluering med henblik på
Læs mereEvalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling
December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på
Læs mereSamarbejde og medindflydelse. Struktur, deltagelse, repræsentation og formål med udvalg mv. på Skanderborg Gymnasium.
1 Samarbejde og medindflydelse. Struktur, deltagelse, repræsentation og formål med udvalg mv. på Skanderborg Gymnasium. Skanderborg Gymnasium Drøftet, revideret og tiltrådt af samarbejdsudvalget på Skanderborg
Læs mereFavrskov Gymnasiums organisationsstruktur
Favrskov Gymnasiums organisationsstruktur Ledelsen: Rektoratet (rektor og vicerektor): Bestyrelse og eksterne forhold, økonomi- og målstyring, personale/hr og elever, PR og SU Pædagogiske ledere F.eks.
Læs mere3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen.
SAMARBEJDSAFTALE FOR AARHUS UNIVERSITET 1. Etablering af et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) 1: Der etableres et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) på Aarhus Universitet til løsning af de opgaver, der er omtalt i
Læs mereThisted Gymnasium og HF-Kursus
Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereGuide til v-team og klasselærer
Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere
Læs mereMødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense
Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed
Læs mereMål- og arbejdsbeskrivelse for team
Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,
Læs mereLedelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.
Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur
Læs mereLedelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.
Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling
Læs mereManual for team og klasseforum
Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU)
FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 27. august 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereSKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET
Side 1 af 6 SKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET 1. Regelgrundlag 1. XXsamarbejdsudvalget udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY (FSU)
FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 27. august 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mereTemaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017
Temaer for HSU Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017 Temaer for HSU Indhold 1. Indledning... 3 2. Temaer... 3 2.1 Mål, strategi og økonomi... 3 2.2 Arbejds- og personaleforhold... 4 2.3
Læs mereSamarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015
Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Social- og Sundhedsskolens øverste organ er bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift, økonomi og organisation. Bestyrelsens medlemmer
Læs mereLedelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.
Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur
Læs mereGuide til v-team og klasselærer
Guide til v-team og klasselærer 2016-17 1 - et moderne gymnasium med stolte traditioner Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere
Læs mereForretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy
Marts 2014 Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Retsgrundlaget 1. Hovedsamarbejdsudvalget ved Copenhagen Business Academy, efterfølgende benævnt som HSU, virker
Læs mereArkitektskolen Aarhus 7. februar 2012 Samarbejdsudvalg J.nr TNI/JHJ/LR
Arkitektskolen Aarhus 7. februar 2012 Samarbejdsudvalg J.nr. 241-7-12 TNI/JHJ/LR Referat af møde i samarbejdsudvalget den 20. januar 2012 Deltog i mødet: Torben Nielsen, Jørgen Hedegaard-Jensen, Marianne
Læs mereOrganisations- og ledelsesstruktur GHG
Organisations- og ledelsesstruktur GHG 2018-19 GHG er organiseret ud fra en model for organisations- og ledelsesstruktur, som fremgår af bilag 1. I organisationsplanen indgår nedenstående områder: A. Ledelsen
Læs mereSystem til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering
System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereGuide til v-team og klasselærer
Guide til v-team og klasselærer 2014-15 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 13 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereAabenraa Statsskoles Kvalitetssystem
Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)
FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: LSU udøver sin virksomhed
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær
Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALGET PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (LSU), AARHUS UNIVERSITET
FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALGET PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (LSU), AARHUS UNIVERSITET Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mereKvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU)
FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: FSU
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereIndhold: -numrene henviser til Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg (8. maj 2008)
Vejledning om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler, udarbejdet i fællesskab af Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Fællesråd, BUPL, forbundet af pædagoger og klubfolk Danmarks Lærerforening
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mere(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for
Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune
21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. medindflydelsen
Viby Gymnasium og HF Samarbejdsaftale vedr. medindflydelsen på Viby Gymnasium og HF MIO-aftale November 2008 2 Aftale om MedIndflydelsesOrgan på Viby Gymnasium og HF MIO-aftalen Aftalen om MedIndflydelsesOrgan
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU)
FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mere1. Indledning Temaer Mål, strategi og økonomi Arbejds- og personaleforhold Tillid, samarbejde og trivsel...
HR OG KOMMUNIKATION Temaer for HSU Godkendt af HSU 24. marts 2014 Marts 2014 Udarbejdet af: Jytte Beck, Leila D. Pedersen, Bo M. Pedersen, Ulla Mulbjerg og Erik Knudsen. Temaer for HSU Indhold 1. Indledning...
Læs mereFORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet
FORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet 1. Regelgrundlag 1. Samarbejdsudvalget udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereSELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019
SELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019 Indledning Den årlige selvevaluering er skriftlig og drøftes i bestyrelsen. Selvevalueringen offentliggøres efterfølgende på skolens hjemmeside. Selvevalueringen
Læs mereHVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2017-18 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereMål- og arbejdsbeskrivelse for team. Team
Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrig team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 3 af klassens lærere udpeget således,
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskoleområdet. Gladsaxe Kommune 2017
Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet Gladsaxe Kommune 2017 1 Indhold Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 5 Skolebestyrelsens beføjelser... 6 Skolelederen... 7 Elevråd...
Læs mereOverordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune
Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune
Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk Kommunes styringsgrundlag for den kommunale folkeskole. Vedtægt og bilag bygger på Folkeskolelovens
Læs mereMalling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg
Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens
Læs mereRektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%
Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for
Læs mereForretningsorden for Samarbejdsudvalget ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet
Forretningsorden for Samarbejdsudvalget ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Retsgrundlaget 1. Samarbejdsudvalget ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Læs mereStyrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune
Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune 18. maj 2016 Læring og trivsel 18. maj 2016 Læring og trivsel Indhold Udvalgets forord... 5 Styrelsesvedtægt for Holbæk Kommunes dagtilbud... 6 Forældrebestyrelsens
Læs mereForretningsorden for Fællesbestyrelsen i Vivild Børneby
Forretningsorden for Fællesbestyrelsen i Vivild Børneby 1 Forretningsordenens område Denne forretningsorden er gældende for Vivild børnebys fællesbestyrelse. 2 Bestyrelsens sammensætning Fællesbestyrelsen
Læs mereIntroduktion til. MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø
Introduktion til MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø > 2 MED-systemet i Region Syddanmark består af 130 udvalg og 630 arbejdsmiljøgrupper MED samarbejdet I samarbejdet
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereKlyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper
Kommissorium for Klyngestyregruppe for Midtklyngen 2016 [AS 2. UDKAST] Baggrund Med Sundhedsaftalen 2015-2018 er der sat en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereForretningsorden for. De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Forretningsorden for De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Side 1 af 7 sider Baggrund Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er godkendt af Undervisningsministeriet
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2018-2019 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt
Læs mereHvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen
Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation
Læs mereVejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering
Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereVejledning om. procedureretningslinie for omstilling,
Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie
Læs mereMED-systemet i Region Syddanmark - medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø
Introduktion til MED-systemet i Region Syddanmark - medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø regionsyddanmark.dk MED-systemet i Region Syddanmark omfatter mere end 325 udvalg med i alt næsten 3000
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereSamarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner
Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereForretningsorden for. De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Forretningsorden for De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Side 1 af 7 sider Baggrund Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er godkendt af Undervisningsministeriet
Læs mereAFTALE. vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden
PLO Hovedstaden 26. okt. 2012 AFTALE vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden 1 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden. Aftalen vedrører
Læs mereIndhold Formål med aftalen. 2. Aftalens område 2. Samarbejdsværdier og opgaver 2. Information og drøftelse 3. Arbejdsmiljøet 3
coc).-- ) Aftalens område 2 nformation og drøftelse Samarbejdsværdier og opgaver 2 i Procedure for evaluering af SOSU Nords arbejdsmiljøarbejde og aftalens effekt herpå 6 Procedure for gennemførelse og
Læs mereUdsatterådet i Københavns Kommune Forretningsorden
Udsatterådet i Københavns Kommune Forretningsorden Formål og opgaver 1. Udsatterådet, benævnt Rådet i det følgende, skal være et samlet talerør og en formel indgang til medindflydelse på de kommunale indsatser
Læs mereForretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse
Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereHR AU NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AU AARHUS UNIVERSITET
HR NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AARHUS UNIVERSITET 2 Hvordan er den nye struktur blevet til?... 3 Hvordan ser den nye struktur ud?... 3 Skal min organisatoriske enhed have eget samarbejdsudvalg?... 3 Hvornår
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mereStyrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen.
Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen. I henhold til Lov om folkeskolen 41, Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen (VEJ nr. 169 af 08/11/1999) samt valgforordningen
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mere