PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE
|
|
- Birgitte Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE NOTAT NR Der findes et bredt udvalg af beskæftigelses- og rodematerialer til svin (søer, gylte, orner, slagtesvin, smågrise og pattegrise). I notatet er angivet eksempler på forskellige typer af produkter på det danske marked. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION HENRIETTE STEINMETZ HELLE PELANT LAHRMANN SARAH-LINA AAGAARD SCHILD UDGIVET: 27. NOVEMBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer, gylte, orner, slagtesvin, smågrise, pattegrise Stalde og Produktionssystemer Sammendrag Dansk lovgivning foreskriver, at alle søer/gylte såvel som orner, smågrise, slagtesvin og pattegrise skal have permanent adgang til beskæftigelses- og rodematerialer. På det danske marked findes der et bredt udvalg af forskellige typer af beskæftigelses- og rodematerialer til svin, der kan opfylde kravet til et beskæftigelses- og rodemateriale. I dette notat er vist en produktoversigt over en række forskellige produkter med det formål at give inspiration til valg af produkter, der kan opfylde kravene til et beskæftigelsesmateriale eller rodemateriale eller kombinationen beskæftigelses-og rodemateriale. I 2013 udsendte Fødevarestyrelsen en revideret udgave af Vejledningen om beskæftigelses- og rodematerialer. Det fremgår af vejledningen, at Fødevarestyrelsen bl.a. ønsker at tydeligøre og præcisere tolkningen af lovgivningen vedrørende beskæftigelses- og rodematerialer, herunder at der er en række specifikke krav, der skal opfyldes, for at et produkt kan betragtes som et beskæftigelses-
2 og rodemateriale. Det beror dog altid på en vurdering i det enkelte tilfælde, hvorvidt der er tilstrækkeligt materiale til rådighed eller om produktet opfylder kravet til et beskæftigelsesmateriale, rodemateriale eller kombinationen beskæftigelses- og rodemateriale. Således anføres kravene fra Fødevarestyrelsen til materialer, afstande, udformning mm. også som bør og ikke som skal, og i sidste ende kan en endelig afgørelse kun fastlægges ved domstolene. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne. Aktivitetsnr.: Journalnr.: U Baggrund Fra den 1. januar 2013 skal alle svin, det vil sige søer, gylte, orner, slagtesvin, smågrise og pattegrise have permanent adgang til et beskæftigelses- og rodemateriale [1] [2]. Drægtige søer og gylte skal endvidere have adgang til strøelse på det faste gulv. Desuden skal søer og gylte i ugen før det forventede faretidspunkt have tildelt et passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde [2]. EU-lovgivningen vedrørende beskæftigelses- og rodematerialer til grise er forskellig fra dansk lovgivning. I EU-lovgivningen findes kun krav til, at grise skal have permanent adgang til beskæftigelsesmaterialer, mens grise ifølge dansk lov skal have adgang til både beskæftigelses- og rodemateriale [2] [7]. Det vil sige i forhold til krydsoverensstemmelse er der kun krav om adgang til beskæftigelsesmateriale, mens kravet om adgang til et rodemateriale er et dansk lovkrav. Fødevarestyrelsen udsendte i marts 2013 en revideret udgave af Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer fra Formålet er at tydeligøre og præcisere Fødevarestyrelsens tolkning af lovgivningen vedrørende beskæftigelses- og rodematerialer, samt at være med til at sikre en ensartet implementering og kontrol af reglerne [3] På Fødevarestyrelsens hjemmeside er det muligt at få yderligere information om kvantificering af produkter og materialer, og desuden mulighed for at finde eksempler, i form af fotos, på materialer der kan opfylde Fødevarestyrelsens krav til beskæftigelses- og rodematerialer i de forskellige staldafsnit. I Fødevarestyrelsens vejledning er anført, at det altid beror på en faglig vurdering, om lovgivningens krav om beskæftigelses- og rodemateriale er overholdt både i forhold til materialevalg og mængder. Den endelige afgørelse af, hvordan loven skal fortolkes, kan dog kun fastlægges ved domstolen. Flere af de produkter, der er beskrevet i denne produktoversigt, kan som udgangspunkt anvendes til flere dyregrupper. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre sig, at et givent materiale størrelsesmæssigt passer til grisenes størrelse, samt at placeringen tager højde for stiindretningen og 2
3 dyregruppen. Således vil fx materialer anvendt i løbestalden ikke nødvendigvis opfylde Fødevarestyrelses krav til materialer, eller være egnede i smågrisestalden. Beskæftigelses- og rodematerialer Sammenholdes forskellige forsøgsresultater tyder disse på, at grise foretrækker materialer, der kan bides, tygges og rives i stykker [6]. Det fremgår af EU-direktivet [4], at materialet ikke må skade grisenes helbred, og at det fx kan bestå af halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf. Det fremgår desuden af danske lov samt bemærkninger og bilag til loven [5], at fx halm og reb, som kan tygges i og bides i stykker, og som ligger helt eller delvist på gulvet, udgør et beskæftigelses- og rodemateriale. I Fødevarestyrelsens vejledning er forskellen på et beskæftigelsesmateriale og et rodemateriale defineret således: Beskæftigelsesmateriale: Materialer, der tilgodeser svinenes behov for at beskæftige sig, dvs. undersøge deres omgivelser (både vertikalt og horisontalt). Svin undersøger deres omgivelser ved at udføre rode-, snuse-, bide- og tyggebevægelser. For at opnå værdi som beskæftigelsesmateriale skal materialet være manipulerbart og deformerbart, men materialet skal ikke nødvendigvis tildeles på gulvet. Rodemateriale: Materialer, der opfylder svinenes behov for at udføre rodeadfærd, dvs. udføre rodebevægelser. Behovet for at udføre rodeadfærd anses for at være opfyldt, hvis svinet - stående i sin naturlige stilling og med hovedet rettet nedad - kan rode med trynen i materialet. Materialet skal således være manipulerbart, deformerbart og placeret i gulvniveau for at kunne anvendes som rodemateriale. For at kunne udgøre både et beskæftigelses- og rodemateriale vurderer Fødevarestyrelsen, at materialet skal: - være manipulerbart (grisene skal fx kunne tygge det i stykker) - være et naturmateriale - være permanent tilgængeligt - ligge på gulvet. For løsgående søer og gylte er der krav om strøelse på det faste/drænede gulv. Hvis kravet om strøelse er opfyldt, anser Fødevarestyrelsen også kravet om beskæftigelses- og rodematerialer for opfyldt. Det modsatte er ikke altid tilfældet. For pattegrise frem til fravænning vurderer Fødevarestyrelsen, at foder tildelt direkte på gulvet kan anvendes som beskæftigelses- og rodemateriale [3]. Grisene skal have materialer, de vil beskæftige sig med. Det betyder, at hvis materialet er tilsvinet, så grisene ikke længere har interesse for det, eller hvis materialet er for stort til at grisene kan bide/tygge 3
4 i det, så opfylder det efter Fødevarestyrelsens vurdering ikke kravet til et beskæftigelses- eller rodemateriale. Materialer, der ikke opfylder kravet til et beskæftigelses- og rodemateriale, må gerne kombineres med materialer, der opfylder kravene. Tabel 1 er fra Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer. Tabellen angiver, hvilke materialer der henholdsvis kan udgøre et beskæftigelsesmateriale eller rodemateriale eller kombinationen beskæftigelses-og rodemateriale. Tabel 1. Oversigt over materialer der af Fødevarestyrelsen anses for at kunne udgøre beskæftigelses- og rodematerialer, kun beskæftigelsesmateriale eller kun rodemateriale og hvor der er behov for et supplerende materiale. Rodemateriale Beskæftigelsesmateriale Behov for supplering Dybstrøelse Halm i halmhæk Automatisk tildeling af halm eller lignende materiale, fx halmautomat Manuel tildeling af løst materiale på gulvet, fx: halm, spåner, spagnum, savsmuld, muld, kompost, træflis eller pektinaffald Automat med materiale i små piller eller i snittet form, fx: snittet halm, halmpiller eller træpiller Materiale i sammenpressede blokke tildelt på gulvet, fx: sammenpresset halm, spagnum og savsmuld Fritliggende træklodser/grene tildelt på gulvet, fx: Spanske ryttere, træklodser i kæde eller vippeanordning og træklodser fastgjort til inventar Holder med sammenpresset materiale eller træ der er i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i Fødevarestyrelsens vejledning afsnit Reb ligger på gulvet Tørfoder i automat Reb - ligger ikke på gulvet Holder med sammenpresset naturmateriale eller træ der ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i Fødevarestyrelsens vejledning afsnit Træklodser/grene - ligger ikke på gulvet Der er ikke krav om, at beskæftigelsesmaterialer skal ligge på gulvet, dette gælder kun rodematerialer jf. Fødevarestyrelsens definition. 4
5 Jf. Fødevarestyrelsens vejledning kan en tørfoderautomat med ad libitum adgang til foder, hvor grisene skal arbejde for at få foderet ud, og hvor automaten frigiver små mængder foder ad gangen, opfylde kravet til et rodemateriale jf. figur 1. Dette er primært aktuelt ved smågrise og slagtesvin. Der skal derudover altid suppleres med andet materiale, som opfylder kravet til et beskæftigelsesmateriale fx ophængt træ eller reb. Figur 1. En tørfoderautomat, eksempelvis en rørfoderings- automat, hvor grisene skal arbejde for at få foderet ud, opfylder Fødevarestyrelsens krav til et rodemateriale. En holder til træ eller sammenpresset materiale som fx halm, spåner, træsmuld kan opfylde kravet til et beskæftigelses- og rodemateriale, hvis specifikke krav i Fødevarestyrelsens vejledning opfyldes. Således bør: Holderens diameter eller korteste side minimum være 10 cm Holderen bør minimum være placeret 25 cm over gulv Derudover skal det være muligt for grisene at bevæge materialet. Det betyder, at der bør være plads til at placere tre stykker af samme materiale og dimension i holderen, selv om der kun må være ét stykke i holderen. Ved brug af flere materialer i stien bør afstanden fx mellem to holdere eller træklodser, være mindst 40 cm mellem materialerne jf. Fødevarestyrelsen. 5
6 Figur 2. Der er særlige krav til holder til træ hvis Fødevarestyrelsen skal acceptere den som et beskæftigelses- og rodemateriale. Holdere til træ eller tilsvarende materiale, der ikke opfylder Fødevarestyrelsens krav, er et beskæftigelsesmateriale og kan fx opsættes i stier med rørfodringsautomater (rodemateriale). Figur 3. Afstanden mellem to stykker materialer bør være 40 cm jf. Fødevarestyrelsen. Opfyldes de specifikke krav ikke, er materialet jf. Fødevarestyrelsen kun at betragte som et beskæftigelsesmateriale og kan fx benyttes i kombination med en rørfodringsautomat. Det træ, der anvendes, skal jf. Fødevarestyrelsen være blødt træ, fx fyr, gran, birk eller poppel. Ved brug af reb anbefales det at binde knuder på rebet for at undgå, at grisene bider store stykker af, som derefter kan havne i gyllekummen. Opsætning af dispensere kan gøre det lettere at tildele nyt reb, da hyppig tildeling ofte er nødvendig i de fleste stalde med store grise, så rebet er permanent til rådighed. Spagnum skal varmebehandles for at undgå smitte med sygdomsfremkaldende organismer såsom mykobakterier. Alternativt skal leverandøren kunne garantere, at produktet ikke indeholder sygdomsfremkaldende organismer på leveringstidspunktet og ikke kun ved opgravningen. Opbevaringen af spagnum hos såvel producent og leverandør som i besætningen skal desuden være af en art, hvor dyr ikke kan forurene materialet (fx overflyvende fugle eller gnavere). På samme måde bør der tages de nødvendige og relevante forholdsregler for alle andre materialer. Jf. Fødevarestyrelsens vejledning skelnes der mellem om halm tildeles i en halmautomat eller i en halmhæk. Ved en halmautomat forstås en automat, hvor det halm, som grisene trækker ud, falder ned i bunden af automaten (figur 4). Jf. Fødevarestyrelsen er der krav til halmautomatens dimension. En halmhæk er derimod en enhed uden bund, og hvor halmen falder ned på gulvet, eller eksempelvis ned i en krybbe (figur 5). Der er ikke krav til halmhækkes dimension jf. Fødevarestyrelsen. 6
7 Figur 4. Halmautomat bør mindst være 60 cm bred jf. Fødevarestyrelsens vejledning. Figur 5. Halmhæk - ingen krav til dimensioner jf. vejledningen. Placering i stien og tilgængelighed Generelt bør beskæftigelses- og rodematerialer tildeles i en del af stien, der ikke samtidig tjener som gøde- eller ædeområde. Ved valg af beskæftigelses- og rodemateriale skal der foruden opfyldelse af dyrenes behov og de førnævnte krav tages hensyn til de fysiske forhold i stalden. Er der en andel fast gulv, kan løse materialer eksempelvis halm tildeles direkte på gulvet i forbindelse med tilsyn af dyrene eller via en automat eller dispenser. Især løse, findelte materialer såsom: spagnum, halm og tørret pektinaffald passerer let gennem spalteåbningerne i gulvet. Resultatet kan være, at materialeforbruget bliver større, hvis kravet om permanet tilgængelighed skal kunne opfyldes, og især halm kan i nogle gødningssystemer give problemer ved udslusning af gyllen. Tildeling via automater kan være med til at øge nytteværdien af sådanne materialer. Nogle løse, findelte materialer kan støve en del, hvilket skal tages med i overvejelserne ved valg og brug af materiale. Halmhæk/-automat, dispenser eller holder bør placeres så der så vidt muligt tages hensyn til adgangsforhold til fx supplerende vandforsyning, således at grise/søer ved en automat ikke spærrer for adgangen til vandet eller omvendt. Det er vigtigt at tænke på tilgængeligheden af selve beskæftigelses- og rodematerialet. Generelt begrænser automater adgangen til materialet sammenlignet med en tildeling af materialet på fast gulv. Et egentligt pladsbehov kan ikke angives, da det blandt andet afhænger af, om grisene kan tage materiale med sig eller rode det ud på gulvet. Hvis der er for lidt plads ved automaten eller holderen, øges risikoen for aggressivitet. Forhold såsom: grisenes alder, stidimensioner og belægningsgrad spiller også ind. 7
8 For søer i boks fx i løbeafdelingen, hvor der ikke er krav om strøelse, kan behovet for beskæftigelses- og rodematerialer opfyldes af eksempelvis en træklods i kæde mellem to søer, så længe at begge søer har adgang til materialet jf. Fødevarestyrelsen. Foto 6, 7 og 8. Eksempler på materialer til søer i boks. Generelt vurderer Fødevarestyrelsen, at det til enhver tid skal være tydeligt, at svin tildeles materialer, men mængden i stierne/boksen skal vurderes i forhold til tildelingstidspunktet. Til smågrise, slagtesvin og polte vurderes fx to stykker træ, reb eller lignende i en sti med cirka 18 grise tilstrækkeligt. Ved færre grise i stien kan antallet af materialer tilpasses i forhold til stiudformning og grisenes adfærd. Således vurderer Fødevarestyrelsen, at der som udgangspunkt kan anvendes eksempelvis et stykke træ, en holder, et reb eller lignende til ni grise. jf. Fødevarestyrelsen. Produkter på det danske marked Ved anskaffelse af et produkt bør den vejledende pris sættes i forhold til forbrug, arbejdstid, nytteværdi mm. Disse faktorer vil variere fra besætning til besætning og kan endog variere fra sti til sti. Er man i tvivl, anbefales det derfor at drøfte situationen med sin rådgiver. Det kan også anbefales at begynde med at afprøve et mindre antal materialer for bedre at kunne vurdere fordele og ulemper. Der findes en lang række produkter relateret til beskæftigelses- og rodematerialer. I tabel 2-6 er givet eksempler på produkter på markedet, som Videncenter for Svineproduktion har kendskab til. I tabellerne oplyses også forhandlere af produkterne og nærmere specifikation af de tekniske detaljer. Produkterne er benævnt med enten B, R eller BR. Kategoriseringen dækker over produktets potentiale som beskæftigelsesmateriale (B), rodemateriale (R) eller kombinationen beskæftigelses- og rodemateriale på én gang. 8
9 Tabel 2. Eksempler på produkter til halmtildeling. Produkt (kategori) Forhandler/producent Illustration Halmhæk, plast Halma fra Domino A/S Mål hæk (enkeltsti, lille): 600x260x590 mm Mål hæk (enkeltsti, stor): 800x260x590 mm Mål hæk (dobbeltsti) 550x245x800 mm Jyden Bur A/S Mål hæk (enkeltsti): 750x300x800 mm Åben bagside Ok Plast I/S Mål hæk (enkeltsti): 650x270x650 mm Mål hæk: 750x300x800 mm Ved anvendelse af fintsnittet halm er der mulighed for at købe opsamlingstrug eller spjæld til begrænsning af den doserede mængde. Danbox Danmark Aps Mål hæk (lille): Bredde 600 mm Mål hæk (stor): Bredde 800 mm Åben bagside og m. rustfrit gitter og skod Rotecna forhandlet af AP Company Mål hæk: Højde 72 mm, diameter 300 mm Grostraw fra Diplomat A/S Mål hæk: Højde 630 mm, diameter 300 mm Halmhæk, metalgitter Jyden Bur A/S Til ophængning henover inventar mellem to stier Galvaniserede tremmer og gavle i fiberplade Mål hæk: 520x500x570 mm AP Company Mål hæk (lille): 500x210x500 mm Mål hæk (stor):1100x500x700 mm 9
10 CN Agro Mål Hæk: 400x330/110x600 mm Vissing Agro Mål hæk (lille): 490x200x500 mm Mål hæk (stor): 520x200x500 mm Halmhæk, hængende frit Farmbasket fra Jyden Bur A/S Mål: Højde 280 mm, diameter 520 mm Halmautomat med opsamling, plast OBS - Minimum 60 cm CN Agro Mål hæk: 650x280x650 mm Hængende automat AP-halm fra AP Company farming solutions Mål automat: Højde 1100 mm, diameter 315 mm Stående automat Halma fra Domino A/S Mål automat (enkeltsti): 350x350x1000 mm Mål automat (dobbeltsti): 550x450x1200 mm Stående automat P. Lindberg Maskinforretning A/S Mål automat: Ikke angivet Stående automat 10
11 Automat til halmpiller Funbar fra Ikadan System A/S Funbar til tildeling af halmpiller/fintsnittet halm anvendes til smågrise og slagtesvin. (på billedet er vist modellen til halmpiller) Når grisene løfte metalringen (ved hjælp af trynen) doseres pillerne. Automaten fås med og uden krybbe. Automat til halm Funbar fra Ikadan System A/S Til søer og pattegrise i farestien. Automaten fås i flere modeller: Funbar med/uden tragt til lang halm Åben enhed så soen kan trække halmen ud og bruge det som redebygningsmateriale og eller beskæftigelses- og rodemateriale. Funbar med/uden tragt til fintsnittet halm ex easy strø Automat med doseringsenhed som aktiveres af soen. 11
12 Tabel 3. Produkter relateret til træ. Produkt (kategori) Forhandler/producent Illustration Træklods, spalter OBS blødt træ Aktiva gulvanker fra Hatting-KS Særligt gulvanger til montering af træ. Fås i to størrelser. Her er vist den store model. Holder med lænke fra AP Company Til montering af træklods i spalter Egetoy fra Hatting-KS Træklods på gulvet fastgjort med kæde fastgjort i spalteåbningerne. OBS fås også med grantræ. Legri griselegetøj fra Vilofarm Fås til: Smågrise (lille model) Slagtesvin (stor model) Et sæt består af: 3 egestave, 1 metalkerne, bolte m.m. Til fastgørelse. OBS fås også i grantræ. Pigjoy med fjeder fra Hatting-KS Pigjoy med fjeder fra Egebjerg Træklodser ophængt i plastplade på kraftig fjeder fastgjort i spaltegulv. Påmonteret to kæder med træklodser. OBS på træets hårdhed Box toy fra AP Company Træklods samlet med lim og dyvler. Få s i forskellige modeller: Box toy 2:100x50x100 mm Box toy 3: 150x50x150 mm Box toy 4: 250x50x100 mm Box toy 5: 310x50x100 mm Box toy 6: 400x50x100 mm 12
13 Træ, hængende (B/BR) (BR når træet ligger på gulv) Bite-Rite fra Ikadan System A/S Træ kombineret med plastikbidestænger. Fås i to størrelser. Et sæt består af: 4 bidehaler, tragtformet holder plaststang til ophæng, træ, 2 brandmandshager, kæde til ophæng. -uden træ eller andet naturmateriale er Bite-Rite ikke et godkendt beskæftigelses-/rodemateriale. Hængende ØF-Fjeder fra Fabrikken Unni ApS Holder i rustfri stål til træ. Monteres i kæde. SparHale fra SparHale Træklods kombineret med plastbidepinde. Ophængt. -uden træ eller andet naturmateriale, der ligger helt eller delvist på gulvet, er Spar Hale ikke et godkendt beskæftigelses-/rodemateriale. Træ, inventar Griselegetøj til inventar fra Vilofarm Up and down fra MHJ Agroteknik (A/S) ØBV-Rod fra Østerbækmark Vogne Træklodser fastgjort i vippende stang med kæde. Grisene i én sti kan aktivere træet i såvel egen sti og nabostien. Vipper vertikalt. 13
14 Plastholder til træ, (B) Funbar til træstok Ikadan System A/S Plastholder til trælægte. Fås i flere modeller Funbar kort med/uden tragt: 30 cm ø 10,5 Funbar lang: 70 cm ø 10,5 OBS min. afstand på 40 cm mellem to holdere. Danbox Danmark Aps Lille model til fravænnede grise Stor model til slagtesvin Jyden Bur A/S Enkelt- eller dobbeltmonteret PigJoy rør fra Winther Gruppen To modeller: Til stier med tørfodring Til stier med vådfodring denne model udstyres med træklodser i enden af kæderne. 14
15 Metalholder til træ, (B) OBS min. afstand på 40 cm mellem to holdere. Legetøj til Ø trærundstok fra P. Lindberg Maskinforretning A/S Holder til lodret-stående trælægter. Fås i 2 varianter. Ringholder til træ, (B) Rodefix fra Hatting RodeFix fra Vilofarm OBS min. afstand på 40 cm mellem to holdere. RodeFix fra Vissing Agro Spiral fra HyoToys Holder til lodret-stående træstykker, lægter og lignende. 15
16 Tabel 4. Produkter relateret til reb. Produkt (kategori) Forhandler/producent Illustration Reb, hængende, (B) Beskæftigelsesbold fra Domino A/S Reb i bold. Én eller flere rebender i hver bold eventuelt kombineret med andre naturmaterialer. Bite-Rite m/ reb fra Ikadan System A/S Reb kombineret med plastikbidestænger. Holder og bidehaler i plast. - uden reb eller andet naturmateriale kan materialet ikke gøre det ud for kombinationen beskæftigelses- og rodemateriale, beskæftigelsesmateriale eller rodemateriale. Rebholder/-dispenser, (B) Funder sisal dispenser fra P. Lindberg Maskinforretning A/S Rustfri stål Rebholder fra Ikadan System A/S Plast inkl. brandmandshage Rebspand fra HyoToys (billede nederst) 16
17 Reb, (B) Sisalreb fra P. Lindberg Maskinforretning A/S 10 mm, 3 slået, rulle med 55 m. 20 mm, 3 slået, rulle med 30 m. Sisalreb fra Hatting-KS 10 mm, 3 slået, rulle med 55 m. Reb i rør, (B) Naturreb i rør fra Brocken Varmgalvaniseret stålrør med reb fastgjort til en kæde. Længde mm og udvendig diameter 1½ 17
18 Tabel 5. Produkter til automatisk- / semiautomatisk tildeling. Produkt (kategori) Forhandler/producent Illustration Spotmix Halmtrans Spotmix halmtrans fra BoPil A/S Distributionssystemet er opbygget med rustfrie stålrør, rørskift og rotationsfordelere. Slutdistribution er udført i PVC. Spotmix halmtrans kan tildele halmpiller og fintsnittet halm JHminiStrø Pig JHminiStrø fra JH staldservice A/S Til savsmuld, snittet halm og tilsvarende findelt materiale. Mål: (1.950 mm x 750 mm x mm) Mullerup Bale Feeder Gea Farm Technologies Mullerup A/S Rumindhold: 1 bigballe (1,2 x 1,2 x 2,4 m) Mullerup ABS strørobot Gea Farm Technologies Mullerup A/S Til mini- og bigballer Halmballestørrelse maks. 1,3 x 1,3 x 2,5 m 18
19 Tabel 6. Diverse produkter. Produkt (kategorisering) Forhandler/producent Illustration Halm, briketter Strøhalm fra Biostrø A/S Varmebehandlet, snittet halm presset til briketter. Halm, piller AJ Kross fin eller grov fra Dantørv Halmpiller produceret af rapshalm. Easy Bedding (standard eller med stalosan) fra Dansk Dyrestimuli A/S Pilleprodukt af fintsnittet, varmebehandlet halm presset i 8 mm piller. Kan fås tilsat stalosan F. Halm, fintsnittet Halmpiller fra DLG Varmebehandlet og presset til 8 mm piller. Easy Strø fra Dansk Dyrestimuli A/S Varmebehandlet, knust halm. Halmstrøelse fra DLG Fintsnittet halm uden tilsætningsstoffer. Er varmebehandlet. Nordic halm-strø med desinfektion fra Nordic Stald Kemi A/S Kombineret strø (snittet halm) og desinfektionsprodukt. Halm, andet Nordic Kross fin el grov fra Nordic Stald Kemi A/S Varmebehandlet rapshalm. Easy Way (standard eller med stalosan) fra Dansk Dyrestimuli A/S Varmebehandlet halmgranulat. Kan fås tilsat stalosan F. Varmebehandlet snittet hvedehalm fra Nordic Staldkemi. 19
20 Tørv Fibremin Mikro fra Vitfoss Varmebehandlet tørvemuld (spagnum) tilsat mineraler. Egnet til fare- og klimastald. Nordiv Tørv Des fra Nordic Stald Kemi A/S Tørvestrøelse iblandet desinfektion. Tørvestrøelse fra DLG Spåner Tørvestrøelse fra Spanvall A/S DLG-spån (rød 1/ blå 1) fra DLG. Rød spåner: Mellemfin, renset spån. Blå spåner: Grovere spåner, renset, fremstillet af nåletræ. Kan anvendes til grise ved godkendelse fra dyrlæge. Rød softspån fra Agroform A/S Mellemfin, renset spån. Star Spåner fra Star Spåner Aps Type I grøn Varmebehandlet nåletræ. Spåner fra Nordic Stald Kemi A/S Træspåner egnet til forskellige dyrehold. Spåner fra Vilofarm Grove spåner. SPF-godkendt rød. 20
21 Mel Kross grov fra AJ Energi I/S Varmebehandlet. Strømel fås også i pilleform. Nordic Strø Mel fra Nordic Stald Kemi A/S Varmebehandlet strø mel af raps. Star mel fra Star Spåner Aps Ovntørret og renset. Pektin Træmel fra Spanvall A/S Varmebehandlet, oparbejdet af nåletræ. Strøplus Grov fra Vitfoss Tørret pektinaffald. Funbar station (B) Kan tildeles på fast gulv eller i simpel tørfoderautomat. Tørrede skaller fra citron-, lime- og appelsinfrugter. Vitfoss Holder til stænger/bars (fx mineralstænger). Plastikbidestænger kan monteres. OBS min. afstand på 40 cm mellem to holdere. Diameter: 30 cm. Kan monteres i alle typer spaltegulv. Justerbar åbningsgrad. Mini-Bar fra Vitfoss En mineralstang der bl.a. kan anvendes til Funbar stationen. 21
22 Funbar, halmstokke (B) Funbar halmstokke fra Ikadan Systems Funbar automat med opsamling til halmstokke. Afstand fra opsamling til plastrør kan justeres. I tabel 7 findes en liste med kontaktoplysninger på de forhandlere/producenter, der er omtalt i nærværende produktoversigt. 22
23 Tabel 7. Firmaer, som producerer og/eller forhandler produkterne omtalt i denne produktoversigt. Der kan være andre forhandlere end de nævnte. Firmanavn Hjemmeside Agrofarm A/S Gammelskovvej Agerskov AJ Energi I/S Holtevej Aulum AP Company Farming Solutions - Lundvej Horsens Biostrø A/S Byvejen Asperup BoPil A/S Pilene Sydals CN Agro N. A. Christensenvej Nykøbing Mors Danbox Danmark Aps Kærsangervej Langå Dansk Dyrestimuli Østermøllervej Nykøbing M Dantørv Valkyrievej 10, Østrup 9600 Aars Diplomat A/S Slagelse Landevej Skælskør DLG Axelborg Vesterbrogade 4A 1620København V Domino A/S Ølholm Bygade Tørring Fabrikken Unni ApS Karetmagervej 19 G 7100 Vejle Gea Farm Technologies Mullerup A/S Vetergade Ullerslev Hatting-KS Oensvej 48 Hatting 8700 Horsens HyoToys - Lars Olsen - Mobil Ikadan System A/S Højris Allé Ikast JH Staldservice A/S Nørgårdsvej Holstebro Jyden Bur A/S Idomvej Vemb MHJ Agroteknik A/S Baldersvej Bjerringbro Nordic Stald Kemi A/S Industriparken 15, Skodborg 6630 Rødding Ok Plast I/S Venusvej Horsens P. Lindberg Maskinforretning A/S Sdr. Ringvej Vejen Spanvall A/S Tissøvej 41, Jorløse 4490 Jerslev Sparhale v/ Henry Smedegaard og Peter Vinsbøl Star Spåner Aps Skivevej 41, Thorning 8620 Kjellerup Vilofarm Søagervej Hobro Vissing Agro Energivej Brædstrup Vitfoss Ulsnæs Gråsten Winther Gruppen Bohrsvej Silkeborg Østerbækmark Vogne Åvej Ulfborg 23
24 Referencer [1] Lov nr. 295 af 30. april Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. [2] Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. [3] Fødevarestyrelsen (2013): Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer. [4] Direktiv nr. 2008/120/EU, bilag, kapitel 1 pkt. 4. [5] Retsudvalgets bilag (L116, Bilag 22). [6] Studnitz, M., Jensen, M.B., Pedersen, L.J., (2005): Hvad vil svin rode i? - En gennemgang af hidtidige forsøg med rode- og beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin. Grøn viden - Husdyrbrug nr. 43, Danmarks Jordbrugs Forskning. [7] Council Directive 2008/120/EC, ANNE 1, Kapitel 1, pkt. 4. //NP// Tlf.: Fax: vsp-info@lf.dk en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 24
Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer
Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs mereFYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Læs mereVejledning om beskæftigelses- og rodematerialer
Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund for vejledningen... 2 1.2 Formål med vejledningen... 2 1.3 Lovgrundlag... 3 1.4
Læs mereTEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN
Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden
Læs mereVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN
VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereBest practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereBilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt
Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereDOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG
Støttet af: DOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG ERFARING NR. Spot-Strø anlæg fra Bopil A/S kan tildele strøelse med en snitlængde på ca. cm med en doseringsnøjagtighed
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereGrøn Viden. Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin
Grøn Viden Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin Merete Studnitz, Margit Bak Jensen, Lene Juul Pedersen Ifølge en ny lov har svin siden
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereIDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER
IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 1111 Skitseforslag viser relevante løsninger i forbindelse med renovering fra bokse til løsgående, drægtige søer INSTITUTION:
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs merevejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil
Læs mereSygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs merewww.seem.dk Flere og flere vælger Seem Al information på - dit naturlige valg.. Du stiller krav... Det gør vi også
Al information på Flere og flere vælger Seem Du stiller krav... Det gør vi også - Jeg er stolt af at kunne sige, at vi i 36 år har produceret staldinventar i tæt samarbejde med kunderne. Det gør, at vi
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato:
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereKLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS
KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS Nem, billig og komplet løsning Aldrig før har det været så hurtigt, nemt og billigt at udvide din fravænningsstald med 72 m 2
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017
ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereVejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale
Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund for vejledningen... 3 1.2 Lovgivningsmæssig
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereOm Danbox Klimapavilloner & containere
Om Danbox Klimapavilloner & containere Det bedste alternativ Vi oplever ofte, at vore kunder kommer til os, fordi de ønsker et billigt og nemt alternativ til nybyggeri, når de ønsker at udvide produktionen.
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereFLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE
FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE
Læs mereFUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM
Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning
Læs mereFAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN
Støttet af: FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 1307 Erfaringer fra brug af en ny type farehytte i glasfiber viste forbedrede arbejdsforhold,
Læs mereSokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereVejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale
Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund for vejledningen... 3 1.2 Lovgivningsmæssig
Læs mereOvervejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Læs mereJERES BEHOV VORES LØSNING
JERES BEHOV VORES LØSNING 2013 Ikadan tradition for at tænke fremadrettet Navnet Ikadan er en sammentrækning af Ikast og Danmark. Vi holder stædigt fast i vores innovation, udvikling, kundekontakt, salg
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDYREVELFÆRDSASPKTER STATUS OG INNOVATIONSBEHOV
DYREVELFÆRDSASPKTER STATUS OG INNOVATIONSBEHOV Niels-Peder Nielsen Christian Fink Hansen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lene Juul Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus
Læs mereFUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF)
FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF) ERFARING NR. 1310 Fire forskellige foderstationer til ESF blev vurderet ud fra krav til søernes sikkerhed samt den daglige drift. Alle fabrikater klarede sig
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereLØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?
LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT
Læs mereNyt liv til sengene. Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard. Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter. Naturerhverv.dk
Nyt liv til sengene Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling
Læs mereBekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af
Læs mereK v a l i t e t s s t r ø e l s e
K v a l i t e t s s t r ø e l s e Hvad er SPANVALL Spanvall er landskendt for sine kvalitetsspåner og -strøelse til ethvert dyrehold samt for sine træpiller og træbriketter. Alle produkter er fremstillet
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig
Læs mereArbejdsgruppen om hold af svin. Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin
Arbejdsgruppen om hold af svin Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin September 2007 Dok.: ERK40060 1. Indledning 1.1. Baggrund I januar 1998 nedsatte fødevareministeren og justitsministeren
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereWorkshop Faresti med so i boks
En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereBekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
Høringsudkast Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1) I medfør af 4 a, 14, stk. 3 og 4, og 28, stk. 5 og 7, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018nr. 50 af 11.
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereFødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012
Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereAppendiks til Fokus på Spaltegulv
Appendiks til Fokus på Spaltegulv Opdateret i januar 2004 Appendiks I dette appendiks er angivet en produkt- og firmaoversigt for de spaltegulvsproducenterne, som ønskede at deltage i oversigten. Oversigten
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereGainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet
Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereTopresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion
Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres
Læs mere