Lokal udviklingsplan for. Hasle Skole

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Hasle Skole 1

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Viborgvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Tilsynspunkt: Nedbringelse af overskud i SFO Indsatsområde: Sundhed rygning, overvægt, mere motion Indsatsområde: Store elevers trivsel, kedsomhed og anerkendelse Indsatsområde: Faglighed løfte den laveste del af karaktererne Indsatsområde: Kommunikation med forældre om forventninger

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som skole vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Viborgvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Viborgvej på følgende punkter: Områdets udfordringer På baggrund af kvalitetssamtaler samt dialog om de lokale udviklingsplaner er områdets væsentligste udfordringer følgende: Fravær i skolerne Karaktergennemsnit ved afgangsprøverne 95 %-målsætningen Overvægt Forældresamarbejde- og kommunikation Overgang fra undervisning til læring Trivsel på skoleområdet. 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores skole: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Nedbringelse af overskud i SFO. Tilsynspunkt Sundhed - rygning, overvægt, mere motion. Udviklingspunkt Store elevers trivsel, kedsomhed og anerkendelse. Udviklingspunkt Faglighed løfte den laveste del af karaktererne. Udviklingspunkt 4

5 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Nedbringelse af overskud i SFO Overskuddet forventes efter aftale med områdechefen nedbragt, så det efter regnskabsafslutningen for 2014 ligger under de tilladte 10% af samlet bevilling. Nedbringelsen bliver ca mindre end budgetteret, da der tilbageholdes driftsmidler til at imødegå ekstraudgifter i forbindelse med ekstern SFOafdelings flytning til skolens bygninger. 3.2 Sundhed - rygning, overvægt, mere motion - overvægt, mere motion og forældreformidling i dagtilbud og skole - rygning - skole Overvægt, mere motion og forældreformidling er en fælles indsats for DT Hasle og Hasle Skole Hasle lokaldistrikt har gennem flere år haft flere overvægtige børn end de 15 %, der er kommunens målsætning. Siden 2009 har vi Dagtilbud Hasle og Hasle skole haft fokus på problemet, og foretaget forskellige indsatser, alle med henblik på at understøtte børnenes trivsel og udvikling i retning af mere sundhed. Vi har bl.a.: sukkerpolitikker i dagtilbuddets afdelinger samt inspiration til en sund madpakke (opslag i afdelingerne/på hjemmesiden) OL-uge med inspiration og videndeling blandt børn og medarbejdere samarbejde med Kulturhus Herredsvang om God Familiestart samarbejde med sundhedsplejersken i samarbejdet (dagtilbud/skole) afholdt forældrearrangement med en diætist daglige bevægelsesaktiviteter og lege ude som inde i både DT og skole udarbejdet og fastholdt en kostpolitik og optimeret udbuddet i skolens kantine,så det lever op til nøglehulsmærket udarbejdet vejledninger og råd til dagtilbuds- og børnehaveklasseforældre om sunde madpakker i både etableret en kostpatrulje bestående af to lærere, der underviser børn på 2. og 4. klassetrin i sund mad. opsat koldvandsautomat i skolen På trods af ovenstående tiltag og aktiviteter, som vi fortsat arbejder videre med, kan vi konstatere, at antallet af overvægtige børn stadig ligge over det kommunale mål. Ville antallet være større, hvis ikke vi havde iværksat de pågældende indsatser? Er overvægt socialt /kulturelt betinget? Hvordan inddrager og samarbejder de voksne med hinanden i de 5

6 forskellige kontekster barnet indgår i Familien, Sundhedsplejen, Dagtilbuddet, Skolen, egen læge m.fl.? Vi er ved at løbe tør for ideer til, hvordan vi indenfor de generelle rammer for drift af dagtilbud og skole, herunder personalets uddannelse og kompetencer kan gøre en indsats, vi kan forvente vil nedbringe antallet af overvægtige. Vi vil derfor sætte det på som tema for lokaldistriktsgruppens årsmøde i Rygning er en særlig indsats rettet mod årgang på Hasle Skole Vi lever op til kommunens målsætning om, at andelen af elever i 9. årgang, der ryger dagligt, skal være under 10 %. Til gengæld har vi flere elever end gennemsnittet på årgang, der ryger. Effekt Overvægt: Målet er at bibringe ledelse og medarbejdere i Dagtilbud Hasle og Hasle Skole nye ideer til indsatser, der både kan sandsynligøre indflydelse på nedbringelse af antallet af børn med for højt BMI og fortsat rette fokus mod at øge børnenes sundhed og trivsel. Rygning: Målet er, at færre end 6 % på 9. årgang, 3 % på 8. og 7. årgang ryger dagligt. Ydelser Overvægt: Sundhed og Trivsel stiller sig til rådighed i forbindelse med planlægning og gennemførelse af et årsmøde for samtlige medarbejdere, der skal give ideer, inspiration og nye metoder til dagtilbud og skoles arbejde med nedbringelse af antallet overvægtige børn. Rygning: Ud fra principperne om social pejling og flertalsmisforståelser gøres eleverne gennem undervisning klogere på, hvor mange, hvem og under hvilke omstændigheder jævnaldrende ryger. Organisering Overvægt: Lokaldistriktsgruppen planlægger og gennemfører årsmødet i samarbejde med Sundhed og Trivsel. Efterfølgende samler lokaldistriktsgruppen op på erfaringerne, og ledelsen omsætter til fokuspunkter og handleplaner. Rygning: Undervisningsforløbet kan hentes hos den pædagogiske leder. Klasselærerne har ansvaret for gennemførelsen, evt. i samarbejde med natur/teknologi eller biologilæreren. Resurser Overvægt: Resurserneutral, idet det centralt som decentralt er medarbejdernes almindelige arbejdstid, der medgår. Hvis årsmødet skal gennemføres med foredragsholdere eller andre eksterne, må vi forudse udgifter til honorarer. 6

7 Rygning: Resurseneutral, idet tiltaget foregår i normalundervisningen. 3.3 Store elevers trivsel, kedsomhed og anerkendelse I den årlige trivselsundersøgelse har det gennem flere år været karakteristisk, at de ældste elevers trivsel ligger under det kommunale gennemsnit. Vi har forsøgt flere tiltag for at bedre trivslen. Det mest omfattende har været at tildele klasselæreren en ekstra ugentlig lektion til samtaler med elever, der har behov for det. Der har imidlertid ikke været nogen generel positiv udvikling af spore i følgende års trivselsundersøgelse. I 2014 har vi tilsluttet os et norsk koncept kaldet Trivselsleder, se evt. Vi har en forhåbning om, at også de ældste elevers trivsel på sigt vil profitere heraf. Effekt Trivselsundersøgelsen i oktober 2015 viser, at de ældste elevers trivsel er på niveau eller bedre end det kommunale gennemsnit. Ydelser Vi arbejder os bag om svarene på trivselsundersøgelsens spørgsmål. Gennem elevernes egne udsagn finder vi frem til, hvad det er for forhold, der fører til negative besvarelser i trivselsundersøgelsen. Når forholdene er afdækket, samles erfaringerne fra alle klasser på trin, og trivselsfremmende indsatser opstilles og sættes i værk. Det kan være generelle indsatser for alle klasser og trin og individuelle for enkelte klasser og trin. Organisering Ledelsen udarbejder i dialog med lærerne en plan for, hvordan klasseteamene skal arbejde for at afdække forhold, der fører til dårlig trivsel for enkelte og grupper af elever. Klasseteamene aftaler hvem, der gennemfører arbejdet med eleverne. Ledelsen samler feedback fra klasseteamene, og hvis det viser sig formålstjenligt, bearbejdes den samlede feedback på et fællesmøde. Erfaringerne udmøntes i en række fokuspunkter, som skolens personale fremover skal have for øje i den daglige omgang med eleverne. Resurser Indsatsen er resurseneutral, idet den gennemføres som led i det daglige pædagogiske arbejde. 3.4 Faglighed løfte den laveste del af karaktererne I årene 2011, 2012 og 2013 har karaktererne ved FSA været faldende. Det gælder både for elever med dansk som førstesprog og elever med dansk som andetsprog. Ligeledes konstateres faldet både for den højst og den lavest scorende fjerdedel af eleverne. Undervisningseffekten er på samme måde faldet fra 0,8 i 2011 til 0,3 i 2012 og -0,1 i

8 Effekt Alle elever er bevidste om deres individuelle læringsmål og udnytter deres potentiale maksimalt. 95% af eleverne får minimum karakteren 2 i dansk og matematik. Ydelser Med baggrund i en undervisning, der tager udgangspunkt i de nye fælles mål, sætter lærerne individuelle læringsmål sammen med de enkelte elever. Organisering Lærerne skal kompetenceudvikles til at arbejde med de nye fælles mål. Det sker gennem planlægning af et studiegruppe/undervisningsforløb i løbet af skoleåret 2015/16. Forløbet tager udgangspunkt i de store fag. Ledelsen søger at finde relevante samarbejdspartnere/undervisere, der kan forestå kompetenceudviklingen. Det skal overvejes og undersøges, om der kan søges Mærsk-midler til et undervisningsforløb, der strækker sig over flere år. Resurser Udgiftsneutral i den forstand, at betaling af undervisere tages af skolens samlede budget, med mindre der søges og bevilges midler fra Mærskfonden. 3.5 Kommunikation med forældre om forventninger i dagtilbud og skole I forældretilfredshedsundersøgelse 2013 tilkendegiver 56,5 % af dagtilbuddets og 53 % af skolens forældre, at de i høj grad eller meget høj grad har en opfattelse af dagtilbud og skoles forventninger til dem. Dagtilbud Hasle har som udviklingspunkt at formulere et sæt forventninger, der i højere grad bidrager til at øge forældrenes forståelse af, hvad personalet forventer sig af dem og af, hvad de kan forvente sig af personalet. Af bemærkningerne til folkeskolereformen fremgår følgende: Det foreslås, at det præciseres i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder principper om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Skolebestyrelsen skal således reformulere principper for skole-hjem-samarbejdet, og i den proces er det vigtigt at komme ud med et resultat, hvorefter ideelt set alle forældre kender skolens forventninger til dem. Dagtilbud Hasle og Hasle Skole gør ovenstående til et fælles udviklingspunkt, med inddragelse af de respektive bestyrelser. Vi forestiller os at det strækker sig over de næste 4 år. Effekt Min. 70 % tilkendegiver ved forældretilfredshedsundersøgelsen i 2015 stigende til 80 % i 8

9 2017, at de i høj grad eller meget høj grad har en klar opfattelse af dagtilbuddets og skolens forventninger til dem. Ydelser Der udarbejdes et overordnet værdibaseret sæt af forventninger, der beskriver, hvad forældrene kan forvente af dagtilbud og skolen, og hvad dagtilbud og skolen forventer sig af forældrene. Formuleringen sker i samarbejde med DT Hasle og Hasle Skole og signalerer således sammenhængskraften mellem dagtilbud og skole. Ved siden af de overordnede forventninger udarbejder hver afdeling i Dagtilbud Hasle og Hasle skole et sæt mere praktiske anvisninger og forventninger vedrørende f.eks. skiftetøj, madpakker, tjek af skoletaske mv. Medio 2015 udarbejdes strategi for formidling af forventningerne i både dagtilbud og skole til både nuværende og kommende forældre. Organisering Ledelsen for dagtilbud og skole skriver udkast til et sæt fælles overordnede forventninger. Oplægget drøftes på et fælles møder mellem bestyrelserne for DT Hasle og Hasle Skole, hvorefter dagtilbud og skole hver for sig og i overensstemmelse med deres respektive bestyrelser udfærdiger de praktiske anvisninger. Resurser Ledelsens og bestyrelsens arbejdstid anvendes i processen. Herudover udgift til print, idet det er vores erfaring, at det ikke tilstrækkeligt effektivt kommunikeres ud gennem Intra alene