.Straks efter det ordinære Salgs Begyndelse." TEATERLIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".Straks efter det ordinære Salgs Begyndelse." TEATERLIV"

Transkript

1 .Straks efter det ordinære Salgs Begyndelse." TEATERLIV OPPE paa en Førstesal, der hvor Kongens Nytorv snævrer sig ind til Holmens Kanal, sidder der ved Firetiden i et Forværelse fem-seks Mennesker og venter. Det er oppe i det kgl. Teaters Administrationsbygning, paa første Sal. Her findes Teatrets Bureau samt Chefens og Direktørens Kontorer, og det er til den ene eller den anden af disse Teatrets øverste Embedsmænd, at de ventende ønsker Indladelse. Direktøren er nede paa Prøven, siger Tjeneren. Det lader til, at det trækker længe ud idag. De fleste af de ventende tager denne Meddelelse med den fortrædelige Ro, hvormed Folk gør sig rede til langsom Belejring af en lukket Kontordør. Teaterreporteren vil saa hellere gaa og komme igen siden. En af Teatrets Skuespillere, som er mødt for at

2 I DIREKTØRENS FORVÆRELSE 41 beklage sig over den uretfærdige Tilsidesættelse, han er Genstand for, flytter sig truende nærmere hen til Døren. En Forfatter, hvis Ærinde er at tilbyde Teatret et Stykke trods det, at han har faaet tyve andre forkastede, synker hen i vanesløv Betragtning af Livet nede paa Kongens Nytorv. Han plejer ellers at være her ved Tretiden, siger Forfatteren. Ingen lægger Mærke til en ung Dame, der har taget Plads henne i Krogen, der hvor Dagslyset nu i Skumringen ikke har synderlig Magt og hvor man derfor kan have en vischance forikke at blive genkendt, om tilfældigvis nogenafensbekendte skulde have forvildetsig ind paa disse Enemærker Teaterkontrollør. Den unge Dame er kommet for at sige Direktøren, at hun saa frygtelig gerne vil til Teatret, at der er blevet spaaet hende en stor Fremtid, efterat hun ved en Dilettantforestilling har spillet Trine Rar i Aprilsnarrene" og Margrethe i Abekatten", at hun nu har indstuderet Nora og Ofelia, at hun gløder og syder for Scenens skønne Kunst... Men der hjemme ved de ikke, at hun er gaaet herop. Hun har ikke villet fortælle dem det, fordi hun ved, at hun ikke vilde blive forstaaet.

3 42 DEBUTANTIN DEN Nu sidder hun der i Forværelset og indsuger med bankende Begær den svage Anelse af Teaterluft, der trænger herop fra Scenen - - denne underlige hede, tørre Luft, mættet af Kulisse- og Sminkelugt, af aarelagrede Kostumers Krydder, af Pudder og Parykstøv og Parfymer. Og hun aner en Verden af en egen uvirkelig Virkelighed en Verden, hvor Livets Farver er stærkere, dets Lidenskaber stærkere, dets Linier skarpere trukket op end i de Hverdagsliv, der rører sig der nede paa Kongens Nytorv og paa Østergade men alligevel en Skyggeverden, hvis Blomster ikke dufter og hvis Træer ikke bærer Frugt og hvor selve Døden ikke er andet end et Blændværk, der hører op, saa snart Tæppet er faldet og den døde gaar op paa sit Værelse for hurtigt at blive klædt om og komme hjem og spise til Aften. Inde hos Direktøren henter hun sig, naar hendes Tur til Foretræde er kommet, den Besked, at man for at faa Lov til at aflægge en Prøve paa det kgl. Teater maa møde med en Anbefaling fra en eller anden scenisk Autoritet. Maaske stækkes hendes Teaterlyst allerede foran denne første Bom. Maaske gaar hun videre til Privatteatrene, Rækken igennem, til hun enten ser alle Døre lukkede eller har det Held at finde en Direktør, der aner slumrende Muligheder i hende. Og endelig kan det være, at hun gaar hjem og slaar sig saa sejgt og tappert gennem Familiefordommene, at hun faar Lov at læse med en Instruktør - med en Debut paa det kgl. som Maal. Vælger hun det sidste, kommer der jo saa den Dag, da hun med Instruktørens Anbefaling staar paa Scenen for at aflægge Prøve for Chefen og Direktøren. Oppe i Foyeren, fra hvis Vægge henfarne Sceneberømtheders historiske Træk skuer ned paa hendes Forehavende, mødes hun saa en Formiddag med andre Teaterlystne af begge Køn. Med en Følelse som den, hvormed Revolutionstidens fængslede franske Aristokrater saa deres Standsfæller gaa ud til Kærren, hører hun den ene efter den anden blive kaldt ned paa Scenen, Listen igennem, til der ikke mere er noget Navn foran hendes eget... Og med et, næsten uden at hun ved hvordan, staar hun selv paa de verdensbetydende Brædder. Den tændte Lamperække og et Par Herser, der giver det fornødne Lys fra oven, blænder hendes Blik, saa hun mere fornemmer end ser et Par Ansigter lyse

4

5 44 TEATERBACILLENS OFRE frem af det store mørke Svælg et Steds der ude paa den anden Side Rampen. Hun hører sin egen Stemme plumre Stilheden. Men hun kender ikke dens Klang. Den synes hende paa en Gang tynd og tør, den lille bløde Stemme med de kvidrende Solstrejf og den dybe Vemodens Celloklang, som Veninderne saa gerne lyttede til, naar hun i en fortrolig Kreds deklamerede de unge Digteres Vers. Hun hører ogsaa sin Instruktørs lidenskabsløse Oplæsning af Stikreplikkerne. Der er, synes hun, noget hjerteløst i den Enstonighed, hvormed han læser de hede Ord. De skulde have hidset hendes Følelser frem, klamret sig om hendes Hjerte med en mandig Lidenskabs faste Greb... Nede fra Mørket lyder en Stemme, der siger Tak, Den unge Dame bliver staaende et Sekund eller to, kan ikke rigtig faa sig til at tro, at det var det hele det Øjeblik, som hun med saa sød en Skælven har set hen til de sidste Maaneder. Men nu rejser Instruktøren sig, og mens et Par høfligt opmuntrende Bemærkninger klinger forbi hendes Øre, gaar hun ned ad de mange Stentrapper, hen ad de lange Korridorer. Hun møder Flokke af unge Damer, af pludrende Balletbørn, af Maskinfolk i Skjorteærmer, hun læser Opslaget om Prøver og Forestillinger henne under Gasblusset paa første Sal; hun er i en Verden, der lever et Liv for sig, med sine egne Koryfæer og sine Proletarer, sine Sejrherrer og sine slagne med hele Kampen for Tilværelsen, for Ryet og Navnet saa paa Livet løs skærpet, som den maa blive det, naar den ikke har en hel, vid Verden som Jagtgrund men kun de faa fattige Kvadratalen Scenegulv, af hvilke det gælder om at erobre sig sin Del... En Verden et Land, hvis Indbyggere kun er enige om det ene: at de ønsker sig vel ude deraf igen, og at de dog hver Dag kæmper paa Livet for at blive der, mens over dets Grænser feberhede Øjne stirrer ind om det kunde lykkes at faa Adgang til dets Eventyr. Den unge Dame, der er angreben af Teaterbacillen, har nemlig mange Lidelsesfæller. I tidligere Tid, da det var mindre vanskeligt end nu at komme til at aflægge Prøve paa det kgl. Teater, søgtes det gennemsnitligt hvert Aar af Komedielystne. Og da hvert af Privatteatrene sikkert kan mønstre en ligesaa stor Styrke, kan man vel regne, at der i København hvert Aar er mindst Men-

6 INDLEVEREDE STYKKER 45 nesker, der tilbyder Thalia deres Tjeneste. Heri ikke medregnet de sikkert mange Gange flere, hvis Evner paa Grund af uforstaaende Forældres Mangel paa Begejstring kvæles i Stilhed, inden nogen Teaterdirektør faar Lejlighed til at vurdere dem. Man maa imidlertid ikke tro, at de, der melder sig, er lutter uerfaren Ungdom. Der findes mellem Skuespilleremnerne Folk i alle Aldre og af alle Livsstillinger, Præster, Officerer, Bankmænd, ja pensionerede Embedsmænd. Og blandt dem er der Mennesker, som er behæftede med allehaande Svagheder af den Art, at de vilde gøre en Optræden paa en Scene utænkelig. Baade pukkelryggede, tunghøre, stammende og snøvlende har siddet i Direktørens Forværelse for at byde sig til, og det koster ofte stor Umage at faa disse Mennesker overbevist om det umulige i deres Forehavende. I det hele taget øver Scenen en hemmelighedsfuld Tiltrækning, ogsaa paa Folk, som ikke nogensinde har kunnet tænke sig at optræde personligt. Man paastaar i Teaterverdenen, at naar en Skræder først er begyndt paa at sy Teaterkostumer, har han saaledes faaet Teater i Blodet, at han herefter aldrig kan blive tilfreds med at sy ganske almindelige Klæder til ganske almindelige Mennesker. Saa meget mere forstaaeligt er det, at der udfoldes en overordentlig rig litterær Virksomhed med Scenen for Øje. Alene det kgl. Teater, hvis Forbrug af originale danske Arbejder i en enkelt Sæson sjældent løber op over 5 6 Stykker, har hvert Aar Tilbud om gennemsnitligt et hundrede. Men Størsteparten er rigtignok skrevet ud fra de mærkeligste Forestillinger om, hvad der er muligt paa en Scene. Der indleveres Stykker, som det vilde tage det meste af et Døgn et spille igennem, og der er andre, hvis fem Akter kunde gøres af paa en halv Snes Minutter tilsammen. En mærkelig Kendsgerning er det imidlertid, at de københavnske Teatres Personaler og forøvrigt ogsaa Provinsens Skuespillerselskaber - saa godt som udelukkende rekruteres enten af indfødte Københavnere eller afjyder. Fra Øerne udenfor København kommer der næsten ingen. Det kan forstaas, at kunstnerisk Trang for en Hovedstadsbeboer let kommer til at vælge sig Teatret som Virkefelt, men hvorfor Jyderne er mere dramatisk anlagte end Øboerne det turde være mindre let at forklare. Saa meget er imidlertid sikkert, at der har været Tider, da Flertallet af Eleverne paa det kgl. Teaters Elevskole stemte for at give Udtalen af det danske

7 46 ELEVSKOLEN Sprog paa Scenen et let jysk Præg, saa at f. Ex. Ordet Steg" skulde udtales bogstaveligt og ikke som Stej". Det kgl. Teaters Elevskole er nemlig endnu - hvad maaske ikke er alment bekendt en bestaaende Institution. Kun fører den en en mere indadvendt Tilværelse end i de Aar, da den for Statens Regning virkede som den officielle Planteskole for dramatiske Talenter, hvis Fremskridt en begrænset Offentlighed fik Lejlighed til at overbevise sig om gennem den hvert Aar stedfindende Elevprøve. Nu drives Elevskolen for Teatrets egne Midler, og der gives kun Undervisning i scenisk Teknik, Diktion, Plastik o. s. v. Der undervises altsaa ikke i noget almendannende Fag Skuespillere udenfor Teatret. som Literaturhisto- rie, fremmede Sprog og lign. Hvert Aar optages der gennemsnitlig 5 6 Elever paa Skolen. For dem er den ikke blot en Uddannelsesanstalt men tillige en Træning i den Taalmodighed, for hvilken der er saa mangefold Brug for den, der vil søge sin Fremtid ved et Teater. De unge Mennesker kommer jo ikke let paa Elevskolen uden i Forvejen at have gennemgaaet en vis scenisk Uddannelse hos en privat Instruktør. Naar de saa efter vel aflagt Prøve er lukket ind i Helligdommen, er der muligvis en og anden af dem ja, det

8 I HYTTEFADET 47 er vel i Grunden de fleste der allerede føler sig som havende vundet Riget. Og dog er det først nu, Krigen skal begynde. Til at begynde med gaar det unge Skuespilleremne i Hyttefad paa Teatret. En Gang imellem slippes han eller hun ud for en Aften at legemliggøre en underordnet Rolle. Saaledes vænnes de til Rampelyset, som en Hest, der skal være Militærhest, vænnes til Slagtummelen. Sceneprøve paa Folketeatret. Ingen nede i Huset har lagt Mærke til det nye Ansigt, men saa meget dybere staar Aftenen indpræntet i det nye Ansigts egen Erindring. Og det er med en egen Følelse af at være noget ovenover den store Hob, at den unge Kunstner eller Kunstnerinde ved 6 7 Tiden gaar paa Teatret for at klæde sig paa og sminke sig til sin Rolle". Der gaar et Par Aar. Og for saa vidt da ikke det unge Talent i Mellemtiden er gaaet til Provinserne eller helt har rystet Scenestøvet af Fødderne, kommer der maaske den Dag, da Debuten finder Sted. Til dette Øjemed er valgt en lidt afsides Rolle, hvori det ikke er muligt hverken at vække altfor stor Opsigt eller at paaføre sig alt-

9 48 DEN LUNEFULDE TEATERSKÆBNE for stort et Nederlag. Eller om der er stærk Tro paa Talentet saa en saadan, som en af Teatrets ældre Kunstnere tilbørligt har tilredet, og hvor der derfor ikke er andet at gøre end saa vidt gørligt at krybe ind i Forgængerens berømte og skattede Figur. Næste Dag fastslaar en for en Gangs Skyld enig Presse, at det var umuligt paa det givne Grundlag at udtale sig am Debutantens Evner, men at de, Arrangementsprøve med Maskinfolkene. saa vidt man kan skønne, ganske afgjort ligger paa et helt andet Felt end Debutrollen. Men det unge Talent hører da nu med til de regulære Tropper. Og Skæbnen, der intetsteds er mere fuld af galne Luner end indenfor et Teaters Mure, spiller sit underlige Boldspil med ham. Maaske venter der ham efter en let vunden første Sejr en snarlig Visnen og Glemsel, maaske ligger der foran ham slidsomme og bitre Skuffelsens Aar, maaske vil de munde ud i en sen Anerkendelse, maaske vil Nedgangslinien blive fortsat, maaske, maaske... intet er, selv for den evnerige, usikkert som Teaterlivet, fordi det gælder ikke blot om Talent næstendels mindst om det - men ogsaa om Evne til Selvhævdelse, til at gøre sig gældende, forsvare sig mod de Angreb, der saa at sige hver Dag rettes mod ens Position og allige-

10

11 DRÆBTE ILLUSIONER 49 vel aldrig vove sig længere ud, end at et klogt Tilbagetog lader sig sætte i Værk, naar Omstændighederne maatte paabyde det. Men af de 1000, der gaar om med Følelsen af, at de er kaldede til scenisk Kunst, kan det forudsættes, at en bliver af virkelig Betydning for københavnsk Teaterliv. Den ene engageres til det kgl. Teater for en Begyndelsesgage af 600 Kr. eller som Regel for en noget mindre billig Penge til et Privatteater. Efterhaanden mister han saa nogle Illusioner. Han lærer at forstaa, at Teatret langtfra er det Fantasiens solglade Lykkeland, som han mente. At de store Kunstnere, som han inden sin Ophøjelse Gang paa Gang beundrede i svimmel Ærbødighed, ikke er de ophøjede Overmennesker, han saa gerne vilde se i dem, men at de alle har deres Øjeblikke, hvor de endogsaa kan være særdeles smaa. At det endelig er en skæbnesvanger Fejltagelse, at Successen ved Teatret ene og alene skulde være afhængig af Talentet, at tværtimod Talentet undertiden kan være en farlig Naadegave, der vækker misundelige Guders Vrede... Men til Gengæld forstaar han, at Scenens Kunst ikke er det Livets Flitter, som den i saa mange udenforstaaendes Øjne synes, men en alvorlig kulturel Bestræbelse, der til sin Livsfremstilling tager en Fylde af Kræfter i sin Tjeneste - Kræfter, der er uddannet hver til sin Gren af menneskeligt Arbejde, men som nu stemmes sammen med det Maal at gøre de Billeder, der fra Scenen i nogle Timer skal drage forbi Tilskuernes Blik, saa livagtige og saa skønhedsbaarne som muligt. Langsomt, taalmodigt bygger sig det seniske Aftenresultat op, først gennem Forfatterens Strid med sit Emne, til det lydigt bøjer sig ind under den sceniske Tekniks ofte haardhændede Krav, gennem Prøverne, baade dem, paa hvilke Skuespillerne lever sig sammen indenfor Stykkets Verden, og dem, hvis Formaal er at fastslaa Dekorationer, Belysning og Kostumer, gennem Arbejdet paa Teatrets Værksteder, Teatermalerens, Kostumierens, Maskinmesterens til endelig Aftenen kommer, da for første Gang disse Kræfters Samvirken skal vise sig i Rampens Lys. Premieren! Adskillige Gange har man fordybet sig i dens sitrende Højtryk af Spænding, saaledes som det forplanter sig fra Direktionen, for hvem muligvis Aftenen betyder en reddet Sæson, fra Stor-København 4

12 50 PREMIEREN Forfatteren, for hvem det nu skal afgøres, om det nærmeste Aars Tid skal henleves i Berømmelse og materiel Overflod eller i Skændsel og Kreditorskræk, fra Instruktøren og Hovedrollernes Indehavere, for hvem det i hvert Fald gælder om et Plus eller Minus af kunstnerisk Anseelse, ned til de rollehavende i anden Række, Statister, Pyntemænd og -koner, Belysningsfolk, Maskinfolk o. s. v. Og natur- Danseprøve paa Casino. ligvis Spændingen er der, og den opflammer eller nedtrykker, gør fyrig eller sløv, galgenhumoristisk eller bidsk, alt som de forskellige Temperamenter er til. Men for den store Masse af Teatrets Kunstnere og Funktionærer er det alligevel ikke Tanken om Aftenens Enderesultat, der først og fremmest præger Stunden. En Forestilling er nemlig en indviklet Mekanisme, et Maskineri, hvis Hjul og Tridser maa klapre med den største Nøjagtighed, om ikke selve den højhellige Kunst, som Digter og Skuespillere har nedlagt i Aftenens Opvisning, skal staa Fare for at løbe paa et Rev. Og hver af disse mange Maskindele repræsenteres af en Funktionær. Hvad det derfor i Øjeblikket gælder om, er først og fremmest, at hver passer sit med den mest koldblodige Aarvaagenhed.

13 ISCENESÆTTELSENS FINESSER 51 Den, der ingensinde kom indenfor en Scenes Arbejdsomraade, forestiller sig ikke lettelig, hvor mangeleddet det Arbejde er, gennem hvilket Forestillingen faar Form. Ganske særligt paa en Scene, der, som vort kongelige Teater, ikke behøver at jage de nye Stykker frem for at faa Kassen til at svulme. Det gælder her mere end i de fleste Forhold, at en liden Tue kan vælte et stort Læs. Mere end en Premiere er forulykket, fordi Stemningen blev brudt eller Publikums Lattermildhed løsnet ved, at et ubetydeligt Uheld sønderrev Illusionens fine Spind. En Instruktør, der kender sin Opgave, ved det og skyer ikke nogen Umage for at alt skal komme til at virke uden Anstød. Saaledes spilledes der for nogle Aar siden paa det kongelige Teater et Stykke, der foregik i en gammel Jomfrus Værelse i en Stiftelse og hvor en Del af Stemningen søgtes frembragt ved, at der paa Kakelovnen stod en snurrende Kaffekedel. Det var paa en Tid af Sæsonen, da Teatret ellers ikke var opvarmet, men for at Kedelen kunde snurre naturtro, blev der fyret op, saa der kunde komme Damp i Varmerørene, og herfra blev saa den lille Kaffekedel forsynet. Det kostede nok et Par Hundrede Kroner for hver Forestilling, men Stykkets Stemning led ikke noget Brud ved en Kaffekedel, der enten ingen Damp vilde spy fra sig eller som spyede paa en parodisk Maade. I et andet Stykke skulde der kastes en Femøre ud ad Vinduet til en Lirekassemand, der spiller nede i Gaarden. Mange Timers Arbejde anvendtes paa at frembringe netop den Lyd, som en Femøre giver, naar den kastes oppe fra anden eller tredie Sal ned paa Stenbroen. Der har muligvis ikke været et Menneske paa Tilskuerpladsen, som tænkte over, at der i det lille Smæk af den faldende Mønt skjulte sig en Iscenesættelses-Finesse. Men havde man kunnet høre, at den faldt ikke paa Brosten men paa et Scenegulv, vilde man i hvert Fald for nogle Øjeblikke have følt sig sat udenfor Stykkets Liv. Kan allerede saadanne Bagateller kræve Omsigt nok, saa forstaar man, hvor meget Arbejde det kræver at faa de store samlede Optrin, hvor betydelige Menneskemasser paa en Gang er paa Scenen, til at gaa". Der spilles for Exempel et Stykke, hvori man ser Gæsterne ved et Middagsselskab komme fra Spisesalen, hvor de lige har rejst sig fra Bordet, ind i det Værelse, hvor Stykkets Handling 4'

14 »I 52 SCENEN GØRES I STAND udspinder sig. Tilsyneladende er deres Indmarch uden nogensomhelst Orden; Damer og Herrer slentrer smaapassiarende ind, først parvis, saa fordelt i større, vilkaarlige Grupper. I Virkeligheden har hver af de mange Skuespillere og Statister sin Rolle". Hver enkelt har faaet at vide, hvilken Livsstilling han indtager i Stykket, med hvilke bestemte Replikker han skal deltage i den almindelige Konversation, af hvilken Publikum ikke opfatter et Ord, efter hvilke Regler han skal bevæge sig og hvilke Stemninger hans Ansigt skal afspejle. Først da kommer der den rette Livagtighed over Optrinet. Men er først Premiereaftenen inde, saa er alle Instuderingens Vanskeligheder og Tvivlsspørgsmaal ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ ^^^^^^^HHH^^^HBOUUH^H Dekorationen stilles op. løste, og det gælder nu blot, om det hele vil virke, som det skulde. Dette, at nu gælder det, giver imidlertid Premiérestemningen bag Kulisserne en egen tavs Alvor. Der er stille paa de flisebelagte Korridorer i den store Bygning. Man glider skyggetyst forbi hinanden, og forsøger en eller anden ryggesløs Person at sige en Vittighed, mødes han af en stum men inderlig arrig Misbilligelse, der spyr Morsomheden tilbage igen som en gloende Kakelovn en Vanddraabe. Man fristes undertiden til at spørge, hvor paa Lag i Bygningen Liget befinder sig. Saa begravelsesagtigt er der. Nede paa Scenen gøres alt i Stand til Eksekutionen. Saa hæsblæsende, som nu en Gang sindige danske Arbejdere er i Stand til at tumle sig, løber Maskinfolk frem og tilbage med Dekorationsgenstande, Sætstykker, Møbler og Rekvisiter. Midt i Kaoset staar Regissøren, ordnende, delende Strømmen, stadig raadførende sig med sin Liste, hvorpaa han har noteret alt hvad han har at paase.

15 Paa Snoreloftet.

16 54 HJÆLPEMIDLER En efter en møder Skuespillerne frem. Tyst som en Sørgeskare samles de i Foyeren. Alvoren stivner Trækkene under Sminken. Og Forestillingen gaar sin Gang. Paa Scenen leves Livet, saaledes som det groede af Forfatterens Fantasi og genskabtes ved alle Scenens Hjælpemidler. I Paaklædningsværelset. Mens Skuespillerne elsker og lider, ler og græder, former de af Teatrets Medarbejdere, i hvis Haand alt d t øvrige er lagt, den ydre Ramme saa virkelighedstro som muligt. Længe før Stykket kom frem paa Scenen, har der været Travlhed paateatermalerens Malersal; under hans Pensel er der opstaaet Jord og Vand, Bjerge og Træer; Paladser har han bygget og borgerlige Huse, og han har givet Udkastet til de Hjemmeinteriører, som det er Iscenesætterens Sag at give det Personlighedspræg, som passer til dem, der skal leve deres Liv deri. Og nu skifter Dag og Nat, Morgen og Aften paa Belysningsmesterens Bud. Han drejer paa en elektrisk Knap, og Aftenrøden sænker sig, paa en anden, og Maanen slører Egnen, paa en

17 Tæppet gaar op.

18 56 VIND OG VEJR PAA SCENEN tredie, og det er paany lys Dag med højt Solskin. Men ude i Kulissen frembringes de Lyde, der nede i Huset skal støtte Stykkets Stemning eller frembringe Virkninger af Rædsel, Overraskelse eller Komik. En Jernplade rystes!, og en majestætisk Torden ruller mellem Bjergene. En Trævalse drejes rundt mod et Stykke udspændt Silketaft, og hør! Stormen piber fælt gennem Slotsparkens bladløse Træer, medens Skuespillets mest rystende Scene udspilles. Nogle gule Ærter rystes rundt i et Sold, og Regnen skyller ned i stride Strømme. Eller en Maskinmand ruller en Tromle over Scenegulvet, Beiysningsmesteren. mens han knalder med en Pisk; det er en Vogn, som nærmer sig! Men nede i Huset begynder allerede Stolesæderne at falde ned med smaa Smæld. Hist og her lyser et enkelt Ansigt frem af Mørket... Ingen af Skuespillerne tænker i Aften paa at se ned paa Publikum gennem de smaa Kighuller i Fortæppet, der snildeligt er anbragt i en af de malede Tæppefolder, saa at de ikke bemærkes nede

19 NEDE I HUSET 57 fra. De har nok i Tanken om deres Kostume, deres Maske, som de Gang paa Gang mønstrer i Spejlet, om nu ogsaa den store Replik i Hovedscenen vil lykkes - om nu ogsaa deres Opfattelse af Rollen er den rigtige om de nu kan stole paa, at deres medspillende intet ødelægger ved f. Eks. at glemme netop det vigtigste i den vigtigste Stikreplik... Nu er der blevet lyst paa Tilskuerpladsen. Tilskuerstrømmen, som før flød i Draabevis, har samlet sig til en hel Flod. Det køben- Teater-Malersalen paa Rundetaarn. havnske Premierepublikum er paa sin Post. Det københavnske Premiérepublikum vejrer Stemningen: Bliver det en af disse hede og ivrige Aftener, da et nyt Værk plantes for lange Tider i den sceniske Jordbund eller skal det være en af dem, da man oplever den smerteblandede Vellyst at sidde som Standret over et Arbejde, der ikke har scenisk Leveevne og som derfor ubarmhjertigt dødsdømmes og henrettes, naar Tæppet falder for sidste Akt? Paa Forhaand gættes og drøftes der; man søger at slutte sig til Stykkets Indhold og Værd fra Titlen og Personlisten, og der fortælles Rygter, som er sivet ud fra Generalprøven, om at den og den skal være saa god i den og den Rolle, eller at den og den har faaet en Opgave, som han eller hun paa ingen Maade kan løse.

20 58 FORFATTEREN I GITTERLOGEN Imidlertid sidder i en eller anden Krog af Teatret Forfatteren og sveder blegt af alle Porer. Venter han en Sejr, drister han sig maaske til at sætte sig ned mellem Publikum, men paa en Plads, hvor hans Nærværelse ikke let falder i Øjnene. Er han opfyldt af bangeanelser,holder han sig oppe paa Scenen. I det kongelige Teater og Folketeatret er der Gitterloger i Prosceniet, hvorfra han uden at blive set fra Tilskuerpladsen Vognrummel og Piskesmæld. kan følge Slagets Gang - i det kongelige er denne Loge smal og dyb, kun indrettet til en Person, meget mindende om det Værelse, hvor Napoleon i Panoptikon er fremstillet betragtende Moskvas Brand. I de andre Teatre maa han selv om, hvor han vil opholde sig, og han vanker da maaske hvileløs omkring mellem Kulisserne, snublende over Sætstykker, stadig udsat for Sammenstød med travle Maskinfolk, dirrende af Kval. I de Minutter, der følger umiddelbart før Tæppets Fald, stirrer han dette Publikum ind i dets mangeleddede Medusaansigt. Og som den, der føres for en Dommer, søger at læse sin Skæbne i hans Miner, saaledes gør han et Forsøg paa at stemme de mange Aasyn sammen til en Enhed og af den store Ansigtssum at læse, hvad Vej Vinden blæser.

21 PUBLIKUM 59 Det vil ikke lykkes ham, fordi dette Publikum udvortes næppe bærer nogen anden fælles Følelse til Skue end en ganske følelsesløs Forventning. Alligevel er der ingen Tvivl om, at Publikum er noget andet end Summen af de mange Enere. Publikum har sine Luner, det betages af skiftende Stemninger, som ikke er dens eller dens men som ifølge Love, ingen kan gøre rede for, forplanter sig gennem hele Forsamlingen. Det er saaledes en Kendsgerning, at der er Teateraftener, da det er som besat af en ond Aand. Intet behager det; det er, som Skuespillerens Ord løb sig trætte mod et tykt Panser af overlegen og fjendsk Ligegyldighed, ja, maaske indskrænker man sig ikke til en passivt afvisende Holdning men gaar angrebsvis til Værks, haanler, saa snart Forfatteren har vovet sig lidt længere ud, end Gennemsnitsforstaaelsen af Poesi rækker, og følger Stykket til Dørs med en ond, næsten hadefuld Hyssen. Og der er andre Aftener, da det store, mangehovedede Dyr er tamt og medgørligt som en kælen Kat. Det kommer i den syvende Himmel over de almindeligste Indfald, og naar Forestillingen er forbi, fremkalder det først Skuesillerne under et, saa Hovedpersonerne, først dem alle, derpaa hver enkelt for sig, dernæst Forfatteren, tilsidst Direktøren og fremkaldte gerne Suffløren og Pyntekonerne med, hvis disse Funktionærers Beskedenhed tillod dem at tage mod Folkets Ovationer. Bagefter, naar Stykket drøftes paa Kaféerne, bliver der hurtigt Flertal for, at det i Grunden var noget Stads, og Dagen efter slutter Pressen sig ganske til denne Opfattelse. Thi Pressen bærer ikke Sværdet forgæves. Det københavnske Publikums Holdning er i den sidste Snes Aarundergaaeten kendelig Forvandling. Man er kommet ud over den noget provinsielle For- Plakatklistrer.

22 60 BEVILLINGSSYSTEM OG CENSUR sigtighed, der viste sig i, at man ved en Førsteforestilling ikke gerne lod sin Mening træde altfor tydelig frem. Man vilde nødig prostituere sig; man kunde jo ikke vide, om ikke den Dom, man fældede, vilde blive godkendt af de bestaltede Smagsdommere. Der er i vore Dage mindre Autoritetstro overfor den sagkyndige Kritik. Man føler sig sikrere i sin Dom, mere souveræn i Kraft af sin Styrke som Masse. Og selv om Pressen selvfølgelig har en Del Indflydelse paa de følgende Forestillingers Publikum, saa er det ikke til at tage fejl af, at den til Gengæld paavirkes af Førsteaftenens Stemning og i højere Grad end tidligere føler sig som den, der bringer en Folkedom til Udførelse. Med Publikum maa da alle de regne, som virker ved et Teater, Forfatter, Skuespillere, Instruktør og først og fremmest Teatrenes Ledere. Den, hvis Maal er udtrykt i det ene Ord Succes, maa være dets hørige og lydige Slave, vagtsom overfor ethvert Omslag i den gængse Smag. Den, der mener, at han tillige har kulturelle Opgaver at løse, maa gøre sig det klart, at han ikke naar sit Maal uden at optage en Kamp med Tilskuerkredsens Magelighed, dens Afsky for alt, hvad der volder aandeligt Besvær. Han maa vide, at Gennemsnittet endnu betragter Teatret som en Forlystelse og lettelig føler sig fornærmet, naar der i Stedet for Moro bydes det alvorlig Kunst. Denne Opfattelse har iøvrigt en vis Støtte i den Stilling, dansk Teater indtager overfor Myndighederne. Som bekendt er Teaternæringen ikke fri, lige saa lidt som Variéténæringen eller Beværternæringen er det. Og ikke blot er det afhængigt af de offentlige Myndigheder, hvem der skal kunne drive et Teater, men der vaages desuden med Omhu over, at de saaledes benaadede ikke øver deres Virksomhed paa en fordærvelig Maade. Til den Ende er Privatteatrene ligesom Fængslerne og Hospitalerne henlagt under Justitsministeriet, og en særlig ansat Censor fungerer, uden smaaligt Hensyn til, om det Værk, der forelægges ham, er et betydeligt Digterværk eller kun en driftig Spekulation, som moralsk Kontrol. Historisk ligger der til Grund for denne Ordning sikkert den Opfattelse, at den Teaterkunst, der bydes udenfor Statens eget Teater, er en blot og bar Forlystelse ligesom en Sangerindeknejpe eller en Dansebod. Ikke blot maa der derfor vaages over, at der ikke paaføres Nationalscenen en altfor stor Konkurrence, men der maa ogsaa et særligt Opsyn til, for at denne Forlystelse, som

23 HVOR MEGET GIVER VI UD TIL TEATERBILLETTER? 61 man af Hensyn til den menneskelige Skrøbelighed ikke helt vil eller tør forbyde, ikke udarter. Udviklingen har jo nu ganske vist ført med sig, at København alligevel har faaet sig en Række Teatre, der repræsenterer alle Afskygninger af scenisk Kunst. Foruden det kgl. Teater har syv Teaterforetagender Ret til i Sæsonen at opføre Skuespil, nemlig Dagmarteatret, Folketeatret, Casino samt Frederiksbergs, Nørrebros og Sønderbros Teatre og endelig Røde Kro paa Amager, hvilket sidste Etablissement spiller folkelige Smaastykker. Regner man Tivoli med, Logeauktion paa det kgl. Teater. som om Sommeren har Ret til at spille Komedie og i de sidste Sæsoner har benyttet sig deraf, har Hovedstaden ialt ni Teatre, det kgl. medregnet. Men dertil kommer, at der i forskellige Foreningslokaler jævnligt, enkelte Steder, som i Arbejdernes Forsamlingsbygning paa Jagtvejen og paa det saakaldte Østerbros Teater hver Uge, gives offentlige Forestillinger af Dilettanter, som ikke har nogen Bevilling, men for hver Gang maa indhente en særlig Tilladelse. Af alle disse Teatre indspiller det kgl. gennemsnitlig 7 800,000 Kr. om Aaret, de tre store Privatteatre, Dagmarteatret, Folketeatret og Casino, tilsammen omkring en Million. Man tager da næppe meget fejl, naar man regner, at der aarlig udgives omtrent to Millioner Kr. til Teaterbilletter i København. Som det ærværdige Fædrenehjem for den danske Komedie ligger paa Kongens Nytorv det kongelige Teater. Paa en Gang et Skuespilhus og et Mausoleum for de døde berømte Digtere, et Hus for Samtidens Underholdning og et Museum for Fortidens Teater-

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

På bar med Blond Anett

På bar med Blond Anett Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 På bar med Blond Anett Møde med en prostitueret, der gerne tager imod kunder med handicap uden at tage ekstra for det Af Carsten Tolbøll Pludselig står hun i døren.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Kom og vær med til at spille teater

Kom og vær med til at spille teater Kom og vær med til at spille teater Få en sprudlende, fantasifuld, smuk, poetisk, musikalsk og helt ualmindelig hyggelig oplevelse sammen med dit barn Vær med i Teatergruppens traditionsrige teaterforestilling

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 15, efterår 2004 Rockerne på DMJU s udstilling. Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Kære medarbejdere. Fredag den 31. august indtager Mørkhøj filmens verden. I er alle inviteret med til en oplevelse ud over det sædvanlige

Kære medarbejdere. Fredag den 31. august indtager Mørkhøj filmens verden. I er alle inviteret med til en oplevelse ud over det sædvanlige Kære medarbejdere Fredag den 31. august indtager Mørkhøj filmens verden I er alle inviteret med til en oplevelse ud over det sædvanlige I løbet af en eftermiddag skal vi producere en stribe små film lige

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

LS2 Glimt af lys Lene Skovsende og Tue Omø. Omslag og design: LS2

LS2 Glimt af lys Lene Skovsende og Tue Omø. Omslag og design: LS2 LS2 Glimt af lys Lene Skovsende og Tue Omø Omslag og design: LS2 Smertefri /LS Når solen varmer, så man bliver helt afslappet Når man dufter blomsterne i haven Og smager det nyplukkede frugt Imens fuglene

Læs mere

Ude af sit gode skind

Ude af sit gode skind Svend Åg. Madsen Ude af sit gode skind Han er fyldt med bumser og hendes hud er ufattelig glat. Det er et slumpetræf at han har fået hende til bords. Men om et øjeblik er de færdige med at spise. Hun vil

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere