.Straks efter det ordinære Salgs Begyndelse." TEATERLIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".Straks efter det ordinære Salgs Begyndelse." TEATERLIV"

Transkript

1 .Straks efter det ordinære Salgs Begyndelse." TEATERLIV OPPE paa en Førstesal, der hvor Kongens Nytorv snævrer sig ind til Holmens Kanal, sidder der ved Firetiden i et Forværelse fem-seks Mennesker og venter. Det er oppe i det kgl. Teaters Administrationsbygning, paa første Sal. Her findes Teatrets Bureau samt Chefens og Direktørens Kontorer, og det er til den ene eller den anden af disse Teatrets øverste Embedsmænd, at de ventende ønsker Indladelse. Direktøren er nede paa Prøven, siger Tjeneren. Det lader til, at det trækker længe ud idag. De fleste af de ventende tager denne Meddelelse med den fortrædelige Ro, hvormed Folk gør sig rede til langsom Belejring af en lukket Kontordør. Teaterreporteren vil saa hellere gaa og komme igen siden. En af Teatrets Skuespillere, som er mødt for at

2 I DIREKTØRENS FORVÆRELSE 41 beklage sig over den uretfærdige Tilsidesættelse, han er Genstand for, flytter sig truende nærmere hen til Døren. En Forfatter, hvis Ærinde er at tilbyde Teatret et Stykke trods det, at han har faaet tyve andre forkastede, synker hen i vanesløv Betragtning af Livet nede paa Kongens Nytorv. Han plejer ellers at være her ved Tretiden, siger Forfatteren. Ingen lægger Mærke til en ung Dame, der har taget Plads henne i Krogen, der hvor Dagslyset nu i Skumringen ikke har synderlig Magt og hvor man derfor kan have en vischance forikke at blive genkendt, om tilfældigvis nogenafensbekendte skulde have forvildetsig ind paa disse Enemærker Teaterkontrollør. Den unge Dame er kommet for at sige Direktøren, at hun saa frygtelig gerne vil til Teatret, at der er blevet spaaet hende en stor Fremtid, efterat hun ved en Dilettantforestilling har spillet Trine Rar i Aprilsnarrene" og Margrethe i Abekatten", at hun nu har indstuderet Nora og Ofelia, at hun gløder og syder for Scenens skønne Kunst... Men der hjemme ved de ikke, at hun er gaaet herop. Hun har ikke villet fortælle dem det, fordi hun ved, at hun ikke vilde blive forstaaet.

3 42 DEBUTANTIN DEN Nu sidder hun der i Forværelset og indsuger med bankende Begær den svage Anelse af Teaterluft, der trænger herop fra Scenen - - denne underlige hede, tørre Luft, mættet af Kulisse- og Sminkelugt, af aarelagrede Kostumers Krydder, af Pudder og Parykstøv og Parfymer. Og hun aner en Verden af en egen uvirkelig Virkelighed en Verden, hvor Livets Farver er stærkere, dets Lidenskaber stærkere, dets Linier skarpere trukket op end i de Hverdagsliv, der rører sig der nede paa Kongens Nytorv og paa Østergade men alligevel en Skyggeverden, hvis Blomster ikke dufter og hvis Træer ikke bærer Frugt og hvor selve Døden ikke er andet end et Blændværk, der hører op, saa snart Tæppet er faldet og den døde gaar op paa sit Værelse for hurtigt at blive klædt om og komme hjem og spise til Aften. Inde hos Direktøren henter hun sig, naar hendes Tur til Foretræde er kommet, den Besked, at man for at faa Lov til at aflægge en Prøve paa det kgl. Teater maa møde med en Anbefaling fra en eller anden scenisk Autoritet. Maaske stækkes hendes Teaterlyst allerede foran denne første Bom. Maaske gaar hun videre til Privatteatrene, Rækken igennem, til hun enten ser alle Døre lukkede eller har det Held at finde en Direktør, der aner slumrende Muligheder i hende. Og endelig kan det være, at hun gaar hjem og slaar sig saa sejgt og tappert gennem Familiefordommene, at hun faar Lov at læse med en Instruktør - med en Debut paa det kgl. som Maal. Vælger hun det sidste, kommer der jo saa den Dag, da hun med Instruktørens Anbefaling staar paa Scenen for at aflægge Prøve for Chefen og Direktøren. Oppe i Foyeren, fra hvis Vægge henfarne Sceneberømtheders historiske Træk skuer ned paa hendes Forehavende, mødes hun saa en Formiddag med andre Teaterlystne af begge Køn. Med en Følelse som den, hvormed Revolutionstidens fængslede franske Aristokrater saa deres Standsfæller gaa ud til Kærren, hører hun den ene efter den anden blive kaldt ned paa Scenen, Listen igennem, til der ikke mere er noget Navn foran hendes eget... Og med et, næsten uden at hun ved hvordan, staar hun selv paa de verdensbetydende Brædder. Den tændte Lamperække og et Par Herser, der giver det fornødne Lys fra oven, blænder hendes Blik, saa hun mere fornemmer end ser et Par Ansigter lyse

4

5 44 TEATERBACILLENS OFRE frem af det store mørke Svælg et Steds der ude paa den anden Side Rampen. Hun hører sin egen Stemme plumre Stilheden. Men hun kender ikke dens Klang. Den synes hende paa en Gang tynd og tør, den lille bløde Stemme med de kvidrende Solstrejf og den dybe Vemodens Celloklang, som Veninderne saa gerne lyttede til, naar hun i en fortrolig Kreds deklamerede de unge Digteres Vers. Hun hører ogsaa sin Instruktørs lidenskabsløse Oplæsning af Stikreplikkerne. Der er, synes hun, noget hjerteløst i den Enstonighed, hvormed han læser de hede Ord. De skulde have hidset hendes Følelser frem, klamret sig om hendes Hjerte med en mandig Lidenskabs faste Greb... Nede fra Mørket lyder en Stemme, der siger Tak, Den unge Dame bliver staaende et Sekund eller to, kan ikke rigtig faa sig til at tro, at det var det hele det Øjeblik, som hun med saa sød en Skælven har set hen til de sidste Maaneder. Men nu rejser Instruktøren sig, og mens et Par høfligt opmuntrende Bemærkninger klinger forbi hendes Øre, gaar hun ned ad de mange Stentrapper, hen ad de lange Korridorer. Hun møder Flokke af unge Damer, af pludrende Balletbørn, af Maskinfolk i Skjorteærmer, hun læser Opslaget om Prøver og Forestillinger henne under Gasblusset paa første Sal; hun er i en Verden, der lever et Liv for sig, med sine egne Koryfæer og sine Proletarer, sine Sejrherrer og sine slagne med hele Kampen for Tilværelsen, for Ryet og Navnet saa paa Livet løs skærpet, som den maa blive det, naar den ikke har en hel, vid Verden som Jagtgrund men kun de faa fattige Kvadratalen Scenegulv, af hvilke det gælder om at erobre sig sin Del... En Verden et Land, hvis Indbyggere kun er enige om det ene: at de ønsker sig vel ude deraf igen, og at de dog hver Dag kæmper paa Livet for at blive der, mens over dets Grænser feberhede Øjne stirrer ind om det kunde lykkes at faa Adgang til dets Eventyr. Den unge Dame, der er angreben af Teaterbacillen, har nemlig mange Lidelsesfæller. I tidligere Tid, da det var mindre vanskeligt end nu at komme til at aflægge Prøve paa det kgl. Teater, søgtes det gennemsnitligt hvert Aar af Komedielystne. Og da hvert af Privatteatrene sikkert kan mønstre en ligesaa stor Styrke, kan man vel regne, at der i København hvert Aar er mindst Men-

6 INDLEVEREDE STYKKER 45 nesker, der tilbyder Thalia deres Tjeneste. Heri ikke medregnet de sikkert mange Gange flere, hvis Evner paa Grund af uforstaaende Forældres Mangel paa Begejstring kvæles i Stilhed, inden nogen Teaterdirektør faar Lejlighed til at vurdere dem. Man maa imidlertid ikke tro, at de, der melder sig, er lutter uerfaren Ungdom. Der findes mellem Skuespilleremnerne Folk i alle Aldre og af alle Livsstillinger, Præster, Officerer, Bankmænd, ja pensionerede Embedsmænd. Og blandt dem er der Mennesker, som er behæftede med allehaande Svagheder af den Art, at de vilde gøre en Optræden paa en Scene utænkelig. Baade pukkelryggede, tunghøre, stammende og snøvlende har siddet i Direktørens Forværelse for at byde sig til, og det koster ofte stor Umage at faa disse Mennesker overbevist om det umulige i deres Forehavende. I det hele taget øver Scenen en hemmelighedsfuld Tiltrækning, ogsaa paa Folk, som ikke nogensinde har kunnet tænke sig at optræde personligt. Man paastaar i Teaterverdenen, at naar en Skræder først er begyndt paa at sy Teaterkostumer, har han saaledes faaet Teater i Blodet, at han herefter aldrig kan blive tilfreds med at sy ganske almindelige Klæder til ganske almindelige Mennesker. Saa meget mere forstaaeligt er det, at der udfoldes en overordentlig rig litterær Virksomhed med Scenen for Øje. Alene det kgl. Teater, hvis Forbrug af originale danske Arbejder i en enkelt Sæson sjældent løber op over 5 6 Stykker, har hvert Aar Tilbud om gennemsnitligt et hundrede. Men Størsteparten er rigtignok skrevet ud fra de mærkeligste Forestillinger om, hvad der er muligt paa en Scene. Der indleveres Stykker, som det vilde tage det meste af et Døgn et spille igennem, og der er andre, hvis fem Akter kunde gøres af paa en halv Snes Minutter tilsammen. En mærkelig Kendsgerning er det imidlertid, at de københavnske Teatres Personaler og forøvrigt ogsaa Provinsens Skuespillerselskaber - saa godt som udelukkende rekruteres enten af indfødte Københavnere eller afjyder. Fra Øerne udenfor København kommer der næsten ingen. Det kan forstaas, at kunstnerisk Trang for en Hovedstadsbeboer let kommer til at vælge sig Teatret som Virkefelt, men hvorfor Jyderne er mere dramatisk anlagte end Øboerne det turde være mindre let at forklare. Saa meget er imidlertid sikkert, at der har været Tider, da Flertallet af Eleverne paa det kgl. Teaters Elevskole stemte for at give Udtalen af det danske

7 46 ELEVSKOLEN Sprog paa Scenen et let jysk Præg, saa at f. Ex. Ordet Steg" skulde udtales bogstaveligt og ikke som Stej". Det kgl. Teaters Elevskole er nemlig endnu - hvad maaske ikke er alment bekendt en bestaaende Institution. Kun fører den en en mere indadvendt Tilværelse end i de Aar, da den for Statens Regning virkede som den officielle Planteskole for dramatiske Talenter, hvis Fremskridt en begrænset Offentlighed fik Lejlighed til at overbevise sig om gennem den hvert Aar stedfindende Elevprøve. Nu drives Elevskolen for Teatrets egne Midler, og der gives kun Undervisning i scenisk Teknik, Diktion, Plastik o. s. v. Der undervises altsaa ikke i noget almendannende Fag Skuespillere udenfor Teatret. som Literaturhisto- rie, fremmede Sprog og lign. Hvert Aar optages der gennemsnitlig 5 6 Elever paa Skolen. For dem er den ikke blot en Uddannelsesanstalt men tillige en Træning i den Taalmodighed, for hvilken der er saa mangefold Brug for den, der vil søge sin Fremtid ved et Teater. De unge Mennesker kommer jo ikke let paa Elevskolen uden i Forvejen at have gennemgaaet en vis scenisk Uddannelse hos en privat Instruktør. Naar de saa efter vel aflagt Prøve er lukket ind i Helligdommen, er der muligvis en og anden af dem ja, det

8 I HYTTEFADET 47 er vel i Grunden de fleste der allerede føler sig som havende vundet Riget. Og dog er det først nu, Krigen skal begynde. Til at begynde med gaar det unge Skuespilleremne i Hyttefad paa Teatret. En Gang imellem slippes han eller hun ud for en Aften at legemliggøre en underordnet Rolle. Saaledes vænnes de til Rampelyset, som en Hest, der skal være Militærhest, vænnes til Slagtummelen. Sceneprøve paa Folketeatret. Ingen nede i Huset har lagt Mærke til det nye Ansigt, men saa meget dybere staar Aftenen indpræntet i det nye Ansigts egen Erindring. Og det er med en egen Følelse af at være noget ovenover den store Hob, at den unge Kunstner eller Kunstnerinde ved 6 7 Tiden gaar paa Teatret for at klæde sig paa og sminke sig til sin Rolle". Der gaar et Par Aar. Og for saa vidt da ikke det unge Talent i Mellemtiden er gaaet til Provinserne eller helt har rystet Scenestøvet af Fødderne, kommer der maaske den Dag, da Debuten finder Sted. Til dette Øjemed er valgt en lidt afsides Rolle, hvori det ikke er muligt hverken at vække altfor stor Opsigt eller at paaføre sig alt-

9 48 DEN LUNEFULDE TEATERSKÆBNE for stort et Nederlag. Eller om der er stærk Tro paa Talentet saa en saadan, som en af Teatrets ældre Kunstnere tilbørligt har tilredet, og hvor der derfor ikke er andet at gøre end saa vidt gørligt at krybe ind i Forgængerens berømte og skattede Figur. Næste Dag fastslaar en for en Gangs Skyld enig Presse, at det var umuligt paa det givne Grundlag at udtale sig am Debutantens Evner, men at de, Arrangementsprøve med Maskinfolkene. saa vidt man kan skønne, ganske afgjort ligger paa et helt andet Felt end Debutrollen. Men det unge Talent hører da nu med til de regulære Tropper. Og Skæbnen, der intetsteds er mere fuld af galne Luner end indenfor et Teaters Mure, spiller sit underlige Boldspil med ham. Maaske venter der ham efter en let vunden første Sejr en snarlig Visnen og Glemsel, maaske ligger der foran ham slidsomme og bitre Skuffelsens Aar, maaske vil de munde ud i en sen Anerkendelse, maaske vil Nedgangslinien blive fortsat, maaske, maaske... intet er, selv for den evnerige, usikkert som Teaterlivet, fordi det gælder ikke blot om Talent næstendels mindst om det - men ogsaa om Evne til Selvhævdelse, til at gøre sig gældende, forsvare sig mod de Angreb, der saa at sige hver Dag rettes mod ens Position og allige-

10

11 DRÆBTE ILLUSIONER 49 vel aldrig vove sig længere ud, end at et klogt Tilbagetog lader sig sætte i Værk, naar Omstændighederne maatte paabyde det. Men af de 1000, der gaar om med Følelsen af, at de er kaldede til scenisk Kunst, kan det forudsættes, at en bliver af virkelig Betydning for københavnsk Teaterliv. Den ene engageres til det kgl. Teater for en Begyndelsesgage af 600 Kr. eller som Regel for en noget mindre billig Penge til et Privatteater. Efterhaanden mister han saa nogle Illusioner. Han lærer at forstaa, at Teatret langtfra er det Fantasiens solglade Lykkeland, som han mente. At de store Kunstnere, som han inden sin Ophøjelse Gang paa Gang beundrede i svimmel Ærbødighed, ikke er de ophøjede Overmennesker, han saa gerne vilde se i dem, men at de alle har deres Øjeblikke, hvor de endogsaa kan være særdeles smaa. At det endelig er en skæbnesvanger Fejltagelse, at Successen ved Teatret ene og alene skulde være afhængig af Talentet, at tværtimod Talentet undertiden kan være en farlig Naadegave, der vækker misundelige Guders Vrede... Men til Gengæld forstaar han, at Scenens Kunst ikke er det Livets Flitter, som den i saa mange udenforstaaendes Øjne synes, men en alvorlig kulturel Bestræbelse, der til sin Livsfremstilling tager en Fylde af Kræfter i sin Tjeneste - Kræfter, der er uddannet hver til sin Gren af menneskeligt Arbejde, men som nu stemmes sammen med det Maal at gøre de Billeder, der fra Scenen i nogle Timer skal drage forbi Tilskuernes Blik, saa livagtige og saa skønhedsbaarne som muligt. Langsomt, taalmodigt bygger sig det seniske Aftenresultat op, først gennem Forfatterens Strid med sit Emne, til det lydigt bøjer sig ind under den sceniske Tekniks ofte haardhændede Krav, gennem Prøverne, baade dem, paa hvilke Skuespillerne lever sig sammen indenfor Stykkets Verden, og dem, hvis Formaal er at fastslaa Dekorationer, Belysning og Kostumer, gennem Arbejdet paa Teatrets Værksteder, Teatermalerens, Kostumierens, Maskinmesterens til endelig Aftenen kommer, da for første Gang disse Kræfters Samvirken skal vise sig i Rampens Lys. Premieren! Adskillige Gange har man fordybet sig i dens sitrende Højtryk af Spænding, saaledes som det forplanter sig fra Direktionen, for hvem muligvis Aftenen betyder en reddet Sæson, fra Stor-København 4

12 50 PREMIEREN Forfatteren, for hvem det nu skal afgøres, om det nærmeste Aars Tid skal henleves i Berømmelse og materiel Overflod eller i Skændsel og Kreditorskræk, fra Instruktøren og Hovedrollernes Indehavere, for hvem det i hvert Fald gælder om et Plus eller Minus af kunstnerisk Anseelse, ned til de rollehavende i anden Række, Statister, Pyntemænd og -koner, Belysningsfolk, Maskinfolk o. s. v. Og natur- Danseprøve paa Casino. ligvis Spændingen er der, og den opflammer eller nedtrykker, gør fyrig eller sløv, galgenhumoristisk eller bidsk, alt som de forskellige Temperamenter er til. Men for den store Masse af Teatrets Kunstnere og Funktionærer er det alligevel ikke Tanken om Aftenens Enderesultat, der først og fremmest præger Stunden. En Forestilling er nemlig en indviklet Mekanisme, et Maskineri, hvis Hjul og Tridser maa klapre med den største Nøjagtighed, om ikke selve den højhellige Kunst, som Digter og Skuespillere har nedlagt i Aftenens Opvisning, skal staa Fare for at løbe paa et Rev. Og hver af disse mange Maskindele repræsenteres af en Funktionær. Hvad det derfor i Øjeblikket gælder om, er først og fremmest, at hver passer sit med den mest koldblodige Aarvaagenhed.

13 ISCENESÆTTELSENS FINESSER 51 Den, der ingensinde kom indenfor en Scenes Arbejdsomraade, forestiller sig ikke lettelig, hvor mangeleddet det Arbejde er, gennem hvilket Forestillingen faar Form. Ganske særligt paa en Scene, der, som vort kongelige Teater, ikke behøver at jage de nye Stykker frem for at faa Kassen til at svulme. Det gælder her mere end i de fleste Forhold, at en liden Tue kan vælte et stort Læs. Mere end en Premiere er forulykket, fordi Stemningen blev brudt eller Publikums Lattermildhed løsnet ved, at et ubetydeligt Uheld sønderrev Illusionens fine Spind. En Instruktør, der kender sin Opgave, ved det og skyer ikke nogen Umage for at alt skal komme til at virke uden Anstød. Saaledes spilledes der for nogle Aar siden paa det kongelige Teater et Stykke, der foregik i en gammel Jomfrus Værelse i en Stiftelse og hvor en Del af Stemningen søgtes frembragt ved, at der paa Kakelovnen stod en snurrende Kaffekedel. Det var paa en Tid af Sæsonen, da Teatret ellers ikke var opvarmet, men for at Kedelen kunde snurre naturtro, blev der fyret op, saa der kunde komme Damp i Varmerørene, og herfra blev saa den lille Kaffekedel forsynet. Det kostede nok et Par Hundrede Kroner for hver Forestilling, men Stykkets Stemning led ikke noget Brud ved en Kaffekedel, der enten ingen Damp vilde spy fra sig eller som spyede paa en parodisk Maade. I et andet Stykke skulde der kastes en Femøre ud ad Vinduet til en Lirekassemand, der spiller nede i Gaarden. Mange Timers Arbejde anvendtes paa at frembringe netop den Lyd, som en Femøre giver, naar den kastes oppe fra anden eller tredie Sal ned paa Stenbroen. Der har muligvis ikke været et Menneske paa Tilskuerpladsen, som tænkte over, at der i det lille Smæk af den faldende Mønt skjulte sig en Iscenesættelses-Finesse. Men havde man kunnet høre, at den faldt ikke paa Brosten men paa et Scenegulv, vilde man i hvert Fald for nogle Øjeblikke have følt sig sat udenfor Stykkets Liv. Kan allerede saadanne Bagateller kræve Omsigt nok, saa forstaar man, hvor meget Arbejde det kræver at faa de store samlede Optrin, hvor betydelige Menneskemasser paa en Gang er paa Scenen, til at gaa". Der spilles for Exempel et Stykke, hvori man ser Gæsterne ved et Middagsselskab komme fra Spisesalen, hvor de lige har rejst sig fra Bordet, ind i det Værelse, hvor Stykkets Handling 4'

14 »I 52 SCENEN GØRES I STAND udspinder sig. Tilsyneladende er deres Indmarch uden nogensomhelst Orden; Damer og Herrer slentrer smaapassiarende ind, først parvis, saa fordelt i større, vilkaarlige Grupper. I Virkeligheden har hver af de mange Skuespillere og Statister sin Rolle". Hver enkelt har faaet at vide, hvilken Livsstilling han indtager i Stykket, med hvilke bestemte Replikker han skal deltage i den almindelige Konversation, af hvilken Publikum ikke opfatter et Ord, efter hvilke Regler han skal bevæge sig og hvilke Stemninger hans Ansigt skal afspejle. Først da kommer der den rette Livagtighed over Optrinet. Men er først Premiereaftenen inde, saa er alle Instuderingens Vanskeligheder og Tvivlsspørgsmaal ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ ^^^^^^^HHH^^^HBOUUH^H Dekorationen stilles op. løste, og det gælder nu blot, om det hele vil virke, som det skulde. Dette, at nu gælder det, giver imidlertid Premiérestemningen bag Kulisserne en egen tavs Alvor. Der er stille paa de flisebelagte Korridorer i den store Bygning. Man glider skyggetyst forbi hinanden, og forsøger en eller anden ryggesløs Person at sige en Vittighed, mødes han af en stum men inderlig arrig Misbilligelse, der spyr Morsomheden tilbage igen som en gloende Kakelovn en Vanddraabe. Man fristes undertiden til at spørge, hvor paa Lag i Bygningen Liget befinder sig. Saa begravelsesagtigt er der. Nede paa Scenen gøres alt i Stand til Eksekutionen. Saa hæsblæsende, som nu en Gang sindige danske Arbejdere er i Stand til at tumle sig, løber Maskinfolk frem og tilbage med Dekorationsgenstande, Sætstykker, Møbler og Rekvisiter. Midt i Kaoset staar Regissøren, ordnende, delende Strømmen, stadig raadførende sig med sin Liste, hvorpaa han har noteret alt hvad han har at paase.

15 Paa Snoreloftet.

16 54 HJÆLPEMIDLER En efter en møder Skuespillerne frem. Tyst som en Sørgeskare samles de i Foyeren. Alvoren stivner Trækkene under Sminken. Og Forestillingen gaar sin Gang. Paa Scenen leves Livet, saaledes som det groede af Forfatterens Fantasi og genskabtes ved alle Scenens Hjælpemidler. I Paaklædningsværelset. Mens Skuespillerne elsker og lider, ler og græder, former de af Teatrets Medarbejdere, i hvis Haand alt d t øvrige er lagt, den ydre Ramme saa virkelighedstro som muligt. Længe før Stykket kom frem paa Scenen, har der været Travlhed paateatermalerens Malersal; under hans Pensel er der opstaaet Jord og Vand, Bjerge og Træer; Paladser har han bygget og borgerlige Huse, og han har givet Udkastet til de Hjemmeinteriører, som det er Iscenesætterens Sag at give det Personlighedspræg, som passer til dem, der skal leve deres Liv deri. Og nu skifter Dag og Nat, Morgen og Aften paa Belysningsmesterens Bud. Han drejer paa en elektrisk Knap, og Aftenrøden sænker sig, paa en anden, og Maanen slører Egnen, paa en

17 Tæppet gaar op.

18 56 VIND OG VEJR PAA SCENEN tredie, og det er paany lys Dag med højt Solskin. Men ude i Kulissen frembringes de Lyde, der nede i Huset skal støtte Stykkets Stemning eller frembringe Virkninger af Rædsel, Overraskelse eller Komik. En Jernplade rystes!, og en majestætisk Torden ruller mellem Bjergene. En Trævalse drejes rundt mod et Stykke udspændt Silketaft, og hør! Stormen piber fælt gennem Slotsparkens bladløse Træer, medens Skuespillets mest rystende Scene udspilles. Nogle gule Ærter rystes rundt i et Sold, og Regnen skyller ned i stride Strømme. Eller en Maskinmand ruller en Tromle over Scenegulvet, Beiysningsmesteren. mens han knalder med en Pisk; det er en Vogn, som nærmer sig! Men nede i Huset begynder allerede Stolesæderne at falde ned med smaa Smæld. Hist og her lyser et enkelt Ansigt frem af Mørket... Ingen af Skuespillerne tænker i Aften paa at se ned paa Publikum gennem de smaa Kighuller i Fortæppet, der snildeligt er anbragt i en af de malede Tæppefolder, saa at de ikke bemærkes nede

19 NEDE I HUSET 57 fra. De har nok i Tanken om deres Kostume, deres Maske, som de Gang paa Gang mønstrer i Spejlet, om nu ogsaa den store Replik i Hovedscenen vil lykkes - om nu ogsaa deres Opfattelse af Rollen er den rigtige om de nu kan stole paa, at deres medspillende intet ødelægger ved f. Eks. at glemme netop det vigtigste i den vigtigste Stikreplik... Nu er der blevet lyst paa Tilskuerpladsen. Tilskuerstrømmen, som før flød i Draabevis, har samlet sig til en hel Flod. Det køben- Teater-Malersalen paa Rundetaarn. havnske Premierepublikum er paa sin Post. Det københavnske Premiérepublikum vejrer Stemningen: Bliver det en af disse hede og ivrige Aftener, da et nyt Værk plantes for lange Tider i den sceniske Jordbund eller skal det være en af dem, da man oplever den smerteblandede Vellyst at sidde som Standret over et Arbejde, der ikke har scenisk Leveevne og som derfor ubarmhjertigt dødsdømmes og henrettes, naar Tæppet falder for sidste Akt? Paa Forhaand gættes og drøftes der; man søger at slutte sig til Stykkets Indhold og Værd fra Titlen og Personlisten, og der fortælles Rygter, som er sivet ud fra Generalprøven, om at den og den skal være saa god i den og den Rolle, eller at den og den har faaet en Opgave, som han eller hun paa ingen Maade kan løse.

20 58 FORFATTEREN I GITTERLOGEN Imidlertid sidder i en eller anden Krog af Teatret Forfatteren og sveder blegt af alle Porer. Venter han en Sejr, drister han sig maaske til at sætte sig ned mellem Publikum, men paa en Plads, hvor hans Nærværelse ikke let falder i Øjnene. Er han opfyldt af bangeanelser,holder han sig oppe paa Scenen. I det kongelige Teater og Folketeatret er der Gitterloger i Prosceniet, hvorfra han uden at blive set fra Tilskuerpladsen Vognrummel og Piskesmæld. kan følge Slagets Gang - i det kongelige er denne Loge smal og dyb, kun indrettet til en Person, meget mindende om det Værelse, hvor Napoleon i Panoptikon er fremstillet betragtende Moskvas Brand. I de andre Teatre maa han selv om, hvor han vil opholde sig, og han vanker da maaske hvileløs omkring mellem Kulisserne, snublende over Sætstykker, stadig udsat for Sammenstød med travle Maskinfolk, dirrende af Kval. I de Minutter, der følger umiddelbart før Tæppets Fald, stirrer han dette Publikum ind i dets mangeleddede Medusaansigt. Og som den, der føres for en Dommer, søger at læse sin Skæbne i hans Miner, saaledes gør han et Forsøg paa at stemme de mange Aasyn sammen til en Enhed og af den store Ansigtssum at læse, hvad Vej Vinden blæser.

21 PUBLIKUM 59 Det vil ikke lykkes ham, fordi dette Publikum udvortes næppe bærer nogen anden fælles Følelse til Skue end en ganske følelsesløs Forventning. Alligevel er der ingen Tvivl om, at Publikum er noget andet end Summen af de mange Enere. Publikum har sine Luner, det betages af skiftende Stemninger, som ikke er dens eller dens men som ifølge Love, ingen kan gøre rede for, forplanter sig gennem hele Forsamlingen. Det er saaledes en Kendsgerning, at der er Teateraftener, da det er som besat af en ond Aand. Intet behager det; det er, som Skuespillerens Ord løb sig trætte mod et tykt Panser af overlegen og fjendsk Ligegyldighed, ja, maaske indskrænker man sig ikke til en passivt afvisende Holdning men gaar angrebsvis til Værks, haanler, saa snart Forfatteren har vovet sig lidt længere ud, end Gennemsnitsforstaaelsen af Poesi rækker, og følger Stykket til Dørs med en ond, næsten hadefuld Hyssen. Og der er andre Aftener, da det store, mangehovedede Dyr er tamt og medgørligt som en kælen Kat. Det kommer i den syvende Himmel over de almindeligste Indfald, og naar Forestillingen er forbi, fremkalder det først Skuesillerne under et, saa Hovedpersonerne, først dem alle, derpaa hver enkelt for sig, dernæst Forfatteren, tilsidst Direktøren og fremkaldte gerne Suffløren og Pyntekonerne med, hvis disse Funktionærers Beskedenhed tillod dem at tage mod Folkets Ovationer. Bagefter, naar Stykket drøftes paa Kaféerne, bliver der hurtigt Flertal for, at det i Grunden var noget Stads, og Dagen efter slutter Pressen sig ganske til denne Opfattelse. Thi Pressen bærer ikke Sværdet forgæves. Det københavnske Publikums Holdning er i den sidste Snes Aarundergaaeten kendelig Forvandling. Man er kommet ud over den noget provinsielle For- Plakatklistrer.

22 60 BEVILLINGSSYSTEM OG CENSUR sigtighed, der viste sig i, at man ved en Førsteforestilling ikke gerne lod sin Mening træde altfor tydelig frem. Man vilde nødig prostituere sig; man kunde jo ikke vide, om ikke den Dom, man fældede, vilde blive godkendt af de bestaltede Smagsdommere. Der er i vore Dage mindre Autoritetstro overfor den sagkyndige Kritik. Man føler sig sikrere i sin Dom, mere souveræn i Kraft af sin Styrke som Masse. Og selv om Pressen selvfølgelig har en Del Indflydelse paa de følgende Forestillingers Publikum, saa er det ikke til at tage fejl af, at den til Gengæld paavirkes af Førsteaftenens Stemning og i højere Grad end tidligere føler sig som den, der bringer en Folkedom til Udførelse. Med Publikum maa da alle de regne, som virker ved et Teater, Forfatter, Skuespillere, Instruktør og først og fremmest Teatrenes Ledere. Den, hvis Maal er udtrykt i det ene Ord Succes, maa være dets hørige og lydige Slave, vagtsom overfor ethvert Omslag i den gængse Smag. Den, der mener, at han tillige har kulturelle Opgaver at løse, maa gøre sig det klart, at han ikke naar sit Maal uden at optage en Kamp med Tilskuerkredsens Magelighed, dens Afsky for alt, hvad der volder aandeligt Besvær. Han maa vide, at Gennemsnittet endnu betragter Teatret som en Forlystelse og lettelig føler sig fornærmet, naar der i Stedet for Moro bydes det alvorlig Kunst. Denne Opfattelse har iøvrigt en vis Støtte i den Stilling, dansk Teater indtager overfor Myndighederne. Som bekendt er Teaternæringen ikke fri, lige saa lidt som Variéténæringen eller Beværternæringen er det. Og ikke blot er det afhængigt af de offentlige Myndigheder, hvem der skal kunne drive et Teater, men der vaages desuden med Omhu over, at de saaledes benaadede ikke øver deres Virksomhed paa en fordærvelig Maade. Til den Ende er Privatteatrene ligesom Fængslerne og Hospitalerne henlagt under Justitsministeriet, og en særlig ansat Censor fungerer, uden smaaligt Hensyn til, om det Værk, der forelægges ham, er et betydeligt Digterværk eller kun en driftig Spekulation, som moralsk Kontrol. Historisk ligger der til Grund for denne Ordning sikkert den Opfattelse, at den Teaterkunst, der bydes udenfor Statens eget Teater, er en blot og bar Forlystelse ligesom en Sangerindeknejpe eller en Dansebod. Ikke blot maa der derfor vaages over, at der ikke paaføres Nationalscenen en altfor stor Konkurrence, men der maa ogsaa et særligt Opsyn til, for at denne Forlystelse, som

23 HVOR MEGET GIVER VI UD TIL TEATERBILLETTER? 61 man af Hensyn til den menneskelige Skrøbelighed ikke helt vil eller tør forbyde, ikke udarter. Udviklingen har jo nu ganske vist ført med sig, at København alligevel har faaet sig en Række Teatre, der repræsenterer alle Afskygninger af scenisk Kunst. Foruden det kgl. Teater har syv Teaterforetagender Ret til i Sæsonen at opføre Skuespil, nemlig Dagmarteatret, Folketeatret, Casino samt Frederiksbergs, Nørrebros og Sønderbros Teatre og endelig Røde Kro paa Amager, hvilket sidste Etablissement spiller folkelige Smaastykker. Regner man Tivoli med, Logeauktion paa det kgl. Teater. som om Sommeren har Ret til at spille Komedie og i de sidste Sæsoner har benyttet sig deraf, har Hovedstaden ialt ni Teatre, det kgl. medregnet. Men dertil kommer, at der i forskellige Foreningslokaler jævnligt, enkelte Steder, som i Arbejdernes Forsamlingsbygning paa Jagtvejen og paa det saakaldte Østerbros Teater hver Uge, gives offentlige Forestillinger af Dilettanter, som ikke har nogen Bevilling, men for hver Gang maa indhente en særlig Tilladelse. Af alle disse Teatre indspiller det kgl. gennemsnitlig 7 800,000 Kr. om Aaret, de tre store Privatteatre, Dagmarteatret, Folketeatret og Casino, tilsammen omkring en Million. Man tager da næppe meget fejl, naar man regner, at der aarlig udgives omtrent to Millioner Kr. til Teaterbilletter i København. Som det ærværdige Fædrenehjem for den danske Komedie ligger paa Kongens Nytorv det kongelige Teater. Paa en Gang et Skuespilhus og et Mausoleum for de døde berømte Digtere, et Hus for Samtidens Underholdning og et Museum for Fortidens Teater-

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Niende Søndag efter Trinitatis

Niende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Kaj Munks Svar til Pastor Fibiger

Kaj Munks Svar til Pastor Fibiger Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele 22.s.e.trin.16.11.2014. Domkirken 10: 413 Vi kommer, Herre, 49 Ingen er, 289 Nu bede vi, 674 Sov sødt, 755 Gud ske lov. Dåb: 441 Alle mine kilde. Nadver: 653 I falmende blade. Gråbrødre 17: 413, 49, 674,

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere