Socio-teknologiske innovationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socio-teknologiske innovationer"

Transkript

1 Medlemsrapport Socio-teknologiske innovationer Telearbejde Teleundervisning Teleshopping Teletransportløsninger Instituttet for Fremtidsforskning

2 Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsrapport Socio-teknologiske innovationer Copyright Instituttet for Fremtidsforskning, København 1996 Rapporten er alene til brug for Instituttet for Fremtidsforsknings medlemsvirksomheder. Eftertryk forbudt.

3 Indholdsfortegnelse Resumé og konklusioner Generelt om socio-teknologiske innovationer Hvad er socio-teknologiske innovationer? Drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer Barrierer for de socio-teknologiske innovationer Samspillet mellem de socio-teknologiske innovationer Telearbejde Indledning Drivkræfter bag telearbejdet Barrierer Modeller for telearbejde Teleundervisning Indledning Uddannelse og informationsteknolgi Paradigmeskift i uddannelsessystemet Udviklingen i teleundervisning Eksempler på teknologibaseret teleundervisning Modeller for teleundervisning Drivkræfter og barrierer for teleundervisning Fjernelse af barrierer og fremme af drivkræfter for teleundervisning Identifikation af pionerer Teleundervisning i fremtiden Teleshopping Nu-billedet Drivkræfter Barrierer Modeller Identifikation af pionerer Teletransportløsninger Indledning Nu-billedet Fjernelse af barrierer Drivkræfter og betydende parametre Teknologiske drivkræfter, der kan fremme udviklingen Modeller Tidshorisont for udvikling af sådanne systemer... 90

4 Forord Hermed foreligger medlemsrapport nr. 4, Emnet er socio-teknologiske innovationer, hvormed der menes fornyelser, som man kan være næsten sikre på bliver teknologisk mulige, men hvor det er usikkert, om befolkningen og virksomhederne ønsker at udnytte mulighederne, bl.a. fordi det kræver store sociale ændringer. I denne rapport har vi valgt at fokusere på fire socio-teknologiske innovationer: telearbejde, teleundervisning, teleshopping og teletransportløsninger. Oprindeligt havde vi lavet en længere liste, men vi har koncentreret os om de fire, fordi det er dem, der ser ud til at kunne få de største konsekvenser for danskernes hverdagsliv i fremtiden. Det er vanskeligt at give en hovedkonklusion på rapporten. Der er tale om et område med betydelig usikkerhed. Det eneste, man kan sige med nogenlunde sikkerhed, er, at yderscenarierne næppe bliver til noget. Dvs. at hverken scenariet hvor intet sker eller scenariet hvor de fire innovationer bliver dominerende indenfor deres område i løbet af kort tid er sandsynligt. Det sandsynlige er, at en eller to af innovationerne for alvor slår igennem, mens de resterende langsomt vinder frem. Følgende medarbejdere har medvirket ved rapportens udarbejdelse: Carsten Beck (kap. 1 og 4) Anders Bjerre (kap. 1 og 2) Niels Bøttger-Rasmussen (kap. 3) Elna Hansen (korrektur) Søren Jensen (kap. 5) Peter Dahlhus Larsen (kap. 2) Jette Lauritsen (korrektur) Hanne Lindahl (korrektur) Niels Birkemose Møller (kap. 1) Axel Olesen (kap. 1 og 4) Søren Steen Olsen (kap. 2) Mette Peetz-Schou (lay-out) Erica Skafdrup (kap. 1) Martin Ågerup (kap. 2) INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING København, november 1996

5 Resumé og konklusioner * Socio-teknologiske innovationer er fornyelser, som man kan være næsten sikre på bliver teknologisk mulige, men hvor det er usikkert, om befolkningen og virksomhederne ønsker at udnytte mulighederne. * Den "sikre" teknologiske udvikling består i digitaliseringen med afledte konsekvenser for informations- og kommunikationsteknologien, der betyder, at kapaciteten vil vokse og prisen falde for de digitalt baserede systemer i et omfang, som ikke kan genfindes udenfor den digitale verden (faktoren er 10 på 5-års sigt). Helt basalt betyder det, at konkurrenceevnen flytter fra manuelle, mekaniske, elektriske og analoge processer til digitale processer. * Det er denne enorme kapacitet og disse lave priser, der gør det aktuelt endnu engang at overveje de socio-teknologiske innovationer, selvom fremtidsforskere og andre har snakket om dem i mange år. * I denne rapport har vi valgt at fokusere på fire socio-teknologiske innovationer: Telearbejde, teleundervisning, teleshopping og teletransportløsninger. Oprindeligt havde vi lavet en længere liste, men vi har koncentreret os om de fire, fordi det er dem, der ser ud til at kunne få de største konsekvenser for danskernes hverdagsliv i fremtiden. * Udover digitaliseringen er der en række sociale og økonomiske drivkræfter, der støtter udbredelsen af de socio-teknologiske innovationer. Det drejer sig om: Økonomiske fordele, tidspres i hverdagen, behovet for asynkron kommunikation og transportbesvær. Det er de drivkræfter, der er fælles for de fire socio-teknologiske konsekvenser, men herudover er der naturligvis også specifikke drivkræfter. * Hvis der ikke var flere faktorer end ovennævnte, der spillede ind, var konklusionen nem. Alle fire innovationer ville udkonkurrere de ting, som de skal erstatte - kontorer, klasselokaler, butikker, busser og S-tog. Det kan godt være, at det er konklusionen på længere sigt, og det er i hvert fald et scenarie, som man skal overveje for ikke at blive overhalet af fremtiden. * Men der er selvfølgelig også en række både generelle og specifikke faktorer, der trækker i modsat retning. Generelt drejer det sig om, at der er en risiko for, at befolkningen får 1

6 teknologiforstoppelse i de kommende år, hvis der skal indføres så mange nye teknologier. Det drejer sig endvidere om, at mange af de nævnte innovationer indebærer mindre social kontakt - i hvert fald social kontakt face-to-face. Det drejer sig om, at innovationerne er i direkte konkurrence med eksisterende fremgangsmåder i modsætning til f.eks. mobiltelefonen, der supplerede fremfor substituerede, og det drejer sig om, at flere af innovationerne kræver en kritisk masse af brugere for at kunne komme i gang for alvor. * Men det er et stort spørgsmål, i hvor høj grad man skal generalisere mht. de fire innovationer. Der er som nævnt meget, der taler for, at der er så mange fælles drivkræfter, at udviklingen vil forløbe parallelt. På den anden side kan det også være, at innovationerne i nogle tilfælde vil arbejde imod hinanden. Hvis man pga. telearbejde befinder sig på bopælen, har man så ikke brug for den afbrydelse og sociale kontakt, som man kan få ved et butiksbesøg? Endvidere kan enkelte af innovationerne spare så meget tid og transport, at man får bedre tidsmæssigt overskud til at bruge de mere traditionelle og hyggelige fremgangsmåder. Endelig kan det tænkes, at det vil være nogle af de specifikke drivkræfter, der får størst betydning. I så fald vil der ikke være den store sammenhæng. * Der er et andet område, hvor vi måske kan udtale os med en vis sikkerhed, nemlig tidshorisonten - hvornår er der etableret velfungerende systemer og standarder indenfor de enkelte områder. Nogle af innovationerne kræver en mindre kritisk masse af brugere end de øvrige, så her vil vi først se systemer, der fungerer i praksis og ikke blot som forsøg. Indenfor telearbejde og teleundervisning ser vi faktisk allerede systemerne, og disse socio-teknologiske innovationer kræver da også en overkommelig kritisk masse af forbrugere. * Indenfor teleshopping og teletransportløsninger er man stadig på forsøgsstadiet. Det ser ikke ud til, at der endnu i Danmark er lavet forsøg, der umiddelbart overføres til praksis i stor skala, selvom FDBs forsøg med teleshopping i Vellev kommer tæt på. * Der er et andet område, hvor der ser ud til at tegne sig et nogenlunde tydeligt billede, nemlig hvem pionererne bliver. Der synes at være tre grupper: De unge, de transportbesværede og de tidsmanglende. De unge er generelt mere ajour med den teknologiske udvikling og er naturligvis de mest oplagte brugere af teleundervisning. Der er sådan set ikke mere at sige hertil, bortset fra, at de unge selvfølgelig i et eller andet omfang repræsenterer fremtiden. 2

7 * De transportbesværede er ældre, handicappede og mennesker, der bor i udkantområder. De kan have behov for de fleste af innovationerne, men nok først og fremmest innovationerne i en meget brugervenlig version. Udover at de socio-teknologiske innovationer kan løse problemer for denne gruppe, kan de også sikre en bred folkelig accept af innovationerne, idet de færreste vil være imod systemer, der letter livet for ældre, handicappede og i udkantsområderne. * Endelig er der altså de tidsmanglende. Helt karikeret er det børnefamilierne i de større byområder. Det er formentlig her, at markedet først og fremmest ligger. * Telearbejde er måske den blandt de socio-teknologiske innovationer, der kan få størst betydning for vores hverdag, fordi arbejdet betyder så meget i den moderne vesterlændings tilværelse. I den forbindelse er det interessant, at det ser ud til, at mange medarbejdere er interesserede i telearbejde - holdningen hertil er ret positiv. Kombinerer man dette med, at hele samfundstransformationen fra industrisamfund til informationssamfund støtter udviklingen, og at medarbejderne i dag er i stand til at stille krav til virksomhederne, er der måske potentiale for en betydelig udvikling på dette område. Men man kan sagtens forestille sig flere scenarier for, hvordan udviklingen vil komme til at foregå i praksis. Teknogrønne landsbyer, hvor man flytter til små landsbyer og lever økologisk, men samtidig højteknologisk. Cocooning, hvor der bliver tale om en yderligere individualisering sfa. telearbejde eller Business as usual, hvor man ganske vist benytter sig af telearbejde, men hvor der nærmest er tale om et supplement til nutidens arbejdsformer. * Teleundervisning er ligesom telearbejde et eksempel på en socio-teknologisk innovation, der allerede fungerer i praksis. I virkeligheden repræsenterer teleundervisning en af de meget få fornyelser, der er sket indenfor et så vigtigt område som undervisning. Teleundervisning repræsenterer måske også den eneste realistiske mulighed for på substantiel måde at gennemføre det løft i videre- og efteruddannelsesindsatsen, som de fleste mener, at der er behov for. Der er meget, der tyder på, at det er undervisning af personer, der er i arbejde, der i første række vil være målet for fjernundervisning. Et vigtigt spørgsmål i denne forbindelse er, om fjernundervisning vil ske gennem udenlandsk software, i og med, at der vil komme til at eksistere en økonomisk logik a la den, som præger produktionen af TV-programmer. * Teleshopping eksisterer kun i meget begrænset omfang i Danmark i dag. Sandsynligheden taler for, at vi første omgang vil se et væsentligt forøget salg af specialvarer via nettet. Pt. udgør 3

8 postordresalget ganske få procent af detailhandelsomsætningen, men vi spår en to-cifret procentandel i løbet af relativt få år. I første omgang som nævnt specialvarer til de tidsmanglende; dernæst specialvarer og dagligvarer til hele familien Danmark, når den nødvendige infrastruktur i form af distributionssystemer, herunder modtagebokse i de enkelte hjem, er til stede. * Teletransportløsninger kan for en umiddelbar betragtning se ud til at være en socio-teknologisk innovation af en noget anden karakter end de tre øvrige. Med hensyn til telearbejde, teleshopping og teleundervisning går man væk fra fysisk tilstedeværelse og transport og over til elektronisk kommunikation. Men indenfor teletransportløsningerne lader man sig stadig transportere, men på en mere effektiv måde, så man sparer tid og opnår større komfort. Der er i hovedsagen tale om løsninger, der ligger mellem individuel og kollektiv transport; løsninger, der nu lettere lader sig realisere sfa. mobiltelefoner og andre nye kommunikationsformer. Der er naturligvis ingen diskussion om, at en fordyrelse eller yderligere besværliggørelse af personbilskørsel i meget vid udstrækning vil kunne fremme de forskellige teletransportløsninger. * Endelig kan man spørge, hvilke virksomheder, der er bedst gearet til en situation, hvor de socio-teknologiske innovationer slår igennem. Det siger sig selv, at omstillingsparate og velkonsoliderede virksomheder står bedst, men derudover bør det nævnes, at virksomheder med trendsættere som kunder, "virtuelle" virksomheder, flade organisationer, virksomheder med elektronisk sagsbehandling og internationalt orienterede virksomheder ser ud til at stå bedst. * Til sidst må det nævnes, at danske virksomheder synes at have en specifik fordel, i og med, at såvel de sociale som de teknologiske forudsætninger er til stede for, at Danmark kan bruges som rugekasse for produkter og serviceydelser, der baserer sig på udbredelsen af de socioteknologiske innovationer. De danske husstande er således velforsynede med informationsteknologi, ligesom de sociale drivkræfter i udpræget grad gælder for de danske husstande. 4

9 1. Generelt om socio-teknologiske innovationer 1.1. Hvad er socio-teknologiske innovationer? Denne rapport handler om socio-teknologiske innovationer. Det er ikke noget almindeligt anvendt begreb, så lad os indlede med at afgrænse det. Der er tale om innovationer, som forudsætter både sociale og teknologiske ændringer. Det vil sige en teknologisk innovation, som kun kan udbredes, såfremt enkeltindivider, virksomheder eller organisationer ændrer på vaner og handlingsmønstre. Der er således ikke tale om en ny generation af computere, om bedre cirkulationspumper etc., men om systemændringer, som dels er behæftet med en høj grad af usikkerhed og som dels - såfremt de realiseres i større skala - vil få stor betydning for store dele af erhvervslivet, forbrugerne, medarbejderne og samfundet. I rapporten er anlagt den hovedsynsvinkel, at de teknologiske muligheder er "sikre"; forstået på den måde, at det antages for sikkert, at teknologien udvikler sig så hurtigt, at de konkrete innovationer, som diskuteres senere, rent teknisk vil kunne gennemføres. Vi taler her i altovervejende grad om udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologien, hvor antagelsen er, at det ikke er den rå tekniske ydeevne, der vil sætte afgørende hindringer i vejen for de socio-teknologiske innovationer. Usikkerheden knytter sig derfor først og fremmest til, om brugerne vil benytte sig af disse innovationer, og det er denne rapports hovedformål at give en vurdering heraf. Hertil kommer, at det ofte vil være nødvendigt at bygge en kritisk masse op, før potentialerne i innovationerne for alvor realiseres. Om en sådan kritisk masse kan opnås indenfor en overskuelig årrække kan overvejes. Indenfor produktudvikling taler man om, at nyskabelser kan have udgangspunkt i technologypush eller demand-pull. Teknologien skubber nogle muligheder ud på markedet eller efterspørgselen trækker markedet i en bestemt retning, der ikke nødvendigvis forudsætter teknologiske gennembrud. Der er næppe tvivl om, at de fleste potentielle socio-teknologiske innovationer må rubriceres under technology-push. Det betyder, at chancen for succes alt andet lige er mindre og usikkerheden større, end hvis der havde været tale om demand-pull 5

10 innovationer. Derfor skal det også med, at socio-teknologiske innovationer af den karat, som denne rapport omhandler, kan tage skikkelse af fremtids-fatamorgana. Forudsigelser fra 1970erne omkring teleshopping og telearbejde, har for så vidt samme relevans i dag som for 20 år siden, blot med den forskel, at tidsperspektivet er blevet rykket tyve år ud i fremtiden. De socio-teknologiske innovationers hidtidige manglende gennemslagskraft bør dog ikke være nogen hindring for også i dag at overveje (tids-)perspektiverne forbundet med de socio-teknologiske innovationer. I nærværende rapport behandles følgende socio-teknologiske innovationer: * Telearbejde * Teleundervisning * Teleshopping * Teletransportløsninger I skemaet nedenfor er opstillet hovedparten af de betegnelser, der anvendes for disse fire typer af socio-teknologiske innovationer. Vi kunne forsåvidt lige så godt have valgt nogle andre begreber i denne rapport, men "tele-" kan bruges som første del af betegnelserne for alle fire innovationer, ligesom ordet antyder, at der er tale om teknologiske løsninger, hvilket f.eks. ikke behøver at være tilfældet med "hjemmekøb" eller "distancearbejde". Telearbejde Teleundervisning Teleshopping Teletransport Fjernarbejde Distancearbejde Fjernundervisning Distanceundervisning Hjemmearbejde Hjemmekøb Hver især har de - skulle de blive effektueret helt - indflydelse på de markedsforhold og rammebetingelser, på baggrund af hvilke virksomheder og organisationer skal agere i fremtiden. Og måske der ikke er tale om en fjern fremtid, men om en nær fremtid, og måske reelt nutid. Medierne er i det mindste fulde af beretninger om: Webonomics, arbejdspladsen (og Arbejdstilsynet) i hjemmet, Intranet, EDI, forbrugeren i cyberspace, virtual offices, m.fl. Et fællestræk for de socio-teknologiske innovationer, som vi har valgt at behandle udførligt, er, at de vedrører dagligdags funktioner - indkøb, arbejde, transport, undervisning. Det gælder 6

11 således udpræget, at ændringer på disse områder vil medføre betydelige adfærdsændringer. Perspektiverne ved en udbredt realisering af en eller flere af de socio-teknologiske innovationer, som beskrives i nærværende rapport, er store. Realiseres fjernarbejdet for f.eks % af arbejdstiden i en virksomhed uanset, hvorledes dette bliver fordelt blandt medarbejderskaren, må der som følge heraf kunne stilles spørgsmålstegn ved selve definitionen og afgrænsningen af virksomheden. I det mindste vil man blive nødsaget til at gennemtænke organisatoriske, kulturelle og ledelsesmæssige strukturer med henblik på tilpasning til den ny situation. Konsekvenser af socio-teknologiske innovationer: * Nye måder at kommunikere med kunderne på. * Nye måder at kommunikere med medarbejderne på. * Endelig opløsning af det fordistiske arbejdsbegreb (samlebåndsarbejde). * Problemer med opretholdelse af virksomhedskulturen. * Produktivitetsgevinster. * Nye muligheder for outsourcing. * Trussel mod eksisterende detailhandel, undervisningsvirksomhed mv. * Nye muligheder for globalisering. * Bortfald af samfundets mødesteder. * Samfundsfragmentering Drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer Der er en række drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer. Disse gennemgås i det følgende, idet den første - digitaliseringen, som er teknologisiden, gennemgås noget mere udførligt end de øvrige. 7

12 Første drivkraft: Digitalisering Den samfundsmæssige omstilling fra industrisamfund til informationssamfund tog sin begyndelse i midten af 1960erne og er i disse år i hastig fremskriden - endog så langt, at vi kan se enden på informationssamfundet, omend det ikke er klart hvad der kommer efter dette. Informationsformidling i informationssamfundet sker i stor udstrækning via en lang række elektroniske systemer, f.eks. telefon, fax, radio, TV og mangeartede specifikke nyheds- og informationsformidlende computernetværk. Af disse har internettet nu udviklet sig til det mest generelle og mest udbredte, med bl.a. (elektronisk post), diskussionsgrupper og siden 1992 World Wide Web (WWW) som grundlæggende informationssystemer. En vigtig drivkraft i denne omstilling er det teknologiske skift fra analog til digital teknologi, fra bearbejdning og flytning af atomer til bearbejdning og flytning af bits. Den eksisterende, analoge kommunikationsteknologi (f.eks. tlf.- og TV-systemerne) vil erstattes efterhånden af en mere generel kommunikationsteknologi, baseret på digitale data. Den digitale datastrøm kan anvendes til alle former for kommunikation - tale, overførsel af billeder, skrift, levende billeder, software, - ganske som vi nu kender det fra lokalnettet på arbejdspladserne og fra Internet. Der transmitteres alene informationer i form af bits, kodet efter bestemte konventioner, og de fortolkes så efter behov i det modtagende apparat - som billede, lyd, eller hvad den aktuelle programmering måtte angive. Nogle vigtige faktorer i denne digitalisering er: Beregnings-, lagrings og kommunikationskapaciteten i den basale digitale teknologi har nået et niveau, hvor anvendelse til enhver form for billede-, lyd- og databehandling nu er mulig. De samme basale teknologiske grundelementer anvendes i alle sammenhænge, og de deraf følgende stordriftsfordele i udvikling og produktion gør den digitale teknologi ekstremt konkurrencedygtig ifht. andre teknologier, der efterhånden udkonkurreres. Teknologiens ydelse udvikler sig hastigt; som tommelfingerregel stiger kapaciteten ifht. prisen med omkring en faktor 10 på 5 år indenfor både databehandling (cpu-kapacitet mv.), datalagring, og datatransmission. Det svarer til faktor 100 på 10 år og faktor 1000 på 15 år, dvs. en eksplosiv 8

13 udvikling i hvad der er teknisk-økonomisk muligt indenfor en kort årrække. Udviklingen i den traditionelle trådløse kommunikation suppleres med forskellige former for satellit-baseret kommunikation, med tiden således at det samme apparat kan vælge at kommunikere via f.eks. GSM-nettet hvor dette er muligt, men slå over på de mere kostbare satellitforbindelser når dette er nødvendigt. Det første af en række planlagte sådanne satellitsystemer forventes i kommerciel drift fra slutningen af Den forsatte formindskelse af apparaternes fysiske dimensioner og vægt gør mulighederne for trådløs kommunikations fortsat mere perspektivrige. Bærbarheden bliver ikke som i dagens bærbare PC, men måske som 'Jens Lyn'-armbåndsuret, der kan lidt af det hele. Den dag, talegenkendelse er tilpas veludviklet til at vi kan spare tastaturet, og tale-syntese tilpas god til at vi kan spare skærmen, kan noget i størrelse med dagens armbåndsure være et komplet informationssystem; alternativt kan mobiltelefoner fungere som relativt passivt interface til nettet, mens talegenkendelse, datalagring, databearbejdning og talesyntese foregår andetsteds. Perspektivet er, at man vil kunne kommunikere et næsten hvilket som helst indhold (lyd, billede, tekstdata, osv. - med tiden måske også smag, lugt o.l.) via en lang række forskellige medier (højkapacitets-cd'er og andre blokmedier, kabel af forskellig type, trådløst på forskellig vis). Der vil være forskellige grader af interaktivitet (aktiv eller passiv kiggelytteri, tv-agtigt vs. telefonagtigt vs. internet-agtigt), med forskellige kommunikationsstrategier (en aktiv til mange passive - som i dagens TV og radio; mange aktive til mange aktive - som i internets nyhedsgruppe; en aktiv til en aktiv - som en telefonsamtale; osv.). Mennesker og maskiner vil i princippet kommunikere på lige fod; der lagres, behandles og transmitteres bits, hvis oprindelse ikke umiddelbart kan erkendes. De store spørgsmål i forbindelse med den teknologiske udvikling er ikke om den vil forløbe med den beskrevne tendens; udviklingens hovedretning og tendensen til fortsat ydelsesforbedring synes relativt sikker, i det mindste for så vidt angår de nærmeste år. Derimod er det uvist, hvad vi vil bruge alle disse muligheder til. Om vi vil betale for at kunne udnytte mulighederne fuldt ud, eller vil nøjes med enkelte dele. Hvor der for nogle år siden var meget stor optimisme omkring udviklingen på feltet og en række velpublicerede megasammenslutninger er der nu langt mere skepsis. Der er stærkt voksende benyttelse af internet, 9

14 men vil forbrugerne f.eks. være indstillet på at betale for en stærk opgradering af transmissionskapaciteten ud til de enkelte hjem - eller de enkelte arbejdspladser? Nogle teknologier tilbyder høj kapacitet relativt billigt, men asymmetrisk, således at vi nok kan få leveret levende billeder i høj kvalitet ind i hjemmet via de eksisterende telefonlinier, men kun har meget begrænset sendekapacitet. Er det godt nok - eller vil vi være villige til at betale for at få høj kapacitet både ind og ud af hjemmet? Vil flere eller (med et ændret familiemønster) endog mange brugere skulle kunne kommunikere samtidig ud af hjemmet? Vil markedskræfterne sikre en så stærk billiggørelse af teknologien at de økonomiske barrierer i relation til IT reelt forsvinder, eller vil det modsat tværtom være essentielt at regulere området for at undgå for stærk fragmentering af samfundet? Også på det globale plan er der en række uvisheder i relation til teknikken. Som nogle wildcards kan nævnes: * Vil stridighederne om anvendelse af forskellige bølgelængder kunne afklares, eller vil det tværtom være kilden til fremtidens krige? * Vil der vise sig uventet store medicinske eller adfærdsmæssige problemer i forbindelse med den fortsatte digitalisering - f.eks. er mobiltelefoner kræftfremkaldende, og skader det hjernen at blive kogt med mikrobølger? * Vil internet-baserede transaktioner blive hacker-sikrede, eller vil nye algoritmer kunne bryde dagens 'fuldstændigt sikre' kodnings-systemer på et minut? * Vil anti-it-grupper, der aktivt saboterer teknologien, være væsentlige i den store sammenhæng? Ser vi bort fra de mere radikale wildcards, er det essentielle spørgsmål, der er et grundlæggende tema i denne rapport, spørgsmålet om i hvor høj grad vi vil anvende mulighederne for interaktivitet via nettet, og dermed også hvor godt denne mulighed vil fungere - fra et 10

15 forbrugersynspunkt ganske uafhængigt af antal bits og bytes. Vil kommunikationen blive 'lige så god som at være der selv'? Vil den endog blive 'bedre end at møde op selv', fordi de nye interaktivitetsmuligheder giver mulighed for en mere forstående, mere individualiseret, mere tålmodig betjening end ved kommunikation med mennesker? Vil innovationerne i grænseflader - i menneske-maskin-interfacet - gøre det let for alle grupper at anvende de digitale mediers interaktive muligheder, eller vil maskinernes begrænsninger fortsat dominere kommunikationsformen? Når alt kommer til alt, er digitaliseringen jo ganske uinteressant i sig selv. Og muligheden for, at bestille spillefilm til levering over nettet præcis når den enkelte forbruger ønsker det, er næppe en helt central udvikling, medmindre man lige er i video-udlejningsbranchen. Det relevante er ikke blot, hvad teknologien kan bruges til, men også hvem der får realistisk mulighed for at bruge den på hvilke måder. Forventningen her er bl.a., at det vil blive væsentligt lettere at arbejde med mange forskellige grænseflader. De betjeningsvanskelighederne, der synes at være en integreret del af edbsystemerne, har hidtil været en barriere for udnyttelsen af de mange muligheder, men dette problem ser ud til at blive løst efterhånden. Den igangværende tendens til standardisering hjælper et stykke af vejen, men løser langtfra problemerne for alle befolkningsgrupper. Med tiden vil det imidlertid være muligt at kommunikere ved at tale med systemet, ligesom der vil være mulighed for at have langt bedre individuelle støttemuligheder, specialiserede hjælpefunktioner, osv. Der vil være mulighed for, at den enkelte bruger selv vælger kommunikationsform afhængigt af personlige præferencer og aktuelle omstændigheder. Tilbage står imidlertid spørgsmålet, om hvorvidt alle disse forudsigelige innovationer medvirker til at løse op for de kulturelle barrierer ift. det digitale samfunds muligheder, eller om de tværtimod medvirker til at forstærke skellet mellem A- og B-hold. Dette centrale spørgsmål er dog uden for denne rapports tema. Anden drivkraft: Økonomiske fordele Den anden - og måske når alt kommer til alt vigtigste - drivkraft bag de socio-teknologiske 11

16 innovationer er, at de kan indebære betydelige økonomiske fordele. Det skyldes primært, at digitaliseringen giver mulighed for at fjerne mellemled, f.eks. * Butikken som mellemled mellem producent og forbruger * Arbejdspladsen som mellemled mellem medarbejder og kunde * Læreren som mellemled mellem viden og elev Det er nok først og fremmest mht. teleshopping, at dette argument er iøjnefaldende. Indenfor nogle produktområder er det meget almindeligt, at man skal gange prisen ab fabrik med 2 eller 3 for at nå frem til forbrugerprisen. Det er naturligvis ikke gratis at markedsføre og distribuere indenfor teleshopping, men der er trods alt tale om meget betydelige summer, som kan deles mellem producent og forbruger. Hertil kommer, at det vil være vanskeligt at opkræve moms på varer, der bestilles i udlandet, hvilket også kan medføre en betydelig besparelse og i øvrigt på længere sigt indebære alvorlige problemer for skattesystemet. Tredje drivkraft: Tidspres Man kan i dag med megen ret tale om et A- og B-hold med hensyn til tidspres. A-holdet er flertallet af befolkningen med tilknytning til arbejdsmarkedet, medens B-holdet primært er folk på overførselsindkomster. For A-holdet er der næppe tvivl om, at tidspresset i hverdagen er en af de helt afgørende drivkræfter i den måde, vi tilrettelægger vores liv på. 12

17 Tilbundsgående tidsstudier i Danmark blev senest foretaget i 1987 og før da i 1975 af Socialforskninginstituttet, hvor man kom frem til følgende gennemsnitsdag for danske mænd og kvinder: Mænd Kvinder Mænd Kvinder Primære behov 10:21 10:53 9:37 10:01 Brutto arb.tid 5:40 2:38 6:09 4:20 Arb/udd 5:08 2:15 5:07 3:21 Transport 0:32 0:23 1:02 0:59 Husligt arb. 1:07 3:50 1:36 3:09 Fritid 6:52 6:40 6:36 6:28 Kilde: SFI Anm.: Primære behov= Søvn, toilette, spisning ol. Bruttoarb.= Erhvervsarb., udd., transp., afhentning af børn mv. Husligt arb.= Praktisk arb. i hjemmet, børnepasning, indkøb, havearb. mv. Fritid= Residual. På trods af at der i perioden er sket en lempelse af arbejdstiden, er kommet længere ferier og en højere ledighed, så arbejder danskerne alligevel mere, således at fritiden i gennemsnit er blevet reduceret. Lægges dertil at mange er påtvunget fritid sfa. ledighed, samt at danskernes fritid gennem årene er blevet mere skemalagt tegner der sig et billede af en travl nation. Fritidssamfundet er aflyst, hvilket peger i retning af, at der er et stort opsparet behov i Danmark for tidsbesparende tiltag, eller i det mindste tiltag, som gør tidsbegrebet mere fleksibelt. Det taler umiddelbart meget stærkt for de socio-teknologiske innovationer i denne rapport. På den anden side skal det med som kuriosum, at eksempelvis telearbejdet godt på kort sigt kan betyde længere reel nettoarbejdstid på trods af den sparede pendling. Man tager så at sige arbejdet med hjem, uden at realisere reduktioner i den faste arbejdstid. Selv om billedet i dag er præget af mangel på tid, er det muligt at tegne et scenarie for en nær fremtid, i hvilken tidspresset letter. I sig selv indeholder de socio-teknologiske innovationer et betydeligt potentiale for at lette tidspresset. Hertil kan lægges fænomener som flextid, længere åbningstider i detailhandelen, orlovsordningerne samt et eksplosivt stigende medieudbud. Tilsammen kunne det tegne billedet af en verden, hvor der bliver bedre tid, omend det må erkendes, at danskernes m.fl. arbejdsiver er en stærk tendens, som peger i modsat retning. 13

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé:

Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé: Notat Produktivitet på rejsen Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget Resumé: Tusinder af danskere tilbringer hver dag en væsentlig del af deres tid i et tog på vej til og fra

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 74 Offentligt 10. december 2015 Fakta om Fjernundervisning på KVUC i 2015 Hf (hf-flex) AVU (avu-flex) I alt Lærere tilknyttet fjernundervisning

Læs mere

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Af Lars Ballieu Christensen, rådgiver, Ph.D., cand.comm., lbc@sensus.dk To tredjedele af den danske befolkning har

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere 2011 Anbragte børn og s adgang til og behov for En kvantitativ undersøgelse udarbejdet af den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen Undersøgelsen omfatter 2106 børn og ( 0-23 år), der alle bor på/er

Læs mere

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser Figur 5.1 Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser 7 6 5 3 2 61 53 35 29 37 38 Informationssøgning Downloade blanketter Indsende webformularer Elektronisk selvbetjening Informationssøgning

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse

Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse Automatisering på arbejdsmarkedet En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Automatisering på arbejdsmarkedet Indledning Hele vejen gennem industrialiseringen har indførelse af teknologi betydet, at arbejdsopgaver,

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Telekommunikations indflydelse på persontransport

Telekommunikations indflydelse på persontransport Telekommunikations indflydelse på persontransport Jens Peder Kristensen PLS Consult Tlf: +45 89 44 78 00 E-mail: jpk@pls.dk Morten Falch Center for tele-information Tlf: +45 45 87 15 77 E-mail: falch@cti.dtu.dk

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere