Socio-teknologiske innovationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socio-teknologiske innovationer"

Transkript

1 Medlemsrapport Socio-teknologiske innovationer Telearbejde Teleundervisning Teleshopping Teletransportløsninger Instituttet for Fremtidsforskning

2 Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsrapport Socio-teknologiske innovationer Copyright Instituttet for Fremtidsforskning, København 1996 Rapporten er alene til brug for Instituttet for Fremtidsforsknings medlemsvirksomheder. Eftertryk forbudt.

3 Indholdsfortegnelse Resumé og konklusioner Generelt om socio-teknologiske innovationer Hvad er socio-teknologiske innovationer? Drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer Barrierer for de socio-teknologiske innovationer Samspillet mellem de socio-teknologiske innovationer Telearbejde Indledning Drivkræfter bag telearbejdet Barrierer Modeller for telearbejde Teleundervisning Indledning Uddannelse og informationsteknolgi Paradigmeskift i uddannelsessystemet Udviklingen i teleundervisning Eksempler på teknologibaseret teleundervisning Modeller for teleundervisning Drivkræfter og barrierer for teleundervisning Fjernelse af barrierer og fremme af drivkræfter for teleundervisning Identifikation af pionerer Teleundervisning i fremtiden Teleshopping Nu-billedet Drivkræfter Barrierer Modeller Identifikation af pionerer Teletransportløsninger Indledning Nu-billedet Fjernelse af barrierer Drivkræfter og betydende parametre Teknologiske drivkræfter, der kan fremme udviklingen Modeller Tidshorisont for udvikling af sådanne systemer... 90

4 Forord Hermed foreligger medlemsrapport nr. 4, Emnet er socio-teknologiske innovationer, hvormed der menes fornyelser, som man kan være næsten sikre på bliver teknologisk mulige, men hvor det er usikkert, om befolkningen og virksomhederne ønsker at udnytte mulighederne, bl.a. fordi det kræver store sociale ændringer. I denne rapport har vi valgt at fokusere på fire socio-teknologiske innovationer: telearbejde, teleundervisning, teleshopping og teletransportløsninger. Oprindeligt havde vi lavet en længere liste, men vi har koncentreret os om de fire, fordi det er dem, der ser ud til at kunne få de største konsekvenser for danskernes hverdagsliv i fremtiden. Det er vanskeligt at give en hovedkonklusion på rapporten. Der er tale om et område med betydelig usikkerhed. Det eneste, man kan sige med nogenlunde sikkerhed, er, at yderscenarierne næppe bliver til noget. Dvs. at hverken scenariet hvor intet sker eller scenariet hvor de fire innovationer bliver dominerende indenfor deres område i løbet af kort tid er sandsynligt. Det sandsynlige er, at en eller to af innovationerne for alvor slår igennem, mens de resterende langsomt vinder frem. Følgende medarbejdere har medvirket ved rapportens udarbejdelse: Carsten Beck (kap. 1 og 4) Anders Bjerre (kap. 1 og 2) Niels Bøttger-Rasmussen (kap. 3) Elna Hansen (korrektur) Søren Jensen (kap. 5) Peter Dahlhus Larsen (kap. 2) Jette Lauritsen (korrektur) Hanne Lindahl (korrektur) Niels Birkemose Møller (kap. 1) Axel Olesen (kap. 1 og 4) Søren Steen Olsen (kap. 2) Mette Peetz-Schou (lay-out) Erica Skafdrup (kap. 1) Martin Ågerup (kap. 2) INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING København, november 1996

5 Resumé og konklusioner * Socio-teknologiske innovationer er fornyelser, som man kan være næsten sikre på bliver teknologisk mulige, men hvor det er usikkert, om befolkningen og virksomhederne ønsker at udnytte mulighederne. * Den "sikre" teknologiske udvikling består i digitaliseringen med afledte konsekvenser for informations- og kommunikationsteknologien, der betyder, at kapaciteten vil vokse og prisen falde for de digitalt baserede systemer i et omfang, som ikke kan genfindes udenfor den digitale verden (faktoren er 10 på 5-års sigt). Helt basalt betyder det, at konkurrenceevnen flytter fra manuelle, mekaniske, elektriske og analoge processer til digitale processer. * Det er denne enorme kapacitet og disse lave priser, der gør det aktuelt endnu engang at overveje de socio-teknologiske innovationer, selvom fremtidsforskere og andre har snakket om dem i mange år. * I denne rapport har vi valgt at fokusere på fire socio-teknologiske innovationer: Telearbejde, teleundervisning, teleshopping og teletransportløsninger. Oprindeligt havde vi lavet en længere liste, men vi har koncentreret os om de fire, fordi det er dem, der ser ud til at kunne få de største konsekvenser for danskernes hverdagsliv i fremtiden. * Udover digitaliseringen er der en række sociale og økonomiske drivkræfter, der støtter udbredelsen af de socio-teknologiske innovationer. Det drejer sig om: Økonomiske fordele, tidspres i hverdagen, behovet for asynkron kommunikation og transportbesvær. Det er de drivkræfter, der er fælles for de fire socio-teknologiske konsekvenser, men herudover er der naturligvis også specifikke drivkræfter. * Hvis der ikke var flere faktorer end ovennævnte, der spillede ind, var konklusionen nem. Alle fire innovationer ville udkonkurrere de ting, som de skal erstatte - kontorer, klasselokaler, butikker, busser og S-tog. Det kan godt være, at det er konklusionen på længere sigt, og det er i hvert fald et scenarie, som man skal overveje for ikke at blive overhalet af fremtiden. * Men der er selvfølgelig også en række både generelle og specifikke faktorer, der trækker i modsat retning. Generelt drejer det sig om, at der er en risiko for, at befolkningen får 1

6 teknologiforstoppelse i de kommende år, hvis der skal indføres så mange nye teknologier. Det drejer sig endvidere om, at mange af de nævnte innovationer indebærer mindre social kontakt - i hvert fald social kontakt face-to-face. Det drejer sig om, at innovationerne er i direkte konkurrence med eksisterende fremgangsmåder i modsætning til f.eks. mobiltelefonen, der supplerede fremfor substituerede, og det drejer sig om, at flere af innovationerne kræver en kritisk masse af brugere for at kunne komme i gang for alvor. * Men det er et stort spørgsmål, i hvor høj grad man skal generalisere mht. de fire innovationer. Der er som nævnt meget, der taler for, at der er så mange fælles drivkræfter, at udviklingen vil forløbe parallelt. På den anden side kan det også være, at innovationerne i nogle tilfælde vil arbejde imod hinanden. Hvis man pga. telearbejde befinder sig på bopælen, har man så ikke brug for den afbrydelse og sociale kontakt, som man kan få ved et butiksbesøg? Endvidere kan enkelte af innovationerne spare så meget tid og transport, at man får bedre tidsmæssigt overskud til at bruge de mere traditionelle og hyggelige fremgangsmåder. Endelig kan det tænkes, at det vil være nogle af de specifikke drivkræfter, der får størst betydning. I så fald vil der ikke være den store sammenhæng. * Der er et andet område, hvor vi måske kan udtale os med en vis sikkerhed, nemlig tidshorisonten - hvornår er der etableret velfungerende systemer og standarder indenfor de enkelte områder. Nogle af innovationerne kræver en mindre kritisk masse af brugere end de øvrige, så her vil vi først se systemer, der fungerer i praksis og ikke blot som forsøg. Indenfor telearbejde og teleundervisning ser vi faktisk allerede systemerne, og disse socio-teknologiske innovationer kræver da også en overkommelig kritisk masse af forbrugere. * Indenfor teleshopping og teletransportløsninger er man stadig på forsøgsstadiet. Det ser ikke ud til, at der endnu i Danmark er lavet forsøg, der umiddelbart overføres til praksis i stor skala, selvom FDBs forsøg med teleshopping i Vellev kommer tæt på. * Der er et andet område, hvor der ser ud til at tegne sig et nogenlunde tydeligt billede, nemlig hvem pionererne bliver. Der synes at være tre grupper: De unge, de transportbesværede og de tidsmanglende. De unge er generelt mere ajour med den teknologiske udvikling og er naturligvis de mest oplagte brugere af teleundervisning. Der er sådan set ikke mere at sige hertil, bortset fra, at de unge selvfølgelig i et eller andet omfang repræsenterer fremtiden. 2

7 * De transportbesværede er ældre, handicappede og mennesker, der bor i udkantområder. De kan have behov for de fleste af innovationerne, men nok først og fremmest innovationerne i en meget brugervenlig version. Udover at de socio-teknologiske innovationer kan løse problemer for denne gruppe, kan de også sikre en bred folkelig accept af innovationerne, idet de færreste vil være imod systemer, der letter livet for ældre, handicappede og i udkantsområderne. * Endelig er der altså de tidsmanglende. Helt karikeret er det børnefamilierne i de større byområder. Det er formentlig her, at markedet først og fremmest ligger. * Telearbejde er måske den blandt de socio-teknologiske innovationer, der kan få størst betydning for vores hverdag, fordi arbejdet betyder så meget i den moderne vesterlændings tilværelse. I den forbindelse er det interessant, at det ser ud til, at mange medarbejdere er interesserede i telearbejde - holdningen hertil er ret positiv. Kombinerer man dette med, at hele samfundstransformationen fra industrisamfund til informationssamfund støtter udviklingen, og at medarbejderne i dag er i stand til at stille krav til virksomhederne, er der måske potentiale for en betydelig udvikling på dette område. Men man kan sagtens forestille sig flere scenarier for, hvordan udviklingen vil komme til at foregå i praksis. Teknogrønne landsbyer, hvor man flytter til små landsbyer og lever økologisk, men samtidig højteknologisk. Cocooning, hvor der bliver tale om en yderligere individualisering sfa. telearbejde eller Business as usual, hvor man ganske vist benytter sig af telearbejde, men hvor der nærmest er tale om et supplement til nutidens arbejdsformer. * Teleundervisning er ligesom telearbejde et eksempel på en socio-teknologisk innovation, der allerede fungerer i praksis. I virkeligheden repræsenterer teleundervisning en af de meget få fornyelser, der er sket indenfor et så vigtigt område som undervisning. Teleundervisning repræsenterer måske også den eneste realistiske mulighed for på substantiel måde at gennemføre det løft i videre- og efteruddannelsesindsatsen, som de fleste mener, at der er behov for. Der er meget, der tyder på, at det er undervisning af personer, der er i arbejde, der i første række vil være målet for fjernundervisning. Et vigtigt spørgsmål i denne forbindelse er, om fjernundervisning vil ske gennem udenlandsk software, i og med, at der vil komme til at eksistere en økonomisk logik a la den, som præger produktionen af TV-programmer. * Teleshopping eksisterer kun i meget begrænset omfang i Danmark i dag. Sandsynligheden taler for, at vi første omgang vil se et væsentligt forøget salg af specialvarer via nettet. Pt. udgør 3

8 postordresalget ganske få procent af detailhandelsomsætningen, men vi spår en to-cifret procentandel i løbet af relativt få år. I første omgang som nævnt specialvarer til de tidsmanglende; dernæst specialvarer og dagligvarer til hele familien Danmark, når den nødvendige infrastruktur i form af distributionssystemer, herunder modtagebokse i de enkelte hjem, er til stede. * Teletransportløsninger kan for en umiddelbar betragtning se ud til at være en socio-teknologisk innovation af en noget anden karakter end de tre øvrige. Med hensyn til telearbejde, teleshopping og teleundervisning går man væk fra fysisk tilstedeværelse og transport og over til elektronisk kommunikation. Men indenfor teletransportløsningerne lader man sig stadig transportere, men på en mere effektiv måde, så man sparer tid og opnår større komfort. Der er i hovedsagen tale om løsninger, der ligger mellem individuel og kollektiv transport; løsninger, der nu lettere lader sig realisere sfa. mobiltelefoner og andre nye kommunikationsformer. Der er naturligvis ingen diskussion om, at en fordyrelse eller yderligere besværliggørelse af personbilskørsel i meget vid udstrækning vil kunne fremme de forskellige teletransportløsninger. * Endelig kan man spørge, hvilke virksomheder, der er bedst gearet til en situation, hvor de socio-teknologiske innovationer slår igennem. Det siger sig selv, at omstillingsparate og velkonsoliderede virksomheder står bedst, men derudover bør det nævnes, at virksomheder med trendsættere som kunder, "virtuelle" virksomheder, flade organisationer, virksomheder med elektronisk sagsbehandling og internationalt orienterede virksomheder ser ud til at stå bedst. * Til sidst må det nævnes, at danske virksomheder synes at have en specifik fordel, i og med, at såvel de sociale som de teknologiske forudsætninger er til stede for, at Danmark kan bruges som rugekasse for produkter og serviceydelser, der baserer sig på udbredelsen af de socioteknologiske innovationer. De danske husstande er således velforsynede med informationsteknologi, ligesom de sociale drivkræfter i udpræget grad gælder for de danske husstande. 4

9 1. Generelt om socio-teknologiske innovationer 1.1. Hvad er socio-teknologiske innovationer? Denne rapport handler om socio-teknologiske innovationer. Det er ikke noget almindeligt anvendt begreb, så lad os indlede med at afgrænse det. Der er tale om innovationer, som forudsætter både sociale og teknologiske ændringer. Det vil sige en teknologisk innovation, som kun kan udbredes, såfremt enkeltindivider, virksomheder eller organisationer ændrer på vaner og handlingsmønstre. Der er således ikke tale om en ny generation af computere, om bedre cirkulationspumper etc., men om systemændringer, som dels er behæftet med en høj grad af usikkerhed og som dels - såfremt de realiseres i større skala - vil få stor betydning for store dele af erhvervslivet, forbrugerne, medarbejderne og samfundet. I rapporten er anlagt den hovedsynsvinkel, at de teknologiske muligheder er "sikre"; forstået på den måde, at det antages for sikkert, at teknologien udvikler sig så hurtigt, at de konkrete innovationer, som diskuteres senere, rent teknisk vil kunne gennemføres. Vi taler her i altovervejende grad om udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologien, hvor antagelsen er, at det ikke er den rå tekniske ydeevne, der vil sætte afgørende hindringer i vejen for de socio-teknologiske innovationer. Usikkerheden knytter sig derfor først og fremmest til, om brugerne vil benytte sig af disse innovationer, og det er denne rapports hovedformål at give en vurdering heraf. Hertil kommer, at det ofte vil være nødvendigt at bygge en kritisk masse op, før potentialerne i innovationerne for alvor realiseres. Om en sådan kritisk masse kan opnås indenfor en overskuelig årrække kan overvejes. Indenfor produktudvikling taler man om, at nyskabelser kan have udgangspunkt i technologypush eller demand-pull. Teknologien skubber nogle muligheder ud på markedet eller efterspørgselen trækker markedet i en bestemt retning, der ikke nødvendigvis forudsætter teknologiske gennembrud. Der er næppe tvivl om, at de fleste potentielle socio-teknologiske innovationer må rubriceres under technology-push. Det betyder, at chancen for succes alt andet lige er mindre og usikkerheden større, end hvis der havde været tale om demand-pull 5

10 innovationer. Derfor skal det også med, at socio-teknologiske innovationer af den karat, som denne rapport omhandler, kan tage skikkelse af fremtids-fatamorgana. Forudsigelser fra 1970erne omkring teleshopping og telearbejde, har for så vidt samme relevans i dag som for 20 år siden, blot med den forskel, at tidsperspektivet er blevet rykket tyve år ud i fremtiden. De socio-teknologiske innovationers hidtidige manglende gennemslagskraft bør dog ikke være nogen hindring for også i dag at overveje (tids-)perspektiverne forbundet med de socio-teknologiske innovationer. I nærværende rapport behandles følgende socio-teknologiske innovationer: * Telearbejde * Teleundervisning * Teleshopping * Teletransportløsninger I skemaet nedenfor er opstillet hovedparten af de betegnelser, der anvendes for disse fire typer af socio-teknologiske innovationer. Vi kunne forsåvidt lige så godt have valgt nogle andre begreber i denne rapport, men "tele-" kan bruges som første del af betegnelserne for alle fire innovationer, ligesom ordet antyder, at der er tale om teknologiske løsninger, hvilket f.eks. ikke behøver at være tilfældet med "hjemmekøb" eller "distancearbejde". Telearbejde Teleundervisning Teleshopping Teletransport Fjernarbejde Distancearbejde Fjernundervisning Distanceundervisning Hjemmearbejde Hjemmekøb Hver især har de - skulle de blive effektueret helt - indflydelse på de markedsforhold og rammebetingelser, på baggrund af hvilke virksomheder og organisationer skal agere i fremtiden. Og måske der ikke er tale om en fjern fremtid, men om en nær fremtid, og måske reelt nutid. Medierne er i det mindste fulde af beretninger om: Webonomics, arbejdspladsen (og Arbejdstilsynet) i hjemmet, Intranet, EDI, forbrugeren i cyberspace, virtual offices, m.fl. Et fællestræk for de socio-teknologiske innovationer, som vi har valgt at behandle udførligt, er, at de vedrører dagligdags funktioner - indkøb, arbejde, transport, undervisning. Det gælder 6

11 således udpræget, at ændringer på disse områder vil medføre betydelige adfærdsændringer. Perspektiverne ved en udbredt realisering af en eller flere af de socio-teknologiske innovationer, som beskrives i nærværende rapport, er store. Realiseres fjernarbejdet for f.eks % af arbejdstiden i en virksomhed uanset, hvorledes dette bliver fordelt blandt medarbejderskaren, må der som følge heraf kunne stilles spørgsmålstegn ved selve definitionen og afgrænsningen af virksomheden. I det mindste vil man blive nødsaget til at gennemtænke organisatoriske, kulturelle og ledelsesmæssige strukturer med henblik på tilpasning til den ny situation. Konsekvenser af socio-teknologiske innovationer: * Nye måder at kommunikere med kunderne på. * Nye måder at kommunikere med medarbejderne på. * Endelig opløsning af det fordistiske arbejdsbegreb (samlebåndsarbejde). * Problemer med opretholdelse af virksomhedskulturen. * Produktivitetsgevinster. * Nye muligheder for outsourcing. * Trussel mod eksisterende detailhandel, undervisningsvirksomhed mv. * Nye muligheder for globalisering. * Bortfald af samfundets mødesteder. * Samfundsfragmentering Drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer Der er en række drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer. Disse gennemgås i det følgende, idet den første - digitaliseringen, som er teknologisiden, gennemgås noget mere udførligt end de øvrige. 7

12 Første drivkraft: Digitalisering Den samfundsmæssige omstilling fra industrisamfund til informationssamfund tog sin begyndelse i midten af 1960erne og er i disse år i hastig fremskriden - endog så langt, at vi kan se enden på informationssamfundet, omend det ikke er klart hvad der kommer efter dette. Informationsformidling i informationssamfundet sker i stor udstrækning via en lang række elektroniske systemer, f.eks. telefon, fax, radio, TV og mangeartede specifikke nyheds- og informationsformidlende computernetværk. Af disse har internettet nu udviklet sig til det mest generelle og mest udbredte, med bl.a. (elektronisk post), diskussionsgrupper og siden 1992 World Wide Web (WWW) som grundlæggende informationssystemer. En vigtig drivkraft i denne omstilling er det teknologiske skift fra analog til digital teknologi, fra bearbejdning og flytning af atomer til bearbejdning og flytning af bits. Den eksisterende, analoge kommunikationsteknologi (f.eks. tlf.- og TV-systemerne) vil erstattes efterhånden af en mere generel kommunikationsteknologi, baseret på digitale data. Den digitale datastrøm kan anvendes til alle former for kommunikation - tale, overførsel af billeder, skrift, levende billeder, software, - ganske som vi nu kender det fra lokalnettet på arbejdspladserne og fra Internet. Der transmitteres alene informationer i form af bits, kodet efter bestemte konventioner, og de fortolkes så efter behov i det modtagende apparat - som billede, lyd, eller hvad den aktuelle programmering måtte angive. Nogle vigtige faktorer i denne digitalisering er: Beregnings-, lagrings og kommunikationskapaciteten i den basale digitale teknologi har nået et niveau, hvor anvendelse til enhver form for billede-, lyd- og databehandling nu er mulig. De samme basale teknologiske grundelementer anvendes i alle sammenhænge, og de deraf følgende stordriftsfordele i udvikling og produktion gør den digitale teknologi ekstremt konkurrencedygtig ifht. andre teknologier, der efterhånden udkonkurreres. Teknologiens ydelse udvikler sig hastigt; som tommelfingerregel stiger kapaciteten ifht. prisen med omkring en faktor 10 på 5 år indenfor både databehandling (cpu-kapacitet mv.), datalagring, og datatransmission. Det svarer til faktor 100 på 10 år og faktor 1000 på 15 år, dvs. en eksplosiv 8

13 udvikling i hvad der er teknisk-økonomisk muligt indenfor en kort årrække. Udviklingen i den traditionelle trådløse kommunikation suppleres med forskellige former for satellit-baseret kommunikation, med tiden således at det samme apparat kan vælge at kommunikere via f.eks. GSM-nettet hvor dette er muligt, men slå over på de mere kostbare satellitforbindelser når dette er nødvendigt. Det første af en række planlagte sådanne satellitsystemer forventes i kommerciel drift fra slutningen af Den forsatte formindskelse af apparaternes fysiske dimensioner og vægt gør mulighederne for trådløs kommunikations fortsat mere perspektivrige. Bærbarheden bliver ikke som i dagens bærbare PC, men måske som 'Jens Lyn'-armbåndsuret, der kan lidt af det hele. Den dag, talegenkendelse er tilpas veludviklet til at vi kan spare tastaturet, og tale-syntese tilpas god til at vi kan spare skærmen, kan noget i størrelse med dagens armbåndsure være et komplet informationssystem; alternativt kan mobiltelefoner fungere som relativt passivt interface til nettet, mens talegenkendelse, datalagring, databearbejdning og talesyntese foregår andetsteds. Perspektivet er, at man vil kunne kommunikere et næsten hvilket som helst indhold (lyd, billede, tekstdata, osv. - med tiden måske også smag, lugt o.l.) via en lang række forskellige medier (højkapacitets-cd'er og andre blokmedier, kabel af forskellig type, trådløst på forskellig vis). Der vil være forskellige grader af interaktivitet (aktiv eller passiv kiggelytteri, tv-agtigt vs. telefonagtigt vs. internet-agtigt), med forskellige kommunikationsstrategier (en aktiv til mange passive - som i dagens TV og radio; mange aktive til mange aktive - som i internets nyhedsgruppe; en aktiv til en aktiv - som en telefonsamtale; osv.). Mennesker og maskiner vil i princippet kommunikere på lige fod; der lagres, behandles og transmitteres bits, hvis oprindelse ikke umiddelbart kan erkendes. De store spørgsmål i forbindelse med den teknologiske udvikling er ikke om den vil forløbe med den beskrevne tendens; udviklingens hovedretning og tendensen til fortsat ydelsesforbedring synes relativt sikker, i det mindste for så vidt angår de nærmeste år. Derimod er det uvist, hvad vi vil bruge alle disse muligheder til. Om vi vil betale for at kunne udnytte mulighederne fuldt ud, eller vil nøjes med enkelte dele. Hvor der for nogle år siden var meget stor optimisme omkring udviklingen på feltet og en række velpublicerede megasammenslutninger er der nu langt mere skepsis. Der er stærkt voksende benyttelse af internet, 9

14 men vil forbrugerne f.eks. være indstillet på at betale for en stærk opgradering af transmissionskapaciteten ud til de enkelte hjem - eller de enkelte arbejdspladser? Nogle teknologier tilbyder høj kapacitet relativt billigt, men asymmetrisk, således at vi nok kan få leveret levende billeder i høj kvalitet ind i hjemmet via de eksisterende telefonlinier, men kun har meget begrænset sendekapacitet. Er det godt nok - eller vil vi være villige til at betale for at få høj kapacitet både ind og ud af hjemmet? Vil flere eller (med et ændret familiemønster) endog mange brugere skulle kunne kommunikere samtidig ud af hjemmet? Vil markedskræfterne sikre en så stærk billiggørelse af teknologien at de økonomiske barrierer i relation til IT reelt forsvinder, eller vil det modsat tværtom være essentielt at regulere området for at undgå for stærk fragmentering af samfundet? Også på det globale plan er der en række uvisheder i relation til teknikken. Som nogle wildcards kan nævnes: * Vil stridighederne om anvendelse af forskellige bølgelængder kunne afklares, eller vil det tværtom være kilden til fremtidens krige? * Vil der vise sig uventet store medicinske eller adfærdsmæssige problemer i forbindelse med den fortsatte digitalisering - f.eks. er mobiltelefoner kræftfremkaldende, og skader det hjernen at blive kogt med mikrobølger? * Vil internet-baserede transaktioner blive hacker-sikrede, eller vil nye algoritmer kunne bryde dagens 'fuldstændigt sikre' kodnings-systemer på et minut? * Vil anti-it-grupper, der aktivt saboterer teknologien, være væsentlige i den store sammenhæng? Ser vi bort fra de mere radikale wildcards, er det essentielle spørgsmål, der er et grundlæggende tema i denne rapport, spørgsmålet om i hvor høj grad vi vil anvende mulighederne for interaktivitet via nettet, og dermed også hvor godt denne mulighed vil fungere - fra et 10

15 forbrugersynspunkt ganske uafhængigt af antal bits og bytes. Vil kommunikationen blive 'lige så god som at være der selv'? Vil den endog blive 'bedre end at møde op selv', fordi de nye interaktivitetsmuligheder giver mulighed for en mere forstående, mere individualiseret, mere tålmodig betjening end ved kommunikation med mennesker? Vil innovationerne i grænseflader - i menneske-maskin-interfacet - gøre det let for alle grupper at anvende de digitale mediers interaktive muligheder, eller vil maskinernes begrænsninger fortsat dominere kommunikationsformen? Når alt kommer til alt, er digitaliseringen jo ganske uinteressant i sig selv. Og muligheden for, at bestille spillefilm til levering over nettet præcis når den enkelte forbruger ønsker det, er næppe en helt central udvikling, medmindre man lige er i video-udlejningsbranchen. Det relevante er ikke blot, hvad teknologien kan bruges til, men også hvem der får realistisk mulighed for at bruge den på hvilke måder. Forventningen her er bl.a., at det vil blive væsentligt lettere at arbejde med mange forskellige grænseflader. De betjeningsvanskelighederne, der synes at være en integreret del af edbsystemerne, har hidtil været en barriere for udnyttelsen af de mange muligheder, men dette problem ser ud til at blive løst efterhånden. Den igangværende tendens til standardisering hjælper et stykke af vejen, men løser langtfra problemerne for alle befolkningsgrupper. Med tiden vil det imidlertid være muligt at kommunikere ved at tale med systemet, ligesom der vil være mulighed for at have langt bedre individuelle støttemuligheder, specialiserede hjælpefunktioner, osv. Der vil være mulighed for, at den enkelte bruger selv vælger kommunikationsform afhængigt af personlige præferencer og aktuelle omstændigheder. Tilbage står imidlertid spørgsmålet, om hvorvidt alle disse forudsigelige innovationer medvirker til at løse op for de kulturelle barrierer ift. det digitale samfunds muligheder, eller om de tværtimod medvirker til at forstærke skellet mellem A- og B-hold. Dette centrale spørgsmål er dog uden for denne rapports tema. Anden drivkraft: Økonomiske fordele Den anden - og måske når alt kommer til alt vigtigste - drivkraft bag de socio-teknologiske 11

16 innovationer er, at de kan indebære betydelige økonomiske fordele. Det skyldes primært, at digitaliseringen giver mulighed for at fjerne mellemled, f.eks. * Butikken som mellemled mellem producent og forbruger * Arbejdspladsen som mellemled mellem medarbejder og kunde * Læreren som mellemled mellem viden og elev Det er nok først og fremmest mht. teleshopping, at dette argument er iøjnefaldende. Indenfor nogle produktområder er det meget almindeligt, at man skal gange prisen ab fabrik med 2 eller 3 for at nå frem til forbrugerprisen. Det er naturligvis ikke gratis at markedsføre og distribuere indenfor teleshopping, men der er trods alt tale om meget betydelige summer, som kan deles mellem producent og forbruger. Hertil kommer, at det vil være vanskeligt at opkræve moms på varer, der bestilles i udlandet, hvilket også kan medføre en betydelig besparelse og i øvrigt på længere sigt indebære alvorlige problemer for skattesystemet. Tredje drivkraft: Tidspres Man kan i dag med megen ret tale om et A- og B-hold med hensyn til tidspres. A-holdet er flertallet af befolkningen med tilknytning til arbejdsmarkedet, medens B-holdet primært er folk på overførselsindkomster. For A-holdet er der næppe tvivl om, at tidspresset i hverdagen er en af de helt afgørende drivkræfter i den måde, vi tilrettelægger vores liv på. 12

17 Tilbundsgående tidsstudier i Danmark blev senest foretaget i 1987 og før da i 1975 af Socialforskninginstituttet, hvor man kom frem til følgende gennemsnitsdag for danske mænd og kvinder: Mænd Kvinder Mænd Kvinder Primære behov 10:21 10:53 9:37 10:01 Brutto arb.tid 5:40 2:38 6:09 4:20 Arb/udd 5:08 2:15 5:07 3:21 Transport 0:32 0:23 1:02 0:59 Husligt arb. 1:07 3:50 1:36 3:09 Fritid 6:52 6:40 6:36 6:28 Kilde: SFI Anm.: Primære behov= Søvn, toilette, spisning ol. Bruttoarb.= Erhvervsarb., udd., transp., afhentning af børn mv. Husligt arb.= Praktisk arb. i hjemmet, børnepasning, indkøb, havearb. mv. Fritid= Residual. På trods af at der i perioden er sket en lempelse af arbejdstiden, er kommet længere ferier og en højere ledighed, så arbejder danskerne alligevel mere, således at fritiden i gennemsnit er blevet reduceret. Lægges dertil at mange er påtvunget fritid sfa. ledighed, samt at danskernes fritid gennem årene er blevet mere skemalagt tegner der sig et billede af en travl nation. Fritidssamfundet er aflyst, hvilket peger i retning af, at der er et stort opsparet behov i Danmark for tidsbesparende tiltag, eller i det mindste tiltag, som gør tidsbegrebet mere fleksibelt. Det taler umiddelbart meget stærkt for de socio-teknologiske innovationer i denne rapport. På den anden side skal det med som kuriosum, at eksempelvis telearbejdet godt på kort sigt kan betyde længere reel nettoarbejdstid på trods af den sparede pendling. Man tager så at sige arbejdet med hjem, uden at realisere reduktioner i den faste arbejdstid. Selv om billedet i dag er præget af mangel på tid, er det muligt at tegne et scenarie for en nær fremtid, i hvilken tidspresset letter. I sig selv indeholder de socio-teknologiske innovationer et betydeligt potentiale for at lette tidspresset. Hertil kan lægges fænomener som flextid, længere åbningstider i detailhandelen, orlovsordningerne samt et eksplosivt stigende medieudbud. Tilsammen kunne det tegne billedet af en verden, hvor der bliver bedre tid, omend det må erkendes, at danskernes m.fl. arbejdsiver er en stærk tendens, som peger i modsat retning. 13

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? TØIs jubileumsfeiring 19. juli 2014 Forskningschef Marianne Lev Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Styring af elforbrug i private hjem Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Pervasive Computing - It i alt Computere i alt omkring os Usynlige Underbygger vores

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed visamlertrådene ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning ansvarlighed én leverandør, der samler trådene og skaber synergi De fleste ved, at der kan være meget at spare ved at samle

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA 1. INDLEDNING... 1 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Etablering af mobildækning

Etablering af mobildækning Slagelse Kommune Att.: Louise Frændemark 21. januar 2015 /RIKROS Etablering af mobildækning I har i jeres mails af 15. december 2014 og 7. januar 2015 stillet en række spørgsmål, der vedrører Slagelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere