Socio-teknologiske innovationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socio-teknologiske innovationer"

Transkript

1 Medlemsrapport Socio-teknologiske innovationer Telearbejde Teleundervisning Teleshopping Teletransportløsninger Instituttet for Fremtidsforskning

2 Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsrapport Socio-teknologiske innovationer Copyright Instituttet for Fremtidsforskning, København 1996 Rapporten er alene til brug for Instituttet for Fremtidsforsknings medlemsvirksomheder. Eftertryk forbudt.

3 Indholdsfortegnelse Resumé og konklusioner Generelt om socio-teknologiske innovationer Hvad er socio-teknologiske innovationer? Drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer Barrierer for de socio-teknologiske innovationer Samspillet mellem de socio-teknologiske innovationer Telearbejde Indledning Drivkræfter bag telearbejdet Barrierer Modeller for telearbejde Teleundervisning Indledning Uddannelse og informationsteknolgi Paradigmeskift i uddannelsessystemet Udviklingen i teleundervisning Eksempler på teknologibaseret teleundervisning Modeller for teleundervisning Drivkræfter og barrierer for teleundervisning Fjernelse af barrierer og fremme af drivkræfter for teleundervisning Identifikation af pionerer Teleundervisning i fremtiden Teleshopping Nu-billedet Drivkræfter Barrierer Modeller Identifikation af pionerer Teletransportløsninger Indledning Nu-billedet Fjernelse af barrierer Drivkræfter og betydende parametre Teknologiske drivkræfter, der kan fremme udviklingen Modeller Tidshorisont for udvikling af sådanne systemer... 90

4 Forord Hermed foreligger medlemsrapport nr. 4, Emnet er socio-teknologiske innovationer, hvormed der menes fornyelser, som man kan være næsten sikre på bliver teknologisk mulige, men hvor det er usikkert, om befolkningen og virksomhederne ønsker at udnytte mulighederne, bl.a. fordi det kræver store sociale ændringer. I denne rapport har vi valgt at fokusere på fire socio-teknologiske innovationer: telearbejde, teleundervisning, teleshopping og teletransportløsninger. Oprindeligt havde vi lavet en længere liste, men vi har koncentreret os om de fire, fordi det er dem, der ser ud til at kunne få de største konsekvenser for danskernes hverdagsliv i fremtiden. Det er vanskeligt at give en hovedkonklusion på rapporten. Der er tale om et område med betydelig usikkerhed. Det eneste, man kan sige med nogenlunde sikkerhed, er, at yderscenarierne næppe bliver til noget. Dvs. at hverken scenariet hvor intet sker eller scenariet hvor de fire innovationer bliver dominerende indenfor deres område i løbet af kort tid er sandsynligt. Det sandsynlige er, at en eller to af innovationerne for alvor slår igennem, mens de resterende langsomt vinder frem. Følgende medarbejdere har medvirket ved rapportens udarbejdelse: Carsten Beck (kap. 1 og 4) Anders Bjerre (kap. 1 og 2) Niels Bøttger-Rasmussen (kap. 3) Elna Hansen (korrektur) Søren Jensen (kap. 5) Peter Dahlhus Larsen (kap. 2) Jette Lauritsen (korrektur) Hanne Lindahl (korrektur) Niels Birkemose Møller (kap. 1) Axel Olesen (kap. 1 og 4) Søren Steen Olsen (kap. 2) Mette Peetz-Schou (lay-out) Erica Skafdrup (kap. 1) Martin Ågerup (kap. 2) INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING København, november 1996

5 Resumé og konklusioner * Socio-teknologiske innovationer er fornyelser, som man kan være næsten sikre på bliver teknologisk mulige, men hvor det er usikkert, om befolkningen og virksomhederne ønsker at udnytte mulighederne. * Den "sikre" teknologiske udvikling består i digitaliseringen med afledte konsekvenser for informations- og kommunikationsteknologien, der betyder, at kapaciteten vil vokse og prisen falde for de digitalt baserede systemer i et omfang, som ikke kan genfindes udenfor den digitale verden (faktoren er 10 på 5-års sigt). Helt basalt betyder det, at konkurrenceevnen flytter fra manuelle, mekaniske, elektriske og analoge processer til digitale processer. * Det er denne enorme kapacitet og disse lave priser, der gør det aktuelt endnu engang at overveje de socio-teknologiske innovationer, selvom fremtidsforskere og andre har snakket om dem i mange år. * I denne rapport har vi valgt at fokusere på fire socio-teknologiske innovationer: Telearbejde, teleundervisning, teleshopping og teletransportløsninger. Oprindeligt havde vi lavet en længere liste, men vi har koncentreret os om de fire, fordi det er dem, der ser ud til at kunne få de største konsekvenser for danskernes hverdagsliv i fremtiden. * Udover digitaliseringen er der en række sociale og økonomiske drivkræfter, der støtter udbredelsen af de socio-teknologiske innovationer. Det drejer sig om: Økonomiske fordele, tidspres i hverdagen, behovet for asynkron kommunikation og transportbesvær. Det er de drivkræfter, der er fælles for de fire socio-teknologiske konsekvenser, men herudover er der naturligvis også specifikke drivkræfter. * Hvis der ikke var flere faktorer end ovennævnte, der spillede ind, var konklusionen nem. Alle fire innovationer ville udkonkurrere de ting, som de skal erstatte - kontorer, klasselokaler, butikker, busser og S-tog. Det kan godt være, at det er konklusionen på længere sigt, og det er i hvert fald et scenarie, som man skal overveje for ikke at blive overhalet af fremtiden. * Men der er selvfølgelig også en række både generelle og specifikke faktorer, der trækker i modsat retning. Generelt drejer det sig om, at der er en risiko for, at befolkningen får 1

6 teknologiforstoppelse i de kommende år, hvis der skal indføres så mange nye teknologier. Det drejer sig endvidere om, at mange af de nævnte innovationer indebærer mindre social kontakt - i hvert fald social kontakt face-to-face. Det drejer sig om, at innovationerne er i direkte konkurrence med eksisterende fremgangsmåder i modsætning til f.eks. mobiltelefonen, der supplerede fremfor substituerede, og det drejer sig om, at flere af innovationerne kræver en kritisk masse af brugere for at kunne komme i gang for alvor. * Men det er et stort spørgsmål, i hvor høj grad man skal generalisere mht. de fire innovationer. Der er som nævnt meget, der taler for, at der er så mange fælles drivkræfter, at udviklingen vil forløbe parallelt. På den anden side kan det også være, at innovationerne i nogle tilfælde vil arbejde imod hinanden. Hvis man pga. telearbejde befinder sig på bopælen, har man så ikke brug for den afbrydelse og sociale kontakt, som man kan få ved et butiksbesøg? Endvidere kan enkelte af innovationerne spare så meget tid og transport, at man får bedre tidsmæssigt overskud til at bruge de mere traditionelle og hyggelige fremgangsmåder. Endelig kan det tænkes, at det vil være nogle af de specifikke drivkræfter, der får størst betydning. I så fald vil der ikke være den store sammenhæng. * Der er et andet område, hvor vi måske kan udtale os med en vis sikkerhed, nemlig tidshorisonten - hvornår er der etableret velfungerende systemer og standarder indenfor de enkelte områder. Nogle af innovationerne kræver en mindre kritisk masse af brugere end de øvrige, så her vil vi først se systemer, der fungerer i praksis og ikke blot som forsøg. Indenfor telearbejde og teleundervisning ser vi faktisk allerede systemerne, og disse socio-teknologiske innovationer kræver da også en overkommelig kritisk masse af forbrugere. * Indenfor teleshopping og teletransportløsninger er man stadig på forsøgsstadiet. Det ser ikke ud til, at der endnu i Danmark er lavet forsøg, der umiddelbart overføres til praksis i stor skala, selvom FDBs forsøg med teleshopping i Vellev kommer tæt på. * Der er et andet område, hvor der ser ud til at tegne sig et nogenlunde tydeligt billede, nemlig hvem pionererne bliver. Der synes at være tre grupper: De unge, de transportbesværede og de tidsmanglende. De unge er generelt mere ajour med den teknologiske udvikling og er naturligvis de mest oplagte brugere af teleundervisning. Der er sådan set ikke mere at sige hertil, bortset fra, at de unge selvfølgelig i et eller andet omfang repræsenterer fremtiden. 2

7 * De transportbesværede er ældre, handicappede og mennesker, der bor i udkantområder. De kan have behov for de fleste af innovationerne, men nok først og fremmest innovationerne i en meget brugervenlig version. Udover at de socio-teknologiske innovationer kan løse problemer for denne gruppe, kan de også sikre en bred folkelig accept af innovationerne, idet de færreste vil være imod systemer, der letter livet for ældre, handicappede og i udkantsområderne. * Endelig er der altså de tidsmanglende. Helt karikeret er det børnefamilierne i de større byområder. Det er formentlig her, at markedet først og fremmest ligger. * Telearbejde er måske den blandt de socio-teknologiske innovationer, der kan få størst betydning for vores hverdag, fordi arbejdet betyder så meget i den moderne vesterlændings tilværelse. I den forbindelse er det interessant, at det ser ud til, at mange medarbejdere er interesserede i telearbejde - holdningen hertil er ret positiv. Kombinerer man dette med, at hele samfundstransformationen fra industrisamfund til informationssamfund støtter udviklingen, og at medarbejderne i dag er i stand til at stille krav til virksomhederne, er der måske potentiale for en betydelig udvikling på dette område. Men man kan sagtens forestille sig flere scenarier for, hvordan udviklingen vil komme til at foregå i praksis. Teknogrønne landsbyer, hvor man flytter til små landsbyer og lever økologisk, men samtidig højteknologisk. Cocooning, hvor der bliver tale om en yderligere individualisering sfa. telearbejde eller Business as usual, hvor man ganske vist benytter sig af telearbejde, men hvor der nærmest er tale om et supplement til nutidens arbejdsformer. * Teleundervisning er ligesom telearbejde et eksempel på en socio-teknologisk innovation, der allerede fungerer i praksis. I virkeligheden repræsenterer teleundervisning en af de meget få fornyelser, der er sket indenfor et så vigtigt område som undervisning. Teleundervisning repræsenterer måske også den eneste realistiske mulighed for på substantiel måde at gennemføre det løft i videre- og efteruddannelsesindsatsen, som de fleste mener, at der er behov for. Der er meget, der tyder på, at det er undervisning af personer, der er i arbejde, der i første række vil være målet for fjernundervisning. Et vigtigt spørgsmål i denne forbindelse er, om fjernundervisning vil ske gennem udenlandsk software, i og med, at der vil komme til at eksistere en økonomisk logik a la den, som præger produktionen af TV-programmer. * Teleshopping eksisterer kun i meget begrænset omfang i Danmark i dag. Sandsynligheden taler for, at vi første omgang vil se et væsentligt forøget salg af specialvarer via nettet. Pt. udgør 3

8 postordresalget ganske få procent af detailhandelsomsætningen, men vi spår en to-cifret procentandel i løbet af relativt få år. I første omgang som nævnt specialvarer til de tidsmanglende; dernæst specialvarer og dagligvarer til hele familien Danmark, når den nødvendige infrastruktur i form af distributionssystemer, herunder modtagebokse i de enkelte hjem, er til stede. * Teletransportløsninger kan for en umiddelbar betragtning se ud til at være en socio-teknologisk innovation af en noget anden karakter end de tre øvrige. Med hensyn til telearbejde, teleshopping og teleundervisning går man væk fra fysisk tilstedeværelse og transport og over til elektronisk kommunikation. Men indenfor teletransportløsningerne lader man sig stadig transportere, men på en mere effektiv måde, så man sparer tid og opnår større komfort. Der er i hovedsagen tale om løsninger, der ligger mellem individuel og kollektiv transport; løsninger, der nu lettere lader sig realisere sfa. mobiltelefoner og andre nye kommunikationsformer. Der er naturligvis ingen diskussion om, at en fordyrelse eller yderligere besværliggørelse af personbilskørsel i meget vid udstrækning vil kunne fremme de forskellige teletransportløsninger. * Endelig kan man spørge, hvilke virksomheder, der er bedst gearet til en situation, hvor de socio-teknologiske innovationer slår igennem. Det siger sig selv, at omstillingsparate og velkonsoliderede virksomheder står bedst, men derudover bør det nævnes, at virksomheder med trendsættere som kunder, "virtuelle" virksomheder, flade organisationer, virksomheder med elektronisk sagsbehandling og internationalt orienterede virksomheder ser ud til at stå bedst. * Til sidst må det nævnes, at danske virksomheder synes at have en specifik fordel, i og med, at såvel de sociale som de teknologiske forudsætninger er til stede for, at Danmark kan bruges som rugekasse for produkter og serviceydelser, der baserer sig på udbredelsen af de socioteknologiske innovationer. De danske husstande er således velforsynede med informationsteknologi, ligesom de sociale drivkræfter i udpræget grad gælder for de danske husstande. 4

9 1. Generelt om socio-teknologiske innovationer 1.1. Hvad er socio-teknologiske innovationer? Denne rapport handler om socio-teknologiske innovationer. Det er ikke noget almindeligt anvendt begreb, så lad os indlede med at afgrænse det. Der er tale om innovationer, som forudsætter både sociale og teknologiske ændringer. Det vil sige en teknologisk innovation, som kun kan udbredes, såfremt enkeltindivider, virksomheder eller organisationer ændrer på vaner og handlingsmønstre. Der er således ikke tale om en ny generation af computere, om bedre cirkulationspumper etc., men om systemændringer, som dels er behæftet med en høj grad af usikkerhed og som dels - såfremt de realiseres i større skala - vil få stor betydning for store dele af erhvervslivet, forbrugerne, medarbejderne og samfundet. I rapporten er anlagt den hovedsynsvinkel, at de teknologiske muligheder er "sikre"; forstået på den måde, at det antages for sikkert, at teknologien udvikler sig så hurtigt, at de konkrete innovationer, som diskuteres senere, rent teknisk vil kunne gennemføres. Vi taler her i altovervejende grad om udviklingen indenfor informations- og kommunikationsteknologien, hvor antagelsen er, at det ikke er den rå tekniske ydeevne, der vil sætte afgørende hindringer i vejen for de socio-teknologiske innovationer. Usikkerheden knytter sig derfor først og fremmest til, om brugerne vil benytte sig af disse innovationer, og det er denne rapports hovedformål at give en vurdering heraf. Hertil kommer, at det ofte vil være nødvendigt at bygge en kritisk masse op, før potentialerne i innovationerne for alvor realiseres. Om en sådan kritisk masse kan opnås indenfor en overskuelig årrække kan overvejes. Indenfor produktudvikling taler man om, at nyskabelser kan have udgangspunkt i technologypush eller demand-pull. Teknologien skubber nogle muligheder ud på markedet eller efterspørgselen trækker markedet i en bestemt retning, der ikke nødvendigvis forudsætter teknologiske gennembrud. Der er næppe tvivl om, at de fleste potentielle socio-teknologiske innovationer må rubriceres under technology-push. Det betyder, at chancen for succes alt andet lige er mindre og usikkerheden større, end hvis der havde været tale om demand-pull 5

10 innovationer. Derfor skal det også med, at socio-teknologiske innovationer af den karat, som denne rapport omhandler, kan tage skikkelse af fremtids-fatamorgana. Forudsigelser fra 1970erne omkring teleshopping og telearbejde, har for så vidt samme relevans i dag som for 20 år siden, blot med den forskel, at tidsperspektivet er blevet rykket tyve år ud i fremtiden. De socio-teknologiske innovationers hidtidige manglende gennemslagskraft bør dog ikke være nogen hindring for også i dag at overveje (tids-)perspektiverne forbundet med de socio-teknologiske innovationer. I nærværende rapport behandles følgende socio-teknologiske innovationer: * Telearbejde * Teleundervisning * Teleshopping * Teletransportløsninger I skemaet nedenfor er opstillet hovedparten af de betegnelser, der anvendes for disse fire typer af socio-teknologiske innovationer. Vi kunne forsåvidt lige så godt have valgt nogle andre begreber i denne rapport, men "tele-" kan bruges som første del af betegnelserne for alle fire innovationer, ligesom ordet antyder, at der er tale om teknologiske løsninger, hvilket f.eks. ikke behøver at være tilfældet med "hjemmekøb" eller "distancearbejde". Telearbejde Teleundervisning Teleshopping Teletransport Fjernarbejde Distancearbejde Fjernundervisning Distanceundervisning Hjemmearbejde Hjemmekøb Hver især har de - skulle de blive effektueret helt - indflydelse på de markedsforhold og rammebetingelser, på baggrund af hvilke virksomheder og organisationer skal agere i fremtiden. Og måske der ikke er tale om en fjern fremtid, men om en nær fremtid, og måske reelt nutid. Medierne er i det mindste fulde af beretninger om: Webonomics, arbejdspladsen (og Arbejdstilsynet) i hjemmet, Intranet, EDI, forbrugeren i cyberspace, virtual offices, m.fl. Et fællestræk for de socio-teknologiske innovationer, som vi har valgt at behandle udførligt, er, at de vedrører dagligdags funktioner - indkøb, arbejde, transport, undervisning. Det gælder 6

11 således udpræget, at ændringer på disse områder vil medføre betydelige adfærdsændringer. Perspektiverne ved en udbredt realisering af en eller flere af de socio-teknologiske innovationer, som beskrives i nærværende rapport, er store. Realiseres fjernarbejdet for f.eks % af arbejdstiden i en virksomhed uanset, hvorledes dette bliver fordelt blandt medarbejderskaren, må der som følge heraf kunne stilles spørgsmålstegn ved selve definitionen og afgrænsningen af virksomheden. I det mindste vil man blive nødsaget til at gennemtænke organisatoriske, kulturelle og ledelsesmæssige strukturer med henblik på tilpasning til den ny situation. Konsekvenser af socio-teknologiske innovationer: * Nye måder at kommunikere med kunderne på. * Nye måder at kommunikere med medarbejderne på. * Endelig opløsning af det fordistiske arbejdsbegreb (samlebåndsarbejde). * Problemer med opretholdelse af virksomhedskulturen. * Produktivitetsgevinster. * Nye muligheder for outsourcing. * Trussel mod eksisterende detailhandel, undervisningsvirksomhed mv. * Nye muligheder for globalisering. * Bortfald af samfundets mødesteder. * Samfundsfragmentering Drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer Der er en række drivkræfter bag de socio-teknologiske innovationer. Disse gennemgås i det følgende, idet den første - digitaliseringen, som er teknologisiden, gennemgås noget mere udførligt end de øvrige. 7

12 Første drivkraft: Digitalisering Den samfundsmæssige omstilling fra industrisamfund til informationssamfund tog sin begyndelse i midten af 1960erne og er i disse år i hastig fremskriden - endog så langt, at vi kan se enden på informationssamfundet, omend det ikke er klart hvad der kommer efter dette. Informationsformidling i informationssamfundet sker i stor udstrækning via en lang række elektroniske systemer, f.eks. telefon, fax, radio, TV og mangeartede specifikke nyheds- og informationsformidlende computernetværk. Af disse har internettet nu udviklet sig til det mest generelle og mest udbredte, med bl.a. (elektronisk post), diskussionsgrupper og siden 1992 World Wide Web (WWW) som grundlæggende informationssystemer. En vigtig drivkraft i denne omstilling er det teknologiske skift fra analog til digital teknologi, fra bearbejdning og flytning af atomer til bearbejdning og flytning af bits. Den eksisterende, analoge kommunikationsteknologi (f.eks. tlf.- og TV-systemerne) vil erstattes efterhånden af en mere generel kommunikationsteknologi, baseret på digitale data. Den digitale datastrøm kan anvendes til alle former for kommunikation - tale, overførsel af billeder, skrift, levende billeder, software, - ganske som vi nu kender det fra lokalnettet på arbejdspladserne og fra Internet. Der transmitteres alene informationer i form af bits, kodet efter bestemte konventioner, og de fortolkes så efter behov i det modtagende apparat - som billede, lyd, eller hvad den aktuelle programmering måtte angive. Nogle vigtige faktorer i denne digitalisering er: Beregnings-, lagrings og kommunikationskapaciteten i den basale digitale teknologi har nået et niveau, hvor anvendelse til enhver form for billede-, lyd- og databehandling nu er mulig. De samme basale teknologiske grundelementer anvendes i alle sammenhænge, og de deraf følgende stordriftsfordele i udvikling og produktion gør den digitale teknologi ekstremt konkurrencedygtig ifht. andre teknologier, der efterhånden udkonkurreres. Teknologiens ydelse udvikler sig hastigt; som tommelfingerregel stiger kapaciteten ifht. prisen med omkring en faktor 10 på 5 år indenfor både databehandling (cpu-kapacitet mv.), datalagring, og datatransmission. Det svarer til faktor 100 på 10 år og faktor 1000 på 15 år, dvs. en eksplosiv 8

13 udvikling i hvad der er teknisk-økonomisk muligt indenfor en kort årrække. Udviklingen i den traditionelle trådløse kommunikation suppleres med forskellige former for satellit-baseret kommunikation, med tiden således at det samme apparat kan vælge at kommunikere via f.eks. GSM-nettet hvor dette er muligt, men slå over på de mere kostbare satellitforbindelser når dette er nødvendigt. Det første af en række planlagte sådanne satellitsystemer forventes i kommerciel drift fra slutningen af Den forsatte formindskelse af apparaternes fysiske dimensioner og vægt gør mulighederne for trådløs kommunikations fortsat mere perspektivrige. Bærbarheden bliver ikke som i dagens bærbare PC, men måske som 'Jens Lyn'-armbåndsuret, der kan lidt af det hele. Den dag, talegenkendelse er tilpas veludviklet til at vi kan spare tastaturet, og tale-syntese tilpas god til at vi kan spare skærmen, kan noget i størrelse med dagens armbåndsure være et komplet informationssystem; alternativt kan mobiltelefoner fungere som relativt passivt interface til nettet, mens talegenkendelse, datalagring, databearbejdning og talesyntese foregår andetsteds. Perspektivet er, at man vil kunne kommunikere et næsten hvilket som helst indhold (lyd, billede, tekstdata, osv. - med tiden måske også smag, lugt o.l.) via en lang række forskellige medier (højkapacitets-cd'er og andre blokmedier, kabel af forskellig type, trådløst på forskellig vis). Der vil være forskellige grader af interaktivitet (aktiv eller passiv kiggelytteri, tv-agtigt vs. telefonagtigt vs. internet-agtigt), med forskellige kommunikationsstrategier (en aktiv til mange passive - som i dagens TV og radio; mange aktive til mange aktive - som i internets nyhedsgruppe; en aktiv til en aktiv - som en telefonsamtale; osv.). Mennesker og maskiner vil i princippet kommunikere på lige fod; der lagres, behandles og transmitteres bits, hvis oprindelse ikke umiddelbart kan erkendes. De store spørgsmål i forbindelse med den teknologiske udvikling er ikke om den vil forløbe med den beskrevne tendens; udviklingens hovedretning og tendensen til fortsat ydelsesforbedring synes relativt sikker, i det mindste for så vidt angår de nærmeste år. Derimod er det uvist, hvad vi vil bruge alle disse muligheder til. Om vi vil betale for at kunne udnytte mulighederne fuldt ud, eller vil nøjes med enkelte dele. Hvor der for nogle år siden var meget stor optimisme omkring udviklingen på feltet og en række velpublicerede megasammenslutninger er der nu langt mere skepsis. Der er stærkt voksende benyttelse af internet, 9

14 men vil forbrugerne f.eks. være indstillet på at betale for en stærk opgradering af transmissionskapaciteten ud til de enkelte hjem - eller de enkelte arbejdspladser? Nogle teknologier tilbyder høj kapacitet relativt billigt, men asymmetrisk, således at vi nok kan få leveret levende billeder i høj kvalitet ind i hjemmet via de eksisterende telefonlinier, men kun har meget begrænset sendekapacitet. Er det godt nok - eller vil vi være villige til at betale for at få høj kapacitet både ind og ud af hjemmet? Vil flere eller (med et ændret familiemønster) endog mange brugere skulle kunne kommunikere samtidig ud af hjemmet? Vil markedskræfterne sikre en så stærk billiggørelse af teknologien at de økonomiske barrierer i relation til IT reelt forsvinder, eller vil det modsat tværtom være essentielt at regulere området for at undgå for stærk fragmentering af samfundet? Også på det globale plan er der en række uvisheder i relation til teknikken. Som nogle wildcards kan nævnes: * Vil stridighederne om anvendelse af forskellige bølgelængder kunne afklares, eller vil det tværtom være kilden til fremtidens krige? * Vil der vise sig uventet store medicinske eller adfærdsmæssige problemer i forbindelse med den fortsatte digitalisering - f.eks. er mobiltelefoner kræftfremkaldende, og skader det hjernen at blive kogt med mikrobølger? * Vil internet-baserede transaktioner blive hacker-sikrede, eller vil nye algoritmer kunne bryde dagens 'fuldstændigt sikre' kodnings-systemer på et minut? * Vil anti-it-grupper, der aktivt saboterer teknologien, være væsentlige i den store sammenhæng? Ser vi bort fra de mere radikale wildcards, er det essentielle spørgsmål, der er et grundlæggende tema i denne rapport, spørgsmålet om i hvor høj grad vi vil anvende mulighederne for interaktivitet via nettet, og dermed også hvor godt denne mulighed vil fungere - fra et 10

15 forbrugersynspunkt ganske uafhængigt af antal bits og bytes. Vil kommunikationen blive 'lige så god som at være der selv'? Vil den endog blive 'bedre end at møde op selv', fordi de nye interaktivitetsmuligheder giver mulighed for en mere forstående, mere individualiseret, mere tålmodig betjening end ved kommunikation med mennesker? Vil innovationerne i grænseflader - i menneske-maskin-interfacet - gøre det let for alle grupper at anvende de digitale mediers interaktive muligheder, eller vil maskinernes begrænsninger fortsat dominere kommunikationsformen? Når alt kommer til alt, er digitaliseringen jo ganske uinteressant i sig selv. Og muligheden for, at bestille spillefilm til levering over nettet præcis når den enkelte forbruger ønsker det, er næppe en helt central udvikling, medmindre man lige er i video-udlejningsbranchen. Det relevante er ikke blot, hvad teknologien kan bruges til, men også hvem der får realistisk mulighed for at bruge den på hvilke måder. Forventningen her er bl.a., at det vil blive væsentligt lettere at arbejde med mange forskellige grænseflader. De betjeningsvanskelighederne, der synes at være en integreret del af edbsystemerne, har hidtil været en barriere for udnyttelsen af de mange muligheder, men dette problem ser ud til at blive løst efterhånden. Den igangværende tendens til standardisering hjælper et stykke af vejen, men løser langtfra problemerne for alle befolkningsgrupper. Med tiden vil det imidlertid være muligt at kommunikere ved at tale med systemet, ligesom der vil være mulighed for at have langt bedre individuelle støttemuligheder, specialiserede hjælpefunktioner, osv. Der vil være mulighed for, at den enkelte bruger selv vælger kommunikationsform afhængigt af personlige præferencer og aktuelle omstændigheder. Tilbage står imidlertid spørgsmålet, om hvorvidt alle disse forudsigelige innovationer medvirker til at løse op for de kulturelle barrierer ift. det digitale samfunds muligheder, eller om de tværtimod medvirker til at forstærke skellet mellem A- og B-hold. Dette centrale spørgsmål er dog uden for denne rapports tema. Anden drivkraft: Økonomiske fordele Den anden - og måske når alt kommer til alt vigtigste - drivkraft bag de socio-teknologiske 11

16 innovationer er, at de kan indebære betydelige økonomiske fordele. Det skyldes primært, at digitaliseringen giver mulighed for at fjerne mellemled, f.eks. * Butikken som mellemled mellem producent og forbruger * Arbejdspladsen som mellemled mellem medarbejder og kunde * Læreren som mellemled mellem viden og elev Det er nok først og fremmest mht. teleshopping, at dette argument er iøjnefaldende. Indenfor nogle produktområder er det meget almindeligt, at man skal gange prisen ab fabrik med 2 eller 3 for at nå frem til forbrugerprisen. Det er naturligvis ikke gratis at markedsføre og distribuere indenfor teleshopping, men der er trods alt tale om meget betydelige summer, som kan deles mellem producent og forbruger. Hertil kommer, at det vil være vanskeligt at opkræve moms på varer, der bestilles i udlandet, hvilket også kan medføre en betydelig besparelse og i øvrigt på længere sigt indebære alvorlige problemer for skattesystemet. Tredje drivkraft: Tidspres Man kan i dag med megen ret tale om et A- og B-hold med hensyn til tidspres. A-holdet er flertallet af befolkningen med tilknytning til arbejdsmarkedet, medens B-holdet primært er folk på overførselsindkomster. For A-holdet er der næppe tvivl om, at tidspresset i hverdagen er en af de helt afgørende drivkræfter i den måde, vi tilrettelægger vores liv på. 12

17 Tilbundsgående tidsstudier i Danmark blev senest foretaget i 1987 og før da i 1975 af Socialforskninginstituttet, hvor man kom frem til følgende gennemsnitsdag for danske mænd og kvinder: Mænd Kvinder Mænd Kvinder Primære behov 10:21 10:53 9:37 10:01 Brutto arb.tid 5:40 2:38 6:09 4:20 Arb/udd 5:08 2:15 5:07 3:21 Transport 0:32 0:23 1:02 0:59 Husligt arb. 1:07 3:50 1:36 3:09 Fritid 6:52 6:40 6:36 6:28 Kilde: SFI Anm.: Primære behov= Søvn, toilette, spisning ol. Bruttoarb.= Erhvervsarb., udd., transp., afhentning af børn mv. Husligt arb.= Praktisk arb. i hjemmet, børnepasning, indkøb, havearb. mv. Fritid= Residual. På trods af at der i perioden er sket en lempelse af arbejdstiden, er kommet længere ferier og en højere ledighed, så arbejder danskerne alligevel mere, således at fritiden i gennemsnit er blevet reduceret. Lægges dertil at mange er påtvunget fritid sfa. ledighed, samt at danskernes fritid gennem årene er blevet mere skemalagt tegner der sig et billede af en travl nation. Fritidssamfundet er aflyst, hvilket peger i retning af, at der er et stort opsparet behov i Danmark for tidsbesparende tiltag, eller i det mindste tiltag, som gør tidsbegrebet mere fleksibelt. Det taler umiddelbart meget stærkt for de socio-teknologiske innovationer i denne rapport. På den anden side skal det med som kuriosum, at eksempelvis telearbejdet godt på kort sigt kan betyde længere reel nettoarbejdstid på trods af den sparede pendling. Man tager så at sige arbejdet med hjem, uden at realisere reduktioner i den faste arbejdstid. Selv om billedet i dag er præget af mangel på tid, er det muligt at tegne et scenarie for en nær fremtid, i hvilken tidspresset letter. I sig selv indeholder de socio-teknologiske innovationer et betydeligt potentiale for at lette tidspresset. Hertil kan lægges fænomener som flextid, længere åbningstider i detailhandelen, orlovsordningerne samt et eksplosivt stigende medieudbud. Tilsammen kunne det tegne billedet af en verden, hvor der bliver bedre tid, omend det må erkendes, at danskernes m.fl. arbejdsiver er en stærk tendens, som peger i modsat retning. 13

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB

NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB ØKONOMISK ANALYSE 10. juli 2017 Ny teknologi stjæler ikke vores job Mere end halvdelen af de virksomheder, der arbejder målrettet med implementering af ny teknologi,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser Figur 5.1 Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser 7 6 5 3 2 61 53 35 29 37 38 Informationssøgning Downloade blanketter Indsende webformularer Elektronisk selvbetjening Informationssøgning

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Af Lars Ballieu Christensen, rådgiver, Ph.D., cand.comm., lbc@sensus.dk To tredjedele af den danske befolkning har

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 74 Offentligt 10. december 2015 Fakta om Fjernundervisning på KVUC i 2015 Hf (hf-flex) AVU (avu-flex) I alt Lærere tilknyttet fjernundervisning

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere 2011 Anbragte børn og s adgang til og behov for En kvantitativ undersøgelse udarbejdet af den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen Undersøgelsen omfatter 2106 børn og ( 0-23 år), der alle bor på/er

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

International linje Digital linje Innovationslinje

International linje Digital linje Innovationslinje Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé:

Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé: Notat Produktivitet på rejsen Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget Resumé: Tusinder af danskere tilbringer hver dag en væsentlig del af deres tid i et tog på vej til og fra

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere