Krisen har sendt flere på offentlig forsørgelse

Transkript

1 Krisen har sendt flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca personer. Der kom ikke blot færre arbejdsløse dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, men også færre ikke-arbejdsmarkedsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I kølvandet på krisen er antallet af overførelsesmodtagere imidlertid vokset massivt igen. Nye beregninger, AE har foretaget, viser således, at der siden 2008, da arbejdsløsheden ramte bunden, er kommet flere på dagpenge eller kontanthjælp, ligesom arbejdsmarkedet i dag har vanskeligere ved at rumme de svage grupper. Tallene vidner om, at ikke kun reformer, men også en målrettet vækst- og beskæftigelsespolitik kan begrænse tilgangen til offentlig forsørgelse i krisetider. Af Senioranalytiker Erik Bjørsted & Senioranalytiker Jes Vilhelmsen 13. februar 2012 Analysens hovedkonklusioner Antallet af overførelsesmodtagere svinger med konjunkturerne. I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca fuldtidspersoner (ekskl. folkepensionister, SU-modtagere, feriedagpenge og personer på barsel). Faldet dækkede over færre arbejdsløse dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, mens der også blev ca færre ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Tilgangen til efterløn blev ligeledes mindre end forventet på baggrund af den demografiske udvikling. Flere ældre valgte således at udskyde deres tilbagetrækning. Krisen har ændret billedet. Antallet af overførelsesmodtagere er siden juni 2008, hvor arbejdsløsheden var lavest, vokset med ca fuldtidspersoner, således, at der i dag er ca personer i den arbejdsdygtige alder på overførelsesindkomst. Gevinsten fra de gode år er nu næsten tabt på gulvet. Stigningen skyldes især, at der som følge af det kraftige beskæftigelsesfald, er kommet godt flere dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Derudover er der kommet flere på ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension, mens antallet af efterlønnere og personer på sygedagpenge er faldet med hhv og fuldtidspersoner. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Antallet af overførelsesmodtager svinger med konjunkturerne Antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder (under 65 år) afhænger i høj grad af om det går godt eller skidt i økonomien. I de konjunkturmæssigt gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca fuldtidspersoner, således, at der i sommeren 2008 var ca personer på overførelsesindkomst (ekskl. folkepensionister, SU-modtagere, personer på barselsorlov samt personer på feriedagpenge). Det fremgår af figur 1, som også sammenholder udviklingen i antallet overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med udviklingen i beskæftigelse. Opgørelsen er lavet på baggrund af sministeriet, jobindsats.dk, og er ekskl. folkepensionister, personer på barsel og på feriedagpenge. Derudover er der set bort fra antallet af SU-modtagere, som godt nok kan være en konjunkturafhængig størrelse, men omvendt er SU-modtagere under uddannelse for netop at få et arbejde senere hen. Som det fremgår, er der en meget stæk negativ sammenvariation mellem beskæftigelsen og antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder. Dvs. når det går godt og beskæftigelsen vokser, falder antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder, og når det går dårligt og beskæftigelsen falder vokser antallet af overførelsesmodtagere. Reduktionen i antallet af overførelsesmodtagere skyldtes ikke mindst den gode udvikling på arbejdsmarkedet i de år, hvor beskæftigelsen voksede med over personer og bruttoledigheden kom under fuldtidspersoner (2½ pct. af arbejdsstyrken). Figur 1. Udviklingen i antallet af overførelsesmodtager Overførelsesmodta gere (1.000 pers.) 830 (1.000 pers.) K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 Overførelsesmodtagere Anm.: Der ses på personer i den arbejdsdygtige alder under 65 år. Data er sæsonkorrigeret. Der ses på følgende ydelser: A-dagpenge (inkl. aktiverede), Kontant- og starthjælp (inkl. aktiverede), Introduktionsydelse, Revalidering, Forrevalidering, Sygedagpenge, Ledighedsydelse, Fleksjob, Førtidspension og Efterløn. I jobindsats findes der ikke data længere tilbage end til Den senest tilgængelige observation for sygedagpenge er november, som iflg. jobindsats er behæftet med stor usikkerhed. Derfor er det valgt at se frem til og med oktober måned. Kilde: AE på baggrund af sministeriet, jobindsats.dk. samt Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, 3. kvartal 2011, revideret. 2

3 Udover man fik reduceret antallet af arbejdsløse dagpengemodtagere, blev antallet af kontanthjælpsmodtagerne reduceret med heraf var ca såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som ellers var helt udenfor arbejdsstyrken, fordi de ikke var erklæret egnet til arbejdsmarkedet. Det fremgår af tabel 1, som viser udviklingen i antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder på de forskellige ordninger. Tabel 1. Udviklingen i antallet af overførelsesmodtagere i de gode år Januar 2004 Juni 2008 jan04-jun fuldtidspersoner Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere heraf ikke-arbejdsmarkedsparate Introduktionsydelse Revalidering Forrevalideing Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn I alt Anm.: Der ses på personer i den arbejdsdygtige alder under 65 år. Data er sæsonkorrigeret. Der ses på følgende ydelser: A-dagpenge, Kontant- og starthjælp, Introduktionsydelse, Revalidering, Forrevalidering, Sygedagpenge, Ledighedsydelse, Fleksjob, Førtidspension og Efterløn. I jobindsats findes der ikke data længere tilbage end til Pga. afrunding summer tallene ikke nødvendigvis. Kilde: AE på baggrund af sministeriet, jobindsats.dk. Færre på efterløn end ventet i de gode år Som det fremgår af tabel 1, blev der ca flere efterlønsmodtagere fra januar 2004 til juni Omregnet til årstal steg antallet af efterlønnere i de gode år således med ca fuldtidspersoner. Det var dog væsentligt mindre end man forventede på baggrund af den demografiske udvikling, som tilsagde, at antallet af efterlønnere skulle være vokset med ca fuldtidspersoner fra 2004 til Det fremgår af figur 2, som dels viser den forventede (den demografisk betingede) ændring i antallet af efterlønnere i den arbejdsdygtige alder og den faktiske ændring. Tilgangen til efterløn var i de gode år således i alt ca fuldtidspersoner mindre end man havde forventet på baggrund af den demografiske udvikling. Det kan skyldes, at de gode år gjorde det mere attraktivt for de ældre at blive på arbejdsmarkedet, og derfor valgte at udskyde deres tilbagetrækning, ligesom arbejdsmarkedet blev mere rummeligt og havde plads til de svage grupper, som ellers var blevet erklæret ikke-arbejdsmarkedsparate og endt på fx kontanthjælp. 3

4 Figur 2. Faktisk og forventet ændring i antallet af efterlønnere Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Faktisk ændring Demografi Arbejdsmarkedsdeltagelse 0 Efterløn Den demografiske udvikling er beregnet ved at sammenveje de alders-, køns- og herkomstspecifikke overførselsfrekvenser fra RAS for 2004 med den befolkningsmæssige udvikling fordelt på alder, køn og herkomst for aldersgrupperne år. Den demografiske udvikling tager ikke højde for uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Kilde: AE på baggrund af sministeriet, jobindsats samt egne beregninger. Krisen har sendt næsten flere på offentlig forsørgelse Antallet af overførelsesmodtagere er siden arbejdsløsheden var lavest i juni 2008 desværre vokset igen med ca fuldtidspersoner. I oktober 2011 var der således ca fuldtidspersoner på overførelsesindkomst og den reduktion man opnåede i de gode år er nu næsten tabt på gulvet. Det fremgår af tabel 2. Tabel 2. Udviklingen i antallet af overførelsesmodtagere siden krisens udbrud Juni 2008 September 2011 jun-08-sep fuldtidspersoner Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere heraf ikke-arbejdsmarkedsparate Introduktionsydelse Revalidering Forrevalideing Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn I alt Anm.: Der ses på personer i den arbejdsdygtige alder under 65 år. Data er sæsonkorrigeret. Der ses på følgende ydelser: A-dagpenge, Kontant- og starthjælp, Introduktionsydelse, Revalidering, Forrevalidering, Sygedagpenge, Ledighedsydelse, Fleksjob, Førtidspension og Efterløn. I jobindsats findes der ikke data længere tilbage end til Den senest tilgængelige observation for sygedagpenge er oktober, som iflg. jobindsats er behæftet med stor usikkerhed. Derfor er det valgt at se frem til og med september måned. Kilde: AE på baggrund af sministeriet, jobindsats.dk. Pga. afrunding summer tallene ikke nødvendigvis. 4

5 Arbejdsmarkedspolitisk har man ikke foretaget sig noget siden 2008, som skulle tilsige at antallet af overførelsesmodtagere skulle vokse, og af tabel 1 fremgår det da også, at det hovedsageligt er gruppen af dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, som har trukket stigningen i antallet af overførelsesmodtagere, hvilket er en stærk indikation, af at det er krisen, som har medført flere overførelsesmodtagere siden sommeren Tilsammen udgør stigningen i antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere godt fuldtidspersoner. I forhold til at beskæftigelsen er faldet med godt personer siden krisens udbrud er antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere faktisk ikke vokset så voldsomt, som man ellers havde kunnet forvente med så voldsomt et beskæftigelsesfald. At stigningen ikke har været voldsommere kan hænge sammen med, at flere arbejdsløse ikke er berettiget til hverken dagpenge eller kontanthjælp, og derfor ikke optræder i statistikken og at flere unge tager en uddannelse. Tabel 2 viser også, at antallet af efterlønnere, personer sygedagpenge, revalidering og forrevalidering tilsammen er faldet med ca personer i løbet af krisen. Udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere er bemærkelsesværdig, fordi der i en stor del af kriseperioden har været et opadgående demografisk pres, som egentlig har tilsagt at antallet af efterlønnere skulle stige, men antallet af efterlønnere er faktisk faldet med ca fuldtidspersoner siden juni Desværre er stigningen i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på formentlig en indikation af, at arbejdsmarkedet, som følge af krisen igen er blevet mindre rummeligt, og har vanskeligere ved at rumme de svage grupper. Det er ikke første gang, at antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder vokser under en krise. Det samme var tilfældet i kølvandet på IT-boblen fra 2002 til 2004, hvor beskæftigelsen faldt med personer og antallet af overførelsesmodtagere steg tilsvarende med ca fuldtidspersoner. Opgørelsen er lavet på baggrund af DREAM og beskrevet i boks 1. Opgørelsen på baggrund af DREAM er ikke nær så præcis som tallene fra Jobindsats, men tallene illustrerer alligevel meget godt, at antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder i høj grad afhænger af, om det går godt eller dårligt i økonomien. 5

6 Boks 1. Antallet af overførelsesmodtagere steg også efter IT- boblen bristede På baggrund af DREAM kan man lave en approksimativ opgørelse over antallet af overførelsesmodtagere tilbage til år Opgørelsen omfatter alle ordninger på nær folkepension, barselsdagpenge, beskæftigede på feriedagpenge, SU-modtagere, voksenlærlinge og personer på arbejdsmarkedsorlov. Der ses alene på overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder under 65 år. Som det fremgår af figur B1 er der en stærk negativ sammenvariation mellem beskæftigelse og antallet af overførelsesmodtagere også tilbage i tid. I kølvandet på den bristede IT-boble faldt beskæftigelsen med ca personer, mens antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder iflg. opgørelsen voksede tilsvarende med ca fuldtidspersoner. Figur B1. Udviklingen i antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder Overførelsesmodta gere (1.000 pers.) (1.000 pers.) Overførelsesmodtagere 6