Regnskab Regnskabsopgørelse Balance Noter Det nære sundhedsvæsen Vestre Fjordpark...

Transkript

1 Årsberetning 2016

2 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger til regnskab Regnskab Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt / Finansiel status Balance Noter Det nære sundhedsvæsen Vestre Fjordpark I Aalborg tager vi bæredygtighed seriøst Genåbning af KUNSTEN Sygefravær i Aalborg Kommune Anvendt regnskabspraksis Udvalgte eksempler på brugerbetaling Nøgletal Personaleforbruget Aalborg Byråd Målgruppe: Årsberetningen er en del af regnskabsaflæggelsen og kommunens information. Målgruppen er først og fremmest byrådet, forvaltningerne, institutionerne, borgere og interessegrupper samt organisationer og samarbejdspartnere. Udgiver: Aalborg Kommune, april 2017 Tilrettelæggelse: Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning. Spørgsmål kan rettes hertil eller til den enkelte forvaltning, tlf Grafisk design: Akprint

3 Forord Et godt og ansvarligt regnskabsresultat for 2016 Da budget 2016 blev vedtaget, gav jeg udtryk for, at det også for 2016 var lykkedes at lave et godt og ansvarligt budget med et stort fokus på både udvikling og den borgernære velfærd. Nu - godt halvandet år efter - kan vi gøre status. Jeg synes, at vi har levet op til vores intentioner ved budgetlægningen. Vi kan præsentere et godt og ansvarligt regnskab for 2016, som er et resultat af en god og ansvarlig styring af kommunens økonomi og gode beslutninger i årets løb. Konkret viser det samlede regnskabsresultat for Aalborg Kommune et overskud på 32,6 mio. kr., hvilket er et mindre forbrug på 106 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for Heraf udgør mindre forbruget på det skattefinansierede område i alt 80,1 mio. kr. Vi har et flot serviceniveau, og vi har også i 2016 kunnet opretholde et stort anlægs- og investeringsprogram, der har skabt fornyelse og attraktive tilbud til vores borgere og som løbende giver vores erhvervsliv de bedste vækstbetingelser. I forhold til vores fokus på erhvervslivets konkurrencekraft og rammevilkår blev der også i 2016 gennemført en analyse, som resulterede i nogle gode observationer og fremtidssikrede konklusioner. I årsberetningen illustreres det økonomiske resultat for 2016 blandt andet i form af regnskabsoversigter og noter. Herudover indeholder årsberetningen en håndfuld spændende artikler om aktiviteter i 2016 under overskrifterne: Det nære sundhedsvæsen, Vestre Fjordpark, I Aalborg tager vi bæredygtighed seriøst, Genåbning af KUNSTEN og Sygefravær i Aalborg Kommune. Jeg håber, at årsberetningen giver læseren et godt indblik i de forskellige aktiviteter, der er sket i årets løb, og som understøtter byrådets klare visioner og konkrete målsætninger for serviceniveauet og udviklingen i landets 3. største kommune. God læselyst. Thomas Kastrup-Larsen Borgmester April

4 Generelle bemærkninger til regnskab 2016 Omprioriteringsbidraget I forbindelse med vedtagelsen af økonomiaftalen for 2016 mellem Regeringen og KL blev der aftalt et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1% af serviceudgifterne på landsplan årligt i perioden Det svarede til ca. 2,4 mia. kr. i De frigjorte midler skulle hen over regeringsperioden udmøntes til prioriterede indsatser, herunder til bl.a. sundhed, ældre og tryghed. For 2016 blev det endvidere aftalt, at der vedrørende omprioriteringsbidraget skulle tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. De 1,9 mia. kr. var indeholdt i kommunernes serviceramme for 2016, hvorimod det resterende beløb på 468 mio. kr. var fratrukket kommunernes serviceramme. Denne reduktion svarede til en reduktion i serviceudgifterne for Aalborg Kommune på 16,4 mio. kr. Aalborg Kommune har i 2016 samlet set udmøntet 16,4 mio. kr. i besparelser som følge af Omprioriteringsbidraget. Anlægsområdet De mellem Regeringen og KL aftalte investeringer på anlægsområdet i 2016 udgjorde på landsplan 16,6 mia. kr., hvilket er et fald sammenlignet med niveauet i 2015, hvor investeringerne udgjorde 17,5 mia. kr. Af de samlede investeringer på 16,6 mia. kr. blev 2 mia. kr. udmøntet fra kvalitetsfonden (fordelt som en del af bloktilskuddet) med henblik på et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Kommunerne var ikke underlagt bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Sanktionslovgivningen I 2016 var 3 mia. kr. af statstilskuddet betinget af, at kommunerne i deres budgetter overholdt det aftalte niveau for serviceudgifter. Kommunerne overholdt aftalen i deres budgetter og de 3 mia. kr. blev udbetalt. Ifølge sanktionslovgivningen skal kommunerne også i deres regnskaber overholde aftalen med regeringen. Kommunerne overholder aftalen og der bliver ikke udløst sanktioner. Udgangspunktet for sanktionslovgivningen er serviceudgifterne i oprindeligt budget, korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt mer- eller mindreopgaver som følge af lov- og cirkulæreprogrammet. Aalborg Kommunes regnskab viser et mindreforbrug på serviceudgifter på ca. 17 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget med de nævnte korrektioner. I 2016 var statstilskuddet ikke betinget af, at kommunen overholdt det aftalte niveau for bruttoanlægsudgifter. 4

5 Skatter, tilskud og udligning Finansieringen i 2016 var baseret på: Aalborg Kommune valgte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og indbyggertal og de deraf følgende indtægter i skatter, tilskud og udligning. Serviceudgifterne i aftalen for 2016 var i udgangspunktet på niveau med serviceudgifterne i aftalen for 2015 korrigeret for pris- og lønstigninger, herunder lavere pris- og lønstigninger tidligere år. Serviceudgifterne blev reduceret med 1 pct., hvilket svarer til 2,368 mia. kr., men heraf blev 1,9 mia. kr. tilbageført til kommunerne Ældremilliarden, der tidligere blev fordelt efter særlig ældrenøgle, blev overført til bloktilskuddet Der blev givet et tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet på 3,5 mia. kr. Desuden er statstilskuddet (bloktilskuddet) reguleret som følge af ny lovgivning (lov og cirkulæreprogrammet), ligesom der sker pris- og lønregulering. Statstilskuddet var oprindelig (i sommeren 2015) fastsat til i alt ,0 mio. kr. Efterfølgende har kommunerne: Afleveret 525,3 mio. kr. i midtvejsregulering som følge af lov og cirkulæreprogrammet. Dette vedrører både serviceudgifter og det budgetgaranterede område m.v. Afleveret yderligere 841 mio. kr. i midtvejsregulering af budgetgaranterede udgifter og øvrige overførsler i alt har kommunerne afleveret 1,5 mia. kr. vedr. budgetgaranti mm, inkl. lov- og cirkulæreprogrammet. Modtaget 872,6 mio. kr. i midtvejsregulering som følge af efterregulering af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet Netto modtaget yderligere103,9 mio. kr. i midtvejsregulering vedrørende andre reguleringer Fra 2007 har statstilskuddet skullet finansiere landsudligningen (52,0 mia. kr. i 2016) samt tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud (5,8 mia. kr. i 2016). Desuden har statstilskuddet i 2016 finansieret i alt 0,3 mia. kr. til finansiering af særtilskud til kommuner samt tilskud til kommuner, der gennemførte en skattenedsættelse i Det resterende oprindelige statstilskud på 8,5 mia. kr. blev fordelt i forhold til kommunernes indbyggertal. Dog var 3,0 mia. kr. heraf betinget statstilskud, som kommunerne kun fik udbetalt, fordi de overholdt aftalen med regeringen mht. serviceudgifterne. Aalborg Kommune modtog i ,4 mio. kr. i ordinært statstilskud fordelt efter indbyggertal samt 110,9 mio. kr. i betinget statstilskud, fordi kommunerne overholdt aftalen med regeringen. Desuden har kommunen afleveret 14,4 mio. kr. i midtvejsregulering. Aalborg Kommune modtog i ,6 mio. kr. i landsudligning. Denne beregnes ud fra forholdet mellem et af daværende Social- og Indenrigsministerie beregnet udgiftsbehov for kommunen og dennes beregnede skatteindtægter, såfremt udskrivningsprocenten havde været den landsgennemsnitlige. Forholdet mellem udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter betegnes som strukturelt underskud og i landsudligningen modtager Aalborg Kommune 61 pct. af det strukturelle underskud. I 2016 modtog Aalborg Kommune 154,0 mio. kr. i tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud pr. indbygger. Dette gives til kommuner uden for hovedstadsområdet, der har et strukturelt underskud pr. indbygger, der overstiger det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. Aalborg modtager 32 pct. af forskellen på kommunens strukturelle underskud pr. indbygger og det landsgennemsnitlige strukturelle underskud. 5

6 Aalborg Kommunes samlede skatteindtægter i 2016 var på 9.094,7 mio. kr., hvoraf de statsgaranterede indtægter fra indkomstskat udgjorde 8.118,7 mio. kr. Hertil kommer ejendomsskatter på 779,1 mio. kr., selskabsskatter på 185,5 mio. kr. og øvrige skatteindtægter på netto 11,4 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Oprindelig modtog kommunerne 11,9 mia. kr. i beskæftigelsestilskud for Kommunerne måtte aflevere 0,7 mia. kr. i beskæftigelsestilskud i midtvejsreguleringen. Aalborg Kommune modtog oprindeligt 409,7 mio. kr. i beskæftigelsestilskud vedrørende Ved midtvejsreguleringen for 2016 betalte Aalborg Kommune 30,3 mio. kr. og måtte betale yderligere 0,7 mio. kr. til medfinansiering af særligt tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden. I alt havde Aalborg Kommune i 2016 indtægter på beskæftigelsestilskud på netto 378,7 mio. kr. vedrørende Aalborg Kommune har i 2016 modtaget 29,0 mio. kr. i efterregulering vedrørende Aalborg Kommune havde i 2016 udgifter til forsikrede ledige på 517,9 mio. kr. Eftersom indtægterne i beskæftigelsestilskud kun var 378,7 mio. kr. har Aalborg Kommune inden efterreguleringen for 2016 haft et tab på beskæftigelsestilskuddet på 139,2 mio. kr. Efterreguleringen for 2016 bliver udmeldt juni Denne forventes at medføre, at Aalborg Kommune vil modtage ca. 6,5 mio. kr., således at det samlede tab på ordningen i 2016 bliver ca.132 mio. kr. Lån Aalborg Kommune har i 2016 hjemtaget lån på 29,9 mio. kr. vedrørende lånerammen for 2015 samt lån vedr. lånerammen for 2016 på 93,8 mio. kr. I alt er der således, på det skattefinansierede område, hjemtaget lån for 123,7 mio. kr. i De 29,9 mio. kr. i ordinær låneoptagelse vedrørende lånerammen for 2015, er øremærket til energirenovering og energibesparende foranstaltninger m.v., hvor der efterfølgende har vist sig at være behov for en større låntagning end forventet ved udgangen af De 93,8 mio. kr. i ordinær låneoptagelse vedrørende lånerammen for 2016, er øremærket til energibesparende foranstaltninger på skoleområdet samt øvrige kommunale bygninger, genopretning af belysningsanlæg, energiinvestering i Sundheds- og Kulturhuset i Gandrup samt lånedispensation fra den ordinære anlægspulje. I forbindelse med låneoptagelsen har der været et kurstab på 3,5 mio. kr., således at låneoptagelsen ekskl. kurstab har været på 90,3 mio. kr. 6

7 Resultat af det skattefinansierede område Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 43,3 mio. kr. Resultatet er sammensat af et underskud på den ordinære drifts- og anlægsvirksomhed på 15,3 mio. kr. og et overskud på jordforsyning på 58,7 mio. kr. Aalborg Kommunes regnskab for 2016 viser skattefinansierede nettoanlægsudgifter, ekskl. jordforsyning, på 472,5 mio. kr. I det oprindelige budget for 2016 var der regnet med et underskud på 3,4 mio. kr. på den ordinære drifts- og anlægsvirksomhed og et overskud på jordforsyning på 24,4 mio. kr. Regnskabsresultatet er i forhold til det oprindelige budget - påvirket af: Lavere serviceudgifter Højere budgetgaranterede udgifter Højere udgifter til forsikrede ledige Højere nettoanlægsudgifter, ekskl. Jordforsyning Højere indtægter fra Jordforsyning. I forhold til det korrigerede budget er serviceudgifterne i regnskabet 55,2 mio. kr. lavere, mens de budgetgaranterede udgifter, inklusive forsikrede ledige, er 11,3 mio. kr. højere. Ikke rammebelagte driftsudgifter (aktivitetsbestemt medfinansiering, refusion på særligt dyre enkeltsager og drift af ældreboliger m.v.), er 4,2 mio. kr. lavere end i korrigeret budget. Nettoanlægsudgifterne i regnskabet, ekskl. jordforsyning, ligger 14,3 mio. kr. over det oprindeligt budgetterede, men 19,6 mio. kr. under det korrigerede budget. Resultatet af jordforsyning i 2016 kommunens byggemodning og køb/salg af jord viser et overskud på 58,7 mio. kr. Dette skal ses i forhold til et overskud på 24,4 mio. kr. i oprindeligt budget og et overskud på 59,9 mio. kr. i korrigeret budget. Resultat af de kommunale forsyningsvirksomheder Resultatet af de Kommunale Forsyningsvirksomheder viser et underskud på 10,8 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget er der et mindreforbrug på 49,6 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes et mindre anlægsforbrug end det oprindeligt budgetterede. Der er i forhold til det korrigerede budget tale om et mindreforbrug på 25,8 mio. kr. Resultatet påvirker kommunens mellemværende med de kommunale Forsyningsvirksomheder som nærmere beskrevet i noterne. 7

8 Det samlede regnskabsresultat Samlet viser udgiftsregnskabet et overskud på 32,6 mio. kr. Det skal bemærkes, at dette overskud ikke indeholder balanceforskydninger, herunder frigivelse af deponeringer vedrørende salg af elforsyning samt grundkapitalindskud. Overskuddet indeholder heller ikke lånoptagelse og afdrag. Likviditetens udvikling I 2016 udgjorde den gennemsnitlige kassebeholdning 648,0 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning består af en skattefinansieret kassebeholdning (Kasse 1) på 558,8 mio. kr. og Forsyningsvirksomhedernes finansielle egenkapital (Kasse 2) på 89,2 mio. kr. Der er netto i alt frigivet deponeringer i 2016 på 73,3 mio. kr. I 2015 udgjorde den samlede gennemsnitlige kassebeholdning 674,6 mio. kr. Gæld og finansiel status I 2016 er der sket en forøgelse af kommunens skattefinansierede gæld på 63,1 mio. kr., en reduktion af gæld vedr. selvejende institutioner på 0,2 mio. kr., en reduktion af den langfristede gæld vedr. ældreboliger på 20,1 mio. kr., mens gælden vedrørende finansielt leasede aktiver er reduceret med 23,0 mio. kr. Den samlede langfristede gæld er således, inklusive indekseringer, blevet forøget med 19,8 mio. kr. i Ved udgangen af 2016 udgjorde den skattefinansierede gæld 1.205,1 mio. kr. Gælden vedrørende selvejende institutioner udgjorde 0,5 mio. kr., mens gælden vedrørende ældreboliger udgjorde 484,5 mio. kr. Den samlede langfristede gæld udgjorde således 1.690,1 mio. kr. ultimo

9 Befolkningsudviklingen 2016 Aldersgrupper Faktiske tal Faktiske tal Befolkningsudviklingen 1. januar januar 2017 fra 1. januar 2016 til 1. januar år år år år år år år år I alt I perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2017, er antallet af borgere i Aalborg Kommune steget med personer. 9

10 Regnskab 2016 Hvor blev pengene brugt i 2016? Drifts- og anlægsudgifter Mio. kr. Procent Borgmesterens Forvaltning ,9 1,7% By- og Landskabsforvaltningen ,0 4,5% Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ,0 43,8% Ældre- og Handicapforvaltningen ,6 20,4% Skoleforvaltningen ,0 15,6% Miljø- og Energiforvaltningen ,4 2,8% Sundheds- og Kulturforvaltningen ,0 9,8% Moms, afdrag, renter, balanceforskydninger ,5 1,3% Udgifter i alt ,5 100,0% Hvor kom pengene fra i 2016? Indtægter Mio. kr. Procent Tilskud og udligning ,8 20,4% Refusioner ,9 6,4% Skatter ,7 57,5% Lånoptagelse, renter ,7 1,3% Drifts- og anlægsindtægter ,4 14,4% Udgifter i alt ,5 100,0% 10

11 Regnskabsopgørelse 2016 Oprindelig Korrigeret budget 2016 budget 2016 R 2016 R 2015 A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Indtægter 1 Skatter , , , ,3 2 Tilskud og udligning, momsrefusion m.v , , , ,8 Indtægter i alt , , , ,1 Driftsudgifter Borgmesterens Forvaltning ,2 137,8 121,6 147,9 By- og Landskabsforvaltningen ,9 310,1 303,7 304,0 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen , , , ,1 Ældre- og Handicapforvaltningen , , , ,9 Skoleforvaltningen , , , ,0 Miljø- og Energiforvaltningen ,9 107,1 105,5 96,2 Sundheds- og Kulturforvaltningen , , , ,6 Rammebeløb... 28,9 18,1 0,0 0,0 3 Driftsudgifter i alt , , , ,6 4 Renter m.v... -6,0-16,9-29,5-0,3 Resultat af ordinær driftsvirksomhed ,8-395,4-457,2-241,8 Anlægsudgifter Borgmesterens Forvaltning... 60,0 73,2 69,5 131,8 By- og Landskabsforvaltningen ,2 207,4 208,1 195,6 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen... 31,3 31,3 28,0 13,2 Ældre- og Handicapforvaltningen... 11,8 11,8 5,3 15,1 Skoleforvaltningen ,9 124,9 118,6 84,9 Miljø- og Energiforvaltningen... 2,1 2,1 2,1 8,5 Sundheds- og Kulturforvaltningen... 44,0 41,5 40,9 89,6 Rammebeløb... 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Anlægsudgifter i alt ,2 492,1 472,5 538,8.Resultat af ord. drifts- og anlægsvirksomhed 3,4 96,8 15,3 297,0 Jordforsyning Salg af jord ,8-100,3-91,0-73,3 Køb af jord incl. byggemodning... 25,4 40,4 32,4 38,1 5 Jordforsyning i alt ,4-59,9-58,7-35,1 Resultat af det skattefinansierede område ,0 36,8-43,3 261,8 B. Brugerfinansierede område (MEF) Drift (udgifter-indtægter)... 7,6 27,6 3,7-28,3 Anlæg (udgifter-indtægter)... 52,8 9,0 7,1 5,9 Resultat af brugerfinansieret område... 60,4 36,6 10,8-22,4 C. RESULTAT I ALT (A + B)... 39,4 73,4-32,6 239,4 Anm.: Positive tal angiver udgift, negative tal (-) angiver indtægt 11

12 Finansieringsoversigt / Finansiel status Finansieringsoversigt R 2016 R2015 mio. kr. mio. kr. Ændring af likvide midler Resultat i alt ,6 239,4 10 Optagne lån (langfristet gæld) ,7-163,6 10 Afdrag på lån (langfristet gæld)... 80,3 91,4 9 Ændring i langfristede tilgodehavender... 23,2-26,4 8 Ændring i kortfristede tilgodehavender/gæld ,1 158,1 Ændring i fonds/legater m.v ,6 0,2 Ændring af likvide aktiver ,5 299,1 Kursregulering m.v ,6 4,4 Ændring i alt ,1 303,5 Anm.: Positive tal angiver udgift, negative tal (-) angiver indtægt Finansiel status Ultimo 2016 Ultimo 2015 mio. kr. mio. kr. 7 Likvide aktiver ,0-11,4 8 Kortfristede tilgodehavender , ,1 8 Kortfristet gæld , ,3 Kortfristet formue/gæld ,0-570,6 9 Langfristede tilgodehavender , ,5 10 Langfristet gæld , ,3 12 Hensatte forpligtelser , ,2 6 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder ,9-82,8 Aktiver/passiver fonde m.m ,4-29,9 Langfristet formue/gæld , ,3 Finansiel status , ,7 Anm.: Positive tal angiver netto aktiver, negative tal (-) angiver netto gæld 12

13 Balance Ultimo 2016 Ultimo 2015 mio. kr. mio. kr. AKTIVER Anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver , ,2 Immaterielle anlægsaktiver... 0,0 0,0 9 Finansielle anlægsaktiver , ,6 6 Finansielt udlæg, Forsyningsvirksomhederne ,9-82,8 Anlægsaktiver i alt , ,0 Omsætningsaktiver Fysiske anlæg til salg ,4 104,4 Omsætningsaktiver, varebeholdninger... 0,0 0,0 8 Tilgodehavender , ,1 9 Værdipapirer... 16,4 15,9 7 Likvide beholdninger ,0-11,4 Omsætningsaktiver i alt , ,0 AKTIVER I ALT , ,0 Ultimo 2016 Ultimo 2015 mio. kr. mio. kr. PASSIVER Egenkapital Balance for Takstfinansierede aktiver ,2-231,2 Balance selvejende institutioners aktiver ,3-31,4 Balance for skattefinansierede aktiver i øvrigt , ,9 Balance for finansielle statusposter , ,8 11 Egenkapital i alt , ,3 Gældsforpligtelser 12 Hensatte forpligtelser , ,2 10 Langfristede gældsforpligtelser , ,3 Nettogæld vedr. fonds, legater m.v ,4-29,9 8 Kortfristede gældsforpligtelser , ,3 Gældsforpligtelser i alt , ,7 PASSIVER I ALT , ,0 Garantiforpligtelser Kommunens garantiforpligtelser er på ca mio. kr. ved udgangen af Heraf udgør forpligtelser for lån, hvor kommunen er interessent og hæfter solidarisk mio. kr. Oversigt over kommunens garantiforpligtelser fremgår af bilagsdelen til regnskab

14 Noter 1. Skatter Aalborg Kommunes samlede skatteindtægter udgjorde i ,1 mia. kr. Dette svarer stort set til såvel oprindeligt som korrigeret budget. I forhold til det oprindelige budget er der tale om mindreindtægter på 2,2 mio. kr., mens regnskabsresultatet er 1,3 mio. kr. over det korrigerede budget. De kommunale skatteindtægter kommer primært fra beskatning af indkomst efter personskatteloven. Herudover er de væsentligste kommunale indtægtskilder beskatning af ejendomme og beskatning af aktieselskaber mv. De samlede skatteindtægter i 2016 Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget 2016 budget Indkomstskat (statsgaranti) , , ,7 Ejendomsskatter -783,8-777,8-779,1 Selskabsskat -185,5-185,5-185,5 Øvrige skatter -9,0-11,4-11,4 Skatteindtægter i alt , , ,7 Som det fremgår af ovenstående tabel er det ejendomsskatter og øvrige skatter, der er årsagen til de mindre afvigelser. Ejendomsskatter Regnskabsresultatet for ejendomsskatter er 4,7 mio. kr. lavere end oprindeligt budget, men 1,3 mio. kr. højere end korrigeret budget. Årsagen hertil skal primært findes i tilbagebetalinger af ejendomsskatter, som fortsat er en uforudsigelig størrelse. De samlede tilbagebetalinger af ejendomsskatter nåede i 2016 op på godt 19 mio. kr. mod budgetteret 15 mio. kr. Dette skal ses i lyset af to ekstraordinært store og uforudsete tilbagebetalinger af grundskyld på 3,0 og 9,6 mio. kr. vedrørende hhv. ejendommene Svalegangen og KMD, som bevirkede en tillægsbevilling til nettomindreindtægter fra ejendomsskatter i 2016 på 6 mio. kr. Øvrige skatter - forskerskat Øvrige skatter rummer bl.a. forskerskat, som er en særlig skatteordning der indebærer, at udenlandske forskere og nøglemedarbejdere har mulighed for i en periode at opnå særligt gunstige skattemæssige vilkår ved arbejde i Danmark. Aalborg Kommune modtog i ,8 mio. kr. svarende til korrigeret budget. Oprindeligt var der budgetteret med 5,2 mio. kr. 14

15 Noter 2. Tilskud, udligning og refusion af købsmoms Tilskud og udligning for 2016 er sammensat således: Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget 2016 budget Udligning og generelle tilskud , , ,1 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 39,5 39,5 39,5 Kommunale bidrag til regionerne 27,1 27,1 27,1 Beskæftigelsestilskud, inkl. efterregulering ,7-407,7-407,7 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet -204,8-204,8-204,8 Øvrige særlige tilskud -73,3-82,7-82,8 Tilskud og udligning i alt , , ,8 Refusion af købsmoms 1,0-4,4-4,3 Tilskud og udligning, momsrefusion m.v , , ,1 Der er kun marginale afvigelser mellem regnskabet og det korrigerede budget. Afvigelserne til det oprindelige budget skyldes primært midtvejsregulering af statstilskuddet og midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Endvidere er der givet tillægsbevilling til momsrefusion som følge af dataanalyser på 10,2 mio. kr. Desuden er givet en teknisk tillægsbevilling til merudgifter til moms på 4,8 mio. kr., som modsvares af en tilsvarende samlet besparelse på serviceudgifterne samt anlægsindtægter. Beskæftigelsestilskuddet for 2016 var oprindelig fastsat til 409,7 mio. kr. for Aalborg Kommune. Efter midtvejsreguleringen og det særlige tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden er indtægterne i beskæftigelsestilskud for 2016 på 378,7 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet skal finansiere udgifterne til de forsikrede ledige. Disse udgifter er 517,9 mio. kr. i regnskab I 2017 beregnes en efterregulering vedrørende Efterreguleringen vil blive endeligt udmeldt i juni 2017, hvorefter forholdet mellem det endelige beskæftigelsestilskud og udgifterne til forsikrede ledige kan beregnes. KL har lavet en foreløbig beregning, der viser, at Aalborg Kommune vil modtage ca. 6,5 mio. kr. i efterregulering. Såfremt dette bliver tilfældet, får Aalborg Kommune et samlet tab på forsikrede ledige på ca. 132 mio. kr. i I 2016 har Aalborg Kommune modtaget 29,0 mio. kr. i efterregulering af beskæftigelsestilskud for

16 Noter 3. Skattefinansierede driftsudgifter Nedenstående tabel viser de skattefinansierede driftsudgifter opdelt i serviceudgifter, budgetgaranterede udgifter, udgifter til forsikrede ledige (beskæftigelsestilskud) og ikke rammebelagte driftsudgifter. Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget 2016 budget Serviceudgifter 8.377, , ,8 Budgetgaranti og øvrige overførsler 2.496, , ,5 Beskæftigelsestilskud/forsikrede ledige 498,1 498,1 517,9 Ikke rammebelagte driftsudgifter 510,3 507,0 502,8 I alt , , ,1 Serviceudgifterne Der er givet tillægsbevillinger på 42,3 mio. kr. til serviceudgifterne, men disse tillægsbevillinger er ikke finansieret af kassebeholdningen, jf nedenstående tabel. I modsætning til tidligere år er mindreforbrug på serviceudgifter i 2015 ikke givet som tillægsbevilling i I foråret 2016 blev mindreforbrug på serviceudgifter på 135,1 mio. kr. i 2015 overført til Dette er årsagen til, at der er relativt få tillægsbevillinger til serviceudgifterne i Der er kun overført 3,2 mio. kr. fra 2015 til Tillægsbevilling mio. kr. Finanseret af Dataanalyser, inkl. konsulenthonorar mm 13,5 Merindtægter moms og statsrefusion Omkontering, indtægt KMD-bygninger 10,9 Tilsvarende merindtægt under renter Lov- og Cirkulæreprogrammet 9,5 Statstilskud, DUT-midler Overførsler fra ,2 Mindreforbrug i 2015 Tomme boliger, flygtninge 6,5 Flygtningetilskud Lavere lønstigninger -2,0 Tilgår kassen Andet 0,7 Tillægsbevillinger, service i alt 42,3 Serviceudgifterne i regnskab 2016 er 55,2 mio. kr. lavere end i korrigeret budget. Heraf vedrører 17,1 mio. kr. servicebufferen i budget 2016, mens 6,5 mio. kr. vedrører værdighedsmilliarden på ældreområdet. Aalborg Kommune har modtaget hele tilskuddet i 2016, men har ligesom andre kommuner ikke nået af afholde udgifterne. Det resterende beløb på 31,6 mio. kr. er et nettobeløb, hvor nogle sektorer har haft merforbrug, mens flere sektorer har haft mindreforbrug. Specielt har Sektor Tilbud for mennesker med handicap, det specialiserede børneområde (sektor Børn og Unge) samt midlertidige botilbud og personlig støtte (sektor Voksen, Familie- og Socialudvalg) haft merudgifter, mens specielt Ældreområdet og Borgerrettede vejlednings- og rådgivningsfunktioner samt administration (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen) og Sektor Fælles Kommunale Udgifter (Borgmesterens Forvaltning) har haft mindreforbrug. 16

17 Noter KL udmeldte sommeren 2016 et vejledende sigtepunkt for Aalborg Kommunes serviceudgifter i relation til sanktionslovgivningen. Aalborg Kommunes serviceudgifter i regnskab 2016 blev 16,7 mio. kr. lavere end dette sigtepunkt. Hele landets serviceudgifter forventes at blive 2,7 mia. kr. lavere end sigtepunktet, så Aalborg Kommune har et relativt begrænset mindreforbrug i forhold til dette sigtepunkt. Budgetgaranti og øvrige overførsler Der er netto givet tillægsbevillinger til det budgetgaranterede område på 26,4 mio. kr. Heraf er 30,5 mio. kr. givet som tillægsbevilling ved aktuel status, fordi forvaltningerne konstaterede et merforbrug i forhold til det budgetterede. Disse blev finansieret af kassebeholdningen. Desuden er der en tillægsbevilling på 2,8 mio. kr., som er finansieret af mindreforbrug på serviceudgifter i Endelig er der givet en tillægsbevilling på -7,2 mio. kr. som følge af højere statsrefusion efter berigtigelser ved dataanalyser. Dataanalyserne har medført merindtægter i statsrefusion både vedrørende budgetgaranterede udgifter og særligt dyre enkeltsager (ikke rammebelagte driftsudgifter) samt refusion af købsmoms. Disse indtægter finansierer tilsammen udgifterne ved dataanalyserne, som er givet som en tillægsbevilling til serviceudgifterne, jf ovenstående, samt mindreindtægter i grundskyld mm. Efter finansieringen heraf er der et restbeløb på 4,9 mio. kr., som tilgår kassebeholdningen. Beskæftigelsestilskud/forsikrede ledige Der er ikke givet tillægsbevillinger til kommunens udgifter til forsikrede ledige i Derimod har Aalborg Kommune betalt 30,3 mio. kr. til staten i midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet, fordi der sommeren 2016 i hele landet skønnedes lavere udgifter til forsikrede ledige i 2016, end det blev vurderet i sommeren 2015, hvor det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2016 blev udmeldt. Regnskabet viser 19,8 mio. kr. i merudgifter i forhold til budgettet, fordi ledigheden ikke faldt så meget i anden halvdel af 2016 som forudsat i budgettet. Ikke rammebelagte driftsudgifter Ikke rammebelagte driftsudgifter er udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, refusion på særligt dyre enkeltsager på det sociale område, drift af ældreboliger samt tjenestemandspensioner til tidligere ansatte ved elforsyningen. Der er givet tillægsbevillinger til ikke rammebelagte driftsudgifter på -3,3 mio. kr. Heraf vedrører -4,4 mio. kr. statsrefusion på særligt dyre enkeltsager som følge af dataanalyser, mens 1,1 mio. kr. er en DUT-finansieret tillægsbevilling til aktivitetsbestemt medfinansiering. Nettoudgifterne i regnskabet er 4,2 mio. kr. lavere end i korrigeret budget, hvilket skyldes højere indtægter i refusion på særligt dyre enkeltsager og lavere udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. 17

18 Noter 4. Renter Det korrigerede budget for 2016 viser en nettorenteindtægt på 16,9 mio. kr. Regnskabsresultatet viser en nettorenteindtægt på 29,5 mio. kr. altså en merindtægt på 12,6 mio. kr. i.f.t. korrigeret budget. Mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget 2016 budget Renter af likvide aktiver -11,3-11,3-40,7 Renter af kortfristede tilgodehavender 0,0-2,8-1,2 Renter af langfristede tilgodehavender 0,0-15,6-13,4 Renter af deponerede beløb -10,2-10,2-11,3 Renter vedrørende forsyningsvirksomheder 0,1 0,1 0,2 Renter af kortfristet gæld 1,2 1,2 4,2 Renter af langfristet gæld 18,2 21,4 19,6 Renter på ældreboliger 2,0 6,3 6,3 Kurstab / kursgevinster 0,0 0,0 13,3 Garantiprovision -6,0-6,0-6,4 I alt -6,0-16,9-29,5 = indtægter, merindtægter og mindreudgifter Renterne på de likvide aktiver er 29,4 mio. kr. højere i.f.t. det korrigerede budget, primært som følge af at kommunens investeringsbeviser, som udgør mindre end 5 procent af de samlede værdipapirer, har givet et væsentligt større afkast end forventet. Resten af værdipapirerne, som primært består af danske realkreditobligationer, har givet et beskedent, men tilfredsstillende afkast, taget i betragtning af den lave risiko og det generelt meget lave renteniveau. Kommunens nettokurstab i 2016 har været på 13,3 mio. kr. Her af kommer 3,0 mio. kr. fra kurstab på et obligationslån, som kommunen har hjemtaget i slutningen af De resterende 10,3 mio. kr. er begrundet i en række udtrækninger af obligationer i slutningen af 2016, hvor der samtidig var stigende renter. I bruttotal har der været kurstab på 17,5 mio. kr. og kursgevinster på 4,2 mio. kr., som giver nettoresultatet på 13,3 mio. kr. Finansiel strategi rentestrategi Rentestrategien er vedtaget af byrådet i 2002, med det formål at minimere kommunens budgetrisiko vedrørende den langfristede gæld. Tankegangen bag rentestrategien er, at et fastforrentet lån har en højere budgetsikkerhed end et variabelt lån. Låneporteføljen (kommunens egne lån) er opdelt i 3 grupper: Høj, mellem og lav budgetsikkerhed. 18

19 Noter Forpligtigelser ud over 31. december 2016 Ved udgangen af 2016 er der 2 indgåede SWAP-aftaler: 1 2 Indgået Modpart Nordea Danske Bank Valuta DKK EUR Udløb på SWAP Udløb på lån Renteforhold Fra variabel til fast Rente i % 5,015% 2,855% Beløb i mio. kr. Hovedstol 153,5 122,7 Restgæld 67,5 96,3 Markedsværdi -17,8-9,3 Markedsværdien afspejler prisen for at opsige den enkelte aftale her og nu. - = udgift og + = indtægt. 5. Skattefinansieret anlæg og jordforsyning Nettoanlægsudgifterne under det skattefinansierede område inkl. jordforsyning udgjorde 413,8 mio. kr. i Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet fordelt brutto på henholdsvis udgifter og indtægter samt andel vedrørende jordforsyning. Beløb i mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget 2016 budget Anlægsudgifter ekskl. jordforsyning 518,3 545,0 554,4 Anlægsindtægter ekskl. jordforsyning -60,1-52,9-82,0 Anlæg ekskl. jordforsyning i alt 458,2 492,1 472,5 Jordforsyning, Køb af jord inkl. byggemodning 25,4 40,4 32,4 Jordforsyning, Salg af jord -49,8-100,3-91,0 Jordforsyning i alt -24,4-59,9-58,7 Skattefinansieret anlæg i alt 433,8 432,2 413,8 = indtægter 19

20 Noter I forhold til det oprindelige skattefinansierede anlægsbudget, inkl. jordforsyning på netto 433,8 mio. kr. er der en mindreudgift på 20,0 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 18,4 mio. kr. Der er samlede brutto merindtægter i forhold til oprindeligt budget på 63,1 mio. kr. inkl. jordforsyning, hvilket skal ses i sammenhæng med overførsel af indtægtskrav fra 2015 til 2016 på i alt ca. 25 mio. kr. Resultatet for bruttoanlægsudgifterne inkl. jordforsyning viser en merudgift i forhold til oprindeligt budget på 43,1 mio. kr. I den forbindelse kan det nævnes, at der bl.a. vedrørende Egnsplanvej blev fremrykket 15,0 mio. kr. fra 2018, der indgår som merudgifter i Jordforsyning I forhold til korrigeret budget har indtægterne ved salg af jord været 9,3 mio. kr. mindre og udgifterne til køb af jord 8,0 mio. kr. mindre. Det samlede regnskabsresultat for Jordforsyningen viser nettoindtægter på 58,6 mio. kr., svarende til mindre nettoindtægter på 1,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Lånefinansieret anlæg Beløb i mio. kr. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget 2016 budget Lånefinansierede anlægsudgifter 90,8 93,3 93,8 De lånefinansierede anlægsudgifter til energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger og belysningsanlæg mv. samt udgifter vedr. lånedispensation til det ordinære anlægsområde udgjorde 93,9 mio. kr. af de samlede anlægsudgifter i

21 Noter 6. Brugerfinansierede område Miljø- og Energiforvaltningen består fra 2016 bl.a. af de brugerfinansierede virksomheder: Aalborg Naturgas Net Aalborg Renovation Vandsamarbejder, Aalborg Omkostningscenter (OCG) Virksomhederne forudsættes økonomisk at hvile i sig selv, og det enkelte års overskud eller underskud opsamles på særlige udlægskonti i den finansielle status. Der er altså vandtætte skotter til den skattefinansierede økonomi. Det finansielle mellemværende kan specificeres således: Status i mio.kr. Aalborg Forsyning, Gas -0,4 Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse 14,5 Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land-samarbejdet -0,9 Aalborg Forsyning, Renovation -81,7 Omkostningscenter GIS (OCG) -5,4 I alt -73,9 - = Virksomhedernes tilgodehavende 7. Likviditet De likvide beholdninger og omsætningsværdipapirer udgør tilsammen 239 mio. kr. pr. ultimo 2016: Kontante beholdninger Omsættelige obligationer m.m. Likvide beholdninger i alt ,3 mio. kr ,3 mio. kr. 239,0 mio. kr. - = Gæld Der henvises i øvrigt til finansieringsoversigten samt bemærkningerne i note 8. 21

22 Noter 8. Kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld Som det fremgår af finansieringsoversigten, er de likvide aktiver ultimo 2016 i forhold til primo 2016 forøget med 246,1 mio. kr. Heraf vedrører de 178,1 mio. kr. kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld. Dette er en sum af mange poster. Eksempelvis er tilgodehavende i statsrefusion reduceret med 9,6 mio. kr. Mellemregning med foregående eller følgende regnskabsår er reduceret med 54,6 mio. kr. Tilgodehavendet i mellemkommunale refusioner er reduceret med 23,1 mio. kr. Endelig er der ultimo 2016 en stigning på 40,0 mio. kr. på regninger, som afventer betaling den såkaldte remitteringskonto. Aalborg Kommune har solgt Budolfi Plads for 47,8 mio. kr. Indtægten vedrører 2017 men køberen har forudbetalt beløbet, således at det indgår i likviditeten ultimo Alle de nævnte poster medfører en tilsvarende forøget likviditet ultimo Balancen og nedenstående tabel viser en stor ændring i tilgodehavender i betalingskontrol og kortfristede gældsforpligtelser. Dette skyldes et ændret regnskabsprincip fra 2015 til 2016 vedrørende opkrævning af ejendomsskatter. Mio. kr. Ultimo 2016 Primo 2016 Forskydning Kortfristede tilgodehavender Refusionstilgodehavender 15,8 25,5-9,7 Tilgodehavender i betalingskontrol 604, ,4-836,6 Andre tilgodehavender 90,6 70,6 20,0 Mellemregning med foregående og følgende regnskabsår -205,7-151,1-54,6 Kortfristede tilgodehavender i alt 505, ,3-880,9 Kortfristet gæld Kassekreditter og byggelån 0,0 0,0 0,0 Anden gæld til staten -67,2-78,6 11,4 I øvrigt: 0,0 Kirkelige skatter -0,1-0,4 0,3 Anden kortfristet gæld -676,4-628,6-47,8 Mellemregningskonto -498, ,9 739,3 Selvejende institutioner -0,2-0,3 0,1 Kortfristet gæld i alt , ,8 703,4 I alt kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld -737,0-559,5-177,5 -=gæld 22

23 Noter 9. Langfristede tilgodehavender Udvikling i langfristede tilgodehavender Mio. kr. Ultimo 2016 Primo 2016 Forskydning Værdipapirer Pantebreve 16,4 15,9 0,5 Værdipapirer i alt 16,4 15,9 0,5 Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser 7.407, ,3 56,7 Tilgodeh. hos grundejere 15,4 15,4 0,0 Udlån til beboerindskud 124,7 113,0 11,8 *) Indskud i Landsbyggefonden 0,0 Andre langfristede udlån 197,9 204,4-6,5 Deponerede beløb 528,4 601,7-73,3 Finansielle anlægsaktiver i alt 8.274, ,6-11,4 Langfristede tilgodehavender i alt 8.290, ,5-10,9 * Indskud i Landsbyggefonden skal i henhold til Økonomi-og Indenrigsministeriets regelsæt ikke medregnes i balancen Det fremgår af finansieringsoversigten, at langfristede tilgodehavender har reduceret likviditeten med 23,2 mio. kr. Dette er inklusive indskud i landsbyggefonden på 77,4 mio. kr., som ikke registreres på balancen. Eksklusive disse indskud har de langfristede tilgodehavender altså forøget likviditeten med 54,2 mio. kr. Den væsentligste årsag hertil er frigivelse af deponerede beløb på 73,3 mio. kr. Indtil 2021 frigives der årligt 98,7 mio. kr. vedrørende Aalborg Kommunes salg af elforsyningen og øvrige salg på el-området. I 2016 måtte Aalborg Kommune deponere 22,5 mio. kr., fordi Forsyningsvirksomhederne havde overskud i 2015 og 3,0 mio. kr. som følge af indgået lejemål vedr. GAME Streetmekka Aalborg. Disse to deponeringer blev frigivet primo Ovenstående tabel viser en forskydning på 10,9 mio. kr. Når likviditeten er forøget med 54,2 mio. kr. skyldes det, at flere ændringer i langfristede tilgodehavender bogføres direkte på status og derfor ikke påvirker kommunens likviditet. Dette vedrører primært værdien af aktier og andelsbeviser, som fremgår af nedenstående tabel. Mio. kr. Ultimo 2016 Primo 2016 Forskydning Indre Værdi - Aalborg Forsyning, Holding A/S 6.245, ,0 7,5 Indre Værdi - Aalborg Energi, Holding A/S 536,3 536,3 0,0 Indskud i selskaber - forsyningsområdet 2,5 2,5 0,0 Aalborg Havn A/S 453,9 420,6 33,3 Aalborg Lufthavn 90,2 85,3 4,9 HMN Naturgas I/S 73,0 67,7 5,3 I/S Reno Nord -19,4-25,9 6,5 Øvrige 26,0 26,7-0,8 I alt 7.407, ,3 56,7 23

24 Noter 10. Langfristet gæld Den samlede langfristede gæld udgjorde primo ,3 mio. kr. og udgjorde ultimo ,1 mio. kr., hvilket giver en samlet forøgelse af den langfristede gæld i 2016 på 19,8 mio. kr. Nedenstående tabeller viser fordelingen af hhv. den samlede gæld samt de samlede afdrag og låneoptagelse. Mio. kr. Gæld primo Låne- Kursreg./ Gæld 2016 optagelse Afdrag indeksering Ultimo 2016 Skattefinansieret gæld 1.066,4 123,7-61,3 0, ,5 Selvejende institutioner 0,7 0,0-0,2 0,0 0,5 Gæld vedr. ældreboliglån* 504,6 0,0-18,8 0,3 484,5 Finansielt leasede aktiver 98,6 0,0-23,0 0,0 75,6 Langfristet gæld i alt 1.670,3 123,7-103,3 1, ,1 - = reduktion og + = forøgelse *Afdrag på ældreboliglån er ekskl. statsandele, som udgjorde ca. 1,6 mio. kr. Skattefinansieret gæld Aalborg Kommune har i 2016 hjemtaget lån på 29,9 mio. kr. vedrørende lånerammen for 2015 samt lån vedr. lånerammen for 2016 på 93,8 mio. kr. (90,3 mio. kr. ekskl. kurstab). I alt er der således, på det skattefinansierede område, hjemtaget lån for 123,7 mio. kr. i De 29,9 mio. kr. i ordinær låneoptagelse vedrørende lånerammen for 2015, er øremærket til energirenovering og energibesparende foranstaltninger m.v., hvor der efterfølgende har vist sig at være behov for en større låntagning end forventet ved udgangen af De 93,8 mio. kr. i ordinær låneoptagelse vedrørende lånerammen for 2016, er øremærket til energibesparende foranstaltninger på skoleområdet samt øvrige kommunale bygninger, genopretning af belysningsanlæg, energiinvestering i Sundheds- og Kulturhuset i Gandrup samt lånedispensation fra den ordinære anlægspulje. Selvejende institutioner Den langfristede gæld vedrørende selvejende institutioner er i løbet af 2016 afdraget med 0,2 mio. kr., således at denne ultimo 2016 udgjorde 0,5 mio. kr. Ældreboliglån Der har i 2016 ikke været optaget ældreboliglån. Ældreboliglån betales over beboernes husleje og er således, bortset fra en mindre kommuneandel, udgiftsneutrale for kommunen. Kommuneandelen på renter og afdrag udgjorde 0,9 mio. kr. i Finansielt leasede aktiver Gælden vedrørende finansielt leasede aktiver er i løbet af 2016 nettoafdraget med 19,8 mio. kr., således at denne ultimo 2016 udgjorde 75,6 mio. kr. Ovenstående giver en nettolåneoptagelse på 19,8 mio. kr. I dette beløb er desuden indregnet indeksering af lån samt kursregulering af de lån, der er sluteksponeret i en fremmed valuta samt øvrige indekslån på i alt 1,0 mio. kr. 24

25 Noter 11. Egenkapitalen Der er nedenfor redegjort for, hvordan kommunens samlede regnskabsmæssige egenkapital fremkommer ultimo 2016: mio. kr Egenkapitalen ultimo ,3 EU-kontor ej kommunalt mere 2,2 Egenkapitalen primo ,5 Årets skattefinansierede ordinære post 43,3 Direkte posteringer på balancen: Fysiske aktiver, værdiregulering vedr.: Øvrige områder -66,1 Byggemodning 10,1 Værdiregulering langfristede tilgodehavender: Landsbyggefonden -89,8 Aktier, indre værdi mm. 56,7 Kursregulering, likvide aktiver 3,6 Kursregulering, langfristet gæld 0,7 Regulering af leasingforpligtelser 23,0 Øvrige tekniske korrektioner og afskrivninger -0,3 Hensatte forpligtelser: Tjenestemænd -564,2 Arbejdsskader -5,9 Bonusbetaling jobcentre 1,2-631,0 Egenkapitalen ultimo ,8 25

26 Noter 12. Forpligtelser Pensionsforpligtelser Aalborg Kommune har fået udarbejdet en aktuarberegning hos Sampension over tjenestemandsforpligtigelsen ved udgangen af Den samlede kapitalværdi af pensionsforpligtigelsen er opgjort til i alt 3.323,4 mio. kr. på det skattefinansierede område. I den aktuarmæssige opgørelse for 2016 er der indlagt en forøgelse af bruttoforpligtigelserne, fordi der blandt andet er en forventning om, at tjenestemændene i gennemsnit lever 1 år længere end ved sidste aktuarmæssige opgørelse i Herudover har der været anciennitets- og løntrinsstigninger siden Aalborg Kommune har siden seneste aktuarmæssige beregning overtaget pensionsforpligtigelsen af tjenestemænd i forbindelse med salg af Aalborg Kommunes Elforsyning, overtaget pensionsforpligtigelsen af tjenestemænd fra Taleinstituttet fra Region Nordjylland og overtaget tjenestemandsforpligtigelsen af Aalborg Havns tjenestemandspensionister. Herudover er der, i modsætning til tidligere års aktuarberegninger, i 2016 medtaget pensionsforpligtigelse vedrørende de tidligere tjenestemandsansatte skattemedarbejdere, lærere i den lukkede gruppe med skalatrinsindplacering og tjenestemænd hvor kommunen har pensionsforpligtigelsen indtil tjenestemanden er fyldt 63½ år. I forhold til 2015, hvor kapitalværdien af tjenestemandspensionsforpligtigelsen udgjorde 2.752,5 mio. kr., er der sket en stigning på 570,9 mio. kr. på det skattefinansierede område. Pensionsforpligtigelsen omfatter såvel kommunens aktive tjenestemænd som fratrådte tjenestemænd med ret til opsat pension samt pensionerede tjenestemænd og efterlevende ægtefælle- og børnepensionister. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er overordnet set den samlede sum af de forventede fremtidige pensionsudbetalinger. I opgørelsen er det forudsat, at alle tjenestemænd alderspensioneres ved det fyldte 62 år, jfr. Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler for kommunerne. Desuden er der indregnet en reguleringstakt på 2% pr. år for både tjenestegørende og pensionister. Herudover er der på basis af realistiske risikoforudsætninger indregnet forventede udgifter ved fremtidig tab af erhvervsevne, død og pensionering. Der er på det skattefinansierede område udarbejdet en opgørelse pr. 31. december 2016 over kapitalværdien af tjenestemandspensionsforpligtigelsen. I henhold til Økonomi- og indenrigsministeriets er det et krav, at pensionsforpligtigelsen opgøres årligt, og som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år. Sidste opgørelse blev udarbejdet i Herudover er den samlede kapitalværdi af pensionsforpligtigelsen på det brugerfinansierede opgjort til 226,8 mio. kr. I forhold til 2015 er der et fald på 6,7 mio. kr. På det brugerfinansierede område udarbejdes der i henhold til lovgivningen hvert år en aktuarmæssig opgørelse. I forhold til 2015 er de samlede tjenestemandsforpligtigelser steget med 564,2 mio. kr. I 2016 udgjorde de samlede udbetalinger til kommunens pensionerede tjenestemænd, efterlevende ægtefælle- og børnepensionister 177,6 mio. kr., hvoraf de 15,0 mio. kr. vedrørte det brugerfinansierede område og 4,3 mio. kr. vedrørte pensionerede tjenestemænd under Aalborg Kommunes Elforsyning samt 4,3 mio. kr. vedrørte Aalborg Havns pensionerede tjenestemænd. 26

27 Noter De tilsvarende tal i 2015 var 179,8 mio. kr. og 14,6 mio. kr. Af kommunens samlede personalenormering på ,51 kr. i 2016 udgjorde tjenestemændene 187, heraf vedrørte de 14 det brugerfinansierede område. Kommunen er selvforsikret, det vil sige at nuværende som kommende tjenestemands-pensionsudgifter betales fuldt ud af kommunen via den løbende drift. Hovedparten af kommunens øvrige ansatte har i henhold til gældende overenskomster ret til pensionsordning. I disse tilfælde indbetaler kommunen hver måned et pensionsbidrag til den pågældende medarbejders pensionskasse, hvorefter pensionskassen har den fulde pensionsforpligtelse. Øvrige forpligtelser Øvrige forpligtelser omfatter arbejdsskader og bonusbetaling vedrørende jobcentre. Disse forpligtelser er alene optaget i balancen ultimo Der er optaget i alt 80,0 mio. kr. Heraf kan 79,6 mio. kr. henføres til arbejdsskader. Hensættelsen vedr. arbejdsskader er steget med 5,9 mio. kr. i forhold til Derudover er forpligtelserne til bonusbetaling vedrørende jobcentre faldet med 1,2 mio. kr. i forhold til Hensættelsen vedr. jobcentre er i ,5 mio. kr. Verserende sager, hvor kommunen ikke anser det for sandsynligt, at afviklingen vil medføre træk på kommunens økonomiske ressourcer, og hvor der ikke kan foretages en pålidelig beløbsmæssig opgørelse, er ikke optaget. Samlede forpligtigelser Neden for fremgår de samlede forpligtigelser i mio. kr. Tjenestemandspensionsforpligtigelse, skattefinansieret område 3.323,4 Tjenestemandspensionsforpligtigelse, brugerfinansieret område 226,8 Øvrige forpligtigelser 80,0 Samlede forpligtigelser i alt 3.630,2 27

28 Det nære sundhedsvæsen Siden kommunalreformen i 2007 er der sket en meget stor omstilling i sundhedsvæsnet, som på en lang række områder har konsekvenser for opgavevaretagelsen i Aalborg Kommune. Sygehusene effektiviserer og omlægger i stadig stigende omfang behandlingen fra stationær til ambulant. Borgeren ligger kortere og kortere tid på sygehusene og stadig flere behandlingsopgaver overgår fra sygehusvæsnet til kommunen. Sideløbende udvikler befolkningens sygdomsmønstre sig, lige som mulighederne for diagnostik og behandling øges. Patienter ligger i dag gennemsnitlig under fire dage på sygehus, mens tallet i 1980 var 10 dage. En stor del af sundhedsbehandlingen vil i fremtiden blive leveret i borgerens eget hjem af praktiserende læger og kommunernes medarbejdere. Udviklingen vil blive yderligere accelereret med de nye supersygehuse, som dermed også vil medføre et øget pres på kommunernes økonomi. Kommunens rolle og opgaver i Det Nære Sundhedsvæsen, med opgaver inden for sygepleje, sundhedspleje, rehabilitering og genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse m.v. sammen med en lang række opgaver med sammenhæng til fx beskæftigelses- og socialområdet, betyder, at kommunen har sundhedsindsatser, der relaterer sig til alle faser i borgerens livsforløb. I det følgende er vist en række af de indsatser, der er etableret eller udbygget i Akutindsatsen i front Akutindsatsen i kommunerne udgør et vigtigt element i forhold til at have et beredskab, der i samarbejde med almen praksis kan håndtere sygdomsforløb, inden de bliver kritiske og hospitalskrævende. I Aalborg Kommune har der i en årrække været en kommunal udgående akutfunktion, hvor sygeplejersken kan hjælpe den praktiserende læge med at måle vitale værdier, som lægen kan bruge i sin vurdering af borgerens tilstand. Ligeledes har der i en årrække været mulighed for, at den praktiserende læge kan indlægge borgeren på Akuttilbud Aalborg, hvor borgeren kan døgnovervåges, uden at der er behov for at blive indlagt på sygehuset. For at opruste akutindsatsen yderligere er der i 2016 etableret fuld sygeplejedækning 24 timer i døgnet på Akuttilbud Aalborg, ligesom der er sat fokus på træning og rehabilitering under opholdet. Vagtcentralen som modtager akutte opkald er også opnormeret i Styrket samarbejde med almen praksis på plejehjem Aalborg Kommune har indgået aftale med 7 lægepraksis om fast tilknytning til 7 plejehjem i Hals, Sulsted, Ulsted, Vester Hassing, Nibe og Vejgaard. Med læger på plejehjemmene er det nemmere for lægerne at give en god sundhedsfaglig behandling i samarbejde med plejehjemspersonalet, og det er samtidig mere trygt for beboerne at møde en læge, som har sin faste gang på plejehjemmet. Ordningen gøres kommunedækkende i løbet af 2017 og Bedre udskrivningsforløb og sundhedsfagligt fokus for patienter med psykiske lidelser Patienter med psykiske lidelser skal opleve en sammenhængende og god overgang fra sygehus til eget hjem eller kommunalt tilbud. For at styrke dette element i patientforløbet er Aalborg Kommunes Udskrivningsenhed i 2016 udvidet med en udskrivningskoordinator, der har fokus på den tværgående koordination i patientforløbet. Samtidig er sygeplejefunktionen udvidet med 2 sygeplejersker med speciale i psykiatri. Sygeplejerskerne skal tilse, at de udskrevne borgere med psykiske lidelser bliver i deres behandling og generelt styrke den sundhedsfaglige indsats i kommunens socialpsykiatriske tilbud. 28

29 Samarbejde med almen praksis Samarbejdet og koordineringen med almen praksis er et vigtigt omdrejningspunkt i det nære sundhedsvæsen. Der er øget fokus herpå. Organiseringen af Kommunalt lægeligt udvalg er strammet op mhp at løse fælles udfordringer og praksiskonsulentfunktionen er ændret mhp at kunne indgå og kvalificere forslag til udvikling og forbedring af samarbejdet, information og kommunikation mellem kommune og almen praksis. Etablering af sundhedshuse Den 29. november 2016 blev det nye Sundheds- og Foreningshus i Gandrup indviet. Det tidligere rådhus har undergået en forvandling og indeholder nu lægeklinik, sundhedspleje, hjemmesygepleje, sygeplejeklinik, sundhedscenter og arealer til flere forskelligartede foreninger fx Hals Lokalhistorisk Arkiv og Østvendsyssels Vævekreds, samt mødelokaler af forskellig størrelse. Med ombygningen af det tidligere rådhus er flere kommunale tilbud rykket tættere på borgerne. Adressefælleskabet mellem sundhedstilbud, fritidstilbud og praktiserende læger har efter kort tid udmøntet sig i flere henvisninger til sundhedsfremme og forebyggelse fra lokalområdet, samt skabt ideer om udbygning af erfaringsudveksling mellem sygepleje, sundhedspleje og lægeklinik. Dertil kommer en øget opmærksomhed på inddragelse af foreningsog fritidstilbud i sundhedsproblematikker. Byrådet har finansieret ombygningen med 7.5 mio. kr. I Gandrup betyder etableringen af sundheds- og foreningshuset, at området omkring Borgergade 39 nu igen er fyldt med forskellige former for aktivitet tidlig og sent. I dagtimerne er det især borgere, patienter og sundhedsprofessionelle, der skaber aktivitet mens det eftermiddage og aftener er fritids- og foreningsliv, som giver liv i området. Erfaringerne fra etableringen af Sundheds- og foreningshuset i Gandrup vil være et vigtigt element i den planlagte etablering af sundhedshuse andre steder i Aalborg Kommune. Center for Mental Sundhed I 2016 etablerede forvaltningen Center for Mental Sundhed. I efteråret 2015 startede de første pilothold op for borgere, der oplever symptomer på stress. Konceptet hedder Åben og Rolig og er et videnskabeligt udviklet koncept specifik beregnet til borgere med stress og til offentlig implementering. Tilbuddet har til formål at reducere borgerens stressniveau og at forebygge udvikling af depression. Tilbuddet er nu i fuld drift og centret starter nye ni-ugers forløb op med korte mellemrum. Sideløbende med etablering af stresstilbuddet har forvaltningen også etableret en række andre indsatser, som har til formål at forbedre borgernes mentale sundhed. Alle indsatserne er nu samlet i et selvstændigt center, som tilbyder indsatser til forskellige målgrupper. Centret har en oplysnings- og kampagneindsats, som hedder ABC for Mental Sundhed. Det handler om at gøre borgerne opmærksomme på, hvad de selv kan gøre for deres mentale sundhed, hvad man som frontmedarbejder kan gøre for at styrke borgernes mentale sundhed samt hvordan der kommer fokus på flere muligheder for at deltage i fællesskaber. Som et led i denne indsats har forvaltningen købt adgang til Borger-til-borger portalen Boblberg.dk. Center for Mental Sundhed tilbyder ligeledes et specialdesignet tilbud til unge, som går på en ungdomsuddannelse. Indsatsen indeholder både tilbud om oplæg, kurser og individuelle forløb. Forvaltningen er sammen med tre andre kommuner udvalgt til at være pilotkommune for Kultur på Recept. Herudover tilbyder centret kurset Kulturvitaminer til borgere med stress, angst eller depression, der er langtidssygemeldte. Her deltager borgeren i en fast gruppe, som opsøger forskellige kulturoplevelser, musik, læsegrupper, fællessang m.v. som kan medvirke til at lindre deres symptomer. 29

30 Vestre Fjordpark Anlægsarbejdet med Vestre Fjordpark er i fuld gang. Fjordparken åbner d. 10. juni 2017 godt 2 uger før DGI Landsstævnet rykker ind i Aalborg og Vestre Fjordpark. Visionen bag Vestre Fjordpark er at skabe en ny attraktiv fjordpark, der skal danne rammen om et fornyet friluftsbad med grønne områder, fjordbad og multifunktionelle bygninger for de lokale foreninger. Vestre Fjordpark bliver et sted, hvor oplevelsen af fjord, friluftsbad og park bliver sammenhængende, og hvor brugerne på hver deres måde kan opleve stedets mange unikke kvaliteter alt sammen med respekt for stedets ånd og atmosfære. Anlægsarbejdet med Vestre Fjordpark blev skudt i gang d. 2. februar 2016 med første spadestik af både borgmester, rådmænd fra henholdsvis By- og Landskabsforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen samt de foreninger, der får til huse i den nye fjordpark. Over 40 lokale foreninger har bidraget til at ideudvikle området blandt andre Vinterbadeklubben Isbjørnen, Aalborg Kajakklub, Aalborg Svømmeklub, Aalborg Triathlon Klub mfl. Projektet har som mål, at badearealerne bliver besøgt af gæster i 2018 og gæster i 2019, samt at naturvejledernes formidlingsstation få gæster om året fra Det Obelske Familiefond, Lokale og Anlægsfonden og Nordea-fonden har hver især støttet projektet med 11,5 mio. kr. Historien bag fra 1947 til 2017 Når Vestre Fjordpark åbner sommeren 2017, er det præcis 70 år siden det gamle Friluftsbad slog dørene op. Åbningen af Friluftsbadet var oprindeligt planlagt til maj 1940, men byggeriet blev brat stoppet på grund af besættelsen, hvor tyskerne etablerede vandflyveplads i området. Efter krigen blev arbejdet med badet endelig afsluttet, og Friluftsbadet åbnede pinsedag d. 25. maj

31 Fakta Budget: 72,8 mio. kr. Fondsstøtte: 34,5 mio. kr. Byggeperiode: 2. februar maj 2017 Areal: m2 - svarende til 23 stk. 11-mands fodboldbaner Vandareal: m2 svarende til ca. 40 stk. 25 m bassiner i svømmehallen. Vandmængde: m3 svarende til kapaciteten i ca store mælkebiler Der er brugt 23 km FSC-mærket terrassebrædder. Der plantes ca stk. buske og træer Udpluk af aktiviteter i Vestre fjordpark: Svømmebassin Openwater svømning Trampoliner Slæbested Beachvolly og beachhåndbold 7-mands fodboldbane Skateområde Styrketræningsområde Cykeludfordringsbane Streetbasket Løbesti med 100 m markering i belægning Tarzanbane Hængekøjer Pæleleg på sand og i vand Kajakpolo Legeplads Vandlegeplads Grill og picnic Insekthoteller Handicaprampe med adgang til bassin 1, 3, 5 og 10 m vipper Klatrevæg Illustrationer af Vestre Fjordpark udarbejdet af ADEPT 31

32 I Aalborg tager vi bæredygtighed seriøst! Aalborg Kommune er kendt for at være grøn og bæredygtig. Visionære tanker i forbindelse med opstarten af Aalborg Charteret og Aalborg Commitments har betydet, at mange europæiske byer kigger mod Aalborg, når vi snakker bæredygtighed og det er en opmærksomhed, der forpligter. Vi har som kommune et ansvar for, at der i forbindelse med byggeri ageres bæredygtigt til gavn for mennesker, miljø og samfund. Og der er naturligvis taget stilling til byggeriet i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi , hvor der står, at vi i Aalborg Kommune har en ambition om at tilgodese miljø, mennesker og økonomi i kommunalt byggeri. Bæredygtigt byggeri skal være bæredygtigt i et bredt perspektiv. Der skal tages højde for bæredygtighed i alle byggeriets facetter, fx: Indeklima (Cirkulær) Økonomi Energibesparelse Byggeplads og byggeproces Materialer produktion, genanvendelse Byggeriets driftsøkonomi Som et led i fortsat at være med i forreste række blandt bæredygtige europæiske byer, sendte Aalborg Kommune, i samarbejde med 10 danske, svenske og norske partnere, i 2016 en ansøgning vedrørende bæredygtigt byggeri til Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak. Projektet har et samlet budget på 2,8 mio. EURO, hvoraf halvdelen af dem er EU-støttet. I juni 2016 kom den gode nyhed projektet var godkendt, og så skal der ellers sættes ekstra skub i det bæredygtige byggeri i Aalborg! Projektet startede 1. september 2016 og løber over 3 år. Aalborg Kommune er Lead Partner i Green Building A-Z Formålet med projektet, Green Building A-Z, er at sikre, at kommuner og virksomheder har metoder, værktøjer og kompetencer til at kunne realisere energieffektivisering i offentlige bygninger. Disse afprøves gennem konkrete byggeprojekter, netværksskabelse og kompetenceudvikling hos både offentlige og private aktører. Formålet er desuden at give virksomheder Ifølge Teknologisk Institut har vi i 2050 et kompetenceløft, så de kan efterleve de krav, offentlige og private brug for 3,5 gange jorden, hvis vi bygherrer stiller til bæredygtighed og energieffektivitet i byggeriet. fortsætter med at bruge ressourcer Projektet indebærer 5 pilotprojekter, hvor kompetenceløftene for på byggeri i det tempo, vi gør nu. alvor kan afprøves. Pilotprojekterne er en blanding af nybyg, renovering og drift, da der er forskellige typer af kompetencer, metoder og værktøjer, der skal i spil afhængigt af typen af projekt. Nybyggeri af børnehave i Svenstrup (DK) den skal bygges efter Aalborg Kommunes Bæredygtighedsmanual og den skal DGNB-certificeres Nybyggeri af videregående skole i Agder (N) Renovering af børnehave i Lidköpings Kommun (S) Energieffektivisering af skole i Kungälvs Kommun (S) Bæredygtighed og energistyring i 18 børnehaver i Aalborg Kommune (DK) vi har fokus på den bæredygtige adfærd hos pædagoger, børn og forældre. Et godt indeklima øger indlæringen betragteligt! 32

33 Samarbejder på tværs I Green Building A-Z fokuseres der på samarbejder på tværs både internt i kommunen og eksternt med virksomheder og uddannelsesinstitutioner for derigennem at blive endnu bedre til at bygge bæredygtigt. Dette afspejler sig i projektets aktiviteter: I begge pilotprojekter arbejdes der på tværs af forvaltninger, hvor blandt andet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Borgmesterens Forvaltning (via AAK Bygninger) og Miljø- og Energiforvaltningen er involveret. I pilotprojekterne skal der også afprøves forskellige kompetenceløftsmetoder, og der er derfor planer om at køre forløb sammen med Tech College Aalborg og University College Nordjylland det kan give læring for alle involverede partnere. I Green Building A-Z er der også stort fokus på virksomhederne både for at vi kan lære af virksomhedernes erfaringer med bæredygtigt byggeri og for at vi kan være med til at understøtte virksomhedernes kompetencer, så de kan leve op til de krav, vi stiller til bæredygtighed i byggeriet. To af partnerne i projektet er virksomhederne Lund & Staun og MT Højgaard, og de byder bl.a. ind med deres viden og erfaringer. Henrik Staun, Salgsdirektør i Lund og Staun, udtaler følgende om at være med i Green Building A-Z: Green Building A-Z giver værdi, fordi projektet lader os gå i dybden med et vigtigt emne. Bæredygtigt byggeri er et komplekst område, og det brede samarbejde giver os mulighed for at se de mange aspekter fra nye sider. Udover de danske partnere, så samarbejder vi også på tværs af landegrænser, så vi kan lære af erfaringer fra Norge og Sverige. Der er i alt 11 partnere i projektet: Aalborg Kommune (DK) University College Nordjylland (DK) Tech College Aalborg (DK) Lund & Staun (DK) MT Højgaard (DK) Alexandersoninstitutet (S) Hållbar Utveckling Väst (S) Kungälvs Kommun (S) Lidköping Kommun (S) Aust-Agder Fylkeskommune (N) Universitetet i Agder (N) Vi er kommet godt fra start i Aalborg Green Building A-Z startede op i september 2016, og som det sig hør og bør, så har det været en travl opstartsfase, hvor projektet og projektets partnere har skullet finde fodfæste og vende sig til at agere inden for Interreg-regi. Dog kan nedenstående resultater fremhæves: Der er udviklet og implementeret en fælles hjemmeside, som skal bruges til intern vidensdeling og forankring og til ekstern formidling af projektets resultater Der er blevet ansat en medarbejder til at opnå forbedret adfærd i 18 børnehaver Der er afholdt prøveforløb for opkvalificering af kompetencer for håndværkere og byggeledere. 33

34 Genåbning af KUNSTEN Kulturlivet blomstrer i disse år i takt med, at Aalborg vækster. De klassiske kulturinstitutioner holder stadig højere kvalitet, og sørger for et varieret udbud af oplevelser og events til byens borgere og gæster, ligesom den blomstrende kultur afspejler sig i de events og projekter som Sundheds- og Kulturforvaltningen bidrog til i løbet af året blev også året, hvor kulturinstitutionerne udviste stort ansvar, engagement og opbakning i forhold til tværgående indsatser som fx Kulturpas og Kulturvitaminer, hvor kulturelle oplevelser bruges til at øge trivsel og styrke den mentale sundhed. I begge projekter har Aalborgs kulturinstitutioner været meget fleksible og konstruktive til at arbejde sammen om målet. Lørdag 23. januar 2016 slog Kunsten dørene op på Kong Christians Allé 50 efter at have været lukket i halvandet år. Alvar Aalto s smukke kunstmuseum er revitaliseret efter et omfattende renovering for 155 mio. kroner. Over 300 tons italiensk marmor har givet museet en tiltrængt ansigtsløftning udvendigt. Samtidigt er museet også indvendigt blevet moderniseret med en ny stor udstillingssal, en totalrenoveret skulpturpark, ny café, bibliotek og butik samt ikke mindst et stort familie- og undervisningslokale, som giver museet nye muligheder for at udbrede kunsten til endnu flere gæster og en bredere målgruppe. Og publikum strømmede til. I åbningsdagene var der prominente gæster og fulde huse. De første udstillinger var blandt andet Idea of landscape af den pakistanske samtidskunstner Imran Qureshi, og Kunstens egen permanente samling repræsenteret med over 400 værker. Målet med den store renovering har været at tiltrække flere besøgende og et mere varieret publikum, og i det første år lykkedes begge dele. Med næsten gæster nåede man næsten op på det dobbelte af en gennemsnitlig sæson og næsten 33 procent over den hidtidige publikumsrekord. Med meget varierede udstillinger og med erfaringerne fra det midlertidige KUNSTEN TO GO har museet også formået at udvide målgruppen. 34

35 Sygefravær i Aalborg Kommune I Aalborg Kommune er det gennemsnitlige sygefravær faldet fra 2015 til 2016 med 0,6 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget på det skattefinansierede område. Udviklingen i sygefraværet for perioden er steget fra 12,3 dagsværk til 12,8. Det samlede antal dagsværk i nedenstående er opgjort efter KRL s sygefraværsdefinition (egen sygdom og arbejdsskader) og inkl. det brugerfinansierede område. Dagsværk 14,0 13,5 13,0 12,5 12,0 11,5 11, *) Anm: KRL sygefravær (egen sygdom og arbejdsskade) i gennemsnitlig dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget. *) Foreløbig tal Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Selvom sygefraværet er faldet i 2016 sammenlignet med 2015, er sygefraværet er stadig højt i Aalborg Kommune. Derfor er der fortsat fokus på nedbringelse af sygefraværet. Aalborg Kommune har en ambition om at lykkes med, at skabe et højt fremmøde, og arbejder derfor helhedsorienteret og systematisk med organisationskulturen, den praktiske håndtering af sygefraværet samt tilbagevenden til arbejdet. Der arbejdes på den lange bane med at opbygge en endnu bedre organisationskultur primært ud fra principperne i social kapital, Fair Proces og relationel koordinering. Sygefraværsindsatser skal være målrettet 3 vinkler i tilgangen: Udvikling, forebyggelse og håndtering. 35

36 Udvikling Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag, HR-strategien, Arbejdsmiljøpolitikken samt MED-aftalen sætter rammen for en række udviklende og forebyggende aktiviteter, som har til hensigt at opbygge en sund organisationskultur, god ledelse og godt samarbejde, således at der opnås: Øget effektivitet, kvalitet og produktivitet (bedre outcome) Frisættelse af kompetencer, ressourcer og potentialer Højere social kapital, bedre arbejdsmiljø, højere trivsel Højere fremmøde / lavere sygefravær Disse aktiviteter, som varetages centralt i kommunen, koordineres og opbygges med en rød tråd i indhold, form og proces, som tager udgangspunkt i principperne for social kapital, relationel koordinering, transfer og som tager Den nye syntese for offentlige organisationer i betragtning. Der arbejdes med en lang række aktiviteter inden for emnerne: Lederuddannelse Samskabelse, Ledere og Medarbejdere Hånd i Hånd MED-uddannelse Forebyggelse og håndtering Aalborg Kommunes Fælles Personalepolitik om Sundhed, sætter en bred ramme for sygefraværsindsatsen. Alle forvaltninger har udarbejdet supplerende sygefraværspolitikker og strategier, som også fastlægger de mere praktiske tiltag i forebyggelse, håndtering og tilbagevende til arbejdet. Nedenfor er kort beskrevet det, der er i fokus og kort nævnt nogle af de indsatser der er igangsat i Aalborg Kommune (i kursiv). Tydelig ledelse og klare værdier Det er en af ledelsens vigtige opgaver at skabe en sund kultur, som hele organisationen forstår og deler. Det er relevant, at organisationen taler grundigt igennem, hvad der er god adfærd i forhold til fremmøde og sygefravær, og hvad der forventes af hvem. Det er i Aalborg Kommune fastlagt, at ved implementeringen af , God Dialog om Sygefravær, skal personalegrupperne involveres i en drøftelse af fremmøde- og sygefraværskulturen samt i fastlæggelse af praksis ved samtalerne på dag 1, 5 og 15 for sygemeldingen. Fælles ejerskab til indsatsen Et aktivt og involveret MED-udvalg styrker og kvalificerer udviklings- og håndteringsindsatserne. I Aalborg Kommune er det MED-udvalgene, der formulerer sygefraværspolitik, indsatser og implementerer disse. Det er MED-udvalget, der følger op og evaluerer sammen med personalegruppen. 36

37 God fraværsstatistik En god statistik kan bruges, til at vise behovet for en understøttende indsats til de arbejdspladser, der har et højt sygefravær. Kommuner der har præsteret et stort fald i sygefraværet arbejder med, at fastsætte måltal for sygefraværet samt foretager direkte opfølgning fra direktør og sektorchef til den enkelte leder om årsager til og planer for at nedbringe fraværet. I Aalborg Kommune er der sygefraværsstatistik til hver enkelt arbejdsplads. Desuden udarbejdes der oversigter på overordnede niveauer, hvor en tværkommunal arbejdsgruppe udvikler yderligere statistikker/analyser. Nogle forvaltninger foretager opfølgning hos den enkelte leder når sygefraværet falder uden for måltallet. Systematiske samtaler med sygemeldte Tidlige sygefraværssamtaler øger sandsynligheden for, at den sygemeldte vender tilbage til sit job. Retningslinjerne er meget vigtige, fordi de er aftalt i fællesskab mellem ledere og medarbejdere og fordi de udstikker ret præcise forventninger til ledere om handling og sikrer, at der lokalt er opmærksomhed om medarbejdere, der i en periode har fravær. I Aalborg Kommune er alle forvaltninger ved at etablere samtaler mellem sygemeldte og leder på dag 1, 5 og 15 for sygemeldingen. Tidlig og målrettet indsa4ts I mange kommuners indsats mod sygefravær indgår forskellige former for sundhedstilbud, der blandt andet omfatter forebyggende motion, fysioterapi og udrednings- og behandlingstilbud til syge med risiko for langtidssygdom. Sundhedstilbud til medarbejdere der kan være tæt på sygemelding i form af projektet Tidlig indsats er blevet etableret i Ældre- og Handicapforvaltningen og Skoleforvaltningen i løbet af 2016 og etableres i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Ældre- og Handicapforvaltningen har i flere år haft et tilbud om fysiologisk behandling og træning til medarbejdere med lidelser i bevægeapparatet. Høj trivsel og social kapital Arbejde med trivsel og social kapital har de senere år spillet en vigtigere rolle i udviklingstiltag og har i mange kommuner haft en positiv effekt på sygefraværet. Undersøgelser viser, at der er klar sammenhæng mellem trivsel, social kapital og sygefravær. Jo højere trivsel og social kapital, desto lavere er det kortvarige sygefravær, siger Ole Henning Sørensen, lektor på Aalborg Universitet, og forsker i ledelse, produktion og arbejdsmiljø herunder social kapital. I Aalborg Kommune har Hoved MED sat arbejde med social kapital som særligt fokusområde for alle MED-udvalg. Social kapital indgår som grundlag for MED-uddannelsen og indgår i en del af de øvrige centrale og decentrale udviklingsaktiviteter. 37

38 Anvendt regnskabspraksis Aalborg Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og inden for rammerne af de retningslinjer, som er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Udgiftsregnskabet Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. Samtlige udgifter finansieres under et af samtlige indtægter (centralisationsprincippet). Generelt har Aalborg Kommune valgt at anvende transaktionstidspunktet som grundlag for registrering af indtægter og udgifter. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i indtjeningsåret. Forudsætningen er dog, at indtægten kan opgøres. I modsat fald indgår indtægten det følgende år. Ligeledes indregnes alle udgifter, der vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og blevet faktureret. Budget- og regnskabssystemets regler for bogføring af renteindtægter indebærer bl.a., at en del renter vedrørende obligationsbeholdningerne, som er optjent i et regnskabsår først skal bogføres i det efterfølgende regnskabsår ved udbetaling/tilskrivning. Aalborg Kommune har imidlertid valgt, i det omfang det er muligt, at periodisere disse renteindtægter, så posteringen sker i det regnskabsår, hvor renterne er optjent. I øvrigt skal Økonomi- og Indenrigsministeriets særlige regler for kontering og regnskabsaflæggelse iagttages. Værdipapirer og kapitalandele Børsnoterede obligationer og aktier måles til dagsværdi (kursværdi) på balancedagen. Ikke børsnoterede værdi papirer måles til andel af indre værdi i henhold til senest godkendte årsrapport for pågældende selskab o.l. Værdiregulering af værdipapirer sker via egenkapitalen. Realiserede tab og fortjenester opgøres som forskellen mellem salgssum og bogført værdi pr. seneste 1. januar og registreres via resultatopgørelsen. Finansielle gældsforpligtelser Finansielle gældsposter indregnes til restgæld opgjort til kursværdi. Moms Næsten alle udgifter er eksklusive moms, idet momsudgifterne refunderes via en særlig momsrefusionsordning eller indgår i et momsregnskab. Eventualforpligtelser, herunder afgivne garantier Afgivne garantier indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelse over eventualforpligtelser. Forpligtelser anføres i årsregnskabet under fortegnelse over eventualforpligtelser. 38

39 Omkostningsregnskab, drift Omkostningsregnskab Aalborg Kommune har, på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets regler i budget og regnskabssystemet for kommuner, fravalgt at udarbejde omkostningsregnskab. Generelt for anlægsaktiver For både materielle og immaterielle aktiver gælder følgende: Aktivet forventes anvendt i flere år (dvs. at brugstid /levetid udgør mere end 1 år). Aktivets værdi kan måles pålideligt. Der anvendes en bagatelgrænse på kr. for optagelse af aktiver i anlægskartoteket dog, således at forvaltningerne kan vælge at registrere aktiver mellem og kr., når særlig lovgivning eller vilkår i øvrigt betinger det. Ejerskab/brugsret til aktivet skal kunne dokumenteres i form af faktura, anlægsregnskab, tinglysning, finansiel leasingkontrakt eller lignende bindende aftale. Afskrivningsgrundlag mv. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Restværdier (scrapværdi) under kr. registreres ikke. Negative restværdier - hvilket f.eks. er udgifter til bortskaffelse/reetablering - skal kun registreres i anlægskartoteket som en note. Der må ikke registreres restværdi for immaterielle anlægsaktiver Med hensyn til kostpris er der nedenstående tilføjelser: Grunde og bygninger anskaffet før den l. januar 1999 er værdiansat til seneste offentlige vurdering før 1. januar Denne værdi er indgået som afskrivningsgrundlag pr. l. januar Maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar medtages, hvor det enkelte aktiv har en kostpris på over kr Dette gælder i forhold til enkeltanskaffelser anskaffet den l. januar 1999 og senere. For enkeltanskaffelser med kostpris over l mio. kr. og som fortsat anvendes, er disse ligeledes medtaget uanset anskaffelsestidspunkt. I mangel af kendskab til anskaffelsespris er der særligt på forsyningsområdet taget udgangspunkt i genanskaffelsesværdi deflateret tilbage til anskaffelsesåret. Bunkning af mindre anlægsaktiver, der hver især har en værdi under kr. til et fælles formål, omfatter kun anskaffelser som er foretaget før Disse udgår af balancen i takt med afskrivningen. Forbedring og vedligeholdelse Forbedringsudgifter sidestilles med anskaffelser, mens vedligeholdelsesudgifter anses som driftsudgifter. Forbedringsudgifter i form af renoveringer, tilbygninger og udvidelser registreres sammen med det oprindelige aktiv eller opføres særskilt i anlægskartoteket. Hvorvidt renoveringen, tilbygningen eller udvidelsen registreres særskilt eller sammen med det oprindelige aktiv, afhænger af, om tilgangens afskrivningsprofil afviger fra det oprindelige aktivs afskrivningsprofil. 39

40 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Ikke operative aktiver som for eksempel arealer til rekreative, naturbeskyttelses- eller genopretningsformål samt infrastrukturelle aktiver som for eksempel veje værdiansættes ikke. Billedkunst, andre kunstværker, historiske samlinger og lignende indregnes ikke i balancen, da der ikke kan fastsættes nogen pålidelig værdi herfor. Der foretages ikke afskrivning på følgende aktiver: Aktiver under udførelse. Grunde. Grunde og bygninger bestemt til videresalg. Disse skal fremgå af en særskilt regnskabspost under omsætningsaktiver, når der foreligger en politisk beslutning om at de pågældende grunde og bygninger skal sælges. Afskrivningernes størrelse Der foretages lineære afskrivninger i procent af afskrivningsgrundlaget baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede maksimal restlevetid: Administrationsbygninger, beboelsesejendomme m.m. 50 år. Øvrige bygninger (skoler, daginstitutioner m.m.) 30 år. Transmissions- og ledningsanlæg år Tekniske anlæg i øvrigt år Maskiner, specialudstyr, transportmidler 15 år Inventar, herunder computere, IT- og Av-udstyr 3 10 år Investeringer til indretning i lejede lokaler samt installationer i disse skal afskrives over lejeaftalens varighedsperiode, dog max. 10 år. Forudbetalt leje / deposita klassificeres som et omsætningsaktiv, som der ikke afskrives på. I øvrigt anvendes de af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL udmeldte vejledende levetider for specifikke aktiver. Op- og nedskrivninger Der kan ske indregning af op- og nedskrivninger, når der sker en objektiv konstaterbar hændelse, der resulterer i en varig ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet. Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal altid være meget væsentlig. 40

41 Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver defineres som identificerbare ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende eje eller brug. Der vil typisk være tale om omkostninger til udviklingsprojekter f.eks. investering i systemudvikling eller visse udgifter til køb af software. Ofte er der høj risiko for teknologisk forældelse, og derfor sker afskrivning over en kort årrække. Der gælder følgende særlige begrænsninger for registrering af immaterielle anlægsaktiver: at der som udgangspunkt kun aktiveres aktiver, som er erhvervet mod vederlag (faktura) at der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid på grundlag af kostpris/anskaffelsespris uden fradrag af restværdi at afskrivninger normalt foretages over et 3-5 årligt forløb ud fra en konkret økonomisk/teknisk levetidsvurdering for det enkelte aktiv. Der kan i særlige tilfælde maximalt afskrives over 10 år. at internt oparbejdede immaterielle aktiver kun indregnes i anlægskartotek og balance, når anlægsaktivet er centralt og væsentligt for opgavevaretagelsen, og værdien heraf kan opgøres pålideligt. Finansielt leasede materielle anlægsaktiver Leasing af materielle anlægsaktiver af finansielle årsager, hvor hovedstolen udgør mindst kr., optages både som et anlægsaktiv og som en finansiel forpligtelse. Indregning og måling sker efter de af Økonomi- og Indenrigsministeriets udmeldte retningslinier, herunder om beregning af nutidsværdi for anlægget og kapitaliseret restforpligtelse. Omsætningsaktiver Varebeholdninger Der sker altid registrering af varebeholdninger, når værdien overstiger 1 mio. kr. Varebeholdninger mellem kr. og 1 mio. kr. indregnes som omsætningsaktiver, hvis der årligt sker varelagerforskydninger, som overstiger kr. Grunde og bygninger til videresalg Som udgangspunkt måles aktiverne til kostpris, medmindre den udbudte salgspris er mindre. En udbudt salgspris kan anvendes, når det anses sikkert, at denne pris som minimum kan opnås, Tilgodehavender Tilgodehavender opgøres til kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der foretages efter en vurdering nedskrivning til imødegåelse af forventet tab til nettorealisationsværdien. 41

42 Forpligtelser og hensættelser Tjenestemandspensionsforpligtelser Kommunens nettoforpligtelser til tjenestemandspensioner er opgjort i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Kravet heri er, at der minimum hvert 5. år foretages en aktuarberegning. Aalborg Kommune har generelt valgt at følge Økonomi- og Indenrigsministeriets minimumskrav, - dog bliver forpligtelsen vedr. tjenestemænd i Forsyningsvirksomhederne aktuarmæssigt beregnet hvert år. Leasingforpligtelser Kommunens leasingforpligtelser er optaget til restgæld i henhold til indhentede opgørelser fra leasingselskaberne. Arbejdsskadeforpligtelser Arbejdsskadeforpligtelserne optages i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Kravet heri er, at der minimum hvert 5. år foretages en aktuarberegning. Beregningen foretages første gang i Øvrige forpligtelser Indregnes i balancen når kommunen på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Grænsen for optagelsen af sådanne forpligtelser er kr. pr. forpligtelse. Dog har Aalborg Kommune i henhold til reglerne valgt ikke at optage feriepengeforpligtelserne. Enheder med særlige behov Krav om efterlevelse af andre regelsæt, som følge af, at forsyningsvirksomhederne (Miljø- og Energiforvaltningen) og Entreprenørenheden (By- og Landskabsforvaltningen) regnskabsmæssigt bliver sammenlignet med tilsvarende private virksomheder, har medført, at Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt ikke følges fuldt ud på disse afgrænsede områder. Afvigelserne i det kommunale regnskabssystem kan kort opsummeres således: Forsyningsvirksomhederne Forsyningsvirksomhederne har anvendt en bagatelgrænse på kr. for optagelse af aktiver i anlægskartoteket. Herudover har forsyningsvirksomhederne generelt valgt at aktivere ældre aktiver i klumper primært vedrørende ledningsnet. 42

43 Udvalgte eksempler på brugerbetaling Brugerbetaling i kr Børn Vuggestue / Integreret institution, heldags, pr. md. i 11 mdr , ,00 Dagpleje, heldags, pr. md. i 11 mdr , ,00 Børnehaver, heldags, pr. md. i 11 mdr , ,00 DUS I-ordning, (6-9 årige), pr. måned i 11 mdr , ,00 DUS II-ordning, (10-14 årige), pr. måned i 11 mdr. 371,00 381,00 Ungdomsklub 42,00 43,00 Sang, spil og bevægelse, pr. måned i 10 mdr. 137,00 149,00 Billedskolen, elevbetaling pr. måned i 10 mdr. 202,00 219,00 Pensionister Dagens ret, varm ret (hovedret og biret) 55,00 56,00 Snerydning, om året 400,00 400,00 Haveservice, under 500 m2, om året 400,00 400,00 Haveservice, m2, om året 800,00 800,00 Haveservice, over m2, om året 1.250, ,00 Svømmehal, voksne (Vadumhallen) Engangsbillet 26,00 26,00 10-turskort 225,00 225,00 Biblioteker Lånetid overskredet med: 1-7 dage 20,00 20,00 Lånetid overskredet med: 8-14 dage 60,00 60,00 Lånetid overskredet med: dage 120,00 120,00 Lånetid overskredet med: efter 30 dage 230,00 230,00 Parkeringsafgift, ekskl. moms I den indre by pr. time 16,00 16,00 I randområdet til den indre by 10,00 10,00 Yderområder 7,00 7,00 Forsyningsvirksomheder (eksklusiv statsafgifter og moms) Renovation: Boligabonnement 925,00 925,00 Renovation: Tømningstakst 775,00 825,00 Oplysninger/gebyrer Gebyr for erindringsskrivelse/rykker med udlægsret 250,00 250,00 Gebyr for øvrige rykkerskrivelser uden udlægsret 100,00 100,00 Ikke rettidig anmeldelse af flytning til Aalborg Kommune 500,00 500,00 Afgivelse af urigtige oplysninger om selve flytningen 500,00 500,00 Undlade at give krævede oplysninger i forbindelse med flytningen 500,00 500,00 Byggesagsbehandling - timebaseret gebyr: Timepris - gebyr efter timeforbrug 690,00 490,00 Fast gebyr på mindre bygninger - carporte, garager, udhuse m.m. forudsætter at byggeretten overholdes 690,00 490,00 43

44 Nøgletal Antal indbyggere fordelt på aldersgrupper Antal indbyggere pr. 31/ år år år år år år I alt Udskrivningsprocent Budgetteret beskatningsgrundlag pr. indbygger 28 Kr ,4 25,4 25,4 25,4 25,4 24,92 24,91 24,9 24,9 24, Aalborg Landsgennemsnit Aalborg Landsgennemsnit Udvikling i langfristet gæld Grundskyldpromille Mio. kr ,95 26,95 26,95 26,1 26,287 26,273 26,95 26,183 26,95 26, ,1 1017,7 966,1 1067, ,7 438,4 522,1 504,6 484, Langfristet gæld ekskl. ældreboliger inkl. formålsbestemte lån Ældreboliglån Aalborg Landsgennemsnit 44

45 Ledighed i procent af arbejdsstyrken Gæld til forsyningsvirksomhederne Pct. 8 Mio. kr ,0 5,9 6,0 5,4 6,1 4,8 5,5 4,3 5,2 4,1 200,0 100,0 105,3 63,6 55,0 82,8 73, , Aalborg Kommune Hele landet Regnskabsresultat Mio. kr Resultatopgørelsen Ordinær driftsvirksomhed Ord. drifts- og anl.virksomhed Skattefinansieret område Forsyningsvirksomheder Anm.: - angiver overskud Gæld til forsyningsvirksomheder Mio. kr Aalborg Forsyning, Gas 1,0 1,8 2,0 1,9-0,4 Aalborg Forsyning, Varme -43,3-5,7 5,3 Grundvandsbeskyttelse 37,9 38,6 30,3 23,5 14,5 Åbent Land-samarbejdet -1,8-1,2-0,9-1,3-0,9 Aalborg Forsyning, Renovation -99,1-97,1-91,7-100,6-81,7 Omkostningscenter GIS -6,3-5,4 I alt -105,3-63,6-55,0-82,8-73,9 Anm.: - betyder, at virksomheden har tilgodehavender hos kommunen 45

46 Personaleforbruget Regnskabsresultat Personaleforbrug Personaleforbrug regnskab 2016 regnskab 2016 Normering Lønsum Heltidsansatte (heltidsansatte) (mio. kr.) Borgmesterens Forvaltning 267,58 155,9 By- og Landskabsforvaltningen 480,42 227,6 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 5.398, ,4 Ældre- og Handicapforvaltningen 5.156, ,1 Skoleforvaltningen 3.793, ,4 Sundheds- og Kulturforvaltningen 400,27 181,8 Miljø- og Energiforvaltningen 289,78 137,8 I alt , ,0 Heraf udvalgt: Serviceydelser for ældre 3.160, ,1 Tilbud for handicappede 1.814,10 789,1 Børn og unge (inklusive DUS) 3.763, ,1 Folkeskoler 2.557, ,0 Beskæftigelsesforanstaltninger: Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommunen *) 40,53 14,4 Centralt finasierede fleksjob, servicejob og skånejob **) 548,42 115,6 Administration og edb, skattefinansieret område 1.565,53 779,0 Ovennævnte normeringer og lønsummer er specificeret i personaleoversigten i bilag til regnskabet. *) Bruttoudgift 14,4 mio. kr. på servicerammen (nettoudgift 5,6 mio. kr. efter tilskud) på servicerammen. **) Fra og med 2017 er ordningen i afløb. 46

47 Aalborg Byråd A Thomas Kastrup-Larsen A Mai-Britt Iversen A Lasse Frimand Jensen A Anna Kirsten Olesen A Hans Henrik Henriksen A Nuuradiin S. Hussein A Lene Krabbe Dahl A Mette Ekstrøm A Christian Korsgaard A Rose Sloth Hansen A Helle Frederiksen A Lisbeth Lauritsen B Daniel Nyboe Andersen B Jørgen Hein C Thomas Krarup F Jens Toft-Nielsen I Hans Peter Beck O Kristoffer Hjort Storm (fra. 2. januar 2016) UP Kirsten Algren V Tina French Nielsen V Mads Duedahl V Mariann Nørgaard V Jan Nymark Thaysen V John G. Nielsen V Lars Peter Frisk V Mads Sølver Pedersen V Anne Honoré Østergaard V Hans Thorup Ø Per Clausen Ø Lasse P. N. Olsen Ø Cæcilie Andersen 47