Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening"

Transkript

1 Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca til doser årligt og stadig stigende. Sædsalget til anvendelse i renavl vurderes at være status quo måske svagt faldende. Den øgede anvendelse af Charolais sæd til krydsning, især med malkekvæg, står derfor alene for fremgangen. I denne revidering af avlsprogrammet ønsker Danmarks Charolaisforening at tage højde for de forskellige avlsværdier der stilles krav til i henholdsvis ren avl og krydsning. Samt at der til inseminering i Danmark med Charolais kan skaffes tilstrækkelig dansk sæd af en høj kvalitet. Følgende er lagt til grund for ændringerne: Det øgede sædsalg giver Danmarks Charolaisforening et bedre økonomisk råderum som skal investeres i avlsarbejde Der arbejdes målrettet på fremavl af tyre til krydsning Der arbejdes målrettet på fremavl af tyre til renavl Der bakkes op om et dansk afprøvningsprogram Hvor avlsprogrammet strider med nuværende vægtning i kåringsprogrammet går avlsprogrammet forud for kåringsprogrammet. Indhold Side 2 Generelt om avlsprogrammet Side 3 Avlsprogram for renavl Side 7 Avlsprogram til krydsning 1

2 Generelt om avlsprogrammet Formål Formålet med avlsplanen er at skabe størst mulig avlsfremgang for Dansk Charolais. Det sker ved at udvælge de genetisk overlegne dyr til forældre til næste generation af avlsdyr. Når de bedste individer bruges i avlen, kan man være sikker på, at enhver ny generation har bedre arveanlæg end forældregenerationen, hvilket er målet med alt avlsarbejde. Avlsmæssig fremgang opnås kun ved udvælgelse og anvendelse af de genetisk overlegne individer. Målsætningen for avlsarbejdet, indenfor en race, kaldes racens avlsmål. Forbedring af racens fortrin Ved fastlæggelse af racens avlsmål er det meget vigtigt, at man fastholder racens styrker og fortrin samtidig med, at man avler sig ud af eventuelle problemer. Men det er vigtigt, at man ikke forsøger at ændre racens særpræg. Det drejer sig om at prioritere positive og negative egenskaber i forhold til hinanden og dermed give egenskaberne den rette indbyrdes vægtning. De forhold, der skal tages hensyn til, når racens avlsmål fastlægges, er: Racens særpræg Arvbarheder for egenskaber Avlsmæssige sammenhænge Produktionsforhold Afsætningsmuligheder Politiske/etiske forhold For at nå målsætningen, er det nødvendigt at have: Et veldefineret avlsmål Sikre registreringer Korrekte avlsværditalsberegninger Samt en systematisk avlsplan for racen 2

3 Avlsprogram for renavl Egenskaber, der ønskes fremmet For at tilgodese det overordnede avlsmål tages hensyn til egenskaber hos både hundyr og handyr, således at gode funktionsegenskaber kombineres med gode kødproduktionsegenskaber. Kælvning og fødsel er de egenskaber der har højest vægt i Dansk Charolais avlsmål. Det vil sige hundyr der har let ved at kælve, og kalve der er letfødte og livskraftige. Køerne skal have en god mælkeydelse, således kalvene kan få en god start på livet og fravænnes ved en høj vægt. Efter fravænning er det vigtigt, at kalvene fortsætter deres store daglige tilvækst. En meget høj slagtevægt og god klassificering er et af Charolaisracens kendetegn. For hundyr er gode frugtbarhedsegenskaber vigtig. Det tilstræbes at kvierne kan kælve første gang ved en alder på måneder. Efterfølgende er målet en kalv pr. ko pr. år. Eksteriør vægtes også højt således at racens visuelle særpræg bevares Endelig er det særdeles vigtigt, at alle kategorier af dyr har et roligt temperament. De skal være lette at omgås og arbejde med. Grundlag Der er cirka renracede Charolaiskøer i Danmark. Det er målet at individafprøve 5 kalve årligt og kåre cirka 200 dyr. Behov for tyre Der bruges ca sæddoser af Charolais racen årligt til renavl. Den optimale brugsplan består af 2 dansk afprøvede brugstyre, 1 dansk ungtyr, 2 udenlandske tyre og en tyr specielt egnet til brug på kvier Tyremødre Racens bedste køer og kvier er potentielle tyremødre. De udvælges på grundlag af avlsværdital, afstamning og eksteriøregenskaber og vil indgå i den samlede vurdering af om tyren anbefales individafprøvet Tyrefædre Avlsudvalget udvælger på årets første avlsudvalgsmøde 2 tyre som vil være kommende års anbefaling til tyrefædre. Udvælgelsen kan ske på baggrund af udvalgets egen viden eller med ekstern hjælp fra. f.eks. en anerkendt avler. Tyrefædrene udvælges på baggrund af de egenskaber som i dette avlsprogram ønskes fremmet. Den kommende avlstyr For at få de bedste tyrekalve til individafprøvning på Ålestrup udskrives hvert kvartal en liste over tyrekalve under 6 måneder, som har høje S-indeks. Fra listen udvælges de tyrekalve der har højest fødsels- og kælvningsindeks, desuden tages hensyn variation i afstamningen, endelig tilstræbes et S-indeks på 115. Avlsudvalget kontakter ejerne af de udvalgte kalve med opfordring til at individprøve kalvene. Forhøjet tilskud i

4 For at opnå et forhøjet tilskud, som foreløbigt gives til 5 kalve i prøve året 2017, skal tyrekalven have et fødselsindeks på minimum 105, afstamning og øvrige indekser skal godkendes af avlsudvalget, fødselsvægt og beregnet vægt ved forsøgsstart skal godkendes af avlsudvalget, tyrekalven skal besigtiges og godkendes af en fra avlsudvalget, aftale om individafprøvning mellem Danmarks Charolaisforening og ejer skal underskrives For aktive avlsbesætninger er foreningens tilskud kr For ikke aktive avlsbesætninger er foreningens tilskud kr Tilskud i forbindelse med egen udvælgelse til individafprøvning Hvis kalven er født i en avlsbesætning yder foreningen et tilskud på kr. til afprøvningen. Hvis besætningen er aktiv avlsbesætning ydes et tilskud på yderligere 500 kr. Tilskud i forbindelse med individafprøvning Hvis kalven er født i en avlsbesætning yder foreningen et tilskud på kr. til afprøvningen og VikingDanmark kr. Hvis besætningen er aktiv avlsbesætning, ydes et tilskud på yderligere 500 kr. fra både Danmarks Charolaisforening og VikingDanmark. Krav for at opnå ovennævnte tilskud: 1. For tyrekalve efter danske forældre skal summen af forældrenes S-indekser være mindst 210, dog må ingen af forældrene have S-indeks under For tyrekalve efter importerede fædre (eller importeret sæd) er der intet krav til faders S-indeks. Moders skal være mindst For importerede tyrekalve eller tyrekalve efter importerede embryoner er der ingen krav til forældrenes indeks (kalvene skal opfylde kravene til vægt under punkt 4). 4. Kalvens startvægt ved 7,5 måneder (225 dage) skal være mindst 345 kg, når moder er en førstekalvs ko. Kalve født ved anden og senere kælvning samt kalve født efter embryotransplantation (ET-kalve) skal veje mindst 365 kg ved 225 dage. 5. Ejer/indsætter skal være medlem af Danmarks Charolaisforening. En forudsætning for tilskud er, at ejer er villig til at stille tyren til rådighed for racens avlsprogram, hvis Danmarks Charolaisforening finder den egnet. Fra tyrekalv til ungtyr En væsentlig opgave i gennemførelse af avlsarbejdet er overvågning af individprøvetyrene. Målet er at sikre, at de bedste tyre godkendes til ungtyre i foreningens avlsprogram. Avlsudvalget mødes efter behov på avlsstationen. Inden besøget indsamles oplysninger om de tyre, der nærmer sig prøvens afslutning: Stamtavle på tyren selv Vejeresultater Temperamentsvurdering Kåringsresultater I forbindelse med besigtigelsen af tyrene udarbejder avlsudvalget en beskrivelse af hver enkelt tyr. Samtidig bliver tyrens adfærd, type og øvrige eksteriørtræk vurderet nøje. Såfremt der er flere tyrekalve efter samme far på individprøve bliver de enkelte sønner indbyrdes sammenlignet. Efter besigtigelsen bliver de enkelte tyre endnu en gang diskuteret samtidig med, at stamtavler m.m. igen studeres nøje. 4

5 Der ses på følgende egenskaber, som alle bør ligge over racemiddel: Daglig tilvækst, gram pr. dag Ultralydmålingen, udtrykt i cm 2 Fodereffektiviteten i FE pr. kg. tilvækst Temperamentet vurderes flere gange i løbet af prøven af stationens personale De enkelte kåringstal Samtidig vurderes tyrens afstamning Faderen skal ligge blandt racens absolut bedste tyre Moderen skal have et højt S-indeks og en god kåring Der skal sikres variation i afstamningen på de godkendte ungtyre Der produceres sæddoser Når en ungtyr er godkendt, sendes den til sædproduktion på en af Viking Danmarks tyrestationer, her tappes ca sæddoser doser udleveres til ungtyr inseminering Der fordeles sæddoser blandt alle inseminører i Danmark, mens de sidste 4000 doser bliver liggende på lager. Ungtyrene anvendes i både malke- og kødkvægskrydsningsbesætninger samt i renracede Charolaisbesætninger. Fra ungtyr til ventetyr Der tilstræbes en hurtig brug af 600 sæddoser. Når dette mål er nået, ændrer ungtyren status til ventetyr. På det tidspunkt er den 2 2½ år gammel. Formålet med ungtyreinsemineringer er, at frembringe afkom, som kan danne grundlag for en vurdering af tyrens avlsværdi for en række egenskaber. Fødsel De første informationer får vi, når tyrens afkom fødes. På basis af indberetningerne om kalvens livskraft, størrelse og kælvningsforløb beregnes fødselsindekset. Ligesom ved de øvrige indekser anvender vi registreringerne fra krydsningskalve mellem Charolais og malkekvæg, mens data fra krydsninger med andre kødkvægracer ikke anvendes. Vækst Informationer om tyrens avlsværdi for tilvækst hentes fra vejninger af afkom i besætningerne, indberetningerne fra slagterierne, samt fra sønners individafprøvning. Målet er, at 4 sønner efter hver ventetyr individafprøves. Slagtekvalitet og eksteriør Individafprøvningen af sønner giver værdifuld information om tyrens egenskaber vedr. slagtekvalitet, eksteriør, foderforbrug og temperament Kælvningsevne Når døtrene kælver, får vi meget nyttig information om tyrens evne til at give døtre, som har let ved at kælve. Dette udtrykkes i kælvningsindekset. Eksteriør For at få et billede af tyrens kvaliteter vedr. eksteriør, kåres de 15 førstekalvskøer, der kælver først, uden omkostninger for besætningsejeren. Resultatet af disse bedømmelser indregnes i tyrens eksteriørindeks. 5

6 Frugtbarhed Frugtbarhed hos hunligt afkom bygger på kælvningsintervallet, i første omgang afstanden mellem første og anden kælvning. Den endelige udvælgelse Først nu kan det besluttes om den aktuelle ventetyr er god nok til at kunne godkendes som brugstyr. Alle avlsværdital, bemærkninger og supplerende informationer tages i betragtning, når der skal træffes beslutning. Målet er, at der skal godkendes en brugstyre pr. år. Fuld deklaration En dansk Charolaisbrugstyr har fuld varedeklaration 6

7 Avlsprogram krydsning Egenskaber, der ønskes 1. Lette fødsler 2. Livskraftige kalve 3. Høj tilvækst 4. Lavt foderforbrug 5. Rolige dyr Grundlag Der anvendes ca doser sæd til krydsning i Danmark. Det er målet at individafprøve 10 kalve årligt. Behov for tyre Den optimale brugsplan består af 3 dansk afprøvede brugstyre, 2 danske ungtyr, 1 udenlandske tyre som udvikler dobbeltmuskulatur. Tyremødre Racens bedste køer med høje avlsværdital for egenskaber der ønskes er potentielle tyremødre. Tyrefædre Racens bedste tyre med høje avlsværdital for egenskaber der ønskes er potentielle tyrefædre, herunder tyre som selv har været anvendt til krydsning og ligger højt på krydsningsindekset. Den kommende avlstyr For at få de bedste tyrekalve til individafprøvning på Ålestrup udskrives hvert kvartal en liste over tyrekalve under 6 måneder, som har højt fødsels- og tilvækstindeks. Avlsudvalget kontakter ejerne af de udvalgte kalve med opfordring til at individprøve kalvene. Forhøjet tilskud i 2017 For at opnå et forhøjet tilskud, som foreløbigt gives til 10 kalve i prøve året 2017, skal tyrekalven have et fødselsindeks på minimum 105, øvrige indekser skal godkendes af avlsudvalget, fødselsvægt og beregnet vægt ved forsøgsstart skal godkendes af avlsudvalget, tyrekalven skal besigtiges og godkendes af en fra avlsudvalget, aftale om individafprøvning mellem Danmarks Charolaisforening og ejer skal underskrives For aktive avlsbesætninger er foreningens tilskud kr For ikke aktive avlsbesætninger er foreningens tilskud kr Tilskud i forbindelse med egen udvælgelse til individafprøvning Hvis kalven er født i en avlsbesætning yder foreningen et tilskud på kr. til afprøvningen. Hvis besætningen er aktiv avlsbesætning ydes et tilskud på yderligere 500 kr. Tilskud i forbindelse med individafprøvning Hvis kalven er født i en avlsbesætning yder foreningen et tilskud på kr. til afprøvningen og VikingDanmark kr. Hvis besætningen er aktiv avlsbesætning ydes et tilskud på yderligere 500 kr. fra både Danmarks Charolaisforening og VikingDanmark. 7

8 Kravene for af opnå ovennævnte tilskud: 1. For tyrekalve efter danske forældre skal summen af forældrenes S-indekser være mindst 210, dog må ingen af forældrene have S-indeks under For tyrekalve efter importerede fædre (eller importeret sæd) er der intet krav til faders S-indeks. Moders skal være mindst For importerede tyrekalve eller tyrekalve efter importerede embryoner er der ingen krav til forældrenes indeks (kalvene skal opfylde kravene til vægt under punkt 4). 4. Kalvens startvægt ved 7,5 måneder (225 dage) skal være mindst 345 kg, når moder er en førstekalvs ko. Kalve født ved anden og senere kælvning samt kalve født efter embryotransplantation (ET-kalve) skal veje mindst 365 kg ved 225 dage. 5. Ejer/indsætter skal være medlem af Danmarks Charolaisforening. En forudsætning for tilskud er, at ejer er villig til at stille tyren til rådighed for racens avlsprogram, hvis Danmarks Charolaisforening finder den egnet. Fra tyrekalv til ungtyr En væsentlig opgave i gennemførelse af avlsarbejdet er overvågning af individprøvetyrene. Målet er at sikre, at de bedste tyre godkendes til ungtyre i foreningens avlsprogram. Avlsudvalget mødes efter behov på avlsstationen. Inden besøget indsamles oplysninger om de tyre, der nærmer sig prøvens afslutning: Stamtavle på tyren selv Vejeresultater Temperamentsvurdering I forbindelse med besigtigelsen af tyrene udarbejder avlsudvalget en beskrivelse af hver enkelt tyr. Samtidig bliver tyrens adfærd, type vurderet nøje. Såfremt der er flere tyrekalve efter samme far på individprøve bliver de enkelte sønner indbyrdes sammenlignet. Efter besigtigelsen bliver de enkelte tyre endnu en gang diskuteret samtidig med, at stamtavler m.m. igen studeres nøje. Der ses på følgende egenskaber, som alle bør ligge over racemiddel: Daglig tilvækst, gram pr. dag Fodereffektiviteten i FE pr. kg. tilvækst Temperamentet vurderes flere gange i løbet af prøven af stationens personale. Der produceres sæddoser Når en ungtyr er godkendt, sendes den til sædproduktion på en af Viking Danmarks tyrestationer, her tappes ca sæddoser. Fra ungtyr til ventetyr Der tilstræbes en hurtig brug af 600 sæddoser. Når dette mål er nået, ændrer ungtyren status til ventetyr. På det tidspunkt er den ca. 2 år gammel. Formålet med ungtyreinsemineringer er, at frembringe afkom, som kan danne grundlag for en vurdering af tyrens egenskaber Fødsel De første informationer får vi, når tyrens afkom fødes. På basis af indberetningerne om kalvens livskraft, størrelse og kælvningsforløb beregnes fødselsindekset. Ligesom ved de øvrige indekser 8

9 anvender vi registreringerne fra krydsningskalve mellem Charolais og malkekvæg, mens data fra krydsninger med andre kødkvægracer ikke anvendes. Vækst Informationer om tyrens avlsværdi for tilvækst hentes fra vejninger af afkom i besætningerne, indberetningerne fra slagterierne, samt fra sønners individafprøvning. Den endelige udvælgelse Er indberetningerne for fødsel og livskraft positive, godkendes tyren til brugstyr. Når indekserne for tilvækst og slagtekvalitet opnår tilstrækkelig vurderes tyren igen. 9

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 26. februar 2018 Landskonsulent, Jørgen Skov Nielsen Oversigt Information fra Dansk Kødkvæg Årsstatistikken Individafprøvningen i Ålestrup

Læs mere

Danmarks Charolaisforening TYREAVISEN Blakestown Signeur.

Danmarks Charolaisforening TYREAVISEN Blakestown Signeur. 50 Danmarks Charolaisforening TYREAVISEN 2009 www.charolais.dk Blakestown Signeur Velkommen Vi har herved fornøjelsen at byde velkommen til læsning af Danmarks Charolais foreningens tyreavis for 2009.

Læs mere

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I

Læs mere

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: jos@lro.dk Avl med

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Dansk Kødkvæg Årsstatistik 2008 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Landscentret, juli 2009 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne Avlsarbejdet med kødkvægsracerne aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Landskonsulent H. C. Hansen, Dansk Kvæg/Dansire Landscentret Dansk Kvæg Eksport af avlsdyr

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

Holstein-koen år 2020 hvordan forventer du hun ser ud?

Holstein-koen år 2020 hvordan forventer du hun ser ud? Holstein-koen år 2020 hvordan forventer du hun ser ud? Holstein-koen nu og i fremtiden Vi skal selv kunne bestemme udsættertidspunkt for Holstein-koen Koen skal se godt ud for vore forbrugere dyr i harmoni

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2012 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2013 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2016 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2017 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2017 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2018 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Referat af skype-møde i Avlsudvalget

Referat af skype-møde i Avlsudvalget Herefordforeningen Avlsudvalget 7. februar 2011 HER AVL REF 06 SKY Referat af skype-møde i Avlsudvalget Tid og sted: Opkoblet: Mødeleder: Referent: Sendt til: Søndag den 6. februar 2011 klokken 2030 på

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018

Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018 Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018 Avlsmæssig fremgang Det primære mål er, at racen opnår så stor avlsmæssig fremgang som muligt Den nuværende avlsplan skal optimeres Vægtfaktorer i avlsmålet kan eventuelt

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere April 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet april 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:

v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ Morten Kargo Sørensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Kvæg 1 Fænotype

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2018 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2019 Dansk Kødkvæg Indhold Tabel 1. Antal

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Bestilling inden 1. september: Næste mulighed for bestilling: Avlsudvalget

Bestilling inden 1. september: Næste mulighed for bestilling: Avlsudvalget Fransk Importsæd bestilling inden 1. September 150 121 - dansklimousine.dk Skal du have fransk sæd hjem til efterårs insemineringer? Her præsenteres avlsudvalgets bud på 7 franske tyre. Avlsudvalget har

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere December 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet december 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl

Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger

Læs mere

Herefordforeningen Referat af avlsudvalgsmøde

Herefordforeningen Referat af avlsudvalgsmøde Herefordforeningen Referat af avlsudvalgsmøde Tidspunkt: Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 18.00 Sted: Deltagere: Henning Have, Nordbækvej 17, 6040 Egtved Avlsudvalget: Heine Slyk Søe, Jørgen Block, Asger Vestergaard,

Læs mere

Fremtidens toptyre er teenagere

Fremtidens toptyre er teenagere Fremtidens toptyre er teenagere Dansk Kvægs Kongres 2009 Specialkonsulent Morten Kargo Sørensen DJF / Dansk Kvæg Den gamle kending eller en fremadstormende ungtyr V Exces VH Randy Foto Poul Bech Sørensen

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2010 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2010 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan

Læs mere

Beregning af leveringsdato

Beregning af leveringsdato Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: kammerherre@kammerherre.dk. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 28. februar 2011 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2010 Antal køer i alt pr. 1. oktober

Læs mere

Avlsbeslutninger der passer til din

Avlsbeslutninger der passer til din Avlsbeslutninger der passer til din besætning Avlsbeslutninger der passer til din besætningavlsleder Lisbet Holm, Dansire Dansk Kvægs Kongres 2007 Et fantastisk øjeblik.. men langt fra moderne produktions-avl!

Læs mere

NTM HANDLER OM PENGE!

NTM HANDLER OM PENGE! NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en

Læs mere

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet

Læs mere

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere

Læs mere

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder

Læs mere

Sådan avler jeg min favoritko

Sådan avler jeg min favoritko Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Endnu et år med masser af Service-tjek

Endnu et år med masser af Service-tjek Endnu et år med masser af Service-tjek Under indlægget sætter vi fokus på: Kvægbrugets økonomiske situation og udvikling Krydsningskalveprojekt Eksport Genomisk selektion Avlsplanen i dag og i fremtiden

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

NTM- nyt. Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou

NTM- nyt. Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou NTM- nyt Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou Indhold Hvordan promoverer vi NTM? Hvad ved kvægbrugerne om NTM? Svar fra landmandspanelet Hvad er NTM værd? - Analyse af kvægnøglebesætninger Dokumentation

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse Tid og sted: Mødeleder: Referent: Deltagere: Afbud: Tirsdag d. 23. august 2011, på VG kontoret, Ørnsro, Skara, Sverige Anders Levring Peter G.

Læs mere

Kammerherre Polled Hereford

Kammerherre Polled Hereford Kammerherre Polled Hereford Kammerherre Polled Hereford startede den 6. juni 1981 med køb af 2 kvier. Valget blev hereford, fordi racen havde lette kælvninger og super lækkert kød. I 1981 havde vi begge

Læs mere

Brush up på hanlig frugtbarhed. Jørn Pedersen Rodrigo Labouriau, AU Søren Borchersen, Viking Genetics Anders Fogh

Brush up på hanlig frugtbarhed. Jørn Pedersen Rodrigo Labouriau, AU Søren Borchersen, Viking Genetics Anders Fogh Brush up på hanlig frugtbarhed Jørn Pedersen Rodrigo Labouriau, AU Søren Borchersen, Viking Genetics Anders Fogh Oversigt: Danske undersøgelser ( Lav-dosis-forsøget ) Avlsværdivurdering af hanlig frugtbarhed

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Sædbestilling fra Frankrig.

Sædbestilling fra Frankrig. Sædbestilling fra Frankrig. Hermed har vi fornøjelsen af at præsentere de tyre vi tilbyder at tage sæd hjem efter til levering primo februar 2018 vi har fundet 6 spændende tyre med hver sine fordele og

Læs mere

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode

Læs mere

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG

INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 1. INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 2. Version

Læs mere

Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen:

Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen: Jeg havde planer om at kommentere GRUs arbejdsplan for 2006, men har valgt at forbigå den i næsten tavshed, der er ikke afsnit om kvæg, der fortjener en kommentar. Planen er ikke til diskussion, så kan

Læs mere

DANSK KØDKVÆG Årsrapport

DANSK KØDKVÆG Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2005 Årsrapport Indhold Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet............................. 4 Reproduktionsresultater........................... 6 Kælvningsstatistik.................................7

Læs mere

Antal 1. insemineringer

Antal 1. insemineringer Områdemøder 2013 Program 10.00 11.00 Besætningsbesøg 11.15 Fællesmøde Vikings aktiviteter - på vej mod nye mål vær med til at løfte overliggeren Udpegning af områdets Repromester 12.15 Viking er vært ved

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

TEMA: Avl KvægKongres 2015

TEMA: Avl KvægKongres 2015 Indlæg 5 og 11: Avl, Tør kan og vil du? I,II Sæt pris på krydsningskalvene Morten Kargo, Anders Fogh, Jehan Ettema, Line Hjortø og Kevin Byskov Produktion af krydsningskalve i Danmark kræver, at mælkeproducenten

Læs mere

DANSK KØDKVÆG Årsrapport

DANSK KØDKVÆG Årsrapport DANSK KØDKVÆG 4 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering

Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering Maj 2005 NAV Nordisk avlsværdivurdering Hvem, hvad og hvorfor NAV NAV Etableret 01.01.2002 af: Finlands Husdjursavelsandelslag (FABA) Svensk Mjölk Dansk Kvæg GENO (Udtrådt i

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Praktiske overvejelser ved brug af Genvikplustyre. Informationsmøde om avl 12. oktober 2010 Morten Kargo

Praktiske overvejelser ved brug af Genvikplustyre. Informationsmøde om avl 12. oktober 2010 Morten Kargo Praktiske overvejelser ved brug af Genvikplustyre Informationsmøde om avl 12. oktober 2010 Morten Kargo Tyrenes avlsmæssige niveau NTM Brugstyre årgang 2004 tyre 20 Ungtyre årgang 2009 10 Ungtyre årgang

Læs mere

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows 2-6 2015 Morten Kargo NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race for Holstein køer i Danmark, Finland og Sverige 2 Samlede indekser i Norden Introduceret

Læs mere

Dansk Simmental Eksternt referat af bestyrelsesmøde

Dansk Simmental Eksternt referat af bestyrelsesmøde Dansk Simmental Eksternt referat af bestyrelsesmøde Tid: Lørdag den 7. januar 2017 kl. 10.00 Sted: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Deltagere: Birgit Jessen, Søren Brøgger, Torben Brander,

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Avl til gavn for DIN bundlinje

Avl til gavn for DIN bundlinje Avl til gavn for DIN bundlinje Optimal udnyttelse af vores avlsredskaber Indsatser i avlsplanen Øget sikkerhed = LD projektet Generationinterval Tyre & kvier Tilpasning af tyrehold Igangsætning Ventetyre

Læs mere

Bekendtgørelse om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr 1)

Bekendtgørelse om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr 1) BEK nr 16 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 11. marts 2017: v/ Karen Huus

Formandens beretning på generalforsamlingen den 11. marts 2017: v/ Karen Huus Formandens beretning på generalforsamlingen den 11. marts 2017: v/ Karen Huus Man siger at det er nemt at være en del af en forening i fremgang, det kan jeg ikke bekræfte, og jeg tror det samme gælder

Læs mere

Referat fra. Udvalgsmøde lørdag d. 10. februar 2018 på Agerskov Kro

Referat fra. Udvalgsmøde lørdag d. 10. februar 2018 på Agerskov Kro Referat fra Udvalgsmøde lørdag d. 10. februar 2018 på Agerskov Kro Kl. 10.00-10.30 Kaffe 10.30-10.45 Formanden orienterer 10.45-11.30 Møder i div. udvalg 11.30-11.45 Hjemmeside 11.45-12.00 Udvalg For Dansk

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Nr. 1 - April 2018 DE GRÅ SIDER. Kommer foråret nu?!

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Nr. 1 - April 2018 DE GRÅ SIDER. Kommer foråret nu?! Kommer foråret nu?! Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - April 2018 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Formandens klumme Da vi startede det nye år, var det samtidig starten på et jubilæumsår for foreningen,

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Offentliggørelse af officielle avlsværdital - Information bag og kriterierne for offentliggørelse

Offentliggørelse af officielle avlsværdital - Information bag og kriterierne for offentliggørelse Offentliggørelse af officielle avlsværdital - Information bag og kriterierne for offentliggørelse Dette giver et overblik over hvornår de forskellige grupper af dyr får officielle avlsværdital fra NAV

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Fordele ved inseminering

Fordele ved inseminering Sædkatalog 2018 Fordele ved inseminering Af Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen Anvendelse af inseminering i besætningen, er med til at sikre grundlaget for en sikker beregning af indekser, både på insemineringstyren

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere