Flere og flere børn vokser op i fattigdom
|
|
- Gregers Østergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Flere og flere børn vokser op i fattigdom De seneste år er udviklingen i børnefattigdom steget markant og det er ikke en tilfældighed. Siden 2015 har man fra politisk side indført en række fattigdomsydelser, bl.a. et kontanthjælpsloft, som sætter et max på, hvor meget støtte til bolig mv., familier på kontanthjælp kan få. De nye fattigdomsydelser har allerede nu betydet en markant stigning i antallet af fattige børn og vi har endnu ikke set den fulde effekt af kontanthjælpsloftet i statistikkerne. af analytiker Sune Caspersen 3. november 2018 Analysens hovedkonklusioner Med de seneste data er antallet af fattige børn i Danmark oppe på knap børn. Helt præcist fattige børn. Omkring fattige børn er et meget højt niveau, som ligger på linje med antallet af fattige børn i 2009, hvor de gamle fattigdomsydelser fra VKO-tiden i nullerne stadig gjaldt, og hvor finanskrisen for alvor ramte det danske samfund. Børnefattigdommen er meget skævt fordelt. I flere kommuner er andelen af fattige børn helt oppe over 7 pct., mens den i andre kommuner er under 2 pct. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Antallet af børn under fattigdomsgrænsen er stigende Antallet af fattige børn i Danmark har svinget meget over de seneste 15 år. I 00 erne indførte man fattigdomsydelser (kontanthjælp, starthjælp og timeregel), hvilket fik børnefattigdommen til at stige markant. I 2009 ramte finanskrisen, og her toppede antallet af fattige børn. Da den tidligere S-R-SF-regering i 2012 afskaffede fattigdomsydelserne, bidrog det til en reduktion i antallet af fattige børn, og indtil 2015 så det faktisk ud til, at kurven var knækket for antallet af fattige børn. Det fremgår af figur 1. Figur 1. Antal børn, der lever i fattigdom børn børn Gammel definition SDG-mål Anm: Se boks 1 for definition af fattigdomsgrænse. Pga. databrud i formuestatistikken kan det nye mål først opgøres fra Antal fattige efter den gamle definition er opgjort som ét-årsfattige for sammenlignelighed med den nye definition. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. De nye fattigdomsydelser, som regeringen har indført de seneste år, har imidlertid spoleret den udvikling, så børnefattigdommen nu igen er oppe på et tårnhøjt niveau. Som det bemærkes i figuren, er der indsat mål for både den gamle fattigdomsdefinition og et nyt mål, som Danmarks Statistik har udarbejdet i forbindelse med FN s verdensmål om fattigdomsbekæmpelse (her kaldet SDG-målet). Den gamle fattigdomsgrænse var den officielle, indtil regeringen i 2015 afskaffede den. SDG-målet er inspireret af den gamle definition, men i SDG-målet defineres fattigdom efter, om man er fattig i ét år og ikke gennem tre år, som var kravet i den gamle fattigdomsgrænse. I figur 1 måles fattigdom derfor over 1 år, hvilket AE i tidligere analyser har benævnt étårs-fattige. Ved at måle fattigdom over 1 år efter den gamle definition bliver udviklingen sammenlignelig med opgørelsen efter SDG-målet, hvor fattigdom også måles over 1 år. Ifølge SDG-målet er man fattig, hvis man har en indkomst på under halvdelen af medianindkomsten (som er den midterste indkomst, hvis alle danskere var listet op på en række efter deres indkomststørrelse) og ikke har en formue på over halvdelen af medianindkomsten. Dertil er der nogle krav om, at hovedforsørgeren ikke må være studerende, mv. Se den præcise definition i boks 1 og i bilaget, der rummer en større gennemgang af forskellen på SDG-målet og den gamle fattigdomsdefinition. Når vi taler om børnefattigdom afhænger børnenes situation af familiens indkomstforhold. 2
3 Efter SDG-målet for fattigdom lever knap børn i fattigdom i Danmark, og prognosen for 2017 er desværre ikke opløftende. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, som trådte i kraft i de sidste måneder af 2016, forventes at medføre endnu en stigning i antallet af fattige, når det bliver muligt at måle på tallene for Der vil reglerne nemlig have været trådt i kraft i hele året. Udsigten er, at særligt børnefattigdommen vil stige. 1 Børnefattigdom er skævt fordelt Børnefattigdom er skævt fordelt i landet. Ser man på, hvor stor en andel af børn i en kommune, der bor i familier med en indkomst under fattigdomsgrænsen, er andelen helt oppe over 7 pct. i Langeland kommune. Også områderne Lolland-Falster, Sønderjylland og Vestsjælland og en række københavnske vestegnskommuner som Brøndby, Ishøj og Høje Taastrup ligger blandt dem med den relativt højeste andel af fattige børn, som det fremgår af figur 2. Figur 2. Fordelingen af fattige børn Andel fattige børn i pct. Skagerak Hjørring Frederikshavn 1,4-3,1 (23 kommuner) 3,1-3,7 (24 kommuner) 3,7-4,4 (23 kommuner) 4,4-7,1 (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm: Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen i en kommune, der er fattige. Se boks 1 for definition af fattigdomsgrænse. Kommunerne Ærø, Fanø, Samsø og Læsø er udeladt af diskretionshensyn. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. I den modsatte ende finder man først og fremmest en række nordsjællandske kommuner. I kommuner som Egedal, Gentofte, Allerød og Hørsholm er andelen af fattige børn således under 2 pct. Også i det 1 AE har tidligere skønnet over, hvor mange flere børn, der bliver fattige, som følge af kontanthjælpsloftet, hvis det havde været trådt i kraft i hele 2016, og ikke blot de sidste 3 måneder, jf. 3
4 midtjyske som Skanderborg og Favrskov kommune ligger andelen af fattige børn under 2 pct. Det skal holdes op imod et landsgennemsnit på 3,9 pct. af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen. En opvækst i fattigdom koster dyrt både for det enkelte barn, der lever i fattigdom, og for samfundet på længere sigt. En opvækst i fattigdom indebærer for mange børns vedkommende betydelige afsavn i forhold til bl.a. fritidsaktiviteter, vintertøj og muligheden for sociale aktiviteter som børnefødselsdag eller lejrskole. 2 Dertil trækker tråde ind i voksenlivet i forhold til uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Bare ét år i fattigdom i barndommen har langvarige, målbare konsekvenser. Figur 3 opsummerer hovedpointerne fra et større dansk forskningsstudie 3 af Rune V. Lesner fra Aarhus Universitet, som udkom sidste år. Rune Lesner har ved at se på søskende, hvoraf den ene oplevede fattigdom i barndommen, mens den anden ikke gjorde, regnet på de langvarige konsekvenser, der er for børn, der vokser op i fattigdom. Det har tydeligt store konsekvenser for børn at vokse op i fattigdom. Kontanthjælpsloftet, som ventes at forøge børnefattigdommen yderligere, risikerer derfor at blive et meget dyrt loft på længere sigt nemlig, når konsekvenserne af loftet kommer til at ramme børnene senere i deres liv. Figur 3. Langvarige konsekvenser af en barndom i fattigdom Kilde: AE på baggrund af Rune Lesners forskning. 2 Kilde: SFI: Fattigdom og Afsavn, 3 The long-term effect of childhood poverty, Rune V. Lesner. Journal of Population Economics,
5 Boks 1. Definition af fattigdomsgrænse Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen udviklet et nyt mål for fattigdom. Målet er en videreudvikling af den officielle fattigdomsgrænse, der blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalget om fattigdoms anbefalinger og senere afskaffet af Venstre-regeringen i Man er fattig, hvis man i løbet af et år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten. Hvis familiens hovedforsørger (den der tjener mest) er studerende og ikke har været fuldtidsbeskæftiget mere end halvdelen af året, kan man dog ikke blive kategoriseret som fattig. Heller ikke børn, der flytter hjemmefra, kan blive kategoriseret som fattige, hvis mindst én af deres forældre ikke er fattig. Medianindkomsten Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtigt 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Fattigdomsgrænsen i kroner og øre Hvornår en familie konkret vil ryge ned under fattigdomsgrænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdomsgrænsen på kr. efter skat om året eller kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Af tabellen herunder fremgår fattigdomsgrænserne for forskellige familier. Fattigdomsgrænsen for forskellige familietyper, 2018-priser Personer i familien Grænse pr. familie pr. år Grænse pr. person pr. år Grænse pr. person pr. måned 1 voksen voksen og 1 barn voksen og 2 børn voksne voksne og 1 barn voksne og 2 børn voksne* voksne* Anm: Børn er her defineret som under 15 år. Hjemmeboende børn på 15 år og derover tælles som voksne. *) 3 eller 4 voksne kan fx være en familie med 2 forældre og 1 eller 2 hjemmeboende børn på 15 år og derover. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 5
6 Bilag 1. Et nyt mål for fattigdom Danmark fik i 2013 en officiel fattigdomsgrænse på baggrund af ekspertudvalgets anbefalinger og efter inspiration fra bl.a. OECD og EU. Den officielle fattigdomsgrænse blev dog formelt afskaffet af Venstreregeringen i Det betyder imidlertid ikke, at fattigdom ikke længere eksisterer. Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s verdensmål om at afskaffe fattigdom udviklet et nyt mål for fattigdom. Målet er en videreudvikling af den tidligere officielle fattigdomsgrænse. Fremover vil AE derfor opgøre fattigdom på baggrund af Danmarks Statistiks nye definition. Dette bilag giver en teknisk beskrivelse af den tidligere og den nye definition. Den tidligere fattigdomsgrænse Efter den tidligere fattigdomsgrænse er man fattig, hvis man gennem tre år har haft en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten og har en formue i slutningen af året på mindre end kr. (2010-priser). Familier, hvor en eller flere af de voksne er studerende, medregnes ikke i gruppen af økonomisk fattige. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Opgørelsen af den disponible indkomst og ækvivaleringsbegrebet følger Økonomi- og Indenrigsministeriets definitioner. Personer under fattigdomsgrænsen er her betegnet som økonomisk fattige. Personer, som falder under fattigdomsgrænsen i et enkelt år, betegner vi som étårs-fattige. Forskellen på de to begreber er altså, at økonomisk fattigdom opgøres over et 3-årigt sigte, mens étårs-fattige optælles for året. Teknisk beskrivelse af den tidligere opgørelsesmetode AE s opgørelse af økonomisk fattige er baseret på detaljerede registre fra Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks nye definition af disponibel indkomst. Denne definition afviger dog på en række punkter fra Økonomi- og Indenrigsministeriets (ØIM) opgørelse af disponibel indkomst. Der er derfor foretaget korrektioner for at tilnærme ØIM s definition. De korrektioner, der er foretaget på den disponible indkomst, er: Indbetalinger på private pensioner og på virksomhedsordninger er trukket fra den disponible indkomst. Imputeret afkast (lejeværdi) af egen bolig er baseret på en fast rente på 4 pct. frem for en variabel beregnet rente. Kirkeskatten er fratrukket den disponible indkomst Børnefamilieydelse og boligstøtte er kun baseret på oplysninger ultimo året frem for et gennemsnit af de to seneste år (Danmarks Statistik er fra 2015/2016 overgået til samme opgørelsesmetode, hvorfor korrektion ikke er nødvendig). 6
7 Derudover er der lavet følgende afgrænsninger af populationen: Familier med en indkomst på 0 kr. (før grøn check) er udeladt Ikke-skattepligtige og ikke-lignede personer er udeladt Børn under 18 år, som ikke bor hjemme, er udeladt Personer, som ikke har opholdt sig i Danmark hele året, er udeladt Familier med negative disponible indkomster er udeladt. Dette punkt afviger fra ØIM s afgrænsning. Det nye mål for fattigdom Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s verdensmål om at afskaffe fattigdom udviklet indikatorer for relativ fattigdom, bl.a. en lavindkomstgrænse og en formuegrænse, der begge spiller en rolle for et nyt samlende mål om, hvornår man kan karakteriseres som fattig. Målet er en videreudvikling af den officielle fattigdomsgrænse, der blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalget om fattigdoms anbefalinger og senere afskaffet af Venstre-regeringen i Man er fattig, hvis man i løbet af ét år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten. Hvis familiens hovedforsørger (den der tjener mest) er studerende og ikke har været fuldtidsbeskæftiget mere end halvdelen af året (eller et tilsvarende timeantal som deltidsbeskæftiget), kan man dog ikke blive kategoriseret som fattig. Heller ikke børn, der flytter hjemmefra, kan blive kategoriseret som fattige, hvis mindst én af deres forældre ikke er fattig. Det er værd at bemærke, at perioden, hvor en person skal være under fattigdomsgrænsen for at blive kategoriseret som fattig, er reduceret fra 3 år, under den tidligere definition af økonomisk fattige, til 1 år. Teknisk beskrivelse af det ny mål Beregningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af disponibel indkomst. Denne definition afviger fra Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse af disponibel indkomst. Yderligere benyttes Danmarks Statistiks ækvivaleringsbegreb for at gøre indkomsten mere sammenlignelig på tværs af familietyper. Dette begreb afviger også fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. 4 Med hensyn til den disponible indkomst foretages der ikke længere de førnævnte korrektioner for at tilnærme Økonomi- og Indenrigsministeriets definition. Derudover er populationen afgrænset efter samme metode som Danmarks Statistik benytter, dog med yderligere afgrænsning af familier med begrænset skattepligt samt familier med afvigende indkomster (såkaldte outliers). Formuen opgøres i starten af året fremfor til slut. Den opgjorte formue er nettoformuen ekskl. pensionsformue. Pensionsformuen er ikke medregnet, da den for de flestes vedkommende ikke er fuldt likvid eller i givet fald indebærer en markant afgift, hvis den hæves før pensionsalderen. Yderligere sker der modregning af pensionsudbetalingen i folkepensionen på udbetalingstidspunktet, hvilket mindsker den reelle værdi (eller rettere forbrugsmulighederne) af pensionsopsparingen. Den opgjorte formue omfatter bl.a. markedsværdien af ejerbolig, fritidshus, andelsbolig, bil, aktiebeholdning og indeståender på bankkonti, mens værdien af båd, kunst o.l. ikke indgår i opgørelsen. 4 Jf. 7
8 Både den disponible indkomst og nettoformuen ækvivaleres på husstandsniveau, hvilket Danmarks Statistik afgrænser med det såkaldte E-familiebegreb. Den tidligere fattigdomsgrænse blev opgjort pba. D- familiebegrebet. Forskellen på de to begreber ligger i, hvordan hjemmeboende børn på 25 år og derover betragtes. Med E-familiebegrebet kan hjemmeboende børn på 25 år og derover ikke længere indgå i forældrenes husstand. De bliver derfor betragtet som deres egen husstand. Det tidligere benyttede D-familiebegreb sætter ingen aldersgrænse for, hvor gamle hjemmeboende børn må være for fortsat at blive betragtet som en del af forældrenes husstand. Husstandsækvivaleringen foretages med udgangspunkt i følgende formel defineret af Danmarks Statistik: Æ. = ,5+ ø 0,3 hvor indkomst på venstre side kan erstattes med nettoformue. Kun børn under 15 år tæller med i antallet af børn i familien. Børn på 15 år og derover indgår i antallet af voksne. Ved opgørelser af den tidligere fattigdomsgrænse, blev husstandsækvivaleringen foretaget på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets ækvivaleringsbegreb, der har følgende formel: Æ. = + ø!," De to begreber adskiller sig primært ved, hvordan børn (under 15 år) indgår i husstandsækvivaleringen. Hvor børn tidligere har indgået i ækvivaleringen med samme vægt som voksne, tildeles de nu en mindre vægt, hvilket med andre ord betyder, at en familie med børn under 15 år betragtes som at have større forbrugsmuligheder end en familie med børn på 15 år og derover givet den samme indkomst. Det betyder, at fattigdomsgrænsen med Danmarks Statistiks ækvivaleringsbegreb er lavere for en familie med børn under 15 år end for en familie med børn over 15 år, jf. tabel A.1. Dermed skal småbørnsfamilien have haft en væsentligt mindre indkomst i året end familien med ældre børn for at blive betegnet som værende fattige. 8
9 Tabel A.1. Fattigdomsgrænsen med gammelt og nyt ækvivaleringsbegreb, 2018-priser Gammelt begreb (ØIM) Nyt begreb (DST) Personer i familien Kr. pr. familie pr. år Kr. pr. familie pr. år 1 voksen voksen og 1 barn voksen og 2 børn voksne voksne og 1 barn voksne og 2 børn voksne voksne Anm: Fattigdomsgrænsen for det gamle og nye ækvivaleringsbegreb er her opgjort med udgangspunkt i den samme medianindkomst med henblik på sammenlignelighed. Imidlertid afviger medianindkomsten en lille smule, når den opgøres pba. det ene fremfor det andet ækvivaleringsbegreb. I familier med børn er det forudsat, at børnene er under 15 år gamle. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Familier, hvor hovedforsørgeren er studerende, udelukkes fra gruppen af fattige. Ved opgørelsen af den tidligere fattigdomsgrænse blev alle familier med studerende på 18 år og derover udelukket fra at være fattig. Derfor kan der med den nye opgørelse også indgå studerende blandt de fattige, så længe hovedforsørgeren i familien ikke er studerende. Hovedforsørgeren er defineret som personen med den højeste indkomst (før skat) i familien. En person betragtes som studerende, hvis man er indskrevet på en uddannelse pr. 1. oktober i året eller har været indskrevet mindst 3 måneder i løbet af året. Dertil må man ikke have modtaget løn for mere end 950 timer i løbet af året, hvilket svarer til at have været fuldtidsbeskæftiget halvdelen af året. Her afviger den nye definition yderligere fra før, hvor alle, der var indskrevet på en uddannelse pr. 1. oktober i året, blev betragtet som studerende uanset omfanget af beskæftigelse i løbet af året. Unge, der er flyttet hjemmefra eller stifter deres egen familie i løbet af året, udelukkes også fra gruppen af fattige, hvis blot én af deres forældre ikke er fattig. Det skyldes, at personer, der flytter hjemmefra, i givet fald ikke har været fattige i den periode, hvor de har boet hjemme, hvis deres forældre ikke er fattige. Der findes familier i indkomstregistret med en indkomst før grøn check på mellem -10 og +10 kr. De er udelukket fra gruppen af fattige, da der her er tale om personer, der hovedsageligt er forsørget af andre, indsatte eller er udrejst fra landet med manglende registrering heraf. Danmarks Statistik baserer det nye mål for fattigdom på baggrund af den nye formuestatistik. Det betyder, at fattige ikke kan opgøres før 2015 uden databrud. Af denne grund er tidsserien ikke beregnet tilbage i tid. Hvorfor et nyt mål for fattigdom? Danmarks Statistik har udviklet et nyt mål for fattigdom, der i store træk tager udgangspunkt i den tidligere officielle fattigdomsgrænse. Det bør altså betragtes som en videreudvikling og forbedring af det tidligere mål. 9
10 Ved opgørelsen af det ny fattigdomsmål, benytter Danmarks Statistik et ækvivaleringsbegreb, som resulterer i fattigdomsgrænser for forskellige familietyper, der harmonerer meget tæt med de minimumsbudgetter, som Rockwool Fonden har opstillet, jf. publikationen Minimumsbudget for forbrugsudgifter. Det betyder, at fattigdomsmålet er mere præcist end tidligere. Opgørelsen af nettoformuen foretages nu i starten af året fremfor ultimo året. Det giver et mere retvisende bud på de forbrugsmuligheder, som familien har i løbet af året i fravær af indkomst. Derimod er nettoformuen målt ultimo året rettere et produkt af den indkomst, der er oparbejdet, og det forbrug, der er foretaget, i løbet af året. Dermed er den nye definition teoretisk mere velfunderet. Desuden betyder husstandsækvivaleringen af nettoformuen, at den bliver sammenlignelig med den fattigdomsgrænse, der beregnes som halvdelen af medianindkomsten. På denne måde kan formuegrænsen også følge med indkomstudviklingen, da den er fastlåst til fattigdomsgrænsen for indkomst, som altså nu er direkte sammenlignelig med nettoformuen. 10
Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn
Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn Antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, steg fra 2016 til 2017 med 12.000. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereFlere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereI nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen
I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen Antallet af fattige børn er steget voldsomt de sidste par år. I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen. Børnefattigdommen er steget i
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereBørnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten
Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland
Læs mereBørnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,
Læs mereKontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet
Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet Antallet af børn under fattigdomsgrænsen steg med 10.500 børn alene i 2016. Det er en rekordstor stigning i børnefattigdommen og skyldes
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereStor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereAntallet af fattige børn er fordoblet siden 2002
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Antallet af fattige børn er fordoblet siden 02 Resume De nyeste tal med Danmarks Statistiks definition for 17 viser, at der det seneste år har været en rekordstor
Læs mereFattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereFlere ældre, mindre hjemmehjælp
Antallet af visiterede hjemmehjælpstimer til personer på 80 år og derover er faldet med 25 procent fra 2008 til 2017. Antallet af hjemmehjælpstimer er nu på det laveste niveau i den 10- årige periode,
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereOp mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne
Læs mere40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025
40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret
Læs mereUligheden er størst på Sjælland
Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland
Læs mereNordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift
Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift Der er stor geografisk forskel på størrelsen af den arv, der efterlades rundt om i landet. Den mindste formue efterlades på Lolland, hvor nettoformuen
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereSkat på telefoner: Fri tale til de rigeste
Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad
Læs mereRegeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereBørnefattigdommen eksploderer yderkantsdanmark holder for
Børnefattigdommen eksploderer Antallet af fattige børn fortsætter med at stige voldsomt, og der er nu omkring 65.000 børn, der lever i fattigdom i Danmark. På bare ét år er antallet af fattige børn steget
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereNye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes
Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes Nye Borgerliges reform af personskatterne, vil betyde skattelettelser for 21,5 mia. kr. Geografisk vil de største gevinster tilfalder dem, der bor nord for
Læs mereFattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser
Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser Nyt dansk forskningsstudie slår fast, at en opvækst i fattigdom har konsekvenser for, hvordan børn senere klarer sig i voksenlivet. Hvis man har oplevet
Læs mereOffentligt forsørgede fraflytter de store byer
Offentligt forsørgede fraflytter de store byer Den største nettofraflytning af offentligt forsørgede er fra de største byer og kommunerne omkring Hovedstaden. Omvendt kommer den største nettotilflytning
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereFattigdommens Danmarkskort
16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereRegeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland
Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100
Læs mereOp mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner
Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner I gennemsnit har en dansk familie en nettoformue på 1,7 mio. kr. Ser man på de enkelte kommuner, så er der en række kommuner i Nordsjælland,
Læs mereReduktion i topskatten går til Nordsjælland
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger
Læs mereDe rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereRegeringen fordobler antallet af fattige børn
Regeringen fordobler antallet af fattige børn Siden 11, hvor SRSF-regeringen afskaffede de gamle fattigdomsydelser, har vi set et fald i antallet af fattige børn. I dag er der godt 8. fattige børn i Danmark.
Læs mereDanskernes formuer udvikler sig utroligt skævt
Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereNedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft
Op til 6.7 børnefamilier rammes dobbelt Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft I 225-planen lægger regeringen op til at skære i børnechecken for familier med mere end to børn. Som forslaget
Læs mereMarkant højere ulighed på Sjælland end i Jylland
Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereUnder hver anden kommune har en videregående uddannelse
Under hver anden kommune har en videregående uddannelse Siden midten af 9 erne er der kommet færre kommuner, hvor det er muligt at læse en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Faldet i antallet
Læs mereRekordlav andel af de unge går den faglærte vej
Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.
Læs mereI flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs
I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man
Læs mereOver 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år
Over 2 folkeskoler er lukket de seneste 11 år AE har på baggrund af tal fra folkeskolen.dk undersøgt antallet af nedlagte folkeskoler siden 27. Over 2 skoler er nedlagt i perioden. Geografisk er ne især
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mere7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn
7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,
Læs mereArveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden
Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden Afskaffes arveafgiften, er det særligt arvinger bosat i Nordsjælland, der vil få en stor skattelettelse. For arvinger bosat i Gentofte er den gennemsnitlige gevinst
Læs mereVoksende fattigdom deler Danmark
Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereRegeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner
Besparelser og udflytning af statslige arbejdspladser Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner Med udflytning af statslige arbejdspladser vil regeringen skabe aktivitet i hele landet.
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mereGrundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere
Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i
Læs mereIndførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 532 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 532 Offentligt 27. september 2017 J.nr. 2017-5142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 532 af 18.
Læs mereUdsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode
25-10-2017 Jens Sand Krik 27 20 94 43 jsk@ae.dk Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode I notatet undersøges konsekvenserne af regeringens målsætning for det
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereBørnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år
Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert
Læs mereFlest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse
Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.
Læs mereI 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008
I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,
Læs mereFattigdom trækker spor ind i voksenlivet
Fattigdom trækker spor ind i voksenlivet Tema: Fordeling & Levevilkår 2017 Fattigdom trækker spor ind i voksenlivet Fordeling & Levevilkår 2017 Fordeling & Levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereUnge udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
Unge udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet I 2018 var hver tiende ung mellem 15 og 29 år hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Hver fjerde af disse unge har været udenfor arbejdsmarkedet
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt 11. september 2017 J.nr. 2017-5142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 532 af 18. august 2017
Læs mereStore sociale forskelle mellem kommunerne
Geografisk ulighed Store sociale forskelle mellem kommunerne Der er stor forskel på tilknytningen til arbejdsmarkedet, uddannelseslængden, indkomsterne og levetiden i landets kommuner. AE har kortlagt
Læs mere