Referat fra 3. møde i hjemmepleje-sygehuspilotgruppen

Transkript

1 Dato: Vor ref.: DSL Referat fra 3. møde i hjemmepleje-sygehuspilotgruppen Dato: Mandag den 3. januar 2011 Sted: Deltagere: MedCom Annemarie Gammelgaard Frandsen, Region Nordjylland Kerstin Høgenhaug, Region Nordjylland Søren Peter Gunge, Frederikshavn Kommune Karina Borregaard Eriksen, Hjørring Kommune Hanne Starcke Rasmussen, Brønderslev Kommune Birthe Østergård Jensen, Brønderslev Kommune Carsten Stanley Mortensen, Aalborg Kommune Thomas Koldkur Bitsch, Region Midtjylland Birgit Bækmann Jeppesen, Århus Kommune Alice Kristensen, Region Syddanmark Bente Falk, Region Syddanmark Linette Krell, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Hanne Gustafsson, Sygehus Lillebælt Helle Rossen, Sygehus Lillebælt Lone Dorthe Hansen, OUH Svendborg Sygehus Karin Agger, Vejle Kommune Signe Karstoft, Vejle Kommune Lene Nielsen, Odense Kommune Lene Kjellstrøm, Odense Kommune Jens Henning Rasmussen, Region Sjælland Anne Danborg, Region Hovedstaden Pia Wisbøl, Herlev Kommune Else Marie Laursen, Frederiksberg Kommune Gitte Femerling, Hillerød Kommune Kim Snekkerup, Halsnæs Kommune Mette Vinther Poulsen, KOMBIT Dorthe Skou Lassen, MedCom Lars Vibild, MedCom Jeanette Jensen, MedCom Kate Kusk, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Fraværende: Peter Lindholm Astrup, Region Midtjylland Bodil Marie Grøn, Fredericia Kommune Mette Fredensborg, Assens Kommune Kate Aagaard Pedersen, Assens Kommune Mette Harbo, Region Hovedstaden

2 Inge Ruth Fiske, Hillerød Hospital Merete Halkjær, Københavns Kommune Hans Bækvang, Fredensborg Kommune Referat: 1. Velkomst, dagsorden og godkendelse af referat fra sidste møde, samt aftale for godkendelse af referater Velkomst v. Dorthe. Referatet fra sidste møde blev godkendt. Dorthe vil gerne foreslå, at vi fremover gør sådan, at man har en uge til at kommentere på referatet, efter det er sendt ud. 2. Indlæg af Mette Vinther Poulsen fra KOMBIT omkring FSIIv2 med efterfølgende diskussion af funktionsevnebeskrivelser samt håndtering af forskellige versioner af Fælles Sprog og God sagsbehandling Mette gennemgik kort, hvad KOMBIT er: samler kommuner i fælles IT-samarbejde, der fremmer effektivitet og kvalitet i kommunernes opgaveløsning. Fælles sprog er fælleskommunale rammer, strukturer og klassifikationer, der bruges til at dokumentere oplysninger, der er betydningsbærende for opgaveløsningen på det kommunale ældreog sundhedsområde. Fælles sprog gælder for voksne (+18 år) borgere, der modtager indsats efter serviceloven og/eller sundhedsloven. Indenfor børneområdet har man valgt at arbejde med en anden klassifikation dette gælder dog ikke på hjælpemiddelområdet og heller ikke efter serviceloven, så det er ikke helt uproblematisk, hvorfor man har valgt ikke at tage det med ind under fælles sprog. Fælles sprog II version 2 bidrager med koordinering og sammenhæng i indsatsen, opdateret overblik, nye muligheder for at søge og genbruge data, højere datakvalitet samt integration af sundhedsområdet og -lovgivning. I fælles sprog 2 version 2 har man valgt at lægge hele ICF-klassifikationen ind. Mette skitserede et kommunalt borgerforløb. Helle Rossen: Funktionsbeskrivelserne skal være meget præcise, for at sygehuspersonalet kan bruge dem helt konkret og for at både kommunalt og sygehuspersonale arbejder hen imod samme mål. Der har ikke deltaget sygehuspersonale i fælles sprog-arbejdet det er kun tænkt som et interkommunalt redskab, og det er svært nok i sig selv. Måske kunne man løfte arbejdet ind i RSI, som evt. senere kan bære det videre til NSI. Man bør også tænke kronikerforløb ind i forhold til fælles begrebsopfattelse på tværs af sektorer. I øjeblikket er Mette ved at lægge sidste hånd på en 170-siders form for brugervejledning og dokumentation af arbejdet indtil videre, som vil blive færdig og offentliggjort i løbet af januar måned. Man forventer, at kommunerne kan opnå forbedret indsats på sundhedsområdet, øget borgertilfredshed, sammenhæng på tværs af sektorer, fleksibel arbejdstilrettelæggelse, styrkelse af arbejdsmiljø samt effektivisering af administrative arbejdsgange, der vedrører dokumentation eller brugen af data. Dette forudsætter investering i IT-understøttelse og uddannelse/implementering. 2

3 3. Kort gennemgang af ønskede ændringer og aftaler med leverandørerne, herunder brugen af det fælles projektsite i kommunestatistikdatabasen Dorthe gennemgik kort de ændringsønsker, som blev aftalt med leverandørerne på mødet den 20/12. Herudover præsenterede hun, hvor dokumentationen af standarderne ligger. Der var enighed i arbejdsgruppen om, at når man tilføjer et pårørendefelt, der hedder forældre, så er der ikke behov for felterne mor og far. Det ekstra felt med oplysning om smitte i indlæggelsesrapporten udsættes til ny drøftelse ved udgangen af år 2011, da det dels vil kræve større ændringer i EOJ-systemerne, dels bør det juridisk være afklaret, hvilke data omkring smitte som må udveksles. Øvrige rettelser er generelt taget med, se bilag med ændringer i hjemmepleje-sygehusstandarderne. MedCom planlægger 2 nye versioner af XML-hjemmepleje-sygehusstandarderne i løbet af år Hvis der opstår kritiske fejl, vil der evt. være behov for at sende ekstraordinære rettelser ud. Der er følgende plan for rettelser: Udkast for plan for rettelsesreleases, version fremgår af dato og namespace Releasetype Releasemåned/-år Præcis Ændringsønsker og rettelser fra novemberdecember 2010 Opsamling af tekniske fejl efter VANS-test og -certificering af leverandørerne Opsamling af fejl, små tilrettelser fra pilottest med regioner og kommuner samt ændringsønsker Januar 2011 releasedato/-år Kan ikke oplyses aktuelt, da dette er afhængigt af PEM-snitfladerettelser, som MedCom endnu ikke har modtaget, men forventes i uge August august 2011 November - december januar 2012 ERFA-udveksling 4. Anne Danborg, Region Hovedstaden 20 min min. til spørgsmål a. Organisering af projektarbejdet, herunder implementeringsstruktur af eksisterende og kommende meddelelser Har etableret et 3-regionssamarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland med CSC. Der er nedsat en gruppe, der har lavet arbejdsgangsanalyser. Det viste sig, at det stort set gøres forskelligt på alle 12 hospitaler bare i Region Hovedstaden samt herudover forskelligt på hospitalerne i de 2 øvrige regioner. b. Region og kommuner holder workshops med leverandøren, første udkast på GUI er udarbejdet, og programmeringsspørgsmål er identificeret undervejs i processen Der har været afholdt 3-4 workshops med udviklingsgruppe, hvor man har fået afklaring 3

4 og konsensus af flow, begreber og brugergrænsefladen. Givne aftaler og lovgivning. Og så er der stadig en liste over de uafklarede ting, som heldigvis bliver mindre og mindre. Det er vigtigt, at der er klokkeslæt i alle rapporter. Der blev talt lidt om, at en borger i princippet kan være tilknyttet flere forskellige afdelinger i kommunen fx både hjemmeplejeområdet og psykiatriområdet. Dorthe spurgte, om der så ikke er udnævnt én afdeling, som er hovedansvarlig for borgeren. Det er der ikke. Dette kan give udfordringer i forhold til, at man i flere kommunale områder skal sende indlæggelsesrapporter til sygehuset. 5. Annemarie Gammelgaard, Region Nordjylland 20 min min. til spørgsmål Annemarie talte om vejen fra IT-Fyrtårnsprojektet tilbage i 2000 og frem til nu. I 2008 indgik de de første sundhedsaftaler, hvor der hele tiden blev nævnt nødvendig IT. Men hvad er nødvendig IT egentlig? Børneområdet, psykiatriområdet og privathospitalerne kan fx slet ikke IT. Thy-Mors har et helt andet system end resten af regionen. Det var/er et gammelt DOS-system, de kører med i regionen (fases ud i takt med, at den nye EPJ implementeres). Annemarie undersøgte, hvor meget kommunikation der egentlig foregik mellem kommuner og sygehuse i regionen, og det så slet ikke godt ud. Det har betydet, at man på ledelsesniveau i regionen har imødekommet behovet for koordinering mellem IT-kommunikation og sundhedsaftalerne. Arbejdsgruppen har derfor været inviteret med i arbejdet med 2. generations sundhedsaftalerne. Der blev etableret en tværgående følgegruppe og ad hoc-gruppe til DAS. Ad hoc-gruppen skal arbejde med kortlægning af psykiatriområdet, kommunikation med eksisterende MedCom-standarder på børneområdet, rehabiliteringstilbud på kronikerområdet, overholdelse af de regionale sundhedsaftaler på privathospitalerne, genoptræningsplaner og dynamiske henvisninger. Der er aftalt faglige indikatorer for at følge udviklingen på området. a. Intro til skabelon for flowoversigt og baggrund for indhold Annemarie præsenterede flowskema, som også ligger på Region Nordjyllands hjemmeside på b. Overvejelser omkring samtykke, fælles forståelse af begrebet færdigbehandling, psykiatriområdet og privathospitaler I Region Nordjyllands gamle DOS-system skal man markere, om man har indhentet patientens samtykke, før man overhovedet kan få lov at åbne indlæggelsessvaret fra kommunen. c. Arbejdet med indikatorer, hvad omfatter dette, og hvad er planen for det kommende arbejde med indikatorerne? Indikatorerne er beskrevet i Generel sundhedsaftale: De Nordjyske kommuner og Region Nordjylland, Version - oktober E7B98A8634D/0/DenAdministrativeSundhedsaftale.pdf 6. Alice Kristensen, Region Syddanmark sammen med repræsentanter fra kommune og sygehuse 10 min min min min. til spørgsmål Region Syddanmarks indlæg udsættes til næste møde pga. tidnød. Der sættes ekstra tid af, da regioner og kommuner har mange erfaringer at formidle til inspiration og drøftelse. a. Virkeliggørelse af fælles strategi hvordan kom vi i gang? 4

5 b. Erfaringer fra implementeringsprocessen, undervisning og hvorledes der følges op c. Erfaringer med eksisterende brug af elektronisk udveksling, er det en hjælp i hverdagen i samarbejdet mellem hjemmeplejen og sygehusets plejepersonale d. Hvor er Region Syddanmark og kommuner lige nu, hvilke opgaver og udfordringer er der ved at implementere XML-standarderne som afløsning for korrespondanceformatet 7. Jeanette Jensen, Bornholms Regionskommune 20 min min. til spørgsmål Jeanette har udarbejdet skema over funktionsvurdering i henholdsvis fælles sprog 1, fælles sprog 2 version 1, fælles sprog 2 version 2 samt god sagsbehandling. Skemaet er også kigget igennem af Mette Vinther Poulsen, som er kommet med sine kommentarer. Klassifikationerne er også vurderet i forhold til MedCom-standard. Jeanette har dog brug for input til god sagsbehandling i forhold til MedCom-standarder. Lars vil gerne forhøre sig i Dansk Sygeplejeråd, om de har noget arbejde i gang vedr. klassifikation af sygeplejehandlinger. Opdateret skema sendes ud sammen med referatet. a. Rambøll-kommunernes fælles kravspecificeringsarbejde med Rambøll, hvorledes er arbejdet organiseret, og hvad har været en udfordring at omsætte fra MedCom-standarder til system? Jeanette forklarede om baggrunden for hendes deltagelse i arbejdsgruppen. Forklarede ligeledes lidt om, hvordan arbejdet er organiseret. Der indbetales til en fælles udviklingspulje. Der er nedsat en gruppe (Care Kontakt- og Koordineringsgruppe), som mødes 4 gange årligt, hvor de prioriterer opgaver og ønsker. Kort præsentation af gruppens kommissorium. Når opgaverne er prioriteret, nedsættes der arbejdsgrupper. Alle arbejdsgrupper har en tovholder, som ikke nødvendigvis behøver at være CKK-medlem og herudover en formand, som er CKK-medlem. Der var 2 metoder til afprøvning enten use case-modellen eller feltdefinitionsmodellen. Jeanette beskrev fordele og ulemper ved de 2 metoder. Jeanette gennemgik udfordringerne i funktionsevnevurdering. Krav fra Rambøll Care kommunerne: Man kan ikke se, hvad der automatisk er sendt af sted og dermed ikke se, hvor det er nødvendigt at supplere. Sygehusets funktionsevne må ikke overskrive kommunens eller mappes. Plejeforløbsplan og færdigbehandling skal kunne sendes/modtages på ikke kendte borgere i kommunen. Kontrolmulighed af datoer vedr. indlæggelses-, færdigbehandlings- og udskrivelsesdatoer med udtræksmulighed. Pårørende fra sygehus skal ikke automatisk sættes ind på kommunens pårørendefane. Der var en del snak omkring brug af korrespondancen til ad hoc-kommunikation, og om der skal laves en speciel korrespondance til dette formål. Hvis bare man kunne trække overskriften fra plejeforløbsplanen med over i korrespondancen, vil det være et skridt på vejen. b. Hvilke emner er medtaget i guides? Se nedenstående 8. Guide til hjemmepleje-sygehusstandarder - er der input eller rettelser? Vi nåede ikke punktet. Guiden skal opdateres med de aftalte og gennemførte ændringer. Dette 5

6 arbejde gennemføres i løbet af januar Eventuelt Dorthe har forslag til mødedatoer: 30/3-11, 2/5-11, 9/6-11 og 15/ /9-11 bliver formentlig lavet om, da MedComs mødelokale er optaget den dag. 15/9-mødet flyttes til 14/9 i stedet. Annemarie foreslog, at vi lod datoerne stå, og så kan man altid aflyse, hvis det viser sig, at der ikke er behov for et møde allerede i marts måned. Helle foreslog, at man allerede nu laver dagsorden til næste møde. På den måde kan man bedre overskue, om der er noget, man mangler. Dagsorden sendes ud sammen med referatet. Carsten foreslog, at et af møderne bliver afholdt sammen med leverandørerne. Helle Rossen foreslog, at Dorthe laver en hønsestrik over de forskellige pilotregioner og -kommuner, hvor man kan holde styr på, hvor langt de forskellige parter er. Der laves et test-set-up hos MedCom, hvor leverandører, sygehuse og kommuner kan teste op imod. Det er aftalt, at MedCom prøver at indsamle svarfrister fra sundhedsaftalerne fra alle parter for at se, hvor stor forskel der er parterne imellem. Der har ligeledes været talt om, at nogle meddelelser kan være meget lang tid undervejs. Dorthe spurgte på leverandørmødet, hvor ofte EOJ-leverandørerne tømmer, og det var lidt forskelligt, men ingen af dem mente, at det var noget problem at sætte hastigheden op. KMD regner med at kunne sætte hastigheden op på tømning via KFS-lan i løbet af år Om der bliver noget økonomi i den anledning, må vi lige finde ud af. 6