Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA
|
|
- Frederikke Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Vandmiljøplanens overvågningsprogram Indledning Om at forstå tingene hver for sig og i sammenhæng Hvad er NOVANA? Forudsætninger for NOVANA NOVA Wilhjelmudvalget Den videre process i NOVANA s endelige udformning Behovsopgørelsen Vandrammedirektivet Hovedprincipper i NOVANA Landovervågning i NOVANA Vandløb i NOVANA Grundvandsovervågning i NOVANA Arter og terrestriske naturtyper - en nyhed i NOVANA Klimatiske og meteorologiske data og landbrugspraksis og arealanvendelse Overvågning af ferskvandskredsløb og vandbalance i forbindelse med grundvandsovervågningen i NOVANA Referencer...16 I sidste kapitel blev hovedresultater af Vandmiljøplanens overvågningsprogram NOVA beskrevet, og konklusioner herpå for opgørelsen af udnyttelig vandressource. I dette kapitel beskrives Vandmiljøplanens overvågningprogram mere detaljeret. I forbindelse med overgangen fra NOVA-2003 til NOVANA, er det valgt at fokusere på NO- VANA i dette kapitel, idet det nye overvågningsprogram (gældende fra og frem) indeholder kimen til en opdateret vandressourceovervågning, som bl.a. de seneste problemer med vandbalancen, har vist et behov for. NOVANA beskrives således lidt nærmere, incl. de nærmere forudsætninger for NOVANA, på baggrund af høringsversionen fra december 2002 til dette nye program. Der afsluttes med en gennemgang af hovedprincipper i NOVANA omkring overvågning af ferskvandskredsløb og vandbalance, som skitseret i grundvandsovervågningen. G E U S 2
2 4.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram Indledning Ved Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 blev der iværksat et overvågningsprogram for at følge udviklingen i de faktiske udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet og registrere de økologiske effekter af den reducerede udledning. Overvågningsprogrammet blev iværksat den 1. oktober 1988 (Miljøstyrelsen, 1989). Programmet, der var et supplement til det tilsyn, amterne fører med omgivelserne i henhold til 66 i miljøbeskyttelsesloven omfattede luften, grundvandet, landområder, vandløb, søer, havet samt spildevandsanlæg og andre punktkilder. Overvågningsprogrammet blev justeret i 1992 og revideret i 1998 (Miljøstyrelsen, 2000), hvor overvågningen af miljøfremmede stoffer blev inddraget. Det i 1998 reviderede program for perioden kaldes NOVA-2003 (det Nationale Overvågningprogram for VAndmiljøet). NOVA-2003 er fokuseret på en overvågning af udviklingen i udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet, og ikke rettet mod det samlede vandkredsløb. Der sker i NOVA-2003 sammenhæng en række adskilte overvågninger og rapporteringer for vandløb, søer, grundvand osv. og der er ikke i NOVA-2003 indbygget nogen egentlig forståelse af vandkredsløbet og eksempelvis vandbalancen gennem anvendelse af hydrologiske modelværktøjer på større skala Om at forstå tingene hver for sig og i sammenhæng I forbindelse med udkast til programbeskrivelse for det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet og NAturen - kaldet NOVANA som skal gælde for perioden , er søgt indarbejdet en sådan integrering på større skala af vandkredsløbet, idet programmet for grundvandet eksempelvis baseres på en strategi med 4 søjler: Vandkvaliteten og kvalitetsudviklingen Vandbalancen, herunder samspillet mellem grundvand og overfladevand Vandrammedirektivet Integrering af modellering og overvågning Det er i programmet formuleret at der skal ske en styrkelse af kvantitets aspektet. For at få en bedre forståelse af den kvantitative sammenhæng mellem grundvand og overfladevand skal der ske en udvidelse af overvågningen af ferskvandets kredsløb og grundvandsdannelsen. Formålet hermed er at tilvejebringe en årlig beregning og rapportering af status og udvikling i grundvandsdannelsen til øvre og dybere grundvandsmagasiner med henblik på vurdering af bæredygtig udnyttelse af vandressourcen, samt kvalitetssikring af opstillede vandbalancer på overordnet oplandsniveau, herunder områder med særlige drikkevandsinteresser. G E U S 3
3 I forbindelse med midtvejsevalueringen af Vandmiljøplanen i 2001 vurderede GEUS, at man for at få den optimale udnyttelse af overvågningsprogrammet bør styrke programmet på følgende måde (Henriksen et al., 2001): Det bør overvejes at modificere overvågningsprogrammet i GRUMO områderne, så der også måles på mere overfladenært grundvand. Etablering af flere overvågningsfiltre ( klustre ) i det allerøverste grundvand hvor indstrømning sker og i udstrømningszoner fra grundvand til vandløb samt inddragelse af en systematisk overvågning af drænafstrømningen i udvalgte GRUMO området skal overvejes. En endelig beslutning om det præcise måleprogram bør afvente resultaterne af detailmodelleringen på GRUMO områderne. Disse modelstudier bør bl.a. fokusere på at beskrive vandets (og nitratens) strømningsveje og transporttider. Overvågningsdataene bør analyseres nøje ved hjælp af dynamiske hydrologiske/afgrødemodeller (Daisy-MIKE SHE type), således at såvel effekten af de naturlige klimavariationer som effekten af ændringer i landbrugspraksis eksplicit kan beskrives. Dette bør ske rutinemæssigt som et led i den løbende afrapportering. Argumentet for ovenstående anbefalinger var, at der er to grundlæggende problemer ved at basere vurderinger af Vandmiljøplanens effekt udelukkende på overvågningsdata fra NOVA2003 og på fx nitratudvaskning og nitratkoncentrationer i vandmiljøet. Det ene problem er, at effekten bliver forsinket i op til flere år i overfladevandssystemet og op til flere årtier i de dybe grundvandsmagasiner. Denne konklusion er fremkommet som et resultat af nye modelstudier og understøttes for det dybe grundvands vedkommende af aldersdateringer (Henriksen et al., 2001). Problemet udløser et behov for mere fokus på en overvågning af både det øvre grundvand / overfladevand og det dybe grundvand. En mulighed (af mange) kunne være at få etableret supplerende terrænnære filtre, da de nuværende filtre overvejende repræsenterer det dybe grundvand. I dag er det unge, terrænnære grundvand og små og store vandløb forurenet med pesticider. Tal fra GRUMO og nye undersøgelser af private brønde viser at % af filtrene er forurenede over grænseværdien, og måske 50 % indeholder fund af pesticider under grænseværdien. Data fra vandløb viser et tilsvarende, eller måske mindst lige så dystert et billede af situationen. Hvis vi skal sige noget begavet om udviklingstendensen i det dybe grundvand om 10, 20 eller 50 år, er vi nødt til at kende og bedre forstå sammenhængen mellem tilstanden i det øvre grundvand og tilstanden i det dybe grundvand. Vi har noteret et fald i kvælstofkoncentrationen i LOOP og i vandløb på måske % gennem de seneste år, men vi har ikke set et fald i nitratkoncentrationen i grundvand i GRUMO endnu. Vi kan vende det om og sige næsten det samme om vandløb. Vi er nødt til at nå frem til en samlet, fælles forståelse af situationen i både øvre grundvand og dybere grundvand, og ikke mindst den udvikling der måtte foregå på vejen fra det øvre til det dybe grundvand, hvor grundvandet dannes, og igen på returvejen fra det dybe til det øvre grundvand, til udstrømningsområder hvor grundvandet afdrænes til vandløb, søer og kystnære områder, og hvor forståelsen af udviklingen i dette vitale bidrag fra grundvandet til overfladevandet, i dag er for fragmenteret til at vi har det nødvendige overblik over udviklingen og situationen om 10, 20 eller 50 år. G E U S 4
4 Det andet problem er at klimatiske variationer i form af forskelle fra det ene år til det andet i nedbør og vintertemperatur medfører meget store variationer i nitratudvaskningen. Disse variationer er ofte større end den ønskede effekt af Vandmiljøplanen. Det vil derfor være vanskeligt eller umuligt på et videnskabeligt sikkert grundlag at identificere en mulig ændring som kan henføres til Vandmiljøplanen, fordi datagrundlaget indeholder de store klimatisk betingede naturlige variationer, der i denne sammenhæng optræder som støjkilde. Modeller som kan beregne den tidslige variation af nitratudvaskning på baggrund af klimadata og landbrugspraksis, kan hjælpe med at reducere denne naturlige støjkilde, således at signalet (effekten af Vandmiljøplanen) optræder tydeligere og derfor lettere kan identificeres. En kombineret anvendelse af dynamiske modeller og overvågningsdata vil være den eneste måde at udnytte hele den værdifulde information, der gemmer sig bag dataene i NOVA2003 og fra 2004 NOVANA. I det følgende gives en beskrivelse af den overvågning, vi udfra høringsversionen til NO- VANA (december 2002) forventer fra 2004 og frem. Den videre proces med udformning af et endeligt NOVANA program, på baggrund af bl.a. høringssvar, forventes afsluttet medio Hvad er NOVANA? Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (NOVANA) er et overvågningsprogram, der skal træde i kraft fra 1. januar Programmet har til formål at følge tilstand og påvirkninger på vandmiljø og natur og udviklingen heri. Programmet skal beskrive forureningskilder og andre påvirkninger, samt disses effekt og påvirkninger på vandmiljø og terrestrisk natur. Programmet skal overordnet dokumentere effekten af nationale vandmiljø- og naturhandlingsplaner - samt vurdere, om målsætningen er nået og om udviklingen går i den rigtige retning. Formålet er, at Danmark med dette program kan opfylde sine internationale overvågningsog rapporteringsforpligtelser (incl. væsentlige andre nationale forpligtelser på vandmiljø- og naturområderne - i det mindste på et minimumsniveau). NOVANA-programmet afløser det eksisterende Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet (NOVA-2003), som har været i kraft siden Dette program havde sit udspring i Vandmiljøplanen fra 1987, hvor der blev iværksat et overvågningsprogram for vandmiljøet. Det har været hensigten for Miljøministeriet og amtskommunerne at naturovervågning, og herunder overvågningen af den terrestriske natur, skulle inddrages i den nationale overvågning under NOVANA ikke mindst af hensyn til EU-forpligtigelserne i Habitatdirektivet. I forhold til NOVA-2003 indgår derfor overvågning af terrestrisk natur og arter i NOVANA, ligesom der er sket en opprioritering af akvatisk natur. Samtidig skal NOVANA også kunne opfylde en del af forpligtigelserne i Vandrammedirektivet. NOVA programbeskrivelsen findes på G E U S 5
5 NOVANA-programbeskrivelsen i høringsudgaven kan ses på følgende link: Her kan man også se høringssvar fra den aktuelle høringsrunde. NOVANA-programmet består af en række delprogrammer: Baggrundsovervågning af luftkvalitet og atmosfærisk deposition (og luftovervågning i byerne, kaldet LMPIV ) Punktkilder Landovervågning Grundvand Vandløb Søer Marine områder Arter og terrestriske naturtyper 4.3 Forudsætninger for NOVANA NOVA 2003 Vandmiljøplanens overvågningsprogram har permanent karakter (Finansudvalget, 1987). Programmet udarbejdes for en årrække og revideres herefter for at få indbygget ny viden og eventuelt følge nye foranstaltninger til opnåelse af de fastsatte målsætninger. Det eksisterende Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet (NOVA-2003) blev revideret i 1998 og indholdet er aftalt frem til Med NOVA-2003 blev der indført overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Hermed var overvågningen ændret fra at være specifikt rettet mod at eftervise effekterne af Vandmiljøplanen til også at omfatte miljøkvalitet i grund- og overfladevand i bredere forstand. Forud for starten af revisionsprocessen af NOVA-2003 besluttede amterne og Miljøministeriet, at et fremtidigt overvågningsprogram skulle omfatte en række naturelementer. Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede en såkaldt behovsopgørelse" som beskriver Danmarks internationale overvågnings- og rapporteringsforpligtelser. Der er således kommet nye EU-direktiver og internationale konventioner med overvågningskrav, såsom Vandramme- og Habitatdirektivet samt Stockholm konventionen, som har krævet større ændringer i forhold til NOVA-2003-programmet. Endvidere er der direktiver på vej i forhold til luftkvalitet, grundvand, rapportering mv. G E U S 6
6 4.3.2 Wilhjelmudvalget I forhold til inddragelse af naturovervågning kom der med Wilhjelmudvalgets rapport (Miljøog Energiministeriet, Wilhjelmudvalget, 2001) en anbefaling om naturovervågning og en strategi for hvordan denne kunne gennemføres. Denne strategi har været udgangspunkt for inddragelse af naturovervågning i NOVANA Den videre process i NOVANA s endelige udformning Efter høringen af NOVANA omkring årsskiftet 2002/2003 vil der være følgende elementer i processen: Høringssvar reflekteres og Revisionsgruppen udarbejder et endeligt NOVANA-program fordelt på amter og Københavns Kommune og som godkendes i Aftaleudvalget, ultimo marts 2003 Forhandlinger og aftaler med amter og Københavns Kommune om NOVANA, april-maj 2003 Aftaleudvalgets godkender aftaler med amter og Københavns Kommune om NOVANA og en endelig programbeskrivelse lægges på nettet, juni 2003 NOVANA starter, januar Behovsopgørelsen Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede i 2001 opgørelser over behovet for data om miljøets tilstand, herunder hvilke internationale forpligtelser Danmark har vedrørende miljø- og naturovervågning i relation til direktiver og internationale konventioner (se ). Denne behovsopgørelse har været et af fundamenterne for planlægningen af NOVANA. Det fremgik af behovsopgørelsen, at de primære behov for overvågning er relateret til internationale forpligtelser og aftaler, fordi miljøpolitikken i kraft af miljøproblemernes grænseoverskridende karakter i stigende grad aftales internationalt. De nationale overvågningsbehov udspringer af særlige nationale problemstillinger og forpligtelser i handlingsplaner, strategier m.v. Behovsopgørelsen understregede også, at et fremtidigt integreret overvågningsprogram også skal indeholde terrestrisk naturovervågning (overvågning af arter og terrestriske naturtyper) samt naturovervågning i relation til Skjern Å naturgenopretning og etablering af vådområder under VMP II Vandrammedirektivet Endvidere skal relevante dele af overvågningen udføres i relation til Vandrammedirektivet. De åbenbare behov i forbindelse med Vandrammedirektivet vedrører bl.a.: Interaktion mellem grundvand og overfladevand Vandkredsløb og stofkredsløb på oplandsniveau (f.eks. vandbalance, N-balance mv.) G E U S 7
7 Integration med socio-økonomiske vurderinger [dette er jo ikke en del af overvågningen men en overbygning Det var relevant at nævne at der i artikel 8 og bilag V i Vandrammedirektivet er beskrevet og kvantificeret en række overvågningsbehov og det er de ikke regional specifikke forpligtigelser heraf der er medtaget i programmet. De pinde de nævner ovenfor og nedenunder er jeg ikke uenig i, men det bør være mere klart hvordan sammenhængen er mellem disse og så et Nationalt overvågningsprogram og strategien og indholdet for dette Man må forvente, at der derudover vil blive lagt særlig fokus på (Refsgaard, 2002): Kvantitets aspektet Modellering og tilhørende kvalitetssikring Usikkerhedsvurdering i forbindelse med modellering og forvaltning af vandressourcen Vandrammedirektivet fokuserer på såvel kvantitet som kvalitet. Vandmængder er ofte styrende for de økologiske forhold i vådområder. Der er behov for mere fokus på kvantitet i forskningen i de kommende år. I de seneste par år har vi indset, at der er et stort vidensbehov omkring vandbalancen, vandbalancen går ikke op!. Disse forhold vil fortsat medføre mere fokus på kvantitets aspektet i de kommende år i Danmark. Vandrammedirektivet er en formaliseret og kompliceret proces, som indebærer interessentinvolvering. Det betyder, at der vil opstå et voksende behov for konsekvensanalyser hvor også interessenterne skal spille med, i et stærkt tværfagligt univers. Størrelsen af den udnyttelige vandressource bliver bragt i fokus. Der er et voksende krav til beskyttelsen af det akvatiske miljø og vådområder, bl.a. i områder med intensiv vandindvinding. Samtidig forøges knapheden på det rene vand til drikkevand og natur, idet der bliver en større kamp og konkurrence om dette, mellem forskellige vandforbrugere (drikkevand, akvatisk miljø, markvanding, industri mv.), i takt med forurening af øvre magasiner og vandløb. Dette vil formentlig resultere i en mere udbredt anvendelse af hydrologiske modeller i forhold til den vi kender i dag. Der vil være en voksende efterspørgsel på modeller der kan integrere forskellige domæner fx nedbør/afstrømning, grundvand, vådområder, vandløb, søer, fjorde, habitater, socioøkonomi osv. Denne udvikling vil indebære mere vægt på tværfaglig kvalitetssikring af modelopstillinger, som typisk gennemføres i et samspil mellem amter og øvrige myndigheder, der rekvirerer modelstudier og rådgivere og øvrige institutioner, der udfører modelleringen. I EU sammenhæng ( er der p.t. et arbejde i gang omkring udarbejdelse af en interaktiv vejledning i kvalitetssikring af opstillede modeller, der forventes anvendt i forbindelse med Vandrammedirektivet. Endvidere arbejdes i EU sammenhæng på harmonisering af modelleringsværktøjer, interessentinvolvering samt en integreret anvendelse af modellering og overvågning ( Endelig arbejdes der i samme harmoniseringsbølge på et andet projekt på håndtering af usikkerheder i forbindelse med modellering ( I forbindelse med ressourceovervågningen i NOVANA er der lagt op til at de regionale myndigheder skal foretage en vurdering af vandbalancen og en opgørelse af grundvands G E U S 8
8 dannelsen på overordnet skala, baseret på hydrologiske modelstudier, og indberette disse skøn til centrale myndigheder og fagdatacentre. Dette arbejde vil antageligt blive udført af konsulentfirmaer, efter udbud og retningslinier som aftales mellem vandressourceforvalter og et rådgivende firma (modellør). Ovenstående EU forskningsprojekter vil kunne bidrage med nye metoder til kvalitetssikring af forskellige modeller som anvendes i vandressourceforvaltningen på statsligt og regionalt niveau (WFD distrikter), for en række forskellige domæner (fx grundvand, hydrodynamik, økologi, socioøkonomi osv.). G E U S 9
9 4.4 Hovedprincipper i NOVANA Figur 4.1: DPSIR-diagram D P S I SAMFUND PÅVIRKNING TILSTAND EFFEKTER Landbrug Industri Energi Transport Service Husholdninger/ Forbrug Udledninger Arealanvendelse Brug af ressourcer Risikofyldte teknologier Fysisk tilstand Kemisk tilstand Økologisk tilstand Natur og miljø Menneske og samfund Sektorpolitik Miljøpolitik Fastlæggelse af målsætninger Prioriteringer R Programmet er tilrettelagt efter DPSIR-konceptet (figur 4.1), som kan beskrives således: D er driving forces - årsagerne P er pressures - påvirkninger f.eks. forureningskilder S er state - tilstand og kvalitet af vandmiljø og natur I er impact - effekt på og udvikling af sundheden i vandmiljøet og naturen R er regulation - regulering i videste forstand, dvs. lovgivning, handlingsplaner m.v. NOVANA skal tilrettelægges på en sådan måde at programmet kan: beskrive forureningskilder og andre påvirkninger og deres effekt på tilstand og udvikling i vandmiljø og terrestrisk natur overordnet dokumentere effekten af nationale vandmiljø- og naturhandlingsplaner og foranstaltninger - herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går i den ønskede retning opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning G E U S 10
10 bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til forbedring af vandmiljø og natur, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer NOVANA dækker principielt P, S og I, medens D og R bl.a. varetages af de administrative styrelser Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen samt amterne. Landovervågning har således til formål, at: Beskrive udviklingen i landbrugets tab af næringsstoffer til natur og vandmiljø. Beskrive udviklingen i landbrugets tab af pesticider og andre miljøfremmede stoffer til det øvre grundvand. Dokumentere ændringer i landbrugspraksis og udvikling i næringsstoftab. Grundvandsovervågningen har til formål, at: Fremskaffe den fornødne viden om status og udvikling i grundvandets kvalitet og kvantitet og om årsagerne til ændringer, så der i fremtiden vil være tilstrækkelige vandmængder i de rette kvaliteter til at dække både samfundets behov for vandforsyning og samfundets behov for vand i naturen for at opnå de ønskede miljømål. Indenfor hvert delprogram (vandløb, søer, grundvand mv., se afsnit 4.2) vil der være specifikke fortolkninger af sammenhænge mellem påvirkning, tilstand og udvikling. De forskellige økosystemers kompleksitet er stor f.eks. for en sø, en fjord eller et åbnet marint farvand. Tidshorisonten der skal overvejes er forskellig. I grundvandet vil nogle påvirkninger ligge mange år tilbage, og i de marine områder vil en del påvirkninger være fjerntransporteret. Anvendelsen af modeller er forskellig for de enkelte delprogrammer. Delprogrammet for baggrundsovervågning af luftkvalitet og atmosfærisk deposition har en lang tradition for omfattende og kompleks modelleringsaktivitet. I delprogrammet for søer er der gennem en årrække blevet udviklet modeller for sammenhænge mellem fysiske og kemiske parametre og udvalgte biologiske parametre. I det marine program anvendes modeller i forhold til tilvejebringelse af randdata og vand- og stoftransporter mellem marine delområder. I landovervågningsprogrammet anvendes modellering bl.a. i forhold til beregning af udvaskning af næringsstoffer fra rodzonen. Der planlægges yderligere modellering i NOVANAprogrammet sammenlignet med NOVA-2003, f.eks. i grundvandsprogrammet. En række data skal anvendes på tværs af programmet. Det drejer sig om f.eks. klimatiske data, data om arealudnyttelsen, data om husdyrhold i forskellige oplande m.v. Disse data forudsættes tilvejebragt koordineret på tværs af programmet. I det følgende gives en kort beskrivelse af udvalgte områder (landovervågning, vandløb og grundvand), som har særlig relevans i forbindelse med overvågning og forklaring af vandkredsløbet. G E U S 11
11 4.4.1 Landovervågning i NOVANA Overvågningen foregår ved årlig kortlægning af gødskningspraksis og arealanvendelse i landovervågningsoplandene. Der foregår endvidere direkte målinger af nitrat- og fosforudledningen fra de dyrkede arealers rodzone samt i øvrige dele af det hydrologiske kredsløb herunder i dræn og det øvre grundvand. Overvågningen udføres i 5 landbrugsoplande, udvalgt så de dækker variation i landbrugspraksis, jordtype og klima. Aktiviteterne omfatter overordnet: interviewundersøgelser om landbrugspraksis, næringsstofbalancer, pesticider målinger i det hydrologiske kredsløb (jordvand, drænvand, vandløb og grundvand) beskrivelse af fosfor-bindingskapaciteten i jorden målinger af udvaskning af næringsstoffer fra rodzonen transport af næringsstoffer i drænvand og vandløb, herunder intensive P-målinger forekomst af næringsstoffer, pesticider, organiske mikroforureninger og uorganiske sporstoffer i grundvand i relation til grundvandets alder modellering af udvaskning af næringsstoffer og hydrologi Vandløb i NOVANA Vandløbsprogrammet indholder overordnet to dele: økologisk vandløbskvalitet vandkemi og stoftransport Endvidere er inkluderet et minimumsprogram i forhold til effekterne af Skjern Å Naturgenopretningsprojektet og de biologiske effekter af etablering af vådområder i relation til Vandmiljøplan II: Den økologiske vandløbskvalitet omfatter overordnet: biologiske parametre som makroinvertebrater, makrofyter og fisk fysiske forhold som vandmængder, morfologi, hydrologisk regi, aflejring/erosion, fysisk indeks, oversvømmelse af vandløbsnære arealer m.v. næringsstoffer, makroioner, organisk stof karakteristik af vandløbsnære arealer, driftsoplysninger status over tilstand og udvikling i naturtyperne fra NATURA 2000 jvf. Habitatdirektivet i relation til vandløb Vandkemi og stoftransport omfatter overordnet: måling af vandføring, næringsstoffer, organisk stof, makroioner, fysiske karakteristika m.v. i nogle referenceoplande måling af vandføring, næringsstoffer, organisk stof, fysiske karakteristika m.v. i en række dyrkningspåvirkede og spildevandspåvirkede oplande kortlægge og risikoberegne jord- og brinkerosion gennemføre kvælstofmodellering måle for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i nogle få store vandløb G E U S 12
12 4.4.3 Grundvandsovervågning i NOVANA Overvågningen af grundvandet sker i delprogrammerne for grundvand (GRUMO) og landovervågning (LOOP). Endvidere indgår resultaterne af vandværkernes boringskontrol og amternes vandindvindingsregistrering og omfatter målinger eller analyse af: grundvandets alder, grundvandets hovedbestanddele (incl. tilstandsparametre), uorganiske sporstoffer (især tungmetaller), miljøfremmede stoffer, pesticider og nedbrydningsprodukter, vandindvindingen og vandressourcens størrelse. Den overvågning, der foretages af vandværkerne, omfatter analyse af vandkvaliteten i de enkelte indvindingsboringer (boringskontrol), registrering af vandindvindingsmængden, pejling af vandspejlet og analyse af drikkevandskvaliteten ved udløbet fra vandværkerne og på ledningsnettet (drikkevandskontrol). Der beskrives tilstand og udvikling i grundvandets indhold af: naturlige bestanddele uorganiske sporstoffer pesticider og andre miljøfremmede stoffer Kvaliteten fra de overfladenære til de dybere magasiner beskrives dels med tiden og dels som funktion af menneskeskabte indgreb i form af forurening af vandindvinding. Endvidere vurderes udviklingen i vandressourcens størrelse under hensyntagen til klimatiske forhold såsom nedbør, fordampning, grundvandsdannelse, vandindvinding, afstrømning og grundvands trykniveau gennem modellering m.v. De væsentligste ændringer i delprogrammet for grundvand i forhold til NOVA-2003 er: antal grundvandsovervågningsområder, GRUMO, med fuldt program er reduceret fra 67 til 50. Samtidig er antallet af GRUMO med et meget reduceret program øget fra 3 til 20. antallet af indtag i hvert GRUMO med fuldt program er øget fra ca. 17 til 23 pr. GRUMO. Endvidere skal 22 af disse være egnede til specialanalyser mod ca. 14 i NO- VA antallet af redox-boringer er øget med 2 til i alt 6 og der etableres i NOVANA 3 lokaliteter til overvågning af umættet zone. analyseprogrammet for organiske mikroforureninger er reduceret til kun at omfatte allerede eksisterende overvågningsboringer. analyseprogrammet for pesticider er reduceret således at der i NOVANA indgår 28 stoffer mod 45 i NOVA Stoffer der ikke er fundet over grænseværdien for drikkevand er udgået. G E U S 13
13 4.4.4 Arter og terrestriske naturtyper - en nyhed i NOVANA Dette er et helt nyt delprogram, hvor der ikke var aktiviteter under NOVA Der etableres således for første gang i Danmark et sammenhængende nationalt program for overvågning af naturtyper og arter på landjorden. Overvågningen omfatter 28 danske terrestriske naturtyper herunder alle de prioriterede naturtyper i forhold til Habitatdirektivet. De akvatiske naturtyper indgår i andre delprogrammer. Hertil kommer en overvågning af ca. 175 arter, herunder en meget stor del af vores 96 kendte ansvarsarter, dvs. de arter hvor mere end en femtedel af verdensbestanden lever i Danmark. Overvågning af andre af Habitatdirektivets arter og naturtyper er placeret i andre, relevante delprogrammer Klimatiske og meteorologiske data og landbrugspraksis og arealanvendelse I forbindelse med vurdering og fortolkning af resultaterne fra de forskellige delprogrammer er der behov for en række grundlæggende data på tværs af programmet som NOVANAprogrammet vil søge at tilvejebringe gennem fælles aftaler med eksterne leverandører. Det sikres herved at der anvendes det samme datagrundlag og at data anvendes ensartet bl.a. gennem beskrivelser af hvordan man anvender f.eks. klimadata til at korrigere for klimatiske effekter. De fællesdata der søges tilvejebragt er: klimatiske og meteorologiske data som erhverves gennem en aftale med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) data om landbrugspraksis, husdyrhold og tæthed o.l. fra Det Centrale Husdyrsregister (CHR) og fra det Generelle Landbrugsregister (GLR) data om arealudnyttelse (f.eks. orthofoto, satellitbilleder o.l.) Overvågning af ferskvandskredsløb og vandbalance i forbindelse med grundvandsovervågningen i NOVANA Overvågningen af vandbalance og grundvandsdannelse skal ske ved en kombineret anvendelse af målinger og modellering. EU s Vandrammedirektiv stiller krav om at der etableres en overvågning som gør det muligt at udarbejde en sammenhængende og overordnet oversigt over grundvandets kvalitative og kvantitative tilstand indenfor hvert vandområdedistrikt. Der vil således være behov for opstilling af en række grundvandsmodeller baseret på en opdeling af Danmark i et antal hovedoplande. Med hensyn til tætheden og hyppigheden af overvågningen af grundvandets kvantitative tilstand, d.v.s. grundvandsstanden, er det yderligere fastlagt i Vandrammedirektivet at overvågningen skal kunne give en pålidelig vurdering for hver grundvandsforekomst eller grupper af forekomster. Det bemærkes i den forbindelse at størrelsen grundvandsforekomst defineres af EU-kommissionen inden udgangen af 2002, men indtil videre kan termen sidestilles med del af grundvandsmagasin som er afgrænset på baggrund af strømningsmæssige forhold. Aktuelt er amterne i gang med en detaljeret modellering af vandbalancen og grundvandsdannelsen for områder med særlige drikkevandsinteresser med henblik på udarbejdelse af G E U S 14
14 indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Det vil være naturligt at inddrage resultaterne heraf i den fremtidige overvågning og modellering, idet det imidlertid vurderes at der ikke er behov for en tilsvarende detaljeringsgrad, som den der anvendes ved indsatsplanlægningen for områderne med særlige drikkevandsinteresser. Det vil være tilstrækkeligt i NOVA- NA sammenhæng at foretage en overordnet modellering af vandbalancen og grundvandsdannelsen for hovedoplande og Danmark som helhed, svarende til den detaljeringsgrad der er benyttet i DK-modellen. Hermed er det imidlertid samtidig klart, at den modellering der vil blive foretaget i NOVANA sammenhæng, ikke vil være tilstrækkeligt for at kunne foretage en modellering af f.eks. stofbalancer og indsatsplanlægning på vandområdedistriktsniveau i forhold til Vandrammedirektivet. For at sikre en fyldestgørende modellering af ferskvandsressourcen skal der fortsat ske en regional registrering af alle indvindingsdata. Der skal årligt gennemføres dels en samlet indberetning af pejle- og vandindvindingsdata og dels en kontinuert indberetning af udvalgte data til fagdatacentret for grundvand. Vandbalancemodelleringen i NOVANA-sammenhæng kunne indeholde følgende elementer: Modellering af strømningsveje og vandbalance på lokale oplande (herunder GRUMO, LOOP m.m.). Modellering af vandbalance og grundvandsdannelse på hovedoplandsskala. Ved at integrere overvågning og modellering nationalt såvel som regionalt af grundvand og overfladevand kan der sikres en konsistent og koordineret overvågning og opgørelse af vandbalancen på landsplan. For at kunne beskrive vandressourcens størrelse er det nødvendigt at kende trykforholdene i grundvandet. Det nationale program der i dag drives af GEUS overdrages til amterne hvor det kobles sammen med regionale pejleprogrammer og inddrages som en del af NOVANA. Endvidere forventes det at amterne udbygger regionale pejleprogrammer således at kravene i Vandrammedirektivet er tilgodeset. Herudover er det amterne der varetager pejleboringerne, herunder vedligeholdelse og eventuel omprioritering. Hvor der ikke eksisterer regionale pejleprogrammer skal disse opbygges i fornødent omfang. I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet skønnes at således, at der skal etableres yderligere et antal pejlestationer pr. vandområdedistrikt for at opfylde kravene i direktivet. Det skal endvidere vurderes i hvilket omfang vandværkernes pejlinger i indvindingsoplandene kan inddrages til at beskrive sammenhængen mellem vandløb og grundvand for så vidt at pejleboringer er upåvirkede af start og stop af indvinding. Det har vist sig at variationer i grundvandets trykforhold er af stor betydning for grundvandets strømning til overvågningsfiltrene og dermed forståelsen af kvalitetsudviklingen i grundvandet. Datagrundlaget vedr. bl.a. nedbørskorrektionsfaktorer (fast og flydende nedbør) og referencefordampning fra forskellige overflader (vegetationstyper) er upræcist. Derfor skal modellering i hovedoplandsniveau og på landsplan indgå i en vurdering af om det nuværende stationsnet for hydrologiske data skal udbygges og/eller opgraderes for at kunne modellere vandbalanceforhold tilfredsstillende på de forskellige skalaer. Her tænkes G E U S 15
15 også på vandføringsmålestationer, som er centrale i forbindelse med kalibrering og validering af de hydrologiske modeller. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende NOVA-2003 temarapport om ferskvandskredsløbet vil problemstillingen blive belyst i kapitel 8 på baggrund af resultater af DKmodellen, herunder omfanget og kvaliteten af hydrologiske data til modellering. En nærmere belysning af problemstillingen på forskellige skala niveauer vil kunne ske på baggrund af modelleringen i NOVANA sammenhæng. 4.5 Referencer Finansudvalget, 1987: Vandmiljøplanens overvågningsprogram, Akt nr. 46 af 13. november Henriksen, H.J., Nygaard, P., Ernstsen, V., Rasmussen, P., Troldborg, L. og Refsgaard, J.C. (2001) Betydningen af grundvandets strømningsveje, opholdstider og nitratreduktionskapacitet for kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Udarbejdet af GEUS til brug for DMU/DJF's midtvejsevaluering af Vandmiljøplan 2. Miljø- og Energiministeriet, Wilhjelmudvalget, 2001: Et rigt natur i et rigt samfund. Miljøstyrelsen 1989: Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Miljøprojekt nr. 115, Miljøstyrelsen pp. Miljøstyrelsen 2000: NOVA Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet Redegørelse nr. 1/ pp. Refsgaard, J.C. (2002) Indlæg om Vandrammedirektivet, WDF. Konference. Rambøll. Oktober G E U S 16
Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet
Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mere6.1 Boringer i umættet zone
Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereDet nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereHvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?
Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,
Læs mereNOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015
NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereNOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del
NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereGrundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?
Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereNy udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer
Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer ATV temadag 4. marts 2013 Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling, GEUS Grundvandsbeskyttelse og drikkevandsinteresser
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mere3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS
3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource
Læs mereVandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs mereProgrambeskrivelse 1. del
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 780 Offentligt Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereProgrambeskrivelse 2. del
Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse 2. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereOvervågning & EU-direktiver
Overvågning & EU-direktiver Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde 28. november 2017 GEUS Grundvandsbeskyttelsen
Læs mereIndsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for
Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereRegionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland
Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs mereNår der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.
Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereFremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv
Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv Morten Sørensen ATV møde 18. september 2013 Grundvand en ressource for mennesker og natur 2 Elementer i vandforvaltningen Kortlægning af grundvandsressourcen
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereKapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG
Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mere7 Vandløb. 7.1 Indledning. 7.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2
Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 7 Vandløb 7.1 Indledning Overvågningsprogrammet for vandløb gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem amterne, Københavns
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereVelkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014
Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:
Læs mereRollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand
Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereSyddjurs Kommune 19. November 2014
Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mereRegional vandindvinding i hovedstadsområdet. Miljøvurdering af 7 regionale vandværker
Regional vandindvinding i hovedstadsområdet Miljøvurdering af 7 regionale vandværker under August 2011 VVM for s store regionale indvindinger i hovedstadsområdet Indledning Naturstyrelsen Roskilde (NST-Roskilde)
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereGrundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver
Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver Lærke Thorling Chefkonsulent De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereREDEGØRELSE NR. 1 2000. NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003
REDEGØRELSE NR. 1 2000 NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003 Indhold Indhold 3 Forord 9 1 INDLEDNING... 11 1.1 VANDMILJØPLANENS OVERVÅGNINGSPROGRAM
Læs mereStatus for nitratindholdet i grundvandet i Danmark
Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN 2014
Til Lyngby-Taarbæk Kommune Dokumenttype Redegørelse Dato November, 2014 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN 2014 SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Revision 2B Dato 10-12 2014 Udarbejdet
Læs mereKapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning
Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1
Læs mereForsyningernes forventninger til indsatsplaner
Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereVejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO
Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt
Læs mereIndsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter
Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima
Læs mere6 Grundvand. 6.1 Indledning. 6.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2
Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 6 Grundvand 6.1 Indledning Overvågningen af grundvand sker primært for at bevare og forbedre vandmiljøet samt af hensyn til
Læs mereSkifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område
Læs mereGrundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune
1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereNy bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner
Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning og status for vejledning om indsatsplaner EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning Indsatsbekendtgørelsen
Læs mereOvervågning og VAP Resultater og udfordringer
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning
Læs mereHvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning
Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse?
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereVAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Til berørte myndigheder Den 3. marts 2017 Ref. srlr Miljøscreening af Høring I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10. december
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mere