Fjernelse af 3 spærringer og genåbning af 2 rørlagte strækninger i tilløb til Gjern Å

Transkript

1 S I L K E B O R G K O M M U N E VANDPLANPROJEKTER Fjernelse af 3 spærringer og genåbning af 2 rørlagte strækninger i tilløb til Gjern Å Teknisk- og ejendomsmæssig forundersøgelse inklusiv detailprojektering Dato : Sagsnr. : Version : 2 Projektleder : KARA Udarbejdet af : KARA, MAFR, KDMO, TSJE Godkendt af : RPBA

2 Indholdsfortegnelse 0 Resumé Indledning Formål med projektet Beskrivelse af indsatserne Generelle forhold Områdebeskrivelse Plangrundlag og administrative forhold International naturbeskyttelse Fjernelse af spærring i Dalby Bæk ved Karolinelund i den vestlige del af Gjern By (AAR-00366) Nuværende forhold Fjernelse af spærring i Dalby Bæk ved Lillemølle umiddelbart sydøst for Gjern By (AAR-00367) Nuværende forhold Projektforslag Detailprojektering Konsekvensvurdering Realisering af projekt Fjernelse af spærring i Dalby Bæk ved rørunderføring under Hammelvej ved Holmstol (AAR-01140) Nuværende forhold Projektforslag Detailprojektering Konsekvensvurdering Realisering af projekt Genåbning af 41 m rørlagt strækning i vandløb fra Høvdinghus vest for Gjern By (AAR-00365) Nuværende forhold ALECTIA A/S Side 2

3 7 Genåbning af 79 m rørlagt strækning i Nørbæk nordvest for Gjern By (AAR-00371) Nuværende forhold Projektforslag Detailprojektering Konsekvensvurdering Realisering af projekt Realisering af de tre indsatser Lodsejerholdning Projektøkonomi Omkostningseffektivitet Tidsplan Referencer ALECTIA A/S Side 3

4 Bilagsoversigt 1. Oversigtskort 2. Længdeprofil (VASP-udtræk) 3. LER-oplysninger 4. Lillemølle Nuværende forhold 5. Lillemølle Omløbsstryg 6. Lillemølle Vandindtag 7. Hammelvej Stryg 8. Nørbæk Genåbning ALECTIA A/S Side 4

5 0 Resumé Indeværende rapport omfatter indsatserne nr. AAR-00365, AAR-00366, AAR-00367, AAR og AAR i Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Som anført i ansøgningen til forundersøgelsen, er to af indsatserne allerede gennemført. Det drejer sig om: AAR og AAR Disse to projektlokaliteter præsenteres kort i forundersøgelsen, men behandles ikke yderligere, og indgår således ikke i en evt. realiseringsansøgning. Indeværende rapport omfatter således en teknisk- og ejendomsmæssig forundersøgelse samt detailprojektering af vandplansindsatserne med reference nr. AAR-00367, AAR og AAR De tre indsatser omfatter et trappestyrt ved Lillemølle samt et rørstyrt som følge af em underføring ved Hammelvej begge indsatser i Dalby Bæk. Indsatsen i Nørbæk omfatter et 79 m langt rørlagt stræk. Under de nuværende forhold udgør de ovennævnte lokaliteter spærringer for faunaens frie bevægelse i Gjern Å-systemet. Formålet med indsatserne er således at sikre fri faunapassage ved de pågældende lokaliteter, samt at forbedre de fysiske forhold i vandløbet og der igennem den økologiske tilstand. De tre projekterede løsningsforslag sikrer alle fri faunapassage samt et forbedret vandløbsmiljø. Der er overvejende lodsejeropbakning til de præsenterede løsningsforslag. Den samlede økonomi for en realisering af indsatserne er estimeret til kr., hvilket er en overskridelse af referenceværdien med kr., når udbudsmateriale, licitation og byggeledelse er inkluderet. Overskridelsen af referenceværdien skyldes primært, at indsats AAR (Lillemølle) er meget kompliceret, vandløbets begrænsede størrelse taget i betragtning. Til gengæld vurderes den økologiske effekt af at sikre passage ved Lillemølle som forholdsvis stor. Det samme gælder indsats nr. AAR-01140, hvorimod indsats AAR vurderes at medføre en meget begrænset forbedring af den økologiske tilstand i Nørbæk. En realisering af projekterne vil tage cirka 5 måneder, og det anbefales, at anlægsarbejdet gennemføres i sensommeren, da dette giver de bedste arbejdsforhold. Realiseringsprocessen anbefales derfor igangsat i foråret ALECTIA A/S Side 5

6 1 Indledning Som led i opfyldningen af de statslige vandplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger. Ved vandløbsrestaurering forstås i vandplansammenhæng tre overordnede indsatstyper: Åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer, herunder etablering af faunapassager samt udlægning af sten og gydegrus, inklusiv bearbejdning af brinker og profil. En forundersøgelse skal redegøre for, om og hvordan, vandløbsrestaureringen forventes at kunne gennemføres. En forundersøgelse skal således beskrive alle de informationer, der er nødvendige, for at kommunen kan ansøge om tilskud til gennemførelse af et vandløbsrestaureringsprojekt. Forundersøgelser skal jf. vejledningen 1 omfatte: En redegørelse for, hvilke indsatser i vandplanen projektet har til formål at gennemføre. En overordnet redegørelse for de anlægstekniske muligheder eller et detailprojekt. Projektets konsekvenser for de biologiske forhold i vandløbet. Projektets konsekvenser i relation til Natura2000 direktiverne og/eller til beskyttede arter. En oversigt over berørte lodsejere og deres holdning til projektet. Beskrivelse af evt. afværgeforanstaltninger. Budget for gennemførelse af indsatserne og det samlede restaureringsprojekt. Hvis forundersøgelsen viser, at projektet kan gennemføres, søges om tilskud til gennemførelse af projektet. Selve projektgennemførelsen indeholder: Udarbejdelse af et detailprojekt, hvis der ikke er udarbejdet et detailprojekt i forbindelse med forundersøgelsen. Indhentning af tilladelser (udarbejdelse af tilladelser er myndighedsarbejde, som ikke er tilskudsberettiget). Aftaler med lodsejer. Samt selve gennemførelsen af anlægsprojektet. I forundersøgelsen vil der være fokus på de krav, der fremgår af vejledningen og dekriterier, der lægges vægt på jf. bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering 5, stk samt det skema, ALECTIA A/S Side 6

7 der skal udfyldes for efterfølgende at kunne søge om midler til at gennemføre projekterne 3. Indeværende rapport omfatter en teknisk- og ejendomsmæssig forundersøgelse samt detailprojektering af vandplansindsatserne med reference nr. AAR-00367, AAR og AAR Det drejer sig om to indsatser i Dalby Bæk; et trappestyrt ved Lillemølle samt et rørstyrt som følge af em underføring ved Hammelvej. For Nørbæk, er der tale om en 79 m lang rørlagt strækning. De øvrige to indsatser i området er allerede udbedret, hvorfor de kun præsenteres ganske kort i. Sidstnævnte udgøres af én indsats i Dalby Bæk ved Karolinelund (AAR ) og én indsats i Vandløb fra Høvdingehus (AAR-0365). Under de nuværende forhold udgør de tre eksisterende udpegninger spærringer for faunaens frie bevægelse i Gjern Å-systemet. 1.1 Formål med projektet Formålet med vandløbsrestaureringsprojekterne er, at forbedre levestederne for dyre- og planteliv i vandløb, herunder vandrende arters gydepladser og vandringsveje, samtidig med at vandmiljøet forbedres. 1.2 Beskrivelse af indsatserne Forundersøgelsen omfatter en koordineret indsats for tilløbene i Gjern Å-systemet. Beskrivelse af enkeltindsatser fremgår af Tabel 1-1. De 5 indsatsers geografiske placering fremgår af bilag 1. Tabel 1-1. Indsatser i forundersøgelsen. Indsatstitel MiljøGis ref. Indsatstype Fjernelse af spærring i Dalby Bæk ved AAR Spærring Karolinelund i den vestlige del af Gjern By Fjernelse af spærring i Dalby Bæk ved AAR Spærring Lillemølle umiddelbart sydøst for Gjern By Fjernelse af spærring i Dalby Bæk ved AAR Spærring rørunderføring under Hammelvej ved Holmstol Genåbning af 41 m rørlagt strækning i AAR Rørlagt strækning vandløb fra Høvdinghus vest for Gjern By Genåbning af 79 m rørlagt strækning i Nørbæk nordvest for Gjern By AAR Rørlagt strækning ALECTIA A/S Side 7

8 2 Generelle forhold Dette afsnit beskriver de overordnede forhold i projektområdet, det vil sige alle de nuværende forhold, der er fælles for de 3 indsatser. En indsatsspecifik gennemgang af de nuværende forhold behandles i afsnit Områdebeskrivelse Alle indsatserne er placeret i Gjern Å-systemet, hvilket munder ud i Gudenåen ved Sminge Sø nordøst for Silkeborg. Alle indsatserne indgår således i hovedopland 1.5 Randers Fjord. Der nærmere placering af indsatserne fremgår af Figur 2-1 samt at bilag 1. Figur 2-1. Indsatsernes placering i området omkring Gjern By. (Kilde: MiljøGIS) Jordbundsforhold Jordbundsforholdene i oplandet til Gjern Å-systemet er domineret af lerblandet sandjord og sandblandet lerjord, mens ådalene generelt domineres af grovsandet jord og humusjord (Figur 2-2). ALECTIA A/S Side 8

9 Figur 2-2. Jordartskort for området. (Kilde: Arealinfo) De to vandløb; Dalby Bæk og Nørbæk, hvor de fire af indsatserne er placeret, er kategoriseret til at have stor risiko i forbindelse med okkerudledning, mens den sidste ved Høvdinghus har middel risiko (Figur 2-3). Figur 2-3. Risikokort over okkerudledning i området. (Kilde: Arealinfo) ALECTIA A/S Side 9

10 2.2 Plangrundlag og administrative forhold Vandplanen De 5 indsatser er alle udpeget i Vandplanen for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Indsatsernes referencenrummer fremgår af Tabel 1-1, mens den geografiske placering fremgår af bilag International naturbeskyttelse Indsatserne er ikke beliggende inden for EF-habitatområde. Det nærmeste EFhabitområde er Gudenå og Gjern Bakker (H45). I Tabel 2-1 er oplyst de dyrearter, som indgår som udpegningsgrundlag for dette habitatområde 4. Det forventes at pågældende arter, kan forekomme i nærheden af projektområderne. Tabel 2-1. Udpegningsarter for habitatområde Gudenå og Gjern Bakker. Nr Habitatområde Udpegningsgrundlag 45 Gudenå og Gjern Bakker Grøn Kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bæklampret (Lampetra planeri) Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Damflagermus (Myotis dasycneme) Odder (Lutra lutra) Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter EU-medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer indenfor eller udenfor et af de udpegede habitatområder. Arterne på Habitatdirektivets bilag IV er ligeledes beskyttet efter 29 a i naturbeskyttelsesloven, hvor de omtales som bilag 3 arter. Arter omfattet af beskyttelse må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning - for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier og yngleeller rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. Med udgangspunkt i 5 er der muligvis forekomst af flere arter af flagermus samt odder, stor vandsalamander og spidssnudet frø i nærheden af projektområderne. ALECTIA A/S Side 10

11 Pattedyr De fleste arter af flagermus bruger ofte forskellige lokaliteter til at yngle, jage, raste og dvale. Der er stor forskel på aktionsradius mellem de forskellige arter af flagermus, hvor nogle jager over store afstande, mens andre er mere stationære og forbliver tæt på yngle- og rasteområder. Det kan derfor være vanskeligt at udelukke eller bekræfte en specifik arts tilstedeværelse på lokaliteten uden en decideret undersøgelse som basis. Vandflagermusens tilstedeværelse er dog særligt hyppig i området langs Gjern Å 6. Odder findes langs vandløb og ved søer af høj kvalitet, og især i søer med store rørskovsområder. I Danmark findes odderen primært i Jylland, hvor Gudenåen udgør et af de vigtigste systemer. Tidligere var bestanden begrænset til få hundrede individer i det nordvestlige Jylland, men den seneste overvågning fra 2004 viser, at odderen nu findes i alle større vandløbssystemer i hele Jylland. Tætheden af odder er oftest lav, da et enkelt par kræver et forholdsvis stort habitatområde - ofte mere end 10 km langs et vandløb, der fungerer som både yngle- og rasteområde. Bæklampret og flodlampret Bæk- og flodlampretten hører til dyregruppen rundmunde, der er kendetegnet ved bl.a. at have en rund sugemund samt en åleagtig krop. Bæklampretten bliver omkring cm lang, bliver flodlampretten op til cm lang. Bæklampretten er omfattet af habitatdirektivets bilag II, mens flodlampretten både er omfattet af habitatdirektivets bilag II og V. Bæklampretten er afhængige af en god biologisk vandløbskvalitet. Om foråret søger den op i de øvre dele af vandløbet, hvor den gyder på steder med hastigt strømmende vand. Det er vigtigt, at bunden, hvor gydningen finder sted, består af sand mellem større sten. Padder Stor vandsalamander findes i størstedelen af Danmark, hvor den er tilknyttet solrige og klare vandhuller af forskellig størrelse, men primært, hvor der ikke er en permanent tilstedeværelse af fisk. Efter larvestadiet opholder de unge individer sig på land i umiddelbar nærhed af vandhullet, hvor sten og døde træstammer yder optimale levebetingelser. Både unge og voksne individer overvintrer i frostfrie områder på land. Spidssnudet frø er en af de mest almindelige paddearter i Danmark, og findes i størstedelen af landet, hvor den lever i en bred række af vådområder fra våde enge til større søer med kantvegetation. Som udgangspunkt kan man derfor forvente en tilstedeværelse af spidssnudet frø, hvis der i området findes mindre vandhuller uden fisk, og med tilstødende eng og moseområder. Fisk udgør en stor trussel mod larverne, hvorfor det er vigtigt, at der findes optimale gemmesteder ALECTIA A/S Side 11

12 nær brinkerne, da dette øger larvernes overlevelsesrate. Insekter I Danmark forekommer grøn kølleguldsmed udelukkende i et mindre antal jyske vandløbssystemer: Gudenå, Karup Å, Storå og Skjern Å. Endvidere, ser det ud til, at arten er ved at etablere sig i en række vandløb med udløb i Hjarbæk Fjord. Arten er tilknyttet solåbne strækninger og kræver hurtigt strømmende, rent vand samt sandet til gruset bund til sine larver. Grøn kølleguldsmed findes således i det pågældende vandsystem, men det er usandsynligt, at den findes i indsatsområderne. ALECTIA A/S Side 12

13 3 Fjernelse af spærring i Dalby Bæk ved Karolinelund i den vestlige del af Gjern By (AAR-00366) Indsats nr. AAR er som nævnt indledningsvis allerede gennemført, hvorfor der ikke udarbejdes et projektforslag i indeværende rapport. Dette er ligeledes anført i ansøgningen til forundersøgelsen. På Figur 3-1 ses et oversigtskort med den allerede etablerede stryg-løsning, og på Figur 3-2 ses et foto af det etablerede stryg. Figur 3-1. Den tidligere indsats AAR er erstattet af et stryg. (Kilde: MiljøGIS) 3.1 Nuværende forhold Indeværende afsnit indeholder en kort beskrivelse af den løsning, der allerede er etableret i indsatsområdet Områdebeskrivelse Den pågældende spærring forårsages af et stemmeværk, der stemte vandet ca. 3 m op. På lokaliteten er der i skabt passage via et kompakt stryg bestående af 6 svingninger med hårnålesving og hvilebassiner (Figur 3-1). Faldet på det etablerede stryg overskrider de 10 som bekendtgørelsen foreskriver 2, men da terrænet falder meget i området, vurderes dette som naturligt, og der vurderes således ikke at være behov for yderligere tiltag. ALECTIA A/S Side 13

14 Figur 3-2. Udsnit af slyng i den allerede etablerede faunapassage. ALECTIA A/S Side 14

15 4 Fjernelse af spærring i Dalby Bæk ved Lillemølle umiddelbart sydøst for Gjern By (AAR-00367) Indsats nr. AAR omfatter fjernnelse af en spærring i form af et trappestyrt i Dalby Bæk ved Lillemølle. Placeringen af denne er vist på Figur 4-1, mens trappestyrtet fremgår af Figur 4-3. Figur 4-1. Placering af indsats AAR (Kilde: MiljøGIS) 4.1 Nuværende forhold Indeværende afsnit indeholder en beskrivelse af de nuværende forhold for den pågældende indsats Områdebeskrivelse Dalby Bæk er et tilløb til Gjern Å, og byder generelt på et fornuftigt fald og gode strømforhold. Strækningen opstrøms Skovvej er stærkt reguleret, mens strækningen nedstrøms og frem til udløbet i Gjern Å har god variation. Der har været placeret to vandmøller, Karolinelund og Lillemølle, ved vandløbet, hvilke har umuliggjort fri passage. Ved Karolinelund er der allerede etableret et omløbsstryg, mens der ved Lillemølle er et 3 m højt trappestyrt, som udgør en totalspærring for vandrende arter (Figur 4-3). Styrtet er forsynet med et ålepas. ALECTIA A/S Side 15

16 Opstrøms trappestyrtet løber vandløbet på en ca. 30 m lang strækning langs den gamle mølledam ca m fra denne. Mølledammen blev for en del år siden renset op og måske yderligere udgravet, og ligger nu som en 30 x 50 m stor sø. Søen og møllen har ikke længere forbindelse til vandløbet, og stemmeværket har således ingen reel funktion. Der er to rørudløb (ca. Ø15) fra mølledammen, som leder vandet igennem dæmningen og ud i Dalby Bæk umiddelbart nedstrøms trappestyrtet. Figur 4-2 Mølledammen ved Lillemølle set fra dæmningen. Fra hovedbygningen fører en sti forbi styrtet og over en ca. 3 m bred dæmning, som skråner opad mod græsmarken på den anden side. På opstrøms side af dæmningen er terrænet mellem græsmarken og vandløbet relativt jævnt og fladt. På nedstrøms side falder terrænet stejlt ned mod det 3 m lavere beliggende vandløb. Jordbunden består på begge sider af dyb, fugtig/våd tørv, som er bevokset med enkelte store og en del mindre træer. ALECTIA A/S Side 16

17 Figur 4-3. Trappestyrt ved Lillemølle Jordbundsforhold Dalby Bæk er beliggende i et område, hvor jordbunden hovedsageligt består af lerblandet sandjord (jf. Figur 2-2). På strækningen umiddelbart opstrøms Lillemølle består vandløbsbunden af en blanding af tørv og overlejret sand. Dalby Bæk er beliggende i et område, der regnes for at have en stor risiko for okkerudledning (Figur 2-3). Dette bekræftes endvidere af observationer gjort på lokaliteten, hvor vandløbet bærer tydeligt præg af at være okkerpåvirket. Arealanvendelse Vandmøllen er ikke længere i drift og forløbet af Dalby Bæk går ikke længere igennem mølledammen. Indsatsområdet er beliggende i en lille skov, der ikke har noget driftsmæssigt formål. Arealet på den vestlige side af vandløbet er eng, som benyttes til græsning. Endvidere grænser haven til ejendommen af den nedlagte vandmølle op til projektområdet. Ejerforhold Indsatsområdet er beliggende på matrikel 8a (Skovvejen 32, 8883 Gjern). Ejerlavet er Dalby By, Skannerup. ALECTIA A/S Side 17

18 Figur 4-4. På kortet er vist de matrikulære grænser for projektområdet. (Kilde: MiljøGIS) Fysiske og hydrologiske forhold Dalby Bæk er i regulativet 7 oplyst til at være 6 km langt. Vandløbet byder på det meste af sit forløb på gruset bund med mange skjul i form af sten, trærødder, udhængende grene og underskårne brinker. På strækningen ved Holmstol er vandløbet kanaliseret, og bunden er her sandet samt belastet af okker. Vandløbet har i indsatsområdet en gennemsnitlig bredde på 2,1 m, og dybden varierer fra 10 til 65 cm. Pågældende spærring er udgjort af et 3 m højt trappestyrt. Ifølge regulativet er dette placeret i station 1.553, mens det i de nyere VASP-opmålinger fra 2011 har stationering 1.650, (begge er modstrømsstationeret). De generelle faldforhold for strækningen ved indsatsen fremgår af Tabel 5-1, mens de mere specifikke fysiske forhold kan ses i Bilag 2, hvor der findes et opmålt længdeprofil. ALECTIA A/S Side 18

19 Tabel 4-1. Data fra regulativet for Dalby Bæk 7 (stationering er modstrøms). St. Bundbredde Strømrende Bundkote Hældning Bemærkning nr. [m] [m] [DNN] [ ] ,5 1,2 1,5 1,0 32,7 35,7 23,1 2,4 Skovvej ,9 Hammelvej Der findes en begrænset undervandsbevoksning på den pågældende strækning som ikke stuver vandet nævneværdigt. Nedenfor styrtet er bunden bestående af grus og vandløbet har gode strømningsforhold. Ved besigtigelse er det konstateret, at møllesøen ikke er i direkte hydraulisk kontakt med vandløbet. På den baggrund konkluderes det, at søen primært bliver født af trykvand fra moseområdet imod sydøst. Det vurderes som sandsynligt, at dæmningen/diget der adskiller søen fra Dalby Bæk, med tiden er blevet forholdsvis impermeabel som følge af aflejring af fint sediment Tekniske forhold Der er indhentet ledningsoplysninger i forbindelse med projekteringen. Ifølge Ledningsejerregistret har EnergiMidt stikledninger til fiberbredbånd og 10 kv kabel, som krydser vandløbet ved Skovvejen. En privat spildevandsledning og et TDCkabel krydser ligeledes vandløbet ved Skovvejen. Silkeborg Forsyning har en spildevandsledning, som løber langs vandløbet i en afstand af 5-10 m på den vestlige bred. Ledningerne fremgår af bilag Biologiske forhold i vandløbet DTU-Aqua har i 2010 undersøgt ørredbestanden i vandløbetfejl! Bogmærke er ikke defineret.. Trappestyrtet ved Lillemølle er ikke passerbart, hvorfor der ikke blev registreret ret mange fisk opstrøms møllesøen. Strækningen fra Lillemølle til udløbet i Gjern Å fungerer som et fint gyde- og opvækstvand, idet der på strækning findes en stor naturlig bestand af ørred. Etableres der en faunapassage ved Lillemølle, forventes det at 4 km vandløb samt tilløb bliver tilgængeligt for opgangsfisk. Ved samme undersøgelse blev der registreret bæklampret (bilag IIart) nedenfor Lillemølle. Smerling er en forholdsvis sjælden karpefisk, som findes enkelte steder i Gudenåsystemet heriblandt i Gjern Å-systemet. ALECTIA A/S Side 19

20 Bundvegetationen omkring Lillemølle er bestående af en spredt bevoksning af pindsvineknop. Den nuværende økologiske tilstand for vandløbet er registreret som god (Figur 4-5). Figur 4-5. Kortet viser den nuværende økologiske tilstand for Dalby Bæk omkring Lillemølle. (Kilde: MiljøGIS) Biologiske forhold omkring vandløbet Indsatsen er beliggende i en lille skov, som ikke er omfattet af fredning. Arealet omkring indsatsområdet er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Den opstemmede møllesø og det tilstødende areal i sydøst er 3-beskyttet mose (Figur 4-6), og arealet vest for vandløbet er 3-beskyttet eng. ALECTIA A/S Side 20

21 Figur 4-6. Kortet viser de beskyttede naturtyper omkring Dalby Bæk. (Kilde: Arealinfo) International naturbeskyttelse Som beskrevet i afsnit 2.3 er indsatsområdet ikke beliggende i et Natura område. Nærmeste habitatområde er Gudenå og Gjern Bakker (H45), afstanden til dette er ca. 1,8 km. De beskrevne bilag IV-arter i afsnit kan forekomme i området. Derudover kan det tilføjes, at der under DTU Aquas undersøgelser af vandløbetfejl! Bogmærke er ikke defineret., blev registreret forekomst af bæklampret (bilag II-art) Kulturhistoriske forhold Indsatsen ligger i forbindelse med en gammel mølle, som dog er i meget dårlig stand. Silkeborg Museum har fået tilsendt materiale og en telefonisk samtale har fundet sted. Museet havde umiddelbart ikke nogle kommentarer vedrørende indsatsområdet. De skal dog kontaktes inden en eventuel realisering, så de kan deltage i en besigtigelse af lokaliteten. Såfremt der findes genstande/fortidslevn i forbindelse med gravearbejdet, indstilles dette omgående og museet kontaktes. 4.2 Projektforslag Projektet er blevet drøftet med lodsejeren og Silkeborg Kommune. De projekterede tiltag er valgt med udgangspunkt i at sikre fri faunapassage under hensynstagen til lodsejerens ønsker. Det projekterede tracé fremgår af Figur 4-7. ALECTIA A/S Side 21

22 Figur 4-7. Placering af det nye vandløbstracé (lyseblå) med tilhørende anlæg (brun) Projekterede tiltag Overordnet set omfatter projektet flg. tiltag: Etablering af et nyt tracé på 182 m Tracéet etableres med en gennemsnitlig bundbredde på 1,5 m og brinkanlæg på 1:1,5 1:2 Tracéet vil blive udført med et fald på 4,3 på de øverste 39 m og 18 på de sidste 143 m. Der udlægges et bundsubstrat bestående af 25 cm grus/sten på hele strækket Det materiale, der fremkommer ved at grave det nye tracé, anvendes til delvist at opbygge det nye forløb samt til at opfylde den afskårne strækning umiddelbart opstrøms trappestyrtet. Vandspejlet i mølledammen bevares ved at etablere et 188 m langt rørlagt vandindtag. For at sikre det rette vandindtag til mølledammen etableres et 24,5 m langt, stuvende stryg. Der ryddes træer og buske for at gøre plads til det nye forløb. Trappestyrtet fjernes i forbindelse med projektet. Der etableres en spang/jordvej på tværs af projektområdet ALECTIA A/S Side 22

23 4.3 Detailprojektering I indeværende afsnit beskrives de enkelte tiltag på detailniveau Udlægning af køreplader Hovedparten af anlægsarbejdet vil blive udført fra engarealet på den vestlige bred af vandløbet. Området er generelt præget af blødbund, hvorfor der skal anvendes køreplader. Dette gøres fra Skovvejen og op langs vandløbet i den udstrækning anlægsarbejdet kommer til at foregå. Det eksakte omfang heraf afhænger af jordbundens fugtighed ved arbejdets udførelse, samt hvilke maskiner der bruges i området. Det er således svært at præcisere antallet af køreplader. Et groft overslag er, at der skal udlægges køreplader på et areal af 300 m 2, og at de skal være i området i en måned Rydning af bevoksning langs nyt forløb Det projekterede forløb slynger sig ned igennem et areal, der i dag delvist er tilgroet med enkeltstående buske og løvtræer. Der er behov for at foretage et større rydningsarbejde, for at skabe plads til vandløbstracéet. Rydningerne vil omfatte et areal på m 2. Er det muligt, at lade enkelte træer og buske stå langs det nye tracé, gøres det. Disse er desuden med til at stabilisere terrænet omkring tracéet. De ryddede træer fjernes fra projektområdet, som en del af anlægsarbejdet Etablering og vedligeholdelse af sandfang Umiddelbart opstrøms vejen etableres et midlertidigt sandfang, som tømmes jævnligt i løbet af entreprisen. Sandfanget har til formål at mindske sedimenttransporten til de dele af vandsystemet, der ligger nedstrøms Lillemølle. Sandfanget etableres ved at overuddybe vandløbet med 0,75 m på en strækning af ca. 20 meter. Derudover fordobles bundbredden. Sandfangets eksakte placering afgøres ved udbuddet af anlægsarbejdet. Da det er uundgåeligt, at det vil blive i et område, hvor vandløbet har et forholdsvis stort fald, etableres en ca. 50 cm stentærskel ved sandfangets afslutning, således at stuvningseffekten øges, og vandets hastighed sænkes. Tærsklen etableres med sten i fraktionen mm. I Figur 4-8 ses en principskitse af et sandfanget. ALECTIA A/S Side 23

24 Figur 4-8 Principskitse af sandfang, hvor bagkanten er hævet med sten. Sandfanget tømmes efter behov i hele anlægsfasen Etablering af nyt forløb Det nye forløb starter i st dvs. cirka 60 m opstrøms det trappestyrt som udgør selve spærringen ved Lillemølle. Det nye forløb vil slynge sig ned igennem lavningen vest for det nuværende forløb (bilag 5). Da der er begrænset med plads, og da faldet i terræn er stort, bliver det nye forløb forholdsvis mæandreret. Derudover bliver faldet stort (op til 18 ). Det er valgt, at dele faldet op i den øvre del med lidt over 4 og en nedre del med cirka 18. Dette er en naturlig konsekvens af terrænets hældning i kombination med et ønske om, at skabe et vandløbsforløb, der ikke ligger alt for dybt i terræn. Det nye forløb starter i kote 35,73 m og slutter i kote 32,99 m - samme koter som den nuværende vandløbsbund. Det projekterede tracé er 182 m langt og har et gennemsnitligt fald på 15,1. Bundbredden laves 1,5 m. I Figur 4-9 ses et længdeprofil af det projekterede forløb, samt det nuværende terræn. Her fremgår det også, hvor der er behov for mindre afgravningen for at mindske afstanden fra vandløbsbund til terræn. ALECTIA A/S Side 24

25 Figur 4-9. Længdeprofil af omløbsstryget. Anlægsteknisk udgøres det nye forløb af tre delstræk: - Det øverste delstræk er 39 m langt, startende i kote 35,73 m og sluttende i kote 35,57 m. Det etableres således med et fald på 4,3. Bundbredden anlægges med en gennemsnitsbredde på 1,5 m og anlægget etableres i 1:1,5 jf. Figur Det midterste delstræk er 77 m langt, startende i kote 35,57 m og sluttende i kote 34,17 m. Det etableres således med et fald på 18,0. Bundbredden anlægges med en gennemsnitsbredde på 1,5 m og anlægget etableres i 1:1,5 jf. Figur Det nederste delstræk er 66 m langt, startende i kote 34,17 m og sluttende i kote 32,99 m. Det etableres således med et fald på 18,0. Bundbredden anlægges med en gennemsnitsbredde på 1,5 m og anlægget etableres i 1:2 jf. Figur Ved start og slut tilnærmes udformningen af vandløbsbunden og brinkanlæggene, således at der opnås en glidende overgang til de eksisterende forhold i Dalby Bæk. Der udlægges 25 cm sten og grus på hele det nye forløb. Grus- og stenfraktionerne skal på de øverste 39 m være i en blanding, der kan bruges som gydegrus for ørred. Dvs. ca. 75 % mm og ca. 25 % sten. Denne blanding suppleres ALECTIA A/S Side 25

26 af 1-2 to skjulesten (ca. 200 mm) pr. lbm. På de resterende 143 m af det nye forløb hvor faldet er ca. 18 udlægges skal bundsubstratet udgøres af sten i fraktionen mm. For at nedsætte vandhastigheden og skabe et mere varieret strømningsmønster udlægges enkelte store sten (ca. 300 mm) svarende til 0,5 sten pr. lbm. I forbindelse med placeringen af bundsubstrat er det vigtigt, at der udlægges sten af varierende størrelse langs brinkerne af hensyn til smådyr samt dårligt svømmende fisk som bæklampret og smerling. Som følge af den kraftige mæandrering og det store fald på størstedelen af det nye forløb, vil brinkerne være meget udsatte for erosion. Der er derfor behov for at brinksikre langs ydersiden af svingene på den øvre del af det nye forløb, samt overalt på de nederste 143 m. Dette gøres med sten i størrelsen mm. Skulle der under gravearbejdet dukke uregistrerede drænudløb og lignende op, sikres det, at disse fortsat er funktionsdygtige og kan lede vandet til det nye forløb Fjernelse af trappestyrt Trappestyrtet fjernes således, at det ikke er synligt længere. Da opstemningen forventes at have en stabiliserende effekt i området, fjernes konstruktionen blot, så den fremover vil ligge minimum 50 cm under terræn. Eventuelle jern- og plastelementer fjernes fra området mens beton nedknuses og placeres på bunden af det oprindelige forløb umiddelbart opstrøms opstemningen. De store sten på siderne af trappestyrtet genanvendes til brinksikring af det nye forløb Etablering af spang Lodsejer bruger under de nuværende forhold opstemningen som adgangsvej mellem ejendommen og engen mod vest. Jordvejen bruges bl.a. til at transportere kvier over til engen. Da dette er den eneste adgangsvej, er der behov for at etablere en ny adgangsvej/spang i forbindelse med projektet. Hvis det er muligt placeres adgangsvejen/spangen på samme lokalitet som i dag. Er dette ikke muligt grundet terrænændringerne, kan spangen evt. placeres umiddelbart opstrøms det nye forløbs begyndelse. Spangens eksakte placering og udformning fastlægges i forbindelse med udbud af anlægsarbejderne Omlægning af spildevandsledning ALECTIA A/S Side 26

27 Spildevandsledningen tilhørende Silkeborg Forsyning (afsnit 4.1.3) krydses flere gange ved etableringen af det nye forløb af Dalby Bæk. I forbindelse med projekteringen af indeværende forundersøgelse, er der taget kontakt til forsyningen. Det har dog ikke været muligt at skaffe oplysninger om ledningens eksakte placering. Det er således heller ikke muligt, at præsentere en afværgeforanstaltning for ledningen. Skulle der være behov for en omlægning af ledningen forekommer umiddelbart to muligheder. Enten kan ledningen placeres dybere i terræn, eller også skal den forlægges mod vest, således at den løber i udkanten af selve projektområdet Etablering af vandindtag til møllesø For at tilgodese lodsejers krav om en bevaring af mølledammen etableres et 188 m langt rørlagt vandindtag i ø10. Vandindtaget placeres 264 m opstrøms trappestyrtet (st ). Der er i forvejen flere grøfter i området, der forbinder vandløbet og mosen og dermed mølledammen. Bundkoten på rørindløbet anlægges i 36,35 m og med et 1,0 fald, således at rørudløbets bundkote i møllesøen rammer kote 36,16. Herved sikres en minimums kote for vandspejlet i møllesøen på 36,45 m. Vandindtaget etableres så studsen peger i strømmens retning, og der isættes en rist, der skal hindre fisk i at havne i røret. For at sikre at vandindtaget altid er vanddækket, etableres et stuvende stryg nedenfor rørindløbet, således at bunden her hæves med 18 cm til kote 36,4 m. Stryget vil have en længde på 24,5 m, og får således et fald på lige under 10. Stryget opbygges af singles mm, og der udlægges ca. én skjulesten ( mm) pr. lbm. Til etablering af stryget anvendes 3,5 m 3 stenmateriale. I forbindelse med anlægning af vandindtag til møllesøen på den østlige bred, der er behov for at rydde lidt af bevoksningen langs brinken, for at muliggøre gravearbejdet Terrænregulering Ved etableringen af det nye forløb fremkommer ca. 800 m 3 jord. Jorden lægges i mellemdeponi. Når det nye forløb er etableret og taget i brug bruges den opgravede jord til at opfylde det gamle forløb af Dalby Bæk både op- og nedstrøms stemmeværket. Derudover planeres den sidste overskudsjord ud på arealet umiddelbart nedstrøms stemmeværket, således at det ser naturligt ud, og således at det nye forløb ligger i det laveste punkt. ALECTIA A/S Side 27

28 4.4 Konsekvensvurdering Indeværende afsnit beskæftiger sig med konsekvenserne såfremt ovenstående projektforslag gennemføres Fremtidige Fysiske og hydrologiske forhold For at kunne lave en fyldestgørende konsekvensvurdering er der fra Mannings formel, i programmet HydroPad, beregnet en forventet vandstand i det nye vandløbsprofil ved en årsmiddelvandføring. Denne vandføring er bestemt ud fra en vægtning af oplandets størrelse og det årlige nettonedbør for området. Vandføringen er beregnet til 87,5 l/s. Manningtallet er sat til 8, da der er tale om et mindre-/mellemstørrelse vandløb. Figur 4-10 til Figur 4-12 illustrerer standardprofilet for det nye tracé med tilhørende vandstand ved en årsmiddelvandføring. Den gennemsnitlige vanddybde vil således være på omkring 26 cm på det øverste stræk, samt hhv. 39 cm og 17 cm for det resterende forløb. Figur Vandløbsprofil og beregnet vandstand for den øverste sektion (st. 0-39) af omløbsstryget i en middel afstrømningssituation. ALECTIA A/S Side 28

29 Figur Vandløbsprofil og beregnet vandstand for den midterste sektion (st ) af omløbsstryget i en middel afstrømningssituation. Figur Vandløbsprofil og beregnet vandstand for den nederste sektion (st ) af omløbsstryget i en middelafstrømningssituation. Om fisk kan passere en bestemt strækning i vandløbet, afhænger af størrelsen på vandhastigheden samt vanddybden. Faldet på et stenstryg der anlægges i forbindelse med fjernelse af spærringer, skal tilpasses de lokale fiskebestande og den lokale fauna. Faldet må jf. kriteriebekendtgørelsen 2 ikke overstige 10. Det ALECTIA A/S Side 29

30 er dog tilladt at afvige fra dette, såfremt terrænhældningen i området er af en sådan karakter, at det naturlige vandløbsforløb vil have en større hældning. Dette vurderes at være tilfældet for det nederste delstræk i indeværende projekt. Mange danske fiskearter kan således ikke passere en given strækning, hvis vandhastigheden overstiger cm/s. For ørred- og laksefisk gælder generelt at disse fisk kan svømme hvad der svarer til 2-3 kropslængder pr. sekund 8. Ved Hydropad beregningerne fås også middelvandhastigheden i det pågældende profil. Denne blev beregnet til 0,29 m/s for omløbsstryget. Det projekterede tracé har således gennemsnitlige vandhastigheder, som kan være svære for mindre ørreder at passere. Det skal dog understreges, at Hydropad beregner den gennemsnitlige vandhastighed. Langs vandløbsbunden og siderne, vil vandhastigheden være betydeligt lavere, end nær overfladen og midt i tværprofilet. Migrerende fisk opsøger de laveste strømhastigheder, og der vurderes således ikke at være passageproblemer, selvom den gennemsnitlige vandhastighed er lidt høj Tekniske forhold Trappestyrtet fjernes delvist ved projektet, og vil fremover ikke være en synlig del af området. Jf. LER-oplysningerne er der ikke behov for at omlægge ledninger i området. Eneste undtagelse er muligvis spildevandsledningen (afsnit 4.1.3) Biologiske forhold i vandløbet Ved fjernelse af pågældende spærring, vil der blive givet adgang til 8,28 km vandløb, såfremt rørstyrtet ved Hammelvej også fjernes - indsats AAR Den forbedrede kontinuitet i Dalby Bæk vil arter som ørred, ål og bæklampret drage nytte af. Derudover forventes projektet at forbedre gyde- og opvækstmulighederne for ørred omkring Lillemølle, da der etableres 39 m gydestryg. Herved etableres ca. 50 m 2 velegnet gydehabitat i et område, hvor der tidligere var blød sand- /mudderbund. Under optimale forhold vil en sådan biotop kunne danne grundlag for en ørredbestand på over 100 yngel, ca. 30 ½-års fisk samt års fisk (Tabel 4-2). Da der er en del okkerbelastning i Dalby Bæk, er det dog sandsynligt, at tæthederne vil være en smule mindre. ALECTIA A/S Side 30

31 Tabel 4-2 Tilfredsstillende ørredtætheder pr. 100 m 2 vandløbsbund ved forskellige boniteringsgrader i jf. DTU Aquas udsætningsplaner. Biotopskarakteren angiver vandløbets egnethed mht. skjul og levesteder (Bonitet). 5 er således det optimale. Projektet vil desuden gøre mulighederne bedre for, at den sjældne smerling kan sprede sig i systemet. Omløbsstryget vil desuden skabe bedre habitat og migrationsmuligheder for den akvatiske smådyrsfauna. Den nuværende økologiske tilstand er under de eksisterende forhold registreret som god (DVFI 5). Dette forventes som minimum også at være tilfældet efter en eventuel realisering af projektet Biologiske forhold omkring vandløbet Det nye tracé på sin øverste del løber tværs igennem en 3-beskyttet mose. Mosen vil således blive udsat for betydeligt jordarbejde, og det er desuden sandsynligt, at grundvandsstanden i området sænkes. Projektet vil således få betydelige konsekvenser for dette areal. Mosens botaniske værdi kendes ikke, men den vurderes dog som begrænset, da den er groet helt til i træer og buske. Den 3-beskyttede eng vest for projektområdet påvirkes ikke af projektet. Ved etableringen af vandindtaget til møllesøen vil den 3-beskyttede mose langs vandløbets højre brink blive påvirket marginalt, under selve gravearbejdet International naturbeskyttelse Der er ikke internationalt beskyttet natur ved projektområdet. Der forekommer potentielt flere bilag IV-arter i projektområdet. Projektet forventes dog ikke at påvirke nogen arter negativt. Derimod må det forventes, at projektet har en positiv effekt på odderen, idet fødegrundlaget øges Kulturhistoriske forhold ALECTIA A/S Side 31

32 Vandstanden i mølledammen forventes at forblive uændret, da det vurderes at denne hovedsageligt er født af trykvand fra moseområdet i sydøst. Skulle ovenstående ikke være tilfældet vil der ved realisering af projektet blive etableret et vandindtag i Dalby bæk, således at vandstanden i mølledammen sikres et nogenlunde konstant niveau. Vandspejlet i mølledammen får herved også en minimumskote, som er styret af koten for vandindtaget. Det nye tracé holdes i en afstand fra den gamle møllebygning, så denne ikke påvirkes ved ændringen Afværgeforanstaltninger Som følge af at det nye tracé udgraves, vil der være en del jord i overskud. Dette anvendes delvist til at fylde i 60 m af det gamle forløb, som ikke længere skal lede vandet. Herved forstærkes dæmningen. Som det fremgår af afsnit 4.3.7, bliver der sandsynligvis behov for en omlægning af Silkeborg Forsynings spildevandsledning. Det er dog ikke muligt at beskrive en afværgeforanstaltning på nuværende tidspunkt, da forsyningen ikke har kunnet tilvejebringe oplysninger om ledningens eksakte placering. Der etableres et 188 m langt rørlagt vandindtag i ø m opstrøms trappestyrtet til søen for at sikre en minimumsvandstand i denne. Nedenfor vandindtaget til søen etableres der et stuvende stryg, således at bunden hæves med 18 cm. Stryget vil have en længde på 24,5 m. Dalby Bæk ligger i okkerklasse 1, og der er således stor risiko for okkerudvaskning, ved en større sænkning af vandstanden (og dermed grundvandsstanden). For at undgå dette, er der valgt en løsning, hvor bundkoten og dermed vandstanden umiddelbart opstrøms Lillemølle bevares som hidtil. 4.5 Realisering af projekt Lodsejerholdning I forbindelse med den tekniske forundersøgelse er der foretaget en ejendomsmæssig forundersøgelse for de påvirkede arealer, for at få klarlagt lodsejernes holdning til projektet. De berørte lodsejere og deres holdning fremgår af Tabel 8-1. Lodsejer er positiv vedrørende projektforslaget, så længe møllesøen bevare og der etableres en kreaturovergang/spang over det nye forløb. Lodsejer udtrykte intet ønske om erstatning. Tabel 4-3. Lodsejerholdning ALECTIA A/S Side 32

33 Lodsejer Matrikel og adresse Areal Holdning og Bemærkninger Overslag på erstatning (DKK) Matrikel 8a, Dalby By, Skannerup Skovvejen 32, 8883 Gjern < 1 ha Positiv Projektøkonomi Neden for er angivet et budget for anlægsomkostningerne ved en realisering af indsatsen (Tabel 4-4). Anlægsarbejdet og materialepriser er baseret ud fra erfaringstal. Alle priser er ekskl. moms. Der er ikke indregnet kommunens udgifter i forbindelse med projektet samt udgifter til eventuel arkæologisk undersøgelse. Ej heller eventuelle lodsejererstatninger. Udarbejdelse af udbud samt byggeledelse og fagtilsyn er heller ikke inkluderet. Disse poster indgår i afsnit afsnit 8.2, hvor den samlede økonomi for hele forundersøgelsen behandles. Tabel 4-4. Økonomisk overslag for indsats AAR Aktiviteter i projektområdet Enhed Enhedspris (DKK) Pris (DKK) Arbejdsplads Køreplader i 30 dage (inkl. udlægning og optagning) Rydning af enkeltstående træer (4.700 m 2 ) 300 m Etablering og tømning af sandfang Udgravning af nyt vandløbstracé 800 m Fjernelse af trappestyrt Etablering af spang Etablering af vandindtag til sø (rør samt stuvende stryg) Terrænregulering 800 m Levering og udlægning af bundsubstrat 91 m Levering og udlægning af brinksikringssten 155 m Etablering af sikringsnet langs brinker 290 m I alt (DKK ekskl. moms) ALECTIA A/S Side 33

34 Det bemærkes, at det ikke har været muligt, at få tilstrækkelige informationer vedr. spildevandsledningen, der krydser vandløbet, hvorfor prisen på en eventuel afværgeforanstaltning af denne ikke indgår i ovenstående overslag Omkostningseffektivitet I Tabel 4-5 er omkostningseffektiviteten beregnet på baggrund af den vejledende referenceværdi. Referenceværdien er et udtryk for hvor meget vandløb der forbedres (fx km vandløb der åbnes op for opstrøms ved fjernelse af en spærring) og ikke for indsatsens omfang. Som det fremgår, er overslaget på realiseringen højere end indsatsens referenceværdi. Årsagen hertil er primært, at der er tale om en forholdsvis kompliceret spærring, med et stort fald og et svært tilgængeligt indsatsområde. Som tidligere nævnt, er der dog også tale om en indsats, der vil have en betydelig økologisk effekt for vandsystemet. Data fra Tabel 4-5 kan overføres til ansøgningsskema om tilskud til gennemførelse af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering. Miljø- Gis ref. AAR Tabel 4-5. Omkostningseffektivitet for indsats AAR Indsats-type Vejledende Indsats Antal km Overslag referenceværdi Referenceværdi opstrøms realisering (kr./km) (kr.) (kr.) Fjernelse af spærring , Tidsplan Selve anlægsfasen forventes at kunne gennemføres på en måneds tid. Udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af byggeledelse og fagtilsyn kommer udover. Dette behandles samlet i afsnit Lovgivning og myndighedsbehandling Vandløbsloven Det vurderes, at projektet kan beskrives som genopretning af et vandløbs naturlige løb og fjernelse af fysisk spærring for vandgennemstrømningen. Projektet er herved, iht. 37 i vandløbsloven nr. 1208/2013, en vandløbsrestaurering. Restaureringen skal godkendes iht. kapitel 7 i bekendtgørelsen om vandløbsregulering og -restaurering nr. 1437/2007. Der er ikke pligt til VVM-anmeldelse for vandløbsrestaureringsprojekter. ALECTIA A/S Side 34

35 Naturbeskyttelsesloven Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og da projektet medfører en ændring i vandløbets tilstand, er der krav om dispensation fra lovens 3. Da projektet skal godkendes iht. vandløbsloven, skal der ikke gives dispensation for ændringer indenfor åbeskyttelseslinien ( 16 i naturbeskyttelsesloven nr. 951/2013). Det projekterede forløb vil løbe igennem et areal der er registreret som mose jf. naturbeskyttelseslovens 3. Da tilstanden i denne naturtype vil blive ændret betydeligt ved projektet, skal der søges om dispensation. Museumsloven I forbindelse med udarbejdelsen af denne forundersøgelse er der rettet henvendelse til Silkeborg Museum. Det forventes ikke, at projektarealet rummer jordfaste fortidsminder, hvorfor der vurderes ikke, at være behov for behandling efter museumslovens 29. Såfremt der under anlægsarbejdet findes arkæologiske spor (fx lerkar-/skår, bearbejdet træ, metalgenstande o.l.), skal anlægsarbejdet omgående indstilles og Silkeborg Museum kontaktes. Okkerloven Enhver sænkning af grundvandsstanden inden for et okkerbelastet område, må ikke påbegyndes uden godkendelse efter okkerlovens 3. Indsatsområdet er beliggende i Okkerklasse I, stor risiko for okkerudvaskning. Projektet forventes på en kort strækning at forårsage en mindre sænkning i grundvandsstanden. ALECTIA A/S Side 35

36 5 Fjernelse af spærring i Dalby Bæk ved rørunderføring under Hammelvej ved Holmstol (AAR-01140) Indsats nr. AAR er en spærring i form af et rørstyrt i Dalby Bæk ved Hammelvej øst for Holmstol By. Placeringen af indsatsen fremgår af Figur 4-1, mens rørstyrtet kan ses på Figur 5-2. Figur 5-1. Placering af indsats AAR (Kilde: MiljøGIS) 5.1 Nuværende forhold Indeværende afsnit indeholder en beskrivelse af de nuværende forhold for den pågældende indsats Områdebeskrivelse Dalby Bæk er et tilløb til Gjern Å, som generelt byder på gode strømforhold. Den pågældende strækning ved Hammelvej bærer præg af at være reguleret. Den udpegede spærring er opstået som følge af at rørunderføringen ligger med et fald, der er invers af vandløbets. Dette betyder at bundkoten på rørudløbet ofte ligger ca. i samme niveau som nedstrøms vandspejl, og i tørre peioder over. Dette medfører lav vandstand og høj vandhastighed ved rørudløbet. Umiddelbart nedstrøms rørudløbet er der udlagt store sten for at afhjælpe passageproblemet, men tiltaget er ikke tilstrækkeligt. ALECTIA A/S Side 36

37 Figur 5-2. Stærk strøm og lav vandstand i rørføringen ved Hammelvej som følge af styrtet. Jordbundsforhold Indsatsen er beliggende i et område, hvor jordbunde består af lerblandet sandjord (jf. Figur 2-2), og det vurderes at der er stor risiko for okker udledning (Figur 2-3). Dette bekræftes endvidere af at vandet her er meget grumset. Arealanvendelse Nedstrøms Hammelvej, er arealet på den venstre side udgjort af våd eng/mose, mens den højre side er dyrket mark. Ved en besigtigelse udført af Silkeborg Kommune i oktober 2011 var der byg på marken, som ikke blev høstet som følge af ringe kvalitet. Marken var desuden indhegnet, så der har tidligere været græsning på arealerne. Ejerforhold Vandløbet er nedstrøms vejunderføringen delt mellem matrikel 10 a, Holmstol By, Skannerup og matrikel 6 e, Dalby By, Skannerup. Lidt længere nedstrøms danner det også grænsen mellem matrikel 10 a og matrikel 4 b, Holmstol By, Skannerup jf. Figur 5-3. Sidstnævnte er dog lige uden for påvirkningsområdet. ALECTIA A/S Side 37

38 Figur 5-3. På kortet er vist de matrikulære grænser for projektområdet. Det omtrentlige projektområde er angivet med en rød cirkel. (Kilde: MiljøGIS) Fysiske og hydrologiske forhold Dalby Bæk er underført Hammelvej med et rør i ø120. Umiddelbart nedstrøms dette rørudløb er udlagt store sten. Opmåling af rørunderføringen viser at denne har et fald, som er invers retning af vandløbets. Rørbunden ved indløbet er således blevet opmålt til at ligge i kote 36,79 DVR90, og kote 36,93 DVR90 ved udløbet, jf. Figur 5-4. Vandstanden ved rørudløbet vurderes at være cm for lav til at sikre passage, samtidig med at vandhastigheden er stor. 2-3 m nedstrøms rørudløbet er der et knæk på vandløbet. De første ca. 8 m er vandløbet op mod 3 m bredt, hvorefter der kommer en smallere strækning med en bundbredde på ca. 1,5 m. Figur 5-4. Opmålt længdeprofil af rørunderføringen ved Hammelvej. ALECTIA A/S Side 38

39 Ifølge regulativet er rørudløbet placeret i station 2.180, mens det i de nyere VASPopmålinger fra 2011 har stationering 2.244,5, (begge er med modstrøms stationering). De generelle faldforhold for strækning ved indsatsen fremgår af Tabel 5-1, mens de mere specifikke fysiske forhold kan ses i Bilag 2, hvor der findes et opmålt længdeprofil. Tabel 5-1. Data fra regulativet for Dalby Bæk7 (stationeringen er modstrøms). St. nr. Bundbredde Strømrende Bundkote Hældning Bemærkning [m] [m] [DNN] [ ] ,2 1,2 1,0 1,0 35,7 36,9 2,4 1,6 Hammelvej ,7 Tilløb Tekniske forhold Der er indhentet ledningsoplysninger i forbindelse med projekteringen. Ifølge Ledningsejerregistret har EnergiMidt et 10 kv kabel, som krydser vandløbet ved Hammelvej. Ligeledes har TDC et kabeltrace samt flere eller ét bredt blokledningstrace, som forløber langs Hammelvej. Det samme gør sig gældende for en privat spildevandsledning. Silkeborg Forsyning har en fællesledning, der munder ud i vandløbet ca. 60 m nedstrøms vejunderføringen ved Hammelvej, samt en spildevandsledning, som forløber langs vandløbet yderligere 100 m nedstrøms. Ledningerne fremgår af bilag Biologiske forhold i vandløbet DTU-Aqua undersøgte i 2010 ørredbestanden i Dalby BækFejl! Bogmærke er ikke defineret.. Her fandt man ca. 50 ørredyngel og ældre ørreder. Vandløbet byder på det meste af sit forløb på gruset bund med mange skjul i form af sten, trærødder, udhængende grene og underskårne brinker. På strækningen ved Holmstol er vandløbet dog kanaliseret og bunden er her sandet samt belastet af okker. Ved Hammelvej blev der således kun registreret en enkelt større ørred, samt 3-pigget hundestejle. Det bemærkes, at er sandsynligvis findes smerling i området. Smerling er en forholdsvis sjælden karpefisk, som findes enkelte steder i Gudenåsystemet heriblandt i Gjern Å-systemet. ALECTIA A/S Side 39