Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Afdeling P Sengeafsnit P4 Risskov Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold 2.1. Organisatorisk placering: Aarhus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Region Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på Almenpsykiatrien på AUH, Risskov er inddelt i følgende afdelinger: Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Afdeling Q: Affektive lidelser, angst og personlighedsforstyrrelser Afdeling P: Psykose lidelser, organiske lidelser/gerontopsykiatri og personlighedsforstyrrelser Afdeling R: Retspsykiatri Afdeling P har regionsfunktion i forhold til patienter med en kompliceret skizofreni diagnose og psykoser f.eks. behandlingsresistent skizofreni, skizofreni i kombination med misbrug (dobbeltdiagnose) samt gravide med skizofrenidiagnose. Patienter med oligofreni som har en psykisk lidelse optages fra hele Region Midtjylland. Afdeling P er opdelt i 8 funktionsenheder samlet under en afdelingsledelse og kvalitetsafdeling med hver deres funktionsledelse. Afdeling P har 5 sengeafsnit som har diagnosebaseret visitation for indlæggelse: Sengeafsnit P1: Psykose lidelser, personlighedsforstyrrelser samt demens og delir Sengeafsnit P2: Psykose lidelser, personlighedsforstyrrelser samt retslige patienter med rømningsrisiko Sengeafsnit P3: Psykoselidelser, personlighedsforstyrrelser samt organiske lidelser Sengeafsnit P4: Psykoselidelser, personlighedsforstyrrelser samt Projekt bæltefrit afsnit Psykiatrisk Modtagelse: Visiterende funktion i forhold til alle sengeafsnit på AUH Risskov Afdeling P har 3 Ambulatorier: OPUS (Nydiagnosticerede med skizofreni) Ambulant Psykoseenhed (APE); herunder Mobilt Psykose Team M-Ambulatoriet (demens, organiske lidelser, ADHD og dobbeltdiagnoser) Link til afd. P s hjemmeside: Sengeafsnittene i afdeling P er åbne afsnit med mulighed for skærmning. 2/9

3 Optagerområdet er Aarhus, Samsø og Favrskov kommune. Afsnittene modtager patienter i alle døgnets 24 timer. Afsnit P4 er normeret til 17 patienter. Organisatorisk er personale og patienter delt op i to teams, hvor der arbejdes ud fra kontaktpersonsfunktion, hvilket tilsammen skal underbygge kontinuitet og sammenhæng under indlæggelsen. 3 Sygeplejefaglige forhold 3.1. Patient-/borger kategorier på P4 Patienter visiteres til indlæggelse på afsnit P4 via den døgnåbne Psykiatriske Modtagelse. Visitationen er diagnosebaseret samt patienterne er 18 år og opefter. Afsnit P4 modtager hovedsagligt patienter med diagnoserne Skizofreni, Skizo-affektiv sindslidelse, forskellige former for psykoser, personlighedsforstyrrelse samt psykisk sygdom kombineret med misbrug (dobbeltdiagnoser). Formålet med indlæggelse på afsnit P4 er stabilisering, udredning, diagnosticering og/eller behandling samt planlægning af eventuel efterbehandling. Patienter, der modtager behandling på sengeafsnit P4, kan være frivilligt indlagte, frihedsberøvet jf. Psykiatriloven om tvangsindlæggelse eller være indlagte i henhold til deres behandlingsdom. Link til P4 s hjemmeside: http// Forskellige sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer Den psykiatriske sygepleje bliver tilrettelagt ud fra et helhedsperspektiv og individuelt hensyn til den enkelte patient og en faglig vurdering. De sygeplejefaglige problemstillinger er derfor forskellige afhængig af patientens symptomer samt psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger. I det følgende beskrives eksempler på forskellige sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i relation til det centrale indhold i semesterplanen: Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb Der er ofte akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb i den psykiatriske sygepleje. De sygeplejefaglige problemstillinger er derfor komplekse og patienterne kan i forbindelse med den akutte indlæggelse være i en krisetilstand. Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger som den sygeplejestuderende kan opleve i plejeog behandlingsforløbende til den indlagte patient: Patientens psykiatriske lidelse (f.eks. angst, hallucinationer, vrangforestillinger, vrede/agreesion, depression, isolation selvskadende adfærd, suicidaltanker/-planer, manglende sygdomsindsigt) 3/9

4 Psykosociale og eksistentielle områder (f.eks. krise, ensomhed, stigmatisering, misbrug og boligløshed) Fysiologiske behov (f.eks. under- og overvægt, forstyrret søvn, seksuelle forstyrrelser, nedsat ADL-funktioner, somatisk sygdom) Mestring af sygdom (f.eks. kognitiv forstyrrelse, som kræver støtte, vejledning og undervisning) Compliance (F.eks. i forhold til indlæggelse/retslige foranstaltninger, medicin, undersøgelsesforløb og øvrig behandling) De elementer som den sygeplejestuderende blandt andet vil være en aktiv del af i forhold til de akutte- og komplekse sygeplejefaglige problemstillinger er relations arbejde, situationsbestemt kommunikation og miljøterapi Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Et fagligt samarbejde omkring den enkelte patient har høj prioritet. Den vigtigste samarbejdspartner er patienten selv. Derudover er der et tæt samarbejde med patientens sociale netværk, andre sygehusafdelinger, socialpsykiatrien, ambulatorier og forvaltninger. På afsnit P4 foregår det tværfaglige samarbejde imellem afdelingens overlæge, afsnitslæger, psykolog, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, hospitalets socialrådgiver og vores brugeransatte med erfaring. Eksempler på interne samarbejdspartnere: Ambulatorier under afdeling P (herunder ECT afdelingen) Retspsykiatrisk ambulatorie Laboratoriet (LAB) Fysioterapien Hospitalspræst Diætist Øvrige afsnit på AUH Risskov Eksempler på eksterne samarbejdspartnere: Socialpsykiatriske bosteder Kommunale bostøtter og socialrådgivere Primær sundhedstjeneste (hjemmeplejen og sundhedsklinikker) Politiet Kriminalforsorgen Patientrådgiver/Patientklagenævn Bistandsværge Somatikken Privat praktiserende læger Misbrugsklinikken og alkoholrådgivningen Forsorgshjem Eksempler på rammer for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde: Morgenkonference 4/9

5 Forstuegang Behandlingskonference Lægesamtale Netværksmøder Teammøder Reveiws Deeskalerings møder Behandlingsplaner Handleplaner Sundheds- og velfærdsteknologi I afsnit P4 er der et stort fokus på de sundheds- og velfærdsteknologiske muligheder i pleje- og behandlingsforløbene. F.eks. bliver der arbejdet med og udviklet indenfor følgende områder: Klinisk Logistik Midt EPJ Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udvikling og forskning indenfor sygeplejen er en integreret del af arbejdet på afdeling P, hvor en kvalitetskoordinator samarbejder med kvalitetsnøglepersonerne i de enkelte afsnit om kvalitetsfremmende tiltag. Afdeling P har indgået en partnerskabsaftale med Psykiatri- og Socialledelsen. Partnerskabsaftalen omfatter blandt andet aftaler om indsatser i forhold til mestringsanalyser, aktiviteter i sengeafsnittene og systematiske reviews efter brug af bæltefikseringer. Afsnit P4 er en del af SATS pulje projektet Bæltefrit Afsnit, der afvikles i perioden til I forbindelse med projektet er der arbejdet med følgende indsatsområder for at forebygge bæltefikseringer på afsnit P4: Tidlig indsats ved modtagelse af førstegangsindlagte og patienter der før har været bæltefikseret. Udarbejdelse af mestringsanalyser. Fællesdokumentation med patienterne. Systematisk udarbejdelse af reveiws efter bæltefikseringer. Systematisk arbejde med deeskalerings teknikker (FATFAT). Udarbejdelse af Akut Medicinske planer. Tidlig inddragelse af pårørende. Ansættelse af to ergoterapeuter, en fysioterapeut og bruger ansat med erfaring. Aktivitetsperson (personale der står for at planlægge og udføre aktiviteter med patienterne) Implementering af Safewards 10 interventioner. Kompetenceudvikling af personale F.eks. undervisning i kognitiv miljøterapi og dobbeltdiagnoser samt uddannelse til at kunne give NADA. 5/9

6 3.2.5 Sundhedsfremmende, rehabiliterende, behandlende og forebyggende sygepleje Forskning viser, at mennesker med psykiatriske lidelser er i risiko for at dø tidligere end resten af befolkningen. Denne overdødelighed skyldes sundhedsrisikoadfærd (f.eks. rygning, usund kost, manglende motion, misbrug, selvmord) og somatisk sygdom samt ko-morbiditet til den medicinske behandling. Behandling med psykofarmaka kan medføre kardio-og endokrinologiske lidelser i form af f.eks. metabolisk syndrom, forandret stofskifte, forhøjet blodtryk og QT-forlængelse. Psykiatriske patienter risikerer at blive underbehandlet i forhold til deres somatiske sygdomme, idet de grundet deres psykiatriske lidelse har behov for særlig støtte og vejledning. Dette er en af grundende til, at der i afdeling P bliver arbejdet målrettet med f.eks.: KRAM faktorer og KRAM rådgivningssamtaler Monitorering af den medicinske behandling i form af EKG, blodprøver og bivirkningsscreening Fokus på selvmord ved anvendelse af screeningsredskab til vurdering af risiko 3.3. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejeopgaverne tager udgangspunkt i de kliniske sygeplejefaglige problemstillinger (se afsnit 3.2.1) Sygeplejersken indgår i et samarbejde med den enkelte patient omkring vedkommendes problemstillinger. Formålet med sygeplejen er at kompensere for patientens svigtende jeg-funktion, indtil patienten i størst mulig omfang igen er i stand til at varetage sin dagligdag. Ved jeg-funktion forstås evnen til at indsamle og bearbejde ude- og indefra kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg funktionen, medvirker til, at mennesket er i stand til at leve det for ham/hende tilfredsstillende liv, i et socialt fællesskab, som er i overensstemmelse med egne ønsker og livsværdier. Derfor omtales psykiatrisk sygepleje ofte som jeg-støttende tiltag. Eksempler på typiske kliniske sygeplejeopgaver, den sygeplejestuderende vil blive en del af er: Varetagelse af kontaktpersonfunktionen (f.eks. relation dannelse/vedligehold/afvikling og situationsbestemt kommunikation; herunder støtte til mestring af patienternes problemstillinger) Udføre og forholde sig til lægelige ordinationer (f.eks. behandlingsrelaterede emner såsom dispensering af medicin, ECT, bestilling af blodprøver, EKG samt tage værdimålinger) Fremlægge patientforløb og problemstillinger ved behandlingskonference (f.eks. forholde sig og udføre opgaver relateret til beslutninger, der er taget på denne) Klinisk beslutningstagen (F.eks. identifikation og prioritering af sygepleje til patienten) Løbende justere, evaluere og dokumentere den udførte sygepleje i Midt EPJ (f.eks. ajourføre handleplan og fællesdokumentere med patienterne) Klinisk lederskab (f.eks. i forhold til selvledelse, prioritering og uddelegering af opgaver) Modtagelse og udskrivelse af patienter (f.eks. informer og vejlede patienter og sociale netværk om relevante emner) Psykoedukation til patienter og pårørende Skærmning når der er behov for en ekstra plejeindsats Støtte og motivere patienterne til daglige aktiviteter og øve sociale færdigheder samt deltage i afsnittets miljøterapeutiske tiltag (f.eks. afholde morgen- og aftenmøde, være medspiser, være aktivitetsperson og udarbejde uge- eller dagsskemaer med patienterne Deltage i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde (se afsnit ) 6/9

7 Anvende afsnittets screeningsredskaber (se afsnit 3.4.). Det overordnede mål med ovenstående er i samarbejde med patienten, dennes sociale netværk og øvrige behandlere, at styrke patientens ressourcer, således denne med størst mulig autonomi kan mestre sin nuværende og fremtidige livssituation Metoder i klinisk praksis Sygeplejen i Afsnit P4 tager udgangspunkt i elementerne i sygeplejeprocessen dvs. dataindsamling, vurdering, identifikation af sygeplejefaglige problemstillinger/behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handling, justering og evaluering. Anvendelse af sygeplejeprocessen, nedenstående metoder, det faglige skøn og inddragelse af patienten, pårørende og samarbejdspartnere er centrale elementer bag en klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Dette helhedsperspektiv er med til at sikre et sammenhængende behandlingsforløb, der beror sig på høj faglig kvalitet. Nedenfor beskrives forskellige metoder, som bliver anvendt på afsnit P4. Kliniske metoder til vurdering og håndtering af patientens psykiske tilstand: Assesment (Dataindsamling) Bröset Violence Cheklist (BVC risikovurdering ifht. udadreagerende adfærd) Deeskalerings teknikkerne (FATFAT - forebyggende tiltag i konfliktfyldte situationer) Reveiws (analyse af bæltefikseringer med henblik på forebyggelse) Selvmords risiko screening Mestringsanalyse (identifikation af problem/årsager/signaler/strategier i forhold til risikoadfærd) Stemme- og stemnings registrering (VAS-score f.eks. døgnvariation eller før og efter en aktivitet) Skærmning af patienten (begrænse stimuli) Safewards (10 interventioner der underbygger et sikkert afsnit for patienter og personale) Diverse beroligende metoder f.eks. ball-stick, mild bevægelse, afspænding og kropssamlende fysioterapi og NADA (øreakupunktur) Global Assesment funktion score (GAF tydeliggøre intensiteten og indholdet af den nødvendige sygepleje og miljøterapeutiske tiltag) Kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand: KRAM screening (ernæring, kost, motion, misbrug og rygevaner) Ugentlig vejedag Diverse målinger (BT, puls, TP, urin stix for urinvejsinfektion og stoffer, blodsukker måling) Terapeutiske metoder f.eks.: Miljøterapi Kognitiv adfærdsterapi Social færdighedstræning Didaktiske metoder f.eks.: Forudsætningsanalyse Psykoedukation ud fra patientens læringsbehov 7/9

8 Psykoedukation ud fra pårørendes læringsbehov Elektroniske systemer og patientsikkerhed f.eks.: Retningslinjer og lokale instrukser på E-dok Anvendelse af Midt EPJ og klinisk logistik tavle Indberetning af Utilsigtede Hændelser (UTH) 4 Uddannelsesmæssige forhold 4.1. Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver se afsnit og 3.3. Det faglige indhold på 6 semester retter sig mod hele sygeplejerskens virksomhedsområde. Ud over at skulle planlægge, udføre, vurdere, evaluere, justere, dokumentere og formidle sygepleje, skal den studerende have fokus på udvikling, organisation og ledelse. I praksis kan den studerende arbejde med disse elementer ved f.eks. at være ansvarlig (under vejledning) for: Den koordinerende rolle i forhold til personalets daglige fordeling af opgaver i Klinisk Logistik; herunder kontaktpersonsfordeling At deltage i den koordinerende rolle i forhold til planlægning af dagens lægeopgaver ved forstuegang At deltage i fælles refleksion ved deltagelse i teammøder, reveiws og deeskaleringsmøder, hvor dilemmaer og konkrete situationer analyseres At deltage i den fælles morgenkonference i afdeling P og samarbejde med afdelingens personale med henblik på, at få forståelse af den planlægning og vurdering, der ligger bag overflytninger mellem afdelinger samt planlagte indlæggelser Under praktikperioden at planlægge et møde med kvalitetsnøglepersonen så viden og forståelse opnås af kvalitets- og udviklingsarbejdet på afsnittet Under praktikperioden at planlægge et møde med afdelingssygeplejersken så viden og forståelse opnås af dennes organisatoriske og ledelsesmæssige overvejelser Under praktikperioden at planlægge et møde med afdeling P s oversygeplejerske så viden og forståelse opnås af dennes organisatoriske og ledelsesmæssige overvejelser At lave egen råskitse til mødeplan for praktikperioden og være tovholder på, at egen og de resterende sygeplejestuderendes og elevers mødeplaner imødekommer de bedst mulige læringsmuligheder At have særlig fokus på overgange i forbindelse med indlæggelse, overflytning og udskrivelse Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen 8/9

9 Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om de obligatoriske studieaktiviteter. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. For 6 semester opgiver det kliniske uddannelsessted sider og den studerende sider af den samlede litteratur Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatoriske studieaktiviteter af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9