Evaluering af Sproggrupper i indskolingen pa Bagsværd Skole

Transkript

1 Evaluering af Sproggrupper i indskolingen pa Bagsværd Skole Sproggruppeprojektet har sat tydelige enkle sprogpædagogiske mål op, som alle i teamet kender. Alle elever har gavn af at kende det eksakte mål, som der pt. arbejdes efter. At vi voksne er blevet så opmærksomme på vigtigheden af forforståelsen til det der nu skal ske, hjælper helt tydeligt de svage elever. (Lærer, sproggrupperne på Bagsværd Skole, 2014) Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV November 2014 Revideret af Skoleafdelingen, Februar

2 Indhold 1. Resume Rapportens opbygning Indledning Evalueringens ramme Beskrivelse af projektet...5 Beskrivelse af sproggruppetilbuddet Introduktion til den faglige viden- og forståelsesramme for projektet Andel af familier, der har fået tilbud om start i sproggruppe Mål for projektet Evalueringsspørgsmål: Metode Dataindsamling...8 Elevernes sproglige udvikling... 8 Elevernes trivsel... 9 Skole/hjem-samarbejde... 9 Det faglige miljø Evalueringsgruppe Den sproglige udvikling i skoleårene 2012/ / Det enkelte elevs sprogvurdering Anden årgang af elever Elevens sproglige og faglige udvikling i forhold til gennemsnittet i klassen Sammenfatning af elevernes placering i forhold til gennemsnittet i klassen Elevernes trivsel Det faglige miljø omkring sproggrupperne Brug af viden og metoder til det sprogpædagogiske arbejde Samarbejdet mellem faggrupper Forældrenes syn på Sproggruppe projektet og dets organisering Skolehjemsamarbejdet Forældrenes oplevelser med informationer om barnets skolegang Opsamling af evalueringsresultater og anbefalinger Bilag 1. af eleven i forhold til klassens gennemsnit Bilag 2. Status

3 1. Resume Projektet Sproggrupper i indskolingen på Bagsværd Skole har til formål, at give de elever der visiteres til gruppen et sprogligt og fagligt løft for på sigt at kvalificere dem til videre uddannelse 1. Det er et frivilligt tilbud, der gives til skolestartere på baggrund af en sprogvurdering. Det er en forudsætning at sprogvurderingen i børnehaven viser, at barnet kan have udbytte af et målrettet forløb til at styrke elevens sproglige og derigennem også elevens faglige udvikling. Eleverne indskrives i almindelige klasser og tildeles ca. fem ugentlige lektioner til undervisning i dansk som andetsprog, der organiseres i grupper på tværs af klassetrin. Denne evaluering fokuserer på elevernes sproglige udvikling, trivsel, inklusion i fællesskabet, det faglige miljø omkring sproggrupperne samt samarbejdet mellem hjem og skole. Evalueringsrapportens kapitel om elevernes sproglige udvikling viser, at eleverne generelt har en ligefrem proportional sproglig udvikling, dvs. at de har en sproglig progression, der svarer til den forventede udvikling over tid. Flere af eleverne har nu et sprogligt niveau, hvor de vurderes til at være på niveau med gennemsnittet af deres stamklasse. Evalueringen omfatter 9 elever. Alle 9 elever er glade for at gå i skole, glade for deres stamklasse og glade for deres lærere. Eleverne oplever selv, at de har gode venner i stamklassen, og knap halvdelen svarer, at de også har venner i sproggruppen. Dette må siges at være meget positivt i forhold til de få ugentlige lektioner, eleverne er i sproggruppe. Alle elevernes forældre er meget tilfredse med tilbuddet. Forældrene er ligeledes generelt tilfredse med samarbejdet og de informationer, de modtager fra skolen. Forældrene er blevet spurgt, om de har eller vil gøre brug af søskendegarantien. Alle forældre svarede positivt på spørgsmålet. Undersøgelsen viser også, at skolen kan udvikle forældresamarbejdet yderligere. Forældrene er blevet spurgt til deres kendskab om planer for deres barns faglige udvikling. Ingen af de adspurgte forældre i projektet har kendskab til disse. Flere forældre havde kun et begrænset indblik i formålet for og det faglige indhold i sproggruppeundervisningen. Evalueringen viser at størstedelen af de medarbejdere, der er i direkte kontakt med eleverne, anvender sprogvurderinger i deres arbejde med at tilrettelægge og målrette undervisningen til den enkelte elev. Det er ligeledes størstedelen af de adspurgte, der anvender dansk som andetsprog 2 (DSA)som en dimension i undervisningen i det daglige arbejde med eleverne i stamklassen. Projektet har som mål, at sproggruppeelevernes forældre er aktive i det sociale fællesskab omkring klassen. Medarbejderne giver udtryk for, at det er størstedelen af forældrene, der deltager i forældremøder, skole/hjem samtaler og andre arrangementer på skolen. Alle forældre giver udtryk for, at de deltager i alle skole-hjemsamtaler, men nogle få kan have nogle praktiske forhindringer i at deltage i alle fælles arrangementer for klassen. 1 Børne- og undervisningsudvalget, sagsnummer 160. Beslutningsreferat af Vil blive forkortet som DSA i rapporten 3

4 Ledelsen på Bagsværd Skole har sammen med forvaltningens konsulent og skolens vejleder i DSA gennem hele perioden arbejdet med uddannelse og videndeling omkring dansk som andetsprog på skolen. Der er gennem projektet skabt et større og bredere kendskab til fagområdet på hele skolen. Lederen for området og koordinator for DSA på skolen har ligeledes ydet en stor indsats for at gøre viden og materialer tilgængelige for lærere og pædagoger i projektet. Medarbejderne i projektet benytter bl.a. materialer fra Legeteket, Gladsaxe Rådhus. I det første år af projektet har man arbejdet med at skabe en grundstruktur samt en fælles forståelse af roller og opgaver. Man har ligeledes arbejdet med at fastlægge og beskrive procedurer vedrørende det sprogpædagogiske arbejde. Projektets andet år har fokuseret på faglig sparring, handleplaner og tydelige læringsmål for eleverne samt organiseringen af undervisningen i samspil med klassens undervisning. Der er ligeledes arbejdet med samarbejdet mellem tale-høre-lærere og sproggruppelærerne, samt forældresamarbejdet, hvor tolkebistanden er blevet brugt mere målrettet i forhold til at skabe tryghed og relationer til forældrene. 2. Rapportens opbygning Rapporten behandler følgende hovedområder: Kapitel 1: Resumé. Kapitel 2-3: Evalueringens ramme og beskrivelse, herunder formål med projektet for ønsker til evaluering. Kapitel 4: Metodeafsnit, hvor delelementer af undersøgelsen og dataindsamling beskrives. Kapitel 5: Elevernes sproglige og faglige udvikling i projektets første leveår. Der ses bl.a. nærmere på sprogvurderinger, og hvordan eleverne klarer sig i forhold til gennemsnittet i deres klasse. Kapitel 6: Elevernes trivsel, herunder elevernes egne perspektiver ved det at gå i sproggruppe på Bagsværd Skole samt deres trivsel generelt. Forældrenes oplevelser vil ligeledes fremgå i kapitlet. Kapitel 7: Det faglige miljø på Bagsværd Skole omkring sproggrupperne. Kapitel 8: Skole/hjem-samarbejdet. Samarbejdet mellem skole og hjem, med henholdsvis skolens personale og forældrenes synspunkter. Afslutningsvis findes en kort opsamling, hvor evalueringens resultater fremhæves. 4

5 3. Indledning 3.1 Evalueringens ramme Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Kommune har i forbindelse med vedtagelsen af sproggruppeprojektet ønsket en evaluering af samme. Tidligere skolechef Bente Schoubye, Børne- og kulturforvaltningen, Gladsaxe Kommune, har defineret og bestilt evalueringen hos Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, der varetager slutevalueringen. Evalueringen blev først bestilt og udarbejdet efter projektstart. Projektet er forankret på Bagsværd Skole. 3.2 Beskrivelse af projektet Projektet er foranlediget af et ønske om at styrke tosprogede elever fagligt i Gladsaxe Kommune. BUU besluttede at etablere sproggrupper i indskolingen på Bagsværd Skole. Det blev ligeledes besluttet, at projektet skulle evalueres efter to år. Derudover blev det aftalt med skolechefen, at Bagsværd Skole ifm. indsamling af data efter år 1, skulle have en kort mundtlig midtvejsevaluering til brug for yderligere udvikling af projektet. Målgruppen er tosprogede skolestartere, som ved sprogvurderingen i børnehaven viser sig at have et betydeligt behov for undervisning i DSA. Projektet er en frivillig ordning, som forældrene kan takke ja eller nej til. Eleverne tilbydes et særligt sprogtilbud (sproggruppe), med fokus på at give dem bedre sproglige og dermed også bedre faglige læringsmuligheder. Det antages, at eleverne vil have gavn af et tilbud på en skole med flere elever, der har dansk som modersmål eller behersker dansk på et modersmålslignende niveau 4. I projektbeskrivelsen 5 beskrives formålet med projektet som, at give børnene et sprogligt og fagligt løft for på sigt at kvalificere dem til videre uddannelse. Beskrivelse af sproggruppetilbuddet Eleverne indskrives i almindelige klasser i indskolingen, der fungerer som elevernes stamklasser. Tilbuddet indeholder ca. fem ugentlige lektioner til undervisning i DSA i sproggruppe. Sproggrupperne kan organiseres af på tværs af klassetrin. I skoleåret 2012/13 startede ordningen med sproggrupper på Bagsværd Skole. I projektets første 2 skoleår er der indskrevet i alt 9 elever, der på tidspunktet for indsamling af datamaterialet går i henholdsvis 1. og 2. klasse. Det er disse 9 elever, evalueringen er baseret på. 3.3 Introduktion til den faglige viden- og forståelsesramme for projektet For at projektets mål kan opnås, er der nogle forudsætninger, 6 der skal være opfyldt. Ifølge forskning på området er det væsentligt at lærere og pædagoger kender og benytter viden om 3 Børne og Ungdomsudvalget, sagsnummer 160. Beslutningsreferat af dd Fra projektbeskrivelsen 5 Projektbeskrivelsen er oprettet Sidst redigeret den Defineret som succeskriterier i projektbeskrivelsen. Her redigeret. 5

6 andetsprogstilegnelse og interkulturel pædagogik i hverdagen 7. Elevernes faglige og sproglige udvikling skal evalueres løbende, og undervisningen skal tilrettelægges i forhold til den enkelte elevs sproglige udgangspunkt og progression. Det er ligeledes vigtigt, at undervisningen bygger videre på den skolestartsvurdering, der er lavet i børnehaven og at medarbejderne får brugt denne viden aktivt i det videre arbejde med at lave handleplaner for undervisningen i forhold til den enkelte elev. Det er også af stor betydning for en elevs faglige udvikling, at dets forældre støtter op om barnets skolegang og skolens faglige mål for undervisning og organisering. Det er derfor vigtigt, at forældrene løbende orienteres og skolen er i dialog med forældrene om barnets udvikling, og at de vejledes i, hvordan de kan støtte op om deres barn. Det er ligeså påvist videnskabeligt 8, at den faglige udvikling har svære vilkår, hvis eleven ikke trives i skolen. Eleven skal føle, at han/hun deltager og bidrager til klassefællesskabet, og ligeledes at han/hun føler sig inkluderet på lige fod med alle andre i klassen. Alle elever i sproggrupper har derfor langt størstedelen af deres undervisning i deres stamklasser. Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og om dansk kultur. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. ( 3.4 Andel af familier, der har fået tilbud om start i sproggruppe I BUU 9 beslutningsreferat om at etablere sproggrupper på Bagsværd Skole er det præciseret, at der ønskes en opgørelse over det antal af familier, der har fået tilbudt, at deres barn kunne starte i sproggruppe, samt antallet der har afslået tilbuddet og af hvilke årsager.. Da evaluator er i besiddelse af data for de sidste 3 års opstart af sproggrupper, vil dette kort nævnes herunder; men kun projektets 2 første årgange med 9 elever figurerer i evalueringen. I alt har 26 familier har fået tilbuddet om at starte i sproggruppe, af dem er 16 børn startet I skoleåret 2012/2013 blev 7 skolestartere på baggrund af en sprogscreening tilbudt en plads i sproggruppeprojektet. 5 familier tog imod. For det efterfølgende skoleår, 2013/ 2014 er andelen af familier, der havde potentielle skolestartere 10 børn. 4 familier takkede ja, og deres børn er efterfølgende startet. Ét barn er tillige omgænger fra projektets første år, dette grundet familiemæssige årsager. 7 Se f.eks. Christensen, Else. (2004) 7- årige børn med anden etnisk baggrund. - Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen i København. Socialforskningsinstituttet. 8 Bjørn Holstein, professor, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. 9 Henvisning: Børne og Ungdomsudvalget, sagsnummer 160. Beslutningsreferat af dd

7 I nuværende skoleår, 2014/ 2015 har 9 familier fået tilbud om, at deres børn kunne starte i sproggruppe på Bagsværd Skole. 7 familier valgte at sige ja Mål for projektet For at kvalificere børnene til videre uddannelse skal børnene løftes sprogligt og fagligt i forhold til projektets formål. Ifølge projektbeskrivelsen er det derfor projektets mål: At det sprogpædagogiske arbejde i børnehaveklasse/sfo bygger videre på det sprogpædagogiske arbejde i børnehaven. At børnene modtager undervisning i DSA, og at DSA indgår som en sproglig dimension i den øvrige undervisning og i SFO. At både lærere/pædagoger og forældre indgår aktivt i skole/hjem-samarbejdet. At der er et samarbejde omkring sproggrupperne mellem ledelse, lærere, pædagoger, sproggruppelærere og tosprogede lærere, så der er en kontinuitet i børnenes læringsmiljø. At børnene efter endt tid i sproggrupperne fortsat modtager undervisning i dansk som andetsprog, hvis de har behov 10. For at løfte børnene sprogligt og fagligt, forudsætter det, ifølge projektbeskrivelsen, at børnene trives socialt og personligt på skolen. Det er derfor også projektets mål: At sproggruppebørnene er inkluderet i klassefællesskabet. At sproggruppebørnenes sociale relationer til de fagprofessionelle omkring dem opleves som positive og støttende. At sproggruppebørnenes forældre er aktive i det sociale fællesskab omkring klassen. I forhold til projektbeskrivelsens mål og succeskriterier har evaluator formuleret følgende evalueringsspørgsmål for evalueringen. 3.6 Evalueringsspørgsmål: 1. Hvilken betydning har sproggrupperne haft for elevernes sproglige udvikling og trivsel i skolen? Herunder hvorledes eleverne trives i sproggruppe, og hvordan de fungerer med de andre elever og voksne på skolen? 10 Da ingen børn har afsluttet deres forløb i sproggruppe, indgår denne del ikke i evalueringen. 7

8 2. Hvilken betydning har tilbuddet haft for samarbejdet mellem skole og forældre til sproggruppeeleverne? 3. Anvendes viden og metoder om DSA og interkulturel pædagogik i undervisningen og i det faglige miljø omkring sproggruppeprojektet. 4. Metode Målopfyldelsesevaluering Evalueringen lægger sig op ad målopfyldelsesevaluering. En målopfyldelsesevaluering afdækker om de mål, der er formuleret i projektbeskrivelsen er opfyldt. Evaluators vurdering baseres således på, om de opstillede mål er opfyldt, og om indsatsen er implementeret og lever op til målsætningerne. Det vil derfor være målene, der er i gennemgående fokus i evalueringen. Evalueringen af projektet med sproggrupper i indskolingen omfatter flere delelementer; perspektiver der belyser henholdsvis elever, forældre og fagpersoner, herunder elevernes trivsel, deres sproglige udvikling samt samarbejde mellem skole og hjem. 4.1 Dataindsamling Elevernes sproglige udvikling For at tydeliggøre elevernes sproglige udvikling er det besluttet, at der årligt foretages sprogvurderinger af de berørte elever. Disse vurderinger skal klarlægge elevernes samtalekompetence på dansk, elevens beherskelse af ordforråd (i forhold til alder eller årgang), elevens fortællekompetence, elevens lytteforståelse samt elevens skriftsprogskompetence. Materialet Vis hvad du kan 11 er udvalgt som redskab til vurdering af elevernes sproglige udvikling. en varetages af medarbejdere med særlige kompetencer fra forvaltningen. For at påvise om projektets overordnede formål (opnåelse af en bedre integration og en mere hensigtsmæssig udvikling af de dansksproglige kompetencer for tosprogede skolebegyndere) er opfyldt, er der udviklet et skema. Elevens klasselærer / lærerteam udfylder skemaet i forhold til at vurdere barnet i hvert af de 5 ovenstående områder i forhold til resten af elevens klasse. Dette vil sandsynliggøre, om formålet er opnået i forhold til en faglig og sproglig integration i elevens klasse. I skemaet placeres eleven på en linje i forhold til klassens gennemsnit. Det er her vigtigt at pointere, at undersøgelsen er meget simpel. Klassens gennemsnit er ikke defineret, men blot illustreret som et midtpunkt på en akse. Det er lærerens subjektive vurdering, der ligger til grund for elevens placering. Undersøgelsen skal derfor kun anvendes til at give et praj i forhold til, om det ønskede mål er opnået. 11 Se Undervisningsministeriet, 8

9 Elevernes trivsel For at undersøge elevernes egne perspektiver er der udarbejdet et spørgeskema til dem. Spørgeskemaet omhandler deres trivsel og syn på klassen, sproggruppe, lærere og venskaber. Det er enkelt udformet med ikoner med ansigter, der afspejler kategorierne: Ja, Nej, Nogle gange, Midt i mellem. Alle 9 elever har deltaget i undersøgelsen. Der er i forbindelse med projektet og den ønskede evaluering udarbejdet et observationsskema til iagttagelse af den enkelte elevs interaktion med andre elever og voksne i løbet af en typisk skoledag. Observationerne skulle foregå i 2 forskellige situationer/ omgivelser; dette kunne være i en lektion, en pause eller i SFO- regi. Der er lavet minimum 2 observationer på hver af de 9 elever, udført af sproggruppelærerne. Observationsskemaerne indgår som baggrundsmateriale i den samlede evaluering. Skole/hjem-samarbejde Det er fastlagt som et mål i projektbeskrivelsen, at sproggruppeelevernes forældre deltager aktivt i det sociale fællesskab omkring deres børns klasse, og oplever et positivt samarbejde med skolen i forhold til at kunne støtte op om deres børns sproglige udvikling. For at klarlægge forældrenes oplevelser er der foretaget kvalitative interviews med forældre til sproggruppebørnene for henholdsvis første og anden årgang. I alt 9 elever er tilknyttet sproggrupper i indskolingen på tidspunktet for evalueringen. Det viste sig ikke at være muligt at træffe aftale om interview med en enkelt elevs forældre. Forældreundersøgelsen repræsenterer derfor 8 elevers forældre. Der er anvendt en vejledende interviewguide til alle interviews, som er blevet optaget med forældrenes accept. Der er herefter skrevet referat af alle interviews. Det faglige miljø For at belyse det faglige miljø omkring sproggrupperne er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse til brug ved den endelige evaluering. Undersøgelsen, der omhandler brug af viden og metoder i dansk som andetsprog og interkulturel pædagogik, er sendt til alle medarbejdere (lærere, pædagoger, konsulenter, vejledere), der varetager pædagogiske opgaver omkring sproggrupperne i indskolingen. Undersøgelsen er foretaget i september 2014, der deltog 19 respondenter. Gladsaxe Pædagogiske Videns- og Dokumentationscenter har modtaget statusskrivelser fra henholdsvis skolekonsulenten for tosprogede børn og unge, samt Bagsværd Skole for at beskrive organiseringen af projektet, samt hvordan der i praksis arbejdes i sproggrupperne. Dette vil blive nærmere beskrevet i kapitel Evalueringsgruppe Evaluering af projekt Sproggrupper i indskolingen på Bagsværd Skole er varetaget af GPV. Udarbejdelse af evalueringsdesign, skemaer og survey anvendt i undersøgelsen er oprindeligt lavet af chefkonsulent Kirsten Haase. Den endelige evaluering og udarbejdelse af rapport er foretaget af konsulent Anne Bøhm, i samarbejde med Camilla El-Sayed og Louise Mia Malten Andersen. 9

10 Analyse og resultater Som første element af analysen vil elevernes sproglige udvikling og trivsel udgøre det indledende kapitel. 5. Den sproglige udvikling i skoleårene 2012/ /14 Sprogvurderinger følger eleveners alder og klassetrin. Eleven kan derfor godt indplaceres på det samme trin i vurderingen, selvom det er blevet ældre og er rykket en klasse op i skolen. Eleven skal generelt have en ligefrem proportional sproglig udvikling. Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at det ikke er forventeligt, at eleverne på nuværende tidspunkt har indhentet deres klassekammeraters (med dansk som førstesprog) sproglige niveau. Det er ønskeligt, at eleverne som minimum kan fastholde det samme niveau for deres sproglige udvikling set i forhold til deres alder. Den første årgang af elever, der startede i projektet er på nuværende tidspunkt testet 3 gange, henholdsvis inden skolestart, samt 2 gange efterfølgende. Anden årgang er testet én gang inden skolestart og én gang i løbet af første skoleår. For at opnå et bedre sammenligningsgrundlag er der i dette analyseafsnit udvalgt de 5 elever, der er testet 3 gange, - den første årgang. De 4 elever på 2. årgang vil afslutningsvis blive kort beskrevet. De 5 elever er testet første gang i januar 2012, siden i februar 2013 og sidste revurdering har fundet sted februar en viser elevens sproglige udvikling på følgende områder: Elevens samtalekompetence på dansk Elevens beherskelse af ordforråd svarende til alder eller årgang Elevens fortællekompetence Elevens lytteforståelse Elevens skriftsprogskompetence Den enkelte elevs sprogtilegnelse vurderes ud fra nedenstående beskrivelse: Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Helt begynder på dansk Usikker sprogbruger på dansk På vej-sprogbruger på dansk Sikker sprogbruger på dansk 10

11 5.1 Det enkelte elevs sprogvurdering 1. Aktivitet Elev 1. Jan Feb Feb Samtale og Trin 3 Trin 3 Trin 3 kommunikation Skolestartsordforråd Trin 2 Trin 3 Trin 3 Fortællekompetence Trin 2 Trin 3 Trin 3 Lytteforståelse Trin 2 Trin 3 Trin 3 Skriftsprogstilegnelse Trin 3 Trin 4 Trin 3 Elev 1 udvikler sig aldersvarende i forhold til sit sproglige udgangspunkt, dog ses en regression i forhold til skriftsprogstilegnelse ved den sidste vurdering fra feb Man kan ikke ud fra vurderingen sige noget om, hvilke årsager der ligger til grund for dette. 2. Aktivitet Elev 2. Jan Feb Feb Samtale og Trin 3 Trin 3 Trin 3 kommunikation Skolestartsordforråd Trin 3 Trin 3 Trin 3 Fortællekompetence Trin 3 Trin 2 Trin 3 Lytteforståelse Trin 4 Trin 4 Trin 4 Skriftsprogstilegnelse Trin 3 Trin 2 Trin 2 Elev 2 udvikler sig alderssvarende i forhold til sit sproglige udgangspunkt. Der ses dog en regression mellem første og anden vurdering. Her skal det huskes, at børn ikke nødvendigvis har en lineær udvikling i deres sprogtilegnelse. 3. Aktivitet Elev 3. Jan Feb Feb Samtale og Trin 3 Trin 3 Trin 3 kommunikation Skolestartsordforråd Trin 3 Trin 3 Trin 3 Fortællekompetence Trin 3 Trin 3 Trin 4 11

12 Lytteforståelse Trin 3 Trin 3 Trin 2 Skriftsprogstilegnelse Trin 3 Trin 3 Trin 3 Elev 3 har haft en sproglig progression i forhold til fortællekompetence. Der ses dog en regression i forhold til lytteforståelse ved den sidste vurdering fra feb Man kan ikke ud fra vurderingen sige noget om, hvilke årsager der ligger til grund for dette. 4. Aktivitet Elev 4. Jan Feb Feb Samtale og Trin 3 Trin 3 Trin 4 kommunikation Skolestartsordforråd Trin 3 Trin 3 Trin 3 Fortællekompetence Trin 3 Trin 3 Trin 3 Lytteforståelse Trin 3 Trin 3 Trin 4 Skriftsprogstilegnelse Trin 3 Trin 4 Trin 4 Elev 4 udvikler sig alderssvarende i forhold til sit sproglige udgangspunkt. Der ses en sproglig progression i forhold til samtalekompetencer og lytteforståelse. 5. Aktivitet Elev 5. Jan Feb Feb Samtale og Trin 3 Trin 3 Trin 3 kommunikation Skolestartsordforråd Trin 2 Trin 3 Trin 3 Fortællekompetence Trin 3 Trin 3 Trin 3 Lytteforståelse Trin 2 Trin 4 Trin 4 Skriftsprogstilegnelse Trin? Trin 4 Trin 3 Elev 5 udvikler sig aldersvarende i forhold til sit sproglige udgangspunkt. Der ses dog en regression i forhold til begyndende skriftsprogstilegnelse ved den sidste vurdering fra feb Man kan ikke ud fra vurderingen sige noget om, hvilke årsager der ligger til grund for dette. 12

13 Ser man samlet på de 5 elever, ser man, at eleverne udvikler deres sproglige kompetencer på et forventet niveau. Børn følger typisk ikke en lineær udvikling, som nogle af sprogvurderingerne viser. Som skrevet tidligere er det vigtigt at huske, at det ikke kan forventes, at eleverne på nuværende tidspunkt har indhentet deres klassekammerater med dansk som førstesprog, men at de som minimum kan fastholde det samme niveau for deres sproglige udvikling i forhold til deres alder. Dette må siges at være tilfældet for alle 5 elever. 5.2 Anden årgang af elever De 4 elever på projektets anden årgang har ligeledes udvikling af deres sproglige kompetencer. De fastholder alle som minimum et niveau svarende til deres alder og udgangspunkt. 3. Trin 3 / Trin 2 Trin 2 / Trin 2 4. Trin1 / Trin 2 Trin 1 / Trin 2 Lytteforståels e Samtale og kommunikati Skolestartsordforråd Elev on 2013 / / Trin 3 / Trin 3 Trin 2/ Trin 2 2. Trin? / Trin 2 Trin 2 / Trin 2 Fortællekompetence Skriftsprogstilegnelse 2013 / / / 2014 Trin 3 / Trin3 Trin 2 / Trin 2 Trin 2 /Trin 3 Trin 2 / Trin 2 Trin? / Trin 2 Trin 1 / Trin 2 Trin 2 / Trin 2 Trin 2 / Trin 2 Trin 2 / Trin 2 Trin 1 / Trin 2 Trin1 / Trin 2 Trin 1*/ Trin 2 *Beskrives som trin 1, næsten 2 2 af eleverne har progression på kompetencen skriftsprogstilegnelse og følger ellers en aldersvarende udvikling, hvor de fastholder niveauet på de andre kompetencer. Det skal her bemærkes, at den første sprogvurdering ikke er udfyldt på 2 af kompetencerne for det ene elev, hvilket giver et usikkerhedsmoment. 1 elev fastholder niveauet på 4 andre kompetencer, der ses dog en regression på kompetenceområdet samtale og kommunikation fra første til anden vurdering. Her er det igen vigtigt at huske, at den sproglige udvikling ikke nødvendigvis følger en lineær kurve. Da der kun er de 2 vurderinger at vurdere ud fra, er det ikke muligt at sige, hvilke årsager der ligger til grund for dette og om der er behov for en skærpet opmærksomhed. 13

14 Den fjerde elev har progression på alle kompetencer. Ved første vurdering blev eleven indplaceret på trin 1(helt begynder på dansk) i alle kategorier, og er ved sidste vurdering nu usikker sprogbruger på dansk (trin 2) på de 5 sproglige kompetencer. 5.2 Elevens sproglige og faglige udvikling i forhold til gennemsnittet i klassen For at kunne sandsynliggøre om projektets overordnede mål (nemlig at sproggrupperne kan sikre en mere hensigtsmæssig udvikling af elevernes dansksproglige kompetencer og integration) er opfyldt, er der udviklet et skema, hvor eleven vurderes på de 5 sproglige kompetenceområder i forhold til klassens gennemsnit. Se bilag 1. Skolens vurderinger af eleverne i forhold til skemaet viser, når man ser på de 9 elever samlet, at 5 af eleverne generelt ligger under klassens gennemsnitlige niveau på alle 5 områder, dog har 2 elever et enkelt område eller 2, hvor de er lig med gennemsnittet. Dette anses ikke som værende overraskende, da det er grundlaget for visitationen til projektet. Det er værd at bemærke, at 4 af eleverne bliver vurderet som lig med eller over klassens gennemsnit på alle 5 kompetenceområder. Der har tidligere i projektets levetid været gennemført en lignende undersøgelse af de elever, der var indskrevet på 1. årgang. Evaluator har valgt at fremhæve 2 elever, som skiller sig ud i den nuværende undersøgelse, idet de har haft en særlig positiv udvikling i deres sproglige kompetencer. Elev 1 Blev i den første undersøgelse beskrevet som værende under klassens gennemsnitlige niveau på alle 5 områder. I den sidst gennemførte undersøgelse er eleven på niveau på 4 områder, og er endda væsentligt over niveau på skriftsprogskompetence. I forhold til de nyeste sprogvurderinger, som netop er blevet behandlet, bliver eleven vurderet til trin 3 på alle 5 områder (trin 3 svarer til på vej- sprogbruger på dansk ). Elev 2 I den første undersøgelse blev eleven indplaceret over niveauet for gennemsnittet, da eleven blev vurderet i forhold til klassens gennemsnit på 2 områder, nemlig beherskelse af ordforråd og fortællekompetence. I de resterende 3 kategorier blev eleven placeret på niveau med gennemsnittet. I den sidst gennemførte undersøgelse bliver eleven indplaceret på niveauet for gennemsnittet på 3 områder, på 2 områder placeres eleven væsentlig over det gennemsnitlige niveau. I forhold til sprogvurderingen fra feb vurderes eleven til at være trin 3 ( på vej sprogbruger på dansk) på 2 områder, mens eleven vurderes som sikker sprogbruger på dansk (trin 4) på 3 områder. Det er her væsentligt at bemærke, at der er en diskrepans mellem sprogvurderingen og udfyldelsen af skemaet, da det ikke er på de samme områder, hvor eleven vurderes til at være over gennemsnittet. 14

15 Sammenfatning af elevernes placering i forhold til gennemsnittet i klassen Som tidligere skrevet er denne form for undersøgelse meget simpel og bør derfor ikke stå alene i forhold til vurderinger af elevernes sproglige formåen. Men kigges der nærmere på den første årgang af elever, der har deltaget i begge undersøgelser, kan man (med forbehold for den simple metode) alligevel anse at eleverne, på et eller flere områder, har rykket sig, så de nu er på eller over niveau for gennemsnittet af klassen. 6. Elevernes trivsel En vigtig forudsætning for den faglige udvikling og projektets overordnede succes er trivsel hos eleverne. Flere af målene i projektbeskrivelsen fokuserer netop på dette. Alle forældre er derfor blevet spurgt, om deres barn er glad for at gå i skole og i SFO. Hertil svarer alle forældre positivt. 1 forældrepar udtrykker dog, at deres barn er knap så glad for at gå i sproggruppen som i den almindelige klasse. Alle børn har kammerater i deres klasse, flere også i sproggruppen, ifølge deres forældre. Børnene deltager alle i fødselsdage og andre sociale arrangementer, der bliver afholdt. Kun 2 børn leger ikke hjemme hos andre børn fra skolen, eller inviterer nogen med hjem selv for at lege efter skoletid. De 2 børn har pt. nogle særlige personlige forhold, der her har betydning. Samtlige forældre finder det nemt at komme i kontakt med andre forældre, i forhold til at planlægge legeaftaler og arrangementer. Der benyttes oftest intranet, SMS eller telefonisk kontakt. Forældrene fortæller, at de ikke har behov for at skolen understøtter kontakten forældrene imellem. Eleverne er selvfølgelig også blevet hørt. De har udfyldt et spørgeskema, hvor de har tilkendegivet deres oplevelser i forhold til skole, sproggruppe og kammerater. Alle 9 elever er glade for at gå i skole, deres klasse og deres lærere. I forhold til sproggrupperne svarer 7 børn, at de er glade for at gå i tilbuddet, 2 svarer nogle gange. Eleverne vurderer selv, at de har gode venner i klassen, knap halvdelen svarer tillige, at de også har venner i sproggruppen. I forhold til at lave legeaftaler efter skoledagen er slut, er det cirka halvdelen af eleverne, der svarer positivt på spørgsmålet. Målene om, at eleverne i sproggrupperne skal være inkluderet i fællesskabet og oplever positive og støttende relationer til medarbejderne på skolen, vurderes heraf af evaluator som værende opfyldt tilfredsstillende. Eleverne er også blevet spurgt til det faglige i skolen. I forhold til spørgsmålet, Synes du, at du lærer noget i skolen? mener 7 elever ja. 2 besvarer spørgsmålet med nogle gange. Det samme gør sig stort set gældende, når de skal svare på spørgsmålet omkring, hvordan de selv synes, at de klarer sig i skolen. Eleverne er ligeledes tilfredse med niveauet i undervisningen samt formidlingen, da størstedelen svarer positivt på, om de forstår lærerens instruktioner og formidling. Endelig er der for at belyse sproggruppeelevernes sociale relationer til andre på skolen anvendt skemaer til observationer af deres interaktioner. Observationerne viser, at alle elever indgår i 15

16 interaktioner, og at mængden af interaktioner er afstemt med de beskrevne aktiviteter. I forhold til projektets mål, om at sproggruppeeleverne skal være inkluderet i fællesskabet i klassen, og at de skal opleve relationer til medarbejderne som positive og støttende, vurderer evaluator, at målene opfyldes tilfredsstilende. 7. Det faglige miljø omkring sproggrupperne Gladsaxe Pædagogiske Videns- og Dokumentationscenter har modtaget statusskrivelser fra henholdsvis skolekonsulenten for tosprogede børn og unge, samt Bagsværd Skole for at beskrive organiseringen af projektet, samt hvordan der i praksis arbejdes i sproggrupperne. Ved opstart af begge sproggruppeårgange har der været kompetenceudvikling af alle medarbejdere i børnehaveklassen. Kompetenceudviklingsforløbet har blandt andet indeholdt et kursus i Dansk som andetsprog. Kurserne varetages af UCC. Kursernes målsætning har været: Deltagerne får indsigt i forhold omkring andetsprogsudvikling og skolefagligt sprog som baggrund for at forstå tosprogethed som læringsvilkår. Deltagerne får kendskab til forskellige pædagogiske tilgange til integration af andetsprogsdimensionen i indskolingen. Deltagerne får mulighed for at udvikle egen praksis ved at diskutere, planlægge og afprøve aktiviteter i egen praksis. Deltagerne bliver i stand til gennem samarbejde, at kunne inddrage dansk som andetsprog i undervisningen og hverdagen. 12 Lederen for området og koordinator for DSA på skolen har gjort viden og materialer tilgængelige for lærere og pædagoger i projektet. Medarbejderne i projektet benytter bl.a. materialer fra Legeteket, Gladsaxe Rådhus. I det første år af projektet har man arbejdet med at skabe en grundstruktur samt en fælles forståelse af roller og opgaver. Man har ligeledes arbejdet med at fastlægge og beskrive procedurer vedrørende det sprogpædagogiske arbejde. Projektets andet år har fokuseret på faglig sparring, handleplaner og tydelige læringsmål for eleverne samt organiseringen af undervisningen i samspil med klassens undervisning. Der er ligeledes arbejdet med samarbejdet mellem tale-høre-lærere og sproggruppelærerne, samt forældresamarbejdet, hvor tolkebistanden er blevet brugt mere målrettet i forhold til at skabe tryghed og relationer til forældrene. 12 Kilde kursusbeskrivelsen Dansk som andetsprog i fagene 21 timers kursus for indskolingen på Bagsværd Skole, udarbejdet af Mette Ginman, UCC. 16

17 7.1 Brug af viden og metoder til det sprogpædagogiske arbejde Medarbejderne er blevet spurgt til, hvordan der arbejdes med videndeling ved overgangen mellem børnehave og skole. Tabel 1 Bygger det sprogpædagogiske arbejde i børnehaveklassen/sfo videre på det sprogpædagogiske arbejde i børnehaven og øvrige viden og erfaringer deraf om barnet? Survey sep Procent I høj grad / I nogen grad 66 % I mindre grad 17 % Slet ikke 0 % I tabellen ses at 66 procent af medarbejdere svarer, at de i høj eller nogen grad bygger videre på viden og erfaringer fra børnehaven. Medarbejderne er ligeledes blevet bedt om at svare på, om den sprogvurdering, der bliver lavet i forbindelse med skolestart for tosprogede børn i børnehaven, indgår i planlægning af undervisningen og tilrettelæggelse af målrettet forløb for den enkelte elev. Tabel 2 Anvendes sprogvurderingen af tosprogede skolestartere i planlægningen af undervisningen? Survey sep Procent I høj grad / I nogen grad 61 % I mindre grad 28 % Slet ikke 6 % Ved ikke 6 % Her ses, at 61 procent af medarbejderne i høj eller i nogen grad anvender sprogvurderinger i deres planlægning af det faglige indhold i undervisningen. I projektbeskrivelsen er det angivet som et mål, at det sprogpædagogiske arbejde i børnehaveklassen og SFO skal bygge videre på det sprogpædagogiske arbejde og den viden og de erfaringer, der er oparbejdet omkring den enkelte elev. Målet er dog ikke nærmere defineret i forhold til om det ønskes, at alle medarbejdere arbejder konsekvent efter disse retningslinjer, eller om det er tilfredsstillende, at størstedelen gør det. I de 2 tabeller, der netop er skitseret, anvender henholdsvis 61 og 66 procent den pædagogiske viden, der kommer fra børnehaven. Hvis målet skal siges at være 100 procent opfyldt, må evaluator anbefale, at personalet omkring eleverne i sproggrupperne arbejder mere bevidst med overgangen mellem børnehave og skole i forhold til de pædagogiske redskaber og erfaringer fra elevens tid i børnehave. 17

18 Medarbejderne er blevet bedt om at svare på, hvor meget og på hvilke måder, de anvender DSA i undersøgelsen i forhold til projektets mål om, at eleverne modtager undervisning i DSA og at DSA indgår som en sproglig dimension i den øvrige undervisning og i SFO. I den forbindelse er der undersøgt, hvilke metoder der anvendes i det daglige arbejde med eleverne. Anvender medarbejderne visualisering som strategi, følger de løbende op på, om eleverne forstår de vigtigste udtryk, inddrages elevernes modersmål og synliggøres mangfoldigheden i klassen? Tabel 3 På hvilke måder anvendes DSA i hverdagen? Survey sep.2014 I høj grad / I mindre grad DSA indgår som en dimension i den almindelige undervisning og i SFO 77 Undersøges det om eleverne forstår de vigtigste udtryk? 89 Visualisering anvendes som strategi? 83 Der arbejdes med at synliggøre mangfoldigheden i elevgruppen? 72 Elevernes modersmål inddrages i undervisningen? 45 Procent Ses der bort fra det sidste spørgsmål, om hvorvidt elevernes modersmål inddrages i undervisningen, ses en svarfrekvens på mellem procent af medarbejderne, der anvender metoder og strategier i hverdagen med eleverne. En svarfrekvens i den størrelsesorden må antages at være acceptabel, når man tager hensyn til at målet, om at eleverne modtager undervisning i DSA, og at DSA indgår som en sproglig dimension i den øvrige undervisning og i SFO, ikke er defineret præcist. 56% af medarbejderne i projektet mener deslige, at DSA er taget op som emne på pædagogiske rådsmøder / pædagogiske udviklingsmøder for hele skolen eller for hele afdelinger. 7.2 Samarbejdet mellem faggrupper I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til projektets mål om, at der samarbejdes mellem faggrupper på skolen i forhold til at sikre, at der er en kontinuitet i elevernes læringsmiljø. Medarbejderne er således blevet bedt om at beskrive deres oplevelser omkring, hvorvidt de har oplevet, at de har haft mulighed for at få støtte og sparring. 67 procent af medarbejderne tilkendegav, at der i høj eller i nogen grad arbejdes sammen omkring tilrettelæggelsen af undervisningen og SFO for eleverne af sproggruppen med hhv. pædagoger, sproggruppelærer, lærere og tosprogede lærere. Tabel 5 Samarbejdet med DSA- vejleder Survey sep.2014 I høj grad / I mindre grad Oplever du generel videndeling fra skolens vejleder i DSA? 83 Procent 18

19 Kan du eller dit team få vejledning efter behov? 83 Kan du få hjælp til planlægning af undervisning eller pædagogiske aktiviteter? 57 Kan du få vejledning omkring interkulturelle aktiviteter? 36 Kan du få hjælp til at udarbejde en handleplan for DSA? 44 Størstedelen af medarbejderne tilkendegiver, når man anskuer tabellen, at de kan få hjælp og sparring fra DSA- vejlederen. Dog ses en lavere svarfrekvens ved spørgsmålene omkring interkulturelle aktiviteter og udarbejdelse af handleplan for DSA. Størstedelen af medarbejderne vurderer altså, at der er et samarbejde omkring sproggruppebørnene. Igen, i forhold til projektets mål, hvor der ikke er angivet et præcist krav om antal eller faggruppers involvering, må evaluator anse at målet er opfyldt, idet der dog med fordel vil kunne arbejdes videre med sparring og videndeling. 7.3 Forældrenes syn på Sproggruppe projektet og dets organisering Generelt er forældrene tilfredse med det samlede projekt med sproggrupper i indskolingen på Bagsværd Skole. Flere elevers forældre omtaler det faglige niveau på Bagsværd Skole rosende og er positive overfor personalet, undervisningen og den generelle organisering på skolen. På spørgsmålet om der er noget, forældrene kunne ønske sig gjort anderledes, giver et eller flere af forældrene disse svar: En elevs forældre kunne ønske sig noget mere lektiehjælp i løbets af barnets skoledag. En anden elevs forældre syntes, at der ved et møde på skolen, blev stillet for store forventninger til dem i forhold til, hvad de som forældre skule øve /lære barnet derhjemme. Det medførte, at forældrene følte sig usikre på deres kompetencer som forældre. En tredje elevs forælder ytrer, at hun ønsker at hendes barn både kan gå i sproggruppe og i den almindelige klasse uden at det betyder, at han går glip af mange timer, som de andre børn får. Da evaluator spørger nærmere ind til dette, fortæller forælderen, at sproggruppelæreren og dansklæreren er den samme person, hvilket medfører at det aldrig er dansktimer, der bliver berørt, når eleverne skal i sproggruppe. Det er som oftest, når resten af klassen har matematiktimer, at hendes søn bliver undervist i sproggruppe. Det bevirker, at sønnen har svært ved at finde ud af, hvor langt de andre elever er nået og føler, at han går glip af det, der foregår i den almindelige klasse. Under de afholdte forældreinterviews kommer samme problematik frem ved en anden elev. Dette barns mor fortæller ligeledes, at hendes barn nogle gange bliver ked af at skulle i sproggruppe, fordi barnet bliver taget ud af nogle timer, som barnet godt kan lide og gerne vil være med til. Det bliver også nævnt fra begge børns forældre, at undervisningen i sproggruppen ikke følger det fag, som resten af klassen ifølge deres skema har i de pågældende lektioner. Evaluator er bekendt med, at dette ikke følger lovgivningens hensigt og anbefaler, at Bagsværd Skole finder en alternativ organisering af timerne. Da BUU ønsker at vide, om forældre til sproggruppeeleverne vil anvende søskendegaratien, er forældrene i forbindelse med de afholdte interviews blevet spurgt til deres mening. Alle 19

20 forældrepar udtrykker, at hvis de havde eller har flere skolesøgende børn, så skulle/skal de også gå på Bagsværd Skole og i sproggruppe. 8. Skolehjemsamarbejdet Det ønskes, at forældrene deltager aktivt i skole/hjem-samarbejdet og i det sociale fællesskab i deres barns klasse, jævnfør projektbeskrivelsens mål. I undersøgelsen er medarbejderne blevet spurgt til, hvordan de oplever forældrenes deltagelse i møder og samtaler, samt forældrenes ressourcer i forhold til faglig støtte og lektielæsning. Medarbejderne er ligeledes blevet bedt om at svare på brug af tolk og telefoniske henvendelser i forbindelse med kontakten til forældrene. I forhold til forældremøder mener 56 % af medarbejderne, at forældrene altid eller ofte deltager, 22 % svarede, at de sjældent deltager, mens 22 % svarede ved ikke (medarbejderne, der svarede ved ikke er konsulenter og SFO-pædagoger, der ikke deltager i disse møder). Skole/hjem-samtaler, 73 procent af medarbejderne mener, at forældrene altid deltager i samtaler på skolen, 10 % svarede sjældent, mens 17 % svarede, at de ikke vidste det (her er tale om samme medarbejdere, som netop er nævnt). Forældrene er i forbindelse med de afholdte interviews blevet bedt om deres syn på samarbejdet med skolen. Ved det indledende spørgsmål Hvordan synes du/i at skole/hjemsamarbejdet generelt er?, svarer alle forældre, at de generelt set er tilfredse med samarbejdet. Alle 8 elevers forældre fortæller, at de deltager i alle skole/hjem-samtaler og forældremøder på skolen. De er tilfredse med formen og organiseringen af de afholdte møder, og har ingen forslag til ændringer eller forbedringer. 2 elevers forældre deltager dog ikke ved de sociale arrangementer, der afholdes i klassen. Dette skyldes personlige forhold, så som at de er alene med barnet og dets søskende og ikke kan få arrangeret pasning. De resterende forældre deltager i klassens/skolens arrangementer. Som nævnt er 2 af målene i projektet, at forældrene til sproggruppeeleverne skal støtte op om projektet og deltage aktivt i samarbejdet mellem hjem og skole. Da alle forældre og flertallet af medarbejderne vurderer, at samarbejdet og mødedeltagelse fungerer tilfredsstillende, vurderes målet at være opfyldt. Anvender du tolk i samarbejdet med forældrene, er et af spørgsmålene i undersøgelsen.28 % af medarbejderne anvender for det meste tolk ved kontakt til forældrene, 29 % anvender ofte tolk. Det er enten en ekstern tolk eller en af de tosprogede lærere på skolen, der tolker ved behov. På spørgsmål til forældrene omkring, hvordan de oplever at få informationer og er i kontakt med skolen, fortæller halvdelen af forældrene, at den primære kontakt mellem skole og hjem er via intranet. Nogle får også s eller sedler. Korrespondancen foregår overvejende på dansk, hvilket de nævnte forældre ikke oplever som problematisk. 4 forældrepar får informationer oversat til deres modersmål, via tolk eller tosprogslæreren på skolen. Alle forældre giver udtryk 20

21 for, at de synes, at det er nemt at komme i kontakt med skolen, og at der jævnligt ved aflevering og afhentning af barnet er kontakt til en lærer eller pædagog på skolen. 8.1 Forældrenes oplevelser med informationer om barnets skolegang Ved de afholdte interviews med forældrene omhandlede en del af spørgsmålene barnets sproglige og faglige udvikling. Evaluator spurgte til forældrenes viden om barnets skolegang, samt deres kendskab til elevplaner, sprogvurderinger og handleplan for DSA. Samtlige forældre udtrykte usikkerhed og forvirring ved de omtalte spørgsmål til deres barns sproglige og faglige udvikling i skolen. Ved nærmere forklaring fra evaluators side i forhold til hvad de omtalte planer egentlig indebærer, mener 1 forældrepar at have set en seddel de var dog på tidspunktet, hvor den blev forelagt dem, ikke klar over, at det var en plan for barnets udvikling. 6 børns forældre fortæller, at de har fået mundtlig information ved møder, men har ikke opfattet det afholdte møde som en gennemgang af barnets faglige niveau og handleplaner for den ønskede udvikling. Flere elevers forældre nævner dog, at de jævnligt modtager s med foto og beskrivelser af forløb, der foregår i sproggrupperne. Men egentlige handleplaner for DSA og sprogvurderinger er der ingen forældre, der giver udtryk for at have indgående kendskab til. Et forældrepar efterspørger information om, hvordan deres barn klarer sig i sin skolegang. Forældrene mener, at der går for lang tid i mellem, at de får informationer og mener at tingene hober sig op og bliver til store problemer i forhold til de faglige udfordringer, barnet kan have/ har haft i visse fag. 9. Opsamling af evalueringsresultater og anbefalinger Eleverne er glade for skolen, deres klasse og lærerne. De oplever at have venner at lege med og deltager alle i fødselsdage og andre arrangementer både privat, og på skolen. Evalueringen har vist, at eleverne er i stand til at fastholde det ønskede niveau for deres sproglige udvikling. Flere af børnene udvikler sig fagligt, så de nu er på niveau med gennemsnittet af deres klasse. Medarbejderne er opmærksomme på viden og metoder i forhold til DSA og interkulturelle aktiviteter, og trækker på denne viden i forhold til at tilrettelægge undervisningen i sproggrupperne. Medarbejderne anvender, når det er nødvendigt, tolk eller tosprogslærere til at kommunikere med forældrene, og størstedelen af medarbejderne giver udtryk for, at de oplever, at en større andel af forældrene deltager i møder og samtaler på skolen. Alle forældre er glade for projektet og støtter op omkring det. De fortæller selv, at de deltager i møder og arrangementer på skolen og finder det nemt at komme i kontakt med medarbejdere på skolen. Evalueringen her viser, at skolen kunne arbejde med at forbedre informationsniveauet til forældrene i forhold til det faglige indhold og målene for undervisningen i sproggrupperne; 21

22 ligesom kommunikationen omkring børnenes sproglige udvikling, i form af handleplaner og faglige mål, med positiv effekt kunne udvides. Det kan ligeledes anbefales, at Bagsværd Skole arbejder videre med at implementere DSA i alle aktiviteter, der vedrører sproggrupperne. 22

23 Bilag 1. af eleven i forhold til klassens gennemsnit Nedenstående er et uddrag af skemaet. af elevens placering i forhold til gennemsnittet af klassen Udfyldes af klasselærer eller team. Elevens navn: Elevens klasse: Klasselærer: Dato: Elevens samtale kompetence: (Placer elevens niveau på den vandrette linje i forhold til klassens gennemsnitlige niveau, der er lig tallet 3) Elevens beherskelse af ordforråd: (Placer elevens niveau på den vandrette linje i forhold til klassens gennemsnitlige niveau, der er lig tallet 3) 23

24 Bilag 2. Status Sproggruppe 2013/2014 Rikke Holsteen, Faglig leder af indskolingen Oktober 2014 Dette skoleårs arbejde med sproggrupperne i indskolingen på Bagsværd Skole, har haft to årgange: 12/13 og 13/14. Min status er gældende for begge årgange, da arbejdet med både udviklingen af projektets form og ramme samt metode er enslydende. De to årganges sproggruppelærere har arbejdet tæt sammen om at udvikle form og indhold, så også her har der i det forgangne år været ensrettedhed. Særligt for sproggruppeprojektet på Bagsværd Skole har været, at det har været et projekt der har haft stort rum til at vi som skole har kunne udvikle og skabe den ramme som vi vurderede bedst for børnenes sproglige udvikling. Børnene har alle været fordelt i flere af klasserne på årgangene og har på alle måder været en ligeværdig del af det klassefællesskab de har været i; og fortsat er i. Børnenes base og primære tilhørsforhold er deres normale klasse. Sekundært er deres tilknytning til sproggruppen. I de to år vi har arbejdet med sproggrupperne har jeg særligt bemærket følgende, som væsentlige forhold under projektets levetid: - For begge årgange har der været et større kursus om sproglig udvikling, hvor alle tilknyttede medarbejdere samt øvrige relevante med særlige funktioner har deltaget fuldt ud i hele kurset. Det har betydet, at alle medarbejdere med 24