Indhold. Side 1 af 62

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Side 1 af 62"

Transkript

1 Indhold 1. Indledning Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel De lovgivningsmæssige rammer Opbygning af kvalitetsrapporten Sammenfatning og handlingsplan Samlet vurdering og handlingsplan Skoleområdet i Horsens Kommune Læring Læring som målområde i Horsens Kommune Karaktergivning ved 9. klasseprøver Resultater af nationale test Sprogvurderinger i børnehaveklasse Horsens Kommunes unges ungdomsuddannelse Trivsel Trivsel som målområde i Horsens Kommune Personlig mestring Personlig mestring som målområde i Horsens Kommune Inklusion i Horsens Kommune Samskabelse Samskabelse som målområde i Horsens Kommune Skolernes samskabelsesprojekter Skolernes erfaringer med samskabelse Klager og lærernes undervisningskompetence Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Lærernes undervisningskompetence Udtalelser fra skolebestyrelser Bilag 1: Skolebestyrelsernes udtalelser Bilag 2: Læring Karakterer Socioøkonomisk reference Nationale test Sprogvurderinger Side 1 af 62

2 Overgang til ungdomsuddannelser Uddannelsesparathedsvurderinger Bilag 3: Trivsel Indikatoren Social trivsel Indikatoren Faglig trivsel Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen Indikatoren Ro og orden Elevfravær Side 2 af 62

3 1. Indledning Børne- og Skoleudvalget i Horsens Kommuner har en klar ambition: At sikre at flere unge i Horsens Kommune kommer i uddannelse, og at uddannelsesniveauet bliver højnet. I nærværende kvalitetsrapport præsenteres en status på kvaliteten i Horsens Kommunes skolevæsen. Kvalitetsrapporten er en del af den samlede styringsmodel på dagtilbuds- og skoleområdet og er endvidere omfattet af nogle lovgivningsmæssige rammer. Dette uddybes i det følgende. 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel Nærværende kvalitetsrapport er en del af den samlede styringsmodel for dagtilbuds- og skoleområdet i Horsens Kommune. I styringsmodellen er arbejdet med kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler centralt. Kvalitetsrapporterne afrapporterer data, som belyser den hidtidige kvalitetsudvikling. I kvalitetsaftalerne fastsættes resultatmål for den kommende kvalitetsudvikling, hvilket er med til at skabe retning for arbejdet med eleverne på skolerne. Resultatmålene fastsættes inden for politisk fastsatte målområder. For de gældende kvalitetsaftaler har Børne- og Skoleudvalget i Horsens Kommune besluttet, at målområderne er læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. Der udarbejdes kvalitetsrapporter hvert andet år i Horsens Kommune for både dagtilbuds- og skoleområdet. Kvalitetsarbejdet for dagtilbud og skoler sker med samme kadence som led i at skabe tæt sammenhæng på 0-18 års området. Kvalitetsaftaler indgås for en toårig periode. De nuværende kvalitetsaftaler er gældende frem til 31. juli 2016, hvorefter en ny kvalitetsaftale træder i kraft. Resultaterne i nærværende kvalitetsrapport vil være med til at fokusere indsatsen i de kommende kvalitetsaftaler. I arbejdet med kvalitetsrapporter i Horsens Kommune er der to niveauer. For det første arbejdes der med én kvalitetsrapport på kommuneniveau for hele det kommunale skolevæsen, og for det andet arbejdes der med kvalitetsrapporter for hver enkelt folkeskole. Hvor kvalitetsrapporten på kommuneniveau viser de overordnede tendenser og især retter sig mod det politiske niveau, er formålet med kvalitetsrapporterne på skoleniveau at være et redskab for hver enkelt skole i det løbende arbejde med kvalitetsudvikling med fokus på resultatmålene. Nærværende rapport udgør kommunekvalitetsrapporten. Formålet med nærværende kvalitetsrapport er at give en status på kvaliteten i kommunens skolevæsen på baggrund af centrale data. Sigtet er, at kvalitetsrapporten skal være et systematisk redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, der kvalificerer den faglige indsats og det politiske beslutningsgrundlag. Rapporten skal ses som et redskab til at få overblik over, hvor der skal handles og arbejdes fremadrettet for at sikre positiv udvikling og resultater i forhold til de overordnede mål. Kvalitetsrapporten giver med andre ord viden om, på hvilke målområder det går godt, og hvor der bør lægges en særlig og fokuseret indsats. 1.2 De lovgivningsmæssige rammer Kvalitetsrapporten på skoleområdet er omfattet af nogle lovgivningsmæssige rammer. Det drejer sig om folkeskoleloven 40a og Bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Side 3 af 62

4 Af folkeskolen 40a fremgår følgende: - Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. - Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål samt kommunalbestyrelsens vurdering heraf. - Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer, såfremt niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende. - Der skal indhentes udtalelser fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten, og kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen. Af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen fremgår følgende: - De konkrete resultatoplysninger som kvalitetsrapporten skal indeholde. - Beskrivelse af indhold i eventuelle handlingsplaner. - At oplysninger omfattet af tavshedspligt skal beskrives i rapporten på en sådan måde, at kvalitetsrapporten kan læses, uden at sådanne oplysninger offentliggøres. - At kvalitetsrapporten skal udarbejdes på baggrund af data i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem. - At kvalitetsrapporten skal vedtages senest den 31. marts i lige kalenderår. Arbejdet med resultatstyring i folkeskolerne er blevet intensiveret som følge af folkeskolereformen, der har sat fokus på resultater og resultatopfølgning. Som en del af folkeskolereformen blev der fastsat tre overordnede nationale mål for folkeskolens udvikling 1, som er med til at sætte rammerne for arbejdet i folkeskolerne i Horsens Kommune: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 1.3 Opbygning af kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er opbygget i separate afsnit. Først præsenteres en sammenfatning af kvalitetsrapporten samt handlingsplan for det videre arbejde. Dernæst gives en kort introduktion til skoleområdet i Horsens Kommune. Herefter præsenteres hoveddelen af kvalitetsrapporten i fire afsnit, som afspejler de fire politisk fastsatte målområder: Læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. Skolebestyrelsernes udtalelser indgår som bilagsmateriale til rapporten. 1 Jf. Undervisningsministeriet: Side 4 af 62

5 2. Sammenfatning og handlingsplan Nærværende kvalitetsrapport giver en status på kvaliteten i skolevæsenet i Horsens Kommune på baggrund af skoleåret 2014/15. I dette afsnit præsenteres en sammenfatning af niveauet på baggrund af de data og indikatorer, som er en del af kvalitetsrapporten. Sammenfatningen struktureres på samme vis som resten af rapporten efter de fire målområder, som er gældende for skoleområdet i Horsens Kommune: Læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. Tabel 2.1 giver et overblik over målopfyldelse for resultatmålene for skolevæsenet i Horsens Kommune samlet set for de fire målområder. Tabel 2.1: Målopfyldelse af resultatmål for målområderne læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse Fastsat af Folketinget Lokale resultatmål Fastsat af Folketinget Lokalt resultatmål Lokale resultatmål Lokalt resultatmål Resultatmål Læring Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Andelen af elever, som er uddannelsesparate efter 9. klasse, skal stige år for år. Mindst 95 % af en ungdomsårgang er i ungdomsuddannelse eller i et job med uddannelsesperspektiv. Trivsel Elevernes trivsel skal øges. Elevernes fravær skal reduceres. Personlig mestring Andelen af elever, som er uddannelsesparate efter 9. klasse, skal stige år for år. Mindst 96 % af det samlede elevtal skal inkluderes i den almene undervisning. Samskabelse Alle skoler skal have samarbejdsaftaler, der sikrer inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. Er målet nået? Nej Nej Nej Nej Nej Baseline Nej Se læring Udover opfølgning på disse resultatmål afrapporteres der også i kvalitetsrapporten på en række andre indikatorer, som følger af enten bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter eller af Horsens Kommunes politiske vision for udskolingen. Disse øvrige indikatorer er således også en væsentlig del af det samlede overblik over skolevæsenet i Horsens Kommune. Vurdering af målområdet læring For målområdet læring er tre resultatmål fastsat af Folketinget, der vedrører nationale testresultater for de to discipliner dansk læsning og matematik. For nogle klassetrin er der i Horsens Ja Ja Side 5 af 62

6 Kommune i skoleåret 2014/15 kommet en større andel af de allerdygtigste elever og en mindre andel elever med dårlige resultater. Dog er ingen af de tre resultatmål opnået for Horsens Kommune samlet set. Det betyder, at der for skolerne samlet set er færre end 80 pct. af eleverne, der er gode til at læse og regne i de nationale test, at andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik ikke er steget i forhold til skoleåret 2013/14, og at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik ikke er faldet i forhold til skoleåret 2013/14. De nationale mål er ambitiøse mål sat på folkeskolens vegne, og i Horsens Kommune er skoleområdet i gang med en udvikling hen imod at kunne opnå disse mål. Som en del af målområdet læring er der også præsenteret karaktergennemsnit for 9. klasseprøver. For 9. klasseprøverne er karaktergennemsnittet steget fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2014/15. Dog ligger Horsens Kommune i alle fag under landsgennemsnittet. Andelen af elever, der opnår karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, har været stigende i Horsens Kommune de seneste skoleår. Dog er andelen mindre end på landsplan. I Horsens Kommune sprogvurderes alle børn tre gange; to gange i dagtilbud og en gang i børnehaveklassen. Resultaterne af sprogvurderingerne for børnehaveklasseeleverne viser, at niveauet har været relativt stabilt med en lille stigning i resultaterne over de seneste fire skoleår. Endelig er der fulgt op på forskellige indikatorer, der viser status på Horsens Kommunes unges påbegyndelse og gennemførsel af ungdomsuddannelser. Inden opstart i ungdomsuddannelse vurderes elevernes uddannelsesparathed, og her vurderes en større andel unge i Horsens Kommune uddannelsesparate end på landsplan. Dette vedrører imidlertid udelukkende de afgangselever, der søger en ungdomsuddannelse. Når der ses på, i hvilket omfang elever påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, er der sket et markant fald i Horsens Kommune de seneste tre skoleår, og Horsens Kommune ligger nu væsentligt under landsgennemsnittet. Til gengæld er der en tendens til, at en stigende andel elever i Horsens Kommune påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, og at dette nu er gældende for en større andel i Horsens Kommune end på landsplan. Til gengæld tyder det modsat på, at der er udfordringer med at få 10. klasseeleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Når der ses på, i hvilket omfang eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse, ligger Horsens Kommune lidt under landsgennemsnittet samlet set. Samlet peger resultaterne på, at der er positive tendenser på flere områder i skolevæsenet i Horsens Kommune, men at der også er udfordringer. Der er behov for, at eleverne i Horsens Kommune bliver bedre rustet til deres videre uddannelse efter afslutning af 9. klasse. Vurdering af målområdet trivsel Børne- og Skoleudvalget har fastsat som resultatmål for skoleområdet, at elevernes trivsel skal øges, og at elevernes fravær skal reduceres. Målet omkring elevernes trivsel er endvidere fastsat af Folketinget som en del af folkeskolereformen. Den obligatoriske trivselsmåling anvendes til at følge op på resultatmålet om trivsel. Trivselsmålingen viser, at trivslen for Horsens Kommunes samlede skolevæsen ligger på niveau med landsgennemsnittet, men at der er variation skolerne imellem. Trivselsmålingen er kun gennemført én gang, hvorfor det ikke er muligt at se på, hvorvidt elevernes trivsel er øget. Trivselsmålingen fra skoleåret 2014/15 vil fungere som baseline for fremtidige trivselsmålinger. Side 6 af 62

7 Elevernes fravær har været ret stabilt i Horsens Kommune de seneste tre skoleår og følger landsgennemsnittet tæt. Fravær opgøres i tre kategorier. Det ulovlige fravær har samlet set været konstant de seneste tre skoleår, mens lovligt fravær og fravær på grund af sygdom er faldet over de seneste tre skoleår. Dog er der fra 2013/14 til 2014/15 sket en lille stigning i fravær på grund af sygdom, men niveauet i 2014/15 er lavere end i 2012/13. Den nævnte stigning i skoleåret 2014/15 betyder imidlertid, at resultatmålet, om at elevfraværet skal falde, ikke er opfyldt. Vurdering af målområdet personlig mestring Børne- og Skoleudvalget har fastsat som resultatmål for skoleområdet, at mindst 96 % af det samlede elevtal skal inkluderes i den almene undervisning. Dette resultatmål er opnået og har været det de tre foregående skoleår. Horsens Kommune inkluderer endvidere en større andel børn end landsgennemsnittet. Det fremadrettede arbejde i Horsens Kommune vil fokusere på at styrke kvaliteten af inklusionen frem for at reducere segregeringsprocenten yderligere. Vurdering af målområdet samskabelse Børne- og Skoleudvalget har fastsat som resultatmål for skoleområdet, at alle skoler skal have samarbejdsaftaler, der sikrer inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. På baggrund af dataindsamling fra alle skoleledere i efteråret 2015 vurderes det, at dette resultatmål er opnået. Alle skoler har indgået samarbejdsaftaler med eksterne parter, og generelt vurderes arbejdet med samskabelse positivt af skolelederne. 2.1 Samlet vurdering og handlingsplan Samlet set vurderes det på baggrund af kvalitetsrapporten, at der særligt er behov for at forbedre det faglige niveau i Horsens Kommunes skolevæsen. Der er fastsat ambitiøse resultatmål, og der er på flere områder positive tendenser. Dog ligger Horsens Kommune i mange tilfælde under landsgennemsnittet. Disse udfordringer inden for målområdet læring håndteres i en række programmer for det samlede skolevæsen, der har til formål at ruste eleverne i Horsens Kommune bedre til deres videre uddannelse efter 9. klasse. Disse programmer fremgår af tabel 2.2 og er allerede igangsat for det samlede skolevæsen i Horsens Kommune. Programmerne udgør handlingsplanen for Horsens Kommunes skolevæsen og kommer til at løbe over de kommende skoleår. Den forventede effekt af handlingsplanen er, at elevernes faglige og personlige kompetencer forbedres, og handlingsplanen skal således bidrage til at løse de udfordringer, der er særligt kendetegnet for målområdet læring. Skolechefen er ansvarlig for, at tiltagene gennemføres. Jf. Folkeskoleloven 40a skal der udarbejdes handlingsplaner i de tilfælde, at niveauet i skolevæsenet eller niveauet på en skole ikke er tilfredsstillende. Det er netop beskrevet, hvordan en række generelle programmer forventes at forbedre det faglige niveau generelt i skolevæsenet. Det vurderes ikke, at der på baggrund af kvalitetsrapporten er behov for at udarbejde handlingsplaner for enkelte skoler. Skulle Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i forbindelse med kvalitetstilsynet have grundlag for at udpege særlige problemstillinger på enkelte skoler, vil Horsens Kommune indgå i dette arbejde. Når der til foråret 2016 indgås nye kvalitetsaftaler for de enkelte skoler, vil det ske på baggrund af en dialog om skolens resultater med Skolechefen. På den baggrund vil processen omkring indgåelse af nye kvalitetsaftaler sikre, at der igangsættes konkrete indsatser, hvor der er behov. Ud over handlingsplanen, som fremgår af tabel 2.2, igangsættes et udviklingsforløb på tværs af dagtilbudsområdet og skoleområdet. Dette udviklingsforløb vil have fokus på overgangen fra Side 7 af 62

8 dagtilbud til skole i forhold til børnenes sproglige udvikling. Dagtilbudschefen og Skolechefen er ansvarlige for projektet. Tabel 2.2: Handlingsplan Handlingsplan Fælles læring stærkere resultater Styrket udskoling Program for læringsledelse UDDANNELSES- ALLIANCEN Uddannelse og Job i Horsens Kommune Samspil mellem uddannelse og erhverv Formål Formålet med programmet er at understøtte målopfyldelsen inden for de fire målområder for skoleområdet i Horsens Kommune. Projektet indeholder fire indsatsspor: 1) Mere og stærkere fællesskab. 2) Styrket ledelse. 3) Synlig og målstyret læring. 4) Professionelle læringsfællesskaber. Den politiske vision for udskolingen i Horsens Kommune er, at alle unge principielt skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Udskolingen skal derfor motivere og udfordre alle elever og udvikle elevernes faglige, personlige og sociale forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse, når de forlader folkeskolen. Der er fire indsatsområder for udskolingen: 1) Profillinjer i udskolingen og valgfag med perspektiv. 2) Udskolingsforløb med kvalificerende perspektiver og muligheder for alle elever. 3) Vejledning, uddannelsesparathed og Uddannelse og Job. 4) Samskabelse og kontinuitet mellem udskoling og ungdomsuddannelser. Horsens Kommune deltager i programmet sammen med Aalborg Universitet, COK og en række andre kommuner. Formålet med projektet er at understøtte de pædagogiske indsatser i folkeskolen med data og viden om læring og trivsel for derved at øge elevernes udbytte, forældrenes tillid til skolen og medarbejdernes professionelle selvanerkendelse. Visionen bag UDDANNELSESALLIANCEN er følgende: 1) At løfte uddannelsesniveauet i Horsens flere i uddannelse og flere, der gennemfører uddannelse. 2) At løfte ambitionsniveauet for uddannelse i Horsens med henblik på at skabe stærke rollemodeller og med henblik på fremtidige behov i et videns- og innovationssamfund i en global sammenhæng. 3) At gøre Horsens til en attraktiv uddannelsesby flere uddannelser, bedre uddannelser, mere talentudvikling, større samspil, stærk uddannelsesfaglighed. 4) At danne et forpligtende fællesskab om uddannelse vi hæver uddannelsesniveauet ved at løfte i flok. Horsens Kommune og Insero Academy har sammen udviklet et koncept for et formaliseret samarbejde mellem virksomheder og skoler med det formål at styrke elevernes motivation for læring og få flere elever til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Konceptet er fælles for alle skoler og gælder alle klassetrin. Side 8 af 62

9 3. Skoleområdet i Horsens Kommune I det følgende beskrives skoleområdet i Horsens Kommune helt kort. Børn og voksne i Horsens Kommunes folkeskoler - 81,5 % af kommunens børn gik pr. 5. september 2014 i en af kommunens folkeskoler. - Pr. 5. september 2014 var der elever i Horsens Kommunes skolevæsen. De fordelte sig med elever i folkeskoler, 21 elever i Ungdomsskolen og 109 elever i specialskoler. - I skoleåret 2014/2015 var der gennemsnitligt ansat årsværk i Horsens Kommunes folkeskoler (eksklusiv specialskoler). Heraf 734 lærerårsværk og 257 årsværk som pædagogisk personale i SFO og klubtilbud. Det øvrige personale dækker blandt andet over skole- og SFO-ledere, administrativt personale, pædagogmedhjælpere i skolen og teknisk service personale. (Om data: Elevtal stammer fra kommunens egne elevstatistikker. Antal ansatte er KRL-data). Rammerne - Horsens Kommunes skolevæsen består af 15 folkeskoler, en ungdomsskole og to specialskoler. På tre folkeskoler er der endvidere specialtilbud. - Budgettet for Horsens Kommunes folkeskoler i 2015 er 597 mio. kr. (631 mio. kr. inklusiv specialskoler). Side 9 af 62

10 4. Læring 4.1 Læring som målområde i Horsens Kommune En af Børne- og Skoleudvalgets målsætninger er, at børn og unge i Horsens Kommune opnår almen dannelse og får udnyttet deres læringspotentiale til fulde, så de opnår det bedst mulige udgangspunkt for videre uddannelse og beskæftigelse. Folketinget har som en del af folkeskolereformen fastsat tre ambitiøse resultatmål om elevernes læring målt i resultater fra nationale test. Udover de tre nationale mål har Børne- og Skoleudvalget vedtaget to supplerende mål. Samlet giver det fem resultatmål for læring som målområde, som præsenteres i tabel 4.1, hvor det også er angivet, om målene er opnået i skoleåret 2014/15. Tabel 4.1: Resultatmål for målområdet læring Fastsat af Folketinget Lokale Resultatmål Resultatmål Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Andelen af elever, som er uddannelsesparate efter 9. klasse, skal stige år for år. Mindst 95 pct. af en ungdomsårgang er i ungdomsuddannelse eller i et job med uddannelsesperspektiv Er målet nået? Nej Nej Nej Nej Nej Ovenstående resultater udgør imidlertid ikke det fulde billede over målområdet læring. Det skyldes, at der også er andre relevante data, som ligeledes præsenteres i det følgende. Det samlede billede viser, at der på flere områder er positive tendenser i Horsens Kommune, selvom Horsens Kommune i mange tilfælde ligger under landsgennemsnittet. Det data, der inddrages yderligere, skyldes dels bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter, der tilsiger, at der skal følges op på 9. klasseprøver samt overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, dels den politiske vision for udskolingen i Horsens Kommune, hvoraf der skal følges op på ungdomsuddannelser på forskellige parametre. Derudover præsenteres data for sprogvurderinger i børnehaveklassen. Sprogvurderinger er et værktøj i Horsens Kommune til de mindre børns sprogudvikling. Overordnet kan følgende konklusioner fremhæves for målområdet læring, hvilket uddybes i de følgende afsnit. - For 9. klasseprøverne er karaktergennemsnittet steget fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2014/15. Dog ligger Horsens Kommune i alle fag under landsgennemsnittet. Der er en stigende andel 9. klasseelever i Horsens Kommune, der opnår karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. Dog er denne andel ligeledes under landsgennemsnittet. Side 10 af 62

11 - I forhold til de nationale test viser resultaterne, at der er kommet flere af de allerdygtigste elever og færre elever med dårlige resultater for nogle klassetrin. Dog er ingen af de tre resultatmål opnået for Horsens Kommune samlet set. - Niveauet af sprogvurderinger for børnehaveklasseelever har over de seneste fire skoleår været relativt stabilt med en lille stigning i resultaterne. - I forhold til elevernes overgang til ungdomsuddannelse vurderes en større andel elever i Horsens Kommune uddannelsesparate end landsgennemsnittet. Dette vedrører imidlertid udelukkende de elever, der søger ungdomsuddannelse. Til gengæld er der en faldende andel elever i Horsens Kommune, der påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen. Dette tyder på særligt at være gældende for 10. klasseelever, idet der er sket en stigning i andelen af elever, der starter i ungdomsuddannelser efter 9. klasse. I forhold til andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, ligger Horsens Kommune samlet set under landsgennemsnittet. Samlet peger disse konklusioner for målområdet læring på, at der er positive tendenser på flere områder i skolevæsenet i Horsens Kommune. Der er dog også nogle udfordringer. Med andre ord er der behov for, at eleverne i Horsens Kommune bliver bedre rustet til deres videre uddannelse efter afslutning af 9. klasse. 4.2 Karaktergivning ved 9. klasseprøver Som en del af bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter skal karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver afrapporteres i form af karaktergennemsnit, socioøkonomisk reference og andel elever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. Overordnet er karaktergennemsnittet steget fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015 i Horsens Kommune. Dog ligger Horsens Kommune i alle fag under landsgennemsnittet. I forhold til andelen af elever, der får karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, er der sket en stigning de seneste tre skoleår. Dog ligger Horsens Kommune ligeledes under landsgennemsnittet. Disse overordnede konklusioner uddybes i de følgende tabeller. Tabel 4.2 viser, hvordan elever i Horsens Kommune gennemsnitligt har klaret sig i de bundne prøveformer i dansk og matematik samt i de bundne prøver i alt over de seneste tre skoleår sammenlignet med landsgennemsnittet. På landsplan er karaktergennemsnittet i de bundne prøver steget fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Den samme tendens ses for Horsens Kommune. I alle fag ligger Horsens Kommune imidlertid under landsgennemsnittet. Sammenligning mellem skoleår skal gøres med forbehold for, at faglig fremgang eller tilbagegang kan skyldes forskellig sværhedsgrad i prøverne 2. Udviklingen er præsenteret grafisk i figur Jf. Undervisningsministeriet: DK/Content/News/Udd/Folke/2015/Nov/ Karaktergennemsnittet-i-de-bundne-proever-i-9-klasse-er-stegetfra-2014-til-2015 Side 11 af 62

12 Tabel 4.2: Samlet karaktergennemsnit i 9. klasseprøver i skoleårene 2012/ /2015 i de bundne prøver Horsens Kommune Landsgennemsnit 2012/ / / / / /2015 Dansk, gennemsnit 6,2 6,4 6,6 6,6 6,6 6,9 - Læsning 6,3 6,2 6,1 - Retskrivning 6,7 7,0 7,3 - Skriftlig fremstilling 6,0 6,1 6,9 - Mundtlig 6,1 6,4 6,2 Matematik, gennemsnit 6,3 6,4 6,8 6,5 6,4 7,0 - Færdigheder 5,8 6,2 6,6 - Problemløsning 6,8 6,7 7,0 Engelsk 7,4 7,3 7,4 7,5 7,6 7,7 Fysik/kemi 5,8 6,4 6,6 6,3 6,5 6,7 Bundne prøver i alt 6,3 6,5 6,7 6,7 6,7 7,0 Figur 4.1: Udvikling i resultaterne af de bundne prøver i 2012/ /2015 Landsgennemsnit Horsens Kommune 8,0 7,5 2012/ / /2015 8,0 7,5 2012/ / /2015 7,0 6,5 6,0 5,5 7,0 6,5 6,0 5,5 I tabel 4.3 fremgår karaktergennemsnittene for 9. klasseprøverne i skoleåret 2014/15 i dansk, matematik og bundne prøver i alt for de enkelte skoler. I bilag 2 kan karakterer for 9. klasseprøver ses for de foregående skoleår. Side 12 af 62

13 Tabel 4.3: Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver 2014/15 i dansk, matematik og bundne prøver i alt Dansk, gennemsnit Matematik, gennemsnit Bundne prøver i alt Bankagerskolen 6,2 6,8 6,6 Brædstrup Skole 5,9 5,5 5,9 Dagnæsskolen 6,3 5,7 6,4 Egebjergskolen 6,4 7,4 6,7 Gedved Skole 5,9 8,2 7,2 Horsens Byskole 5,1 4,6 5,0 Horsens Ungdomsskole - 2,6 3,3 Hovedgård Skole 6,6 8,2 7,2 Højvangskolen 6,7 7,6 6,9 Højvangskolen, Centerklasser 3,6 2,7 - Langmarkskolen 6,8 6,8 6,7 Lundskolen 7,6 6,4 7,4 Stensballeskolen 7,9 8,5 8,1 Østbirk Skole 7,4 7,8 7,5 Torstedskolen 6,6 7,2 6,8 Horsens Kommune 6,6 6,8 6,7 Landsgennemsnit 6,9 7,0 7,0 I tabel 4.4 præsenteres den socioøkonomiske reference for de enkelte skoler for skoleåret 2014/15. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Hvordan skal tabellen læses? I kolonnen Karaktergennemsnit fremgår skolens faktiske gennemsnit, mens kolonnen Socioøkonomisk reference angiver, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Kolonnen Forskel viser forskellen mellem de to forrige kolonner. Er forskellen positiv, så har eleverne på skolen klaret sig bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold, er forskellen negativ, så har eleverne på skolen klaret sig dårligere. Hvis der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at forskellen er statistisk signifikant. Hvis der ikke er en (*) ud for forskellen, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Tabel 4.4 viser, at næsten alle skolerne i Horsens Kommune opnår et karaktergennemsnit, som ikke er signifikant forskelligt fra landsgennemsnittet, når elever med samme baggrundsvariable sammenlignes. Resultaterne for de to foregående skoleår fremgår af bilag 2. Side 13 af 62

14 Tabel 4.4: Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver, bundne prøver i alt Skoleår 2014/2015 Skole Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Bankagerskolen 6,6 6,5 0,1 Brædstrup Skole 5,9 6,3-0,4 Dagnæsskolen 6,4 6,3 0,1 Egebjergskolen 6,7 6,8-0,1 Gedved Skole 7,2 7,5-0,3 Horsens Byskole 5,0 5,7-0,7* Hovedgård Skole 7,2 6,9 0,3 Højvangskolen 6,9 7,1-0,2 Langmarkskolen 6,7 6,6 0,1 Lundskolen 7,4 7,0 0,4 Stensballeskolen 8,1 7,7 0,4 Torstedskolen 6,9 6,9 0,0 Østbirk Skole 7,5 7,4 0,1 I tabel 4.5 fremgår andelen af 9. klasseelever, der har fået karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. Dette ses både for hver enkelt folkeskole, Horsens Kommune samlet og landsgennemsnittet. Det fremgår, at der er sket en positiv udvikling i Horsens Kommune med en stigning i andelen af elever over de seneste tre skoleår. Dog er andelen af elever mindre i Horsens Kommune end på landsplan. Det er relevant, da det er krav for at blive optaget på en erhvervsuddannelse at have opnået mindst karakteren 02 i gennemsnit i både dansk og matematik 3. Tabel 4.5: Andel af 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik 2012/ / /2015 Bankagerskolen 91,5% 86,5% 95,5% Brædstrup Skole 74,4% 90,4% 89,8% Dagnæsskolen 86,7% 84,6% 92,2% Egebjergskolen 88,6% 90,6% 92,9% Gedved Skole 96,0% 100,0% 100,0% Horsens Byskole 63,8% 75,4% 70,7% Horsens Ungdomsskole - 5,0% 55,6% Hovedgård Skole 95,7% 83,9% 87,2% Højvangskolen 97,9% 96,3% 89,6% Højvangskolen, Centerklasser 14,3% - - Langmarkskolen 76,9% 84,9% 85,0% Lundskolen 85,3% 64,0% 95,2% Stensballeskolen 96,9% 95,7% 98,7% Østbirk Skole 89,5% 81,8% 81,5% Torstedskolen 85,1% 94,8% 91,1% Kommunegennemsnit 84,3% 84,5% 88,2% Landsgennemsnit 87,9% 87,1% 90,2% 3 Jf. Undervisningsministeriet: Side 14 af 62

15 Det skal bemærkes, at resultaterne for specialklasseelever indgår i karaktergennemsnittet for både Hovedgård skole og for Horsens Byskole i alle tabeller præsenteret i dette afsnit. 4.3 Resultater af nationale test Ifølge bekendtgørelsen skal kvalitetsrapporten følge op på resultaterne af nationale test i de to discipliner dansk læsning og matematik. Som en del af folkeskolereformen er der fastsat tre resultatmål for de nationale test i dansk læsning og matematik 4, som Børne- og Skoleudvalget i Horsens Kommune har vedtaget som resultatmål for skoleområdet. Resultaterne af de nationale test viser for det første, at der for nogle klassetrin er kommet flere af de allerdygtigste elever og færre elever med dårlige resultater. Endvidere viser resultaterne, at der sker progression på flere klassetrin. Dog viser resultaterne også, at ingen af de tre resultatmål samlet set er opnået i Horsens Kommune for skoleåret 2014/15. De nationale mål er ambitiøse mål sat for folkeskolerne. Resultaterne viser, at skoleområdet i Horsens Kommune er i gang med en udvikling hen imod at kunne opnå disse mål. Resultatmålene og målopfyldelse for Horsens Kommune samlet set fremgår af tabel 4.6. Disse resultater betyder følgende for det samlede skolevæsen i Horsens Kommune: - Der er færre end 80 % af eleverne, der er gode til at læse og regne i de nationale test. - Andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik er ikke steget. - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik er ikke faldet. Tabel 4.6: Resultatmål for nationale test Resultatmål Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Er målet nået? Nej Nej Nej De obligatoriske test i dansk læsning gennemføres i 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 8. klasse, mens de obligatoriske test i matematik gennemføres i 3. klasse og 6. klasse. Tabel 4.7 viser målopfyldelsen af resultatmålene på klassetrinsniveau. Der har været en stigning i andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning i 8. klasse og i matematik i både 3. klasse og 6. klasse, og der har været et fald i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning i 2. klasse og 8. klasse og i matematik både i 3. klasse og 6. klasse. 4 Jf. Undervisningsministeriet Side 15 af 62

16 Tabel 4.7: Målopfyldelse for resultatmål for de nationale test fordelt på klassetrin i Horsens Kommune i skoleåret 2014/15 Allerdygtigste Mål: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Gode resultater Mål: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Dårlige resultater Mål: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Dansk læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Uanset om et resultatmål er nået eller ej, er det relevant at se på, hvilken udvikling der er sket i forhold til skoleåret inden, idet der godt kan være sket en progression, selvom et resultatmål ikke er nået. I figur 4.2 præsenteres udviklingen fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2014/15 sammenlignet med udviklingen på landsplan. Her ses det, at der er områder, hvor der har været progression i Horsens Kommune, selvom resultatmålene ikke er nået. For eksempel er der en relativ stor stigning i andelen af gode elever i dansk læsning i 8. klasse. Hvordan skal figur 4.2 læses? Hvis en figur peger mod venstre, er andelen af elever i den pågældende kategori blevet mindre fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2014/15, og peger den mod højre, er andelen blevet større. - For de allerdygtigste elever og elever med gode resultater (de to første figurer) er et fald negativt, og en stigning er positivt. - For elever med dårlige resultater (den sidste figur) skal figuren læses modsat. Her er et fald positivt, og en stigning er negativt. Ses der overordnet på matematik, så er udviklingen positiv i alle tre kategorier. Ses der overordnet på dansk, så er billedet mere blandet. Figur 4.2 giver blandt andet information, der er relevant vedr. målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til dansk læsning og matematik. For ingen klassetrin er dette mål som tidligere nævnt opnået. Figur 4.2 viser imidlertid, at der er sket en positiv udvikling i både matematik og dansk læsning for de fleste klassetrin, idet der er kommet flere elever med gode resultater. Det tyder derfor på, at selvom målet om, at mindst 80 % skal være gode, ikke er opnået, så går udviklingen i den rigtige retning. Ses der nærmere på dansk i figur 4.2, kan følgende fremhæves. Andelen af de allerdygtigste i dansk læsning er faldet i både 2. klasse, 4. klasse og 6. klasse. Her er det dog positivt, at 2. klasse er faldet mindre end landsgennemsnittet. For andelen af elever med gode resultater er der sket en lille stigning for både 2. klasse og 6. klasse. Til gengæld er der et fald for 4. klasse, som er større end det landsgennemsnitlige fald. For andelen af elever med gode resultater er det kun i 8. klasse, at udviklingen er markant bedre end landsgennemsnittet. For andelen af elever med dårlige resultater, er det positivt, at der er sket et fald i både 2. klasse og 8. klasse, som er markant bedre end den landsgennemsnitlige udvikling. Dog er andelen af elever med dårlige resultater steget i 4. klasse og 6. klasse, hvor 6. klasse på landsplan er faldet. Side 16 af 62

17 Det skal understreges, at figuren handler om progression, og hvis Horsens Kommune har en bedre udvikling end landsgennemsnittet, er det ikke ensbetydende med, at niveauet er bedre, men blot at udviklingen er bedre. Figur 4.2: Progression fra 2013/2014 til 2014/2015 i Horsens Kommune i procentpoint Progression i andelen af allerdygtigste elever Matematik, 6. klasse Matematik, 3. klasse Dansk, læsning, 8. klasse Dansk, læsning, 6. klasse Dansk, læsning, 4. klasse Dansk, læsning, 2. klasse Landsgennemsnit -5,9-3,6 Kommunegennemsnit 1,3 3,0 2,1 2,4 1,5 3,0-1,5-2,5 1,0-1,5-10,0-5,0-5,0 10,0 Matematik, 6. klasse Matematik, 3. klasse Dansk, læsning, 8. klasse Dansk, læsning, 6. klasse Dansk, læsning, 4. klasse Dansk, læsning, 2. klasse Progression i andelen af gode elever Landsgennemsnit Kommunegennemsnit -3,0-2,0 0,6 0,2 0,6 1,3 1,4 3,6 5,0 4,1 8,7 10,1-10,0-5,0-5,0 10,0 OBS! Vær opmærksom på at et fald i de dårlige resultater neden for er en positiv udvikling. Dansk, læsning, 8. klasse Dansk, læsning, 6. klasse Dansk, læsning, 4. klasse Dansk, læsning, 2. klasse Progression i andelen af dårligste elever Landsgennemsnit Kommunegennemsnit Matematik, 6. klasse Matematik, 3. klasse -2,3-1,1-3,0-4,1-2,4-0,8-0,1-0,2 1,5 1,2 1,8-10,0-5,0-5,0 10,0 Side 17 af 62

18 Som en sidste uddybning af resultaterne i de nationale test præsenteres progressionen og målopfyldelsen for de nationale test på de enkelte skoler i det følgende. Tabel 4.8 viser udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever på hver enkelt folkeskole. Det er ikke de samme børn, der sammenlignes men derimod sammenlignes forskellige årgange med hinanden. Hvordan skal tabellen læses? Farven indikerer, om det nationale mål er opnået. Hvis en celle i tabellen er markeret rød, betyder det, at andelen af de allerdygtigste elever er faldet i skoleåret 2014/15 i forhold til skoleåret 2013/2014. Modsat betyder en grøn markering, at andelen af de allerdygtigste elever er steget i skoleåret 2014/15 i forhold til skoleåret 2013/2014. Samtidig er der i hver celle angivet, hvor mange procentpoint andelen af de allerdygtigste er steget eller faldet i forhold til skoleåret 2013/14 på skolen pr. klassetrin. Der er relativt stor variation i, hvorvidt skolerne har opnået målet om en større andel af de allerdygtigste elever i de nationale test i dansk læsning og matematik. Tabel 4.8: Progressionen i andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 i procentpoint Dansk, Dansk, Dansk, Dansk, Matematik, Matematik, læsning, 2. læsning, 4. læsning, 6. læsning, klasse 6. klasse klasse klasse klasse klasse Bankagerskolen -5,6-3,0-1,3 0,3 7,0 8,5 Brædstrup Skole -5,1 2,0-5,7 2,2-0,% -6,3 Dagnæsskolen -4,8-0,1-3,8 0,5 2,1 4,3 Egebjergskolen -1,8-1,0-10,2 4,8 19,3-5,5 Gedved Skole -11,4 3,5-9,3 14,0 16,5-12,5 Hattingskolen -10,0-4,8 5,4 - -4,5 20,0 Horsens Byskole -1,5-6,5 1,2-5,6 4,1-0,6 Hovedgård Skole -6,4-6,3-4,0-2,2-0,7-2,3 Højvangskolen 3,4 6,9-20,2-20,4-2,8-0,8 Langmarkskolen -1,2-2,4 2,2 33,0-6,5-1,0 Lundskolen -9,7-17,9-29,1 3,2-2,3-2,9 Nim Skole og Børnehus -3,5 17,8 4,8-12,5 42,9 Stensballeskolen -5,8 2,7 12,7 12,2 0,4 6,4 Søvind Skole -9,5-23,8 5,8 - -0,3 36,7 Østbirk Skole -3,0-5,2 16,7-0,7 1,1 12,2 Torstedskolen 1,8 2,8-0,9 3,5-1,7-6,2 Bakkeskolen 0,0-33,3 0, ,0 Højvangskolen, Centerklasser 0,0 0,0-5,6 0,0-12,5 0,0 Kommunegennemsnit -3,6-1,5-2,5 3,0 2,4 3,0 Landsgennemsnit -5,9 1,0-1,5 1,5 2,1 1,3 Note: Inkl. elever i folkeskoler og specialskoler for børn Tabel 4.9 viser udviklingen i andelen af elever med gode resultater for hver enkelt folkeskole. Det er ikke de samme børn, der sammenlignes men derimod sammenlignes forskellige årgange med hinanden. Side 18 af 62

19 Hvordan skal tabellen læses? Farven indikerer, om det nationale mål er opnået. Hvis en celle i tabellen er markeret rød, betyder det, at skolen eller klassetrinnet har færre end 80 % af dygtige elever i den pågældende nationale test. Modsat betyder en grøn markering, at andelen af elever med gode resultater er større end 80 %. Tallet i cellen angiver, hvor mange procentpoint andelen af elever med gode resultater er steget eller faldet i forhold til skoleåret 2013/2014 på skolen pr. klassetrin. Der er relativt stor variation i, hvorvidt skolerne har opnået målet om en større andel af elever med gode resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik. Endvidere fremgår det, at såvel Horsens Kommune samlet set som landsgennemsnittet på alle klassetrin ikke lever op til målet om, at 80 % skal være gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. Tabel 4.9: Progressionen i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning og matematik fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 i procentpoint Dansk, læsning, 2. klasse Dansk, læsning, 4. klasse Dansk, læsning, 6. klasse Dansk, læsning, 8. klasse Matematik, 3. klasse Matematik, 6. klasse Bakkeskolen -33,3 33,3 25,0 0,0 60,0 Bankagerskolen -0,4 0,6 16,1 6,6 14,3 25,6 Brædstrup Skole -6,7 1,9-11,4 12,7 3,8-3,5 Dagnæsskolen -7,3-1,4 7,5 14,2 21,3-15,7 Egebjergskolen 0,7 0,0-13,6 4,0 40,5-0,1 Gedved Skole -14,8 12,9 4,3 27,7 10,8-8,2 Hattingskolen 13,3-9,9-4,7-2,3 7,5 Horsens Byskole 3,7-12,4-0,4 8,8 19,3-0,1 Hovedgård Skole 1,7-4,5 3,0-6,4 1,9-0,8 Højvangskolen 12,7-2,9-4,1-1,5 9,7-2,8 Højvangskolen, Centerklasser 16,7-44,6-22,2 3,0-12,5-4,4 Langmarkskolen -0,6-0,4-32,2 8,8 14,8 0,7 Lundskolen 9,5-20,5-1,5-7,3 6,6-20,3 Nim Skole og Børnehus 18,6 8,3 23,8 8,7 33,3 Stensballeskolen -11,6 1,5 7,3-0,1 17,2 14,9 Søvind Skole 11,3 7,9 12,5-14,9 22,5 Østbirk Skole -4,5 2,7 8,0-13,8 6,8 17,1 Torstedskolen 6,1-4,3 1,4 6,7-1,8-4,8 Kommunegennemsnit 1,4-3,0 0,6 4,1 10,1 3,6 Landsgennemsnit 1,3-2,0 0,2 0,6 8,7 5,0 Note: Inkl. elever i folkeskoler og specialskoler for børn Tabel 4.10 viser udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater for hver enkelt folkeskole. Det er ikke de samme børn, der sammenlignes men derimod sammenlignes forskellige årgange med hinanden. Tabel 4.10 skal så at sige læses modsat de forrige tabeller, idet et fald i andelen af elever med dårlige resultater er positivt. Side 19 af 62

20 Hvordan skal tabellen læses? Farven indikerer, om det nationale mål er opnået. Hvis en celle i tabellen er markeret rød, betyder det, at andelen af elever med dårlige resultater er steget i forhold til skoleåret 2013/14. Modsat betyder en grøn markering, at andelen af elever med dårlige resultater er faldet i forhold til skoleåret 2013/14. Tallet i cellen angiver, hvor mange procentpoint andelen af elever med dårlige resultater er steget eller faldet i forhold til skoleåret 2013/2014 på skolen pr. klassetrin. Der er stor variation i, hvorvidt skolerne har opnået målet om en mindre andel af elever med dårlige resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik. Tabel 4.10: Progressionen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 i procentpoint Dansk, læsning, 2. klasse Dansk, læsning, 4. klasse Dansk, læsning, 6. klasse Dansk, læsning, 8. klasse Matematik, 3. klasse Matematik, 6. klasse Bankagerskolen -2,8-2,0-5, ,1-10,7 Brædstrup Skole 14,0-7,1 11,1-5,6-5,4 13,0 Dagnæsskolen 1,9 3,8-1,5-8,8-3,6 2,6 Egebjergskolen 1,4 1,2 18,8-3,4-16,9 4,9 Gedved Skole 1,9-5,6-2,8-12,5-3,9 11,0 Hattingskolen -3,3-8,0-3,0-14,8-2,2 Horsens Byskole -13,5 6,4-0,4 2,0-12,6-0,3 Hovedgård Skole 1,1 6,9 3,3-5,5 1,6 2,5 Højvangskolen -6,4 3,1 0,3 0,0 0,0 3,3 Langmarkskolen 7,2 1,4 24,4-0,3-5,8-8,7 Lundskolen 2,2 10,5-1,6 4,1 0,2 14,2 Nim Skole og Børnehus -3,8-0,8 0, ,6-23,8 Stensballeskolen 3,5-2,2 2,6 3,0-3,0-8,8 Søvind Skole -10,2 0,8-6,7-15,5-20,0 Østbirk Skole 7,1-1,7-7,5-6,6 1,2-4,9 Torstedskolen -0,7 4,0-2,9-9,8-2,3 1,9 Bakkeskolen 41,7-33,3-50, ,7 Højvangskolen, Centerklasser -33,3 26,2 27,8 37,9-25,0 6,7 Kommunegennemsnit -0,8 1,8 1,5-2,4-4,1-1,1 Landsgennemsnit 0,0 1,2-0,1 0,2-3,0-2,3 Note: Inkl. elever i folkeskoler og specialskoler for børn Metode og forbehold I bekendtgørelsen fremgår det, at der skal præsenteres data for andelen af de allerdygtigste elever, elever med gode resultater og elever med dårlige resultater. Nationale test er imidlertid underlagt fortrolighed og må derfor kun præsenteres i begrænset omfang. Det er tilladt at offentliggøre to typer oplysninger 5 : 1) Hvorvidt kommunen eller skoler indfrier resultatmålene 2) Oplysninger om udviklingen i en skoles eller kommunes testresultater i forhold til samme sko- 5 Jf. Undervisningsministeriet (2015): Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner. Side 20 af 62

21 les eller kommunes resultat tidligere år. De faktiske andele i de forskellige kategorier (allerdygtigste, gode og dårlige) er derfor ikke præsenteret. Testresultaterne bør fortolkes ud fra en række forbehold. For det første er det relevant, at data for skoleåret 2014/15 sammenlignes med skoleåret 2013/14. Det betyder, at det er testresultater for forskellige børn, der sammenlignes. Et fald i testresultater betyder derfor ikke, at de samme børn er blevet dårligere, men det betyder, at en årgang i skoleåret 2014/15 klarer sig dårligere end den tilsvarende årgang i skoleåret 2013/14. Forskel i disse præstationer kan skyldes mange faktorer, som ikke belyses yderligere. For det andet er det væsentligt, at udviklingen er angivet som ændringer i procentpoint, og derfor er resultaterne følsomme over for antallet af elever på skolen. På små skoler kan ganske få elever således være årsag til en stor ændring. For det tredje kan der være forskel på, i hvilket omfang skolerne anvender hjælpemidler og støtte til gennemførsel af de nationale test, hvorfor sammenligning af skoler direkte bør gøres med forsigtighed. For det fjerde skal det bemærkes, at resultaterne for specialklasseelever indgår i resultaterne for de nationale tests for både Hovedgård skole og for Horsens Byskole. Endelig er det et forbehold jf. Undervisningsministeriet, at der er lavet en omlægning af de enkelte tests fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Omlægningen betyder, at sammenligning mellem skoleår bør gøres med forsigtighed særligt for matematik i 3. klasse og 6. klasse samt dansk læsning i 2. klasse. På landsplan er der sket en markant fremgang i andelen af gode elever i matematik, mens der i dansk læsning i 2. klasse er sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Udviklingen vurderes dels at skyldes forhold vedrørende testresultaterne og testopgaverne 6 dels ændringer i elevernes niveau. Undervisningsministeriet vurderer, at måltallene for 2015 er mest retvisende med undtagelse af dansk læsning i 2. klasse, hvor det tyder på, at niveauet for fremragende er sat for højt. I bilag 2 findes også progression fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 samt andelen af elever der er fritaget fra nationale tests for skoleåret 2014/2015. Begge opgørelser er lavet for de enkelte skoler. 4.4 Sprogvurderinger i børnehaveklasse I Horsens Kommune gennemføres sprogvurderinger af alle 3-årige, 5-årige og elever i børnehaveklassen. Resultaterne fra sprogvurderingerne uddybes i det følgende. Figur 4.3 viser udviklingen i sprogvurderingsresultater i børnehaveklassen de seneste fire skoleår. Niveauet af sprogvurderinger for børnehaveklasseelever har over de seneste fire skoleår været relativt stabilt med en lille stigning i resultaterne. 6 Udgivelse fra Undervisningsministeriet: Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret , s. 13. Side 21 af 62

22 Figur 4.3: Udviklingen i sprogvurderingerne for børnehaveklasserne Udviklingen i sprogvurderingerne for børnehaveklasserne 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 50,2 53,7 54,1 53,2 2012/ / / /2016 Datakilde: Sprogvurderinger foretaget på skolerne i Horsens Kommune I figur 4.4 sammenlignes resultaterne af børnehaveklassevurderingerne med 3-års og 5- årsvurderingerne. Her fremgår det, at der sker et lille fald i niveauet fra 5-årsvurderingen til børnehaveklassevurderingen. Dette skal dog ses i lyset af, at der er forskel på, hvordan sprogvurderingerne foretages ved de to vurderinger 7. Figur 4.4: Sammenligning af sprogvurderinger for 3-års-, 5-års- og børnehaveklassevurderinger Børnehaveklassevurderinger sammenlignet med 3 års- og 5 årsvurderinger år 5 år Børnehaveklasse 56,48 55,90 50,16 53,66 54,10 48,46 53,15 48, / / / /2016 Datakilde: Sprogvurderinger foretaget på skolerne i Horsens Kommune Note: I grafen fremgår det, at mens der er data for børnehaveklassevurderinger tilbage i tid, er dette kun gældende for 2014 og 2015 for 3- og 5-års vurderingerne. Det skyldes, at det er relativt nyt at gennemføre sprogvurderinger af alle børn i Horsens Kommunes dagtilbud. I tabel 4.11 fremgår resultaterne for børnehaveklassevurderingerne for de enkelte skoler. Hvis en skole har oplevet fremgang i resultatet i forhold til det foregående år, er cellen markeret grøn. Har skolen omvendt oplevet en tilbagegang, er cellen markeret rød. Nogle skoler mangler på opgørelsestidspunktet at sprogvurdere nogle af deres elever, hvilket fremgår af bilag 2, som indeholder en oversigt over antallet af sprogvurderede elever. 7 3-årsvurderingerne og 5-årsvurderingerne er individuelle tests af det enkelte barn, mens børnehaveklassevurderingen foregår som en gruppetest af hele klasser samtidig. Side 22 af 62

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Uddannelse og Arbejdsmarked Indhold 1. Indledning...4 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel...4 1.2 De lovgivningsmæssige rammer...5 1.3 Opbygning

Læs mere

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet

Læs mere

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Kvalitetsaftaler For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Formål med kvalitetsaftaler Mål- og resultatstyring af dagtilbud og skoler Kvalitetsaftaler på to niveauer Med kvalitetsaftalerne sætter Børne-

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017

Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017 Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017 2 Indhold 1. Indledning... 5 De nationale mål på skoleområdet...5 Kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler...5 Læsevejledning... 7 Fakta om folkeskolerne i Horsens

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Svendborg Kommunes Progressionsrapport. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder

Svendborg Kommunes Progressionsrapport. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Svendborg Kommunes Progressionsrapport Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Progressionsrapport Svendborg Kommune 17/13745 Progressionsmål for skolerne 2014/15 2015/16

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Status på kvalitetsaftalen med Step 10

Status på kvalitetsaftalen med Step 10 Side 1 af 12 Status på kvalitetsaftalen med Step 10 1. Indledning Nogle unge har brug for et år i 10. klasse, før de starter på en ungdomsuddannelse. Med 10. klassecenteret Step 10 varetager Learnmark

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Skolenavn: Rantzausminde Skole Elever på skolen: 543. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder

Skolenavn: Rantzausminde Skole Elever på skolen: 543. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Skolenavn: Rantzausminde Skole Elever på skolen: 543 Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Progressionsrapport Målområde Målbeskrivelse Nationaletest - Målsætninger for

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Fraværet beregnes som antal fraværsdage pr. elev da dette muliggør sammenligning skolerne imellem. Dette findes ved følgende:.

Fraværet beregnes som antal fraværsdage pr. elev da dette muliggør sammenligning skolerne imellem. Dette findes ved følgende:. Notat vedrørende status på fravær, august 2014 Der anvendes data fra KMD elev for skoleåret 2012/13 samt de første 3 kvartaler af skoleåret 2013/14. Skoleårene består af følgende kvartaler: Skoleåret 2012/13-3.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Skolenavn: Issø-skolen Elever på skolen: 409. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder

Skolenavn: Issø-skolen Elever på skolen: 409. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Skolenavn: Issø-skolen Elever på skolen: 409 Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Progressionsrapport Målområde Målbeskrivelse Nationaletest - Målsætninger for Dansk og

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Skolenavn: Nymarkskolen Elever på skolen: 715. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder

Skolenavn: Nymarkskolen Elever på skolen: 715. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Skolenavn: Nymarkskolen Elever på skolen: 715 Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Progressionsrapport Målområde Målbeskrivelse Nationaletest - Målsætninger for Dansk og

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016 En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring november 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Fælleshåbsskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 4 1.1 Antal elever med gode resultater i dansk, læsning, Vejle... 4

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Skolenavn: Vestre Skole Elever på skolen: 301. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder

Skolenavn: Vestre Skole Elever på skolen: 301. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Skolenavn: Vestre Skole Elever på skolen: 301 Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Progressionsrapport Målområde Målbeskrivelse Nationaletest - Målsætninger for Dansk og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 3. Resultater... 7 3.1 Kommunale test (Ordlæseprøve 1)... 7 3.2 Nationale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere