Overvejelser før du går i gang

Transkript

1 VEJLEDNING TIL SELVHJÆLPSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE Vejledningen giver forslag til hvilke overvejelser og konkrete tiltag, der kan udføres, når en selvhjælpsplan startes sammen med en borger. Kompetencecenter for lungesygdom vil meget gerne hjælpe med at udarbejde selvhjælpsplaner. Ved behov for sparring, kontakt Kompetencecenter for lungesygdom på tlf En medarbejder fra kompetencecenteret kommer gerne ud til Jer og vejleder i at udarbejde selvhjælpsplaner. Overvejelser før du går i gang Formål med selvhjælpsplanen Selvhjælpsplanen er et sundhedspædagogisk værktøj til borgeren. Formålet er at borgeren opnår viden, overblik og mestringsevne til at observere egne symptomer og kan reagere hensigtsmæssigt ved brug af tillærte øvelser, behandling, ændring af vaner og håndtering af angst. Selvhjælpsplanen kan også være en støtte for pårørende i at hjælpe den der har KOL. Målgruppe Selvhjælpsplanen kan som udgangspunkt bruges af alle borgere. Den er tiltænkt borgere, som har ønske, vilje og mestringsevne til at indlære, huske og iværksætte en plan med indlærte tiltag ved forværring i KOL. Nogle pårørende kan også have stor glæde af at kunne henvise til selvhjælpsplanen og kan der ved støtte borgeren i at følge planen. Selvhjælpsplanen kan desuden understøtte de handleplaner, som sundhedsprofessionelle dokumenterer i. Ansvarlig for selvhjælpsplanen Det skal fra start klarlægges hvem der har ansvaret for selvhjælpsplanen og hvem der justerer den. Ansvaret kan ligge hos borgen eller den sundhedsprofessionelle, der har hjulpet med at udarbejde planen. Hvordan udarbejdes en selvhjælpsplanen Selvhjælpsplanen udarbejdes i samarbejde med den enkelte borger og evt. pårørende for at danne et solidt grundlag for den videre brug af planen. Hensigten er at give borgeren ejerskab og forståelse for planen og hvordan den kan bruges. Det er nødvendigt at udarbejde selvhjælpsplanen over flere omgange. På de følgende sider finder du en konkret vejledning til, hvordan du udfylder de enkelte felter i selvhjælpsplanen. 1

2 VEJLEDNING TIL SELVHJÆLPSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE Brug af selvhjælpsplanen Selvhjælpsplanen er borgerens personlige værktøj, der kan hjælpe ham/hende, til at håndtere sin sygdom og blive mere opmærksom på, hvis der kommer flere symptomer eller symptomer, der ikke at være. Borgeren kan arbejde med de mål han har, ex. Borger har svært ved at gå på trapper og ønsker at fastholde et aktivt socialt liv, hvordan kan indsatserne fra sygesker, ergo-, fysioterapeuter og diætister hjælpe borgeren med at kunne klare dette bedre. Sygesken kan ex. tage fat i medicin tale om korrekt inhalationsteknik og behovsmedicin inden trappegangen, ergoterapeuten vil måske tale med borgeren om at få sat en klapstol op på afsatsen mellem etagerne, fysioterapeuten vil måske tale med borgeren om træningsøvelser der retter sig mod trappegang og diætisten vil formodentlig tale med borgeren om at korrekt indtag af energi og protein sikre at man er mere klar til dagen udfordringer og ernæringen støtter om træningen. Når selvhjælpsplanen er udfyldt, er det vigtigt at sikre, at borgeren kan anvende selvhjælpsplanen. Den enkelte borger vejledes i, hvordan han/hun bruger selvhjælpsplanen i dagligdagen. Tal med borgeren om, hvordan han/hun skal handle når tilstanden er stabil (grønt felt) og når der er forværring (gult og rødt felt). Udlever Vejledningen til borgere som findes til sidst i denne vejledning. Den kan også hentes på KOL kompetencecenters hjemmeside. Hvis borgeren har en selvhjælpsplanen er det en god ide at notere dette et synligt sted i eget journalsystem. CAT CAT-score er et redskab der udfyldes af den enkelte borger og som beskriver lungesymptomer og helbredsrelateret livskvalitet. CAT bruges af borgeren til at finde ud af hvor i planen han/hun er. Hvor ofte CAT-skemaet skal udfyldes er en individuel vurdering i forhold til den enkelte borger. CAT-skemaer er gratis og rekvireres fra GlaxoSmithKline på tlf En kopi af skemaet er vedlagt som bilag og kan desuden findes på kompetencecenterets hjemmeside klik her. 2

3 EKSEMPEL PÅ SELVHJÆLPSPLAN ZONE TILSTAND FORSLAG TIL HANDLING MEDICIN < 10 Påvirket som jeg Mere påvirket end jeg > 20 Meget mere påvirket end jeg Dagene varierer, men de fleste dage er gode. Åndenød ved fysisk aktivitet og let hoste. Kan udføre praktiske opgaver, f.eks. støvsugning og gå på trapper. Åndenød ved let fysisk aktivitet. Hoster mere, slim de fleste dage, foretager huslige aktiviteter langsommere, tager pauser undervejs Mere træt og lavt energiniveau. Når ikke så meget som jeg. Åndenød ved tale eller hvile. Øget hoste, slim, meget mere åndenød. Lungesymptomer forstyrrer nattesøvnen. Blåfarvning af læber og negle i mere end 5 min eller min bevidsthed er påvirket. Bliver kontaktet af kommunens rygestoprådgiver. Går tur dagligt, deltager i netværksgruppen og lungekor. Træning (se hæfte med øvelser): Rejse-sætte-sig-øvelsen x 10 dagligt, skulder-albue-cirkel x 16 dagligt, kropsvridninger x 16 dagligt. Bruger pep-fløjten 2-3 gange dagligt. Taler med min læge om at komme på KOL-kursus. Vaccination mod influenza (hvert år i oktober) og lungebetændelse (hvert 5. år) Hvis jeg har lyst, går jeg på hjemmesiden Udfylder CAT-skemaet, hvis jeg har en fornemmelse af at jeg er på vej i forværring. Jeg fortsætter med mine aktiviteter og træning, men lægger flere pauser ind. Bruger fløjtemund ved aktivitet. Træning: Rejse-sætte-sig-øvelsen x 5 dagligt, skulder-albue-cirkel x 8 dagligt, kropsvridninger x 8 dagligt. Bruger Helbredsprofilens afspændingsøvelser. Bruger pepfløjten og den kontrollerede hosteteknik x 3 dagligt. Hvis mit slim skifter farve til gul eller grøn, kontakter jeg egen læge. Drikker rigeligt, gerne 2 liter. Spiser mere protein. Hvis jeg ikke spiser så meget, tager jeg Protina. Udfylder CAT-skema hver 3. dag. Bruger fløjtemund for at få ro på vejrtrækningen. Træning: Rejse-sætte-sig-øvelsen x 1 dagligt, skulder-albue-cirkel x 5 dagligt. Bruger pepfløjten og den kontrollerede hosteteknik x 4 dagligt. Drikker rigeligt, gerne 2 ½ liter. Øger protein- og energiindtaget. Det er vigtigt at jeg kommer ud af sengen sidder i en stol, går en lille tur. Hvis mit slim ændrer farve til gult eller grønt, kontakter jeg lægen. Udfylder CAT-skema dagligt. Finder god hvilestilling. Bruger fløjtemund. Ring Ved spørgsmål kontakt, den der har hjulpet dig med at lave planen: Marianne Neerup, telefon: OBS: Selvhjælpsplanen er individuel og skal udarbejdes til den enkelte borger/patient. Tag din faste medicin som lægen har anvist. Tag din behovsmedicin som ordineret. Får kontrolleret min inhalationsteknik årligt ved egen læge eller på apoteket. Tag din faste medicin. Tag behovsmedicin før aktivitet. Gerne hver 4. time i vågne timer. Max 8-12 gange dagligt. Vurder om åndenøden aftager efter inhalation af medicin. Tag din faste medicin. Tag behovsmedicin hver 2. time. Max 8-12 gange dagligt. Tag ikke flere inhalationer, hvis du får hjertebanken eller ryster meget på hænderne. Borgerens navn: Fiktiv borger Planen er senest opdateret d. / 3

4 GUIDE TIL AT UDARBEJDE SELVHJÆLPSPLANEN ZONE TILSTAND FORSLAG TIL HANDLING MEDICIN Find borgerens habituelle tilstand ud fra CATskemaet. Borgeren skal udfylde CATskemaet 3 dage, hvor han/hun er habituel. Ud af de tre CAT-scorer, tages den højeste score og skrives i det grønne felt. Her beskrives borgerens symptomer og KOL helbredsmæssige udfordringer. Vi anbefaler at der tages en samtale med borgeren om de symptomer han/hun oplever. Forslag til emner der kan drøftes: - Åndenød - Træthed - Slim - Hoste - Mad/appetit/væske - Medicin - Fysisk aktivitet herunder også det at klare dagligdagens gøremål. Ryger du? Hvis ja, henvis til rygestop og find evt. et lokalt tilbud. Hvilke fysiske aktiviteter laver du i din hverdag? Det er vigtigt at være fysisk aktiv, når man har KOL. Find frem til hvilke aktiviteter/træning du kan lave hjemme eller i træningstilbud. Er du blevet vaccineret mod influenza og lungebetændelse? Skriv evt. dato for hvornår du skal vaccineres igen. Henvis til eller pjecer fra Lungeforeningen. Hvis borgeren har udfordringer i forhold til ernæring, så tal om alternativer. Tal om hvornår og hvor ofte det giver mening for dig at måle CAT. Aktivitet og træning: Opfordre borgeren til at gøre det han/hun kan trods forværringen. Fløjtemund og vejrtrækningsøvelser: Sikre at borgeren kan udføre øvelserne. Henvis evt. til terapeut, der kan instruere borgeren i korrekte øvelser. Borgers medicin gennemgås. Kontroller borgers inhalationsteknik. Opfordre borgeren til at medbringe selvhjælpsplanen ved besøg i sundhedsvæsnet. Tag behovsmedicin 1 inhalation max 8-12 gange. Tag ikke flere inhalationer, hvis du får hjertebanken eller ryster meget på hænderne. Pepfløjte: Hvis borgeren har en pep-fløjte, sørg da for at borgeren kan anvende den korrekt. Lad gerne borgeren vise, hvordan pep-fløjten bruges. Hvis borgeren ikke har en Vurder om medicinen hjælper på vejrtrækningen. Træningsfløjten kan 4

5 GUIDE TIL AT UDARBEJDE SELVHJÆLPSPLANEN Kolonnen tilstand udfyldes med de symptomer der er aktuelle for den enkelte borger ud for det grønne, gule, røde felt. pepfløjte, kan han/hun evt. have gavn af at få en (ordination fra egen læge). Drikke rigeligt: Støtte og motivere til at få indført nogle rutiner for at få drukket nok. Øge protein- og energiindtag: Vejlede omkring rutiner i forhold til at få spist, evt. suppleret med ernæringsdrikke. Vær opmærksom på om borgeren har tygge/synkeproblemer. Hvem kan du kontakte, hvis du får det dårligt? Opfordre til at bruge CAT-score hver 3. dag. Vær opmærksom på at drikke rigeligt og spise hyppige små måltider. Brug fløjtemund og pep-fløjte efter formåen. Opfordre til at observe ophostet slim, og sammenlign med et slimskema. Hvilestillinger: Sikre at borger kender forskellige hvilestillinger. Venepumpeøvelse: Sikre at borger kender og kan anvende øvelsen. Hvis borger er sengeliggende, er det vigtigt at han/hun kommer ud af sengen flere gange om dagen. Hvem kan du kontakte, hvis du får det dårligt? Hvis borgeren magter det, mål CAT hver dag. afgøre om medicinen suges langt nok ned i lungerne. Vurder om åndenøden aftager efter inhalation af medicin. Kontakt evt. egen læge mhp. at starte Prednisolon-behandling hjemme. Hvis slimen bliver gul eller grøn kontakt egen læge. Tag inhalationsmedicin som i gul felt. Vent 15 min mellem hver inhalation. Tag ikke flere inhalationer, hvis du får hjertebanken eller ryster meget på hænderne. Blåfarvning af læber og negle i mere end fem minutter eller hvis borgerens bevidsthedsniveau er påvirket. Ring til egen læge, vagtlæge eller Ved spørgsmål kontakt, kontakt den der har hjulpet dig med at lave planen (navn og telefonnummer): 5

6 TOM SELVHJÆLPSPLAN Zone Tilstand Forslag til handling Medicin < Påvirket som jeg Borgerens navn: Planen er senest opdateret d. / 6

7 TOM SELVHJÆLPSPLAN - Når jeg har en forværring Mere påvirket end jeg > Meget mere påvirket end jeg Ved spørgsmål kontakt, den der har hjulpet dig med at lave planen (navn og telefonnummer): Borgerens navn: Planen er senest opdateret d. / 7

8 CAT-SKEMA 8

9 VEJLEDNING TIL SELVHJÆLPSPLANEN FOR BORGERE Selvhjælpsplanen er dit personlige værktøj, der kan hjælpe dig til at håndtere din sygdom og blive mere opmærksom på, hvis du får flere symptomer eller symptomer, du ikke at have. For at bruge selvhjælpsplanen skal du: 1) Besvare CAT-skemaet og lægge tallene sammen. Så får du din CAT-score. 2) CAT-scoren skal du bruge til at se om du befinder dig i det grønne, gule eller røde felt i selvhjælpsplanen. 3) Læs hvad der står ud for det felt du befinder dig i. Følg gerne de anbefalede handlinger og tag den foreskrevne medicin. Hvis du har spørgsmål til planen eller synes at noget skal ændres, så tag kontakt til den, der har hjulpet dig med at lave planen. Du er naturligvis også velkommen til at ringe til Kompetencecenter for lungesygdom, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal bruge selvhjælpsplanen eller hvis der er andet, du vil spørge om. Du kan også få information på Kontakt Kompetencecenter for lungesygdom Tlf.: kolcenter@regionsjaelland.dk 9