TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring"

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

2 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er obligatoriske indikatorer indenfor områderne: Nationale måltal Resultater (karakterer) Overgang til ungdomsuddannelse Undervisning Inklusion Der anbefales også at inddragede særskilte og mere uddybende rapporter både for de obligatoriske og de ikke-obligatoriske indikatorer i arbejdet med kvalitetsrapporten. Bemærk: Alle obligatoriske indikatorer er inkluderet i denne rapport på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning og matematik på kommuneniveau samt måltal for elevernes trivsel. Denne rapport viser de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning og matematik på landsplan. Oplysninger om disse måltal på kommuneniveau er kun tilgængelige via login for kommunale medarbejdere i en særskilt rapport. Måltal for elevernes trivsel kommer først i løbet af foråret TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

3 Karaktergennemsnit Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

4 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Tårnby Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Institution: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Klasser for ældre tosprogede elever, specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

5 Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Tårnby Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution*: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Klasser for ældre tosprogede elever, specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

6 Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Tårnby Institutionstype: Folkeskoler, Specialskoler for børn Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution*: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Klasser for ældre tosprogede elever, specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

7 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Klasser for ældre tosprogede elever, specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen, Specialskolen Tårnbygård Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

8 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

9 Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Klasser for ældre tosprogede elever, specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen, Specialskolen Tårnbygård Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

10 Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

11 Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn Normalklasser - fuldt årgangsdelte, Klasser for ældre tosprogede elever, specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen, Specialskolen Tårnbygård Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

12 Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

13 Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

14 Socioøkonomisk reference Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

15 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i Bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Tårnby Skole Kastrupgårdssk olen Korsvejens Skole Løjtegårdsskole n Nordregårdsskol en Skoleår Skoleår Skoleår 2015/ / /2014 Karakte r- gennem -snit Socioøk. referen ce Forsk el Karakte r- gennem -snit Socioøk. referen ce Forsk el Karakte r- gennem -snit Socioøk. referen ce 7,4 6,9 0,5 6,9 6,5 0,4 6,6 6,4 0,2 Forsk el 6,5 6,8-0,3 6,5 6,4 0,1 6,0 6,4-0,4 7,4 7,3 0,1 6,7 6,7 0,0 6,7 6,7 0,0 6,8 6,9-0,1 6,1 6,3-0,2 6,9 6,5 0,4 Pilegårdsskolen 7,0 7,0 0,0 6,9 6,8 0,1 6,6 6,5 0,1 Skelgårdsskolen 7,2 6,9 0,3 6,9 6,6 0,3 6,2 6,2 0,0 Skottegårdsskole n 5,8 6,1-0,3 6,6 6,3 0,3 7,4 6,6 0,8* Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 Kommune: Tårnby Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Prøveform: 9. klasse Bundne prøvefag Hovedinstitution: Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

16 landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

17 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference (3-års periode) Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Tårnby Skole Skoleår 2013/ /2016 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Kastrupgårdsskolen 6,9 6,4 0,5* Korsvejens Skole 6,4 6,6-0,2 Løjtegårdsskolen 6,9 6,7 0,2 Nordregårdsskolen 6,6 6,7-0,1 Pilegårdsskolen 6,8 6,6 0,2 Skelgårdsskolen 6,8 6,6 0,2 Skottegårdsskolen 6,7 6,2 0,5* Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/ /2016 Kommune: Tårnby Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Prøveform: 9. klasse Bundne prøvefag Hovedinstitution: Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

18 markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

19 Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler undtaget specialskoler, som havde 9. kl. prøvekarakterer for mindst 5 elever. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

20 Andel elever med 2 eller derover Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

21 Kommune, tre skoleår Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Tårnby Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Klassetrin: Institution: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, specialklasser 9. klasse Alle Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 02 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

22 fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

23 Skoler Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Tårnby Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Klassetrin: Institution: Normalklasser - fuldt årgangsdelte, specialklasser 9. klasse Amager Privatskole, Den Specialiserede Institution, Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen, Specialskolen Tårnbygård, Tårnby Ungdomsskole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

24 sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 02 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

25 Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

26 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

27 Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Afgrænsninger i figuren År: 2014, 2015, 2016 Kommune: Fra- Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Alle Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

28 Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Tårnby Afgrænsninger i figuren År: 2014, 2015, 2016 Kommune: Fra- Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

29 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Tårnby Afgrænsninger i figuren År: 2016 Kommune: Fra- Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

30 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

31 Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

32 Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

33 Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Afgrænsninger i figuren År: 2013, 2014, 2015 Kommune: Fra- Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Alle Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

34 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

35 Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Tårnby Afgrænsninger i figuren År: 2013, 2014, 2015 Kommune: Fra- Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

36 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

37 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Tårnby Afgrænsninger i figuren År: 2015 Kommune: Fra- Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

38 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

39 Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

40 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

41 Kommune, tre årgange Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Tårnby Afgrænsninger i figuren Årgang: 2014, 2015, 2016 Kommune: Tårnby Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og Kombineret UngdomsUddannelse (KUU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

42 på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

43 Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

44 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

45 Kommune, tre år Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Institutionstype Klassetrin: Tårnby Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Bemærk personer, som ikke er mødt op på uddannelsen eller har været der under en måned tælles som ikke påbegyndt Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

46 Kommune, tre år, fastholdelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Tårnby Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

47 Om data Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

48 Kompetencedækning Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

49 Kommune, tre skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Tårnby Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Fag: Institution: Alle Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

50 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

51 Kommune, fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Tårnby TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

52 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

53 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

54 Skoler Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Tårnby Institutionstype: Alle Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Fag: Institution: Alle Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

55 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

56 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

57 Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

58 Inklusion Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Formål Indikatoreren følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

59 Inklusionsgrad, tre skoleår, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Institution: Kommune (bopæl): Alle Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Alle Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

60 Inklusionsgrad, tre skoleår, bopælskommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Tårnby (bopælskommune) Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Institution: Kommune (bopæl): Alle Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn Alle Tårnby Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

61 Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

62 Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne på kommune- og skoleniveau er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Indikatorerne for hvert klassetrin på skolerne er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten, men de må gerne offentliggøres. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

63 Faglig trivsel Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

64 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

65 Faglig trivsel Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Tårnby, 2016/2017 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Den Specialiserede Institution, Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen, Specialskolen Tårnbygård Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

66 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Tårnby, 2016/2017 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

67 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Den Specialiserede Institution, Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen, Specialskolen Tårnbygård Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

68 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

69 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

70 Ro og orden Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

71 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

72 Ro og orden Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Tårnby, 2016/2017 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Den Specialiserede Institution, Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen, Specialskolen Tårnbygård Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

73 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Tårnby, 2016/2017 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

74 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Den Specialiserede Institution, Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen, Specialskolen Tårnbygård Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

75 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

76 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

77 Social trivsel Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

78 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

79 Social trivsel Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Tårnby, 2016/2017 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Den Specialiserede Institution, Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen, Specialskolen Tårnbygård Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

80 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Tårnby, 2016/2017 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

81 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Den Specialiserede Institution, Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen, Specialskolen Tårnbygård Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

82 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

83 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

84 Støtte og inspiration Trivsel, støtte og inspiration, differentierede indikatorer, gennemsnit pr år, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

85 Trivsel, støtte og inspiration, differentierede indikatorer, fordeling pr år, Tårnby Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

86 Støtte og inspiration Trivsel, støtte og inspiration, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Tårnby, 2016/2017 Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Institution: Tårnby Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Den Specialiserede Institution, Kastrupgårdsskolen, Korsvejens Skole, Løjtegårdsskolen, Nordregårdsskolen, Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Skottegårdsskolen, Specialskolen Tårnbygård Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Virksomhedsplan Roslev Skole klassetrin

Virksomhedsplan Roslev Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Roslev Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Virksomhedsplan Resen Skole klassetrin

Virksomhedsplan Resen Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Resen Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Socioøkonomisk for karaktererne for rnes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2018

Kvalitetsrapport 2018 Kvalitetsrapport 2018 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2018 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Virksomhedsplan Brårup Skole klassetrin

Virksomhedsplan Brårup Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Brårup Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017

Kvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 Kvalitetsrapport Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Nationalt tilsyn med faglig kvalitet... 5 Kvalitetssikring i Skoler & Uddannelse... 5 Vurdering af

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Om nøgletalskonceptet Nøgletalsoversigten viser centrale nøgletal for udviklingen på folkeskoleområdet målrettet den politiske og administrative ledelse

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE LÆRING OG TRIVSEL KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE UDARBEJDET I SKOLEÅRET 2017/18 KOMMUNEDEL Fagcenter for Læring og Trivsel. LÆRING OG TRIVSEL Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune pr. 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14 Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De nationale mål og resultatmål i reformen er følgende:... 3 Inklusionsmål... 4 Kompetencedækning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Center for Skole, Kultur og Fritid 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kvalitetsrapportens opbygning... 5 Opfølgning siden sidste kvalitetsrapport... 6 Datagrundlag... 6 Del

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 ØSTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund for skoleledernes analyse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Indhold Indledning... 4

Indhold Indledning... 4 Kvalitetsrapport 2016-2017 Indhold Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau... 5 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål

Læs mere

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Socioøkonomisk for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kommunes Skolevæsen Indhold INDLEDNING... 5 SKOLESTRUKTUR I EGEDAL KOMMUNE... 6 INKLUSIONSSTRATEGI... 7 Den inkluderende skole... 8 Kompetenceudvikling... 8 Læsekompetencecenter...

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet

Kvalitetsrapport på skoleområdet Kvalitetsrapport på skoleområdet 2017-18 Marts 2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 [2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner]... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere