Materialesamling til Offentlig økonomi

Transkript

1 Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning S6260(1269).doc/pthd/juli 2010 Materialesamling til Offentlig økonomi Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

2

3 Indhold Nils Enrum: Introduktion til offentlig økonomi... 5 Poul Thøis Madsen: Økonomiske sandheder eller bare snusket? Økonomi og politik, nr. 1. april Det Økonomiske Råds formandskab: Dansk Økonomi Forår 2010 (uddrag af resumé).. 21 Nils Enrum: Keynesmodel og Philipskurven Christensen, Thomas A. et al.: Nationaløkonomi på Dansk, kapitel 40: Kontroversen mellem monetarister og keynesianere Andersen, J. Goul og Chr. A. Larsen: Strukturledighed. Økonomi og politik, nr. 1. april Etwil, Preben og Pedersen, Carsten: Offentlig økonomi introduktion til teori og praksis (uddrag) Pedersen, Kurt et al.: Markedssvigt Nils Enrum: Trafikpropper DØR: Principper i Skattepolitikken (Dansk Økonomi Forår 08) DØR: Effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor. (Dansk Økonomi Forår 2004 uddrag) New Public Management Kirsten Bregn: Resultatmåling i den offentlige sektor. Nordisk administrativt tidsskrift oktober

4

5 Nils Enrum: Introduktion Begge ordene i valgmodulets titel, Offentlig økonomi, har en bred betydning. Stoffet ses gennemgående fra en overordnet og samfundsmæssig synsvinkel, og vi maler med en relativt bred pensel. Det er samfundsøkonomien, snarere end den enkelte institutions eller husholdnings økonomi, der interesserer os. Og det er den offentlige sektors rolle i den samlede økonomi, vi zoomer specielt ind på. Hvorfor har vi en offentlig sektor? Hvad er dens rolle i et moderne samfund? Historisk set har statsdannelser altid ført til etableringen af en vis overordnet myndighed og statsmagt Kongen og hans mænd. Dertil kom religiøse autoriteter, som i mange lande har haft og stadig har stor magt og indflydelse. Allerede i middelalderen havde vi en offentlig sektor med opgaver som at forsvare landet udadtil, at sørge for lov og orden og opretholde ejendomsretten og aftaleretten. Også et statsligt pengevæsen voksede frem, efterhånden som det blev for besværligt at bytte sig frem til alting. Men ellers måtte folk selv klare sig. Man bruger herom udtrykket natvægterstaten en offentlig sektor som sørger for de nødvendige rammer for en privat sektor og en markedsøkonomi. Fx ejendomsret og infrastruktur. Omkring midt i 1800-tallet tog det imidlertid herhjemme fart med en vækst i den offentlige sektors opgaver, og generelt er erfaringen i vores del af verden, at den offentlige sektor vokser i takt med en stigende velstand. Hvad der er middelalder-historie for os, er for en del landes vedkommende stadig gældende i dag kun de helt basale forhold er det offentliges ansvar. Men det er også typisk i fattige lande, hvor heller ikke den private sektor fungerer godt. I dagens Danmark er den offentlige sektors opgaver kolossalt mange og omfattende. Det gælder også i en række andre af Verdens rige lande. Andre forhold end de økonomiske har naturligvis betydning for vores velfærd. Fx viser debatten om overvågningskameraer og aflytning, at der også er fx sociologiske og psykologiske dimensioner i overvejelserne om den offentlige sektors rolle og størrelse. Men her er det altså de økonomiske aspekter vi fokuserer på. Hvor meget den offentlige sektor bør fylde er et spørgsmål med mange forskellige svar. Men der er dog udbredt enighed om, at det er gavnligt, hvis statsmagten mindst sørger for et grundlag a la natvægterstaten og dermed sætter rammen for vores aktiviteter bl.a. via politi og domstole, med love der regulerer indre og ydre trusler, og håndhæver spilleregler som aftaleret, trafikregulering etc. etc. Uenigheden drejer sig således ikke om, at der skal ske en regulering af samfundet, men om hvad og hvor meget der skal reguleres.

6 Den offentlige sektors rolle i økonomien kan deles op i tre kategorier alt efter hvad der skal påvirkes: fordeling, stabilisering og allokering. 1 Denne opdeling genfindes i Larsen & Pedersen, som de tre økonomiske hovedmålsætninger for det offentlige og er i det hele taget benyttet til at strukturere indholdet af vores valgmodul. Fordeling Fordeling handler om, hvordan kagen bliver fordelt fx mellem fattige og rige, og om resultatet blive mere eller mindre skævt. Uligheden kan påvirkes ved offentlige udgifter, skatter og afgifter og den kan måles ved fx en Lorenzkurve og Gini-koefficient. Stabilisering Stabilisering handler om at undgå store overraskelser og udsving i produktion og indkomst. Altså om at undgå og imødegå kriser som den, de fleste lande nu står midt i. Den offentlige sektor kan stabilisere økonomien ved i nedgangstider at øge de offentlige udgifter og sænke indtægterne fra skatter o.l. - og når tiderne er gode, gøre det modsatte. Kilde til ledighedsdiagrammet: Danmarks Nationalbank Allokering Allokering handler om at udnytte vores ressourcer og muligheder så vi samlet set får mest mulig glæde af dem. Den bedste allokering er en, som undgår spild. Hvis forbruget er en havevander og produktionen vand og vandslange, så gælder det om at undgå huller i slangen. Målet for allokeringen er effektiv udnyttelse med et fagudtryk: efficiens. I hvilket omfang og på hvilken måde den offentlige sektor skal påvirke de tre hovedmålsætninger er centralt i den politiske debat. Der er uenighed om mål og midler. Det er væsentligt at slå fast, at mange af de mest centrale spørgsmål om den offentlige sektors samfundsøkonomiske rolle ikke kan besvares neutralt og værdifrit. Svarene vil afhænge af subjektive vurderinger, fx politiske præferencer og ideologi. 1 Introduceret af Richard Musgrave 1959 i The Theory of Public Finance

7 FORDELING Det er umoralsk at kontanthjælpen er så lav at folk tigger på gaden kontant- Den lavere kontanthjælp er nødvendig for at tilskynde dem til at finde et job STABILISERING Regeringen skal sætte mere gang i økonomien ved at fordoble rammen for offentlige investeringer Nej, det private forbrug skal trække fremgangen Hensynet til konkurrenceevnen taler imod højere energiafgifter Vi udleder for meget CO2 afgifterne på gas, kul og olie må sættes op ALLOKERING

8 Økonomiske sandheder eller bare snusket? giver et aktuelt eksempel på, at ideologi præger det, medierne præsenterer som objektiv økonomisk ekspertviden. Marked kontra stat Hvordan skal samfundet så indrettes ovenpå det fundament af lov og orden, som der er basal enighed om? Bortset fra de socialistiske/kommunistiske eksperimenter med statsdirigeret produktion og forbrug (som i et historisk perspektiv har udgjort undtagelser), så spiller markeder en betydelig rolle i samfundsøkonomierne. Et marked er et møde mellem udbyder og efterspørger, hvor noget af værdi kan udveksles. Prisdannelsen kaldes ofte markedsmekanismen. Men ikke alt overlades til markedskræfterne; noget tager staten/den offentlige sektor sig helt og holdent af fx forsvar. På andre områder er der en blanding af stat og marked, hvor den offentlige sektor på forskellig vis blander sig i (regulerer) markedets funktion. I figuren nedenfor står der skoler i det fælles område hvor det offentlige og den private sektor overlapper hinanden. Der findes både offentlige folkeskoler og private grundskoler, men det offentlige stiller en række krav og skolerne får økonomisk støtte fra de offentlige kasser. Et eksempel på et privat marked er markedet for cykler. Men i Danmark er cykelmarkedet og næsten enhver økonomisk aktivitet offentligt reguleret i et vist omfang, for der er registreringspligt, skattepligt, momspligt, arbejdstilsyn etc. etc. Dertil kommer fx indirekte påvirkninger af cykelmarkedet via fx cykelstier, evt. regler om hjelme, benzinafgifter og registreringsafgifter for biler etc. STAT (offentlig sektor) MARKED (privat sektor) fx forsvar fx cykler fx skoler Lige siden Adam Smith i 1776 fremhævede markedets usynlige hånd som en mekanisme, der spænder borgernes egeninteresse for samfundsmæssig fremgang og velstand, har økonomer (m.fl.) været fascineret af markedsmekanismens automatik. Og det er også fascinerende: Der går måske 20 minutter fra man bestiller en pizza til den leveres spiseklar ved døren: Mel, lavet af hvede som er sået for længe siden, høstet, malet, og pakket. Tomater, som er dyrket langt væk af forudseende italienere og fragtet hertil i en svensk lastvogn med dæk fremstillet af gummi fra Malaysia. Bagt i en ovn opvarmet med el produceret med kul sejlet hertil fra Sydafrika Det kan godt minde om et mirakel, og det er forståeligt, at markedsmekanismens indiskutable kvaliteter begejstrer, og at den har dannet fundament for en hel økonomisk-politisk ideologi: liberalismen. Slet og ret: En god opfindelse!

9 Fordeling Men markedsmekanismen kan ikke løse eller afværge alle samfundets økonomiske problemer. Sociale problemer forblev uløst, eller voksede ligefrem i 1800-tallets rigeste lande. Fordelingen af indkomst og formue blev mere ulige end magthaverne / det politiske flertal ønskede, og det offentlige begyndte at regulere fx arbejdstidsregler og fastsætte minmumslønninger. Markedsmekanismen forhindrede ikke udbytningen af fattige som daglejere eller som sørgede for at syge ikke døde af sult. Også socialhjælp med gratisydelser og overførselsindkomster til fx handicappede voksede frem som midler til omfordeling af resultatet af de uregulerede markedskræfter. Finansieringen kom fra skatter og afgifter, som via en progression i beskatningen kunne være omfordelende i sig selv. I uddraget fra Dansk Økonomi Efterår 2008 omtaler de økonomiske vismænd en afvejning af effektivitets- og fordelingshensyn og gennemgår de aktuelle udfordringer for dansk skattepolitik Overalt er der til stadighed store politiske diskussioner om hvordan omfordeling via de offentlige kasser bør foregå, og hvor stort et omfang det bør have, men det er sjældent at høre nogen argumentere imod enhver form for omfordeling: At de syge og arbejdsudygtige skal have en eller anden håndsrækning, er der stort set enighed om. Stabilisering Anderledes med stabiliseringsmålsætningen: Der findes masser af liberalister, også her i landet, som er imod ethvert forsøg fra det offentliges side på at stabilisere den samfundsøkonomiske udvikling fx generelle forsøg på at undgå stigende ledighed ved vækstpakker. Efter den langvarige krise i 1930 erne bredte der sig dog den opfattelse som er dominerende i dagens Danmark, at samfundsøkonomien eller verdensøkonomien kan gå i baglås, og at der ikke er nogen automatik der bringer produktionen op igen og fører økonomien tilbage til fuld beskæftigelse. Uddraget fra Dansk Økonomi Forår 2009 giver de økonomiske vismænds seneste vurdering af konjunkturerne og den økonomiske stabiliseringspolitik For at vurdere den generelle samfundsøkonomiske udvikling og mulighederne for at stabilisere den kræves et grundlæggende kendskab til det økonomiske kredsløb: forsyningsbalancen, nationalregnskabets hovedtal (BNP mm.), og de samfundsøkonomiske mål og midler. Statistisk tiårsoversigt bringer en oversigt over nationalregnskabet og forsyningsbalancen Artiklen Keynesmodel og Philipskurven er en gennemgang af det økonomiske kredsløb, som viser at man teoretisk kan stabilisere økonomien via finanspolitik Kontroversen mellem monetarister og keynesianere handler om to forskellige teori-skoler med hver sin opfattelse af mulighederne for stabiliseringspolitik. Artiklen Strukturledighed uddyber et af modargumenterne imod finanspolitisk stabiliseringspolitik, nemlig at ledigheden slet ikke skyldes dårlige konjunkturer, men strukturproblemer, som ikke afhjælpes via finanspolitik.

10 Allokering Til at frembringe en optimal allokering med effektiv udnyttelse af ressourcerne er markedsmekanismen i princippet helt uovertruffent. Et marked med fuldkommen konkurrence vil af sig selv føre til en ligevægt med optimal udnyttelse af ressourcerne og optimalt udkomme. En sådan ligevægt, hvor ingen ved en omfordeling kan stilles bedre uden at nogen andre stilles ringere, kaldes en pareto-ligevægt (pareto-optimal) 2. Men det gælder vel at mærke kun, hvis markedet er et fuldkommen konkurrence marked, og dem er der næsten ingen af i virkelighedens verden 3. For at markedsmekanismen automatisk skulle bringe hele samfundsøkonomien til en pareto-optimal allokering, måtte alle markeder være fuldkommen konkurrence-markeder, hvilket helt åbenbart aldrig kan være tilfældet. Fx måtte der ingen steder eksistere stordriftsfordele i realiteten findes der stordriftsfordele nærmest overalt. Ikke desto mindre er meget økonomisk teori baseret på antagelsen fuldkommen konkurrence. Det er et metodemæssigt og videnskabsteoretisk problem (som ikke interesserer ret mange). Uddraget fra Etwil og Petersen gennemgår allokeringsmålsætningen og beskriver nærmere nogle af de forhold, som bevirker at markedet ikke automatisk når en pareto-ligevægt: fx monopoler. Uddraget fra Kurt Pedersen m.fl. tager under overskriften markedssvigt fat i andre af de såkaldte markedsfejl: Eksterne virkninger og kollektive goder. Den sidste del af dette uddrag trækker på begrebet nytte, som introduceres og anvendes i den efterfølgende artikel Trafikpropper (den næste i materialesamlingen) Trafikpropper er et eksempel på at noget (her veje) ikke udnyttes optimalt i artiklen ser vi på bilkøerne gennem et par økonom-briller. På mange forskellige måder søger man at udnytte markedsmekanismens automatik til at virke på områder, som ellers er politisk dirigeret. Under overskriften New Public Management er det forsøgt at skabe priser og automatisk ressourceallokering i den offentlige sektor - med vekslende held. Uddraget fra Dansk Økonomi Forår 2004 handler bl.a. om den konkurrence, der kan skabes via udlicitering Artiklen Resultatmåling i den offentlige sektor diskuterer nogle af de problemer der er forbundet med at omsætte offentlig-sektor-aktiviteter til mængder og priser. 2 efter økonomen Vilfredo Pareto ( ) 3 der kræves bl.a. uendelig mange små producenter/udbydere, homogene varer og fuld information om alle forhold på markedet.

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21 Dansk Økonomi forår 2010 RESUME Fokus på finanspolitikken Voldsom krise i Markante lempelser af den økonomiske politik og store underskud Frygt for statsbankerot i Grækenland men den værste frygt er dog ovre Illustrerer behov for troværdighed Rapporten til Det Økonomiske Råd har denne gang særligt fokus på de finanspolitiske udfordringer, som Danmark står overfor på henholdsvis det korte, mellemlange og lange sigt. Den globale økonomi gennemlevede i slutningen af 2008 og ind i 2009 et af de største tilbageslag, der er set i nyere tid. Verdenshandlen faldt i slutningen af 2008 med 20 pct., og langt de fleste lande oplevede negative vækstrater. I Danmark faldt produktionen med næsten 5 pct. i 2009, og den private beskæftigelse er faldet med omkring personer siden toppen af højkonjunkturen. Reaktionen i Danmark og mange andre lande var en markant lempelse af både penge- og finanspolitikken. Lempelserne bidrog til at begrænse krisens omfang. I kombination med de automatiske budgetreaktioner førte de finanspolitiske lempelser imidlertid til meget store underskud på de offentlige finanser. I Danmark blev et overskud på over 5 pct. af BNP under den seneste højkonjunktur vendt til et forventet underskud af samme størrelse i De meget store underskud har bragt mange europæiske lande i konflikt med underskudskravene i EU s Stabilitetsog vækstpagt. Størrelsen af og stigningen i underskuddene kombineret med hastigheden, hvormed stigningerne skete, førte til omfattende uro på de finansielle markeder. Uroen ramte især Grækenland, men også en række andre lande med store underskud. De store underskud førte til en stigende frygt for, at de berørte lande ikke kunne overholde deres gældsforpligtelser. Resultatet var en markant forøgelse af renten på blandt andet græske statsobligationer. Med etableringen af EU s stabilitetsfond og indgåelsen af aftaler med IMF og EU, som stiller betydelige lån til rådighed for lande i alvorlige problemer betinget af omfattende krav om budgetforbedringer, er krisestemningen på de finansielle markeder dæmpet betragteligt. Uroen viser dog klart, at det kan være dyrt at miste den finanspolitiske troværdighed. Resumeet er færdigredigeret den 17. maj

22 Stram finanspolitik medvirker til, at opsvinget bliver langsomt De finanspolitiske udfordringer er meget store Demografisk modvind Velfærdsaftalen løser en del af problemet, men ikke det hele Selv om den værste krise ser ud til at være overvundet, står mange lande med et behov for en periode med meget betydelige konsolideringer af de offentlige finanser. De nødvendige stramninger af den økonomiske politik vil trække tempoet af opsvinget ned, og forventningen er derfor, at normaliseringen af konjunktursituationen vil tage adskillige år for mange europæiske lande, herunder Danmark. Konkret vurderes det, at produktion og beskæftigelse i Danmark først når tilbage på et normalt niveau efter Analyserne i rapporten understreger, at udfordringerne i Danmark er meget store. Udviklingen i den offentlige saldo frem imod 2020 vurderes at blive dårligere end forventet i regeringens konvergensprogram. Kravene til udviklingen i de offentlige udgifter er derfor i fravær af markante reformer eller betydelige skattestigninger større end i forhold til konvergensprogrammet. De strengere krav til den offentlige udgiftsvækst hænger dels sammen med en forventning om, at normaliseringen af konjunkturerne bliver relativt langsom, dels at den underliggende produktivitetsvækst antages at være lavere i nærværende rapport. En lavere produktivitetsvækst betyder, at det reale offentlige forbrug må vokse langsommere for at fastholde en målsætning om en given udvikling i det offentlige forbrugs andel af BNP. De store underskud har gjort udgangspunktet for at løse de langsigtede udfordringer i finanspolitikken endnu større. Den langsigtede udfordring består i at sikre, at fremtidige generationer kan opretholde samme niveau for velfærdsstaten relativt til den samlede økonomi, som de nuværende. Den demografiske udvikling indebærer, at de generationer, der i de kommende årtier forlader arbejdsmarkedet, er større end dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Den stigende tilbagetrækningsalder, der er et resultat af velfærdsaftalen, tager hånd om en del af presset på de offentlige finanser. Den del af velfærdsaftalen, der vedrører ændringer i tilbagetrækningsalderen, træder imidlertid først i kraft fra Samtidig viser analyserne i rapporten, at der er behov for yderligere tiltag for at sikre, at finanspolitikken er holdbar på langt sigt. 2

23 Holdbarhed er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse Behov for stram udgiftsstyring og reformer I forhold til at sikre en hensigtsmæssig og troværdig udvikling på de offentlige finanser er det imidlertid ikke nok, at finanspolitikken er holdbar. En udvikling, der teknisk set er holdbar, sikrer ikke nødvendigvis, at de årlige offentlige underskud begrænses tilstrækkeligt. Fremskrivningerne præsenteret i rapporten viser, at en holdbar udvikling kan være forenelig med offentlige underskud, der i en periode så lang som 30 år overskrider 3 pct. af BNP. Dette er ikke alene i strid med EU s Stabilitets- og vækstpagt, men vil sandsynligvis også blive opfattet som utroværdigt af aktørerne på de finansielle markeder. Så store underskud i så lang en periode indebærer en betydelig risiko for, at der må betales en merrente på finansieringen af statsgælden. Dette vil trække mod endnu større underskud, der kan medføre en endnu større rente på statsgælden, hvormed der dannes en ond spiral. Den demografiske modvind trækker i retning af, at der vil være underskud på den offentlige saldo i lang tid fremover. For at sikre en troværdig udvikling er det nødvendigt, at størrelsen af disse underskud begrænses i endog meget betydeligt omfang. Dette kræver en markant tilbageholdenhed på udgiftssiden kombineret med omfattende reformer på arbejdsmarkedet og i relation til tilbagetrækningssystemet. Uden en sådan strategi er alternativet en betydelig stigning i skattetrykket. Resten af dette resume er delt op i følgende elementer: Gennemgang af konjunktursituationen, jf. kapitel I Anbefalinger til den kortsigtede økonomiske politik Gennemgang af fremskrivningerne på mellemlangt og langt sigt, jf. kapitel II og III Anbefalinger om tilrettelæggelsen af en holdbar og troværdig finanspolitik på mellemlangt og langt sigt, herunder en skitsering af elementer, der kan indgå i en kommende 2020-plan, jf. kapitel IV. 3

24 Konjunkturvurdering, kapitel I Højere vækst i 2010 end tidligere ventet Eksporten og det private forbrug bidrager til væksten Stram finanspolitik trækker ned i væksten i 2011 Konjunkturvurderingen i kapitel I indebærer, at der i 2010 og de kommende år er udsigt til en vækst lidt over den underliggende trendvækst i økonomien. Konkret ventes væksten i 2010 at blive ca. 1¾ pct., hvilket er godt ½ pct.point højere end forventet i Dansk Økonomi, efterår Det højere vækstskøn skyldes blandt andet, at eksporten ser ud til at udvikle sig mere positivt end tidligere ventet. Væksten i 2010 trækkes udover eksporten af en lempelig finanspolitik. Den lempelige finanspolitik består især af højere offentlige investeringer og lavere skatter som følge af skattereformen. Skattelettelserne bidrager til højere disponible indkomster og dermed et højere privat forbrug. Forbruget steg allerede i slutningen af Dette kan blandt andet henføres til effekten af frigivelsen af SP-midlerne, som indebar et markant løft i forbrugsmulighederne. Samtidig ophørte faldet i boligpriserne, hvilket formentlig især må opfattes som et resultat af den meget lave rente, herunder på de korte rentetilpasningslån. Den aktuelt lave rente holder hånden under boligpriserne også i 2010, men den fortsat ret usikre konjunktursituation kombineret med udsigten til en stigning i renten trækker modsat. På den baggrund forventes nogenlunde uændrede boligpriser de kommende år. I 2011 trækkes væksten ned af en forventet stramning af finanspolitikken. I overensstemmelse med regeringens konvergensprogram antages væksten i det reale offentlige forbrug at være nul i perioden Samtidig reduceres de offentlige investeringer fra det relativt høje niveau i Endelig indebærer indfasningen af skattereformens finansieringselementer et negativt bidrag til væksten. Samlet vurderes finanspolitikken at trække 0,6 pct.point ned i den samlede BNP-vækst i Som følge af den stramme finanspolitik ventes væksten i 2011 at falde til godt 1 pct. En stigende forbrugskvote, stigende investeringer og en højere eksportvækst bidrager i 2011 til at modvirke effekterne af den stramme finans- 4

25 politik, men det er ikke nok til at modvirke faldet i den samlede vækstrate. Højere vækst igen i 2012 Fortsat stigning i ledigheden, men mindre end forventet tidligere Arbejdsstyrken er faldet markant Lavere lønstigninger, men endnu lavere i udlandet Som led i normaliseringen af konjunktursituationen stiger forbrugskvoten yderligere i 2012, og væksten i investeringer og eksport tager til i styrke. Samtidig er finanspolitikkens stramningsgrad mindre i 2012, og væksten ventes derfor at blive øget igen til omkring 1¾ pct. Væksten i produktionen i 2010 og 2011 er i henhold til prognosen ikke nok til at sikre en fremgang i beskæftigelsen. Tværtimod er der udsigt til et yderligere, om end relativt beskedent, fald i beskæftigelsen, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med, at der kan forventes en relativt høj produktivitetsvækst i kølvandet på nogle år med usædvanlig ringe produktivitetsudvikling. Som modstykke til den forventede udvikling i beskæftigelsen er der i fremskrivningen en moderat yderligere stigning i ledigheden. I lyset af de lidt mere positive vækstudsigter og den overraskende positive udvikling i ledigheden i begyndelsen af året forventes ledighedsstigningen dog at være væsentligt mere begrænset end forventet i efteråret. Det er således nu forventningen, at ledigheden topper på et niveau omkring personer i Stigningen i ledigheden er moderat til trods for, at beskæftigelsen er faldet med omkring personer siden højkonjunkturen. Baggrunden er, at arbejdsstyrken har vist sig at være væsentlig mere konjunkturfølsom end hidtil forventet. En del af forklaringen på faldet i arbejdsstyrken er, at en betydelig mængde udenlandsk arbejdskraft har forladt Danmark. En anden mulig delforklaring er, at antallet af ledige, der ikke er forsikret, og som ikke modtager kontanthjælp, er steget markant. Disse ledige tæller ikke med i den registrerede ledighed og er dermed ikke med i den opgjorte arbejdsstyrke. Udviklingen på arbejdsmarkedet har ført til et betydeligt fald i lønstigningstakten. I ventes årlige lønstigninger på 2-2¼ pct., hvilket er markant under niveauet for lønstigningerne de senere år. Lønstigningerne i udlandet vurderes imidlertid at aftage til et endnu lavere niveau, og 5

26 der er bortset fra i 2010, hvor en svækket valutakurs bidrager positivt ikke tegn på forbedring af lønkonkurrenceevnen i de kommende år. Stort offentligt underskud reduceres, men fjernes ikke Normaliseringen af konjunkturen kombineret med de finanspolitiske stramninger indebærer, at der sker en væsentlig forbedring af den offentlige saldo oven på de seneste års markante forværring. Det offentlige underskud skønnes i år at udgøre godt 5 pct. af BNP. Frem imod 2012 reduceres underskuddet til ca. 2¾ pct., hvorved Danmark netop kommer under kravet i EU s Stabilitets- og vækstpagt. Der er dog ikke udsigt til balance i de følgende år uden yderligere tiltag, jf. fremskrivningerne i kapitel II og III. Prognosens hovedtal fremgår af nedenstående tabel A. Tabel A Prognosens hovedtal BNP-vækst (pct.) -0,9-4,9 1,7 1,1 1,7 Offentlig saldo (mia. kr.) Betalingsbalance (mia. kr.) Ledighed (1.000 pers.) Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) Stigning i lønomkostninger (pct.) 4,2 2,9 2,3 2,0 2,3 Inflation (pct.) 3,2 1,3 2,3 2,0 1,9 Anm.: Inflationen er opgjort som væksten i deflatoren for det private forbrug. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Aktuel økonomisk politik Meget store lempelser af finanspolitikken i 2009 og 2010 I Danmark har lempelserne af finanspolitikken været meget betydelige. Lempelserne har især bestået af et øget offentligt forbrug, en fremrykning af de offentlige investeringer, underfinansiering af skattereformen på den korte bane samt frigivelse af SP-midlerne. Bidraget til BNP-væksten fra selve finanspolitikken blev på knap 1½ pct.point i 2009, hvortil skønsmæssigt kan lægges et bidrag på ca. ¼ pct.point fra frigivelsen af SP-midlerne. I 2010 ventes en yderligere stimulans på ca. ¾ pct.point. I 2010 vil BNP 6

27 dermed være løftet med mere end 2½ pct. i forhold til 2008 som følge af finanspolitik mm. Den samlede stimulans i 2010 er dermed i tråd med de anbefalinger, som formandskabet har givet i Dansk Økonomi, forår 2009 og efterår 2009 men på to centrale områder har tilrettelæggelsen af den økonomiske politik ikke fulgt anbefalingerne. Timing og sammensætning af stimulansen kunne have været bedre Reformer glimrer ved deres fravær Konsolidering af finanspolitikken bør påbegyndes allerede i 2011 I forhold til formandskabets anbefalinger er en relativt stor del af lempelsen foretaget allerede i 2009, hvor ledigheden endnu var relativt lav. Samtidig skete en relativt stor del af lempelsen via et løft i det offentlige forbrug, som i 2009 kom op på 28 pct. af strukturelt BNP. Herved oversteg udgifterne til det offentlige forbrug det i 2015-planen fastsatte pejlemærke på 26½ pct. af strukturelt BNP. Målt i forhold til faktisk BNP lå de offentlige forbrugsudgifter i 2009 på godt 29½ pct., hvilket er et historisk højt niveau. Beregninger præsenteret i kapitel II viser, at det med realistiske forudsætninger om blandt andet produktivitetsudviklingen kan kræve op imod 10 år med real nulvækst i det offentlige forbrug blot at bringe udgiftsandelen ned på niveauet for 2007, som var på 27 pct. af strukturelt BNP. Erfaringerne med at styre de offentlige udgifter viser, at det vil blive endog meget svært at bringe udgifterne til det offentlige forbrug ned i det omfang, der kræves og planlægges efter. Det andet område, hvor anbefalingerne fra de seneste vismandsrapporter ikke er fulgt, er spørgsmålet om reformer. I Dansk Økonomi, efterår 2009 anbefalede formandskabet en tosidet strategi, hvor lempelserne på kort sigt blev understøttet af vidtgående strukturreformer, der kunne bidrage til at sikre en holdbar udvikling i de offentlige finanser. Der er imidlertid ikke blevet taget initiativ til vedtagelse af sådanne reformer. Både det forhold, at der ikke er blevet vedtaget reformer, og det faktum, at en væsentlig del af den finanspolitiske lempelse er sket ved at øge det offentlige forbrug, bidrager til, at udfordringerne i finanspolitikken er blevet markant større. Selv om konjunktursituationen isoleret set taler for en fastholdelse af den lempelige finanspolitik i 2011, anbefales det, at der næste år påbegyndes en konsolidering i et 7

28 omfang svarende til det, der er forudsat i konvergensprogrammet. Reformer er en forudsætning for at overveje en mindre stram finanspolitik Strammere krav til bankerne Mindre udbredelse af helt korte rentetilpasningslån er ikke en ulempe Hvis der bliver udsigt til en mere markant opbremsning af væksten i 2011, end det ventes i nærværende prognose, bør finanspolitikkens aktivitetsvirkning revurderes i forbindelse med den endelige fastlæggelse i slutningen af året. En forudsætning for en mindre stram finanspolitik er dog, at der vedtages markante reformer, der kan bidrage til en forbedring af den underliggende stilling på de offentlige finanser, jf. også anbefalinger i kapitel IV. Omfanget og konsekvensen af den finansielle krise har ført til, at der internationalt arbejdes for at stramme kravene til bankerne. Basel-komiteen under centralbankernes fælles bank, Bank for International Settlements, har stået for udarbejdelsen af de eksisterende Basel II-regler, og Baselkomiteens seneste udspil vil sandsynligvis også danne grundlaget for de kommende ændringer af reglerne. Der er udsigt til, at kapitalkravene forstærkes, og at der indføres nye og skærpede krav til bankernes likviditet. Finanskrisen har vist, at det offentlige bliver nødt til at stille garantier og kapital til rådighed, når det går galt for bankerne. Formandskabet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at reglerne strammes også selv om strammere regler giver anledning til en mere omkostningsfuld kapitalstruktur i den finansielle sektor. Formålet med at stramme reglerne er at begrænse risikoen for, at det offentlige igen skal stille omfattende midler til rådighed for bankvæsnet. I forhold til den danske realkreditsektor kan de strammere likviditetskrav få konsekvenser for de helt korte rentetilpasningslån. Disse lån i deres nuværende form kan næppe opfattes som nødvendige for den danske boligfinansiering. Da de korte rentetilpasningslån samtidig kan bidrage til makroøkonomisk ustabilitet, vil det ikke nødvendigvis være en ulempe for dansk økonomi, hvis husholdningerne reelt tvinges til at skifte en del af de helt korte rentetilpasningslån ud med mere stabile, evt. fastforrentede, lån. 8

29 Mellemlang og lang fremskrivning, kapitel II og III Fremskrivninger med fokus på de offentlige finanser Konjunkturerne normaliseres, men kun langsomt I kapitel II præsenteres en fremskrivning for dansk økonomi til 2020, mens kapitel III indeholder en endnu længere fremskrivning. Fokus i fremskrivningerne er på udviklingen i de offentlige finanser. Udgangspunktet for fremskrivningerne er, at den normalisering af konjunkturerne, der ventes at begynde i løbet af konjunkturårene ( ), fortsætter i perioden frem imod Den konjunkturmæssige ubalance er imidlertid så stor, at det ventes, at der går relativt mange år, inden konjunktursituationen er fuldt normaliseret, jf. figur A. Figur A Pct. 6 Output gap i mellemfristet fremskrivning Anm.: Output gap angiver forskellen mellem den faktiske/forventede produktion (BNP) og det strukturelle niveau for samme. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Finanspolitisk antagelse: 3 års nulvækst i det offentlige forbrug Fremskrivningen er frem til 2020 baseret på en antagelse om, at det reale offentlige forbrug holdes uændret i perioden , hvorefter realvæksten i det offentlige forbrug følger antagelserne i 2015-planen, herunder de beregningstekniske antagelser for perioden Dette svarer til antagelsen om den offentlige forbrugsvækst i konvergensprogrammet. Derimod er konvergensprogrammets uspecifi- 9

30 cerede tiltag, der indebærer en reduktion af udgifterne til bl.a. overførsler på ca. 11 mia. kr. og strukturreformer, der bidrager til en forbedring af den offentlige saldo på 7 mia. kr., ikke indlagt. 1 Tre årsager til forskellig udvikling i nærværende fremskrivning og konvergensprogrammet Konvergensprogrammets krav lægges ind i den mellemfristede fremskrivning I den mellemfristede fremskrivning udvikler saldoen sig væsentligt dårligere end i konvergensprogrammet. I 2020 er den offentlige saldo således ca. 2 pct.point af BNP dårligere end i konvergensprogrammets fremskrivning. Den dårligere saldoudvikling har især tre årsager. For det første forventes der i nærværende rapport en langsommere normalisering af konjunktursituationen. Dette giver anledning til større underskud frem imod 2020 og dermed en større gæld og større renteudgifter. For det andet er konvergensprogrammets uspecificerede krav om en reduktion af udgifterne til overførsler og strukturreformer, som nævnt, ikke indlagt. Dette afspejler, at konvergensprogrammet i modsætning til den mellemfristede fremskrivning er et kravforløb. Endelig for det tredje er den underliggende vækst i BNP ca. ½ pct.point lavere end antaget i konvergensprogrammet. For samme vækstrate i det offentlige forbrug indebærer en lavere BNP-vækstrate, at de offentlige udgifter i procent af BNP bliver højere. I 2020 udgør udgifterne til offentlige forbrug ca. 28½ pct. af BNP i den mellemfristede fremskrivning mod 27 pct. i konvergensprogrammet. Betydningen af de to sidstnævnte forskelle er illustreret ved en alternativ fremskrivning. I den alternative fremskrivning antages for det første, at konvergensprogrammets uspecificerede besparelser på overførsler mv. samt de uspecificerede reformkrav implementeres. For det andet antages, at udgifterne til det offentlige forbrug gradvist tilpasses til det samme niveau målt i procent af BNP, som er gældende i konvergensprogrammets fremskrivning. Herved elimineres den væsentligste effekt af, at produktivitetsudviklingen (og dermed den underliggende BNP-vækst) er lavere i den mellemfristede fremskrivning end i konvergensprogrammet. Kravet om, at de offentlige forbrugsudgifter som andel af 1) Efter redaktionens slutning er der indgået en aftale om en genopretningsplan, der udmønter besparelseskravet på de ca. 11 mia. kr. Aftalen indeholder bl.a. konkrete besparelser, skattestigninger samt en dagpengereform. 10

31 BNP skal ned på samme niveau som i konvergensprogrammet, antages at blive opnået gennem en længere periode med meget lav vækst i det reale offentlige forbrug. Konkret antages, at det offentlige forbrug kun vokser med 0,1 pct. om året i perioden mod reale vækstrater på mellem ¾ og 1¼ pct. i grundforløbet (og i konvergensprogrammet). hvorved der nås samme saldo som i konvergensprogrammet i 2020, men en dårligere udvikling frem mod 2020 Kæmpe udfordring at nå en saldo som i konvergensprogrammet Udviklingen i den offentlige saldo i konvergensprogrammet, den mellemfristede fremskrivning og den alternative fremskrivning med væsentligt lavere vækst i det offentlige forbrug fremgår af nedenstående figur B. Det fremgår af figuren, at hvis kravet om reformer og besparelser lægges ind og kombineres med en antagelse om, at det offentlige forbrug skal udgøre 27 pct. af strukturelt BNP i 2020, svarende til niveauet i 2007, vil den offentlige saldo i 2020 være næsten identisk med konvergensprogrammets. Forløbet frem imod 2020 er dog betydeligt mere negativt, selvom alle kravene fra konvergensprogrammet lægges ind. Dette skyldes dels den langsommere normalisering af konjunkturerne, dels at det antages, at forøgelsen af den strukturelle beskæftigelse, der følger af strukturereformerne, kun gradvist omsættes i den faktiske beskæftigelse. Beregningerne peger for det første på, at det kan vise sig at være meget svært at nå regeringens mål om balance i Dette vil ifølge beregningen kræve en hurtigere konjunkturnormalisering end forventet her, samt at strukturreformerne får fuld effekt allerede i For det andet indikerer resultaterne, at kravet til udviklingen i den offentlige forbrugsandel er helt afgørende. Med antagelserne om den underliggende produktivitetsudvikling som i den mellemfristede fremskrivning kræves ikke bare nulvækst i det reale offentlige forbrug i 3 år, men snarere i 9-10 år. I lyset af, at der de seneste 40 år kun har været fem år med en realvækst på mindre end ¼ pct., udgør nulvækst i 9-10 år en meget stor udfordring. 11

32 Figur B Pct. af BNP 1 Offentlig saldo Mellemfristet fremskrivning, jf. kapitel II -5 Alternativ: KPs krav og ens forbrugsandel Konvergensprogram Anm.: I den alternative fremskrivning er det i forhold til den mellemfristede fremskrivning fra kapitel II antaget, at der gennemføres reformer og besparelser på sammenlagt 18 mia. kr., jf. konvergensprogrammets uspecificerede krav, og at udgiftsandelen for det offentlige forbrug i 2020 reduceres til 27 pct. af strukturelt BNP, svarende til niveauet Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2009, Regeringen, og egne beregninger. 12

33 Nils Enrum: Keynesmodel og Phillipskurven

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97 NE / januar 2007 Trafikpropper Offentlig økonomi og Road-pricing (kørselsafgifter) Vejtrafikken er et eksempel på at vores individuelle optimering kan føre til dårlige løsninger for fællesskabet dvs. set fra en samfundsmæssig synsvinkel. Umiddelbart kan en bil byde på en god løsning på den enkeltes transportbehov, men når alle sætter sig for at køre i bil til og fra arbejde kan resultatet blive kø-kørsel og trafikpropper som mere end opvejer fordelen ved at tage bilen, og altså helt underminerer grundlaget for de individuelle beslutninger. De økonomiske vismænd (Det Økonomiske Råds formandskab) har under overskriften Trafik, trængsel og infrastruktur i deres rapport Dansk Økonomi Forår 2006 analyseret problemstillingen. Nedenfor vil vi som et eksempel på anvendt velfærdsøkonomisk teori vise hvordan trængsel på vejene kan analyseres ved hjælp af markeds-overvejelser om omkostninger, priser og nytte primært ved anvendelse af udbuds-efterspørgselsdiagrammer. Bilkøer er ensbetydende med knaphed på plads på vejene, og det er nærliggende at tænke i udbud og efterspørgsel af dette gode vejplads. Bag efterspørgslen ligger jo antallet af biler og hvor meget de kører rundt hvornår. Antallet af biler er steget betragteligt både herhjemme og i mange andre lande. (Jf. Stat. tiårsoversigt) Det hænger navnlig sammen med den stigende levestandard og indkomst. 3.1 Virkningen af en indkomststigning på bilefterspørgslen Pris på biler Indkomst E1 E2 Antal biler Antal biler I figur 3.1 ser man til venstre en normal efterspørgselskurve E1 som viser at den efterspurgte mængde af biler (fx antal biler solgt på et år) afhænger af prisen på den måde, at en højere pris modsvarer en lavere efterspurgt mængde end en lavere pris. Dvs. der er en negativ sammenhæng mellem pris og efterspurgt mængde. Kurven E1 er tegnet under forudsætningen alt andet lige, og blandt de forhold som er forudsat uændret ( lige ) er indkomsten. En generel indkomststigning, som den vi i DK har været vidne til i de senere år, vil betyde at kurven

98 rykker til højre. Stadig er det sådan at en højere pris vil give færre solgte biler end en lavere pris, men det hele sker på et højere niveau pga. virkningen af højere indkomster. Sammenhængen mellem indkomst og antal solgte biler er positiv som man ser af kurven til højre der i princippet kan udledes af forskydninger a la den der er illustreret i venstre del af diagrammet. Dvs. at højere realindkomster alt andet lige vil føre til højere bilsalg og flere biler i carporte og garager. Find i Stat. tiårsoversigt eller via udviklingen i på den ene side bilparken eller bilimporten herhjemme og på den anden side danskernes indkomster. Efterspørgsel efter vejareal Grænsenytte (marginal nytte) og efterspørgsel Hvorfor vil folk forbruge vejarealer? Fordi de vil køre fra et sted til et andet. Forbruget giver dem noget de værdsætter, eller som økonomer siger: Det giver dem nytte. Hvad der gælder om nytte og efterspørgsel efter vejarealer gælder i princippet for alle varer og tjenester (under ét kaldet goder). Jo mere vi forbruger desto større bliver vores nytte op til et vist punkt, hvor forbruget af yderligere enheder ikke giver ekstra tilfredshed eller nytte. Selv om nytten vokser med forbrugsomfanget, vokser den dog i et aftagende tempo. Det ser man af figur 3.2. Når den samlede nytte vokser langsommere og langsommere for hver enhed forbruget stiger, må grænsenytten (den marginale nytte), som er ændringen i den samlede nytte være faldende. Ved mængden M vil en stigning i forbruget på én yderligere enhed slet ikke øge den samlede nytte og den marginale nytte er 0. Hvor meget vejbenyttelsesareal vil vores forbruger efterspørge i forhold til denne samlede og marginale nytte? Det afhænger af hvad vejbenyttelsen koster, hvad andre varer og tjenester koster, og vores forbrugers indkomst (samlede forbrugsmulighed). I det meste af Danmark er vejbenyttelsen gratis, men på Storebælts- og Øresundsbroerne er der brugerbetaling

99 og princippet om brugerbetaling (road-pricing eller trængselsafgifter) overvejes også mere generelt. Mange steder i udlandet er benyttelsen af navnlig motorveje betinget af at man betaler pr. gang eller km eller lignende. Det er rimeligt at antage at forbrugeren ønsker at få mest nytte for sin penge: at gøre sin tilfredshed størst mulig under de givne betingelser. Økonomer antager således også, at alle forbrugere hver for sig forsøger at maksimere sin velfærd, som man siger. Af figuren (3.2) aner vi, at forbrugeren ikke vil øge forbruget mere end til det punkt, hvor nytten ikke længere vokser, dvs. forbi det punkt hvor grænsenytten er 0. Hvis det ellers er gratis at køre på vejene vil punktet M vise den optimale mængde vejbenyttelse. Men hvis vejbenyttelsen koster noget, vil forbrugeren formentlig vælge et endnu lavere forbrug end punktet M. Man indser let, at sammenhængen mellem pris og grænsenytte må være, at det kan betale sig at øge forbruget så længe grænsenytten (den ekstra nytte ved at forbruge en ekstra enhed) overstiger prisen for den ekstra enhed. Men med faldende grænsenytte og en givet pris vil forbrugsmængden på et tidspunkt bringe grænsenytten ned på niveau med prisen, og så vil det være en underskudsforretning at udvide forbruget forbi det punkt, fordi prisen for en ekstra forbrugsenhed er højere end den nytte, man får af den ekstra enhed. Efterspørgsel, værdi og nytte Figur 3.3 illustrerer efterspørgselen efter at benytte en motorvej: med brugerbetalingen (prisen) P1 efterspørges mængden M1 (kørte km). Den samlede værdi af dette forbrug er arealet A, nemlig prisen P1 gange mængden M1. Dette areal viser således hvad alle bilisterne tilsammen betaler for fornøjelsen af at køre de km på motorvejen og tilsvarende hvad motorvejens ejer (staten) får i indtægt (provenu). Det trekantede areal B viser den nytte, som forbrugerne får i overskud oveni det de betaler for motorvejsbenyttelsen. Alle bilister bortset fra den allersidste marginale bilist var nemlig villige til at betale en pris højere end P1 for motorvejskørslen. Men de slap alle med at betale P1. B kaldes forbrugeroverskuddet. Og den samlede brugsværdi som ligger i benyttelsen af den pågældende motorvej er således A+B, dvs. brugsværdien er bytteværdien A plus forbrugeroverskuddet. Arealet C viser en vejbenyttelse, som ikke bliver til noget, fordi forbrugerne/bilisterne vurderer at værdien af den er lavere end den pris, som forlanges.

100 Udbuddet af vejareal Det er indlysende at ikke kun efterspørgslen, men også udbuddet - vejnettets længde og tæthed og kapacitet - er afgørende for nytteværdien af vejene, og om der opstår bilkøer og trafikpropper. Anlæg af veje koster mange ressourcer, som kunne anvendes til andre formål. Samfundet ofrer med andre ord andre ting, hver gang man investerer i en ny vej, og man taler om vejens offeromkostning. Prioriteringen af om ressourcerne skal bruges til flere motorveje eller til fx svømmehaller eller moskeer er ikke en objektiv beslutning, men et politisk spørgsmål, som økonomer kan hjælpe til med at stille op fx i en cost-benefit-analyse. Trafikinvesteringerne er dog ikke vores emne her, så vi vil umiddelbart betragte udbuddet af vejareal som noget på kort sigt givet, bestemt af tidligere anlægsinvesteringer. Hvor store offeromkostninger er der så forbundet med udbuddet af de eksisterende, allerede anlagte veje? Ikke særlig store, for vejene ligger der og anlægget er investeret og betalt. Økonomer taler om sunk costs. De ressourcer som er investeret i vejen kan ikke genanvendes til andre formål de er så at sige tabt (og det er bare med at få mest muligt nytte ud af vejen nu den er der). Hvis vi ser bort fra slid og ælde kan vejudbuddet derfor illustreres med en lodret kurve svarende til U-kurven i figur 3.4. Så længe efterspørgslen efter vejareal er mindre end udbuddet medfører det ikke ekstra omkostninger at benytte vejene noget mere. De er der alligevel! Men hvis efterspørgslen når op på det eksisterende vejnets kapacitetsgrænse M, gælder dette ikke længere: Så koster det pludselig vildt meget (uendelig meget på figuren fordi U er lodret) at øge udbudet, så hele efterspørgslen kan dækkes. Men når vi er til venstre for M kan man se at en pris fx P2 er en ineffektiv løsning, som giver en inefficient anvendelse af samfundets knappe ressourcer. Alle positive priser større end nul mindsker forbrugeroverskuddet uden nogen andre gevinster i systemet (der spares fx ikke nogen offeromkostninger), og der er ikke nogen logik i at reducere forbrugeroverskuddet, når den mindre gevinst for forbrugerne er den eneste konsekvens. Se igen på figur 3.3: Betaling af en vejafgift (eller en broafgift!) omfordeler indkomst fra vej-/bro-benyttere til staten/broselskabet, men på bekostning af at den samlede nytte reduceres med arealet C.

101 Fordeling og efficiens Der kan dog være noget om at der er rimelighed i at de der faktisk bruger vejene bidrager mere end andre til investeringerne og vedligeholdelsen af dem. Men i så fald er det en bedre (mere efficient) løsning af opkræve en fast sum uanset hvor meget man bruger vejene fx sådan som det sker med en vægtafgift. Figur 3.5 viser en vigtig grund til at vægten kommer ind i billedet sliddet på vejene vokser mere end proportionalt med vægten af køretøjet. Ud fra det hensyn er det mærkværdigt, at lastbiler og personbiler betaler nogenlunde samme beløb i vægtafgift (jf. DØR 2006). Men betyder det at ideen om roadpricing og trængselsafgifter er en ufornuftig og inefficient måde at løse trafikproblemer på? Nej, for argumentet imod roadpricing gælder den situation at der er plads nok på vejene. Noget helt andet er når udbudet af veje ikke står mål med efterspørgslen, og det ser vi på i næste afsnit. Trængselsafgifter Som enhver trafikant ved er der en betydelig variation i hvor meget vejene benyttes. Om natten er efterspørgslen lav, på hverdagsmorgener er efterspørgslen høj. I figur 3.6 viser kurven E1 efterspørgslen uden for myldretiderne, mens E2 illustrerer situationen i myldretiderne. Uden for myldretiderne svarer situationen til den der er beskrevet i det foregående, og intet taler for at anvende bompenge og lignende km-betaling. Men når efterspørgslen vokser til E2 vil en betalingsordning faktisk øge efficiensen og medvirke til at samfundsressourcerne, vejene, anvendes mere hensigtsmæssigt end når det er gratis at benytte vejene. Den del af forbrugeroverskuddet, som arealet C udgør, kan ikke opnås af nogen. Den er tabt fordi udbuddet af veje ikke kan kapere efterspørgslen. Ved at opkræve en trængselsafgift, prisen P, bliver hele det tilgængelige forbrugeroverskud stadig udnyttet, men en del af det firkanten mellem P og M bliver et provenu til staten, som kan bruges til andre formål (altså: omfordeling). Samtidig er det en afgørende forskel, at trængselsafgiften reducerer vejbenyttelsen, så efterspørgslen kommer ned på vejenes faktiske kapacitet og bilkøer undgås - til glæde for dem der betaler P. Men når forbrugeroverskuddet er det samme, hvorfor er det så mere efficient at opkræve en trængselsafgift? Det er det fordi en trængselsafgift frasorterer dem der har mindst glæde eller

102 nytte af at bruge vejene i myldretiderne. (For at holde vand må dog også betalingsevnen, dvs. indkomsternes/formuernes størrelse og fordeling tages med i billedet.) Transaktionsomkostninger I det foregående er der set bort fra at opkrævningen af en trængselsafgift, indførelse af teknisk avancerede road-pricingsystemer med GPS-udstyr o.l. også koster ressourcer og påfører samfundet omkostninger. Disse såkaldte transaktionsomkostninger må selvfølgelig tælles med i det samlede regnestykke: Gevinsten ved at indføre en pris på myldretidskørsel skal vurderes at overstige disse transaktionsomkostninger, førend det er en god idé at indføre et betalingssystem. Kilder: Heather 2000: Ken Heather: Understanding Economics, 3. udgave, Financial Times 2000 DØR 2006: Det Økonomiske Råds Formandskab: Dansk Økonomi Forår 2006, (