Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse og handlingsplan

Transkript

1 9. januar 217 Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse og handlingsplan

2 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund Uheldssituationen før kommunesammenlægningen Indhold i trafiksikkerhedsplanen fra Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan Uheldsgrundlag og analyse Indhold i uheldsanalysen Definitioner på uheldsart og personskader Uheld og personskader i perioden Uheld på stats- og kommuneveje Personskader på stats- og kommuneveje Opgørelser på stats- og kommuneveje i Foreløbig status på stats- og kommuneveje i Målsætning Uheld og personskader på Fyn og øerne i Uheld og personskader i Assens, Udvalgte uheldsanalyser for Assens, By og land Vejudformning Fordeling over året, ugen og døgnet Uheldssituationer Aldersfordeling Statsvejene Kommunevejene Uheld hvor trafikanter flygter Trafikanttyper Spiritus, narko og medicin Spiritus Narkotika Medicin Skolevejsuheld Sygehusdata for Assens Sortpletudpegning Uheldsbelastede kryds Uheldsbelastede strækninger Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger relevante for Assens Undervisning og kommunikation Udvalgte tiltag på kommunevejene Foreløbig evaluering på kommunernes opfølgning på handlingsplanen Valg af fokusområder Skoleveje Prioritering af uheldsbelastede lokaliteter Kampagneindsats Fortsat optimering af planlægning, anlæg og drift af vejene

3 3 1 Indledning og baggrund Trafiksikkerhed samt øget tryghed på vores vej- og stinet, er et emne, der vedrører os alle. Det gælder både i vores arbejdsliv og i vores fritidsliv. Det gælder både vores børns færden og vores egen oplevelse som trafikanter i trafikken. Assens Kommune har med denne trafiksikkerhedsplan bygget videre på den foregående trafiksikkerhedsplan, som primært samlede de tidligere trafiksikkerhedsplaner for de gamle kommuner, suppleret med en skolevejs- og borgeranalyse. Trafiksikkerhedsplanen for skal videreføre en dynamisk proces omkring trafiksikkerhedsarbejdet, hvor arbejdet løbende tilpasses de opsamlede erfaringer og det voksende datagrundlag. I trafiksikkerhedsplanen udpeges en række af de indsatsområder, som Assens Kommune vil arbejde med i den kommende 4-årige periode frem til år 22. Trafiksikkerhedsplanen skal derfor være den statiske paraply, hvorunder det videre analysearbejde samles. Planen udvikles derfor løbende i hele planperioden. Planen består af en analyse af uheldsudviklingen i Assens Kommune med udgangspunkt i udvalgte fokusområder fra Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, som er skønnet særligt relevante for Assens Kommune. rne er udvalgt ud fra, hvilke ulykkesformer, der ligger højt i statistikkerne for Assens Kommune, såvel som indsatser hvor det vurderes, at forvaltningen gennem det generelle trafiksikkerhedsarbejde har mulighed for at påvirke positivt. 1.1 Uheldssituationen før kommunesammenlægningen I Assens Kommune blev der i perioden registreret 1876 trafikuheld, heraf 629 personskadeuheld med 38 dræbte, 379 alvorligt tilskadekomne og 416 lettere tilskadekomne. Personskadeuheldene var fordelt med 15 % på statsvejene og 85 % på kommunevejene. Uheldsfordelingen skal ses i forhold til at andelen af statsveje udgør 37 km af ca. 1 kilometer offentlig vej i Assens Kommune. Personskadeuheld i Assens Kommune Antal 4 3 Kommuneveje Statsveje Figur 1. Personskadeuheld på alle veje før kommunesammenlægningen

4 4 Personskader på stats- og kommuneveje i Assens Kommune Antal 5 4 Let tilskade Alv. tilskade Dræbte Figur 2. Personskader på alle veje før kommunesammenlægningen I gennemsnit mistede 3,5 personer livet om året, 34,5 kom alvorligt til skade og 37,8 kom lettere til skade. Den procentvise fordeling mellem skadestyperne på stats- og kommuneveje var nogenlunde ligeligt fordelt. 1.2 Indhold i trafiksikkerhedsplanen fra 27 Skolevejsanalyse/borgerinddragelse udpegning af særligt ulykkesbelastede strækninger og kryds i kommunens lokalsamfund. Uheldsanalyse-udpegning af sorte pletter på kommunens vejnet. Oversigt over trafikale forhold på de overordnede veje i kommunen og den kollektive trafikbetjening, samt målene for den fremtidige udvikling i henhold til Kommuneplanen. Evt. måling af gennemsnitshastigheder på udvalgte lokaliteter. Prioritering og opstilling af løsningsforslag til forbedring af trafiksikkerheden i Assens Kommune. Tidsplan og budget for gennemførelse af den fremtidige trafiksikkerhedsindsats. Nedsættelse af et trafiksikkerhedsråd. 2 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan I Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan opstilles målsætning for reduktion i antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne frem til 22. Med udgangspunkt i 21 er målsætningen, at antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken skal halveres i 22. Det anbefales, at Assens Kommune følger samme målsætning. For at opnå målsætningen foreslår Færdselssikkerhedskommissionen, at de kommende års indsats koncentreres om 1 fokusområder, der stort set omfatter alle ulykker med dræbte og tilskadekomne på de danske veje:

5 5 1: For høj hastighed 2: Spiritus, narkotika og medicin 3: Uopmærksomhed 4: Manglende sele- og hjelmbrug 5: Fodgængere 6: Cyklister og knallertførere 7: Unge bilister op til 24 år 8: Mødeulykker 9: Eneulykker 1: Ulykker i kryds i åbent land 3 Uheldsgrundlag og analyse Analyseårene er en 5 årig periode mellem 21 og 214, hvor der er set på de forskellige uheldstyper, som optræder på kommuneveje og statsveje i Assens Kommune. Uheldstallene for perioden er blevet sammenlignet med Fyn og øerne og er blevet holdt op mod kommunens målsætning for nedbringelse af uheld, som tager udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan for perioden Sortpletudpegning med tilhørende bemærkninger samt anbefalinger til fokusområder og det videre arbejde med trafiksikkerhed afrunder trafiksikkerhedsplanen. 3.1 Indhold i trafiksikkerhedsplanen Afsnit 1: Baggrunden for analysen, uheldssituationen før kommunesammenlægningen og indholdet i trafiksikkerhedsplanen fra 27. Afsnit 2: Målsætning og fokusområder i Færdselssikkerhedskommissionens seneste nationale handlingsplan for perioden Afsnit 3: Dette afsnit indeholder bl.a. definitioner på uheld og personskader. Afsnit 4: Status for uheld og personskader på stats- og kommuneveje i perioden Det gælder antallet af personskadeuheld, materielskadeuheld og ekstrauheld. Afsnit 5: Foreløbige opgørelser over uheld og personskader i 215. Afsnit 6: Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for perioden og status for Assens Kommune. Afsnit 7: Målsætninger Afsnit 8: Sammenligning af uheld og personskader i kommunerne på Fyn og øerne i 214. Afsnit 9: Uheld og personskader i Assens Kommune i perioden Afsnit 1: Udvalgte uheldsanalyser for Assens Kommune i perioden I disse analyser medtages ekstrauheld ikke. Afsnit 11: Sygehusdata for Assens Kommune i perioden Afsnit 12: Sortpletudpegning for kryds og strækninger på kommunevejene i perioden og kommunens bemærkninger til de udpegede lokaliteter. Afsnit 13: Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger relevante for Assens Kommune. Afsnit 14: Valg af fokusområder i Assens Kommune.

6 6 3.2 Definitioner på uheldsart og personskader Uheldsart: Personskadeuheld Materielskadeuheld med større skader Materielskadeuheld andre årsager 1 Ekstrauheld Sygehusuheld Uheld med 1 eller flere personskader. Se definition under personskader. Materielskadeuheld hvor der på grund af skadens omfang er optaget politirapport. Materielskadeuheld hvor der er optaget politirapport af andre årsager typisk lovovertrædelser. Mindre materielskadeuheld uden politirapport, bl.a. hvor involverede selv ordner forsikringsforhold. Personer behandlet på akutafdelinger (tidligere skadestuer). Personskader: Dræbt Som dræbt regnes personer, der dør som følge af uheldet inden for 3 dage. Alvorligt til skade Lettere til skade Sygehusuheld Politiet opdeler personskader i 8 skadestyper, hvor de 7 omfatter alvorlige skader. Skadetype 8 omfatter alene lettere skader eller indlagt til observation for hjernerystelse. Sygehusene anvender en mere lægefaglig graduering af personskader. 1 De 2 typer materielskadeuheld med politirapport er sammenlagt i tabeller og figurer

7 7 4 Uheld og personskader i perioden Uheld på stats- og kommuneveje Alle uheld i Assens Kommune Antal 1 Kommuneveje Statsveje Figur 3. Alle uheld på stats- og kommuneveje, heraf 7 % på kommuneveje Uheld i alt Sum Snit Statsveje Kommuneveje Sum Tabel 1. Alle uheld på stats- og kommuneveje

8 8 Personskadeuheld i Assens Kommune Antal 25 2 Kommuneveje Statsveje Figur 4. Personskadeuheld på stats- og kommuneveje, heraf 83 % på kommuneveje P-skadeuheld Sum Snit Statsveje Kommuneveje Sum Tabel 2. Personskadeuheld på stats- og kommuneveje

9 9 Materielskadeuheld i Assens Kommune Antal 5 4 Kommuneveje Statsveje Figur 5. Materielskadeuheld på stats- og kommuneveje, heraf 8 % på kommuneveje M-skadeuheld Sum Snit Statsveje Kommuneveje Sum Tabel 3. Materielskadeuheld på stats- og kommuneveje

10 1 Ekstrauheld i Assens Kommune Antal 5 4 Kommuneveje Statsveje Figur 6. Ekstrauheld på stats- og kommuneveje, heraf 53 % på kommuneveje Ekstrauheld Sum Snit Statsveje Kommuneveje Sum Tabel 4. Ekstrauheld på stats- og kommuneveje Tabeller og figurer viser variationerne af de forskellige uheldstyper gennem årene. Sidstnævnte figur viser, at der procentvis registreres forholdsvis mange ekstrauheld på statsvejene. Det gælder i særlig grad ekstrauheld på Den Fynske Motorvej. 4.2 Personskader på stats- og kommuneveje Personskader på stats- og kommuneveje i Assens Kommune Antal 3 Let til skade Alvorligt til skade Dræbte

11 11 Figur 7. Personskader på alle veje i Assens Kommune P-sk. statsveje Sum Snit Dræbte 1 1,1 Alvorligt til skade ,4 Let til skade ,5 Sum , P-sk. kommuneveje Sum Snit Dræbte ,3 Alvorligt til skade ,5 Let til skade ,8 Sum ,5 P-sk. stat/kom i alt Sum Snit Dræbte ,4 Alvorligt til skade ,9 Let til skade ,3 Sum ,5 Tabel 5. Personskader på hhv. statsveje, kommuneveje og i alt Tabellen viser fordelingen af personskader på stats- og kommuneveje og en sammentælling for alle veje. I perioden blev der i gennemsnit dræbt 3,5 personer på vejene i Assens Kommune. Dette tal er i perioden faldet til 2,4 personer, svarende til et fald på 31 %. I samme periode kom i gennemsnit 34,5 personer alvorligt til skade på vejene i Assens Kommune. Dette tal er i perioden faldet til 18,9 personer, svarende til et fald på 45 %. Endelig faldt det gennemsnitlige antal lettere tilskadekomne i perioden fra 37,8 personer til 18,3 personer i perioden , svarende til et fald på 52 %. Der er således tale om en ret positiv udvikling for alle typer personskader.

12 12 5 Opgørelser på stats- og kommuneveje i 215 Uheldsåret 215 blev gjort op i november 216. På statsvejene er der registreret 85 uheld i alt fordelt på 6 personskadeuheld, 27 materielskadeuheld og 52 ekstrauheld. Personskaderne har været dræbte, 3 alvorligt og 5 lettere tilskadekomne. På kommunevejene er der registreret 113 uheld i alt fordelt på 14 personskadeuheld, 61 materielskadeuheld og 38 ekstrauheld. Personskaderne har været 2 dræbte, 9 alvorligt og 7 lettere tilskadekomne. Set i forhold til 213 og 214 er antallet af uheld steget ret markant på statsvejene. Det er især antallet af ekstrauheld (mindre materielskadeuheld) på motorvejen, som er steget. Antallet af personskadeuheld (14) og personskader (18) på kommunevejene er derimod faldet til det laveste siden Foreløbig status på stats- og kommuneveje i 216 De foreløbige tal for uheld og personskader i 216 viser følgende: Statsveje 75 uheld med 1 dræbt, 1 alvorligt og 3 lettere tilskadekomne. Kommuneveje 97 uheld med 3 dræbte, 5 alvorligt og 11 lettere tilskadekomne. Målsætningen for reduktion af personskader i Assens Kommune forventes fortsat opfyldt i Målsætning Med udgangspunkt i 21 foreslår Færdselssikkerhedskommissionen en målsætning om, at antallet af personskader halveres frem til 22. På kommunevejene i Assens blev der i 21 registreret i alt 39 personskader fordelt på 2 dræbte, 17 alvorligt tilskadekomne og 2 lettere tilskadekomne. På efterfølgende figur ses, at antallet af registrerede personskader indtil videre ligger under målsætningen.

13 13 Målsætning for personskader på kommuneveje i Assens Kommune Antal 25 2 Målsætning Registrerede personskader Figur 8. Målsætning for reduktion af personskader på kommuneveje i Assens Kommune 8 Uheld og personskader på Fyn og øerne i Uheld og personskader pr. 1. indbyggere i Antal P- og M-skader Personskader Snit P og M-skader Snit personskader 5 Odense Svendborg Faaborg-Midtfyn Assens Middelfart Nyborg Nordfyns Kerteminde Langeland Ærø Figur 9. Uheld og personskader i kommunerne på Fyn og øerne Figuren viser antallet af person- og materielskadeuheld og antallet af personskader pr. 1. indbyggere i kommunerne på Fyn og øerne. Tallene dækker både statsveje, Sund & Bælt, kommuneveje og private fællesveje. Kommunerne er anført i rækkefølge efter indbyggertal i Ser man på det samlede antal ulykker med person- og materielskade topper Odense med 29,4 uheld pr.1. indbyggere. Herefter følger Assens med 22,2, tæt fulgt af Langeland med 22,1. Lavest er Ærø med 9,5. Gennemsnittet ligger på 23,4 uheld pr. 1. indbyggere. 2 Kilde: Danmarks Statistik

14 14 Det samlede antal person- og materielskadeuheld på Fyn og øerne var 1.14, hvoraf 575 (5 %) skete i Odense Kommune, hvilket trækker gennemsnittet op. Langeland havde flest personskader med 8,7 pr. 1. indbyggere. Tredje lavest var Assens Kommune med 5,1. Kun Kerteminde og Ærø Kommune havde færre personskader pr. 1. indbyggere. Gennemsnittet ligger på 5,7 personskader pr. 1. indbyggere. Det samlede antal personskader på Fyn og øerne var 277, hvoraf 19 (39 %) skete i Odense Kommune. Assens Kommune lå under gennemsnittet for både person- og materielskadeuheld og personskader. Der er tale om et øjebliksbillede i 214, idet der år for år er udsving i tallene - især for de mindre kommuner. 9 Uheld og personskader i Assens Kommune, Ved revisionen for trafiksikkerhedsplanen for Assens Kommune tages der udgangspunkt i antallet af personog materielskadeuheld og personskader i for både stats- og kommuneveje. Mindre materielskadeuheld (ekstrauheld) medtages ikke. Alle uheld i Assens Kommune Antal Kommuneveje Statsveje Gennemsnit Figur 1. Person- og materielskadeuheld på stats- og kommuneveje Der er i gennemsnit sket 16 uheld på alle veje i Assens Kommune, heraf 7 % på kommunevejene.

15 15 Personskader på stats- og kommuneveje i Assens Kommune Antal Let til skade Alv. til skade Dræbte Gennemsnit Figur 11. Personskader på stats- og kommuneveje Der er i gennemsnit registreret 32,2 personskader på alle veje i Assens, heraf 82 % på kommunevejene. På forsiden er vist et kort med politiregistrerede person- og materielskadeuheld på kommunevejene i perioden Nedenstående kort viser tilsvarende for statsvejene i Assens Kommune, , hvor hovedparten af uheldene er sket på motorvejen. Figur 12. Person- og materielskadeuheld på statsvejene i Assens Kommune,

16 16 Det er Vejdirektoratet, der vurderer behovet for trafiksikkerhedsfremmende tiltag på statsvejene - motorvejen og vejen mellem Nørre Aaby og Assens. Det gælder også tilslutningsanlæg til motorvejen og kryds på vejen mellem Nørre Aaby og Assens. I forbindelse med udarbejdelsen af en ny handlingsplan for trafiksikkerhed i Assens Kommune anbefales, at kommunen retter henvendelse til Vejdirektoratet for at indhente oplysninger om eventuelle vedtagne eller planlagte trafiksikkerhedsfremmende tiltag på statsvejene. 1 Udvalgte uheldsanalyser for Assens Kommune, De efterfølgende specifikke analyser dækker perioden Ekstrauheld medtages ikke, da indberetningsgraden for denne type uheld erfaringsmæssigt svinger en del, alt efter hvor mange ressourcer politiet har til disse registreringer. 1.1 By og land 25 Statsveje, uheld i by og på land 2 15 Antal 1 Uheld byområde () Uheld landområde Figur 13. Alle uheld på statsvejene i Assens Kommune er sket i landområde

17 17 Uheldsfordeling på motorvejen og vej nr. 69, Nørre Aaby-Assens Antal 8 Motorvejen Nørre Aaby-Assens Figur 14. Fordeling på motorvejen og mellem Nørre Aaby og Assens 83 % af uheldene på statsvejene er sket på motorvejen. Kommuneveje, uheld i by og på land Antal 25 2 Uheld byområde Uheld landområde Figur 15. Fordeling af uheld i by- og landområde på kommuneveje Over den 5-årige periode er uheldene fordelt med 5 % i hhv. by og på land. Samlet set er 41 % af uheldene på stats- og kommuneveje sket i byområde.

18 Vejudformning 25 Vejudformning, uheld i perioden Antal 1 Kommuneveje Statsveje 5 Lige vej 4-ben kryds T-kryds Rundkørsel Kurve Udkørsel Anden udf. Figur 16. Uheldenes fordeling efter vejudformning Vejudformning Lige vej 4-ben kryds T-kryds Rundkørsel Kurve Udkørsel Anden udformning Sum Statsveje Kommuneveje Samlet Procent 51% 13% 11% 3% 13% 3% 6% 1% Tabel 6. Fordeling af uheld efter vejudformning Godt halvdelen af uheldene i perioden er sket på lige vej, 13 % i en vejkurve, 27 % i forskellige krydsudformninger og de resterende 9 % ved andre vejudformninger eller udkørsler.

19 Fordeling over året, ugedage og døgnet Uheld fordelt over året i perioden Antal 25 2 Kommuneveje Statsveje Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 17. Uheldenes fordeling gennem året Juni måned topper med 1 % af alle uheld. Lavest er februar med 7 % af alle uheld. Uheld fordelt over ugen i perioden Antal 5 4 Kommuneveje Statsveje Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Figur 18. Uheldenes fordeling på ugedage Her topper fredage med 18 % af alle uheld. Lavest er mandage med 11 % af alle uheld.

20 2 Uheld fordelt over døgnet i perioden Antal 2 15 Kommuneveje Statsveje Tidspunkt time for time Figur 19. Uheldenes fordeling i løbet af døgnet. Ikke overraskende sker der flest uheld i myldretiderne morgen og eftermiddag. Der sker flest uheld mellem kl. 15 og kl. 17 og færrest uheld mellem kl. 3 og kl. 5.

21 Uheldssituationer Uheldsituationer i perioden Antal 1 8 Kommuneveje Statsveje Uheldssituationer Figur 2. Uheldene inddelt efter uheldssituationer Uheldssituationer Sum Statsveje Kommuneveje Samlet Tabel 7. Fordeling efter uheldssituationer. Se efterfølgende forklaring

22 22 Uheldssituationer i figur og tabel Procent Dræbte Procent Eneuheld 34% 2 18% 1 Bagendekollision 15% 2 Frontalkollision 9% 4 36% 3 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med samme kørselsretning 4% 1 9% 4 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med modsat kørselsretning 5% 1 9% 5 Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning 1% 6 Uheld mellem krydsende køretøjer med svingning 7% 7 Uheld med parkerede køretøjer 9% 8 Uheld med fodgængere 4% 3 27% 9 Uheld med dyr, faste genstande mv. på eller over kørebanen 2% 1 % 11 1% Ovenfor vises forklaringen på de 1 forskellige uheldsituationer, man opererer med. Langt den største uheldssituation er eneuheld med 34 %. Herefter følger bagendekollisioner med 15 %. Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning er tredje højeste uheldssituation. Frontalkollisioner og uheld med parkerede køretøjer udgør hver 9 %. Ser man på de mest fatale uheld med 11 dræbte er der procentvis meget store variationer, idet 36 % er sket i frontalkollisioner, og selvom uheld med fodgængere kun udgør 4 % af de samlede uheldssituationer udgør de dræbte 27 %. Tallene er dog meget små, og selv mindre ændringer i uheld med dræbte kan få statistikken til at variere meget. Selv om tallene for dødsulykker i Assens Kommune er små, stemmer fordelingen på uheldssituationer meget godt overens med oplysningerne i Vejdirektoratets rapport om dødsulykker i Danmark i perioden , hvor eneuheld, frontalkollisioner og fodgængeruheld er de hyppigste Aldersfordeling Man kan groft opdele personer i uheld i forskellige aldersgrupperinger, som afspejler forskellige transportbehov. -5 år: Børn og spædbørn, som normalt ikke færdes på egen hånd år: Skolebørn uden mulighed for kørekort til knallerter år: Skoleelever med mulighed for at erhverve knallertbevis år: Unge trafikanter med mulighed for at erhverve kørekort år: Primært mobile personer i den arbejdsdygtige alder år: Delvist arbejdende personer eller personer på efterløn eller pension. >74 år: Ældre med mulig begrænset mobilitet og forskellige behov for transport. De efterfølgende figurer er delt op efter statsveje og kommuneveje. 3 Kilde: Vejdirektoratets årsrapport 545. Dødsulykker 214

23 Statsvejene Aldersfordeling på transporttype på statsveje Antal Fodgænger Cykel Kn3 Kn45 () Motorcykel Bus Lastbil Varebil Personbil -5 år 6-15 år år år år år år år år >=75 år Figur 21. Aldersfordeling på statsveje Hovedparten af uheldene er sket på motorvejen. Aldersgruppen år har flest involverede. En række harmonikasammenstød på motorvejen fylder godt i statistikken. 72 % af de involverede er mænd. Aldersfordeling for personskader på statsveje Antal Let tilskade Alv. tilskade Dræbt () år 6-15 år år år år år år år år >=75 år Figur 22. Aldersfordeling på statsveje Med 28 % tegner aldersgruppen årige sig for de fleste personskader. For alle personskader fordelt på køn er 69 % mænd. 85 % af de alvorlige personskader involverer mænd.

24 Kommunevejene Aldersfordeling på transporttype på kommuneveje Antal Øvrige Fodgænger Cyklist Kn3 Kn45 Motorcykel Bus Lastbil Varebil Personbil -5 år 6-15 år år år år år år år år >=75 år Figur 23. Aldersfordeling på kommuneveje Aldersgruppen årige er størst med godt 2 % af alle involverede, 77 % af de involverede er mænd, hvilket svarer nogenlunde til tallene på statsvejene. Aldersfordeling for personskader på kommuneveje Antal 15 1 Let tilskade Alv. tilskade Dræbt 5-5 år 6-15 år år år år år år år år >=75 år Figur 24. Aldersfordeling på kommuneveje Med godt 2 % tegner aldersgruppen årige sig for de fleste personskader efterfulgt af de årige med 18 %. 4 ud af 11 dræbte er i aldersgruppen år. For alle personskader fordelt på køn er 71 % mænd. 82 % af de dræbte og alvorlige personskader involverer mænd.

25 Uheld hvor trafikanter flygter På statsvejene har politiet optaget rapport ved 3 uheld med flugtbilister. På kommunevejene er tallet 35, hvilket er knap 1 % af alle uheld, hvor politiet har optaget rapport og ikke finder trafikanterne. Antallet af uheld hvor trafikanter flygter, er endda noget højere, idet politiet ved eftersøgning og efterforskning finder frem til en del af trafikanterne. Ser man på de 35 uheld, hvor politiet ikke finder frem til trafikanter, der flygter, er der følgende mønster: 21 uheld er sket fredag-søndag, svarende til 6 %. Uheldene er ligeligt fordelt mellem by og land. 16 er sket i vådt eller glat føre, svarende til 46 %. 2 er sket i mørke, svarende til 57 %. Øget målrettet politikontrol er nok det bedste middel til at begrænse problemet. 1.7 Trafikanttyper Personskader efter trafikantkategorier på alle veje i Assens Kommune Antal Fodgænger Cykel Knallert Motorcykel Fører Forsædepassager Bagsædepassager Dræbt Tilskade Dræbt Tilskade Dræbt Tilskade Dræbt Tilskade Dræbt Tilskade Figur 25. Personskader på stats- og kommuneveje fordelt på trafikantkategorier Førere eller passagerer i køretøjer udgør 61 % af alle tilskadekomne og 64 % af de dræbte. De dræbte var 5 førere og 2 passagerer. Fodgængere og cyklister udgør 18 % af alle tilskadekomne og 27 % af de dræbte. De dræbte var 3 fodgængere og 1 cyklist. Knallertkørere og motorcyklister udgør hhv. 15 % og 6 % af alle tilskadekomne og der var ingen dræbte blandt disse.

26 Spiritus, narko og medicin Spiritus Spiritusuheld på alle veje Antal 1 Kommuneveje Statsveje Figur 26. Spiritusuheld gennem årene Spiritusuheld Sum Procent af alle uheld Statsveje , % Kommuneveje ,6 % Samlet ,6 % Tabel 8. Fordeling af uheld med spiritus Andelen af uheld med spiritus ligger nogenlunde konstant i perioden med flest i 21 og færrest i 212. På statsvejene er der en let faldende tendens og ingen spiritusuheld i 214. På statsvejene udgør andelen af spiritusuheld 8 % i forhold det samlede antal uheld på statsvejene, hvilket er ret lavt. På kommunevejene er andelen 2,6 %. Samlet for alle veje er andelen 18,6 %. Dykker man ned i rapporterne fra de 85 uheld viser de følgende hovedresultater: Uheldssituationer: 6 eneuheld, 8 mødeuheld, 7 mod parkerede køretøjer og 1 andre. Promiller:,5-1,2 (22), 1,2-2, (4) og over 2, (23). Køn: 77 mænd og 8 kvinder. Førere: 57 i personbil, 14 på lille knallert, 7 i varebil, 3 på stor knallert og 4 andre, bl.a. traktorførere.

27 27 Aldersfordeling: Under 18 år (1), år (26), 25-4 år (21), 41-6-år (34) og > 6 år (3). Tilskadekomst: 2 dræbte, 1 alvorligt til skade og 16 lettere til skade. Ovennævnte tal og fordelinger følger stort set tallene på landsplan. For uheldene med spiritus gælder, at der ofte registreres andre lovovertrædelser end spirituskørsel. Det gælder kørsel uden kørekort eller knallertbevis, brugstyveri af køretøj, manglende selebrug m.v Narkotika Politiet har optaget rapport i forbindelse med 465 uheld i perioden I perioden var der 7 uheld, hvor bilister har været påvirket af narkotika. 6 af de 7 uheld er sket på kommunevejene og 1 på motorvejen. I 213 og 214 er der ikke registreret uheld, hvor narkotika har været involveret. Førerne har været 6 mænd og 1 kvinde i alderen år. I 3 tilfælde blev bilisterne eftersat af politiet. 2 passager er blev lettere tilskadekomne i et biluheld, hvor alle 3 personer i bilen var under 18 år og påvirket af narkotika Medicin Der er kun registreret 2 ud af de 465 uheld i perioden , hvor medicin kan have været medvirkende årsag til uheldene. 1.9 Skolevejsuheld Der er i perioden registreret 4 skolevejsuheld på kommunevejene i Assens Kommune, men ingen på statsvejene. Et uheld i maj 214 er fejlagtigt registreret som skolevejsuheld. Sept årig mandlig knallertkører blev alvorligt kvæstet. Bildør åbnet ud foran ham. Sept årig pige væltet af en bil i en rundkørsel. Pigen slap uskadt. Sept årig pige væltet af en flugtbilist i en rundkørsel. Pigen slap uskadt. Nov årig pige alvorligt kvæstet af venstresvingende postbil med udenlandsk fører. Uheldene er fordelt med 2 i Glamsbjerg, 1 i Assens og 1 nær Verninge. Generelt må uopmærksomhed angives som medvirkende årsag til uheldene. 11 Sygehusdata for Assens Kommune I Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan "Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar", er der udpeget et tiltag, der hedder Bedre Skadestueregistrering. Årsagen hertil er, at cyklistulykker, herunder specielt eneulykker, er underrepræsenteret i den officielle registrering af ulykker af politiet i Danmark. Traditionelt anvendes de politiregistrerede data til det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde på vejnettet i Danmark, hvilket betyder, at der kan være indsatser, som ikke bliver prioriteret i det lokale trafiksikkerhedsarbejde, idet der ikke opnås kendskab til det reelle ulykkesbillede på vejnettet.

28 28 Politiregistrerede uheld giver kendskab til lokaliteter med uhensigtsmæssig eller farlig udformning. Sygehusregistrerede uheld giver i højere grad kendskab til lokaliteter, der medfører uheldig eller farlig trafikal adfærd. Vejdirektoratet har i en endnu ikke offentliggjort rapport indhentet data fra Odense Universitetshospital for perioden og sammenholdt disse data med de politiregistrerede uheld for perioden , hvilket giver følgende tal: De 1 kommuner på Fyn og øerne: politiregistrerede ulykker (29-213) registreringer fra sygehusene (21-213) De politiregistrerede ulykker er vist uden ekstrauheld (mindre materielskadeulykker uden pligt til optagelse af politirapport). Tallene viser med al tydelighed, at der registreres mange flere personskader på sygehusene end politiet får kendskab til. En del af de ulykkesimplicerede registreres af både politi og på sygehusene. Erfaringsmæssigt har politiet størst kendskab til de mest alvorlige ulykker, mens kendskabet falder med skadesgraden. Assens Kommune har indhentet oplysninger om uheld registreret på sygehusene i perioden Efterfølgende figur og tabel viser, at der er en faldende tendens. Sygehusdata fra stats- og kommuneveje Antal 15 Sygehusbehandlede Gennemsnit Figur 27. Sygehusdata på alle veje i Assens Sygehusdata Sum Snit Stat- og kommuneveje ,2 Tabel 9. Personskader registreret på sygehusene

29 29 Det foreslås, at Assens Kommune anvender sygehusdata som supplement ved udpegning og prioritering af uheldsbelastede kryds og strækninger på kommunevejene. Ligeledes foreslås, at sygehusdata medtages ved prioritering af skolevejsprojekter, hvor der ofte er få eller ingen politiregistrerede uheld. 12 Sortpletudpegning Assens Kommune har via Vejdirektoratets sortpletmodul i Vejman gennemført en sortpletudpegning med det formål at lokalisere særligt uheldsbelastede kryds og strækninger på kommunevejene Uheldsbelastede kryds Sortpletkryds Kryds anses som en mulig sort plet, hvis der er registreret mindst 4 uheld (ekskl. ekstrauheld) i perioden 1. januar december 214. Sorte kryds Nr. Vej og km 1 51, 16, ,575 Sted Uheld Dræbte Alv. til skade Signalkryds Odensevej/ Søndersøvej i Vissenbjerg Signalkryds Østergade/ Kirkehelle i Vissenbjerg Let til skade Bemærkninger Signal justeret i efteråret 214 Uheldene fortsætter. Se note Signal justeret i december atypisk uheld i 215. Se note 2 Note 1. Signalanlægget Søndersøvej/Odensevej blev i efteråret udskiftet fra et spolebaseret anlæg til anlæg med radar. Formålet var at forebygge uheld med hurtige bilister, idet anlægget sørger for rødt for andre retninger, hvis anlægget beregner, at den hurtige bilist ikke kan nå at stoppe. Effekten er desværre ikke opnået, idet der i 215 og 216 er registreret yderligere 8 uheld med 1 alvorligt kvæstet. Uheldsbilledet er ret ensartet, idet 9 af de i alt 13 uheld fra 21 til november 216 er uheld med venstresvingende foran modkørende. De 4 øvrige uheld er også typiske uheld i 4-benede signalkryds. Rundkørsel bør overvejes.

30 3 Foto 1. Luftfoto 215 fra Geo Fyn A/S Note 2. Signalanlægget Østergade/Kirkehelle blev programmeret om i december 214 med et nyt signalprogram med forskudt grøntid for retningerne Søndersøvej og Kirkehelle. Bortset fra et atypisk uheld med en traktor i 215 er effekten foreløbig positiv. Det anbefales at holde signalkrydset under observation. Foto 2. Luftfoto 215 fra Geo Fyn A/S

31 31 Grå kryds Er der i et kryds registreret 3 uheld (ekskl. ekstrauheld) i samme periode defineres krydset som en grå plet, hvor der er risiko for, at krydset indenfor nær fremtid bliver en sort plet. Grå kryds Nr. 1 2 Vej og km 51 22, ,191 Sted Uheld Dræbte 4-benet kryds Gl. Hovedvej/ Gelstedvej i Grønnemose 3-benet kryds Knarreborgvej/ Hanken i Verninge Alv. til skade Let til skade Bemærkninger Se note Se note 4 Note 3. Det 4-benede kryds i Grønnemose er forsynet med sekundærheller på sidevejene Gelstedvej og Skolevej. Fyns Amt opsatte vejbelysning i krydset i 22. Alle 3 uheld involverer bilister fra sidevejene. 2 overholdt ikke deres vigepligt. 1 bilist holdt ved Gl. Hovedvej og blev påkørt bagfra. Det anbefales, at vigepligtsafmærkningen på Skolevej og Gelstedvej vurderes - både forvarslingen og i selve krydset. Afmærkning med V11-symboler (trekantafmærkning) på kørebanen kan overvejes. *) Derudover anbefaler administrationen en lukning af Skolevej mod Gl. Hovedvej, samtidig med en forbedring af Skolevejs tilslutning til Bogensevej med en regulering af tilslutningen samt en venstresvingsbane. Foto 3. Luftfoto 215 fra Geo Fyn A/S *) Miljø- og Teknikudvalget bemærker, at der bør etableres en løsning, hvor der bibeholdes adgang til boligområdet, således at Skolevej lukkes ved Bogensevej fremfor ved Gl. Hovedvej.

32 32 Note 4. Det 3-benede kryds ved Verninge blev etableret i 21 i forbindelse med anlæg af Hanken. Alle 3 uheld er sket i forbindelse med venstresving fra Knarreborgvej mod Hanken. Det seneste uheld er sket i 213. Det anbefales at holde krydset under observation. Hvis uheldene fortsætter, bør etablering af en venstresvingsbane på Knarreborgvej overvejes. Foto 4. Luftfoto 215 fra Geo Fyn A/S 12.2 Uheldsbelastede strækninger Sortpletstrækninger Strækninger udpeges på baggrund af den såkaldte tæthedsmetode, hvor der anvendes en glider med en længde på 4 meter. De strækninger, hvor der er sket mindst 4 uheld (ekskl. ekstrauheld) i perioden 1. januar december 214, betragtes som sorte strækninger. En sort strækning kan godt være længere end 4 meter, så længe strækningen opfylder kriteriet om, at der er registreret 4 uheld inden for 4 meter. Sorte strækninger Nr. 1 2 Vej og km 61 16,167-16, ,-,484 Sted Uheld Dræbte Del af Algade i Hårby vest for signalet ved Linien Del af Østergade i Assens mellem Damgade og rundkørslen Alv. til skade Let til skade Bemærkninger 1 ekstrauheld medtaget. 1 uheld med flugtbilist i 215. Se note 5 1 ekstrauheld medtaget. 2 uheld i 216 M-sk. og ekstra Se note 6

33 33 Note 5. Der er tale om en 323 m lang strækning af Algade i den vestlige del af Hårby, inkl. signalanlægget ved Strandgade/Postvænget. Uheldsbilledet er meget diffust med 2 eneuheld med påvirkede knallertkørere og 4 materielskadeuheld med bilister, der flygter. Ingen forslag til tiltag, men strækningen bør holdes under observation. Foto 5. Luftfoto 216 fra Geo Fyn A/S Note 6. Ombygningen af Østergade skete helt tilbage i 1994, og selvom der fortsat sker en række uheld, viser en evaluering foretaget af Aalborg Universitet i 28, at såvel uheld som trafikmængden generelt er faldet ret markant efter ombygningen. Ved sortpletudpegningen for er der tale om den 484 m lange strækning af Østergade i Assens mellem Damgade og rundkørslen ved Møllevej. Uheldene omfatter primært påkørsel af parkerede biler og steler i gaden. Blandt uheldene er et par flugtbilister og en biltyv. Uheldsbilledet er præget af det meget smalle vejforløb kombineret med tæt blandet trafik i visse perioder. I 214 resulterede en konsulents vurdering af færdselsforholdene på strækningen bl.a. i en justering af en række steler i sydsiden af Østergade mellem Damgade og Store Kirkestræde for at skabe lidt mere plads. Udvidet brug af steler med gummifundament blev også anbefalet. Uheldsbilledet er ret diffust, hvorfor der ikke er forslag til yderligere tiltag. Strækningen bør dog holdes under observation.

34 34 Foto 6. Luftfoto 216 fra Geo Fyn A/S Grå strækninger Hvis der på en strækning generelt er mange uheld, uden at den kan betegnes som en sortplet, kan den udpeges som en grå strækning, der anbefales analyseret. Det vurderes, at 2 strækninger på vejen mellem Odense og Assens opfylder dette kriterium. Grå strækninger Nr. 1 2 Vej og km 55 12,366-24, ,779-37,452 Sted Uheld Dræbte Alv. tilskade Let tilskade Bemærkninger Odense- Assens mellem Hellevad og stor rundkørsel i Glamsbjerg Odense- Assens mellem stor rundkørsel i Glamsbjerg og Østre Ringvej i Assens Heraf 11 ekstrauheld Foreløbig 11 uheld med 2 tilskadekomne, heraf 1 alvorligt. Se note 7 Heraf 7 ekstrauheld Foreløbig 12 uheld med 1 dræbt og 7 tilskadekomne, heraf 4 alvorligt. Se note 8

35 35 Note 7. Halvdelen af alle uheld i nævnte periode er eneuheld. Der er primært tale om uheld med personbiler og varebiler. Uheldene er jævnt fordelt over året og på ugedage. 2/3 sker i dagslys. Der er generelt registreret god sigtbarhed. Det mest alvorlige uheld med 2 dræbte var et mødeuheld i dagslys. Den foreløbige opgørelse af uheld i viser et tilsvarende uheldsbillede. Det anbefales, at der gennemføres en trafiksikkerhedsinspektion på strækningen med henblik på udpegning af typiske problemer og forslag til løsningsforslag, der kan medtages ved kommunens prioritering af trafiksikkerhedstiltag.

36 36 Kortet viser placeringen af uheld med personskader og materieskadeuheld for perioden i Assens Kommune. Note 8. Knap halvdelen af alle uheld i nævnte periode er eneuheld. Der er primært tale om uheld med personbiler. Ingen uheld i perioden maj-juli. 17 ud af 28 uheld sker fredag-søndag. 2/3 sker i dagslys. Der er generelt registreret god sigtbarhed. Det mest alvorlige uheld var et mødeuheld i dagslys. Den foreløbige opgørelse af uheld i viser et næsten tilsvarende uheldsbillede. Det mest alvorlige uheld var et eneuheld med en motorcyklist i mørke. På denne strækning anbefales ligeledes gennemført en trafiksikkerhedsinspektion.

37 37 13 Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger relevante for Assens Kommune 13.1 Undervisning og kommunikation Færdselssikkerhedskommissionen peger på en række anbefalinger for undervisning og kommunikation. I efterfølgende tabel vises de områder, hvor Assens Kommune i større eller mindre omfang anbefales at sætte ind. Færdselssikkerhedskommissionen Undervisning og kommunikation Områder Emner Kampagner Trafikpolitik kommunen Trafikpolitik Skoler Trafikpolitik foreninger Udbredelse af reflekser Hastighed Spiritus, narko, medicin Uopmærksomhed Sele- og hjelmbrug Fodgængere Cyklister/knallertførere Unge bilister under 24 år Mødeulykker Eneulykker Ulykker i åbent land Tabel 1. Anbefalede indsatsområder for undervisning og kommunikation Kommissionen peger på kampagnetiltag for alle fokusområder og uddeling af reflekser. En række kommuner har indført trafikpolitik for kommunalt ansatte. Formålet er bl.a. at forbedre de ansattes køreegenskaber ved at tilbyde køretekniske kurser og dermed reducere antallet af forsikringsskader (buleuheld). Assens Kommune bør overveje at gennemføre en trafikpolitik. En del kommuner har også gennemført trafikpolitik ved kommunale og private skoler. Et godt eksempel er Varde Kommune. Assens Kommune bør overveje dette tiltag.

38 38 Få kommuner har arbejdet med trafikpolitik for frivillige foreninger. Assens Kommune anbefales at følge udviklingen på området Udvalgte tiltag på kommunevejene Tilsvarende peger Færdselssikkerhedskommissionen på en lang række anbefalinger for tiltag på vejene. De efterfølgende tabeller viser de områder, hvor Assens Kommune i større eller mindre omfang anbefales at sætte ind. Områder Emner Hastighed Spiritus, narko, medicin Uopmærksomhed Sele- og hjelmbrug Fodgængere Cyklister/knallertførere Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsinspektion Ulykkesbekæmpende tiltag Hastighedstiltag Variable tavler Unge bilister under 24 år Mødeulykker Eneulykker Ulykker i åbent land Tabel 11 a. Anbefalede indsatsområder på kommunevejene Trafiksikkerhedsrevision omfatter en uvildig trafiksikkerhedsmæssig gennemgang af vej- og stiprojekter. Nogle projekter kan med fordel også blive gennemgået af en uvildig tilgængelighedsrevisor, der skal sikre færdselshandicappedes færden ved projekter, hvor der forventes mange fodgængere. Assens Kommune har ved en del projekter gjort brug af systemerne. Trafiksikkerhedsinspektion kan eksempelvis anbefales på uheldsbelastede strækninger, hvor der ikke er et klart og entydigt uheldsbillede. Strækningen gennemgås for at tjekke, om afmærkningen er optimal, om faste genstande kan fjernes, om rabatterne er sikre o.s.v. Ulykkesbekæmpende tiltag og hastighedstiltag dækker over sortpletudpegninger, stiprojekter, skolevejsprojekter og forskellige massetiltag. Variable tavler kan anvendes ved bygrænser, skoler, farlige kurver, farlige vejkryds m.v.

39 39 Områder Emner Hastighed Spiritus, narko, medicin Uopmærksomhed Sele- og hjelmbrug Fodgængere Cyklister/knallertførere Selvforklarende veje Rumleriller i åbent land Cykelstier i åbent land Sanering af rabatter Faste genstande fjernes Kurveafmærkning Unge bilister under 24 år Mødeulykker Eneulykker Ulykker i åbent land Tabel 11 b. Anbefalede indsatsområder på kommunevejene Den selvforklarende vej er en vej, der er udformet, så trafikanterne umiddelbart oplever, hvordan de skal færdes på den. Man taler ligeledes om den tilgivende vej, hvormed menes, at hvis trafikanterne ved et uheld kører udenfor vejens areal, skal der søges etableret en sikkerhedszone uden faste genstande, træer, grøfter o. lign. Rumleriller i vejmidten og evt. i vejsiderne kan overvejes på udvalgte veje, som har den fornødne bredde. Rumleriller kan forebygge mødeuheld og eneuheld. Man skal dog være opmærksom på strækninger med cykeltrafik. Der henvises til Vejdirektoratets Kogebog for rumleriller, december 212. Cykelstier i åbent land er et tiltag, som øger sikkerheden og trygheden for cyklister og knallertkørere. Assens Kommune har tidligere ansøgt om midler fra Vejdirektoratets Cykelpuljer, hvorfra man kunne få statstilskud. Ordningen ophørte i 214, og det er endnu uvist, om ordningen indføres igen. Sanering af rabatter, fjernelse af faste genstande langs vejene og forbedring af kurveafmærkninger anbefales til stadighed overvejet Foreløbig evaluering på kommunernes opfølgning på handlingsplanen Som opfølgning på Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan gennemførte Kommunal Vejteknisk Forening, Kommunernes Landsforening og Rådet for Sikker Trafik i maj/juni 215 en spørgeskemaundersø-

40 4 gelse blandt landets kommuner for at afdække, i hvor høj grad handlingsplanens tiltag er gennemført i kommunerne. Undersøgelsens fokus var på initiativer målrettet de bløde trafikanter. 69 kommuner deltog i undersøgelsen, herunder Assens Kommune. Resultatet af undersøgelsen viser, at mange kommuner har: en gældende trafiksikkerhedsplan (84 %) etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger (84 %) etableret forbedrede krydsningsfaciliteter for fodgængere (73 %). Til gengæld er der kun få kommuner, der har medvirket til at få frivillige foreninger til at vedtage en trafiksikkerhedspolitik (3 %). Der er heller ikke mange kommuner, der har etableret separate cykelstier i rundkørsler (5 %) eller arbejdet med køretekniske tiltag mod højresvingsulykker (5 %). Foruden en opgørelse over de enkelte indsatser, indeholder besvarelserne også inspiration og erfaringer kommunerne imellem Valg af fokusområder På baggrund af uheldsanalysen vil Assens Kommune som udgangspunkt koncentrere sig om følgende fokusområder: 14.1 Skoleveje I forbindelse med trafiksikkerhedsplanen fra 27 blev der gennemført en skolevejsanalyse for 18 kommuneog friskoler i Assens Kommune. 4 skoler besvarede ikke henvendelsen fra kommunen og indgik derfor ikke i analysen. I analysen blev udpeget kryds og strækninger på skole- og fritidsveje, hvor der efter skolernes og skoleelevernes opfattelse var trafiksikkerheds- og/eller tryghedsmæssige problemer. Der er siden 27 gennemført en række mindre og større tiltag på skolevejene indenfor de budgetmæssige rammer. Kommunen har i efteråret 216 foretaget skolevejsanalysen i reduceret form ved fornyet henvendelse til alle skoler. Skolerne er blevet bedt om at fremsætte forslag om nye og/eller ikke løste trafiksikkerheds- eller tryghedsmæssige problemer. Der har været politiske overvejelser om at ændre kommunens skolestruktur. I givet fald må konsekvenserne heraf vurderes nøje både hvad angår behov for vejtekniske tiltag og skolebustransport. Når det gælder skolevejsprojekter, kan der hentes inspiration i Vejdirektoratets rapport Skolevejsprojekter en eksempelsamling fra maj 214. Som supplement til skolevejsanalysen kan man anbefale skolerne at gennemføre en trafikpolitik for de enkelte skoler, hvor Rådet for Sikker Trafik gerne vil bistå skolerne med at få udarbejdet en trafikpolitik med udgangspunkt i den enkelte skoles behov.

41 Prioritering af uheldsbelastede lokaliteter. Resultatet af sortpletudpegningen optages, blandt andre projekter, på en prioriteringsliste for færdselsregulerende foranstaltninger, som hvert år revideres med hensyn til evt. nye uheld m.m.. Assens Kommune følger derudover løbende uheldsudviklingen på kommunens vejnet samt behandler borgerhenvendelser om utryghed på vejnettet. På denne baggrund udvælges de projekter og indsatser, som skal have særligt fokus de kommende år i en konkret prioriteringsliste for færdselsregulerende foranstaltninger, som løbende opdateres. Herved sikres det, at trafiksikkerhedsplanen vedbliver at være dynamisk og omfatte de aktiviteter, som er aktuelle. Trafiksikkerhedsplanen er baseret på en kortlægning af politiregistrerede trafikuheld, sortplet udpegning, dialog med interessenter og skoler samt henvendelser fra kommunens borgere. Det sidste sikrer, at planen ikke alene omfatter de lokaliteter, hvor der sker uheld, men også de steder, hvor trafikanterne føler sig utrygge, når de færdes i trafikken. Med prioriteringslisten medtages endvidere forslag til skolevejstiltag samt allerede planlagte eller overvejede tiltag på veje og stier. Prioriteringslisten er opdelt i en liste med færdselsregulerende tiltag og en liste med cykelsti- og kantbaneudvidelser, der giver et bedre overblik over de mange projekter, samt en prioritering af de to afsatte puljer, som bliver udmøntet de kommende år. Selve prioriteringen tager udgangspunkt i politiregistrerede uheld på strækningen samt en anlægspris ved et givent projekt. Ud fra erfaringer skønnes en uheldsbesparelse ved etablering af projektet, hvorved der fremkommer en projektrente som bliver vægtet med 8% og uheld med 2% over analyseperiodens 5 årige periode.

42 Kampagneindsats Det anbefales, at Assens Kommune fortsat bakker op om de landsdækkende færdselssikkerhedskampagner fra Rådet for Sikker Trafik omkring bl.a.: Spritkørsel med særlig fokus på årige Hastighedsoverskridelser Uopmærksomhed Hjelm- og selebrug Refleksbrikker Højresvingsulykker 14.4 Fortsat optimering af planlægning, anlæg og drift af vejene Endelig anbefales det, at kommunens planlægning, anlæg og drift af veje og stier fortsat gennemføres med det formål at forbedre trafiksikkerheden. Af eksempler til overvejelse kan i tilfældig rækkefølge nævnes: Kommunen fortsætter med at få gennemført uvildig trafiksikkerhedsrevision for anlægsprojekter for veje og stier. Ligeledes gennemføres uvildig tilgængelighedsrevision for projekter, der påvirker fodgængere og færdselshandicappede. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner vurderes de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser som en fast procedure inden offentliggørelse. Der henvises til Vejdirektoratets rapport Trafiksikkerhed i byplanlægningen, 214. Kommunen bør fortsætte en restriktiv politik i forbindelse med ændring af eksisterende overkørsler eller etablering af nye. Antallet af færdselsuheld på en vejstrækning påvirkes af antallet af overkørsler og vejtilslutninger på strækningen. Uheldsrisikoen stiger, når antallet af adgange forøges. Varelevering til detailforretninger bør ske uden bakkemanøvre.

43 Færdselstavler og kørebaneafmærkning skal til enhver tid vedligeholdes i høj standard. Uautoriserede/ulovlige tavler på vejarealer fjernes. Valgplakater der ikke opsættes efter gældende regler kræves fjernet eller fjernes. Antallet af vejvisningstavler i kryds begrænses til et minimum efter vejreglernes anbefalinger. Udarbejdelse af instruks for rabatsanering med det formål at begrænse konsekvenserne af de mange eneuheld og andre uheld, hvor trafikanterne kommer ud i rabatten. Der henvises til Vejdirektoratets Kogebog for rabatsanering, 212. Ved fornyelse af asfaltbelægninger overvejes, om man ved at ændre kørebaneafmærkningen kan skabe mere trafiksikre forhold for trafikanterne. Kommunens tilbud om vederlagsfrit at fjerne sten på private ejendomme, hvor disse ligger indenfor sikkerhedszonen på 6, m i landområder, fortsættes. Deklarationer om frie oversigtsforhold ved vejkryds håndhæves, og kommunen går foran, når det gælder om at sikre frie oversigtsforhold på vejarealer. Kommunens regulativ for renholdelse og vintervedligeholdelse vurderes med henblik på mere optimal styring i forhold til kommunes fokusområder skoleveje og uheldsbelastede steder. Vej- og stibelysning vedligeholdes, moderniseres og udbygges efter behov. Inden 1. august 222 skal alle E55/E56-tavler, Bymæssig bebyggelse, være placeret mindst 1,5 m over vejen. Det anbefales, at kommunen i god tid før gennemgår afmærkningen for at løse opgaven. I samme forbindelse kan overvejes, om der ved bygrænserne bør overvejes fysiske tiltag eller andre foranstaltninger, f.eks. opsætning af fartvisere. Kommunens hjemmeside, hvor borgerne kan indberette oplysninger om huller i veje og cykelstier, farlige rabatopspring, fejl på gade- og stibelysning og lignende, synliggøres bedre.