Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015"

Transkript

1 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har foretaget. Notatet tager udgangspunkt i elevers ansøgninger, som er modtaget via optagelse.dk 1 fra elever i niende og tiende klasse pr. 1. marts I notatet indgår udelukkende 1. prioritets tilmeldingerne. Elevernes 1. prioritets uddannelsesvalg viser følgende: Elevernes uddannelsesvalg 215 Figur 1 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, procent ,5 1 Optagelse.dk er et elektronisk ansøgningssystem, som fra 29 har været obligatorisk for elever fra niende og tiende klasse. Før 29 blev aggregerede oplysninger indberettet af institutionerne på et skema. 2 Bemærk, at populationen ikke indeholder alle, men dog langt de fleste niende og tiende klasseelever. Udtrækket er foretaget 23. marts 215. Bemærk også, at der er sket ændringer i ansøgningsproceduren mht. underskrift af ansøgers forældre, som evt. også kan have betydning for antallet af ansøgninger. Erhvervs 73,9 Gymnasiale 1,4 Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. 6,3 Øvrigt (se note 2)

2 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 2 af 32 73,9 procent af eleverne fra niende og tiende klasse, der forlader grundskolen, har valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet. 18,5 procent af eleverne fra niende og tiende klasse, der forlader grundskolen, har valgt en erhvervsuddannelse som 1. prioritet 21,1 procent af de elever, som har søgt en erhvervsuddannelse, har tilkendegivet ønske om eux. 1,4 procent af eleverne fra niende og tiende klasse, der forlader grundskolen, har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (EGU, STU eller den nye kombineret ungdomsuddannelse) som 1. prioritet. 48,1 procent af eleverne i niende klasse har valgt ikke at forlade grundskolen og i stedet fortsætte i tiende klasse (fremgår ikke af figur 1). Udviklingen i elevernes uddannelsesvalg siden 21 Andelen, der har søgt en gymnasial uddannelse, er i 215 med 73,9 procent den højeste i perioden Der har været en stigende tendens fra og et lille fald i andelen i 214. I 21 ønskede 58,6 procent af de elever, som forlod grundskolen, en gymnasial uddannelse. I 213 var andelen steget til 73,6 procent og i 214 faldet en smule til 73, procent. Der har været et støt fald i andelen af niende og tiende klasse elever, som ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse i perioden Mens 31,7 procent af de elever, som forlod grundskolen i 21 ønskede en erhvervsuddannelse, var andelen i 213 på 18,8 procent - et fald på 12,9 procentpoint. I 214 steg andelen steget til 19,6 procent. I 215 er andelen faldet til 18,5 procent. Andelen i 215 ligger,3 procentpoint under andelen i 213 (som er baseline i erhvervsuddannelsesaftalen 3 ) og 1,1 procentpoint under andelen i 214. Blandt de unge, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, har der været en stigning på 1,6 procentpoint i andelen, der har tilkendegivet, at de ønsker en eux. I 214 ønskede 1,5 procent en eux versus 21,1 procent i 215. Andelen af elever fra niende klasse, som har valgt at fortsætte i tiende klasse, har siden 27 været lidt under 5 procent. I perioden fra 21 til 27 faldt andelen af elever, der efter niende klasse valgte at gå i tiende klasse, med 11,4 procentpoint. I 21 valgte 6,4 procent at fortsætte i tiende klasse, hvorimod kun 49, procent af niende klasseeleverne valgte at tage tiende klasse med i 27. I 215 er andelen 48,1 procent. Valg af ungdomsuddannelse 215 Blandt de elever, der vælger en gymnasial uddannelse, vælger størstedelen stx (63,4 procent). 19,3 procent vælger hhx. 1,1 procent har søgt htx som første prioritet og 6,6 procent hf. 3 I erhvervsuddannelsesreformen er det første af de fire klare mål for erhvervsne, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse. For 22 er resultatmålet, at mindst 25 procent af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse i 22.

3 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 3 af 32 Blandt de elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse, har flest tilmeldt sig hovedområdet Teknologi, byggeri og transport (48, procent). 17,9 procent har søgt ind på Kontor, handel og forretningsservice, 17,5 procent på Omsorg, sundhed og pædagogik og 15,8 procent på Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Blandt de elever, der har søgt en erhvervsuddannelse, har 21,1 procent tilkendegivet ønske om eux. Størst er andelen (39,6 procent) blandt de elever, der har søgt hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice. 23,5 procent af de elever, som har søgt hovedområdet Teknologi, byggeri og transport har ønsket eux. For Fødevarer, jordbrug og oplevelser er andelen 16,6 procent og lavest er andelen for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik (,5 procent). Uddannelsesvalg og køn De erhvervsgymnasiale, specielt htx, søges mest af drenge, mens der til de almengymnasiale er flest piger blandt ansøgerne. I 215 er 73 procent af ansøgerne til htx drenge og 61 procent af ansøgerne til stx er piger. 66 procent af ansøgerne til erhvervsne er drenge. Hovedområdet Teknologi, byggeri og transport søges hovedsageligt af drenge (94 procent af ansøgerne er drenge), mens fordelingen af drenge og piger er mere lige blandt ansøgerne på hovedområderne Kontor, handel og forretningsservice (5 procent af ansøgerne er drenge) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (55 procent af ansøgerne er drenge). Hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik har tiltrukket flest piger (82 procent af ansøgerne er piger). Uddannelsesvalg og herkomst 53 procent af niende klasseeleverne af udenlandsk herkomst vælger en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, mens 4 procent af eleverne i niende klasse med dansk herkomst vælger en sådan. Blandt de unge af udenlandsk herkomst, som forlader grundskolen, vælger 77 procent en gymnasial ungdomsuddannelse og 15 procent en erhvervsuddannelse. Blandt eleverne med dansk herkomst vælger en lidt mindre andel (73 procent) en gymnasial uddannelse og en lidt større andel (19 procent) en erhvervsuddannelse.

4 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 4 af 32 Uddannelsesvalg og forældrenes højeste uddannelsesniveau Jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en gymnasial uddannelse, når de forlader grundskolen procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en gymnasial uddannelse. 5 procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en gymnasial uddannelse. Jo lavere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en erhvervsfaglig uddannelse, når de forlader grundskolen procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en erhvervsuddannelse. 4 procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en erhvervsuddannelse. Uddannelsesvalg og region Region Nordjylland har den største andel af elever, der vælger erhvervs. 23 procent af de niende og tiende klasseelever, som forlader en nordjysk grundskole i 215 har valgt en erhvervsuddannelse, 71 procent har valgt en gymnasial uddannelse. Region Hovedstaden har den mindste andel, der vælger erhvervs. I Region Hovedstaden har 14 procent af eleverne valgt erhvervs, mens 79 procent har valgt at fortsætte på gymnasiale. Tilmelding til tiende klasse i 215 Tiende klasse og køn 5,5 procent af tilmeldingerne til tiende klasse i 215 er fra drenge For tredje år i træk i perioden er der lidt flere drenge blandt eleverne fra niende og tiende klasse, der vælger at fortsætte i tiende klasse. Tiende klasse og herkomst 49 procent af niende klasseeleverne med dansk herkomst vælger at fortsætte i tiende klasse, hvorimod kun 37 procent af niende klasseeleverne af udenlandsk herkomst gør det samme. Tiende klasse og forældrenes højeste uddannelsesniveau Andelen af niende klasseelever, som vælger tiende klasse, er lavest (34 procent) blandt elever, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse. Andelen, som fortsætter i tiende klasse, er størst blandt elever, hvor en eller begge forældre har en erhvervsfaglig uddannelse eller hvor begge forældre er ufaglærte (52 procent for begge grupper). 4 Eneste undtagelse er, at en større andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, vælger en gymnasial uddannelse end af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse. Tilsvarende er der en mindre andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, der vælger en erhvervsuddannelse end unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse.

5 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 5 af 32 Ser vi udelukkende på de niende klasseelever, som vælger tiende klasse, så ses det, at jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen, der vælger efterskole. Således har 72 procent af de elever, som har tilmeldt sig tiende klasse og hvor far og/eller mor har en lang videregående uddannelse, tilmeldt sig den på en efterskole. Det samme er tilfældet for 25 procent af de elever, hvis forældre begge er ufaglærte. Tiende klasse og region Region Hovedstaden er den region, hvor færrest (38 procent) af eleverne fra niende klasse fortsætter i tiende klasse, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, hvor flest (54 procent) elever fra niende klasse vælger at fortsætte i tiende klasse.

6 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 6 af 32 Niende og tiende klasseelevernes uddannelsesvalg Det samlede antal ansøgninger i 215 fordeler sig på ansøgninger fra elever, der går i niende klasse, og ansøgninger fra elever, der går i tiende klasse 2 (tabel 1). Af de elever, der går i niende klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, har 48,1 procent (31.56) valgt at fortsætte i tiende klasse, mens 48, procent (31.433) ønsker at fortsætte på enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.,3 procent (198) har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 5, mens 3,6 procent (2.351) ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller tiende klasse 6. Af de elever, der går i tiende klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, fortsætter 1,7 procent (583) i tiende klasse igen, mens 9,6 procent (3.219) ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 2,2 procent (73) er tilmeldt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, mens 5,5 procent (1.832) ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller tiende klasse 6. Tabel 1 Niende og tiende klasseelevernes uddannelsesvalg i 215, fordelt på klassetrin Uddannelsesvalg Niende klasse Tiende klasse Niende og tiende klasse Tiende klasse Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt I alt Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Uddannelsesvalg for de niende og tiende klasseelever, som forlader grundskolen elever i niende og tiende klasse har søgt en ungdomsuddannelse eller andet udenfor grundskolen. 73,9 procent af disse elever har søgt ind på en gymnasial uddannelse, 18,5 på en erhvervsuddannelse og 1,4 procent på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, se tabel 2 side 7 og figur 1 side 1. I alt 928 niende og tiende klasseelever har søgt en af de særligt tilrettelagte ungdoms. Af disse elever har 79,1 procent (734) af disse har søgt en stu, 5 Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. 6 Eleverne har i stedet angivet produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet.

7 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 7 af 32 19,4 procent (18) en egu og 1,5 procent (14) den nye uddannelse: kombineret ungdomsuddannelse (fremgår ikke af tabellen). Tabel 2 Uddannelsesvalg i 215 for niende og tiende klasseeleverne, der forlader grundskolen, fordelt på klassetrin. Uddannelsesvalg efter grundskolen Niende klasse Tiende klasse Niende og tiende klasse Antal Procent Antal Procent Antal Procent Erhvervs , , ,5 Gymnasiale , , ,9 Særligt tilrettelagte ungdoms 1 198,6 73 2, ,4 Øvrigt , , ,3 I alt % % % Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Udvikling i uddannelsesvalg siden 21 Uddannelsesvalg for de niende og tiende klasse elever, som forlader grundskolen. Figur 2 viser udviklingen over tid for de elever, der forlader grundskolen. Det fremgår af figuren, at der fra 21 (31,7 procent) til og med 213 (18,8 procent) har været et støt fald i andelen af elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse. I 214 var andelen steget med,8 procentpoint til 19,6 procent og i 215 faldet igen til 18,5 procent. Andelen i 215 ligger,3 procentpoint under andelen i 213 (som er baseline i erhvervsuddannelsesaftalen 7 ) og 1,1 procentpoint under andelen i 214. I samme periode har der været en stigende tendens i andelen, der har ønsket at fortsætte på en gymnasial uddannelse. I 21 var der således 58,6 procent, der ønskede en gymnasial uddannelse, men andelen i 213 var steget til 73,6 procent. I 214 var andelen faldet en smule til 73, procent, og i 215 er andelen igen steget en smule til 73,9 procent. Bilag 3 side 24 viser tallene bag figur 2. I bilag 5 side 25 ses andelene pr. grundskoleinstitutionskommune og i bilag 6 side 29 ses andelene pr. bopælskommune. 7 I erhvervsuddannelsesreformen er det første af de fire klare mål for erhvervsne, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse. For 22 er resultatmålet, at mindst 25 procent af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse i 22.

8 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 8 af 32 Figur 2 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i perioden 21 til 215, procent Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 3 side 23. Eleverne fra niende klasse Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Øvrigt (se note 2) Siden 21 har en stadigt mindre andel af eleverne fra niende klasse valgt at fortsætte i tiende klasse. I begyndelsen af perioden var andelen, som efter niende klasse valgte tiende klasse, større end andelen, der forlod grundskolen. Dette billede er de seneste år ændret, og de sidste otte år har under halvdelen valgt at fortsætte i tiende klasse mod 6,4 procent i 21 (figur 3). Andelen er i 215 på 48,1 procent, en smule lavere end i 214. Samtidig med, at en mindre andel vælger tiende klasse, vælger en fortsat større andel at påbegynde en gymnasial uddannelse (set over hele perioden). 41, procent af eleverne fra niende klasse har ønsket en gymnasial uddannelse som første prioritet. Det er en stigning fra 25,7 procent i 21 på 15,3 procentpoint. I 215 har 7, procent af eleverne fra niende klasse valgt en erhvervsuddannelse. Det er et fald på,6 procentpoint i forhold til 214 og et fald på,2 procentpoint i forhold til 213, som var det laveste niveau i hele perioden

9 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 9 af 32 Figur 3 Niende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent klasse Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Øvrigt (se note 2) Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 1 side 23. Eleverne fra tiende klasse For eleverne i tiende klasse ses et fald på mere end et procentpoint i andelen, der vælger en erhvervsuddannelse. I 214 valgte 24,3 procent en erhvervsuddannelse som første prioritet, i 215 valgte 23,2 den samme type uddannelse. I forhold til 21 er det et fald på 12, procentpoint (figur 4). I 215 valgte en lidt større andel (67,4 procent) en gymnasial uddannelse end i 214 (66,7 procent). Det er en stigning på,7 procentpoint i forhold til 214 og en stigning på 13, procentpoint i forhold til 21. Fra 22 til 27 valgte omkring,5 procent af eleverne i tiende klasse en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som i denne periode bestod udelukkende af egu. I 28 steg andelen til 1,7 procent, hvilket primært skyldes den nyoprettede ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 215 er andelen på 2,2 procent.

10 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 1 af 32 Figur 4 Tiende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent klasse (se note 1) Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 2) Øvrigt (se note 3) Note 1: I indberetningsskemaet før 29 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en tiende klasse til en tiende klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 2 side 23. Udvikling i valg af gymnasiale siden 21 I 215 har 63,4 procent af de elever, der ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse, valgt stx. Herefter følger hhx, som er valgt af 19,3 procent af eleverne fra niende og tiende klasse. Henholdsvis 1,1 procent og 6,6 procent har valgt htx og hf (se figur 5 samt bilag 4 side 24). Figur 5 og bilag 4 viser blandt andet, at alle andele har været forholdsvist stabile de seneste år. I år er andelen, der vælger hf, blandt dem, som vælger en gymnasial uddannelse, dog faldet 1,3 procentpoint i forhold til 214, og den tilsvarende andel, der vælger hhx, er steget med 1,1 procentpoint i forhold til 214.

11 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 11 af 32 Figur 5 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 21 til 215, fordelt på gymnasial uddannelse, procent Højere forberedelseseksamen - hf Højere teknisk eksamen - htx Studentereksamen - stx Højere handelseksamen - hhx International Baccalaureate - IB Studenterkursus Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 4 side 24. Udvikling i valg af erhvervs siden 21 Fra 215 er erhvervsne opbygget omkring fire hovedområder. Næsten halvdelen af de niende og tiende klasseelever, der søger en erhvervsuddannelse, har valgt hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. De resterende elever fordeler sig nogenlunde jævnt på de tre øvrige hovedområder (se figur 6). Figur 6 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsne 1 i 215, fordelt på hovedområde, procent , ,8 17,9 17,5 1 Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og Omsorg, sundhed forretningsservice og pædagogik Teknologi, byggeri og transport,8 2. del grundforløb Note 1: Erhvervsne blev i 215 omlagt fra 12 indgange til 4 hovedområder. Note 2: 13 elever har søgt 2. del grundforløb direkte.

12 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 12 af 32 I perioden kunne niende og tiende klasseelever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse, vælge blandt 12 indgange. Tabel 3 viser fordelingen på indgange blandt de elever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse som første prioritet. Tabel 3 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsne 1 i perioden 28 til 214, fordelt på indgang, procent Bil, fly og andre transportmidler 12,1 13,1 13,7 13,9 13,5 11,8 11,2 Bygge og anlæg 21,4 16,8 15,8 15,8 15,7 15,1 15,8 Bygnings- og brugerservice,3,1,2,2,2,2,2 Dyr, planter og natur 5,3 5,9 6,8 6,7 7,7 8,8 8,7 Krop og stil 5,2 4,2 3,9 3,3 3,5 2,8 2,8 Mad til mennesker 6,4 7, 6,9 7,8 7,8 7,3 7,9 Medieproduktion 2,6 2,7 2,6 2,7 2,7 2,7 2,8 Merkantil 21,8 22,8 21,6 21,2 2,6 2,9 17,9 Produktion og udvikling 4,9 5,1 4,5 4,3 4,6 4,5 5,1 Strøm, styring og it 9,2 9,7 8,8 9, 9,3 11,2 12,9 Sundhed, omsorg og pædagogik 9,7 11,9 14,7 14,3 13,6 13,4 13,6 Transport og logistik 1,1,7,6,9,8 1,2 1, Erhvervs i alt Note 1: Erhvervsne blev i 28 omlagt fra 7 til 12 indgange. Eux 21,1 procent af de niende og tiende klasseelever, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet i 215, har tilkendegivet, at de ønsker en eux. I 214 var andelen på 1,5 procentpoint. Det svarer til en stigning på 1,6 procentpoint. Figur 7 Andel af niende og tiende klasseelever, som har tilkendegivet at de ønsker EUX, ud af de elever, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, ,5 21, Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214).

13 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 13 af 32 Ansøgningstallene for 215 viser, at andelen er højst blandt dem, der har søgt ind på hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice (39,6 procent) og lavest blandt dem, der har søgt ind på hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik (,5 procent) (se figur 8). Figur 8 Andel af niende og tiende klasseelever, som søger en erhvervsuddannelse, som har tilkendegivet at de ønsker eux, opdelt på hovedområde, , ,1 16,6 23,5 1 Alle EUD Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice,5 Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport 2,9 2. del grundforløb Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Uddannelsesvalg og køn For tredje år i træk i perioden er der lidt flere drenge blandt eleverne fra niende og tiende klasse, der vælger at fortsætte i tiende klasse. 5,5 procent af tilmeldingerne til tiende klasse i 215 er fra drenge (figur 9). Figur 9 Andel drenge fra niende og tiende klasse der har valgt at fortsætte i tiende klasse i perioden , procent Figur 1 viser drengeandelen af niende- og tiendeklasse eleverne, fordelt på tilmeldinger til de gymnasiale. Af figuren ses, at den største andel af dem, som søger ind på de erhvervsgymnasiale som første prioritet, er drenge, mens pigerne tegner sig for den største andel på de almengymnasiale. I 215 er 73 procent af ansøgerne til htx og 61 procent af ansøgerne til hhx

14 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 14 af 32 drenge hvorimod 61 procent af ansøgerne til stx, 59 procent af ansøgerne til IB, 61 procent af ansøgerne til studenterkursus og 63 procent af ansøgerne til hf er piger. Figur 1 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til gymnasiale som 1. prioritet for årene , procent Hf Hhx Htx IB Stx Studenterkursus Figur 11 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervsne, , procent Figur 12 viser andel af drenge, som har søgt en erhvervsuddannelse i 215 opdelt på hovedområde. Det ses, at det er overvejende drenge, der har søgt hovedområdet Teknologi, byggeri, og transport (94 procent drenge) og overvejende piger, der har søgt hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik (82 procent piger). På de to øvrige områder er ansøgningerne mere ligelig fordelt mellem drenge og piger.

15 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 15 af 32 Figur 12 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervsnes hovedområder, procent Fødevarer, jordbrug og oplevelser 18 Kontor, handel og Omsorg, sundhed Teknologi, byggeri 2. del grundforløb forretningsservice og pædagogik og transport Figur 13 viser drengeandelen fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervs for Figuren viser resultaterne for , hvor eleverne kunne vælge mellem 12 indgange. Det ses bl.a., at på størstedelen af indgangene er drengene i overtal. Figur 13 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervs ne, for årene , procent Andel i procent Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Figur 14 viser drengeandelen af elever, der har tilkendegivet ønske om eux. Det ses, at størstedelen, der ønsker en eux, er drenge, men at andelen af piger, som ønsker eux, er steget fra 214 til 215. Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik

16 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 16 af 32 Figur 14 Andel drenge fra niende og tiende klasse fordelt på tilkendegivet ønske om eux, procent Eux Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Figur 15 viser, at der er en lidt større andel blandt drengene, som har søgt ind på en erhvervsuddannelse, som har valgt eux, end blandt pigerne. Figur 15 Andel af niende og tiende klasse elever, som har valgt EUD, 215, opdelt på køn og tilkendegivet ønske om eux, procent Drenge Tilkendegivet ønske om eux Piger Ikke tilkendegivet ønske om eux Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Uddannelsesvalg og herkomst Figur 16 viser niende klasseelevernes uddannelsesvalg for 215 grupperet på herkomst. Af figuren ses, at andelen af elever, som vælger tiende klasse, er størst blandt elever af dansk herkomst. 49 procent af eleverne af dansk herkomst vælger at fortsætte i tiende klasse, hvorimod kun 37 procent af eleverne af udenlandsk herkomst gør det samme. 53 procent af de unge med udenlandsk herkomst vælger en gymnasial uddannelse efter niende klasse, mens kun 4 procent af de unge med dansk herkomst vælger en gymnasial uddannelse. Syv procent af eleverne af dansk herkomst vælger en erhvervsuddannelse efter niende klasse, seks procent af niende klasseeleverne af udenlandsk herkomst vælger en sådan.

17 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 17 af 32 Figur 16 Niende klasseelevernes uddannelsesvalg 215, grupperet på herkomst 1, procent Andel i procent Dansk herkomst Udenlandsk herkomst 1. klasse Erhvervsfaglige Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt Note 1: 16 (,2 procent) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik. Figur 17 viser tiende klasseelevernes uddannelsesvalg for 215 grupperet på herkomst. Det ses, at der for tiende klasseleverne ikke er så store forskelle på fordelingen på uddannelsesvalg for elever af dansk herkomst og elever af udenlandsk herkomst. Figur 17 Tiende klasseelevernes uddannelsesvalg 215, grupperet på herkomst 1, procent Andel i procent' Dansk herkomst Udenlandsk herkomst 1. klasse Erhvervsfaglige Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt Note 1: 16 (,5 procent) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik.

18 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 18 af 32 Figur 18 illustrerer, hvordan de elever i niende og tiende klasse, der afslutter grundskolen, fordeler sig på tilmeldte. Figur 18 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, grupperet på herkomst 1, procent Andel i procent Dansk herkomst Udenlandsk herkomst Erhvervsfaglige Særligt tilrettelagte ungdoms Gymnasiale Øvrigt Note 1: 18 (,3 procent) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik. 77 procent af niende og tiende klasseeleverne af udenlandsk herkomst vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og 15 procent en erhvervsuddannelse. Af eleverne med dansk herkomst vælger en lidt mindre andel (73 procent) en gymnasial uddannelse og en lidt større andel (19 procent) en erhvervsuddannelse. Uddannelsesvalg og forældrenes højeste uddannelsesniveau Figur 19 viser niende klasseelevernes tilmelding til tiende klasse for årene opdelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelsesniveau. Andelen af niende klasseelever, som vælger tiende klasse, er lavest (34 procent i 215) blandt elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse. Andelen, som fortsætter i tiende klasse, er størst blandt elever, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsfaglig uddannelse eller hvor begge forældre er ufaglærte (52 procent i 215 for begge grupper).

19 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 19 af 32 Figur 19 Niende klasseelevernes tilmeldinger til tiende klasse 215, opdelt på forældrenes højeste uddannelsesniveau ved elevens 13. år, procent Grundskolen Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående Note 1: 1,6 procent af eleverne indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik. I figur 2 ser vi kun på de niende klasseelever, som vælger tiende klasse. Figuren viser, at jo højere niveau forældrenes højeste fuldførte uddannelse er på, des større andel tilmelder sig en tiende klasse på efterskole. Således har 72 procent af de elever, som har tilmeldt sig tiende klasse og hvor far og/eller mor har en lang videregående uddannelse, tilmeldt sig den på en efterskole. Det samme er tilfældet for 25 procent af de elever, hvis forældre begge er ufaglærte. Figur 2 Niende klasseelevernes tilmeldinger til de forskellige typer af tiende klasse 215, opdelt på forældrenes højeste uddannelsesniveau ved elevens 13. år, procent Grundskolen Gymnasiale Erhvervsfaglig e Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående 1. kl. på folkeskole 1. kl. på efterskole 1. kl. på fri-/privatskole 1. kl. mv. øvrig Note 1: 1,8 procent af eleverne indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik.

20 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 2 af 32 Figur 21 viser valg af uddannelse for de elever, som forlader grundskolen, grupperet efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Det ses, at jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en gymnasial uddannelse. Den modsatte tendens ses for de erhvervsfaglige. Eneste undtagelse er, at en større andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, vælger en gymnasial uddannelse end af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse. Tilsvarende er der en mindre andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, der vælger en erhvervsuddannelse end unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. 92 procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en gymnasial uddannelse. 5 procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en gymnasial uddannelse. 32 procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en erhvervsuddannelse. 4 procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en erhvervsuddannelse. Figur 21 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, grupperet på forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år, procent Grundskolen Erhvervs Gymnasiale Erhvervsfaglige Særligt tilrettelagte ungdoms Korte videregående Mellemlange videregående Gymnasiale Øvrigt Lange videregående Note 1: 1,8 procent af eleverne indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik.

21 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 21 af 32 Uddannelsesvalg og region I figur 22 kan det opdelt på regioner 8 aflæses, hvor stor en andel af eleverne fra niende klasse, der har valgt at fortsætte i tiende klasse. Region Hovedstaden er den region, hvor færrest (38 procent) af eleverne fra niende klasse fortsætter i tiende klasse, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, hvor flest (begge 54 procent) elever fra niende klasse vælger at fortsætte i tiende klasse. Figur 22 Niende klasseelevernes tilmeldinger til tiende klasse 215, opdelt på regioner, procent Andel i procent Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Note 1.: Opdelingen i region er baseret på niende klasse institutionens beliggenhed. I figur 23 kan det for de enkelte regioner aflæses, hvordan de elever i niende og tiende klasse, der afslutter grundskolen, fordeler sig på tilmeldte. Figur 23 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, grupperet på regioner, procent Andel i procent Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Erhvervsfaglige Særligt tilrettelagte ungdoms Gymnasiale Øvrigt Note 1.: Opdelingen i region er baseret på niende/tiende klasse institutionens beliggenhed. 8 Region er her defineret ved grundskolens beliggenhed.

22 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 22 af 32 Region Nordjylland har den største andel, der vælger erhvervs. Her viser tallene for 215, at 23 procent af eleverne har valgt en erhvervsuddannelse, 71 procent har valgt en gymnasial uddannelse. I Region Hovedstaden har kun 14 procent af eleverne valgt erhvervs, mens 79 procent har valgt at fortsætte på gymnasiale.

23 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 23 af 32 Bilag Bilag 1 Niende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent Uddannelsesvalg klasse 6,4 6,1 57,1 55,2 54,2 51,9 49, 48,3 47,6 47,6 49,1 48,8 48,3 48,3 48,1 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 1 1,5 1,2 11,2 11,2 11,3 12,2 13,1 12,7 12,2 1,6 9, 8,2 7,2 7,6 7, 25,7 26,5 27,6 29,4 3, 31,5 32,9 34,1 36,9 38,4 38, 39,1 4,5 4,5 41,,3,2,2,2,3,3,2,3,2,2,4,3,3,3,3 Øvrigt 2 3, 3, 3,8 4,1 4,1 4,2 4,7 4,6 3, 3,1 3,5 3,6 3,7 3,4 3,6 9. kl. i alt Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. Bilag 2 Tiende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent Uddannelsesvalg klasse ,6 1,7 1,7 1,6 1,7 1,5 1,7 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 2 35,2 35,1 34,6 33,9 33,5 32,8 31,6 28,3 27,8 27,1 25,5 24,5 23,4 24,3 23,2 54,4 55,2 56,1 56,4 56,9 57,6 58,3 6,6 63,4 64,7 65,3 65,9 67,4 66,7 67,4 2,,6,6,5,5,5,5 1,7,9 1,3 1,9 2,2 2,2 2, 2,2 Øvrigt 3 8,4 9,1 8,8 9,1 9, 9,1 9,6 9,3 6,2 5,2 5,5 5,9 5,3 5,5 5,5 1. kl. i alt Note 1: I indberetningsskemaet før 29 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en tiende klasse til en tiende klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.

24 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 24 af 32 Bilag 3 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i perioden 21 til 215, procent Uddannelsesvalg Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms ,7 31,2 31, 29,8 29,3 29,1 28,5 26,3 25,7 23,7 21,8 2,4 18,8 19,6 18,5 58,6 59,9 59,6 6,6 61,1 61,5 61,6 63,5 67,7 69,7 7,7 71,6 73,6 73, 73,9 1,5,6,5,4,6,5,5 1,1,7,9 1,3 1,5 1,4 1,3 1,4 Øvrigt 2 8,1 8,4 8,8 9,2 9, 8,9 9,4 9,1 6, 5,7 6,2 6,5 6,3 6,1 6,3 Elever, der forlader grundskolen, i alt Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. Bilag 4 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 21 til 215, fordelt på gymnasial uddannelse, procent Gymnasial uddannelsesvalg Højere handelseksamen - hhx Højere teknisk eksamen - htx Studentereksamen - stx Studenterkursus Højere forberedelseseksamen - hf International Baccalaureate - IB Gymnasiale i alt ,3 2,6 2, 2,7 2,3 19,5 19, 18,8 18,8 17,7 16,3 17, 16,4 18,2 19,3 9,8 8,8 9,2 8,5 9,1 8,9 9,4 1,2 1,3 1,1 9,5 9,4 9,4 9,8 1,1 62, 63,5 63,1 63,4 64,4 65,6 65,6 64,5 64, 64,1 65,1 64,3 65,2 63,6 63,4,2,2,3,3,5,4,1,1,1,1,1,1,1,1,1 6,8 6,8 7,4 7, 5,7 5,5 5,8 6,3 6,9 8, 8,5 8,7 8,3 7,9 6,6,1,5,6,5,5, Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk

25 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 25 af 32 Bilag 5 Tilmeldinger 214 og 215 fra niende og tiende klasseeleverne, som forlader grundskolen 1, grupperet på grundskolekommune og uddannelsesvalg, procent Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever ,8 13,7 79,5 79,1 1, 1,2 5,7 6, Albertslund 21,8 24,1 71, 68,3 2,1-5, 7, Allerød 8,1 7,7 79,8 83,6 4,4 5,7 7,7 3, Ballerup 11, 15,9 67,1 6,2 1,6 3, 2,3 21, Bornholm 25,3 28,8 69,6 63,2,9 3, 4,3 4, Brøndby 21,2 22,5 71,6 7,8,,6 7,2 6, Dragør 13, 16,6 84,7 82, Egedal 16, 13,1 79, 78,8,6-4,4 7, ,4 6,6 88,4 86,7 1, 1,3 3,2 5, ,8 8,2 84,4 85,1,3-7,6 6, ,1 19,6 74,7 73,7, 1, 6,2 5, Furesø 12,8 14,2 83,9 83,8,2-3,2 1, Gentofte 3,1 1,5 93,5 95,5,7,3 2,7 2, Gladsaxe 11,4 14,5 83,4 79,3 1,2 1,2 4, 4, Glostrup 22,4 24,9 73,5 65,9,7-3,4 8, Gribskov 23,7 18,3 66,4 69,9 2,6 1,6 7,4 1, Halsnæs 22,3 24, 68,2 71,, - 9,4 4, Helsingør 17,2 17,2 78,1 75,6,3 1,1 4,3 6, Herlev 15, 2,5 74,3 7,3,9 1,5 9,8 7, Hillerød 15,5 14,8 72,1 73,3 2, 2,6 1,4 9, Hvidovre 23, 21,9 71,4 71,2 1,5 1,3 4,1 5, Hovedstaden Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Høje- Taastrup 2,9 17,8 72,2 75,9 1,3-5,6 5, Hørsholm 7,2 4,7 92, 94, , Ishøj 12,7 22,6 81, 72,6, - 6,3 4, København 12,1 1,9 8,8 81, 1, 1,3 6,2 6, Lyngby- Taarbæk 9,3 9,4 86, 86,8 1,2 2,2 3,5 1, Rudersdal 9,9 6,1 87,9 89,,2-2, 4, Rødovre 15, 15,9 76,6 73,7 4,8 1,2 3,7 9, Tårnby 22,3 23,2 74,3 71,9,6-2,8 4, Vallensbæk 16,6 11,1 77,7 83,3,6 2,1 5,1 3,

26 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 26 af 32 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever Midtjylland 21,4 19, 7,8 72,2 1,1 1,5 6,7 7, Favrskov 21,9 21,6 7,7 73,,,8 7,4 4, Hedensted 24,6 2, 69,7 74,5,7,5 5, 5, Herning 24,2 17,8 62,2 69,3 2,8 2,5 1,9 1, Holstebro 24, 21,6 66,1 69,5 1,3 1,9 8,5 7, Horsens 22,7 17,6 73,5 75,2,8 1,6 3,1 5, Ikast-Brande 17,2 19,5 8,4 77,7,5-1,9 2, Lemvig 24,9 18,7 62,4 7, 5,4 5,2 7,3 6, Norddjurs 27,9 25,2 68,5 69,7,2 1,2 3,5 3, Odder 21,1 25, 67,1 68,1 1,2-1,6 7, Randers 19,7 18,2 69,4 72,6 2, 1,6 8,9 7, Ringkøbing- Skjern 25,4 23,4 69,2 67,7 1,5 2,3 3,8 6, Samsø 35,1 32,1 56,5 62,6,,8 8,4 4, Silkeborg 23,8 2,7 65,5 65,1 2,4 3,5 8,3 1, Skanderborg 18,6 16,1 73,6 77,,2,5 7,6 6, Skive 22,8 24,8 62,4 61,1 1,8 3,8 12,9 1, Struer 2,6 23,6 68,7 68,6,7,7 1, 7, Syddjurs 23,1 2,9 7,8 73,1,3,5 5,8 5, Viborg 2,3 18,3 75, 76,1,1,7 4,6 5, Aarhus 14,2 11,2 78,4 75,8,8 1,6 6,5 11, Nordjylland 24,8 22,8 68,8 7,6 1,4 1,1 4,9 5, Brønderslev 26,7 23,2 66,8 69,5 1,4,8 5,2 6, Frederikshavn 23,1 24,3 67,6 67,8 1,2 1,1 8,1 6, Hjørring 22,7 24,1 67,2 63,8 4,9 4,3 5,2 7, Jammerbugt 25,2 19,6 72, 75,9,8-2, 4, Læsø , Mariagerfjord 29,1 24,6 63,6 65,3,7 1,5 6,6 8, Morsø 49,6 49,3 47,5 41,9,8-2,1 7, Rebild 25,8 24,3 7,3 7,4,6 1, 3,3 4, Thisted 31,3 28,2 57,8 62,1 3,1 2, 7,8 7, Vesthimmerland 23,6 2,5 7,6 74,8,5,4 5,3 4, Aalborg 17,9 17, 78,3 8,6,7-3,2 2,

27 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 27 af 32 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever Sjælland 21,3 19,6 72, 74, 1,7 1,5 5, 4, Faxe 17, 18,6 65, 64,2 8,9 8,1 9,1 9, Greve 16,3 17,5 76,2 74,8 2,5 2,5 5,1 5, ,2 21,5 65,8 68,9 4,1 3, 4, 6, Holbæk 2,8 17,3 76,1 77,8,4,3 2,6 4, Kalundborg 23,9 23,3 71,8 74,9,8-3,6 1, Køge 19,6 14,6 72,7 81,1,9-6,7 4, Lejre 18, 23,6 75,6 71,6,3 1,5 6, 3, Lolland 3,1 31,4 63,8 64,6,5,5 5,6 3, Næstved 2,4 17,8 74,2 76,5,4,4 5,1 5, Odsherred 16,5 15, 76, 8, 1,9 1,9 5,6 3, Ringsted 24, 25,2 72,9 68,4, 1,8 3, 4, Roskilde 17,6 15,5 77,6 81,5,4,3 4,3 2, Slagelse 24,8 22,3 71,6 72,5,1-3,5 5, Solrød 19, 15,4 76,2 82,9,8-4,1 1, Sorø 23,2 19,7 72,4 75,2, - 4,4 5, Stevns 17,8 17,5 72,5 73,,7 1,1 9,1 8, Guldborgsund Vordingborg 24,4 21,5 62,8 64,3 4,7 4,2 8,1 1,

28 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 28 af 32 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever Syddanmark 2,1 2, 71,3 71,8 1,6 1,5 7, 6, Assens 23,3 21,2 73,1 75,5,1-3,5 3, Billund 24,5 33,9 69,5 59,, - 6, 6, Esbjerg 25,2 23,5 67,6 65,6 1,8 2, 5,3 8, Fanø 15,8 3,4 78,9 69, Fredericia 24,6 21,9 66,7 69,7 3,4 2,5 5,3 5, Faaborg- Midtfyn 2,5 22,8 74,3 72,7,3,3 4,9 4, Haderslev 17,4 16,6 73,8 73,8 2,4 3,5 6,3 6, Kerteminde 29,4 25,3 57,6 67,,6-12,3 7, Kolding 2,4 19,2 73,4 75,9 1,1 1,2 5,1 3, Langeland 22,2 2,9 68,1 71,1, - 9,7 7, Middelfart 14,1 15,5 76, 76,5 1,3 1,9 8,6 6, Nordfyn 39,2 35, 52,1 51,2 1,4 2,6 7,4 11, Nyborg 19,1 22,3 72, 69,9 2,,8 7, 7, Odense 17,8 18,1 73,5 73,4 1,2 1,2 7,5 7, Svendborg 1,6 1,6 78, 78,6 3, 1,8 8,4 9, Sønderborg 21,7 2,3 62,4 68,3 1,1 2, 14,7 9, Tønder 18,4 19,1 75,9 73,5 1,4 1,5 4,3 5, Varde 19,3 19, 68,9 72,2 3,3 2,1 8,6 6, Vejen 28,4 32,9 63,2 6,4 1,7,5 6,7 6, Vejle 18,2 17,4 77, 78,6,9,9 4, 3, Ærø 15,8 21,9 36,8 26, 8,4 11, 38,9 41, Aabenraa 23,1 2,2 66, 66,7 3,4 2,6 7,6 1, Note 1: Elever, som vælger tiende klasse, er ikke medregnet. Note 2.: Opdelingen i region er baseret på niende/tiende klasse institutionens beliggenhed. Note 3: Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 4: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.

29 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 29 af 32 Bilag 6 Tilmeldinger 214 og 215 fra niende og tiende klasseeleverne, som forlader grundskolen 1, grupperet på bopælskommune og uddannelsesvalg, procent Region Kommune (Bopæl) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever ,7 13,6 79,7 79,3 1,2 1,2 5,5 5, Albertslund 18,2 22,3 75,3 69,4 1,2 1,1 5,4 7, Allerød 9,9 6,3 85,7 89,,8 1,3 3,6 3, Ballerup 16,3 16,5 71,4 71,4 2,2 2, 1,1 1, Bornholm 24,6 25,3 7,2 68,1 1, 2,8 4,2 3, Brøndby 17,2 16, 75,1 76,8-1,2 7,5 5, Dragør 8,9 16,6 87, 79,9 1,8-2,4 2, Egedal 15,1 13,9 79,3 78,4,8 1,2 4,8 6, ,5 12,6 8,5 79,9 1, 1,8 4, 5, ,3 8, 86,7 87,7,7,5 5,3 3, ,8 22, 72, 69,6,7 1,8 8,5 6, Furesø 9,9 11,2 86, 84,8,8,7 3,3 3, Gentofte 3,9 2,6 92,6 94,6 1,1,5 2,4 2, Gladsaxe 12,1 14,2 81,5 78,6 1,5 1,2 4,8 6, Glostrup 18,6 21,6 73,6 68,7 1,8 1,3 5,9 8, Gribskov 23, 18,9 65,6 67, 3,6 2,4 7,7 11, Halsnæs 22,9 22,2 65,5 69,8 1,3,9 1,3 7, Helsingør 16,2 14,5 78,2 77,4,9 1, 4,7 7, Herlev 16,3 19,6 74,9 69,9,8-8, 9, Hillerød 1,1 11,4 79,6 8,5 1,2 2,4 9, 5, Hvidovre 21, 2,5 72,1 72,9 1,5 1,1 5,4 5, Hovedstaden Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Høje- Taastrup 19,1 18,8 74,2 74,6 1,7,9 5,1 5, Hørsholm 3,9 4,6 92,8 9,6,8 1,4 2,5 3, Ishøj 16,7 24,6 76,9 68,1 1,4 1, 5,1 6, København 12,7 11,9 8,4 8,3 1,1 1,3 5,9 6, Lyngby- Taarbæk 6,3 6,9 88, 88,8,9 1,5 4,8 2, Rudersdal 5,9 4,4 91, 9,9 1,,5 2,2 4, Rødovre 19,7 2,2 73,3 71, 2,3 1, 4,7 7, Tårnby 21,1 21,1 74,1 74,5,9-3,9 4, Vallensbæk 12,7 13, 78,5 79,3-2,2 7,7 5,

30 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 3 af 32 Bilag 6 fortsat Region Kommune (Bopæl) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever Midtjylland 21,5 18,7 7,6 72,3 1,2 1,6 6,7 7, Favrskov 22,2 21,3 69,2 72,1,6 1,4 8, 5, Hedensted 32,7 24, 59,9 65,8 2,2 1,3 5,3 8, Herning 2,8 18,7 69,7 71,8 1,7 1,8 7,8 7, Holstebro 23,1 19,3 67,2 71,2 1, 2,4 8,7 7, Horsens 26, 19,5 67,6 71,5 1,4 2, 4,9 7, Ikast-Brande 25, 2,7 68,9 73,6 1,1 1,4 5,1 4, Lemvig 24,6 21,6 62,8 69, 3,8 2,9 8,9 6, Norddjurs 32,1 3,3 63,7 62,5,8-3,4 6, Odder 16,6 21,5 7,5 69, ,5 8, Randers 2,9 19,1 68,7 73, 1,4 1,4 9,1 6, Ringkøbing- Skjern 24,4 22, 68,2 7,1 1,6 1,4 5,8 6, Samsø 43,2 19,5 51,4 68, , Silkeborg 2,9 19,9 73,9 71,3 1,1 1,7 4,1 7, Skanderborg 21,2 16,7 68,7 74,9,5,7 9,7 7, Skive 23,6 22,3 67,1 68,2 1,2 2,8 8,2 6, Struer 22,8 22,6 65,4 61,8 3,7 3,2 8,1 12, Syddjurs 24,8 19,4 67,8 72,9,5 1,1 6,9 6, Viborg 22,9 2,7 7, 71,6,9 2, 6,1 5, Aarhus 14, 12,1 79,5 77,3,8 1,3 5,7 9, Nordjylland 23,7 21,8 69,8 71,9 1,5 1, 5, 5, Brønderslev 2,6 21,7 73, 72,2 1,8,9 4,6 5, Frederikshavn 22,9 23,9 66,5 66,6 1,6 1,6 9, 7, Hjørring 23,4 24,9 69,7 66,3 2,3 1,5 4,6 7, Jammerbugt 31,7 21,6 63,3 73,2 2,,7 3, 4, Læsø 61,5 42,9 38,5 52, Mariagerfjord 26, 2,2 67,8 71,8 1,2,9 5, 7, Morsø 37,1 34,9 59,1 57,9 1,5-2,3 6, Rebild 25,3 22,4 68,4 73,3 1,9,7 4,5 3, Thisted 29,5 27,6 58,1 63,4 3,4 2,2 9,1 6, Vesthimmerland 25,4 22,9 66,7 69,4,6 1,2 7,3 6, Aalborg 18,1 16,5 78,2 8,,7,6 3, 2,

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ne og 10. klasse mv. 2017 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ne og 10. klasse, som eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget. Notatet tager

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Mere end 100.000 elever fra 9. og 10. klasse har sat deres kryds ved, hvad de skal lave efter sommerferien.

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 TEMASTATISTIK 2017:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 Der er anvist 83.910 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2016. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere