Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015"

Transkript

1 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har foretaget. Notatet tager udgangspunkt i elevers ansøgninger, som er modtaget via optagelse.dk 1 fra elever i niende og tiende klasse pr. 1. marts I notatet indgår udelukkende 1. prioritets tilmeldingerne. Elevernes 1. prioritets uddannelsesvalg viser følgende: Elevernes uddannelsesvalg 215 Figur 1 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, procent ,5 1 Optagelse.dk er et elektronisk ansøgningssystem, som fra 29 har været obligatorisk for elever fra niende og tiende klasse. Før 29 blev aggregerede oplysninger indberettet af institutionerne på et skema. 2 Bemærk, at populationen ikke indeholder alle, men dog langt de fleste niende og tiende klasseelever. Udtrækket er foretaget 23. marts 215. Bemærk også, at der er sket ændringer i ansøgningsproceduren mht. underskrift af ansøgers forældre, som evt. også kan have betydning for antallet af ansøgninger. Erhvervs 73,9 Gymnasiale 1,4 Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. 6,3 Øvrigt (se note 2)

2 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 2 af 32 73,9 procent af eleverne fra niende og tiende klasse, der forlader grundskolen, har valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet. 18,5 procent af eleverne fra niende og tiende klasse, der forlader grundskolen, har valgt en erhvervsuddannelse som 1. prioritet 21,1 procent af de elever, som har søgt en erhvervsuddannelse, har tilkendegivet ønske om eux. 1,4 procent af eleverne fra niende og tiende klasse, der forlader grundskolen, har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (EGU, STU eller den nye kombineret ungdomsuddannelse) som 1. prioritet. 48,1 procent af eleverne i niende klasse har valgt ikke at forlade grundskolen og i stedet fortsætte i tiende klasse (fremgår ikke af figur 1). Udviklingen i elevernes uddannelsesvalg siden 21 Andelen, der har søgt en gymnasial uddannelse, er i 215 med 73,9 procent den højeste i perioden Der har været en stigende tendens fra og et lille fald i andelen i 214. I 21 ønskede 58,6 procent af de elever, som forlod grundskolen, en gymnasial uddannelse. I 213 var andelen steget til 73,6 procent og i 214 faldet en smule til 73, procent. Der har været et støt fald i andelen af niende og tiende klasse elever, som ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse i perioden Mens 31,7 procent af de elever, som forlod grundskolen i 21 ønskede en erhvervsuddannelse, var andelen i 213 på 18,8 procent - et fald på 12,9 procentpoint. I 214 steg andelen steget til 19,6 procent. I 215 er andelen faldet til 18,5 procent. Andelen i 215 ligger,3 procentpoint under andelen i 213 (som er baseline i erhvervsuddannelsesaftalen 3 ) og 1,1 procentpoint under andelen i 214. Blandt de unge, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, har der været en stigning på 1,6 procentpoint i andelen, der har tilkendegivet, at de ønsker en eux. I 214 ønskede 1,5 procent en eux versus 21,1 procent i 215. Andelen af elever fra niende klasse, som har valgt at fortsætte i tiende klasse, har siden 27 været lidt under 5 procent. I perioden fra 21 til 27 faldt andelen af elever, der efter niende klasse valgte at gå i tiende klasse, med 11,4 procentpoint. I 21 valgte 6,4 procent at fortsætte i tiende klasse, hvorimod kun 49, procent af niende klasseeleverne valgte at tage tiende klasse med i 27. I 215 er andelen 48,1 procent. Valg af ungdomsuddannelse 215 Blandt de elever, der vælger en gymnasial uddannelse, vælger størstedelen stx (63,4 procent). 19,3 procent vælger hhx. 1,1 procent har søgt htx som første prioritet og 6,6 procent hf. 3 I erhvervsuddannelsesreformen er det første af de fire klare mål for erhvervsne, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse. For 22 er resultatmålet, at mindst 25 procent af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse i 22.

3 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 3 af 32 Blandt de elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse, har flest tilmeldt sig hovedområdet Teknologi, byggeri og transport (48, procent). 17,9 procent har søgt ind på Kontor, handel og forretningsservice, 17,5 procent på Omsorg, sundhed og pædagogik og 15,8 procent på Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Blandt de elever, der har søgt en erhvervsuddannelse, har 21,1 procent tilkendegivet ønske om eux. Størst er andelen (39,6 procent) blandt de elever, der har søgt hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice. 23,5 procent af de elever, som har søgt hovedområdet Teknologi, byggeri og transport har ønsket eux. For Fødevarer, jordbrug og oplevelser er andelen 16,6 procent og lavest er andelen for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik (,5 procent). Uddannelsesvalg og køn De erhvervsgymnasiale, specielt htx, søges mest af drenge, mens der til de almengymnasiale er flest piger blandt ansøgerne. I 215 er 73 procent af ansøgerne til htx drenge og 61 procent af ansøgerne til stx er piger. 66 procent af ansøgerne til erhvervsne er drenge. Hovedområdet Teknologi, byggeri og transport søges hovedsageligt af drenge (94 procent af ansøgerne er drenge), mens fordelingen af drenge og piger er mere lige blandt ansøgerne på hovedområderne Kontor, handel og forretningsservice (5 procent af ansøgerne er drenge) og Fødevarer, jordbrug og oplevelser (55 procent af ansøgerne er drenge). Hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik har tiltrukket flest piger (82 procent af ansøgerne er piger). Uddannelsesvalg og herkomst 53 procent af niende klasseeleverne af udenlandsk herkomst vælger en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, mens 4 procent af eleverne i niende klasse med dansk herkomst vælger en sådan. Blandt de unge af udenlandsk herkomst, som forlader grundskolen, vælger 77 procent en gymnasial ungdomsuddannelse og 15 procent en erhvervsuddannelse. Blandt eleverne med dansk herkomst vælger en lidt mindre andel (73 procent) en gymnasial uddannelse og en lidt større andel (19 procent) en erhvervsuddannelse.

4 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 4 af 32 Uddannelsesvalg og forældrenes højeste uddannelsesniveau Jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en gymnasial uddannelse, når de forlader grundskolen procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en gymnasial uddannelse. 5 procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en gymnasial uddannelse. Jo lavere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en erhvervsfaglig uddannelse, når de forlader grundskolen procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en erhvervsuddannelse. 4 procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en erhvervsuddannelse. Uddannelsesvalg og region Region Nordjylland har den største andel af elever, der vælger erhvervs. 23 procent af de niende og tiende klasseelever, som forlader en nordjysk grundskole i 215 har valgt en erhvervsuddannelse, 71 procent har valgt en gymnasial uddannelse. Region Hovedstaden har den mindste andel, der vælger erhvervs. I Region Hovedstaden har 14 procent af eleverne valgt erhvervs, mens 79 procent har valgt at fortsætte på gymnasiale. Tilmelding til tiende klasse i 215 Tiende klasse og køn 5,5 procent af tilmeldingerne til tiende klasse i 215 er fra drenge For tredje år i træk i perioden er der lidt flere drenge blandt eleverne fra niende og tiende klasse, der vælger at fortsætte i tiende klasse. Tiende klasse og herkomst 49 procent af niende klasseeleverne med dansk herkomst vælger at fortsætte i tiende klasse, hvorimod kun 37 procent af niende klasseeleverne af udenlandsk herkomst gør det samme. Tiende klasse og forældrenes højeste uddannelsesniveau Andelen af niende klasseelever, som vælger tiende klasse, er lavest (34 procent) blandt elever, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse. Andelen, som fortsætter i tiende klasse, er størst blandt elever, hvor en eller begge forældre har en erhvervsfaglig uddannelse eller hvor begge forældre er ufaglærte (52 procent for begge grupper). 4 Eneste undtagelse er, at en større andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, vælger en gymnasial uddannelse end af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse. Tilsvarende er der en mindre andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, der vælger en erhvervsuddannelse end unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse.

5 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 5 af 32 Ser vi udelukkende på de niende klasseelever, som vælger tiende klasse, så ses det, at jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen, der vælger efterskole. Således har 72 procent af de elever, som har tilmeldt sig tiende klasse og hvor far og/eller mor har en lang videregående uddannelse, tilmeldt sig den på en efterskole. Det samme er tilfældet for 25 procent af de elever, hvis forældre begge er ufaglærte. Tiende klasse og region Region Hovedstaden er den region, hvor færrest (38 procent) af eleverne fra niende klasse fortsætter i tiende klasse, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, hvor flest (54 procent) elever fra niende klasse vælger at fortsætte i tiende klasse.

6 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 6 af 32 Niende og tiende klasseelevernes uddannelsesvalg Det samlede antal ansøgninger i 215 fordeler sig på ansøgninger fra elever, der går i niende klasse, og ansøgninger fra elever, der går i tiende klasse 2 (tabel 1). Af de elever, der går i niende klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, har 48,1 procent (31.56) valgt at fortsætte i tiende klasse, mens 48, procent (31.433) ønsker at fortsætte på enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.,3 procent (198) har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 5, mens 3,6 procent (2.351) ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller tiende klasse 6. Af de elever, der går i tiende klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, fortsætter 1,7 procent (583) i tiende klasse igen, mens 9,6 procent (3.219) ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. 2,2 procent (73) er tilmeldt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, mens 5,5 procent (1.832) ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller tiende klasse 6. Tabel 1 Niende og tiende klasseelevernes uddannelsesvalg i 215, fordelt på klassetrin Uddannelsesvalg Niende klasse Tiende klasse Niende og tiende klasse Tiende klasse Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt I alt Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Uddannelsesvalg for de niende og tiende klasseelever, som forlader grundskolen elever i niende og tiende klasse har søgt en ungdomsuddannelse eller andet udenfor grundskolen. 73,9 procent af disse elever har søgt ind på en gymnasial uddannelse, 18,5 på en erhvervsuddannelse og 1,4 procent på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, se tabel 2 side 7 og figur 1 side 1. I alt 928 niende og tiende klasseelever har søgt en af de særligt tilrettelagte ungdoms. Af disse elever har 79,1 procent (734) af disse har søgt en stu, 5 Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. 6 Eleverne har i stedet angivet produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet.

7 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 7 af 32 19,4 procent (18) en egu og 1,5 procent (14) den nye uddannelse: kombineret ungdomsuddannelse (fremgår ikke af tabellen). Tabel 2 Uddannelsesvalg i 215 for niende og tiende klasseeleverne, der forlader grundskolen, fordelt på klassetrin. Uddannelsesvalg efter grundskolen Niende klasse Tiende klasse Niende og tiende klasse Antal Procent Antal Procent Antal Procent Erhvervs , , ,5 Gymnasiale , , ,9 Særligt tilrettelagte ungdoms 1 198,6 73 2, ,4 Øvrigt , , ,3 I alt % % % Note 1: Omfatter egu, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Udvikling i uddannelsesvalg siden 21 Uddannelsesvalg for de niende og tiende klasse elever, som forlader grundskolen. Figur 2 viser udviklingen over tid for de elever, der forlader grundskolen. Det fremgår af figuren, at der fra 21 (31,7 procent) til og med 213 (18,8 procent) har været et støt fald i andelen af elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse. I 214 var andelen steget med,8 procentpoint til 19,6 procent og i 215 faldet igen til 18,5 procent. Andelen i 215 ligger,3 procentpoint under andelen i 213 (som er baseline i erhvervsuddannelsesaftalen 7 ) og 1,1 procentpoint under andelen i 214. I samme periode har der været en stigende tendens i andelen, der har ønsket at fortsætte på en gymnasial uddannelse. I 21 var der således 58,6 procent, der ønskede en gymnasial uddannelse, men andelen i 213 var steget til 73,6 procent. I 214 var andelen faldet en smule til 73, procent, og i 215 er andelen igen steget en smule til 73,9 procent. Bilag 3 side 24 viser tallene bag figur 2. I bilag 5 side 25 ses andelene pr. grundskoleinstitutionskommune og i bilag 6 side 29 ses andelene pr. bopælskommune. 7 I erhvervsuddannelsesreformen er det første af de fire klare mål for erhvervsne, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse. For 22 er resultatmålet, at mindst 25 procent af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 1. klasse i 22.

8 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 8 af 32 Figur 2 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i perioden 21 til 215, procent Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 3 side 23. Eleverne fra niende klasse Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Øvrigt (se note 2) Siden 21 har en stadigt mindre andel af eleverne fra niende klasse valgt at fortsætte i tiende klasse. I begyndelsen af perioden var andelen, som efter niende klasse valgte tiende klasse, større end andelen, der forlod grundskolen. Dette billede er de seneste år ændret, og de sidste otte år har under halvdelen valgt at fortsætte i tiende klasse mod 6,4 procent i 21 (figur 3). Andelen er i 215 på 48,1 procent, en smule lavere end i 214. Samtidig med, at en mindre andel vælger tiende klasse, vælger en fortsat større andel at påbegynde en gymnasial uddannelse (set over hele perioden). 41, procent af eleverne fra niende klasse har ønsket en gymnasial uddannelse som første prioritet. Det er en stigning fra 25,7 procent i 21 på 15,3 procentpoint. I 215 har 7, procent af eleverne fra niende klasse valgt en erhvervsuddannelse. Det er et fald på,6 procentpoint i forhold til 214 og et fald på,2 procentpoint i forhold til 213, som var det laveste niveau i hele perioden

9 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 9 af 32 Figur 3 Niende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent klasse Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Øvrigt (se note 2) Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 1 side 23. Eleverne fra tiende klasse For eleverne i tiende klasse ses et fald på mere end et procentpoint i andelen, der vælger en erhvervsuddannelse. I 214 valgte 24,3 procent en erhvervsuddannelse som første prioritet, i 215 valgte 23,2 den samme type uddannelse. I forhold til 21 er det et fald på 12, procentpoint (figur 4). I 215 valgte en lidt større andel (67,4 procent) en gymnasial uddannelse end i 214 (66,7 procent). Det er en stigning på,7 procentpoint i forhold til 214 og en stigning på 13, procentpoint i forhold til 21. Fra 22 til 27 valgte omkring,5 procent af eleverne i tiende klasse en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som i denne periode bestod udelukkende af egu. I 28 steg andelen til 1,7 procent, hvilket primært skyldes den nyoprettede ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 215 er andelen på 2,2 procent.

10 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 1 af 32 Figur 4 Tiende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent klasse (se note 1) Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 2) Øvrigt (se note 3) Note 1: I indberetningsskemaet før 29 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en tiende klasse til en tiende klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 2 side 23. Udvikling i valg af gymnasiale siden 21 I 215 har 63,4 procent af de elever, der ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse, valgt stx. Herefter følger hhx, som er valgt af 19,3 procent af eleverne fra niende og tiende klasse. Henholdsvis 1,1 procent og 6,6 procent har valgt htx og hf (se figur 5 samt bilag 4 side 24). Figur 5 og bilag 4 viser blandt andet, at alle andele har været forholdsvist stabile de seneste år. I år er andelen, der vælger hf, blandt dem, som vælger en gymnasial uddannelse, dog faldet 1,3 procentpoint i forhold til 214, og den tilsvarende andel, der vælger hhx, er steget med 1,1 procentpoint i forhold til 214.

11 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 11 af 32 Figur 5 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 21 til 215, fordelt på gymnasial uddannelse, procent Højere forberedelseseksamen - hf Højere teknisk eksamen - htx Studentereksamen - stx Højere handelseksamen - hhx International Baccalaureate - IB Studenterkursus Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 4 side 24. Udvikling i valg af erhvervs siden 21 Fra 215 er erhvervsne opbygget omkring fire hovedområder. Næsten halvdelen af de niende og tiende klasseelever, der søger en erhvervsuddannelse, har valgt hovedområdet Teknologi, byggeri og transport. De resterende elever fordeler sig nogenlunde jævnt på de tre øvrige hovedområder (se figur 6). Figur 6 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsne 1 i 215, fordelt på hovedområde, procent , ,8 17,9 17,5 1 Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og Omsorg, sundhed forretningsservice og pædagogik Teknologi, byggeri og transport,8 2. del grundforløb Note 1: Erhvervsne blev i 215 omlagt fra 12 indgange til 4 hovedområder. Note 2: 13 elever har søgt 2. del grundforløb direkte.

12 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 12 af 32 I perioden kunne niende og tiende klasseelever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse, vælge blandt 12 indgange. Tabel 3 viser fordelingen på indgange blandt de elever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse som første prioritet. Tabel 3 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsne 1 i perioden 28 til 214, fordelt på indgang, procent Bil, fly og andre transportmidler 12,1 13,1 13,7 13,9 13,5 11,8 11,2 Bygge og anlæg 21,4 16,8 15,8 15,8 15,7 15,1 15,8 Bygnings- og brugerservice,3,1,2,2,2,2,2 Dyr, planter og natur 5,3 5,9 6,8 6,7 7,7 8,8 8,7 Krop og stil 5,2 4,2 3,9 3,3 3,5 2,8 2,8 Mad til mennesker 6,4 7, 6,9 7,8 7,8 7,3 7,9 Medieproduktion 2,6 2,7 2,6 2,7 2,7 2,7 2,8 Merkantil 21,8 22,8 21,6 21,2 2,6 2,9 17,9 Produktion og udvikling 4,9 5,1 4,5 4,3 4,6 4,5 5,1 Strøm, styring og it 9,2 9,7 8,8 9, 9,3 11,2 12,9 Sundhed, omsorg og pædagogik 9,7 11,9 14,7 14,3 13,6 13,4 13,6 Transport og logistik 1,1,7,6,9,8 1,2 1, Erhvervs i alt Note 1: Erhvervsne blev i 28 omlagt fra 7 til 12 indgange. Eux 21,1 procent af de niende og tiende klasseelever, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet i 215, har tilkendegivet, at de ønsker en eux. I 214 var andelen på 1,5 procentpoint. Det svarer til en stigning på 1,6 procentpoint. Figur 7 Andel af niende og tiende klasseelever, som har tilkendegivet at de ønsker EUX, ud af de elever, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, ,5 21, Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214).

13 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 13 af 32 Ansøgningstallene for 215 viser, at andelen er højst blandt dem, der har søgt ind på hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice (39,6 procent) og lavest blandt dem, der har søgt ind på hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik (,5 procent) (se figur 8). Figur 8 Andel af niende og tiende klasseelever, som søger en erhvervsuddannelse, som har tilkendegivet at de ønsker eux, opdelt på hovedområde, , ,1 16,6 23,5 1 Alle EUD Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice,5 Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport 2,9 2. del grundforløb Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Uddannelsesvalg og køn For tredje år i træk i perioden er der lidt flere drenge blandt eleverne fra niende og tiende klasse, der vælger at fortsætte i tiende klasse. 5,5 procent af tilmeldingerne til tiende klasse i 215 er fra drenge (figur 9). Figur 9 Andel drenge fra niende og tiende klasse der har valgt at fortsætte i tiende klasse i perioden , procent Figur 1 viser drengeandelen af niende- og tiendeklasse eleverne, fordelt på tilmeldinger til de gymnasiale. Af figuren ses, at den største andel af dem, som søger ind på de erhvervsgymnasiale som første prioritet, er drenge, mens pigerne tegner sig for den største andel på de almengymnasiale. I 215 er 73 procent af ansøgerne til htx og 61 procent af ansøgerne til hhx

14 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 14 af 32 drenge hvorimod 61 procent af ansøgerne til stx, 59 procent af ansøgerne til IB, 61 procent af ansøgerne til studenterkursus og 63 procent af ansøgerne til hf er piger. Figur 1 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til gymnasiale som 1. prioritet for årene , procent Hf Hhx Htx IB Stx Studenterkursus Figur 11 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervsne, , procent Figur 12 viser andel af drenge, som har søgt en erhvervsuddannelse i 215 opdelt på hovedområde. Det ses, at det er overvejende drenge, der har søgt hovedområdet Teknologi, byggeri, og transport (94 procent drenge) og overvejende piger, der har søgt hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik (82 procent piger). På de to øvrige områder er ansøgningerne mere ligelig fordelt mellem drenge og piger.

15 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 15 af 32 Figur 12 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervsnes hovedområder, procent Fødevarer, jordbrug og oplevelser 18 Kontor, handel og Omsorg, sundhed Teknologi, byggeri 2. del grundforløb forretningsservice og pædagogik og transport Figur 13 viser drengeandelen fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervs for Figuren viser resultaterne for , hvor eleverne kunne vælge mellem 12 indgange. Det ses bl.a., at på størstedelen af indgangene er drengene i overtal. Figur 13 Andel drenge fra niende og tiende klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervs ne, for årene , procent Andel i procent Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Figur 14 viser drengeandelen af elever, der har tilkendegivet ønske om eux. Det ses, at størstedelen, der ønsker en eux, er drenge, men at andelen af piger, som ønsker eux, er steget fra 214 til 215. Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik

16 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 16 af 32 Figur 14 Andel drenge fra niende og tiende klasse fordelt på tilkendegivet ønske om eux, procent Eux Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Figur 15 viser, at der er en lidt større andel blandt drengene, som har søgt ind på en erhvervsuddannelse, som har valgt eux, end blandt pigerne. Figur 15 Andel af niende og tiende klasse elever, som har valgt EUD, 215, opdelt på køn og tilkendegivet ønske om eux, procent Drenge Tilkendegivet ønske om eux Piger Ikke tilkendegivet ønske om eux Note 1: Data vedr. eux 214 er baseret på et udtræk fra optagelse.dk, fra 1. april 214 (hvor de øvrige oplysninger er trukket fra optagelse.dk den 19. marts 214). Uddannelsesvalg og herkomst Figur 16 viser niende klasseelevernes uddannelsesvalg for 215 grupperet på herkomst. Af figuren ses, at andelen af elever, som vælger tiende klasse, er størst blandt elever af dansk herkomst. 49 procent af eleverne af dansk herkomst vælger at fortsætte i tiende klasse, hvorimod kun 37 procent af eleverne af udenlandsk herkomst gør det samme. 53 procent af de unge med udenlandsk herkomst vælger en gymnasial uddannelse efter niende klasse, mens kun 4 procent af de unge med dansk herkomst vælger en gymnasial uddannelse. Syv procent af eleverne af dansk herkomst vælger en erhvervsuddannelse efter niende klasse, seks procent af niende klasseeleverne af udenlandsk herkomst vælger en sådan.

17 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 17 af 32 Figur 16 Niende klasseelevernes uddannelsesvalg 215, grupperet på herkomst 1, procent Andel i procent Dansk herkomst Udenlandsk herkomst 1. klasse Erhvervsfaglige Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt Note 1: 16 (,2 procent) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik. Figur 17 viser tiende klasseelevernes uddannelsesvalg for 215 grupperet på herkomst. Det ses, at der for tiende klasseleverne ikke er så store forskelle på fordelingen på uddannelsesvalg for elever af dansk herkomst og elever af udenlandsk herkomst. Figur 17 Tiende klasseelevernes uddannelsesvalg 215, grupperet på herkomst 1, procent Andel i procent' Dansk herkomst Udenlandsk herkomst 1. klasse Erhvervsfaglige Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt Note 1: 16 (,5 procent) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik.

18 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 18 af 32 Figur 18 illustrerer, hvordan de elever i niende og tiende klasse, der afslutter grundskolen, fordeler sig på tilmeldte. Figur 18 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, grupperet på herkomst 1, procent Andel i procent Dansk herkomst Udenlandsk herkomst Erhvervsfaglige Særligt tilrettelagte ungdoms Gymnasiale Øvrigt Note 1: 18 (,3 procent) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik. 77 procent af niende og tiende klasseeleverne af udenlandsk herkomst vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og 15 procent en erhvervsuddannelse. Af eleverne med dansk herkomst vælger en lidt mindre andel (73 procent) en gymnasial uddannelse og en lidt større andel (19 procent) en erhvervsuddannelse. Uddannelsesvalg og forældrenes højeste uddannelsesniveau Figur 19 viser niende klasseelevernes tilmelding til tiende klasse for årene opdelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelsesniveau. Andelen af niende klasseelever, som vælger tiende klasse, er lavest (34 procent i 215) blandt elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse. Andelen, som fortsætter i tiende klasse, er størst blandt elever, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsfaglig uddannelse eller hvor begge forældre er ufaglærte (52 procent i 215 for begge grupper).

19 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 19 af 32 Figur 19 Niende klasseelevernes tilmeldinger til tiende klasse 215, opdelt på forældrenes højeste uddannelsesniveau ved elevens 13. år, procent Grundskolen Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående Note 1: 1,6 procent af eleverne indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik. I figur 2 ser vi kun på de niende klasseelever, som vælger tiende klasse. Figuren viser, at jo højere niveau forældrenes højeste fuldførte uddannelse er på, des større andel tilmelder sig en tiende klasse på efterskole. Således har 72 procent af de elever, som har tilmeldt sig tiende klasse og hvor far og/eller mor har en lang videregående uddannelse, tilmeldt sig den på en efterskole. Det samme er tilfældet for 25 procent af de elever, hvis forældre begge er ufaglærte. Figur 2 Niende klasseelevernes tilmeldinger til de forskellige typer af tiende klasse 215, opdelt på forældrenes højeste uddannelsesniveau ved elevens 13. år, procent Grundskolen Gymnasiale Erhvervsfaglig e Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående 1. kl. på folkeskole 1. kl. på efterskole 1. kl. på fri-/privatskole 1. kl. mv. øvrig Note 1: 1,8 procent af eleverne indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik.

20 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 2 af 32 Figur 21 viser valg af uddannelse for de elever, som forlader grundskolen, grupperet efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Det ses, at jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en gymnasial uddannelse. Den modsatte tendens ses for de erhvervsfaglige. Eneste undtagelse er, at en større andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, vælger en gymnasial uddannelse end af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse. Tilsvarende er der en mindre andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, der vælger en erhvervsuddannelse end unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. 92 procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en gymnasial uddannelse. 5 procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en gymnasial uddannelse. 32 procent af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en erhvervsuddannelse. 4 procent af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en erhvervsuddannelse. Figur 21 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, grupperet på forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år, procent Grundskolen Erhvervs Gymnasiale Erhvervsfaglige Særligt tilrettelagte ungdoms Korte videregående Mellemlange videregående Gymnasiale Øvrigt Lange videregående Note 1: 1,8 procent af eleverne indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. Kilde: Styrelsen for It og Læring baseret på udtræk fra optagelse.dk og data fra Danmarks Statistik.

21 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 21 af 32 Uddannelsesvalg og region I figur 22 kan det opdelt på regioner 8 aflæses, hvor stor en andel af eleverne fra niende klasse, der har valgt at fortsætte i tiende klasse. Region Hovedstaden er den region, hvor færrest (38 procent) af eleverne fra niende klasse fortsætter i tiende klasse, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, hvor flest (begge 54 procent) elever fra niende klasse vælger at fortsætte i tiende klasse. Figur 22 Niende klasseelevernes tilmeldinger til tiende klasse 215, opdelt på regioner, procent Andel i procent Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Note 1.: Opdelingen i region er baseret på niende klasse institutionens beliggenhed. I figur 23 kan det for de enkelte regioner aflæses, hvordan de elever i niende og tiende klasse, der afslutter grundskolen, fordeler sig på tilmeldte. Figur 23 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i 215, grupperet på regioner, procent Andel i procent Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Erhvervsfaglige Særligt tilrettelagte ungdoms Gymnasiale Øvrigt Note 1.: Opdelingen i region er baseret på niende/tiende klasse institutionens beliggenhed. 8 Region er her defineret ved grundskolens beliggenhed.

22 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 22 af 32 Region Nordjylland har den største andel, der vælger erhvervs. Her viser tallene for 215, at 23 procent af eleverne har valgt en erhvervsuddannelse, 71 procent har valgt en gymnasial uddannelse. I Region Hovedstaden har kun 14 procent af eleverne valgt erhvervs, mens 79 procent har valgt at fortsætte på gymnasiale.

23 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 23 af 32 Bilag Bilag 1 Niende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent Uddannelsesvalg klasse 6,4 6,1 57,1 55,2 54,2 51,9 49, 48,3 47,6 47,6 49,1 48,8 48,3 48,3 48,1 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 1 1,5 1,2 11,2 11,2 11,3 12,2 13,1 12,7 12,2 1,6 9, 8,2 7,2 7,6 7, 25,7 26,5 27,6 29,4 3, 31,5 32,9 34,1 36,9 38,4 38, 39,1 4,5 4,5 41,,3,2,2,2,3,3,2,3,2,2,4,3,3,3,3 Øvrigt 2 3, 3, 3,8 4,1 4,1 4,2 4,7 4,6 3, 3,1 3,5 3,6 3,7 3,4 3,6 9. kl. i alt Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. Bilag 2 Tiende klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 215, procent Uddannelsesvalg klasse ,6 1,7 1,7 1,6 1,7 1,5 1,7 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 2 35,2 35,1 34,6 33,9 33,5 32,8 31,6 28,3 27,8 27,1 25,5 24,5 23,4 24,3 23,2 54,4 55,2 56,1 56,4 56,9 57,6 58,3 6,6 63,4 64,7 65,3 65,9 67,4 66,7 67,4 2,,6,6,5,5,5,5 1,7,9 1,3 1,9 2,2 2,2 2, 2,2 Øvrigt 3 8,4 9,1 8,8 9,1 9, 9,1 9,6 9,3 6,2 5,2 5,5 5,9 5,3 5,5 5,5 1. kl. i alt Note 1: I indberetningsskemaet før 29 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en tiende klasse til en tiende klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.

24 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 24 af 32 Bilag 3 Tilmelding til ungdomsne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i perioden 21 til 215, procent Uddannelsesvalg Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms ,7 31,2 31, 29,8 29,3 29,1 28,5 26,3 25,7 23,7 21,8 2,4 18,8 19,6 18,5 58,6 59,9 59,6 6,6 61,1 61,5 61,6 63,5 67,7 69,7 7,7 71,6 73,6 73, 73,9 1,5,6,5,4,6,5,5 1,1,7,9 1,3 1,5 1,4 1,3 1,4 Øvrigt 2 8,1 8,4 8,8 9,2 9, 8,9 9,4 9,1 6, 5,7 6,2 6,5 6,3 6,1 6,3 Elever, der forlader grundskolen, i alt Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Fra 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. Bilag 4 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 21 til 215, fordelt på gymnasial uddannelse, procent Gymnasial uddannelsesvalg Højere handelseksamen - hhx Højere teknisk eksamen - htx Studentereksamen - stx Studenterkursus Højere forberedelseseksamen - hf International Baccalaureate - IB Gymnasiale i alt ,3 2,6 2, 2,7 2,3 19,5 19, 18,8 18,8 17,7 16,3 17, 16,4 18,2 19,3 9,8 8,8 9,2 8,5 9,1 8,9 9,4 1,2 1,3 1,1 9,5 9,4 9,4 9,8 1,1 62, 63,5 63,1 63,4 64,4 65,6 65,6 64,5 64, 64,1 65,1 64,3 65,2 63,6 63,4,2,2,3,3,5,4,1,1,1,1,1,1,1,1,1 6,8 6,8 7,4 7, 5,7 5,5 5,8 6,3 6,9 8, 8,5 8,7 8,3 7,9 6,6,1,5,6,5,5, Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk

25 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 25 af 32 Bilag 5 Tilmeldinger 214 og 215 fra niende og tiende klasseeleverne, som forlader grundskolen 1, grupperet på grundskolekommune og uddannelsesvalg, procent Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever ,8 13,7 79,5 79,1 1, 1,2 5,7 6, Albertslund 21,8 24,1 71, 68,3 2,1-5, 7, Allerød 8,1 7,7 79,8 83,6 4,4 5,7 7,7 3, Ballerup 11, 15,9 67,1 6,2 1,6 3, 2,3 21, Bornholm 25,3 28,8 69,6 63,2,9 3, 4,3 4, Brøndby 21,2 22,5 71,6 7,8,,6 7,2 6, Dragør 13, 16,6 84,7 82, Egedal 16, 13,1 79, 78,8,6-4,4 7, ,4 6,6 88,4 86,7 1, 1,3 3,2 5, ,8 8,2 84,4 85,1,3-7,6 6, ,1 19,6 74,7 73,7, 1, 6,2 5, Furesø 12,8 14,2 83,9 83,8,2-3,2 1, Gentofte 3,1 1,5 93,5 95,5,7,3 2,7 2, Gladsaxe 11,4 14,5 83,4 79,3 1,2 1,2 4, 4, Glostrup 22,4 24,9 73,5 65,9,7-3,4 8, Gribskov 23,7 18,3 66,4 69,9 2,6 1,6 7,4 1, Halsnæs 22,3 24, 68,2 71,, - 9,4 4, Helsingør 17,2 17,2 78,1 75,6,3 1,1 4,3 6, Herlev 15, 2,5 74,3 7,3,9 1,5 9,8 7, Hillerød 15,5 14,8 72,1 73,3 2, 2,6 1,4 9, Hvidovre 23, 21,9 71,4 71,2 1,5 1,3 4,1 5, Hovedstaden Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Høje- Taastrup 2,9 17,8 72,2 75,9 1,3-5,6 5, Hørsholm 7,2 4,7 92, 94, , Ishøj 12,7 22,6 81, 72,6, - 6,3 4, København 12,1 1,9 8,8 81, 1, 1,3 6,2 6, Lyngby- Taarbæk 9,3 9,4 86, 86,8 1,2 2,2 3,5 1, Rudersdal 9,9 6,1 87,9 89,,2-2, 4, Rødovre 15, 15,9 76,6 73,7 4,8 1,2 3,7 9, Tårnby 22,3 23,2 74,3 71,9,6-2,8 4, Vallensbæk 16,6 11,1 77,7 83,3,6 2,1 5,1 3,

26 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 26 af 32 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever Midtjylland 21,4 19, 7,8 72,2 1,1 1,5 6,7 7, Favrskov 21,9 21,6 7,7 73,,,8 7,4 4, Hedensted 24,6 2, 69,7 74,5,7,5 5, 5, Herning 24,2 17,8 62,2 69,3 2,8 2,5 1,9 1, Holstebro 24, 21,6 66,1 69,5 1,3 1,9 8,5 7, Horsens 22,7 17,6 73,5 75,2,8 1,6 3,1 5, Ikast-Brande 17,2 19,5 8,4 77,7,5-1,9 2, Lemvig 24,9 18,7 62,4 7, 5,4 5,2 7,3 6, Norddjurs 27,9 25,2 68,5 69,7,2 1,2 3,5 3, Odder 21,1 25, 67,1 68,1 1,2-1,6 7, Randers 19,7 18,2 69,4 72,6 2, 1,6 8,9 7, Ringkøbing- Skjern 25,4 23,4 69,2 67,7 1,5 2,3 3,8 6, Samsø 35,1 32,1 56,5 62,6,,8 8,4 4, Silkeborg 23,8 2,7 65,5 65,1 2,4 3,5 8,3 1, Skanderborg 18,6 16,1 73,6 77,,2,5 7,6 6, Skive 22,8 24,8 62,4 61,1 1,8 3,8 12,9 1, Struer 2,6 23,6 68,7 68,6,7,7 1, 7, Syddjurs 23,1 2,9 7,8 73,1,3,5 5,8 5, Viborg 2,3 18,3 75, 76,1,1,7 4,6 5, Aarhus 14,2 11,2 78,4 75,8,8 1,6 6,5 11, Nordjylland 24,8 22,8 68,8 7,6 1,4 1,1 4,9 5, Brønderslev 26,7 23,2 66,8 69,5 1,4,8 5,2 6, Frederikshavn 23,1 24,3 67,6 67,8 1,2 1,1 8,1 6, Hjørring 22,7 24,1 67,2 63,8 4,9 4,3 5,2 7, Jammerbugt 25,2 19,6 72, 75,9,8-2, 4, Læsø , Mariagerfjord 29,1 24,6 63,6 65,3,7 1,5 6,6 8, Morsø 49,6 49,3 47,5 41,9,8-2,1 7, Rebild 25,8 24,3 7,3 7,4,6 1, 3,3 4, Thisted 31,3 28,2 57,8 62,1 3,1 2, 7,8 7, Vesthimmerland 23,6 2,5 7,6 74,8,5,4 5,3 4, Aalborg 17,9 17, 78,3 8,6,7-3,2 2,

27 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 27 af 32 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever Sjælland 21,3 19,6 72, 74, 1,7 1,5 5, 4, Faxe 17, 18,6 65, 64,2 8,9 8,1 9,1 9, Greve 16,3 17,5 76,2 74,8 2,5 2,5 5,1 5, ,2 21,5 65,8 68,9 4,1 3, 4, 6, Holbæk 2,8 17,3 76,1 77,8,4,3 2,6 4, Kalundborg 23,9 23,3 71,8 74,9,8-3,6 1, Køge 19,6 14,6 72,7 81,1,9-6,7 4, Lejre 18, 23,6 75,6 71,6,3 1,5 6, 3, Lolland 3,1 31,4 63,8 64,6,5,5 5,6 3, Næstved 2,4 17,8 74,2 76,5,4,4 5,1 5, Odsherred 16,5 15, 76, 8, 1,9 1,9 5,6 3, Ringsted 24, 25,2 72,9 68,4, 1,8 3, 4, Roskilde 17,6 15,5 77,6 81,5,4,3 4,3 2, Slagelse 24,8 22,3 71,6 72,5,1-3,5 5, Solrød 19, 15,4 76,2 82,9,8-4,1 1, Sorø 23,2 19,7 72,4 75,2, - 4,4 5, Stevns 17,8 17,5 72,5 73,,7 1,1 9,1 8, Guldborgsund Vordingborg 24,4 21,5 62,8 64,3 4,7 4,2 8,1 1,

28 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 28 af 32 Bilag 5 fortsat Region Kommune (Institutionsbeliggenhed) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever Syddanmark 2,1 2, 71,3 71,8 1,6 1,5 7, 6, Assens 23,3 21,2 73,1 75,5,1-3,5 3, Billund 24,5 33,9 69,5 59,, - 6, 6, Esbjerg 25,2 23,5 67,6 65,6 1,8 2, 5,3 8, Fanø 15,8 3,4 78,9 69, Fredericia 24,6 21,9 66,7 69,7 3,4 2,5 5,3 5, Faaborg- Midtfyn 2,5 22,8 74,3 72,7,3,3 4,9 4, Haderslev 17,4 16,6 73,8 73,8 2,4 3,5 6,3 6, Kerteminde 29,4 25,3 57,6 67,,6-12,3 7, Kolding 2,4 19,2 73,4 75,9 1,1 1,2 5,1 3, Langeland 22,2 2,9 68,1 71,1, - 9,7 7, Middelfart 14,1 15,5 76, 76,5 1,3 1,9 8,6 6, Nordfyn 39,2 35, 52,1 51,2 1,4 2,6 7,4 11, Nyborg 19,1 22,3 72, 69,9 2,,8 7, 7, Odense 17,8 18,1 73,5 73,4 1,2 1,2 7,5 7, Svendborg 1,6 1,6 78, 78,6 3, 1,8 8,4 9, Sønderborg 21,7 2,3 62,4 68,3 1,1 2, 14,7 9, Tønder 18,4 19,1 75,9 73,5 1,4 1,5 4,3 5, Varde 19,3 19, 68,9 72,2 3,3 2,1 8,6 6, Vejen 28,4 32,9 63,2 6,4 1,7,5 6,7 6, Vejle 18,2 17,4 77, 78,6,9,9 4, 3, Ærø 15,8 21,9 36,8 26, 8,4 11, 38,9 41, Aabenraa 23,1 2,2 66, 66,7 3,4 2,6 7,6 1, Note 1: Elever, som vælger tiende klasse, er ikke medregnet. Note 2.: Opdelingen i region er baseret på niende/tiende klasse institutionens beliggenhed. Note 3: Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 215 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 4: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk.

29 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 29 af 32 Bilag 6 Tilmeldinger 214 og 215 fra niende og tiende klasseeleverne, som forlader grundskolen 1, grupperet på bopælskommune og uddannelsesvalg, procent Region Kommune (Bopæl) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever ,7 13,6 79,7 79,3 1,2 1,2 5,5 5, Albertslund 18,2 22,3 75,3 69,4 1,2 1,1 5,4 7, Allerød 9,9 6,3 85,7 89,,8 1,3 3,6 3, Ballerup 16,3 16,5 71,4 71,4 2,2 2, 1,1 1, Bornholm 24,6 25,3 7,2 68,1 1, 2,8 4,2 3, Brøndby 17,2 16, 75,1 76,8-1,2 7,5 5, Dragør 8,9 16,6 87, 79,9 1,8-2,4 2, Egedal 15,1 13,9 79,3 78,4,8 1,2 4,8 6, ,5 12,6 8,5 79,9 1, 1,8 4, 5, ,3 8, 86,7 87,7,7,5 5,3 3, ,8 22, 72, 69,6,7 1,8 8,5 6, Furesø 9,9 11,2 86, 84,8,8,7 3,3 3, Gentofte 3,9 2,6 92,6 94,6 1,1,5 2,4 2, Gladsaxe 12,1 14,2 81,5 78,6 1,5 1,2 4,8 6, Glostrup 18,6 21,6 73,6 68,7 1,8 1,3 5,9 8, Gribskov 23, 18,9 65,6 67, 3,6 2,4 7,7 11, Halsnæs 22,9 22,2 65,5 69,8 1,3,9 1,3 7, Helsingør 16,2 14,5 78,2 77,4,9 1, 4,7 7, Herlev 16,3 19,6 74,9 69,9,8-8, 9, Hillerød 1,1 11,4 79,6 8,5 1,2 2,4 9, 5, Hvidovre 21, 2,5 72,1 72,9 1,5 1,1 5,4 5, Hovedstaden Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Høje- Taastrup 19,1 18,8 74,2 74,6 1,7,9 5,1 5, Hørsholm 3,9 4,6 92,8 9,6,8 1,4 2,5 3, Ishøj 16,7 24,6 76,9 68,1 1,4 1, 5,1 6, København 12,7 11,9 8,4 8,3 1,1 1,3 5,9 6, Lyngby- Taarbæk 6,3 6,9 88, 88,8,9 1,5 4,8 2, Rudersdal 5,9 4,4 91, 9,9 1,,5 2,2 4, Rødovre 19,7 2,2 73,3 71, 2,3 1, 4,7 7, Tårnby 21,1 21,1 74,1 74,5,9-3,9 4, Vallensbæk 12,7 13, 78,5 79,3-2,2 7,7 5,

30 Styrelsen for It og Læring, marts 215 Side 3 af 32 Bilag 6 fortsat Region Kommune (Bopæl) 2 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms 3 4 Øvrigt Antal elever Midtjylland 21,5 18,7 7,6 72,3 1,2 1,6 6,7 7, Favrskov 22,2 21,3 69,2 72,1,6 1,4 8, 5, Hedensted 32,7 24, 59,9 65,8 2,2 1,3 5,3 8, Herning 2,8 18,7 69,7 71,8 1,7 1,8 7,8 7, Holstebro 23,1 19,3 67,2 71,2 1, 2,4 8,7 7, Horsens 26, 19,5 67,6 71,5 1,4 2, 4,9 7, Ikast-Brande 25, 2,7 68,9 73,6 1,1 1,4 5,1 4, Lemvig 24,6 21,6 62,8 69, 3,8 2,9 8,9 6, Norddjurs 32,1 3,3 63,7 62,5,8-3,4 6, Odder 16,6 21,5 7,5 69, ,5 8, Randers 2,9 19,1 68,7 73, 1,4 1,4 9,1 6, Ringkøbing- Skjern 24,4 22, 68,2 7,1 1,6 1,4 5,8 6, Samsø 43,2 19,5 51,4 68, , Silkeborg 2,9 19,9 73,9 71,3 1,1 1,7 4,1 7, Skanderborg 21,2 16,7 68,7 74,9,5,7 9,7 7, Skive 23,6 22,3 67,1 68,2 1,2 2,8 8,2 6, Struer 22,8 22,6 65,4 61,8 3,7 3,2 8,1 12, Syddjurs 24,8 19,4 67,8 72,9,5 1,1 6,9 6, Viborg 22,9 2,7 7, 71,6,9 2, 6,1 5, Aarhus 14, 12,1 79,5 77,3,8 1,3 5,7 9, Nordjylland 23,7 21,8 69,8 71,9 1,5 1, 5, 5, Brønderslev 2,6 21,7 73, 72,2 1,8,9 4,6 5, Frederikshavn 22,9 23,9 66,5 66,6 1,6 1,6 9, 7, Hjørring 23,4 24,9 69,7 66,3 2,3 1,5 4,6 7, Jammerbugt 31,7 21,6 63,3 73,2 2,,7 3, 4, Læsø 61,5 42,9 38,5 52, Mariagerfjord 26, 2,2 67,8 71,8 1,2,9 5, 7, Morsø 37,1 34,9 59,1 57,9 1,5-2,3 6, Rebild 25,3 22,4 68,4 73,3 1,9,7 4,5 3, Thisted 29,5 27,6 58,1 63,4 3,4 2,2 9,1 6, Vesthimmerland 25,4 22,9 66,7 69,4,6 1,2 7,3 6, Aalborg 18,1 16,5 78,2 8,,7,6 3, 2,

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ne og 10. klasse mv. 2017 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ne og 10. klasse, som eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget. Notatet tager

Læs mere

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 I 8. klasse vurderes eleverne for første gang i deres skoletid, om de er parate i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Region Hovedstaden. Kommune

Region Hovedstaden. Kommune Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer. 3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149

Læs mere

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Mere end 100.000 elever fra 9. og 10. klasse har sat deres kryds ved, hvad de skal lave efter sommerferien.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012 37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk René Christensen Rene.Christensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved

Læs mere

Experians RKI-statistik, august 2019

Experians RKI-statistik, august 2019 Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige(brutto) inden for

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758

Læs mere

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra

Læs mere

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Økonomisk analyse 26. februar 2019 Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere