Sammen OM MENIGHEDSPLEJE. Læs i dette nummer. Tema: Plejeinstitutioner og menighedspleje.

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer Tema: Plejeinstitutioner og menighedspleje. Interviews med beboere og leder af Brogårdshøj om det særlige ved at være et bosted på kristent grundlag. Fælledgården. Overvejelser fra generalsekretæren, der er bestyrelsesmedlem. 10 gode grunde til at blive frivillig på et plejehjem. September [03]

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl KONSTITUERET FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Sognepræst Erik Ladegaard GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Søren Egemar Knudsen sk@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Rita Bjerregaard Inge Aaskov Tine Sprogøe Anne Marie Kær Hornung Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen lln@menighedsplejer.dk Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg jb@menighedsplejer.dk Lisesmindevej 3B, 5230 Odense M HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Finn Pilgaard Beyer fpb@menighedsplejer.dk Gunhild Legaard gl@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Gunhild Legaard BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE Irma Tonnesen Birthe Johnsen Käthe Steffensen Birthe Nielsen Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen Anne Dorte Schwarz-Nielsen ando@mail.dk HJEMMESIDE Christian Steffensen christian@steffensenweb.dk RECEPTION Merethe Jægergaard FONDEN DE STILLE STUER Fælleskontorets åbningstid INDHOLD Menighedsplejerne vil tale de ældres sag side 3 Bureaukrati kvæler nærvær Om Fælledgården side 4-5 Beboerne går forud for papirerne Fra Brogårdshøj side 6-8 Diakoniens Dag side 9 At være sig selv - at blive sig selv Boganmeldelse side 10 Gemmesider: Livskvalitet og menneskeværd Ord til eftertanke side Læserbrev og svar side gode grunde til at blive frivillig på plejehjem side Landet rundt side Frivillige søges, Kurser, Bliv medlem side Nyt om navne side 23 De gode historier findes også Bagsiden FRIVILLIGE Peter Johnson, Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Merete Faurholdt, Palle Højland, Anne Olesen, Inga Kleist, Lisbeth Schnoor, Emmy Rasmussen. KIRKENS GENBRUG Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission. Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst tlf Bent S. Møller, Genbrugskonsulent Nord tlf Jens Hebsgaard,Genbrugskonsulent Syd tlf Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FORSIDENS FOTO: Livet på plejehjem er andet end det, vi læser i aviserne og ser på fjernsynet. Den gode menneskelige kontakt præger for det meste hverdagen. Foto: Rune Hansen. 2

3 Menighedsplejerne vil tale de ældres sag I forsommeren kom der endnu engang fokus på de ældres vilkår på vore plejehjem. En ung journalist havde ladet sig ansætte på et københavnsk plejehjem, hvor hun med skjult kamera gennem et par måneder fi l- mede enkelte af hjemmets beboere i kompromitterende og ydmygende situationer. Bortset fra, at metoden med skjult kamera er presseetisk tvivlsom, er det fortvivlende, at der faktisk er mange indikationer på, at ældreomsorgen på vore plejehjem mister status, og at hjemmene på fl ere områder løbende udsættes for materiel, faglig og medmenneskelig forarmelse. I et par uger var der optræk til, at vi i den offentlige debat kunne få gennemdrøftet ældreomsorgens generelle niveau på en anstændig og sammenhængende måde. Gode forslag om autorisation til det uddannede personale, bedre løn til de ansatte, bedre personalenormeringer, bedre og mere uddannelse og efteruddannelse, plejehjem med funktion som lokale kultur- og forsamlingshuse etc. kom frem. Alt sammen forslag, som kunne bidrage til at løfte en trængt sektor. Debatten døde dog hen igen. Efter få uger var alt som før, og få husker i dag de mange gode forslag, debatten rummede, og som der i situationen var en vis politisk lydhørhed for. Men, som alle ved, er der nok at anvende de sparsomme offentlige kroner til, og hverken de ældre eller deres pårørende har kræfter til eller mulighed for selv at holde debatten varm, til påtrængende forbedringer af området er gennemført. Samvirkende Menighedsplejer vil efter bedste evne anvende sin stemme til gavn for de ældre i den kamp, der til stadighed pågår om de offentlige midler. En kamp, hvor interesseorganisationer og lobbyister får stadig større betydning i prioriteringen af de offentlige midlers anvendelse, og hvor der derfor er behov for en mere aktiv indsats for at skabe status i at investere i ældresektoren. I de sidste 20 år er der vendt op og ned på forholdet samfund/borger. Fra at være borgere med borgerlige og sociale rettigheder, er vi i dag at regne som forbrugere af offentlig service. Der er så at sige gået købmandskab i velfærdssamfundets basale kerneområder. Al offentlig service skal pris fastsættes, billiggøres og helst gøres til genstand for konkurrence. Hvis vi derfor ikke har mennesker og organisationer, der stiller krav om en ordentlig offentlig ældreomsorg, vil den forarmelse af ældreområdet, vi gennem de senere år har været vidne til, antagelig blot være en forsmag på det, vi vil se i årene der kommer. Der er således grund til, at vi i de lokale menigheder og Samvirkende Menigheds plejer fi nder sammen med alle de kræfter, som sammen med os vil bidrage til at kæmpe de ældres sag. Et samfund, der ikke agter sine ældre højt, er et usselt og umenneskeligt samfund! Finn Pilgaard Beyer Nytiltrådt udviklingskonsulent AKTUEL KOMMENTAR 3

4 Bureaukrati kvæler nærvær Fotos fra Fælledgården af Karen Flores Som medlem af bestyrelsen for den selvejende institution Omsorgscentret Fælledgården på Østerbro i København har jeg oven på den medie-iscenesatte udstilling af kritisable forhold på Fælledgården tænkt meget over, hvor problemerne på Fælledgården ligger gemt. De problemer, jeg her vil komme ind på, ligger i øvrigt latente på alle plejehjem, hvor den kommunale kontrol kommer til at dominere ledelsens hverdag. Problemer af denne art kan tænkes i en vis udstrækning at være ligefrem proportionale med plejehjemmets størrelse. Så når Fælledgården har særlige problemer, skyldes det sikkert ikke mindst, at det er et meget stort plejecenter med 250 beboere. Lad mig først sige, at ældre medborgere, der kommer på plejehjem, har krav på så god og omfattende en pleje som muligt. Journalistens afsløringer på åben skærm af kritisab le forhold vakte dog i første omgang ikke primært min harme mod Fælledgårdens håndtering af plejen. Harmen gjaldt langt mere journalistens forvrængede fremstilling af forholdene og krænkende adfærd over for såvel beboere som ansatte. Jeg håber, at der, når artiklen her et gået i trykken, er rejst sag mod journalisten og gerne også mod DR og fi lmselskabet bag produktionen. Fra bestyrelsen har vi valgt at støtte de pårørende, der gerne vil anlægge sag, da de føler, at deres kære er blevet krænket ved en uværdig udstilling af beboernes intime forhold. Fælledgården er på mange måder en velfungerende plejeinstitution, og på de fl este områder er såvel beboerne som deres pårørende tilfredse. Men at der også er problemer på Fælledgården, har jeg været fuldt ud vidende om de 2½ år, jeg har siddet i bestyrelsen. Jeg hentyder her ikke til plejehjemmets ledelse, men til alle de kontrolsystemer, der fra kommunens side presses ned også over dette plejehjem, i lighed med plejehjem andre steder i og uden for Københavns kommune. Med krav om implementering af nye visiteringssystemer, nye (og fejlbehæftede) lønsystemer, nye IT-systemer og nye kvalitetssystemer, og med tilsyn og krav om rapporter om både dette og hint. KOMMUNALE KONTROLSYSTEMER På adskillige bestyrelsesmøder på Fælledgården har de ledende medarbejdere sukket over alle de krav, der skulle honoreres for at leve op til kommunens kontrolsystemer, inden man kunne koncentrere sig om det væsentlige: nemlig omsorgen for beboerne. Det er 4

5 da mennesket, og ikke systemet, der er det væsentlige, som en ledende medarbejder ved et bestyrelsesmøde engang udbrød nærmest i fortvivlelse. Helt galt har det været, at det hele tiden var økonomiske hensyn, der primært satte kommunens dagsorden frem for omsorgen for beboerne. Og dette måtte en ansvarlig daglig ledelse leve op til. RAMMENDE INDLÆG Blandt de utallige indlæg i pressen ovenpå Fælledgårdsagen faldt jeg især over en kronik i Berlingske Tidende 31. maj, hvor medlem af Det Etiske Råd Anne Skare Nielsen kommer med et rammende indlæg. Jeg vil tillade mig at citere et par steder fra kronikken, fordi de stemmer helt overens med mine oplevelser på Fælledgården: Det, som alle er enige om er vigtigt tid til omsorg, god mad, toiletbesøg og et hyggeligt arbejdsmiljø bliver underprioriteret til fordel for skemalægning, institutionalisering og administration. Plejesektoren er ved at drukne i papir, administration og bureaukrati. Det er, som Anne Skare Nielsen senere skriver, de menneskelige værdier, det kommer an på frem for systemer, standardisering, centralisering og styring fra oven. At man fra Københavns kommune tror, at den aktuelle Fælledgårdsag kan løses ved endnu en omgang kommunal kontrol, viser, at man ikke har forstået, hvor problemet ligger. Den professionalisering af branchen, som er kommunernes mål med kontrolsystemerne, er i virkeligheden kvalitetsforringende, fordi der ikke bliver tid og overskud til den medmenneskelighed, der er den altafgørende forudsætning for, at en plejehjemsbeboer og et plejepersonale trives og har det godt i hverdagen. I kronikken slutter Anne Skare Nielsen med at sige, at alfa og omega for, om et plejehjem fungerer godt, er tillid og respekt fra oven og viljen og muligheden for selv at tage ansvar fra neden. Tillid fra systemet til, at en leder sammen sit personale selv kan finde ud af at forvalte ressourcerne, fordi det trods alt er dem, der er tættest på problemerne, og dem, der skal skabe løsningerne. OFFER I ET SPIL Jeg har meget ondt af, at Fælledgården blev udsat for denne ubehagelige sag. Et tilfældigt Af generalsekretær Kirsten R. Laursen, medlem af bestyrelsen for Fælledgården plejehjem blev på denne måde offer i et spil, der handler om, at bureaukratiet som følge af offentligt påtvungne systemer har holdt sit indtog på mange plejehjem. Det er sket i en sådan udstrækning, at det sammen med utilstrækkelige økonomiske ressourcer - går ud over plejen af beboerne. VIL KÆMPE FOR SELVFOR- VALTNING Som bestyrelsesmedlem på Fælledgården og på flere andre selvejende plejeinstitutioner i og uden for København vil jeg gerne være med til at kæmpe for en højere grad af selvforvaltning på plejeinstitutionerne, som selvejende institutioner, eller som friplejehjem. Den kontrol, der skal være for at sikre, at kvaliteten af plejen er i orden, skal komme et andet sted end fra kommunen. Hvis kommunerne i højere grad, som Anne Skare Nielsen opfordrer til, lader plejepersonalet og dets ledelse arbejde i fred og på de selvejende institutioner sammen med en engageret og ansvarlig bestyrelse, vil det hos medarbejdere i alle personalegrupper på plejehjemmene føre til langt større ansvarlighed og arbejdsglæde, og det vil komme beboerne til gode. 5

6 Beboerne går forud for papirerne Interview ved generalsekretær Kirsten R. Laursen Jeg ankommer i dejligt sommervejr til Brogårdshøj, der består af smukke, æld re rødstensbygninger af forskellig dato. Der er byggerod, fordi taget for tiden udskiftes. I den gule stue, der er bibliotek, TV- og hyggestue, møder jeg centerleder Lene Nielsen og to af beboerne. Det er Lydia Vestergaard, som fl yttede ind på Brogårdshøj i 1990 sammen med sin meget syge mand. Han døde i Og det er Ruth Lund, der er ret nytilfl yttet, idet hun kom til Brogårdshøj i Både Lydia og Ruth hører til de friskeste af beboerne. Lydia sidder i bestyrelsen for Brogårdshøj som beboerrepræsentant, og både hun og Ruth er et par livlige kvinder, der ikke er bange for at give udtryk for, hvad de mener. Lydia og Ruth, kan I kort beskrive, hvordan hverdagen typisk forløber, når man bor på Brogårdshøj? Lydia: Hjemmehjælperne kommer kl. 8, og så får vi beboere hver især den hjælp, vi har brug for. Hjemmehjælperne er søde og dygtige, men vi synes, der kommer for mange forskellige hjælpere. Den personlige pleje er det vigtigste. Derfor varer det somme tider lidt længe, inden maden bliver serveret. Nogle får morgenmad i lejligheden, andre i caféen. I løbet af formiddagen kan man blive underholdt i caféen med oplæsning og samtaler. Der er middag kl. 12. Derefter køres nogle af beboerne til middagshvil, mens andre kommer ud i vores dejlige have. Nogle eftermiddage er der banko eller fællessang. Vi er glade for, at der også deltager folk udefra i vore aktiviteter. Det giver mere liv. Jeg er selv glad for at være mig selv en del af tiden, så jeg tager mange ture med mit mimrekort. Så er der aftensmad i caféen kl Enkelte beboere står selv for deres aftensmad. I den gule stue er der tændt for TV fra kl. 15 og hele aftenen. Aftenvagten hjælper de beboere i seng, der ikke kan klare sig selv. Efter kl. 24 er der ingen fast vagt, men vagter, der kører rundt i området, kan kontaktes via nødkaldet. Vi beboere ville gerne have en fast vagt om natten. Ruth er enig med Lydia i beskrivelse af dag- Lydia Vestergaard (tv.) har boet på Brogårdshøj siden 1990, mens Ruth Lund (th.) har boet der knapt et år. Her er de sammen med centerleder Lene Nielsen en dejlig sommerdag, hvor de nyder de udendørs arealer Fotos: Kirsten R. Laursen 6

7 ligdagen. Men både hun og Lydia forstår også godt Lene, da hun siger, at det er de svækkede beboere, der først får de faste hjemmehjælpere, da det er sværere at hjælpe de svækkede end de friske. De nye kan i starten bedre fi nde ud af at hjælpe dem, der kan meget selv. Ruth: Jeg er meget tryg ved at vide, at jeg altid må bede om mere hjælp, hvis der er brug for det. I øvrigt ville det være rart, hvis der var mulighed for et socialt samvær om aftenen for os, der gerne vil tale sammen i stedet for at se TV hele tiden. Det er så sløvende med al den TV. Og de andre bliver sure, hvis vi sidder i TV-stuen og snakker. Det må vi ikke engang under reklamerne! Lene: Måske skulle vi prøve at få 1-2 aftener om ugen med spil og hyggesamvær for interesserede beboere i caféen. Hvad mener I, når man for tiden hører meget om, hvordan ældre på institutionerne har det mindre godt nu om dage? Lydia: Da Lene kom hertil som centerleder i 1995, arbejdede hun meget på at forbedre forholdene for beboerne, og det er lykkedes. Den kritik, der er for tiden om ældres vilkår, gælder ikke her. Alle medarbejdere er fulde af omsorg for os, og Lene er hver dag midt iblandt os noget af tiden. Hun er også med, når vi holder fester. Det er vi glade for. Eventuelle problemer får vi løst i beboerrådet og pårørenderådet. Lene, hvordan oplever du fordele og ulemper ved at være leder på en selvejende institution som Brogårdshøj anno 2006? Lene: Jeg oplever faktisk kun fordele. Jeg er utrolig glad for at være her, også fordi jeg har fået det sådan lagt tilrette, at der er god hjælp til det administrative. Mit daglige udgangspunkt er ikke administrationen. Det er beboerne, og sådan skal det være. I Gentofte kommune er normeringerne til ældreinstitutionerne i orden, man sørger for, at institutionslederne kan mødes i basisgrupper og støtte hinanden, og jeg er glad for at være på en selvejende institution. Det giver en dejlig frihed. Man er fri for kommunens kommandoveje, der godt kan være lidt bureaukratiske, og man kan få tingene gennemført hurtigere. Samvirkende Menighedsplejer oplever jeg som et trygt bagland. Kan du kort forklare, hvordan Brogårdshøjs samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer foregår? Lene: Det trygge bagland i Samvirkende Brogårdshøj Ældrecenter er en selvejende institution i Gentofte, opført som sygehjem i 1925 af Samvirkende Menighedsplejer. Brogårdshøj drives stadig, efter en gennemgribende ombygning i 1990, af Samvirkende Menighedsplejer. I dag er der 44 plejeboliger med en café og et aktivitetscenter tilknyttet. Det sidste er også et tilbud til andre borgere i kommunen. Institutionens leder er Lene Nielsen. 7

8 Lydia Vestergaard Menighedsplejer findes på flere ledder og kanter. Jeg har en god bestyrelse, som jeg holder møder med flere gange om året. Jeg har Samvirkende Menighedsplejers administration at kontakte, og det gør jeg en gang imellem. Man har også derfra hjulpet bestyrelsen med at indhente tilbud på tagrenovationen og med at hjemtage lån til det store projekt, som kommer til at vare en hel del måneder. Samvirkende Menighedsplejer står også parat til at hjælpe med nogle legater, så beboerne kan få lidt ekstra oplevelser ind imellem. I vinter var vi f.eks. på en dejlig tur i bus ud i det blå på et tidspunkt, hvor jorden var dækket af sne, og der var et fint, klart solskinsvejr. Jeg havde lagt mærke til, at beboerne hang lidt med næbbet, fordi det var vinter, koldt og mørkt. Sådan en tur var lige det, vi havde brug for. Hvordan oplever I, som hhv. leder af Brogårdshøj og som beboere på stedet, at det er en institution med en kristen ånd? Lene: Da jeg blev ansat i stillingen, spurgte jeg i Samvirkende Menighedsplejer, hvordan man forventede, at den kristne ånd skulle leves ud i hverdagen. Og jeg fik et godt svar. Det er, at det vigtigste ikke er, hvad du siger, men hvad du gør. Omsorg og hensyntagen for den enkelte beboer er sat i højsædet her. Ruth: Ja, vi mærker tydeligt omsorgen, og vi er meget glade for ånden her på stedet. Vi prøver også som beboere at være gode til at tage hensyn til hinanden. Når man ikke Ruth Lund mere er helt rask, kan alle jo have en dårlig dag, og demente kan fortælle den samme historie mange gange. Det mener jeg, vi alle skal være gode til at acceptere, selv om det godt kan være lidt svært ind imellem. Lydia nikker og siger: Vi mærker den kristne ånd på institutionen på den måde, at der er denne særlige åbne, tillidsfulde og omsorgsfulde atmosfære, som præger alle, både ansatte og beboere. Det gør, at vi som beboere har en stor respekt for ledelsen og for personalet. Lene: Vi ansætter ind imellem mennesker, der ikke er medlemmer af folkekirken, og som ikke deltager i gudstjenesten, men de får kun lov at være her, hvis de kan leve sig ind i den omsorg, der hersker på stedet. Vi er også indstillede på inden længe at skulle åbne dørene for beboere med en anden trosretning end den kristne. Dem skal man kunne rumme også på en kristen institution. Efter en meget hyggelig snak med Lydia, Ruth og Lene, hvor der er blevet fortalt rigtig meget, leet meget og drukket kaffe, går vi en tur ud i den dejlige gårdhave med flotte roser og en helt speciel ny pelargonie. Kulørte pærer er hængt op, for der skal være sommerfest i næste uge. Det er her, du skal fotografere os, siger de alle tre, og du må ikke vise vores smukke hus med alle stilladserne og byggerodet. Det ville være synd. - Farvel og tak, siger jeg. Besøget har bekræftet mig i, at der er mange gode historier at fortælle fra Brogårdshøj. Jeg er slet ikke i tvivl om, at sådan kan der fortælles gode historier fra alle ældreinstitutioner. 8

9 Opfordring til landets menighedsråd og menighedsplejer. Reserver allerede nu tid i kalenderen til : Diakoniens Dag Søndag den 4. februar 2007 Diakoni en integreret dimension i folkekirkens liv. Sådan hed det i den officielle diakoni-rapport, som udkom i efteråret Og det er netop diakoni som en integreret del af folkekirkens liv, udvalget bag Diakoniens Dag gerne vil slå et slag for bliver til virkelighed overalt i landet. Derfor opfordrer vi til at sætte diakonien på dagsordenen i sognene og synliggøre den hvert år den første søndag i februar - næste gang den 4. februar 2007 med temaet: ALTID PLADS TIL ÉN TIL Diakoniens Dag består af en gudstjeneste og et arrangement i sognehuset eller på en af de diakonale institutioner i sognet. Diakoni er evangeliet omsat i praksis. Søndagens evangelieforkyndelse bliver til hverdagens gudstjeneste, når vi møder vores næste med nærvær og empati i sognets dagligstuer, væresteder, besøgstjenester, aflastningstjenester mm. eller i en kirkeligsocial institution. Vi foreslår, at frivillige deltager såvel i planlægningen som afholdelsen af Diakoniens Dag, for også på den måde at synliggøre den lokale diakoni. Ved et samvær i tilknytning til gudstjenesten kan diakonien og den diakonale udfordring behandles på flere måder. Der kan være noget både for børnene og for de voksne. Udviklingen af diakonien i det enkelte sogn/provsti må være nærliggende at tage op. Vi opfordrer de organisationer og enkeltpersoner, der arbejder med diakoni, til at stille sig til rådighed med foredrag og indlæg. Andre indslag kan være udstillinger, workshops eller drama. HVEM STÅR BAG Dansk Diakoniråds udvalg for Diakoniens Dag består for tiden af medlemmer fra: Samvirkende Menighedsplejer, Diakonissestiftelsen, Diakonhøjskolen, Institut for Diakoni og Sjælesorg og Menighedsrådsforeningen. Generalsekretær Kirsten R. Laursen, Samvirkende Menighedsplejer, er formand for udvalget. Yderligere information på hvor nye ideer til næste års tema vil blive præsenteret fra midt i oktober måned. Med venlig hilsen Lise-Lotte Nielsen udviklingskonsulent Samvirkende Menighedsplejer Sct. Leonis Stræde 1 B 8800 Viborg Tlf /

10 At være sig selv - at blive sig selv Den åndelige dimension hos døende mennesker Anmeldelse af udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen At være sig selv - at blive sig selv er en bog om, hvordan det opleves at stå ansigt til ansigt med døden. Hvilke åndelige behov melder der sig i den situation, og hvordan tilgode ses disse behov bedst af omgivelserne? Bogen bygger på en række interviews med alvorligt syge og døende mennesker og er skrevet af sygeplejerske Rita Nielsen på Sankt Lukas Hospice i Hellerup. At være sig selv at blive sig selv henvender sig i første række til sygeplejersker, sundhedspersonale, præster og pårørende, der har med alvorligt syge og døende at gøre, men den vil også i høj grad være et nyttigt redskab for frivillige i besøgstjenester og aflastningstjenester for pårørende til alvorligt syge og døende. DE DØENDES EGEN ORD Den åndelige dimension - både den døendes åndelige behov, og hvordan disse behov bedst tilgodeses - bygger ofte på fornemmelser. Rita Nielsen valgte at gå til de døende selv og lod dem være hendes læremestre. Ud fra en erfaring af, at døende mennesker ik ke mentalt er svage mennesker, og at de gerne vil være med til at give deres styr ke og visdom videre til andre, bad hun patienterne om interviews om identitet og selvbillede, livsfortællinger, den åndelige dimension, religiøs tilknytning og mestring, og hun blev positivt modtaget. Hvis det kan hjælpe andre, gør jeg det gerne udtalte en af patienterne. Det giver dybe indsigter at være så tæt på døden og en oplevelse af at være på hel- lig grund, når døende mennesker i åbenhed fortæller om behov, ressourcer og vanskeligheder. Det er disse dybe erfaringer af sorg, angst, vrede, accept, resignation, forsoning, glæde, kamp for mening, ensomhed, livsmod, tillid, gudsfrygt, gudsnærhed, håb og tro, Rita Nielsen deler med os i sin bog og undervejs perspektiverer ved hjælp af Bibelen, Løgstrup og Kierkegaard. AT FORTÆLLE LIVSHISTORIE EN METODE TIL ÅNDELIG OMSORG Ved at fortælle historier om vore forældre, vore forfædre, vort arbejde, vore religiøse erfaringer, kort sagt hele vor livsverden fi n- der mennesket sin identitet. I forbindelse med livstruende sygdom kan det være med til at skabe orden i kaos, og måske kan livsgnisten indfanges, skriver Rita Nielsen, når talen falder på ungdomshistorier. Den fysiske lindring er hele grundlaget for, at patienten kan få overskud til at beskæftige sig med andre områder i livet. Kropsplejen må være en integreret del af helhedsplejen, og måden, hvorpå den udføres, er meget afgørende. Nænsomhed og værdighed er her nøgleord. At lade patienterne bestemme så meget, som de magter, er vigtigt. Imidlertid er der en fare for, at forholdet kan blive reduceret, hvis respekten for selvbestemmelsen bliver det vigtigste i omsorgen. Det kan give en ensomhed for patienten selv at skulle tage stilling til alting, måske især i åndelige spørgsmål. Rita Nielsen rejser et meget væsentligt spørgsmål, om ikke vi svigter vort medmenneske ved ikke at vove at tage initiativ angående åndelige spørgsmål. Rita Nielsen har skrevet en meget engageret og nærværende bog, som varmt kan anbefales. Unitas, 132 sider. Pris 168 kr. 10

11 Livskvalitet og menneskeværd Ord til eftertanke MENNESKERS MYNDIGHED OG VÆRDIGHED Herre Kristus, du ser på enhver af os som et myndigt og værdifuldt menneske. At vide vi er skabt i Guds billede er at vide, at vi er de mennesker, som du vil dele livet med. Lad os ved Helligåndens hjælp blive i stand til at se vores myndighed og værdighed og at se dem hos de mennesker, som du har betroet os. Michael Pedersen i bladet Danmission 6/2005 EN SKAT I ET LERKAR Pas godt på menneskene, for de er skrøbelige og går så nemt i stykker. Tro ikke, at nogen er mere værd end andre. Det er ikke op til dig. Vi er her for at tjene, ikke for at herske; og de skrøbelige og forslåede er dyrebare i Guds øjne. Mary Hathaway IDENTITET OG MENNESKEVÆRD Hvad ser du, Søster, her i min stue? en gammel sur og besværlig frue, usikker på hånden og fjern i blikket, - lidt griset og rodet, hvor hun har ligget. Du taler lidt højt, men hun svarer ikke, hun savler og hoster, har snue og hikke. Hun takker dig ikke for, hvad du gør, og er så tit, som hun slet ikke bør. Er det, hvad du tænker? Er det, hvad du ser? Så luk øjnene op og se, der er mer! Nu skal jeg fortælle dig, hvem jeg er, den gamle kone, som ligger her: Jeg er barn på ti i et lykkeligt hjem med forældre og søskende jeg elsker dem. Jeg er ung på seksten med håb og drømme, så let på fod og med tanker så ømme. Jeg er brud på tyve med roser på kind, i mit eget hjem går jeg lykkelig ind. Jeg bli r mor og bygger et hjem så trygt, og værner mine mod kulde og frygt. Og børnene vokser sorger og glæder med årene veksler, vi ler og græder. Så flyver ungerne bort fra reden, min mand mig trøster, vi nyder freden. Vi når de halvtreds, og børnebørn kommer og bringer uro og glæde hver sommer. Men så kommer sorger og tunge dage, min mand er død, jeg er ene tilbage. For børnene har nu selv børn og hjem, og der er meget, der optager dem. Og borte er alle de gode år, de glade og gode kår. Nu piller alderen fjerene af mig, min ynde og kraft bliver taget fra mig, for ryggen er bøjet, og synet svigter, jeg har ikke kræfter til dagens pligter. Mit hjerte er tungt, og mit hår er gråt, med hørelsen er det også lidt småt. Men inden i dette gamle kadaver er endnu levende smukke enklaver, dér lever barndom, ungdom og steder, dér lever minder, sorger og glæder. De gladeste minder i sindet synger. skønt alderens byrde mit hjerte tynger. Og smerteligt nemmes den tunge lære, at intet kan blive ved med at være. Hvad ser du, Søster? en gammel, besværlig og træt lille kone? nej, vær nu ærlig! Se nærmere til måske kan du finde Et barn, en brud, en mor ja en kvinde. Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer,

12 Se mig, som sidder der inderst ind, det er mig, du skal prøve at se og finde. Digt, fundet hos en gammel dame på et engelsk plejehjem efter hendes død; digtet er oversat af Ellen Lissner. SE MIG Livet er ikke blot en gave, men også en opgave. Gamle er unge, der er blevet ældre. Esther Møller DE UDSATTE GRUPPERS ADVOKATER Private non-profit - organisationer sælger ikke bare ydelser til det offentlige. De er medspillere i en politisk proces. De taler særlige gruppers sag, de påpeger særlige mangler i de offentlige systemers indsats, og de har let ved at få et særligt moralsk overtag, fordi de taler en sag fra en idealistisk vinkel. Det må både være generende og inspirerende for de offentlige systemer og planlæggerne. Men så er det også det, der sætter gang i forandringerne. For mig er der ingen tvivl om, at vores socialpolitik er, som den er, fordi der gennem flere hundrede år har været forskellige organisationer og grupper, der har påvirket de lokale og især de centrale myndigheder. Preben Brandt i Udelukkende velfærd, 1999 UNGES RESPEKT FOR ÆLDRE Mange unge mener, at ældre bare er gamle, sløve og ikke laver noget, men bare modtager penge, og af den grund har de unge slet ikke respekt for dem, og det er forkert. F.eks. min bedstemor respekterer jeg meget, fordi hun er så gammel og har så megen erfaring. Kjertan i Det bedste ved at have en bedste, s. 69 UNGES FORDOMME MOD ÆLDRE De ældre i dagens samfund regnes ikke altid for noget. De er langsomme og gammeldags, synes vi, børn og børnebørn. Mange lever i deres egen verden med gamle minder og afdøde bekendte, der pludselig er blevet levende igen. De er skøre, siger vi, mens vi tænker på, hvordan de var før: Livsglade, lykkelige, almindelige. Githa i Det bedste ved at have en bedste, s AT ELSKE LIVET PÅ TRODS Livskvaliteten er ikke identisk med succes og sundhed og vellykkethed. Livskvaliteten går også med krykker og sidder i kørestol på et plejehjem. Livskvaliteten kan være blind og have førerhund.livskvalitet er et udtryk for, at livet er værd at leve i for hvem som helst, når som helst og hvor som helst. Derfor ser livskvaliteten vidt forskellig ud. Bjarne Lenau Henriksen: Livskvalitet, Gad 1992, side MENNESKERS LIGEVÆRD Man skal være i øjenhøjde med folk og med dem, der ligger ned. Bjarne Lenau Henriksen 12

13 OMSORG FOR BØRN OG ÆLDRE Et kendt slogan i en anden organisation er Giv det største til de mindste. Det kan vi i Samvirkende Menighedsplejer tilslutte os, og så vil vi gerne tilføje Giv det bedste til de ældste. Inge Aaskov, Samvirkende Menighedsplejer MENNESKEVÆRD Ethvert menneske har en vigtig rolle i Guds gode sammenhæng. Det er ikke sådan, at kun de professionelle eller særligt udrustede har fået opgaver af Skaberen. Gud har brug for alle som medarbejdere for at fremme det gode i verden. Også i den forstand er det vigtigt at tale godt om mennesket. Alt for ofte bliver der givet et indtryk af, at livet er formålsløst, eller at mennesker er overflødige i et samfund, der vurderer alt ud fra forbrug og produktivitet. Kjell Nordstokke GUDS NÆRVÆR HOS DEN LIDENDE OG MENNESKERS FORPLIGTELSE Den kraft, hvormed sundhedsmyten har erobret vores samfund, hænger uden tvivl Foto: Anne Dorte Schwarz-Nielsen sammen med angsten for døden, for smerte og umyndiggørelse. Rammes vi af sygdom og lidelse, skal vi til at lære at fungere på nye måder, ændre de vaner, der før har skabt mening i vort liv...det at være i en skrøbelig zone opleves som et nederlag på trods af, at vi alle før eller siden vil opleve skrøbelighed, d.v.s. ikke være så velfungerende, som vi gerne selv ville være. For at undgå at se dette i øjnene, skynder vi os at gemme vore gamle behændigt af vejen på plejehjem eller i boliger, hvor de sjældent har lejlighed til at komme ud og møde andre. Bevidstheden om, at vi alle engang i vort livsforløb ikke længere vil fungere optimalt, er noget, vi helst ikke vil belemres for meget med i dagligdagen. Det kan være vigtigt i denne situation at holde fast ved, at en stor del af Jesu liv bestod af en konstant og mærkbar solidaritet med dem, der lider. Jesus var dér, hvor smerten var størst, og han gennemgik selv stor og ubærlig lidelse, i særlig grad under korsfæstelsen. Jesus så ikke bort fra menneskers smerte, men påtog sig den i forsøg på at udtrykke Guds ubetingede nærhed dér, hvor lidelsen truer med at knuse os. Jesus blev spejlet på, at Guds kærlighed er grænseløs og særlig stærk dér, hvor lidelsen føles størst. Gud lader sig ikke manipulere af sundhedsmyter og hans kærlighed begrænser sig ikke til de optimalt fungerende. Tværtimod er hans nænsomhed og indlevelse dér, hvor den ellers ikke er til at se, med et menneskeligt øje. Kan vi forenes i denne erkendelse, kan vi måske i højere grad stå sammen om at gøre noget ved smerten at støtte og hjælpe hinanden som medmennesker, dér hvor vi er, i det tætte, daglige liv, som naboer og venner. I sidste ende kan den solidaritet, der opstår i det nære, være med til at 13 Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer,

14 Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, bekæmpe både fremmedgørelse, krige og konfrontationer. Kender man livets vilkår, og forstår man smerten, vil man gøre, hvad man kan for at forhindre, at andre vil lide p.g.a. overgreb, fordomme, fjendtlighed og angst. Elizabeth Knox-Seith, i Øje til øje, s GUD HAR BRUG FOR ENHVER Lad os, Gud, få lov at være være til og være med og til nytte i det nære hvor det onde gør fortræd lad det lyse til enhver at Din nåde er os nær. Sammen vil Du vi skal høre hver for sig har vi værdi hvad vi sammen har at gøre er at stå hinanden bi og lad vore fejl til trods nogen være tjent med os. Bruno Rasmussen, 2000 VÆRDIGHED OG LIGEVÆRDIGHED I besøgstjenesten tror vi ikke, at et menneske er blevet færdig, når det er beskrevet. Fru Hansens liv er ikke udtømt som biologisk størrelse; en medicinsk beskrivelse fra lægelig side eller en socialrådgiverbeskrivelse er ikke udtømmende. Vi tror på, at ethvert menneske rummer mere end det, vi kan beskrive og fange ind i journaler. Og derfor har vi også en selvfølgelig forventning om, at det menneske, vi kommer til, ikke bare er et menneske, der skal modtage, men også give. Og netop dette rører ved værdighedens og ligeværdighedens vilkår. Det handler om, at den ene ikke er stærk og den anden svag. Jo, på visse felter, hvis jeg har ben at gå på, og du har ben, som du kun kan sidde med, så er jeg stærk med hensyn til bentøj, og du er svag med hensyn til det samme. Men hvis jeg aldrig har haft børn, og du har haft børn, så bærer du på en stærk erfaring af både glæder og sorger i den retning. Dem har jeg ikke. Sagt på en anden måde: Besøgstjenesten bygger også på, at vi ikke er på overmenneske- og undermenneskeplan. Jens Chr. Nielsen, i Med risiko for venskab, s. 18 TOMHED Det er værre end alt andet at leve uden at blive set. Göran Tunström MENNESKEVÆRD OG OMSORG Omsorg er at give det andet menneske værdi. Af ukendt oprindelse 14

15 Læserbrev og svar Læserbrev fra Kirsten Agger, Thisted Menighedspleje, om ikke-kristne i kirkens menighedspleje: Det er med stor forundring og util fredshed, at jeg har læst underteks ten til billedet af mig i Sammen (red.: 2/2006, s. 8), hvor jeg refereres for no get, jeg slet ikke kan genkende. Jeg har på ingen måde ændret synspunkt efter de modspil, jeg fi k. Jeg mener slet ikke, at man kan bruge Den barmhjertige Samaritaner på den måde, som det fi nder sted i den aktuelle situation. Den er aldeles løsrevet fra den kontekst, hvori den er fortalt, og hvis man vil bruge NT på den måde, så kan man få hvad som helst ud af det. Det ville i så fald være meget nemt at fi nde steder, som kunne underbygge det stik modsatte. Men at bruge NT sådan ligger milevidt fra en sund luthersk tekst tolkning. Jeg sluttede da også mit sidste indlæg med at understrege, at en organisation dør af loyalitet, den kan kun leve af engagement. Jeg må derfor fastholde, at hvis Samvirkende Menighedsplejer skal være tro værdig som kristen organisation, kan man ikke gøre brug af ikke-kristne medarbejdere. Og hvor fi n- der man o verhovedet en muslim, som vil påtage sig en sådan loyalitet, medmindre den pågældende er aldeles verdsliggjort. Desværre vidner beslutningen om, at man er faldet for den gængse politiske holdning, at religion er en privat sag, som ikke behøver at have betydning for den enkeltes holdninger og handlen. Nej, enten må Samvirkende Menighedsplejer holde sin sti ren, så mennesker ved, hvad de har med at gøre, eller man må vedkende sig at være blevet multireligiøs; alt andet er at snyde sine omgivelser. Teksten fra Sammen 2/2006 s. 8, hvor der refereres fra Årsmødet: Kirsten Agger fra Thisted var ivrig debattør, da drøftelsen af beretningerne handlede om muligheden for at have ikke-kristne frivillige i menigheds plejens arbejde. Kirsten Agger fi k modspil til sit synspunkt om, at man ikke kunne bruge ikkekristne, bl.a. med henvisning til lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Men hun indrømmede, at hun havde fået gode argumenter for det modsatte. Svar fra Kirsten R. Laursen: Først skal jeg beklage, at du, Kirsten Agger, føler dig manipuleret i bladet. Det har ikke været vores hensigt at fremstille sagen, som om du skulle have ændret holdning, da vi var vidende om, at dette ikke var tilfældet. En anden gang vil vi undgå en sådan misforståelse ved at sende teksten til godkendelse hos den, hvis synspunkter den omhandler. Selv om jeg ligesom organisationens politiske ledelse er uenig med dig, er der fuld respekt om dit synspunkt herfra. Det blev da også på Årsmødet understreget, at hver enkelt menighedspleje naturligvis er fri til at have sin egen holdning til spørgsmålet om at inddrage ikke-kristne og handle derudfra. Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg kan kun anbefale en sådan holdning, hvilket skete på årsmødet. Hvad angår den nærmere udmøntning af Fællesudvalgets synspunkt, henviser jeg til Nyhedslisten, med udtalelse af mig fra 26. juni

16 10 gode grunde til at blive frivillig på plejehjem Af Tine Rindholm, professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Tine har været i praktik hos Samvirkende Menighedsplejer. Jeg har igennem mit studium til Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed været i bachelorpraktik hos Samvirkende Menighedsplejer. Her var jeg beskæftiget med projektet Tid til venskab, som er et projekt med det formål at øge livskvaliteten for plejehjemsbeboere. Dette gøres ved at implementere frivillige på plejehjemmene. Disse frivillige kan være hvem som helst, så længe de har hjertet på rette sted og har et ønske om at hjælpe svage ældre til et mere indholdsrigt liv. Det eneste, der kræves, er, at de frivillige ikke er fordømmende og har lyst til at være der for de ældre. De frivillige skal ikke påtage sig rollen som pårørende, men være en ven for den ældre. Den frivillige kan være besøgsven for en enkelt beboer, men kan også være med til aktiviteter, som involverer flere beboere på en gang. Igennem min praktiktid hos Samvirkende Menighedsplejer lavede jeg en spørgeskemaundersøgelse på fire københavnske plejehjem for at afdække plejemedarbejdernes holdninger til det at bruge frivillige på plejehjem. Dette gjorde jeg for at afklare, hvilke fordele og ulemper plejepersonalet så i projektet. Fordelen ved dette var selvfølgelig, at det gav Samvirkende Menighedsplejer muligheden for at rette projektet ind efter, hvilke behov der var på de forskellige plejehjem. FRIVILLIGE SES SOM RESSOURCE Resultatet af undersøgelsen tydede stærkt på, at plejepersonalet ser de frivillige som en ressource, men de er bange for, at det offentlige vil bruge denne ekstra ressource Billederne er fra Samvirkende Menighedsplejers bo-tilbud Vibegården, en institution i København. Her er der er sat en Tid til venskabordning i gang til glæde for både beboere og frivillige. Foto: Palle Højland 16

17 Foto: Rune Hansen som argumentation for nedskæringer. Dette kan Samvirkende Menighedsplejer naturligvis ikke garantere ikke sker, men holdningen er klar. Samvirkende Menighedsplejer vil kæmpe for, at dette ikke bliver til virkelighed. ISÆR DE SVAGESTE HAR BEHOV FOR FRIVILIGE Men hvorfor overhovedet blive frivillig på et plejehjem? Hvad får beboeren ud af det, og hvad får man ud af det som frivillig? At være plejehjemsbeboer i dag er ikke det mest sindsoprivende, man kan komme ud for. Dette bygger jeg på egne observationer fra plejehjem. Beboernes hverdag er meget ensformig og især for de svageste beboere, som ikke har mulighed for eksempelvis at komme i terapien. For disse beboere foregår hele dagen på afdelingen, hvor plejepersonalet som regel har for travlt til at sætte sig ned og snakke med beboeren i en halv times tid. Derved ikke sagt, at personalet ikke vil bruge tiden på det, men ressourcerne er simpelthen ikke til det. Ikke oveni medicindosering, bleskift, og hvad der ellers er af praktiske opgaver på afdelingen. Det er netop her, at de frivillige vil komme på tale. Der er nemlig mange gode grunde til at blive frivillig. 10 GRUNDE TIL AT BLIVE FRIVIL- LIG PÅ PLEJEHJEM som frivillig er man behjælpelig med at give beboerne et socialt netværk der kan opstå et venskab mellem den frivillige og beboeren beboeren oplever følelsen af mere omsorg for netop dem beboeren får livsglæden tilbage beboeren får mere indhold i hverdagen beboeren får bedre livskvalitet beboeren stimuleres intellektuelt beboeren får en afvekslende hverdag beboeren oplever tryghed i hverdagen beboeren har noget at glæde sig til. (Kilde: Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med mit bachelorprojekt) Hvis I som menighedspleje har mod på at hjælpe plejehjemsbeboere til en mere indholdsrig hverdag, kontakt da de plejehjem, som er tilknyttet jeres sogn, og få etableret en kontakt. Samvirkende Menighedsplejers konsulenter er naturligvis behjælpelige med rådgivning ved eventuelle tvivlsspørgsmål. 17

18 Landet rundt så snart butikken åbner, men der er brug for fl ere frivillige medarbejdere. Så har du lyst til at møde nye mennesker og samtidig gøre en indsats for den gode sag, er du velkommen til at kontakte butiksleder Pernille Fjeldsøe. Butikkens telefonnummer er Ny Kirkens genbrug i Faaborg Torsdag den 1. juni 2006 præcis kl. 12 åbnede Kirkens genbrug i Faaborg, den 34. i rækken af genbrugsbutikker, som støtter Danmissions og Samvirkende Menighedsplejers arbejde. Snoren blev klippet af formanden for Genbrugsråd Syd Jytte Lassen, som ønskede butikken og dens medarbejdere held og lykke med arbejdet. Søren Knudsen fra Samvirkende Menighedsplejer bragte en hilsen fra de to organisationer og understregede Kirkens Genbrugs betydning for det diakonale arbejde såvel nationalt som internationalt. Efter åbningen strømmede kunderne til, og mange gjorde en god handel. De første 3 dages omsætning blev på godt kr. Butikkens adresse er Torvegade 25 C, 5600 Faaborg. Seneste nyt fra konsulenten er, at der ikke mangler kunder i Faaborg, de strømmer til, Besøgstjenesten i Brønderslev Brønderslev sogn har i år indgået en samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer. I det meget store sogn på indbyggere foregår der et vidt forgrenet besøgstjenestearbejde. Sognemedhjælper Inge Irgens fortæller, at besøgstjenesten i høj grad bygger på frivillig koordination, men at hun er kontaktperson ved henvendelser. Der er besøgstjeneste både i de private hjem, på fl ere af byens plejehjem og på Psykiatrisk Hospital. Når personer, der har en besøgsven fra kirken, kommer på plejehjem, fortsætter besøgsvennerne med at komme hos dem. Besøgene ophører dog som regel, hvis beboerne bliver meget demente, da mange besøgsvenner så fi nder opgaven for tung. Besøgsvennerne bakker op om kirkens gudstjenester på plejehjemmene på den måde, at de kommer og deltager som frivillige korsangere, og så benytter de lejligheden til at besøge deres værter i forbindelse med gudstjenesten. Ny medlemsdatabase på I løbet af foråret har Samvirkende Menighedsplejers webmaster Christian Steffensen udarbejdet en ny medlemsdatabase Den nye butik i Faaborg ligger smukt placeret i den gamle bydel. Foto: Børge Rasmussen 18

19 på vores hjemmeside. Det er vort håb, at samvirket på denne måde også kan foregå via internettet, således at det via oplysningerne på medlemsdatabasen bliver muligt for vore medlemmer at kontakte hinanden for gensidig hjælp og inspiration. Så kan man komme Landet Rundt ved hjælp af hjemmesiden. Man kan anvende databasen på flere måder. Enten kan man ud fra Danmarkskortet finde frem til, hvem der er medlemmer af Samvirkende Menighedsplejer fra hvert af landets stifter, og foruden omtale af menighedsplejens kontaktperson, adresse, telefonnummer, og eventuelt hjemmeside kan man også læse om, hvilke aktiviteter der er i gang hvert sted, og hvem man kan henvende sig til angående aktiviteten. For overskuelighedens skyld kalder vi både tilmeldte organiserede menighedsplejer og menighedsråd med samarbejdsaftale for menighedsplejer. Det er dog angivet, om man er tilmeldt i form af en samarbejdsaftale. Eller man kan gå en anden vej ind i databasen og tage udgangspunkt i en bestemt aktivitet. Så vil man ud fra medlemsdatabasen kunne få en liste over, hvem i landet der arbejder med denne aktivitet. Alle vore medlemmer er ved at være lagt over i den nye database, men der er stadig mange, der ikke har oplyst om menighedsplejens aktiviteter. Det skal vi opfordre jer til at gøre ved at finde jeres eget sogn på listen. Hvis der står, aktiviteter endnu ikke er oplyst, kan man klikke oplysningssedlen frem under overskriften Er vore informationer forældede? Her vil man kunne se, at der er plads til en række flere oplysninger, end vi hidtil har fået fra jer. Sedlen overføres, når man klikker væk efter udfyldelse, automatisk til Samvirkende Menighedsplejer. Der kan naturligvis også rekvireres en oplysningsseddel på tlf Pigeaftener i Holstebro Holstebro Sogns Menighedspleje afholder den anden mandag hver måned pigeaftener, som der står i den udsendte folder: for alle piger og damer fra konfirmationsalderen for os, der kan lide et afslappet fællesskab for os, der har lyst til at tale med andre om det, vi er optaget af for os, der nogle gange vil lave noget kreativt for os, der har lyst til at lære noget nyt for os, der vil tage tiden til dette en gang om måneden Pigerne fra Holstebro Sogn er samlet til pigeaften Foto: Elise Pedersen Som eksempler fra programmet i foråret 2006 kan nævnes, at man den 13. februar under overskriften Kærlighedscaféen satte fokus på kærligheden med digte og sange samt egne oplevelser. Og den12. juni var programmet Fra skrot til kunst. Her skulle deltagerne medbringe eget skrot til fælles skrotkasse. Idéen var at slå kunstneriske folder og kreere kunst ud af ingenting. Det forlyder, at deltagerne har stor glæde af dette pige-fællesskab. Ønsker man fra andre sogne at høre mere herom, kontakt da sognemedhjælper Britt Sjøø på tlf

20 Ny mulighed: Personligt medlemskab af Samvirkende Menighedsplejer Støt Samvirkende Menighedsplejers arbejde gennem et personligt medlemskab (også kaldet enkeltmedlemskab ). Som personligt medlem inviteres man til Årsmødet og får tilsendt bladet Sammen 4 gange om året. Det årlige kontingent er 250 kr. Det kan evt. kombineres med en gave til Samvirkende Menighedsplejer på f.eks. 500 kr. Der er mulighed for skattefradrag for gaver på beløb ud over de første 500 kr., se herom på hjemmesiden. Girokortet i bladet kan anvendes, se rubrikken enkeltmedlemskab. Henvendelse på tlf eller på smp@menighedsplejer.dk. Læs nærmere om det personlige medlemskab under overskriften Støtte på Til vore medlemmer og læsere For at kunne følge med i arbejdet, er det vigtigt at huske at benytte (få Nyhedsbrevet via hjemmesidens forside) at sende os nye medlemslister efter valg af medlemmer til menighedsplejens bestyrelse at meddele os adresseændring ved flytning at udfylde hjemmesidens oplysningsskema for medlemmer (menighedsplejer og menighedsråd). Se under Hvor er vi? / Sogne. Udfyld skemaet og send det via hjemmesiden. Eller ring og få et skema tilsendt. Udfyld det og send det tilbage. Læs her i bladet om Samvirkende Menighedsplejers nye medlemsdatabase under Landet Rundt (s ). Ny sorggruppe for voksne på Valby Tingsted Sammen med Institut for Diakoni og Sjælesorg indbyder Samvirkende Menighedsplejer interesserede til at komme i en sorggruppe for efterladte. Man mødes på hverdage i alt 10 gange over en 4-5 måneders periode. Det er nødvendigt at prioritere møderne i sorggruppen højt, da deltagerne bliver betydningsfulde for hinanden. Gruppen (på max. 6-7 personer) mødes første gang den 26. september hos Samvirkende Menighedsplejer, Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Det koster 250 kr. pr. gang at deltage. Inden man begynder i gruppen, skal man til en forsamtale. Her fortæller man om sin historie og sine forventninger, og de to ledere fortæller om deres måde at arbejde på. Så kan man sammen afgøre, om gruppen er noget for én. Alle, der deltager i sorggruppen, har tavshedspligt. Ledere af gruppen er: Sygeplejerske Else Tofft, Institut for Diakoni og Sjælesorg, og diakon/plejehjemsassistent Irma Tonnesen, Samvirkende Menighedsplejer. Endvidere vil der deltage en praktikant. Læs nærmere om sorggruppen på Nærmere information kan endvidere fås hos Samvirkende Menighedsplejer på tlf eller hos Institut for Diakoni og Sjælesorg på tlf Tilmelding til sorggruppen kan ske til Samvirkende Menighedsplejer på ovennævnte tlf.nr. eller på it@menighedsplejer. dk. 20

21 Inspirationsdag: Folkekirke og diakoni - en temadag med fokus på diakoni i folkekirken 28. oktober i Århus Stiftsudvalget for Diakoni og Sjælesorg i Århus stift, Samvirkende Menighedsplejer, Kirkefondsudvalget i Århus Stift og Diakonhøjskolen inviterer præster, sognemedhjælpere, menighedsrådsmedlemmer og frivillige i sognets dagligstue, besøgsvenner, afl astere m.m. til inspirationsdag lørdag den 28.oktober kl på Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg. PROGRAM Morgenandagt ved forstander Mette Geil, Diakonhøjskolen. Hovedoplæg i tre dele: Diakoni i kirken - hvorfor og hvordan ved forstander Mette Geil, sognepræst Kirsten Stejner, Brabrand, og udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen, Samvirkende Menighedsplejer, Viborg. VÆLG MELLEM DISSE SEMINARER 1. Besøgstjeneste nye muligheder: barn/voksenbesøgstjeneste, om frivillige på plejehjem, motionsvenner, mandevenner mm. ved udviklingskonsulent Jens Bilberg, Samvirkende Menighedsplejer, Odense. 2. Familiearbejde i Gellerup kirke. Internationale aftener og Kvindegruppe (oplægsholder oplyses senere på 3. Sognets dagligstue. En oase for ensomme og skrøbelige mennesker. Lærer Kirsten Agger deler ud af erfaringer fra Sognets Dagligstue i Thisted. 4. Sorggrupper for børn og unge, som har mistet en nærtstående ved død eller skilsmisse ved udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen. Opsamling, spørgsmål og afslutning. Se nærmere på TILMELDING Tilmelding med oplysning om valg af seminar til Lise-Lotte Nielsen, tlf.: eller lln@menighedsplejer.dk senest 20. oktober Pris: kr , som vedlægges på check eller indbetales Jyske Bank Frivillige søges til Samvirkende Menighedsplejer i Valby Vi søger: Besøgsvenner til private hjem. Besøgsvenner til plejehjem. Afl astere for pårørende til alvorligt syge og døende i private hjem. Hjælpere til en ny oplevelsesklub for demente og deres pårørende. Frivillige til praktiske opgaver og kontoropgaver. Desuden henviser vi gerne interesserede frivillige til en menighedsplejeopgave i lokale sogne i hele landet. Ring på tlf , eller send en mail på smp@menighedsplejer.dk. 21