Hverdagsrehabilitering og Samskabelse. Nyborg Strand Centerleder Emma Winther Projektleder Birgitte Højlund

Transkript

1 Hverdagsrehabilitering og Samskabelse Nyborg Strand Centerleder Emma Winther Projektleder Birgitte Højlund

2 Velkommen til Kastaniehaven!

3 På Kastaniehaven arbejder vi med projekt-knopskydning 2006: Første filmprojekt: Velkommen til Kastaniehaven Vi fik øje på billedets muligheder 2013: Sig det med billeder (beboerrettet) 2009: Liv i køkkenet (MDI-projekt i VEGAregi) Opfordring til at lave en ny film om udeliv 2012: Udeliv ved fælles hjælp (TRYG/FRILUFTSRÅD) Udbygning af samarbejdet med naboinstitutionerne 2014?: Lad det gro-projektet

4 Vi vil gerne fokusere på begrebet SAMSKABELSE en proces, hvor forskellige aktører sammen udvikler ny velfærd. (Frivilligrådet) Samskabelse skal ske mellem parter, der er bevidste om, at alle involverede aktører har en væsentlig rolle at spille.. Man skal turde miste fodfæstet for en stund

5 Vision i Kastaniehaven Vores vision i Kastaniehaven: Kastaniehaven er FYRTÅRN indenfor ældreområdet og skaber lys og glimt i hverdagen som et godt sted at bo og arbejde som eksperimenterende, udviklende og banebrydende som vidensskabende og vidensdelende i det faglige landskab Vores passion i Kastaniehaven er at være med til at gøre en forskel i gamle menneskers hverdagsliv og samle på stjernestunder der udvikler, glæder og fornøjer og som er med til at sætte en ny og bedre dagsorden i ældreplejen og i det faglige landskab at det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde

6 Ambitionen er at være blandt de bedste plejecentre i Danmark og være en arbejdsplads hvor (personalet)vi trives, og hvor vi er stolte af det, vi gør. at være videnscenter for udvikling af praksis på ældreområdet Vi gør det ved at skabe forandringer, der fører til forbedringer gennem medarbejderdreven innovation erfaringsformidling fra praktiker til praktiker gennem aktiviteter, der inviterer til sam-skabelse mellem beboere, pårørende, personale, kolleger andre steder og borgere i det nære lokalsamfund

7 Det er ikke kun borgeren der skal have et meningsfuldt hverdagsliv. Vi vil give eksempler på hvad samskabelse betyder i Kastaniehaven: For beboeren For personalet For de frivillige For lokalområdet

8 Holgers guldkorn

9 Før gik jeg på arbejde.nu træder jeg ind i de gamles hjem Det er osse fordi vi er med til at sætte vores præg på hvordan det skal være. Jeg har en følelse af at det her også er mit værk, jeg har været med til at bygge det op, sætte de der skåle i skabene og bestemme hvor billederne skulle hænge. (medarbejder i interview ved 5-års dagen)

10 At være en samskabende professionel kalder på særlige kompetencer Det er en hårfin balance at ta hele sig selv med på arbejde - OG være en superprofessionel fagperson - på samme tid...men det er ikke umuligt!

11 Samskabelse kræver ledere, der tør miste fodfæstet for en tid - og som er kritiske overfor standardløsninger Samskabelse betyder at man skifter fokus fra best practice til next practice Med et fokus på next practice er det ikke lederens vision om opgaven, der omsættes til konkrete handlinger. Lederen må forlade sig på en forventning om, at der ligger noget foran, som endnu ikke er kendt. Lethedens princip: Bevægelse skabes gennem mange små fremadrettede prøvehandlinger og prototyper. Kun det nødvendige gøres, det vil sige ingen gennemarbejdede planlægninger, hvis det kun er for planlægningens skyld. Opgaver er uddelegerede og kræver ikke de store beslutningsprocesser på topniveau. uddrag fra: Next practice er vejen til ledelse af offentlig innovation Af Kirsten Engholm Jensen og Jens Peter Jensen, MidtLab, Region Midtjylland

12 En medarbejder er spejder

13 Samskabelse 3: De frivillige Forslag: Afskaf begrebet FRIVILLIG!

14 Udviklingen af det frivillige felt Fællesskab der kan flytte bjerge Fra frivillighed til aktivt medborgerskab et samfund skal ikke pacificere sine borgere, hvis de har ressourcer der kan anvendes (Gunnar Gamborg) Gennem samskabelse kan vi

15 (vores)synsvinkel ændrer synet på det frivillige arbejde - fra at være en udveksling mellem ressourcestærke borgere, der supplerer og udvider velfærdsydelserne og en gruppe svagere borgere, der modtager - til en mere ligeværdig relation, hvor alles ressourcer kommer i spil (Lad-det-gro-oplægget)

16 På Kastaniehaven er frivillige involeret i en mangfoldighed af opgaver: Boenhederne Gåvenner Besøgsvenner Hjælp til pyntning Julebagning Hyggesprederen Udflugter Reparation af tøj Borddækning mv. Ledsager til gudstj. Besøgshunde Musik, sang mv. Busture Aktivitetetscenter og cafe Igangsætter af kreative aktiviteter spis sammen Dagbog, udklip Oplæsere Støtte til brugere Is -og bålhus Musik Blomsteranretning Telefonpasning og rundviser for nye Cafe: anretning, servering, opvask Praktiske opgaver Handy-men Kørestole service Tilsyn med bussen Haven Bordopstilling mv. Pasning af krukker, drivhuse mv. Tilsyn træværksted Diverse opgaver Billeder Teknik kamera m.m. Edb KastanieAvisen Lys/lyd Kørsel

17 Lad det gro Modelprojekt om samskabelse mellem kommunale institutioner og deres naboer GIVE 2013 Projektoplæg /

18 De seks institutioner: Rammen om hverdagen for mere end borgere i Give Søndermarkens Børnehave Bostederne Søndermarken Ældrecentret Kastaniehaven Firkløverskolen Vestcentret og Beskyttet beskæftigelse Agerholm Børnegarden Søndervang

19 De seks institutioner har forskellige delmål for deres deltagelse: Dele kvadratmetre, bruge hinandens lokaler og uderum Skaffe flere opgaver til den beskyttede beskæftigelse Skabe synlighed og sikre opbakning i lokalbefolkningen Faglig inspiration på tværs af fagområder Fælles kalender og koordinering af arrangementer Skaffe flere frivillige (engagere mennesker omkring i en fælles sag) Dannelse/lære børn om andre generationer og handicaps Flere spændende lærings- og oplevelsesmuligheder Udendørs faciliteter, som inviterer til fysisk aktivitet Jobbytte mellem institutionerne Åbne institutionen udadtil, skaffe kunder

20 Målsætninger 1. Skabe liv i uderummet. 2. Bygge netværk mellem institutionerne. 3. Styrke samspillet mellem institutionerne og deres naboer. 4. Fortælle den gode historie om det vi laver. Liv i uderummet Stien forbinder institutionerne og samler projektet om det nære og lokale. Aktiviteter lige uden for døren giver flere oplevelser for færre ressourcer og mulighed for at møde andre Give-borgere. Netværk Det handler om at udvide horisonten, om dannelse, om generationsmøder mellem børn, gamle og borgere med et handicap. Det handler også om netværk mellem medarbejdere, der inspirerer og udfordrer hinanden, fordi de har et forskelligt fagligt fokus. Institutionen og naboerne Vores institutioner skal åbnes for borgerne i Give. Vi skal invitere indenfor og komme ud af huset. Vi skal tage del, yde og nyde og være en aktiv og synlig del af livet i Give By. Den gode historie Ved folk i Give hvem vi er? I projektet vil vi øve os i at fortælle den gode historie om os selv og det vi laver i netværket - det motiverer både indadtil og udadtil.

21 VI HAR VIDST DET LÆNGE Personalets ARBEJDSPRINCIPPER har betydning for: tidsforbrug, plejetyngde og beboernes aktivitetsniveau

22 Oplevet plejetyngde er mindst på plejehjem, hvor samværsprincippet er dominerende (mindre end på plejehjem hvor hjælp-til-selvhjælps-princippet er dominerende) Samværsprincippet: Når personalet sammen med beboerne har oparbejdet et gensidigt tilfredsstillende samvær, der rækker ud over de rent plejemæssige funktioner, og når der er rammer og husregler, der fremmer almen menneskelige og hjemlige samværsformer Uddrag af: Bedre plejehjem hvordan? 1982

23 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer den til beboere i plejeboliger? Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Ad Målrettet og tidsbestemt :.Når de aftalte mål er nået, er rehabiliteringen afsluttet, med mindre der er aftalt nye mål. Ad Selvstændigt : Selvstændigt betyder i hverdagssprog, at borgeren selv kan bestemme, planlægge og gennemføre sin dagligdag lige som alle andre borgere. (citat Hvidbogen)

24 Kan man koble REHABILITERING sammen med SAMSKABELSE? Så kunne vores bud på en definition af hverdagsrehabilitering lyde: En målrettet samarbejdsproces, hvor modtagere af offentlige serviceydelser, personale, frivillige og lokale kræfter sammen skaber et hverdagsliv, som er meningsfuldt og værdigt for ALLE.