Statusbeskrivelsen inkluderer ikke Sydmarksgården (Danske Diakonhjem)

Transkript

1 Indledning Ældrekommissionen udgav i februar 2012 rapporten Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem Ældrekommissionen havde fået stillet opgaven om skulle undersøge, hvordan man på plejehjem og i plejeboliger kan understøtte beboernes livskvalitet og selvbestemmelse, samt se på, om der er unødvendige regler, som er barriere for et godt hverdagsliv i plejeboligerne. Ældrekommissionens fremlægger i sin rapport 43 anbefalinger til, hvordan man kan understøtte og forbedre beboernes livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem og i plejeboliger. Ældrekommissionens rapport og de 43 anbefalinger tager afsæt i 5 grundlæggende værdier, som de mener, bør være fundamentet for plejen og omsorgen i plejeboligen. De fem værdier er; Indflydelse på eget liv Respekt for forskellighed Medmenneskeligheden i fokus Gode oplevelser hver dag En værdig afslutning på livet Ældrekommissionens rapport er opdelt i syv afsnit Overgangen til livet på plejehjem, Et sundt og aktivt ældreliv, Den daglige pleje, Mennesker omkring beboeren, Den frivillige indsats, Den sundhedsfaglige indsats og Den bedste afslutning på livet. For hvert af de syv afsnit, knytter der sig et antal anbefalinger 43 i alt. Indhold i statusnotat Dette er en status på, hvordan livskvaliteten og selvbestemmelsen er i de 10 kommunale plejeboliger i Assens Kommune med afsæt i Ældrekommissionens 43 anbefalinger. Statusnotatet er udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger fra de ti kommunalt ansatte teamledere i plejeboligerne. Statusnotatet inkluderer nogle af resultaterne fra Brugertilfredshedsundersøgelsen, som blev gennemført i plejeboligerne Statusnotatet er en generel status, og der vil derfor kunne være lokale udsving i fht. statusbeskrivelsen. Statusbeskrivelsen inkluderer ikke Sydmarksgården (Danske Diakonhjem) Statusnotatet beskriver, hvordan de 43 anbefalinger er udmøntet i plejeboligerne. Statusnotatet er opdelt i syv afsnit, hvor de anbefalinger, som knytter sig hertil, er beskrevet og gjort status over. Afsnit 1: Overgangen til livet på plejehjem beskriver anbefaling 1-4 Afsnit 2: Et sundt og aktivt ældreliv beskriver anbefaling 5-12 Afsnit 3: Den daglige pleje beskriver anbefaling Afsnit 4: Mennesker omkring beboeren beskriver anbefaling Afsnit 5: Den frivillige indsats beskriver anbefaling Afsnit 6: Den sundhedsfaglige indsat beskriver anbefaling Afsnit 7: Den bedste afslutning på livet beskriver anbefaling 38-43

2 Afsnit 1; Overgangen til livet på plejehjem Anbefaling 1-4 Anbefaling 1 Forud for indflytning på plejehjem skal en medarbejder enten tage på besøg i den kommende beboers hjem, eller den kommende beboer og de pårørende skal tilbydes et møde på plejehjemmet Når en borger har fået tilbudt en plejebolig, får borgeren et brev om, at de er velkommen til at besigtige boligen/plejeboligen forud indflytningen. Mange borgere og deres pårørende benytter sig af dette tilbud. I enkelte tilfælde tager en medarbejdere på besøg i borgerens eget hjem forud for indflytningen. Kommende beboere og pårørende kan hente yderligere oplysninger om plejeboligen på på og på Der er ca. 100 nye indflytninger om året i plejeboligerne. Anbefaling 2 Der skal være en klar forventningsafstemning, og den skal skabes gennem en god og åben kontakt og dialog mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende Alle beboere og evt. deres nærmeste pårørende inviteres til en indflytningssamtale. Indflytningssamtalen afholdes af teamlederen (plejeboligens leder) og evt. beboerens kontaktperson. Samtalen tager afsæt i en "tjekliste" som sikrer, at der kommes rundt om alle de væsentligste informationer. Der udleveres også en velkomstpjece til beboeren, hvor disse informationer også står i. Nogle steder afholdes der også en opfølgende samtale dvs. når beboeren har boet i plejeboligen et stykke tid. Målet er, at følge op på den første tid og de spørgsmål, som måske er opstået. Andre steder følges op løbende. Anbefaling 3 Der skal udarbejdes en livshistorie for beboeren, som medarbejderne kan bruge i det daglige arbejde og kontakt med den enkelte beboer Der er ikke livshistorie hos alle beboerne. Det gælder primært for de beboere, der har boet i plejeboligen igennem flere år. Vi anerkender vigtigheden af at kende til det liv, som beboerne har levet, og vi vil tage initiativ til at invitere alle nye beboere og evt. de pårørende til at fortælle om deres liv enten gennem dialog eller som en skriftlig fortælling udarbejdet af beboerne og evt. de pårørende. Livshistorien skrives i den elektroniske omsorgsjournal så den er tilgængelig for de medarbejdere, der er omkring beboeren. Vi respekterer naturligvis, hvis beboeren og evt. de pårørende ikke ønsker at dele beboerens livshistorie med os.

3 Anbefaling 4 Det skal være muligt at have kæledyr på plejehjem under hensyntagen til medarbejderne og de andre beboere Det er muligt for beboerne at have egne husdyr med i plejeboligen under hensynstagen til de andre beboere og plejeboligens øvrige husdyr. Foruden beboernes egne husdyr, har alle plejeboliger i Assens Kommune fælles husdyr. Af fælles husdyr i plejeboligerne er er pt.: 13 katte 5 hunde 5 plejeboliger, der har fugle 5 plejeboliger, der har akvarier Medarbejderne er behjælpelig med at passe plejeboligens og beboernes husdyr. Nogle steder deltager frivillige med at passe plejeboligens dyr. I nogle plejeboliger har medarbejderne deres egen hund med på arbejde. Side 3 af 23

4 Afsnit 2; Et sundt og aktivt ældreliv Anbefaling 5-12 Anbefaling 5: For at skærpe appetitten skal der dufte af mad forud for måltidet Før april 2011 blev maden til syv plejeboliger produceret i fem centralkøkkener. I de øvrige fem plejeboliger blev maden lavet i den enkelte bo-enhed. De tidligere centralkøkkener var fysisk placeret i en bygning i forbindelse med plejeboligen. Med denne placering kunne beboerne i plejeboligerne ikke dufte maden forud for måltidet. Efter overgangen til kølemad fra Assens Madservice, færdigtilberedes og opvarmes maden ude i boenhedernes køkkener bortset fra på Kildebakken hvor maden færdigtilbedes og opvarmes i et fælleskøkken, og Sydmarksgården og Holmely, hvor maden forsat laves i eget centralkøkken. Færdigtilberedningen og opvarmningen af maden betyder, at der dufter af mad forud for måltidet. Maden fra Assens Madservice kommer i større enheder. Det betyder, at den enkelte boenheds mad kommer i én enhed, som færdigtilberedes i fælleskøkkenet, og serveres på fade og i skåle ved det fælles spisebord. De fleste beboere spiser sammen ved spisebordet, mens de som ønsker det, får serveret deres mad i egen bolig. Foruden færdigtilberedningen, bages der og laves andre små retter en gang imellem. I nogle plejeboliger kommer frivillige og bager med beboerne. Anbefaling 6 Maden på plejehjem bør følge årstiderne, have smag samt være af ernæringsrigtig og god kvalitet I flg. Kvalitetsstandarden for borgere på plejecentre og institutioner er formålet for Assens Madservice At sikre en døgnkost, som er sund, indbydende, ernæringsrigtigt, varieret, tilstrækkelig, og som er fremstillet i høj kvalitet At tilbyde kost, der i videst muligt omfang respekterer den enkeltes individualitet, herunder behov for diætkost Assens Madservice har netop lavet 4 nye menuplaner, som tager afsæt i årstiden. Brugertilfredshedsundersøgelsen, som blev gennemført inden overgangen til kølemad viste; På spørgsmålet omkring tilfredsheden med maden, svarer ca. halvdelen af beboerne, 47 %, at de er meget tilfredse. Der er dog en forholdsvis stor andel på sammenlagt 21 %, som har afgivet svar i de 3 mindre positive kategorier, det vil sige både og, utilfreds eller meget utilfreds Side 4 af 23

5 Anbefaling 7 Beboerne skal inddrages i menuplanlægningen og deltage i madlavningen Der er pt. ikke muligt at tilbyde og håndtere menuvalg til beboerne i plejeboligerne, men Assens Madservice overgår i efteråret til nyt IT-system, som gør menuvalget muligt. Beboerne deltager i et vist omfang i beslutningen om, hvilken af de leverede retter, der skal spises hvilke dage. Beboerne inddrages i varierende omfang i, hvilke andre madvarer, der skal indkøbes. Dette gælder f.eks. valget af pålæg, brød, mælkevare mm. Beboerne deltager i nogen omfang i madlavningen/tilberedningen. På Holmely og Sydmarksgården er det muligt at bestille sin livret til sin fødselsdag, da maden her produceres i egne centralkøkkener. I andre plejeboliger laves der morgenmadsbuffet og brunch. I Brugertilfredshedsundersøgelsen, som blev foretaget før overgangen til kølemad, viste at 5 % af de adspurgte oplevede, at de selv kan bestemme, hvad de får at spise. På sigt vil der blive mulighed for menuvalg i plejeboligerne. Med menuvalget vil beboerne i fællesskab, at vælge de retter ud, som de ønsker. Vi arbejder med at blive bedre til at inddrage beboerne i madlavningen og bestilling af fødevarer i det omfang beboerne har ressourcer til. Anbefaling 8 Medarbejderne skal spise med, så de kan inspirere beboerne til at spise mere og bidrage til at skabe en hyggelig stemning Flere steder spiser medarbejderne deres medbragte mad sammen med beboerne. Dette skaber en god og hyggelig stemning ved bordet. Det giver en god stemning ved bordet. Andre steder sidder medarbejderne ved bordet sammen med beboerne under måltidet. Det er muligt for beboerne at bestille gæstemad til sine gæster. Det er også muligt at afbestille maden fra kølekøkkenet og tage i byen og spise. Det er pt. ikke muligt for medarbejderne at spise den mad, der leveres til beboerne. Hvis det skal være muligt for medarbejderne at spise med i alle døgnet måltider, vil det have en økonomisk konsekvens samt en række personalepolitisk afklaringer. En opmærksomhed skal være, at ikke alle medarbejdere ønsker at spise med, men i stedet spise sin egen mad.

6 Anbefaling 9: Der skal være et varieret udbud af aktiviteter til beboerne, og aktiviteterne skal indtænke begge køn Gennem udviklingen af Eden Alternative, er der fokus på, at inddrage beboerne i de daglige aktiviteter og gøremål. Disse aktiviteter og gøremål inkluderer begge køn. Foruden de daglige aktiviteter og gøremål, arrangerer beboere og medarbejdere forskellige større arrangementer og ture ud af huset. Der er tilknyttet frivillige til alle plejeboliger, som laver mange forskellige aktiviteter, der også tilgodeser begge køn. Brugertilfredshedsundersøgelsen viste, at 81 % af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med de tilbudte aktiviteter. Pr. 1. januar 2013 ansættes det aktiverende team, hvis primære funktion vil være at understøtte og inspirere de frivillige og medarbejderne til aktiviteter. Anbefaling 10 Beboerne skal have mulighed for at få frisk luft hver dag Ikke alle beboere tilbydes at få frisk luft hver dag. Nogle af beboerne tilbydes at komme ud i den friste luft nogle gange om ugen. Det sker f.eks. i forbindelse med indkøb, blomsterpasning eller bare en gåtur. I flere plejeboliger kommer frivillige og går en tur med de beboere, der har lyst eller ressourcer til det. Vi vil sætte fokus på udelivet. Vi vil arbejde på, at beboerne får tilbudt frisk luft hver dag - også i samarbejde med de frivillige. Anbefaling 11 Beboerne skal inddrages i hverdagsaktiviteter rengøring, madlavning og blomstervanding I plejeboligerne arbejdes der ud fra det værdisæt, som Eden Alternative bygger på. Eden Alternative har til formål at modvirke de 3 omsorgsplager; ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Et af midlerne til at modvirke disse omsorgsplager er ved at beboerne oplever meningsfyldte aktiviteter og har tæt kontakt til dyr, planter og børn. Det betyder, at beboerne inddrages i de daglige gøremål, som den enkelte beboer har lyst og ressourcer til. Pasningen af planter både ude og inde er en del af disse gøremål. I Brugertilfredshedsundersøgelsen blev der spurgt til: hvorvidt beboeren oplever, at personalet giver dem mulighed for at deltage i de daglige gøremål i hverdagen. Ca. 1/5 oplever, at de har denne mulighed. 35 % oplever det i nogen grad, mens ca. halvdelen, 46%, ikke oplever, at de får mulighed for at hjælpe med de daglige gøremål.

7 I nogle plejeboliger inddrages beboerne rigtig meget i de daglige gøremål, mens det andre steder er under udvikling. Vi skal forsat arbejde med Eden Alternative og dermed sikre, at beboerne inddrages i hverdagsaktiviteter og meningsfulde gøremål. Anbefaling 12 Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsamfundet, så der kan arrangeres fællesaktiviteter for beboerne og borgerne fra lokalområdet Alle plejeboliger får jævnligt besøg af børn fra børnehaver, dagplejer eller skoler. Et par af plejeboligerne har etableret læsevenner imellem beboerne og skolebørn. Også lokale foreninger kommer i plejeboligerne som f.eks. nørkledamer, musikskole, sangkor, bankospil og gudstjeneste. Det er forskelligt, hvor åbne de enkelte plejeboliger er for lokalsamfundet. Dette har sit afsæt i plejeboligens indretning og beboernes ressourcer. Plejeboligen er beboernes hjem, og det er beboerne der bestemmer, om der skal komme gæster ude fra. Ikke alle plejeboliger har de fysiske rammer til at lave fællesarrangementer med gæster fra lokalsamfundet. Vi skal støtte beboerne i at invitere gæster, og dermed åbne plejeboligerne op for omverdenen. Afsættet vil forsat være beboernes ønsker og ressourcer til at have gæster Side 7 af 23

8 Afsnit 3; Den daglige pleje Anbefaling Anbefaling 13 Plejen skal understøtte beboerens selvstændighed og uafhængighed I Brugertilfredshedsundersøgelsen blev beboerne spurgt til deres oplevelse af den personlige pleje. 94 % af beboerne svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen til den personlige pleje. Eden Alternative bygger på 10 principper. Det 8. princip beskriver specifikt om beboernes mulighed for at være beslutningstager et ældrevenligt samfund ærer dets ældre ved at nedtone topstyret, bureaukratisk ledelse. I stedet arbejdes der på at placerer flest mulige beslutningsprocesser hos vore ældre, eller de personer, der er tættest på de ældre Det betyder, at medarbejderne arbejder på, at lade beboerne træffe flest mulige beslutninger. Det gælder både i fht. det, som har direkte indflydelsen på beboerens liv og på livet generelt i plejeboligen. I nogle plejeboliger er de nået rigtig langt med at inddrage beboerne i beslutningerne, mens de andre steder er i gang med en udviklingsproces. I Brugertilfredshedsundersøgelsen undersøgte vi også, hvorvidt beboerne oplever selv at bestemme i hverdagen: De områder, hvor beboerne oplever, at de selv bestemmer i hverdagen, er i forhold til, hvilket tøj de vil have på og, hvornår de går i seng. Det svarer henholdsvis 77 % og 69 % ja til, at de har indflydelse på. Tilsvarende tegner der sig et billede af, på hvilke områder beboerne oplever, at de ikke bestemmer i hverdagen. Det drejer sig om tidspunkt for bad og hvad, beboerne får at spise. Her svarer henholdsvis 22 % og 5% ja til, at de bestemmer Vi skal forsat arbejde på at ligge flest mulige beslutninger ud til beboerne. Vi skal forsat arbejde på at styrke den enkelte beboers selvbestemmelse og mulighed for at leve et liv, der er værd at leve. Dette vil vi gøre gennem den forsatte udvikling af Eden Alternative.

9 Anbefaling 14 Plejen skal tilrettelægges, så den enkelte beboer får hjælp og støtte til at vedligeholde og om muligt genvinde sine færdigheder I plejeboligerne udarbejdes pleje-handleplaner på alle beboere. Dette er en lovbunden opgave. Målet er, at beboernes individuelle pleje-handleplaner beskriver, hvilke ressourcer beboeren har, og hvilken hjælp, beboeren har brug for, og at pleje-handleplanen tilrettes, hvis beboerens tilstand ændrer sig. Pleje-handleplanerne er et vigtigt arbejdsredskab i plejen og omsorgen for den enkelte beboer. Der er pleje-handleplaner for beboerne, men ikke alle er lige fyldestgørende og opdaterede. Plejen af demensramte beboere stiller særlige krav til medarbejdernes kompetencer. Med Masterplanen for daghjem og plejeboliger øgedes antallet af plejeboliger, og der blev sat fokus på medarbejderkompetencer med det formål at øge kvaliteten i opgaveløsningen og tilbuddene. I april 2010 blev den kommunale demensindsat opprioriteret, og det betyder, at demenskoordinator og demenskonsulent kan vejlede og rådgive medarbejderne i fht. demensramte beboere. Pleje-handleplanerne skal udvikles og kvalitetssikres til gavn for beboerne. Der igangsættes en proces, som skal sikre, at medarbejderne kvalificeres til at lave fyldestgørende og opdaterede pleje-handleplaner. Med ansættelse af sygeplejersker i plejeboligerne, vil der ligeledes blive sat fokus på kvaliteten af beboerens pleje-handleplaner. Fra medio 2012 til medio 2013 gennemgår alle medarbejdere i plejeboliger for demensramte en 5 dages undervisning i socialpædagogiske metoder i ældreplejen. Målet er at blive bedre til at hjælpe og hjælpe den demensramte ud fra en pædagogisk tilgang. Fra 2012 har vi en demenskoordinator, der er færdiguddannet Marte Meo-terapeut. En Marte Meo-terapeut kan understøtte medarbejderne i at aflæse, hvad demensramte beboere kommunikerer verbalt og kropsligt. Vi har et ønske om at arbejde mere hverdagsrehabiliterende i fht. at fastholde og styrke beboernes fysiske og psykiske færdigheder. Vi ser, at vi med ansættelsen af det aktiverende team kan udvikle hverdagsrehabiliterende kompetencer og tilgange hos medarbejderne.

10 Anbefaling 15 Bleer er sidste udvej og må aldring blive en erstatning for personlig pleje Vi har i 2011 fået uddannet to kontinenssygeplejersker i den kommunale sygepleje, der har en særlig viden og funktion i fht. at udrede og vurdere alle ansøgninger om blebevillinger. Foruden de to kontinenssygeplejersker, er der i alle plejeboliger blevejledere. En blevejleder er en medarbejder, der har fået en uddannelse omkring kontinenspleje og bleprodukter. Blevejlederne har særlig fokus på, om hvordan beboernes inkontinensproblem bedst løses herunder toiletbesøg og blebehov. Af statistikkerne fra bleleverandøren kan vi se, at 90 % af beboere i plejeboligerne er inkontinente, og er helt eller delvist afhængig af en ble. Beboerne er ofte udredt inden de kommer i plejebolig. Brugertilfredshedsundersøgelsen viste at Beboerne er mindst tilfredse med hjælpen til toiletbesøg, hvor 87% af beboerne er meget tilfredse eller tilfredse. Vi ønsker og arbejder på, at bleer bliver den sidste udvej. Anbefaling 16 De frigjorte medarbejderressourcer ved anvendelsen af velfærdsteknologi skal bruges til mere samvær og aktiviteter med beboerne Robotstøvsugere: Vi har i næsten alle plejeboliger indkøbt robotstøvsugere med det formål, at minimere arbejdsbelastningerne for medarbejderne. Robotstøvsugeren tager desuden også det ekstra snavs, som dyrene i plejeboligerne laver. Vores erfaringer viser, at robotstøvsugerne primært kan støvsuge i fællesarealer, da det i lejlighederne ikke fungerer optimalt. Nye forflytningshjælpemidler: Foruden robotstøvsugerne, arbejder vi med nye velfærdsteknologiske løsninger, som gør, at vi i ca. 36 % af tilfældene kan lifte borgere fra seng til stol ved hjælp af en person mod to personer tidligere. Svingbare håndvaske, vaskebidet og gennemgående loftlifte: Med ombygningen af De Gamles Hjem installeres svingbare håndvaske og gennemgående loftlifte. Desuden gøres der klar til at montering af vaskebidet. Alt sammen for at gøre hverdagen lettere for både beboere og medarbejdere. Det er pt. ikke muligt at vurdere omfanget af frigjorte medarbejderressourcer ved ovenstående initiativer og investeringer I Assens Kommune følger vi udviklingen af velfærdsteknologien og vi er interesserede i at afprøve og teste nye velfærdsteknologiske løsninger.

11 Afsnit 4; Mennesker omkring beboeren Anbefaling Anbefaling 17 Ledelsen og mellemlederne skal have et solidt ledelsesfagligt niveau I plejeboligerne er der pt. ti teamledere. Alle ti teamledere har mere end fem års ledererfaring. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev der tilrettelagt et lederudviklingsforløb for alle teamledere. Et lederudviklingsforløb, som tog afsæt de værdier og vilkår, som Assens kommune, herunder ældreområdet skulle ledes efter. Der er i Assens Kommune en tydelig tilgang til, at god ledelse gør en forskel. Assens Kommune afholder derfor hver år LederForum som er et par dage, hvor alle ledere mødes omkring et ledelsesmæssigt tema. Det giver lederne et fælles afsæt for at lede i Assens Kommune. Assens Kommune udbyder løbende temadage og undervisningsdage i ledelsesrelaterede emner, som teamledere og øvrige ledere deltager i efter behov. Foruden de fælles arrangere lederudviklingsforløb, er der mulighed for at tage en diplomuddannelse i ledelse. Fire teamledere har gennemført en diplomuddannelse i ledelse, mens fire er i gang. To teamledere har valgt ikke at tage uddannelsen. Anbefaling 18 Kommunerne bør på baggrund af ledelsesevalueringer og trivselsmålinger blandt beboere og medarbejdere mindst hvert andet år vurdere plejehjemsledelsen Der har i Assens Kommune været gennemført en trivselsmåling i 2010 blandt medarbejderne, som også inkluderede en vurdering af ledelsen. Herudover er der gennemført Brugertilfredshedsundersøgelse i 2011, hvor 178 ud af 345 beboere deltog. Brugertilfredshedsundersøgelsen viste; at beboerne generelt er tilfredse med at bo i plejebolig samlet set. 44% har svaret, at de er meget tilfredse, 48% er tilfredse og 7% svarer både og. 1% er utilfreds og 1% er meget utilfreds. På arbejdsmiljøområdet gennemføres der vurdering af det psykiske arbejdsmiljø. Denne undersøgelse skal gennemføres hver andet år. Undersøgelsen belyser også medarbejdernes oplevelse af ledelsen. Foruden de interne undersøgelser, får plejeboligerne to årlige tilsyns, som indirekte sætter fokus på ledelsen; embedslægetilsyn og de uanmeldte, kommunale tilsyn. Der er ikke lavet undersøgelse på, hvordan beboerne og de pårørende oplever plejehjemsledelsen.

12 Anbefaling 19 Ledelsen og mellemlederne skal have de fornødne redskaber stillet til rådighed, som kan understøtte det daglige arbejde med f.eks. planlægning, afrapportering, pårørendesamarbejde herunder konflikthåndtering, medarbejderudvikling mv Der opleves opbakning fra øverste ledelse til teamledere og funktionsleder. Dette ses bl.a. i den store grad af decentralisering, som er i Assens Kommune. Vi har i dag velfungerende IT-systemer til rådighed for planlægning af og afrapportering af arbejdet. Redskaber til pårørendesamarbejdet er bl.a. at kunne kommunikere på flere måder som f.eks. via telefon, mail, sms og personligt møde. En enkelt plejebolig er i gang med at oprette en hjemmeside, mens et andet har fået opsat en informationsskærm. Til forebyggelse af konflikter og viden om konflikthåndtering, kan ledere hente inspiration og viden hos medarbejderne i HR-afdelingen i Assens Kommune. I Assens Kommune tilbydes alle medarbejdere medarbejderudviklingssamtaler hvert år. Til at støtte denne samtale kan lederne hente inspirationsmateriale på intranettet eller i HR afdelingen. I Sundhed har vi et par medarbejdere, som laver kompetenceudviklings- og uddannelsesforløb for vores medarbejdere. I Assens Kommune arbejder vi målrettet på at nedbringe sygefraværet. Der er gjort en lang række initiativer, som bl.a. har betydet, at sygefraværet i Funktionsområdet Plejeboliger er faldet hen over en periode på 3 år. I maj 2012 inviteres alle tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere på en temadag, som bl.a. vil handle om konflikthåndtering. Flere plejeboliger laver egne hjemmesider, hvor der kan gives information og oplysninger til bl.a. pårørende. På den måde kan vi understøtte, at de pårørende føler sig velinformerede. Anbefaling 20 Ledelsen og mellemlederne skal være tilgængelige i dagligdagen, så det er nemt for beboere, medarbejdere og pårørende at komme i kontakt med dem. Både ledere og mellemledere er tilgængelige i dagligdagen. Det betyder ikke, at de fysisk er til stede altid, men de kan kontaktes via telefon, mail og sms. Teamlederne har medarbejdere, der arbejder 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, og er derfor med mellemrum til stede sen på eftermiddagen og hen over aftenen. På den måde kan teamlederne være tilgængelig for aften- og nattevagterne, men også for de pårørende, der kommer på besøg i disse tidsrum. Desuden deltager teamlederne ofte i arrangementer, som foregår i aftenen og i weekenden.

13 Anbefaling 21 Ledelsen og mellemlederne skal gå forrest og vise, hvordan værdierne skal udleves Assens Kommune har 5 personalepolitiske værdier; respekt, åbenhed, udvikling, ordentlighed og arbejdsglæde. Foruden de personalepolitiske værdier, er der et ledelsesgrundlag, som alle ledere skal efterleve. Ledelsesgrundlaget tager afsæt i, at lederne leder værdibaseret. I forhold til beboerne, arbejder alle både teamledere og medarbejdere ligeledes efter det værdisæt, som Eden Alternative er baseret på. Ledere og mellemledere går forrest og viser hvordan værdierne udleves. Brugertilfredshedsundersøgelsen viste at: Beboerne er til sammenligning mere tilfredse med personalets evne til at udvise venlighed, omsorgsfuldhed og respekt. Størst er tilfredsheden omkring venlighed og respekt, hvor henholdsvis 92 % og 91% enten meget tilfredse eller tilfredse. Anbefaling 22 Det er vigtigt, at medarbejderne udviser respekt for beboernes valg I Brugertilfredshedsundersøgelsen blev beboerne spurgt til, om medarbejderne udviser respekt. Resultatet viste, at 91 % af beboerne oplever, at medarbejderne udviser dem respekt. I plejeboligerne anerkender vi, at beboerne bor i egen bolig og har sin selvbestemmelsesret. Vi arbejder bl.a. efter Beboernes retstilling på plejehjem og efter Lov om social service; magtanvendelse. Med livshistorien, ved indflytningssamtalen og den daglige dialog styrkes medarbejdernes kendskab til beboeren, og dennes ønsker og prioriteringer. På den måde kan medarbejderen, i respekt for beboeren, hjælpe og støtte i hverdagen. Anbefaling 23 Medarbejderne bør i så stor udstrækning som muligt være sammen med beboerne. De skal deltage i og anspore til, at der er et socialt liv på plejehjemmene Gennem Eden Alternative arbejdes der på, at ændre kulturen fra en institution til et hjem. Det betyder bl.a. at der blandt medarbejderne ikke skal tænke i pauser eller på anden vis trække sig væk fra beboerne. Pauser afholdes sammen med beboerne. Samtidig er der i Eden Alternative principper beskrevet, at der skal være spontanitet og meningsfulde aktiviteter i hverdagslivet. Der sker hver dag mange forskellige hverdagsaktiviteter, som er med til at skabe et socialt liv i plejeboligerne. Foruden hverdagsaktiviteterne bliver der arrangeret forskellige arrangementer og fejret årstidens begivenheder. Mange af aktiviteterne sker i formiddagstimerne, hvor beboerne har flest ressourcer. Det er også på det tidspunkt, hvor der er flest medarbejdere på arbejde, og hvor der ikke er så mange pårørende på besøg.

14 Brugertilfredshedsundersøgelsen viste at 44 % af beboerne mener, at de i høj grad er en del af fællesskabet, hvor de bor. 38 % svarer, at de i nogen grad er den del af fællesskabet, mens ca. 1/5 ikke føler sig inkluderet Blandt de beboere, som ikke føler sig en del af fællesskabet, svarer 75 %, at de heller ikke har lyst til at være en del af fællesskabet, mens 25 % gerne ville være inkluderet. Vi har forsat behov for at udvikle Eden Alternative hen imod et liv, som er værd at leve. Et liv, hvor beboerne føler sig inkluderet i fællesskabet. Et fællesskab som består at andre beboere, gæster og medarbejdere. Vi skal blive meget bedre til at fortælle /tydeliggøre, hvad hverdagen i en plejebolig rummer. Vi skal vise, at vi har gang i mange ting, som gør livet værd at leve. Vi vil bl.a. have vores husaviser til at indeholde aktivitetsoversigten og på sigt kan en hjemmeside for hver plejebolig været med til at fortælle historier fra hverdagen og særlige begivenheder. Med det aktiverende team vil der blive sat fokus på aktiviteter og medarbejderne vil få sparring og gode ideer til nye aktiviteter. Anbefaling 24 Medarbejdernes arbejdstider bør indrettes efter opgaverne af hensyn til beboernes trivsel er det derfor vigtigt med en god aften- og weekendbemanding Der har igennem de sidste år været arbejdet målrettet med at tilpasse medarbejdernes arbejdstider således at de er flest på arbejde, når beboerne er vågne. I nogle plejeboliger har medarbejderne selv udarbejdet vagtplan så den tilgodeser beboernes behov, mens der i andre plejeboliger er mere traditionelle mødetider. Grundet økonomi, arbejdsmiljø og overenskomster på området, er der flest på arbejde i tidsrummet kl I Assens Kommune ser den gennemsnitlige aften- og weekendnormering således ud: Weekend dag: hver medarbejder har ansvaret for ca. 5-6 beboere Aftenvagt: hver medarbejder har ansvaret for 6-8 beboere I Brugertilfredshedsundersøgelsen blev der spurgt ind til ensomhed. Her viste det sig, at 65 % af beboerne føler sig aldrig alene og 14 % sjældent alene. Derimod føler 16 % sig af og til alene, mens det ofte sker for 4 % af beboerne. Det viser sig, at størstedelen af beboerne, 68 %, ikke kan angive et særligt tidspunkt, hvor de føler sig alene. 8 % har peget på morgen, formiddag eller middag, mens 23 % føler sig alene eftermiddag eller aften. Med afsæt i tildelte økonomiske ramme til plejeboligerne, ses der ikke mulighed for at ændre Side 14 af 23

15 aften og weekendnormeringen uden konsekvenser for dag- og natnormeringen. Det er muligt at styrke den frivillige indsats i aften og weekendtimerne med det formål, at øge de sociale aktiviteter på disse tidspunkter Anbefaling 25 Det skal være attraktivt for de pårørende at være på plejehjemmet Vi arbejder på at gøre det attraktivt for de pårørende at være i plejeboligen. Vi inviterer ofte de pårørende til forskellige arrangementer og ved højtider, som f.eks. når der skal pyntes op til jul. I flere plejeboliger er der legetøj/legehjørner til de børn, som kommer på besøg. De enkelte bo-enheders fællesrum er søgt indrettet hjemligt med møbler, billeder og planter, som beboerne kan relatere sig til. Det vil sige, at det ofte er møbler, som bo-enheden har arvet, og som afspejler en tid, som beboerne kender. Vi vil gerne skabe hjem, hvor de pårørende føler sig velkommen og som en naturlig del af hverdagen Demenskonsulenten er begyndt at lave pårørendeaftener i plejeboliger for demensramte, hvor de pårørende kan opleve fællesskabet med andre pårørende til demensramte og få en større viden om demens. Anbefaling 26 Det er vigtigt at de pårørende udviser respekt for beboernes valg Ved indflytningssamtalen drøftes Beboernes retstilling på plejehjem med beboerne og de pårørende, hvis de deltager. Der laves bl.a. aftaler om, hvem der træffer beslutning om beboerens helbredsmæssige situation, og hvem der er kontaktperson for beboeren. Gennem dialog er det oftest muligt, at få de pårørende til at respektere beboerens valg eller ændrede livsstil. Vi vil få udarbejdet en kort udgave af Beboernes retstilling på plejehjem som er let tilgængeligt og som kan udleveres til beboere og pårørende. Side 15 af 23

16 Anbefaling 27 Ledelsen og mellemlederne skal sikre, at medarbejderne og de pårørende løbende har dialog med hinanden Ved indflytningen får beboeren en kontaktperson, som evt. deltager i indflytningssamtalen eller ved andre relevante samtaler. Nogle pårørende har en aftale med kontaktpersonen om, at de kommunikerer via et lille hæfte hos beboeren, mens andre gerne vil have dialogen via telefon, sms eller personligt møde. En udviklingsmulighed kan være at skabe dialog imellem pårørende og medarbejderne via web-baseret teknik som f.eks. webkamera eller lign. Det vil give begge mulighed for at mødes ansigt til ansigt uden fysisk at skulle mødes.

17 Afsnit 5; Den frivillige indsats Anbefaling Anbefaling 28 Der bør være frivillige på alle plejehjem Der er frivillige på alle plejehjem, men det er forskelligt, hvor mange der er hvert sted. Anbefaling 29 Ensomme beboere bør opfordres til at få en frivillig besøgsven Beboerne opfordres til at få en frivillig besøgsven, men der er desværre ikke besøgsvenner nok. Besøgsvenner kan også være unge mennesker generationer der mødes. Enkelte teamledere vil arbejde videre med tanken om at invitere unge mennesker til at komme i plejeboligen og besøge beboerne. Anbefaling 30 Der bør skabes rum og plads til de frivillige De frivillige er meget velkomne til i plejeboligerne. Det er oftest teamlederen, der er kontaktperson for de frivillige og er med til at understøtte deres arrangementer og initiativer. Både beboere, pårørende, medarbejdere og ledelse sætter stor pris på den store indsats, som de frivillige laver. Vi vil udvikle et mere formaliseret samarbejde således, at alle ved, hvem der gør hvad, hvem der har hvilket ansvar mm. Vi vil finde en måde, hvorpå vi beboere, pårørende, medarbejder og ledelse kan vise de frivillige, at vi sætter pris på deres indsats og gerne vil udbygge vores samarbejde Anbefaling 31 Samarbejdet imellem medarbejderne, de frivillige og de frivillige organisationer bør understøttes med en frivilligkoordinator Det er primært teamlederne, der fungerer som frivillighedskoordinator. Med ansættelse af en frivillighedskonsulent i Assens Kommune, vil teamlederne kunne få sparring til, hvordan det koordinerende arbejde med de frivillige kan udvikles og styrkes. Med ansættelsen af det aktiverende team 1. januar 2013 vil der lokalt og på tværs af frivillige i plejeboligerne, blive åbnet op for sparring, udvikling og vidensdeling imellem de frivillige

18 Anbefaling 32 Gennem dialog med de frivillige bør der fastlægges retningslinjer for den frivillige indsats I Assens Kommune er der Frivillighedsråd Frivillighedspolitik Vision for det frivillige arbejde Lokalt i plejeboligerne er der ikke udformet formelle retningslinjer for det frivillige arbejde, men der tages afsæt i en lille publikation, Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle som bl.a. er lavet i et samarbejde mellem FOA, LO, Dansk Sygeplejeråd og mange andre faglige organisationer. Vi vil udarbejde egne retningslinjer, som helt specifikt beskriver samarbejdet imellem de frivillige, beboerne, de pårørende, medarbejderne og teamlederen. Vi afventer ansættelsen af frivillighedskoordinatoren.

19 Afsnit 6; Den sundhedsfaglige indsats Anbefaling Anbefaling 33 Der bør indføres fast tilknyttede læger, så der på plejehjemmene kontinuerligt kommer læger med et specialekendskab til aldersbetingede sygdomme Når en beboer flytter i plejebolig, fastholder langt de fleste egen læge. Ofte en læge, som har fulgt dem gennem mange år, og som de følger sig trygge ved. Den enkelte plejebolig har samarbejde med mange forskellige privatpraktiserende læger, og det giver i hverdagen ikke nogen særlige udfordringer. Plejeboligerne oplever generelt et godt samarbejde med de privatpraktiserende læger. Anbefaling 34 Plejehjemmene bør have en form for akutpakke af medicin, som kan lindre i den terminale fase Når en beboer bliver terminal, så er medarbejderne, den kommunale sygepleje og egen læge i dialog med hinanden i fht. at afklare, hvordan beboeren får en god afslutning på livet. De beboere, der bliver tilknyttet Det Palliative Team kan få udleveret en Tryghedskasse som indeholder det medicin, som den kommunale sygepleje kan give beboeren i den terminale fase. Skulle der opstå situationer, hvor det ikke har været muligt at forudse, at beboeren bliver terminal, har vi et godt samarbejde med vagtlægen. Vagtlægen er behjælpelig med at give og ordinere medicin til at lindre beboerens smerter, angst eller uro. Ifølge embedslægen må plejeboligen ikke have medicin stående, som ikke er ordineret til en specifik beboer, det vil sige fælles medicinskabe. Embedslægetilsynene har igennem de sidste år kunnet konstatere, at vi netop efterlever kravet om ikke at have fælles medicinskabe. Det er med nuværende lovgivning på området ikke muligt at have en akut-pakke af medicin. Med ansættelse af sygeplejersker i plejeboligerne, vil sygepleje til terminale beboere styrkes. Anbefaling 35 De fast tilknyttede læger, apotekere og de faste medarbejdere bør en gang om årligt i fællesskab systematisk gennemgå hver enkelt beboers medicin Alle beboere får minimum en gang om året gennemgået deres medicin. Dette sker i fællesskab mellem beboerens egen læge og den medarbejder, der er ansvarlig for beboerens medicin. Med implementeringen af dosispakket medicin, vil egen læge i langt større grad blive involveret i beboerens medicinering og løbende ordination / fornyelse af recepter. Dette vil kvalitetssikre beboerens medicinering.

20 Anbefaling 36 Forskning i aldersbetingede sygdomme skal opprioriteres (geriatri) Ikke relevant i kommunalt regi Anbefaling 37 Medarbejderne skal kontinuerligt udvikle deres kompetencer i forhold til at kunne observere og handle på beboernes almentilstand I plejeboligerne anerkendes det, at beboerne i stigende grad har flere konkurrerende lidelser og ofte har brug for en særlig sygeplejefaglig indsats. Derfor er der igennem de sidste år sket en udvikling i kompetencesammensætningen blandt medarbejderne. I 2007 var ca. 25 % af medarbejderne social og sundhedsassistenter, mens det i 2010 var 33 %. Foruden beboernes mange lidelser og særlige pleje- og behandlingsbehov, er der sket en opgaveglidning fra den kommunale sygepleje til social og sundhedspersoner. For fremadrettet at kunne hindre forebyggelige indlæggelser, forebygge genindlæggelser og kvalitetsudvikle sygeplejen, vil der i løbet af 2012 blive ansat sygeplejersker i alle plejeboliger. Alle medarbejderne i plejeboligerne tilbydes løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse. Vi vil vurdere på, om en sygeplejerske pr. plejebolig er tilstrækkelig Vi vil løbende vurdere behovet for kompetenceudvikling og efteruddannelse af vores medarbejdere.

21 Afsnit 7; Den bedste afslutning på livet Anbefaling Anbefaling 38 Plejehjemmet skal indhente og imødekomme beboernes ønsker til livets afslutning I plejeboligerne er vi opmærksomme på, at få beboernes ønsker afklaret og noteret i beboerens journal. Denne opmærksomhed er primært rettet mod beboere, der har en livstruende sygdom og/eller er terminal. Nogle gange understøtter vi beboeren i at få besøg af en præst til at få afklaret forskellige detaljer omkring afslutningen på livet og det der kommer bagefter. Andre gange foregår dette i dialog med egen læge og /eller de pårørende. Danske bedemænd har lavet en lille pjece, som hedder min sidste vilje. Her kan beboeren skrive ønsker ned i fht. begravelsen. Denne pjece udleveres nogle steder. Vi skal være mere opmærksomme på, at få talt med beboerne om deres ønsker til livets afslutning også beboere, der ikke er terminale. Anbefaling 39 Beboeren skal holdes så lidelsesfri som muligt under livets afslutning Den kommunale sygepleje er altid involveret i plejeforløb af terminale og døende beboere. Den kommunale sygepleje sikrer, i samarbejde med øvrige medarbejdere, at have kontakt til beboerens læge således, at beboeren kan få den medicin, som er nødvendig for en lidelsesfri afslutning på sit liv. Hos terminale beboere, som er tilknyttet Det palliative team, kan den kommunale sygepleje få udleveret en Tryghedskasse som indeholder medicin, som beboeren kunne få brug for i den sidste tid. I den kommunale sygepleje er der 3 sygeplejersker, der har en særlig viden om palliativ pleje og omsorg. Medarbejderne i plejeboligerne og de øvrige sygeplejersker kan få støtte og sparring af disse sygeplejersker. Anbefaling 40 Man skal understøtte beboernes ønske om at dø i eget hjem I samarbejdet mellem den kommunale sygepleje, læge, medarbejderne i plejeboligen og de pårørende, er det muligt for beboeren at dø i eget hjem.

22 Anbefaling 41 Den døende må ikke uønsket være alene under livets afslutning Hvis de pårørende eller medarbejderne ikke har mulighed for at sidde ved den døende, så kan Vågetjenesten tilkaldes. I plejeboligerne har vi lavet en samarbejdskontrakt med Vågetjenesten, og de gør en fantastisk indsats for de døende. Døende, som ikke ønsker at være alene under livets afslutning, er ikke alene. Anbefaling 42 Der skal være en afrunding på dødsfaldet af hensyn til de andre beboere, de pårørende og medarbejderne Når en beboer dør, synges beboeren ud. De øvrige beboere og pårørende inviteres til deltagelse i udsyngningen. Beboere og medarbejdere, der måtte ønske det, deltager i begravelsen. Mange steder bruges den fælles beboerkasse til at sende en bårebuket. Anbefaling 43 Medarbejdernes kompetencer indenfor den palliative pleje skal fastholdes og videreudvikles Der udbydes løbende efteruddannelsestilbud i Palliativ pleje. Rigtig mange af medarbejderne i plejeboligerne har deltaget i denne 5 dages efteruddannelse. Der kan hentes sparring og viden hos de 3 sygeplejersker med en særlig viden om palliation eller hos Det palliative team. Vi kunne blive bedre til at bruge præsten til at drøfte, hvordan en god afslutning på livet er. Forsætte med at sende medarbejdere på efteruddannelse i Palliativ pleje Med ansættelser af sygeplejersker i plejeboligerne, kan den palliative pleje opkvalificeres. Side 22 af 23

23 Opsummering Ovenstående statusbeskrivelse viser, at med den forsatte implementering og udvikling af Eden Alternative, vil langt de fleste af Ældrekommissionens 43 anbefalinger blive efterlevet. Der arbejdes målrettet på, at få to plejeboliger, Æblehaven og Korsvang registreret som Eden-hjem med udgangen af En Edenregistrering er en anerkendelse af, at plejeboligen har investeret og engageret sig i Edens filosofi og principper og har dermed skab liv for beboerne, der er værd at leve. Enkelte anbefalinger retter fokus mod en kvalificering i fht. dokumentationen af plejen og omsorgen for den enkelte beboer. En kvalificering, som også for nogle af plejeboligerne er påpeget ved enkelte uanmeldte kommunale tilsyn og embedslægetilsyn. Ansættelsen af det aktiverende team og sygeplejersker vil understøtte udviklingsprocessen hen imod de 43 anbefalinger, Eden Alternative og en kvalificering af dokumentationen af plejen og omsorgen. Side 23 af 23