6*$'07'*$08()*% -./'0+%102(-"99:0'!7%7$27$2;(-"07"*!"#$%&'()"*+"&,($(-./'0+%102(/3,'&'(4555
|
|
- Claus Hald
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6*$'07'*$08()*% -./'0+%102(-"99:0'!7%7$27$2;(-"07"*!"#$%&'()"*+"&,($(-./'0+%102(/3,'&'(4555
2 Sociale forhold i Københavns bydele 1999 Christine Halckendorff Tlf.: Indledning Den foreliggende statistik belyser sociale forhold i Københavns Kommune og bydele i Statistikken er opdelt i 5 områder: 1. Folke- og førtidspension... side 3 2. Kontanthjælp... side Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv... side Boligstøtte... side Børnetilskud... side 38 Statistikken omfatter personer med bopæl i Københavns Kommune pr Tilflyttere i løbet af 1999 er medtaget, uanset i hvilken kommune ydelserne er givet. Omvendt er modtagere af ydelser gennem 1999, som er flyttet fra København før , ikke medregnet. Summen af bydelstallene passer ikke præcist til kommunetotalen. Det skyldes, at kommunetotalen også inkluderer den lille del af Københavns befolkning, som er uden for kommunal inddeling, dvs. personer uden fast bopæl, værnepligtige, patienter, indsatte i fængsler m.m. Bemærk at antallet af modtagere ikke svarer til antallet af nettomodtagere, da én person kan have modtaget flere forskellige former for ydelser. Tabellerne er geografisk opdelt på bydele. Opdeling på andre områder vil normalt kunne foretages ved henvendelse til Statistisk Kontor. Tilsvarende oplysninger vedrørende 1998 blev offentliggjort i Orientering nr. 22, Hvis der ønskes yderligere statistik, der behandler de sociale forhold, kan der henvises til publikationen "Sammenhængende Socialstatistik for Københavns bydele". Datagrundlag og definitioner Talmaterialet stammer fra Danmarks Statistik. Arbejdsstyrken og oplysninger om erhverv, der er dannet ud fra arbejdssted ultimo november 1998, stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Ved flere arbejdssteder placeres personen i det erhverv, hvor arbejdsomfanget er størst, beregnet ved at sætte indbetalingerne til ATP i forhold til ansættelsesforholdets længde. Alder er defineret som personens alder opgjort pr En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse og er knyttet til hinanden ved bestemte relationer, der beskrives i det følgende. Familier er her opdelt i par og enlige. En parfamilie består af to voksne personer, der udgør et par samt evt. hjemmeboende børn under 18 år. Der er følgende 4 typer parfamilier: Ægtepar. Registreret partnerskab. Samlevende par, der betegner en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hjemmeboende børn under 18 år. Samboende par: hvis en mand og en kvinde hverken er gift med hinanden eller har fælles børn, regnes de alligevel som et par, hvis aldersforskellen er mindre end 15 år, og de bor alene på adressen bortset fra evt. hjemmeboende børn. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Enlige omfatter voksne, der ikke indgår i en parfamilie, samt evt. hjemmeboende børn på 18 år og derover. 2 Orientering 2001 nr. 9
3 1. Folke- og førtidspension Statistikken omfatter modtagere af folke- og førtidspension samt invaliditetsydelse pr Statistikken er opgjort efter køn, alder, ægteskabelig stilling, pensionens bestanddele og udbetalte beløb. Grundet mangelfulde oplysninger omfatter opgørelsen ikke personer, der er bosiddende på plejehjem. København havde plejehjemspladser pr Tabel omfatter kun pensionister, der i januar 1999 modtog mindst én ydelse. Antallet af pensionsmodtagere er derfor lidt mindre end antallet af pensionister i de øvrige tabeller. Statistikken om udbetalt socialpension er eksklusiv personlige tillæg til medicin, briller, fodpleje, opvarmning etc. Statistikkens tolkning forudsætter et vist kendskab til lovgivningen. For at få tilkendt socialpension skal man opfylde nærmere angivne betingelser om dansk indfødsret og bopælstid. Socialpension består af et grundbeløb og et civilstandsafhængigt pensionstillæg, begge indkomstafhængige. Tillæg til reelt enlige pensionister bortfaldt efter den nye skattereform i Folkepension kan i 1999 ydes til alle over 67 år. Personer, der fylder 60 år efter den , får folkepension fra det 65 år. Pensionen kan ud over socialpension bestå af: invaliditets-, vente-, alders- og ægteskabstillæg, som alle er tilkendt efter ældre lovgivning. Grundbeløbet indtægtsreguleres kun ved arbejdsindtægt. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen år, hvis erhvervsevne er varigt nedsat på grund af fysisk/psykisk invaliditet eller af sociale årsager. Hvilken form man tilkendes afhænger af erhvervsevne og alder. Højeste førtidspension tilkendes personer i alderen år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige årsager er ubetydelig. Pensionen består ud over socialpension af invaliditets- og erhvervsudygtighedsbeløb. Mellemste førtidspension tilkendes personer mellem 18 og 59 år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige årsager er nedsat med mindst 2/3, samt til personer i alderen år der opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få højeste førtidspension. Pensionen består af socialpension og invaliditetsbeløb. Forhøjet almindelig førtidspension tilkendes personer i alderen år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige og sociale årsager er nedsat med mindst halvdelen. Pensionen består af socialpension og førtidsbeløb. Almindelig førtidspension tilkendes personer i alderen år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen af helbredsmæssige og sociale årsager, samt til personer i alderen år af sociale årsager alene. Almindelig førtidspension består af socialpension. Invaliditets-, erhvervsudygtigheds- og førtidsbeløb er faste beløb, der ydes uanset pensionistens indkomst. Invaliditetsydelse tilkendes personer i alderen år, der opfylder helbredsbetingelserne for at få højeste eller mellemste førtidspension, men har en erhvervsindtjening af en sådan størrelse, at pensionen bortfalder. Ydelsen indtægtsreguleres ikke. Bistands- og plejetillæg kan tilkendes som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse. Tillæggene ydes uanset indkomst og fortsætter som hovedregel, når modtageren overgår til folkepension. Tabel 1.1: Folke- og førtidspensionister samt modtagere af invaliditetsydelse efter bydel, opgjort pr I alt københavnere modtog socialpension i 1999 heraf folkepensionister. For de førtidspensionister var forhøjet almindelig og mellemste pension de hyppigst tilkendte pensioner med og modtagere. Orientering 2001 nr. 9 3
4 3.400 (15 pct.) af førtidspensionisterne modtog højeste pension. Andelen af førtidspensionister, der modtog højeste pension, var højest i Sundby Syd med 21 pct. og lavest for Kongens Enghave med 10 pct. og Vesterbro med 11 pct. Tabel 1.2 og figur 1.1. og 1.2: Folke- og førtidspensionister efter ægteskabelig stilling og bydel, opgjort pr Af befolkningen på 18 år og derover var 14 pct. folkepensionister og 6 pct. førtidspensionister i Der var stor forskel på bydelene. Andelen af folkepensionister var over 20 pct. i Brønshøj-Husum. Vesterbro havde med 6 pct. færrest folkepensionister efterfulgt af Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro og Christianshavn med 10 pct. Andelen af førtidspensionister var højest i Kongens Enghave med 8 pct. efterfulgt af Bispebjerg og Brønshøj-Husum med 7 pct., mens Indre Østerbro og Indre By med 3 pct. havde relativt få førtidspensionister. I alt (71 pct.) af pensionisterne var enlige. Tabel 1.3: Folkepensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, opgjort pr pct. af befolkningen på 67 år og derover modtog folkepension. Ca. 68 pct. af pensionisterne var kvinder. Hovedparten (68 pct.) af pensionisterne var enlige. Andelen af enlige var langt højere for kvinder end mænd og stigende med alderen. Af de gifte var omkring 87 pct. gift med en folke- eller førtidspensionist. Tabel 1.4: Førtidspensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, opgjort pr svarende til 6,6 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år modtog førtidspension. Aldersgruppen år havde med modtagere svarende til 32 pct. af pågældende befolkningsgruppe den højeste modtagerrate. I alt modtog omtrent lige mange mænd og kvinder førtidspension, men kvinderne var i overtal i aldersgruppen år. Hvorimod mændene var i overtal i de yngre aldersklasser. 79 pct. af førtidspensionisterne var enlige. Andelen af enlige er faldende med alderen og generelt højere for mænd end kvinder. Af de gifte var 39 pct. gift/samlevende, dvs. gift med en pensionist. Andelen af gifte var højest for de årige og højere for kvinder end mænd. Tabel 1.5: Folkepensionister efter køn, alder og bydel, opgjort pr Antallet af folkepensionister, der ikke boede på plejehjem, faldt med ca (4 pct.) til i 1999, heraf var (38 pct.) over 79 år. Andelen af pensionister over 79 år varierede fra 34 pct. i Indre By og Christianshavn til 45 pct. på Indre Nørrebro. Tabel 1.6: Førtidspensionister efter køn, alder og bydel, opgjort pr I 1999 modtog førtidspension, det er 4 pct. færre end året før. 2,2 pct. af førtidspensionisterne var under 30 år. Andelen varierede fra 0,5 på Christianshavn til 3,4 i Sundby Nord. Tabel 1.7: Modtagere af folkepension efter pensionens bestanddele og bydel, opgjort pr pct. af folkepensionisterne modtog i januar 1999 det indkomstafhængige pensionstillæg. Andelen var lavest i Indre By med 76 pct. og størst i Kongens Enghave med 98 pct. Tabel 1.8: Modtagere af førtidspension efter pensionens bestanddele og bydel, opgjort pr Knap 1 pct. af modtagerne af det indkomstuafhængige invaliditetsbeløb havde privat pension eller anden indtægt af en sådan størrelsesorden (over kr.), at grundbeløbet helt bortfaldt. 4 Orientering 2001 nr. 9
5 534 svarende til 5 pct. af modtagerne af førtidspension og invaliditetsydelse fik bistandsog/eller plejetillæg. Ca. 95 pct. af førtidspensionisterne havde en indtægt på under kr. og fik derved et større eller mindre indkomstafhængigt pensionstillæg. Andelen var som for folkepensionister lavest for Indre By og Vanløse og højest for Kongens Enghave. Tabel 1.9: Folke- og førtidspensionister og gennemsnitlige pensionsbeløb i januar 2000 efter køn og pensionens bestanddele, opgjort pr Folkepensionisterne modtog i gennemsnit kr. om måneden. At kvinder i gennemsnit fik ca. 800 kr. mere end mænd skyldes dels, at en højere andel af kvinderne modtog tillæg, dels at flere af kvinderne var enlige og dermed fik højere pensionstillæg. Modtagere af højeste og mellemste førtidspension fik i gennemsnit kr., mens modtagere af forhøjet almindelig og almindelig førtidspension fik kr. Der var stort set ingen forskel på gennemsnitsbeløbene for mænd og kvinder. Mænd udgjorde 55 pct. af modtagerne af højeste og mellemste pension, der hovedsageligt tilkendes personer under 60 år. Orientering 2001 nr. 9 5
6 Tabel 1.1. Folke- og førtidspensionister samt modtagere af invaliditetsydelse efter bydel, opgjort pr højeste pension Invaliditetsydelse mellemste pension Førtidspensionister forhøjet alm. pension alm. pension i alt Folkepensionister Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.). -4,2-1,6-2,7-5,3-20,4-4,3 5,5-4,1 1 Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. I alt Tabel 1.2. Folke- og førtidspensionister efter ægteskabelig stilling og bydel, opgjort pr Folkepensionister Førtidspensionister Folkeog I pct. af befolkn. 18 år og derover enlige med med enlige med med førtids- folke- førtids- ægtefælle fælle 1 fælle 1 fælle 1 nister nister nister ægte- ægte- ægtepensiopensiopensio- u/pens. m/pens. u/pens. m/pens. i alt Bydel pct Indre By , Christianshavn , Indre Østerbro ,3 4. Ydre Østerbro ,7 5,6 5. Indre Nørrebro ,4 6,4 6. Ydre Nørrebro ,5 5,7 7. Vesterbro ,3 5,1 8. Kongens Enghave ,2 8,2 9. Valby ,3 6,4 10. Vanløse ,0 4,4 11. Brønshøj-Husum ,3 6,9 12. Bispebjerg ,8 7,1 13. Sundby Nord ,3 6,1 14. Sundby Syd ,5 5,8 15. Vestamager ,1 5,8 København i alt ,3 5,6 København i alt ,0 5,9 Ændring (pct.) -3,8-0,1-5,6-4,8 1,9-8,4-4,2.. ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. 6 Orientering 2001 nr. 9
7 Tabel 1.3. Folkepensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, opgjort pr Andel enlige Folkepensionister i pct. af befolkningsgrp. København Mænd pct år ,4 45,3 98,2 80 år og derover ,3 53,3 99,4 I alt ,7 47,7 98,5 Kvinder år ,5 70,6 98,5 80 år og derover ,9 89,6 99,6 I alt ,4 78,8 99,0 Mænd og kvinder år ,7 61,0 98,4 80 år og derover ,3 80,4 99,6 I alt ,2 68,4 98,8 I alt ,2 98,9 Ændring (pct.). -3,8-0,1-5,6-4,2... ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Enlige Gifte, hvor I alt Ændring ægte- begge fællen ægtefæller ikke er er pensionist pensionister Tabel 1.4. Førtidspensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, opgjort pr Enlige Gifte, hvor I alt Ændring Andel enlige ægtefællen ikke er pensionist begge ægtefæller er pensionister Førtidspensionister i pct. af befolkningsgruppen København Mænd pct år ,6 96,5 0, år ,6 83,0 8, år ,2 73,4 29,4 I alt ,1 80,9 6,6 Kvinder år ,3 87,3 0, år ,5 78,5 7, år ,8 74,1 34,4 I alt ,6 77,2 6,6 Mænd og kvinder år ,0 92,9 0, år ,6 80,9 8, år ,7 73,8 32,0 I alt ,3 79,1 6,6 I alt ,5 7,0 Ændring (pct.) -4,8 1,9-8,4-4,3... ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Orientering 2001 nr. 9 7
8 Figur 1.1. Folkepensionister i pct. af befolkningen på 18 år og derover,opgjort pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 6,3-10,9 11,0-14,9 København i alt 14,3 pct. 15,0-18,9 19,0-22,9 Figur 1.2. Førtidspensionister i pct. af befolkningen på 18 år og derover, opgjort pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 3,0-4,4 4,5-5,9 København i alt 5,6 pct. 6,0-7,4 7,5-8,9 8 Orientering 2001 nr. 9
9 Tabel 1.5. Folkepensionister efter køn, alder og bydel, opgjort pr år Mænd Kvinder Mænd og kvinder 80 år i alt år i alt år i alt og år og år og derover derover derover Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt¹ København i alt¹ Ændring (pct.) -3,4-4,3-3,7-5,5-2,9-4,4-4,7-3,3-4,2 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Tabel 1.6. Førtidspensionister efter køn, alder og bydel, opgjort pr Mænd Kvinder Mænd i alt i alt og år år år år år år kvinder Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt¹ København i alt¹ Ændring (pct.) -7,6-4,6-2,2-4,1-3,3-4,5-4,8-4,6-4,3 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Orientering 2001 nr. 9 9
10 Tabel 1.7. Modtagere af folkepension efter pensionens bestanddele og bydel, opgjort pr Grundbeløb Tillæg Tillæg i pct. pensionstillæg andre tillæg pensionstillæg andre tillæg Bydel pct Indre By ,8 3,9 2. Christianshavn ,0 4,4 3. Indre Østerbro ,1 4,2 4. Ydre Østerbro ,6 3,5 5. Indre Nørrebro ,6 4,9 6. Ydre Nørrebro ,4 1,9 7. Vesterbro ,5 3,2 8. Kongens Enghave ,3 1,9 9. Valby ,7 2,7 10. Vanløse ,2 3,2 11. Brønshøj-Husum ,8 2,0 12. Bispebjerg ,9 3,1 13. Sundby Nord ,0 2,3 14. Sundby Syd ,1 2,1 15. Vestamager ,2 3,0 København i alt ,9 2,9 København i alt ,1 3,3 Ændring (pct.) -4,1-4,2-15,4.. ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Antallet af pensionsmodtagere i tabel afviger fra antal pensionister i de øvrige tabeller, se afsnit 1 side 3. andre tillæg andre tillæg Tabel 1.8. Modtagere af førtidspension efter pensionens bestanddele og bydel, opgjort pr Højeste og mellemste førtidspension Alm. og forhøjet alm. førtidsp. grundbeløb tillæg grundbeløb tillæg invaliditetsbeløb erhv.- udygtighedsbeløb pensionstillæg bistandsog plejetillæg pensionstillæg førtidsbeløb Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.) -2,4-2,5-1,7-2,8-1,7 25,0-6,1-6,2-50,0-5,4 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Antallet af pensionsmodtagere i tabel afviger fra antal pensionister i de øvrige tabeller, se afsnit 1 side Orientering 2001 nr. 9
11 Tabel 1.9. Folke- og førtidspensionister og gennemsnitlige pensionsbeløb i januar 2000 fordelt efter køn og pensionens bestanddele, opgjort pr Antal personer Ændr. Gnstl. beløb pr. måned mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt Ændr København Folkepension pct kr pct. Grundbeløb , ,1 Pensionstillæg , ,4 Andre tillæg , ,7 I alt , ,2 Højeste og mellemste førtidspension Grundbeløb , ,0 Pensionstillæg , ,4 Andre tillæg , ,9 Invaliditetsbeløb , ,2 Erhvervsudygtighedsbeløb , ,2 Bistands- og plejetillæg , ,0 I alt , ,1 Alm. og forhøjet alm. førtidspension Grundbeløb , ,2 Pensionstillæg , ,5 Andre tillæg , ,0 Førtidsbeløb , ,2 I alt , ,4 Modtagere i alt , ,2 Modtagere i alt , ,3 Andring i pct ,7-4,4-4,2. 3,3 3,2 3,2. 1 Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Antallet af pensionsmodtagere i tabel afviger fra antal pensionister i de øvrige tabeller, se afsnit 1 side 3. Orientering 2001 nr. 9 11
12 2. Kontanthjælp Statistikken omfatter personer med bopæl i København pr , der i 1999 har modtaget kontanthjælp efter lov om kommunal aktivering og bistandsloven. Disse love er fra 1. juli 1999 er erstattet af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Statistikken er opgjort efter ydelsesart, udbetalte beløb, modtagernes familietype og alder. Kontanthjælp til forsørgelse ydes til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og eventuel familie, når der ikke kan gives hjælp efter anden lovgivning. Ægtefæller har gensidig forsørgerpligt. Kontanthjælp kan desuden ydes som hjælp i særlige tilfælde. Kontanthjælp til forsørgelse omfatter 3 typer. Hjælp til underhold: Af forsørgere Af ikke-forsørgere Hjælp til unge under 25 år Særlig støtte Til flygtninge Hjælp til uddannelse mv. Revalideringsydelse Lønvederlag, arbejdsmaskiner mv. Til flygtninge Aktivering Kommunal Arbejdsformidlingen Hjælp i særlige tilfælde består oftest af: Hjælp til børn med handicap Hjælp til enkeltudgifter Hjælp til sygebehandling, medicin mv. Da samme person kan have modtaget flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af året, vil det samlede antal af modtagere være mindre end summen af modtagere af de enkelte ydelser. Tabel 2.1: Kontanthjælpsmodtagere efter ydelsesart og bydel, opgjort pr Antallet af københavnere der modtog kontanthjælp faldt fra 1998 til 1999 knap 3,5 pct. til personer modtog kontanthjælp til forsørgelse, heraf (28 pct.) i form af aktivering og (23 pct.) som uddannelseshjælp. Heraf havde Indre By med 38 pct. den største andel af aktiveringsmodtagere, mens Brønshøj-Husum med 34 pct. havde relativt flest modtagere af uddannelseshjælp (31 pct.) af kontanthjælpsmod-tagerne fik hjælp i særlige tilfælde modtog kun denne ydelse, hvilket svarer til 7 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere. I Brønshøj-Husum og Kongens Enghave modtog 36 pct. af kontanthjælpsmodtagerne særlig hjælp. I Brønshøj-Husum og Vanløse var der henholdsvis 11 og 12 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der alene modtog hjælp i særlige tilfælde. Tabel 2.2: Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og ydelsesart, opgjort pr Knap halvdelen (22.200) af kontanthjælpsmodtagerne var enlige uden børn enlige med børn modtog kontanthjælp, denne gruppe havde med 37 pct. den højeste modtagerrate. Generelt havde familier med børn højere modtagerrate end personer uden. Knap 1/2 af de enlige med børn og 1/3 af andre med børn fik hjælp i særlige tilfælde. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der kun fik særlig hjælp, var langt højere for familier med børn end uden. Tabel 2.3: Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og bydel, opgjort pr pct. af kontanthjælpsmodtagerne var enlige med børn. Denne andel varierede fra 8 pct. for Indre By og Vesterbro til 17 pct. i Brønshøj-Husum. 12 Orientering 2001 nr. 9
13 Udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere er meget ujævn. I Kongens Enghave er faldet yderst beskedent 0,37 pct., mens det på Indre Østerbro var hele 10 pct. I gennemsnit faldt antallet med 3,5 pct. Tabel 2.4: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og ydelsesart, opgjort pr Af de knap aktiveringsmodtagere var (eller 39 pct.) i alderen år. Andelen af aktiverede var faldende med alderen eller 60 pct. af de knap modtagere af uddannelseshjælp var i alderen år. Aldersgrupperne år og år havde samtidig med 25 pct. den højeste andel af modtagere med uddannelseshjælp. Tabel 2.5: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og bydel, opgjort pr Antallet af modtagere er faldet lidt for alle aldersgrupper, dog mest for de årige med hele 9 pct. Tabel 2.6 og figur 2.1: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og bydel i pct. af befolkningen, opgjort pr ,6 pct. af befolkningen i Københavns Kommune mellem år modtog hjælp i Modtagerraten var højest på Ydre Nørrebro og i Kongens Enghave med 17 pct. og lavest for Indre By med 6 pct. efterfulgt af Indre Østerbro og Vanløse med hhv. 6,7 og 7,5 pct. De årige og årige havde med 14 og 16 pct. de højeste modtagerrater. Andelen af årige, der modtog kontanthjælp, varierede fra 8 pct. i både Indre By og Indre Østerbro til 19 pct. i Brønshøj-Husum. Tabel 2.7: Gennemsnitlig årlig udbetalt kontanthjælp efter ydelsesart og bydel, opgjort pr Modtagere af kontanthjælp fik i gennemsnit kr. i Ydre Nørrebro, der havde den højeste modtagerrate, havde med kr. også den højeste gennemsnitlige udbetaling. Samtidig havde bydelene med de laveste modtagerrater også de laveste gennemsnitlige udbetalinger, idet gennemsnitsbeløbet i Indre By var kr. og kr. på Indre Østerbro og Vestamager. Den gennemsnitlige udbetaling til hjælp i særlige tilfælde var på kr. i 1999, og er steget med 17,9 pct. Denne ydelse varierede fra på Vesterbro til på Ydre Østerbro. Den gennemsnitlige udbetaling i 1999 steg fra 1998 gennemsnitligt med kroner (9 pct.). Den største stigning var i Vanløse med kr. svarende til 16 pct. Orientering 2001 nr. 9 13
14 Tabel 2.1. Kontanthjælpsmodtagere efter ydelsesart og bydel, opgjort pr Hjælp til forsørgelse underhold mv. uddannelse mv. aktive- i alt i alt rings- ydelse heraf af forsørgere heraf af ikke forsørgere heraf revalidering Hjælp til forsørgelse i alt netto Hjælp i særlige tilfælde Kontanthjælpsmodtagere i alt netto Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.)... -1,0 14,6 5,8-10,5-12,9 0,8-0,6-6,0-3,4 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 2.2. Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og ydelsesart, opgjort pr Enlige Ægtepar og reg. partnerskab Samlevende og samboende I alt Gennem- med uden med uden med uden snits- beløb børn børn børn børn børn børn Kontanthjælpsydelse kr. Hjælp til underhold mv. i alt heraf hjælp til: underhold af forsørgere underhold af ikke-forsørgere Hjælp til uddannelse mv. i alt heraf revalideringsydelse Aktiveringsydelse Hjælp til forsørgelse i alt Hjælp i særlige tilfælde Kontanthjælpsmodt. i alt Modtagerrate ,6 12,7 17,5 5,6 14,8 7,5 12,7. Modtagerrate ,7 13,1 19,0 5,5 16,8 8,0 13,3. 14 Orientering 2001 nr. 9
15 Tabel 2.3. Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og bydel, opgjort pr med børn Enlige uden børn Ægtepar og reg. partnerskab med uden børn børn Samlevende og samboende med uden børn børn Modtagere i alt Ændring fra Bydel pct. 1. Indre By ,60 2. Christianshavn ,17 3. Indre Østerbro ,08 4. Ydre Østerbro ,48 5. Indre Nørrebro ,34 6. Ydre Nørrebro ,31 7. Vesterbro ,41 8. Kongens Enghave ,37 9. Valby , Vanløse , Brønshøj-Husum , Bispebjerg , Sundby Nord , Sundby Syd , Vestamager ,06 København i alt København i alt Ændring (pct.) -5,4-2,4-4,7 3,4-8,8-3,9-3,4. ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 2.4. Kontanthjælpsmodtagere efter alder og ydelsesart, opgjort pr Under 18 år år år år år år 67 år og dero. Kontanthjælpsydelse Hjælp til underhold mv. i alt heraf hjælp til: underhold af forsørgere underhold af ikke-forsørgere Hjælp til uddannelse mv. i alt heraf revalideringsydelse Aktiveringsydelse Hjælp til forsørgelse i alt Hjælp i særlige tilfælde Kontanthjælpsmodt. i alt Modtagerrate ,2 14,4 12,1 16,1 11,0 2,4 0,4 9,1 Modtagerrate ,2 15,2 13,0 17,0 11,2 2,3 0,4 9,5 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. I alt Orientering 2001 nr. 9 15
16 Tabel 2.5. Kontanthjælpsmodtagere efter alder og bydel, opgjort Under 18 år år år år år år 67 år og dero. Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.)... -2,0-9,0-2,1-3,3-0,3 3,8-2,9-3,4 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. I alt Tabel 2.6. Kontantshjælpsmodtagere efter alder og bydel i pct. af befolkningen, opgjort Under 18 år år år år år år 67 år og derover Modtagerrate i alt årige Bydel pct Indre By... 0,1 8,3 5,9 6,9 5,2 1,2 0,3 4,7 6,0 2. Christianshavn... 0,3 10,3 11,7 15,8 11,0 3,7 0,3 9,2 11,9 3. Indre Østerbro... 0,2 8,3 6,3 7,6 6,3 1,1 0,1 5,2 6,7 4. Ydre Østerbro... 0,2 11,2 9,0 11,8 8,2 1,8 0,2 6,4 9,2 5. Indre Nørrebro... 0,1 17,2 13,6 18,6 16,2 4,3 0,9 11,9 16,0 6. Ydre Nørrebro... 0,3 15,0 13,3 24,2 19,3 5,0 2,0 13,3 17,5 7. Vesterbro... 0,1 15,0 12,0 16,7 16,3 5,6 0,5 12,0 14,6 8. Kongens Enghave 0,2 18,3 15,9 24,7 15,2 2,4 0,5 12,3 17,2 9. Valby... 0,1 14,5 11,8 16,1 9,9 2,2 0,4 8,1 12,0 10. Vanløse... 0,0 10,8 8,2 8,8 6,0 1,2 0,1 5,1 7,5 11. Brønshøj-Husum... 0,2 18,9 19,2 19,5 9,6 2,1 0,3 8,6 13,9 12. Bispebjerg... 0,3 15,6 15,4 21,6 14,1 1,9 0,5 11,1 15,7 13. Sundby Nord... 0,4 15,6 14,0 19,1 13,8 2,2 0,5 11,0 14,9 14. Sundby Syd... 0,2 15,3 13,7 14,6 8,9 2,3 0,2 8,2 11,6 15. Vestamager... 0,0 14,8 10,8 12,6 11,2 2,5 0,3 8,9 11,5 København i alt København i alt ,2 15,2 13,0 17,0 11,2 2,3 0,4 9,5 13,2 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. 16 Orientering 2001 nr. 9
17 Figur 2.1. Kontanthjælpsmodtagere år i pct. af befolkningsgruppen, opgjort pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 6,0-9,4 9,5-12,9 København i alt 12,6 pct. 13,0-16,4 16,5-19,9 Tabel 2.7. Gnstl. årlig udbetalt kontanthjælp efter ydelsesart og bydel, opgjort pr Bydel Hjælp til forsørgelse I alt Hjælp underhold mv. uddannelse mv. aktive- i særlige i alt heraf af heraf af i alt heraf rings- ydelse tilfæl- forsør ikke revaliderinde gere forsørgere Kontanthjælpsmodtagere i alt gennemsnitsbeløb (kr.) Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.) 2,6 3,7 4,2 24,0 12,3 9,7 5,5 17,9 8,9 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Orientering 2001 nr. 9 17
18 3. Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. Statistikken omfatter dagpenge udbetalt af det offentlige til alle erhvervsaktive personer med bopæl og skattepligt i Danmark, der lider et indtægtstab ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, tilskadekomst, graviditet, fødsel eller adoption. Opgørelsen er pr og omfatter alle sager, hvor der i løbet af 1999 er sket en udbetaling af dagpenge. Modtagerne er opgjort efter sagsart, erhverv, køn og alder. Ordningerne gælder både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende herunder medhjælpende ægtefæller. Der er 2 sygedagpengeordninger. Den obligatoriske sikring omfatter alle lønmodtagere fra første hele sygedag og selvstændige efter 3 ugers sygdom. Mens den frivillige sikring dækker selvstændige under de første 3 ugers sygdom. Der kan maksimalt ydes sygedagpenge 1 år. Ved graviditet og fødsel har kvinder ret til dagpenge 4 uger før forventet fødsel og 24 uger efter. De sidste 10 uger kan benyttes af faderen. Faderen har ret til dagpenge 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen, samt (fra 1. april 1998) uge. Ved adoption har forældrene efter modtagelse af barnet begge ret til dagpenge de første 2 uger og til deling 22 uger herefter. Statistikken omfatter kun dagpenge udbetalt af det offentlige. Sygedagpenge eller løn, som arbejdsgiveren betaler i arbejdsgiver perioden, er ikke omfattet. Arbejdsgiverperioden, der var 2 uger i 1999, er den periode, hvor arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge ved sygdom, men ikke får offentlig refusion. Offentligt ansatte indgår kun i begrænset omfang i statistikken, da det offentlige udbetaler løn i hele sygdomsperioden. Der udbetales sygedagpenge eller ydes refusion fra dagpengesystemet i arbejdsgiverperioden i tilfælde, hvor personen er nyansat, kronisk syg, arbejdsløs, hvor anmeldelses- eller beskæftigelseskravet ikke er opfyldt samt i de tilfælde, hvor mindre arbejdsgivere har frigjort sig fra forpligtelsen ved forsikring. Da samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb, vil det samlede antal modtagere være mindre end summen af de enkelte sagsarter. Tabel 3.1: Dagpengemodtagere efter sagsart og bydel, opgjort pr I alt modtog knap københavnere dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel mv. i Heraf fik knap sygedagpenge. Tabel 3.2: Gennemsnitligt antal dagpengeuger og beløb efter sagsart, opgjort pr Henved 90 pct. af de modtagere af sygedagpenge var lønmodtagere. Den gennemsnitlige varighed var 7 uger for modtagere af sygedagpenge og 16 uger for modtagere af dagpenge i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. At kvinder i gennemsnit modtog dagpenge dobbelt så lang tid som mænd, henholdsvis 12 og 6 uger, skyldes hovedsageligt kvindernes barselsorlov. Tabel 3.3 og figur 3.1 og 3.2: Modtagerrater og gennemsnitligt antal dagpengeuger og beløb efter bydel, opgjort pr I gennemsnit modtog 11,7 pct. af arbejdsstyrken sygedagpenge i Modtagerraten var højest i Kongens Enghave med 14,8 pct. efterfulgt af Sundby Syd, Bispebjerg og Sundby Nord med 14 pct. og lavest for Indre By og Indre Østerbro med omkring 8,5 pct. 3,8 pct. af arbejdsstyrken modtog dagpenge i forbindelse med fødsel og adoption mv. Andelen varierede fra 2,8 pct. i Bispebjerg til 4,3 pct. på Indre Østerbro. 18 Orientering 2001 nr. 9
19 Den lave andel af dagpengemodtagere i forbindelse med fødsel og adoption i Bispebjerg, skyldes, at de har en mindre arbejdsstyrke og ikke, at der fødes bemærkelsesværdigt færre børn. Tabel omhandler alene lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden. Tabel 3.4 og figur 3.4: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter alder og bydel, opgjort pr I 1999 modtog lønmodtagere svarende til 40 pct. af alle modtagere og 5,1 pct. af arbejdsstyrken sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden. Modtagerraten var med 7,1 pct. højest i Kongens Enghave og lavest i Indre By og på Indre Østerbro med knap 3,5 pct. I gennemsnit fik lønmodtagerne dagpenge i 13 uger i alt. Antallet af dagpengeuger varierede fra 11,6 på Christianshavn til 14,5 på Indre Nørrebro. Forventligt var hovedparten (73 pct.) af dagpengemodtagerne i alderen 30 til 59 år. I alt svarende til 24 pct. af modtagerne var under 30 år. Tabel 3.5: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter erhverv og bydel, opgjort pr Erhvervene offentlige og personlige tjenesteydelser og handel, hotel og restauration havde med (20 pct.) og (15 pct.) flest modtagere. Tabel 3.6 og figur 3.3: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter køn, alder og erhverv, opgjort pr Af de lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden var mænd og kvinder. Kvinderne havde med 5,1 pct. stort set samme modtagerrate som mændene, nemlig 5,0 pct. I gennemsnit var kvinderne godt 2 uger længere syge end mændene. Det gennemsnitlige antal dagpengeuger i 1998 var 14,5 for kvinder og 12,3 for mænd. For begge køn havde ansatte i bygge- og anlægssektoren den højeste modtagerrate og relativt få sygedage mens personer beskæftiget med offentlige og private tjenesteydelser havde den laveste modtagerrate og flest dagpengeuger kun overgået af personer, der er arbejdsløse eller med uoplyst erhverv. Orientering 2001 nr. 9 19
20 Tabel 3.1. Dagpengemodtagere efter sagsart og bydel, opgjort pr Graviditet, fødsel eller adoption Sygdom lønmodtagere selvstændige i alt første kronisk efter første efter netto uger 1 syge uger uger uger Dagpengemodtagere i alt mænd kvinder netto 2 Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.).. -2,1-5,4-0,2 2,0 26,5-0,5 5,1 0,7 1,0 0,5 ¹ Ekskl. kronisk syge. ² Bemærk, at samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb. ³ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 3.2. Gennemsnitligt antal dagpengeuger og beløb efter sagsart, opgjort pr Dagpengemodtagere Gnstl. antal dagpengeuger i året Gnstl. beløb pr. dagpengeuge i alt i alt Dagpengeart kr Lønmodtagere: første 2 uger¹ ,4 1, kronisk syge ,4 2, efter 2 uger ,4 13, Selvstændige: første 3 uger ,2 2, efter 3 uger ,0 10, Sygdom i alt ,2 7, Graviditet, fødsel el. adoption ,6 15, I alt ,5 9, heraf mænd ,4 6, heraf kvinder ,3 12, ¹ Ekskl. kronisk syge. 20 Orientering 2001 nr. 9
21 Figur 3.1. Modtagere af sygedagpenge i pct. af arbejdsstyrken, opgjort pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 8,4-10,4 10,5-12,4 København i alt 11,7 pct. 12,5-14,4 14,5-16,4 Figur 3.2. Modtagere af dagpenge ved graviditet, fødsel eller adoption i pct. af arbejdsstyrken, opgjort pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager 9 København i alt 3,6 pct Pct. under 3 3,0-3,4 3,5-3,9 4 og derover Orientering 2001 nr. 9 21
22 Tabel 3.3. Modtagerrater og gennemsnitligt antal dagpengeuger og beløb efter bydel, opgjort pr Dagpengemodtagere i alt netto 2 Gnstl.antal dagpengeuger i året 1 Gnstl.beløb pr. dagpengeuge Modtagere af dagpenge i pct. af arbejdsstyrken sygdom fødsel mv. i alt Bydel kr pct Indre By , ,4 3,7 11,9 2. Christianshavn , ,4 3,2 12,3 3. Indre Østerbro , ,6 4,3 12,6 4. Ydre Østerbro , ,9 3,3 12,9 5. Indre Nørrebro , ,7 3,9 14,1 6. Ydre Nørrebro , ,8 3,8 15,3 7. Vesterbro , ,1 3,6 14,4 8. Kongens Enghave , ,8 3,4 17,7 9. Valby , ,1 4,2 16,8 10. Vanløse , ,3 3,8 14,7 11. Brønshøj-Husum , ,1 4,2 16,9 12. Bispebjerg , ,0 2,8 16,4 13. Sundby Nord , ,6 3,9 16,9 14. Sundby Syd , ,8 3,7 17,1 15. Vestamager , ,0 3,3 14,9 København i alt , ,7 3,8 15,1 København i alt , ,0 3,6 15,2 ¹ Både sygdom og fødsel mv. ² Bemærk, at samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb. ³ Inkl. personer uden for inddeling. Figur 3.3. Modtagerrate og gennemsnitligt antal dagpengeuger for lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden, opgjort pr Modtagere i pct. af arbejdsstyrken Dagpengeuger i gennemsnit pr. person Landbrug, fiskeri og råstofudv. Fremst.virks., energi- og vandforsyning Bygge- og anlægs virksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. Transport, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed mv. Offentlige og pers. tjenesteydelser Arbejdsløse og uoplyst I alt Pct. Uger 22 Orientering 2001 nr. 9
23 Tabel 3.4. Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter alder og bydel, opgjort pr under 30 år år Dagpengemodtagere år 67 år og derover i alt Personer i arbejdsstyrken i alt Modtagere antal Gnstl. i pct. af dagpengeuger arbejdsstyrken i året Bydel pct. 1. Indre By ,3 14,2 2. Christianshavn ,3 11,6 3. Indre Østerbro ,4 14,7 4. Ydre Østerbro ,2 13,1 5. Indre Nørrebro ,8 14,5 6. Ydre Nørrebro ,0 12,4 7. Vesterbro ,0 14,0 8. Kongens Enghave ,1 12,8 9. Valby ,5 12,6 10. Vanløse ,3 13,4 11. Brønshøj-Husum ,7 13,2 12. Bispebjerg ,1 12,9 13. Sundby Nord ,0 13,4 14. Sundby Syd ,4 13,4 15. Vestamager ,2 14,1 København i alt ,1 13,4 København i alt¹ ,1 13,2 Ændring (pct.) -2,4 0,4 2,7 0,0-0,2 1,4.. ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 3.5. Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter erhverv og bydel, opgjort pr Landbrug, fiskeri og råstofudvind. Fremstilling, energi og vand Byggeog anlægsvirksomh. Handel, hotelog restaurationsvirks. Transport, post og telekom. Finansieringsvirksomh. mv. Off. og personl. tjenesteydelser Arbejdsløse og uoplyst Bydel 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt¹ Ændring (pct.) -8,1-1,2 5,6 4,8 11,0 3,8 4,9-12,1-0,2 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. I alt Orientering 2001 nr. 9 23
6*$'07'*$08()*% -./'0+%102(-"99:0'!7%7$27$2;(-"07"*!"#$%&'()"*+"&,($(-./'0+%102(/3,'&'(4555 <*=(4>=((4?=(";7"/'*(455>
6*$'07'*$08()*% -./'0+%102(-"99:0'!7%7$27$2;(-"07"*!"#$%&'()"*+"&,($(-./'0+%102(/3,'&'(4555 =((4?=(";7"/'*(455> Sociale forhold i Københavns bydele 2000 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Indledning
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Sociale forhold i Kµbenhavns bydele 2001
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Sociale forhold i Kµbenhavns bydele 2001 Nr. 31. 4. november 2002 Sociale forhold i Københavns bydele 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sociale forhold i Københavns bydele 2002
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sociale forhold i Københavns bydele 2002 Nr. 8. 13. april 2004 Sociale forhold i Københavns bydele 2002 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sociale forhold i Københavns bydele 1998
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sociale forhold i Københavns bydele 1998 Nr. 22. 4. juli 2000 Sociale forhold i Københavns bydele 1998 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 Jørn Nielsen
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Folke- og førtidspensionister, 5-9 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem),
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 6 Folke- og førtidspensionister, 2-6 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 7 Folke- og førtidspensionister, 3-7 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939 og
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sociale forhold i Københavns bydele 1997
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sociale forhold i Københavns bydele 1997 Nr. 26. 24. november 1999 Sociale forhold i Københavns bydele 1997 Gerd Rummel Tlf.: 33 66 28 36 Indledning
Læs mereSocialstatistik i Odense Kommune 1996-2000.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Socialstatistik i Odense Kommune -. Nr. 3 Oktober 00 Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere af en række
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2008
Socialstatistik 2009:2 Modtagere af sociale ydelser 2008 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2008 Indholdsfortegnelse Modtagere af sociale ydelser 2008... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1. Introduktion til
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereDer er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.
FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereVejledning om regulering pr. 1. januar 2017 af satser på. Beskæftigelsesministeriet
VEJ nr 10143 af 16/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16995
Læs mereVejledning om regulering pr. 1. januar 2016 af satser på. Beskæftigelsesministeriet
VEJ nr 11284 af 17/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/13953
Læs mereSocialstatistik i Odense Kommune 1995-1999.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Nr. 18 oktober 2000 Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002 Nr. 32. 6. november 2002 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo oktober 2002
Læs mereFolkeregisteropgørelse primo januar 2009 Københavns bydele
26. januar 2009 Folkeregisteropgørelse primo januar 2009 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo januar 2009. Bydele: 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro 4. Vesterb./Kgs.Engh.
Læs mereFørtidspension. Førtidspension xx 79 79
Førtidspension xx 79 79 Førtidspension Den 1. januar 2003 trådte nye regler om førtidspension i kraft. Førtidspension tilkendes nu på baggrund af en vurdering af arbejdsevnen i modsætning til det tidligere
Læs mereKøbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003
Københavns Kommune Statistisk Kontor Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003 Netpublikation, 22. juli 2003 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo juli 2003 Lis Søgaard Hansen
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereFAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 juni 2003 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med
Læs mereFØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er
Læs mereBilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller
Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller
Læs mereSagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet
Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du
Læs mereReglerne på det sociale område
Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereArbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.
Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed
Læs mereSociale formål Indtægter fra central refusionsordn., grp
KONTANTHJÆLP OG ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 8.10 Alle nøgletal er beregnet i kroner pr. 17-64 årig 5.57.72 Sociale formål 252 355 449 412 Indtægter fra central refusionsordn., grp. 018 0 0-46 -7 5.57.73
Læs mereFolkeregisteropgørelse primo april 2011 Københavns bydele
3. maj 2011 Folkeregisteropgørelse primo april 2011 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo april 2011. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro 4. Vesterb./Kgs.Engh.
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn Nr. 23. 14. november 2001 Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen,
Læs mereFigur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet
Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereSociale forhold - A.6
Sociale forhold - A.6 100 Sociale forhold Social conditions Nr. (No.) Side (Page) Sociale forhold (tekst) Social conditions (text) 101-102 Pensionister Pensioners A 6.1 Folke- og førtidspension Old age
Læs mereARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2018:4 21. november Dagpenge ved sygdom 2017
STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2018:4 21. november 2018 Uændret modtagere og færre syge Fald i udgifter Dagpenge ved sygdom 2017 Resumé: I 2017 havde 369.694 personer sygefravær dagpenge det
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkningsfremskrivning 2018-2032 for København fordelt på 1-års aldre Indhold Fremskrivning - tabeller - I års aldre Fremskrivning - tabeller - Bydele Metode og datagrundlag
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereSocial sikring side 1
Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70
Læs mereBilbestanden i København 1998
Nr. 22. 23. september 1998 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Bilbestanden i 1998... 1 Peter Krygell... 33 66 28 17 Bilbestanden i 1998 Pr. 1.1. 1998 var der i indregistreret i alt næsten
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,
Læs mere23"%)'%3")4+53(,-$%).(/)&+,6778)% 9'('"&'"&:+,6)'63!"#$%&'()*%)+"+,-$%).(/)+0111 ;3<+0=<++>=<+(848&'+0111
23"%)'%3")4+53(,-$%).(/)&+,6778)% 9'('"&'"&:+,6)'63!"#$%&'()*%)+"+,-$%).(/)+0111 ;3
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Bilbestanden i København 1999
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Bilbestanden i København 1999 Nr. 31. 20. december 1999 Bilbestanden i København 1999 Lotte Buchbjerg Petersen Tlf.: 33 66 28 23 1. Indledning Statistisk
Læs mereDu kan nu skifte førtidspension
Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at
Læs mereDu kan nu skifte førtidspension
Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget
Læs mereUdkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs merePension og offentlige ydelser - 2015
Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereArbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 4. kvartal 1998
Nr. 11. 12. maj 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 4. kvartal 1998... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsmarkedspolitiske
Læs mereSociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014
Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBørn og unge i kommunens institutioner
Børn og unge i kommunens institutioner Kontakt hos Danmarks Statistik: Anita Saaby Datagrundlag Anvendte registre Datakonstruktion Befolkningsstatistikken pr. 1.1.2019 med familietype og herkomst Familiernes
Læs mere20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.
20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Læs merePension og offentlige ydelser
Pension og offentlige ydelser - 2018 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereSupplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereOrientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider
Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt
Læs mereKontanthjælp kontra førtidspension
Kontanthjælp kontra førtidspension 1. Forudsætninger Kontanthjælp er betinget af kriterier om bl.a. alder, forsørgertype, bopæl mv., og derudover er kontanthjælp yderligere betinget af 225 timers reglen
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereFolketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereSocialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.
Læs mereArbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København kvartal 1997
Nr. 19. 28. august 1998 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 1.-4. kvartal 1997... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsmarkedspolitiske
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereFolkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele
24. november 2014 Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo oktober 2014. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereNotat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen
Læs mereVejledning om satser m.v. 2017
VEJ nr 10325 af 20/12/2016 Udskriftsdato: 15. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16995 Senere ændringer
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereSupplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er
Læs mere>.%-*(-.%*/0?.' !"#$%&'(%)*+),-.+%/( )$&-.-/%+(-.)4/5.-$+- 65#-*7',*+0#89-$-:04.%;)0<'*"'.
>.%-*(-.%*/0?.' 65#-*7',*+06);;"*- @('(%+(%+&06)*().!"#$%&'(%)*+),-.+%/(01222 3)$&-.-/%+(-.)4/5.-$+- 65#-*7',*+0#89-$-:04.%;)0
Læs mereArbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 3. kvartal 1998
Nr. 7. 17. marts 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 3. kvartal 1998... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsmarkedspolitiske
Læs mereBefolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber
Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige
Læs mereFremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Udkast
Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget 2012-13 BEU alm. del Bilag 11, SAU alm. del Bilag 21, SOU alm. del Bilag 21 Offentligt Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)
Læs mereBefolkning og folkekirke Hover Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke X-strup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereDu kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.
Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereGladsaxe i tal. Underrubrik eller dato. gladsaxe.dk
Sats: Leif Machholdt Tryk: Gladsaxe Kommune Oplag: 1.000 December 2008 gladsaxe.dk Gladsaxe Kommune Budget og Analyseafdelingen Rådhus Allè 2860 Søborg E-mail: okonomi@gladsaxe.dk Telefon: 39 57 50 84
Læs mereBefolkning og folkekirke Vor Frue Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år
Læs mereØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER
Generelt om området Politikområdet dækker Sundhedsudgifter Personlige tillæg Sociale pensioner Boligstøtte Familieydelser Sundhedsudgifter Begravelseshjælp omfatter lovbestemt offentlige tilskud til begravelser
Læs mere