Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl august 2013

Transkript

1 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor august 2013 NanoNord, den 20. november kl

2 Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til NanoNord 2

3 Deltagere Fra NanoNord: CEO Ole Jensen Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Fuldmægtig Anders Larsen og Fuldmægtig Astrid Just Lundqvist Fra Miljøstyrelsen: Heidi Ravnsborg 3

4 Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i

5 Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september

6 Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6

7 Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7

8 Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8

9 Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med NanoNord NanoNord præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9

10 Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvorfor er jeres teknologi særligt relevant i forhold til månegrisen? Svar: NMR teknologi (Nuclear Magnetic Residence) er en nanoteknologi hvor man ved at eksponere gyllen for et kraftigt magnetfelt og radioinformation igennem en særlig NPK sensor kan måle indhold, mængde og flow i gyllen. Ammoniak kan måles helt præcist. NH3 og NH4. Pt. med måles med intervaller på 5 minutter. Teknologien har fornuftige egenskaber ift. at måle indholdet af N, P og K. Samtidig er NanoNords sensor selvkalibrerende og det er muligt at lave en kontinuerlig logging indholdet af NPK i gyllen. Sensoren måler 1000 gange i sekundet. Teknologien har mange anvendelsesområder og NanoNord har en vision om en sensor, der kan anvendes til at måle, hvor rent vand er, efter det har været igennem rensning gennem revers osmose. Hvis landmanden anvender et revers osmose system kan vandet muligvis blive så rent så det kan genanvendes i produktionen (se svar vedr. miljø og klima på næste slide). 10

11 Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv teknologien i kontekst af en slagtesvineproduktion beskriv herunder teknologiens/ konceptets performance og udfordringer i forhold til: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi (herunder afskrivningstid, vedligehold og holdbarhed mm.) I dag er der store omkostninger for landbruget forbundet med at man ikke kender indholdet af NPK i gyllen. Dels fordi det kan betyde, at man gøder for lidt/for meget. Dels fordi der er store omkostninger ved at tage manuelle målinger, der sendes ind til laboratorier (eksempel fra Holland, hvor der foretages gyllemålinger pr. år, der skal indberettes til myndigheder) Dyrevelfærd og -sundhed Teknologien har ikke direkte noget at tilbyde i forhold til dyrevelfærd. Det er en teknologi til at monitorere gyllen. Miljø og klima NanoNord har en vision om, at NPK sensoren kan kobles sammen med et Revers osmose system ved landmanden, hvor man separerer en stor del af vandet fra gyllen (ca. 75%) fra og renser det. Dette er ifølge en række studier muligt. I dag er problemet at rent vand betragtes som gylle, fordi man ikke ved, hvor rent det er. Hvis der kan produceres 100 % rent vand kan det genanvendes i produktionen, og det vil gavne miljøet at man ikke skal transportere gyllen over store afstande. 11

12 Svar (fortsat): Generelle spørgsmål I Spor 2 Landmanden sparer også penge til gylletanke Den tørre fraktion anvendes til designer gylle, hvor indholdet af N og P tilpasses til den konkrete mark, der gødes. Spørgsmål (fortsat): Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Hvor dokumenteret er teknologien/ konceptet? Selve NMR teknologien er videnskabeligt bevist. NanoNord og Århus Universitet har søgt GUDP om midler til at gennemføre et stort projekt i Foulum, hvor 30 forskellige gyller måles i 6 forskellige catguards og i forskellige laboratorier, der skal måle den samme gylle flere gange. I alt foretages 360 målinger. Vil genere tilstrækkelig statistik til at vise, at sensoren kan måle indholdet af NPK i gylle med stor pålidelighed. Målemetoden mod målemetoden. 12

13 Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvilke praktiske erfaringer kan der henvises til? Har I nogen referencer? Svar: NanoNord har praktiske erfaringer med teknologien fra shipping branchen, hvor Catfines er et problem inden for olieindustrien. Skibene sejler på Heavy fuel oil, der indeholder Catfines. Problemet er at det forurener meget ude på havene og er meget skidt for motorerne. NanoNords Catguard apparat kan holde øje med olien og analysere olien i løbet af en times tid, så man kan styre hvor meget Catfines der kommer ind i systemet. Ifølge NanoNord kan NMR teknologien bruges til rigtig mange ting, og pt. satser NanoNord på landbruget og gylle pt. med fokus på Holland, Tyskland og Danmark. 13

14 Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv de optimale forudsætninger for jeres teknologi/ koncept. Er der f.eks. krav om en vis størrelse af produktionen, en vis type af stald, placering i nærhed af kraftvarmeværk, etc. Svar: Pt. er sensoren meget dyr ( euro), men NanoNord håber at den vil komme ned i omkring euro. Hvis man kun har en sensor betyder det, at man i en meget stor stald skal pumpe gyllen hen til sensoren og det kan blive dyrt. Men man kan fx have en sensor med forskellige samplingspunkter. Visionen er at den næste generation af sensoren er mindre og billigere, så der kan være flere sensorer rundt omkring i stalden. 14

15 Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke barrierer findes der for netop jeres teknologi i forhold til en yderligere udbredelse (f.eks. behov for yderligere dokumentation, driftsikkerhed, lovgivningsmæssige barrierer m.v.) Svar: Pt. er prisen på teknologien høj. Men den bliver mere og mere konkurrencedygtig. Derudover konkurrerer den med NIR teknologien, der ikke er en direkte målemetode, men en form for ansigtsgenkendelse via et farvespekter. Problemet med NIR teknologien er at gylle ikke er homogent. Derudover ved denne teknologi ikke, hvad den måler, og den skal hele tiden kalibreres. Derfor mener NanoNord ikke, at denne teknologi er en konkurrent på sigt. Før NPK sensoren kan nå sit fulde potentiale er der behov for ændrede regler for, hvordan man håndterer spredning af gødning på landbrugsjord. (Fx ift. Til designergylle hvor indholdet af næringsstoffer tilpasses afhængig af jordforhold.) 15

16 Specifikke spørgsmål til NanoNord, spor 2 Spørgsmål: Beskriv venligst kort sensoren Svar: NPK sensoren bygger på samme teknologi som den Catguard NanoNord har udviklet og solgt til shipping branchen ift. At måle indhold af Catfires i Heavy Fuel Oil. NPK sensoren er en mindre og billigere version, der kan måle indholdet af NPK i gylle. NMR teknologien kan måle indholdet af NPK i gyllen når denne udsættes for en unik radiofrekvens i et kraftigt koncentreret magnetfelt. Alle målinger er specifikke og præcise. Der er heller ikke behov for at rekalibrere systemet. 16

17 Specifikke spørgsmål til NanoNord, spor 2 Spørgsmål: Hvilke krav stilles der til svineproducentens kompetenceniveau for at kunne håndtere systemet? Svar: Systemet er selvkalibrerende det er radioforbindelsesskift. Der findes ikke en ammoniaksensor, der kan måle ammoniak pålideligt og som ikke skal kalibreres af en landmand. Sensoren kan sende målingerne online til landmanden/ myndigheden om nødvendigt mv. Vedligeholdelse: Udskiftning af pumpe hver 5 år (ca euro) 17

18 Specifikke spørgsmål til NanoNord, spor 2 Spørgsmål: Hvor store mængder gylle kan en sensor håndtere pr. tidsenhed? Kan den måle indholdet af N,P,K og tørstof, der leveres til f.eks. et biogasanlæg løbende? Svar: Gyllen slås i stykker så den kan komme igennem sensoren, der kan måle op til 1 liter gylle i minuttet, hvor den foretager mellem målinger i sekundet. Ift. Biogasanlæg, hvor problemet i dag er at man ikke ved, hvor meget gas der er i gyllen: Hvis man kobler en NPK sensor op på et biogasanlæg kan man måle dette. 18

19 Yderligere input eller spørgsmål: Find information og følg med i nyheder: 19