Turismens økonomiske betydning i Limfjordsområdet Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Limfjordsområdet Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning for Limfjordsområdet Udgivet af: VisitDenmark for Projekt Grøn Vækst Limfjorden Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner Juni 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Enjoy Limfjorden Fotograf: Peter Wiese Forfatter: Louise Skovbo Petersen Analysemedarbejder, VisitDenmark lsp@visitdenmark.com VisitDenmark 2013 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR LIMFJORDSOMRÅDET... 1 BAG OM RAPPORTEN... 3 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I LIMFJORDSOMRÅDET LIMFJORDSTURISMEN BIDRAGER GODT TIL DEN SAMLEDE ØKONOMI I DE FIRE KOMMUNER TYSKERNE ER VILDE MED LIMFJORDEN FERIETURISME FYLDER MERE END FORRETNINGSTURISME I LIMFJORDSOMRÅDET OVERNATTENDE I LEJET FERIEHUS STÅR BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET DER OMSÆTTES TURISMEPRODUKTER FOR 733 MIO. KR. I LIMFJORDSOMRÅDET KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VÆRDITILVÆKSTEN LIGGER HØJERE END REGIONS- OG LANDSGENNEMSNITTET TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISMEN SOM JOBSKABER I LIMFJORDSOMRÅDET TURISMEN SKABER ARBEJDSPLADSER I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ MERE END 700 MIO. KR TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER HAR STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STABILITET I OVERNATNINGSKAPACITETEN OMRÅDETS SOMMERHUSE FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I LEJET FERIEHUS LILLE FALD I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN TILBAGEGANG FOR UDENLANDSKE KOMMERCIELLE OVERNATNINGER SOMMEREN ER TURISMESÆSON KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1.C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE... 47

4 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Limfjordsområdet Rapporten er skrevet i forbindelse med Projekt Grøn Vækst Limfjorden for de fire kommuner i Netværk Limfjorden Holstbro, Lemvig, Skive og Struer. I denne rapport dækker betegnelsen Limfjordsområdet således over disse fire kommuner. Limfjordsturisterne brugte i 2011 i alt godt 2 mia. kr. og foretog godt 1,7 mio. registrerede overnatninger i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget godt 700 mio. kr. i værditilvækst, 1,8 mia. kr. i skatteindtægter og mere end job i regionen i Herved står turismen bag 3 pct. af den samlede værditilvækst og 3,4 pct. af alle job i de fire kommuner. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,2 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 1 Oversigtstabel 1. Turismeforbrug i Limfjordsområdet, 2011 Turismeforbrug i Limfjorden, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,9 Holstebro 723 1,7 Lemvig 611 Skive 482 Struer 233 3,4 1,5 1,6 Største markeder, 2011, mio. kr. Danmark Tyskland 690 Norge 85 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011, mio. kr. Lejet feriehus 865 Hotel forretningsrejsende 192 Camping 102 Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. 1 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende de fire kommuner til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 1

5 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2011 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Limfjordens samlede værditilvækst, pct. 3,0 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Limfjordens beskæftigede, pct. 3,4 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 738 Turismens andel af samlet provenu i Limfjorden, pct. 4,2 Note: Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Limfjordsområdet og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at: Der er mange fællestræk imellem de fire kommuner, men dog er der variation i turismens sammensætning og betydning fra kommune til kommune. Eksempelvis er det primært danske turister der ferierer i Skive og Struer kommuner, imens den største andel af områdets tyske turister gæster Holstebro og Lemvig. At vigtigheden af turismen som erhverv i Limfjordsområdet ligger på niveau med resten af landet og højere end for Region Midtjylland med en andel på 1,9 pct. afdel fire kommunernes samlede udbud af varer og tjenester. De danske turister lever 1,1 mia. af det samlede turismeforbrug. Tyskerne er det suverænt største udenlandske marked, da de bruger 700 mio. kr. i løbet af deres ferie i Limfjordsområdet. De danske turister står således for 54 pct. af turismeforbruget i Limfjordsområdet, imens tyskerne står for 34 pct. Det øvrige udland leverer de resterende 12 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette er en noget større andel udenlandske turister end gennemsnittet for Region Midtjylland og Danmark generelt. Holstbro og Lemvig kommuner er områdets største målt på turismeforbrug, med turismeforbrug på henholdsvis 723 mio. kr. og 611 mio. kr. i I Skive Kommune var turismeforbruget 482 mio. kr., imens turisterne brugte 233 mio. kr. i Struer Kommune. Størstedelen af turismeforbruget i området lægges i forbindelse med ferierejser, primært af turister i feriehuse såvel udlejningshuse som eget sommerhus. Således bidrager ferierejsende med 85 pct. af turismeforbruget, imens forretningsrejsende kan tilskrives de resterende 15 pct. Især i Lemvig Kommune spiller turismen som erhverv en vigtig rolle. Turismeforbruget skaber nemlig hele 6 pct. af kommunens samlede værditilvækst, 5,9 pct. af kommunens beskæftigelse og 7,5 pct. af kommunens indtægt fra skatter og afgifter. De tre andre kommuner ligger på niveau med gennemsnittet for Region Midtjylland. Turismeforbruget skaber via direkte og afledte effekter en værditilvækst på godt 1 mia. kr. i Limfjordsområdet. Heraf skabes 22 pct. fra turismeerhvervene, 18 pct. i 2

6 detailhandelen og 60 pct. i andre brancher f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje, erhvervsservice, energi- og vandforsyning, finans og forsikring samt TV/radio m.m. Turismen skaber en række job på tværs af erhvervene i Limfjordsområdet. Den største mængde årsværk skabes i Holstebro (964), herefter kommer Skive (675), Lemvig (552) og Struer (339). Der er mange sommerhus i området, og den kommercielle udlejningsprocent ligger på 9,4 pct. forholdsvist højt sammenlignet med landsgennemsnittet. Det er især Holstebro og Lemvig kommuner, der trækker dette tal op. Skive og Struer Kommuner har ligeledes mange sommerhuse, men disse benyttes primært af ejerne selv. Ser man på antallet af kommercielle overnatninger, har området samlet set oplevet et lille fald på -1,3 pct. fra 2011 til Dette skyldes fald på henholdsvis -4,6 pct. og -1 pct. i Lemvig og Holstebro kommuner, som næsten opvejes af fremgang på henholdsvis 0,8 pct. og 8,3 pct. i Skive og Struer Kommuner. De to sidstnævnte kommuner, har dog væsentligt færre kommercielle overnatninger end Holstebro og Lemvig. Da turismen i Limfjordsområdet er kendetegnet ved overnatninger i feriehuse og på campingpladser, er det ikke overraskende, at sommermånederne er den vigtigste turistsæson. Forretningsrejsende i området spreder dog deres overnatninger jævnt ud over hele året, med en lille højsæson i efteråret. Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Skive Kommune. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunen med udgangspunkt i de pr. april 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning i På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, en metodeændring vedrørende de udenlandske turisters forbrug af lokal øger det samlede forbrug for de udenlandske turister og rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 ( 3

7 Kapitel 1. Turismeforbruget i Limfjordsområdet Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de fire kommuner i Netværk Limfjorden: Holstebro, Lemvig, Skive og Struer. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken form for turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Limfjordsturismen bidrager godt til den samlede økonomi i de fire kommuner De fire kommuner i Netværk Limfjorden står med et turismeforbrug på godt 2 mia. kr. tilsammen for 13 pct. af hele Region Midtjyllands turismeforbrug. Ser man på kommunerne individuelt placerer de sig imellem en plads af Region Midtjyllands 19 kommuner hvad angår størrelsen af turismeforbruget. I top ligger Holstebro Kommune med et turismeforbrug på 723 mio. kr. Der er dog langt herfra, til Regionens topscorer, Aarhus, der alene henter 3 mia. kr. i turismeforbrug i Lemvig er den anden største kommune hvad angår turismeforbrug, her brugte turisterne 611 mio. kr. Herefter følger Skive med 482 mio. kr. og Struer med 233 mio. kr. Overordnet set, svarer turismen i Limfjordsområdet til 1,9 pct. af de fire kommuners samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Relativt set, varierer betydningen af turismeforbruget imellem de fire kommunegrænser. Størst betydning har turismen for økonomien i Lemvig Kommune, hvor turismeforbruget fylder 3,4 pct. af kommunens samlede udbud. I Holstebro, Skive og Struer kommuner fylder turismen næsten det samme nemlig henholdsvis 1,7, 1,5 og 1,6 pct. af kommunernes samlede udbud. Denne variation kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser, der svinger fra 14 mia. til 42 mia. i de fire kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Turismens betydning for økonomien er således på niveau med landsplan og ligger højere end regionsniveauet på 1,6 pct. Figur 1.1 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig i de fire kommuner. Holstebro og Lemvig Kommune har som nævnte det største turismeforbrug, efterfulgt af Skive og herefter Struer. 4

8 Figur 1.1. Turismeforbruget i Limfjordsområdet Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne i Limfjordsområdet flest penge i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. Dette skyldes især forbrugsmønstret i Holstebro og Lemvig Kommuner, hvor turismeforbrug i forbindelse med overnatning på kommercielle overnatningsformer fylder henholdsvis 70 pct. og 80 pct., imens turister der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende, står for blot henholdsvis 30 og 20 pct. af forbruget. I Skive og Struer Kommuner er fordelingen af forbruget stort set imellem kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer inklusiv enddagsturister. Samlet set er fordelingen i Limfjordsområdet hvilket er noget højere andel kommercielle overnatninger end i Region Midtjylland hvor fordelingen er og Danmark hvor fordelingen er tæt på Limfjordsturismen er således kendetegnet ved, at en stor andel af forbruget foretages af turister, der overnatter på de kommercielle overnatningssteder, og en mindre andel turister på endagsrejser og besøg hos familie/venner samt på ferie i eget sommerhus. Der er dog forskelle på tværs af de fire kommuner både hvad angår størrelse og fordeling af turismeforbruget. 5

9 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Midtjylland, 2011 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Midtjylland ,6 Limfjorden ,9 Århus ,3 Ringkøbing-Skjern ,4 Syddjurs ,3 Silkeborg ,8 Herning ,4 Horsens ,3 Holstebro ,7 Norddjurs ,4 Lemvig ,4 Skanderborg ,6 Randers ,9 Skive ,5 Hedensted ,3 Viborg ,6 Odder ,7 Struer ,6 Ikast-Brande ,4 Samsø ,5 Favrskov ,5 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 1.2 Tyskerne er vilde med Limfjorden Set ud fra turismeomsætningen er Limfjordsområdet særligt kendetegnet ved at have en stor andel udenlandske turister. Andelen af feriepenge, der stammer fra udenlandske turister udgør således hele 46 pct. af det samlede turismeforbrug i området. Dette er 10 pct. point højere end fordelingen i Region Midtjylland og 5 pct. point højere end fordelingen på landsplan. At en stor del af det samlede turismeforbrug leveres af udenlandske turister, skyldes især, at området i 2011 tiltrak en stor mængde tyske turister, der lagde hele 690 mio. kr. i løbet af deres ophold i de fire kommuner. Hvilket svarer til hele 34 pct. af Limfjordsområdets 6

10 turismeforbrug. I alt brugte de udenlandske turister 947 mio. kr. imens de opholdte sig i kommunen. De tyske turister står dermed for hele 73 pct. af det udenlandske forbrug. De resterende 27 pct., af det udenlandske forbrug leveres af nordmænd (4 pct.), polakker (2 pct.), hollændere (1 pct.), svenskere (1 pct.), briter (1 pct.) og det øvrige udland (3 pct.). De danske turister er dog den væsentligste indtægtskilde med et turismeforbrug på 1,1 mia. kr. hvilket svarer til 54 pct. af de fire Limfjordskommuners turismeforbrug. Ser man på tabel 1.2B bliver det tydeligt, at det især er de tyske turister i Holstebro og Lemvig, der trækker det udenlandske turismeforbrug op. I 2011 stod de tyske turister således for 35 pct. af det samlede turismeforbrug i Holstebro Kommune, imens de tyske turister i Lemvig Kommune leverede hele 61 pct. af kommunens samlede turismeforbrug. Der tegner sig altså en skillelinje med Holstebro Kommune og Lemvig Kommune, som modtagere af en stor andel tyske feriegæster på den ene side, og Skive og Struer Kommuner med stor andel danske feriegæster og en noget mindre portion turister fra Tyskland samt det øvrige udland på den anden side. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011 Turismeforbrug Limfjordens turismeforbrug Fordeling af: Regionens turismeforbrug Danmarks turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Polen Holland Sverige Storbritannien Øvrige lande

11 Tabel 1.2B. Turismeforbrug og andel for 3 største markeder, 2011 Kommune mio. kr. pct. Holstebro Danmark Tyskland Norge 38 5 Lemvig Tyskland Danmark Norge 20 3 Skive Danmark Tyskland 36 7 Norge 15 3 Struer Danmark Tyskland Polen Ferieturisme fylder mere end forretningsturisme i Limfjordsområdet Langt størstedelen af turismeforbruget (1,7 mia. kr.) kan tilskrives ferieturister, imens forretningsrejsende bidrager med 310 mio. kr. til det samlede turismeforbrug i Limfjordsområdet. Således bidrager feriefolket med 85 pct. af turismeforbruget i Limfjordsområdet, imens forretningsrejsende kan tilskrives de resterende 15 pct. Når man ser på forretningsturismen står danskerne med 92 pct. næsten udelukkende for al turisme indenfor denne kategori i de fire kommuner. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning en smule. Udenlandske feriegæster står til gengæld med 922 mio. kr. for mere end halvdelen (53 pct.) af det samlede ferieturismeforbrug i kommunen. Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Her springer det i øjnene, at andelen af nordmænd og tyskere der lægger penge på forretningsturisme i området, er lige store, imens tyskerne er noget stærkere repræsenteret hvad angår det udenlandske turismeforbrug på ferieturisme. 8

12 Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland Overnattende i lejet feriehus står bag størstedelen af turismeforbruget Tabel 1.4 tegner et billede af, at en stor andel af Limfjordsturismeforbruget stammer fra turister, der overnatter på de kommercielle overnatningsformer. Især turister der residerer i lejet feriehus er dominerende, denne type turister står nemlig med 865 mio. kr. for hele 42 pct. af områdets turismeforbrug. Denne andel er noget større end den tilsvarende andel i både Region Midtjylland og på landsplan. Her fylder forbruget foretaget af turister i lejet feriehus blot henholdsvis 25 pct. og 13 pct. De næststørste andele af turismeforbruget stammer fra turister i eget feriehus (13 pct.) og turister på besøg hos familie/venner (12 pct.). Derudover bidrager forretningsrejsende på hotel også med en stor del af det samlede turismeforbrug (9 pct.). Når man ser på turismeforbruget foretaget af forretningsrejsende, ligger andelen af forbrug foretaget i forbindelse med hotelovernatninger (9 pct.) og i forbindelse med endags-forretningsrejsende (6 pct.) dog væsentligt lavere end regions- og landsniveau. Ferieturister med base på hotel, campingpladser, lystbådehavne, i lånte sommerhuse og på festivaler følger mønstret for resten af Region Midtjylland. Af de 55 mio. kr. der bruges af turister på festivaller, må størstedelen tilskrives den årlige Skive Festival 2. Bilag 1D specificerer turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner. Herfra skal det bemærkes, at områdets store indtægt fra turister i lejet feriehus, især skyldes, at turister der overnattede i feriehus lagde 432 mio. kr. i Lemvig Kommune. Dette svarer til 71 pct. af kommunens turismeforbrug, og 21 pct. af de fire kommuners samlede turismeforbrug. Måske dette skyldes kommunens sommerhusvenlige geografiske placering med lange kyststrækninger ved både Vesterhavet og Limfjorden. Holstebro der ligeledes har meget Limfjordkyst, henter også en stor andel (44 pct.) af turismeforbruget fra turister i lejet feriehus. Disse turister spenderede 318 mio. kr. på ferierelaterede aktiviteter, produkter og overnatninger i år For Skive Kommune gælder det, at størstedelen af turismeforbruget leveres af feriegæster i eget feriehus. I år 2011 bidrog disse turister med 118 mio. kr., svarende til 25 pct. af kommunens samlede turismeforbrug. I Struer Kommune stammer den største andel af turismeforbruget fra turister, der er på besøg hos familie/venner. Disse turister bidrog med 29 pct. (68 mio. kr.) af kommunens samlede turismeforbrug. 2 Størrelsen på festivalgæsternes forbrug er behæftet med en lille usikkerhed, da tallene stammer fra en ældre undersøgelse 9

13 Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Limfjorden Fordeling for: Turismeforbrug Limfjorden Regionen Hele landet mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Der omsættes turismeprodukter for 733 mio. kr. i Limfjordsområdet En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner viser opgørelsen, jf. tabel 1.5, at turismeforbruget fordeler sig nogenlunde ligeligt med ca. en tredjedel af det samlede forbrug indenfor hver kategori. Denne fordeling afviger fra fordelingen på landsplan hvor turismeprodukter fylder 51 pct., detailhandelen 29 pct. og andre produkter 20 pct. Forskellen på fordelingen i Limfjordsområdet og på landsplan skyldes primært at Limfjordsturisterne bruger færre penge på overnatning, lokaltransport og restaurantbesøg end turisterne gør på landsplan. Til gengæld bruger turisterne i Limfjordsområdet flere penge på kategorien andre produkter. Denne kategori dækker over lokalforbrug på teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester, boligbenyttelse og ejendomsmægler, energi og vandforsyning, finans og forsikring samt udgivelse, TV/film, musik/radio. Forbrugets sammensætning afspejler områdets store koncentration af turister i lejede feriehuse samt på besøg hos familie og venner. Forbruget har en anden sammensætning, hvis 10

14 man bor i sommerhus med eget køkken, end hvis man bor på de relativt dyrere overnatningsformer som eksempelvis hotel. En mindre del af feriehusfolkets forbrug går således til de klassiske turismeprodukter. Turister i sommerhuse bruger naturligt også penge på boligbenyttelse og ejendomsmægler samt energi- og vandforsyning hvilket som nævnt, er placeret i kategorien andre produkter. Sammenligner man danske og udenlandske turister i området, er der også forskel på forbrugets sammensætning. De udenlandske turister bruger relativt færre penge på overnatning, lokaltransport og detailhandel sammenlignet med danskere og relativt flere penge end danske turister på restaurantbesøg og andre produkter. Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. Også her er der en lille kommunevis variation. Det, relativt set, største forbrug af turismeprodukter findes i Skive Kommune (43 pct.), herefter kommer Holstebro Kommune (41 pct.), Struer Kommune (39 pct.), og Lemvig Kommune (23 pct.). Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Limfjorden, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Skive Kommune. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Værditilvæksten ligger højere end regions- og landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, feriehusene er blevet vedligeholdt og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP, og er dermed et udtryk for hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. I Limfjordsområdets fire kommuner udgør den turismeskabte værditilvækst godt 1 mia. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 3 pct. af områdets samlede værditilvækst, hvilket er 0,6 pct. point højere end regions- og 0,4 pct. point højere end landsgennemsnittet. Turismen er altså et vigtigt erhverv, hvad angår relativ værditilvækst i Limfjordsområdet. Ser man på kommunerne enkeltvist, ligger de igen på en plads ud af Region Midtjyllands 19 kommuner, hvad angår turismeskabt værditilvækst. Holstebro har med 371 mio. kr. den højeste værditilvækst, herefter følger Lemvig med en værditilvækst på 324 mio. kr., Skive med 232 mio. kr. og Struer Kommune med en værditilvækst på 120 mio. kr. I Lemvig Kommune bidrager turismen med 6 pct. af kommunens samlede værditilvækst, hvorfor turismen må siges at være vigtigst i Lemvig Kommune, hvad angår relativ værditilvækst. I de resterende tre andre kommuner fylder turismen relativt mindre. Her ligger turismens andel imellem 2 pct. og 2,8 pct. af den samlede værditilvækst i de tre kommuner, hvilket er tæt på regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 2,4 pct. og 2,6 pct. 12

16 Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Midtjylland, 2011 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,6 Region Midtjylland ,4 Limfjorden ,0 pct. Århus ,6 Ringkøbing-Skjern ,3 Syddjurs ,1 Silkeborg ,3 Herning ,9 Horsens ,8 Holstebro ,6 Norddjurs ,7 Lemvig ,0 Skanderborg ,4 Randers ,2 Skive ,0 Viborg ,9 Hedensted ,8 Odder ,0 Struer ,8 Samsø ,1 Ikast-Brande ,7 Favrskov ,6 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Tabel 2.2 viser hvordan værditilvæksten fordeler sig på tre forskellige brancher i Limfjordsområdet. I denne rapport er Limfjordens erhvervsliv delt op i følgende tre brancher: Turismeerhverv, detailhandel og 'andre brancher'. Af den samlede turismeafledte værditilvækst på mio. kr. stammer 232 mio. kr. (22 pct.) fra turisterhvervene. Dette ligger noget lavere end den tilsvarende andel på regions- og landsplan. Værditilvæksten i detailhandelen er med en andel på 18 pct. på niveau med resten af Region Midtjylland og Danmark i øvrigt. Til gengæld lægger Limfjordsturisterne en større andel af deres feriepenge i andre brancher. Hele 60 pct. af værditilvæksten i området kan tilskrives denne kategori, som dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. 13

17 ejendomsmæglere, bolig- og husleje 3 (21 pct.), erhvervsservice 4 (7 pct.) og andre herunder bl.a. finans og forsikring, energi- og vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Dette kan til dels forklares af, at størstedelen af områdets turister bor i sommerhuse, og dermed ikke er ligeså oplagte forbrugere af de traditionelle turismeprodukter. Turismeprodukterne skaber dog en pæn værditilvækst. Af de 232 mio. kr. som turismen skaber af værditilvækst i turismeerhvervet, stammer størstedelen fra turisternes forbrug i overnatningsbranchen og på restauranter og værtshuse. Bilag 2A viser værditilvæksten for de fire kommuner separat. Her ses det bl.a., at det er turisterne i Holstebro og Lemvig, der har det højeste forbrug, og dermed skaber en høj turismeafledt værditilvækst. Skive Kommune og Struer Kommune har til gengæld en lidt højere andel værditilvækst, der kan tilskrives turismebranchen. Til sammenligning med andre brancher og kommuner kan der beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Altså hvor stor værditilvækst turisternes forbrug i området skaber (i løn og profit), hver gang turisterne bruger 1 mio. kr. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug giver omtrent kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter i Limfjordsområdet. På landsplan er multiplikatoren 0,48, hvilket betyder at værditilvæksten er omtrent kr. pr. million turismekroner brugt. Multiplikatoren for værditilvækst i Limfjordsområdet på 0,51 ligger således en smule højere end landsgennemsnittet. 3 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå turismeerhvervet. 4 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 14

18 Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Limfjorden, 2011 Turismeafledt værditilvækst Limfjorden Fordeling for Region Midtjylland Danmark mio. kr. pct. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Turismen som jobskaber i Limfjordsområdet Turisternes forbrug skaber gennem direkte og afledte effekter en mængde arbejdspladser på tværs af alle brancher her kaldet turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Samlet set blev der i 2011 skabt årsværk i Limfjordsområdet på grund af turismeforbruget. Denne mængde svarer til 3,4 pct. af den samlede beskæftigelse i Limfjordsområdet. Således ligger denne andel på linje med mængden af turismeskabte årsværk i Region Midtjylland, men er 0,9 pct. point lavere end på landsplan. Igen er det Lemvig Kommune der er mest afhængig af turismens effekter. Hele 5,9 pct. eller 552 af kommunens beskæftigede har deres job takket være kommunens turister og deres forbrug. Dette skal dog ses i det perspektiv, at Lemvig er den af de fire kommuner i Netværk Limfjorden med færrest beskæftigede. Holstebro er i kraft af at være den kommune med det største turismeforbrug, også den kommune med den største mængde turismeskabte job (964 årsværk), herefter følger Skive med 675 og Struer med 339 årsværk. I disse tre kommuner skaber turismen imellem 3 og 3,3 pct. af den samlede beskæftigelse. Dette er lavere end regionsgennemsnittet på 3,5 pct. og landsgennemsnittet på 4,3 pct. 15

19 Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et serviceerhverv. Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Midtjylland, 2011 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,3 Region Midtjylland ,5 Limfjorden ,4 pct. Århus ,9 Ringkøbing-Skjern ,7 Herning ,8 Silkeborg ,1 Syddjurs ,5 Horsens ,5 Randers ,2 Holstebro ,0 Norddjurs ,6 Skanderborg ,7 Viborg ,5 Skive ,0 Hedensted ,1 Lemvig ,9 Odder ,0 Struer ,3 Ikast-Brande ,4 Samsø ,1 Favrskov ,7 2.4 Turismen skaber arbejdspladser i turismeerhverv og andre brancher Tabel 2.4 viser beskæftigelsen afledt af Limfjordsturismen inddelt i følgende tre brancher: Turismeerhverv, detailhandel og 'andre brancher'. Turismeforbruget skaber i Limfjordsområdet 944 årsværk i turismeerhvervene, hvilket svarer til 37 pct. af alle de turismeskabte årsværk i Limfjordsområdet. Turismen skaber 628 årsværk i detailhandelen, hvilket svarer til 25 pct. af den samlede beskæftigelse i Limfjordsområdet. Andre brancher er, til trods for dens relativt store størrelse målt på værditilvækst, på størrelse med turismeerhvervet når man ser på årsværk. Her skaber turismen nemlig 959 årsværk, hvilket svarer til 38 pct. af det samlede antal turismeskabte årsværk. Denne forskel skyldes 16

20 netop, at turismen er et serviceerhverv, der naturligt har en højere beskæftigelse end produktionserhverv. Sammenlignes disse andele med de tilsvarende andele for Region Midtjylland og hele landet, når man til konklusionen, at turismen i Limfjordsområdet, med en andel turismeskabte årsværk, der ligger 5 pct. point under regionsniveau (41 pct.) og 4 pct. point under landsniveau (42 pct.), betyder relativt mindre for turismeerhvervene og tilsvarende mere for detailhandelen og andre brancher. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (17 pct.), hvilket ligger 2-3 pct. point over regions- og landsniveauet og på overnatningssteder (12 pct.), som dog ligger 4-6 pct. point under regions- og landsniveauet. Til at sammenligne på tværs af kommuner og med Danmark på landsplan kan man udregne en beskæftigelsesmultiplikator. Dette gennemsnitsmål ser på, hvor stor en beskæftigelse (antal årsværk) en mio. kr. i turismeforbrug skaber. For Limfjordsområdet er denne multiplikator på 1,2, hvilket betyder at der skabes 1,2 fuldtidsstillinger pr. mio. kr. brugt af turister i kommunen, når man regner de afledte effekter af forbruget med. Den turismeskabte beskæftigelse er således en smule mindre intensiv end i Danmark generelt, hvor der skabes 1,4 job pr. mio. kr. i turismeforbrug i gennemsnit. I bilag 2B foreligger den turismeafledte beskæftigelse fordelt på branchegrupper for de enkelte kommuner. Heraf ses det, at fordelingen af turisternes forbrug på de tre brancher varierer, alt efter hvilken kommune der holdes ferie i, og dermed hvilke brancher der oplever størst beskæftigelse som afledt effekt af turismen. I Skive og Struer kommuner fylder turismeerhvervet relativt mere, med en andel af kommunernes turismeafledte årsværk på henholdsvis 42 pct. og 44 pct. I Lemvig fylder turismeerhvervet blot 28 pct. hvilket er hele 14 pct. lavere end det tilsvarende tal på landsplan. Imellem de to yderpunkter placerer Holstebro Kommune sig, med en andel beskæftigede i turismeerhvervene på 37 pct. 17

21 Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Limfjorden, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Limfjorden Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.5 Skatteindtægter på mere end 700 mio. kr. Limfjordsturisternes ferieforbrug skaber indtægter fra skatter og afgifter på 738 mio. kr. i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer tilsammen. Heraf stammer 551 mio. kr. eller 75 pct. fra vareskatter, herunder især moms med 334 mio. kr.(45 pct.). Personskatterne beløber sig til 187 mio. kr. (25 pct.)., hvoraf cirka halvdelen går til kommuneskatter. Mens personskatter afledt af turismeforbruget fylder relativt mindre sammenholdt med Region Midtjylland og hele Danmark, betyder moms, vare- og selskabsskatter lidt mere. Dette kan ses i sammenhæng med turismeerhvervenes relativt lille størrelse, og dermed en mindre andel personer ansat i servicejobs. Også hvad angår skatteprovenu, kan en multiplikator beregnes, for at give indblik i, hvad effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug er på skatter og afgifter. I Limfjordsområdet er multiplikatoreffekten af 1 mio. kr. turismeforbrug 0,36. For hver mio. kr. i turismeforbrug skaber turismen i de fire Limfjordskommuner, inklusiv afledte effekter, altså indtægter til stat og kommune på kr. Sammenligner man med det tilsvarende tal på regions- og landsplan, hvor multiplikatoren er 0,34, skaber turismen i Limfjordsområdet altså kr. mere i skatter og afgifter pr. mio. kr. i turismeforbrug. 18

22 Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Limfjorden, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Limfjorden Fordeling for Region Midtjylland Danmark mio. kr. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra Turismeafledte skatteindtægter har større betydning end andre steder i landet Tabel 2.6 specificerer størrelsen af de turismeafledte skatter og afgifter i forhold til Limfjordsområdets samlede skatter og afgifter. Indtægten i skatter og afgifter fra turisme står for 4,2 pct. af det samlede skatteprovenu i Limfjordsområdet. Således er turismens andel af det samlede skatteprovenu 0,7 pct. point højere end i Region Midtjylland og 0,2 pct. point højere end det tilsvarende tal for Danmark i gennemsnit. Dette skyldes især moms, vare- og selskabsskatters andel på 7,1 pct., som er betydeligt højere end både regions- og landsgennemsnittet, der ligger på hhv. 6,1 pct. og 6,6 pct. Dette skal igen ses i sammenhæng med detailhandelen og andre branchers størrelse. Bilag 2C udspecificerer skatteindtægternes relative størrelse ift. det samlede skatteprovenu for hver af de fire kommuner. Heraf ses det, at det især er turismen i Lemvig Kommune der trækker områdets store andel af skatteindtægter fra turisme op. I denne kommune fylder de turismeafledte skatteindtægter hele 7,5 pct. af kommunens samlede skatteprovenu, hvilket er meget højere end fordelingen i Region Midtjylland (3,5 pct.) og i Danmark i gennemsnit (4,0 pct.). De tre andre kommuner ligger nogenlunde på niveau med Region Midtjylland. pct. 19

23 Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Limfjorden, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Limfjorden Fordeling for Region Midtjylland pct. Danmark I alt 738 4,2 3,5 4,0 Personskatter 187 1,9 1,8 2,1 Kommuneskatter 96 2,0 1,9 2,2 Kirkeskatter 3 1,8 1,9 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 31 2,0 1,9 2,2 Statsskatter 57 1,7 1,5 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 551 7,1 6,1 6,6 Moms/merværdiafgift 334 8,1 6,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 157 8,3 6,4 6,3 Selskabsskatter 60 3,3 3,0 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 20

24 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 behandler udviklingen i kommunens kapacitet dvs. overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i de fire Limfjordskommuner jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette har betydning for detaljeringsgraden af kategorierne, og er årsagen til at feriecentre og vandrerhjem i denne destinationsrapport er slået sammen til én kategori. Kapitlet vedrører år 2012 samt, hvor det har været muligt, udviklingen fra 2008 op til år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. 3.1 Stabilitet i overnatningskapaciteten Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Limfjordsområdet registeret af Danmarks Statistik i perioden Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder 5. Overordnet set er der sket et lille fald på -0.9 pct. i den samlede kapacitet. Fra 2008 til 2012 har man oplevet en stigning på 10,3 pct. flere sengepladser på hoteller og feriecentre. Campingpladser er klart den overnatningsform der har størst kapacitet i området, når man ser på overnatningssteder med en sengepladskapacitet på mere end 40 sengepladser. I 2012 var der ifølge Danmarks Statistik således campingsengepladser i de fire kommuner. Dette tal har været nogenlunde stabilt i perioden, dog er der sket et minimalt fald på -0,6 pct. fra 2008 til Ser man på antallet af indberettende virksomheder, er der kommet flere til indenfor alle kategorier med undtagelse af lystbådehavne. Antallet af overnatningsvirksomheder er således steget fra 47 til 51 i perioden, på trods af at antallet af lystbådehavne er faldet fra 13 til 11. Dette er dog ikke udtryk for et reelt fald, blot at Limfjordsområdet har to indberettende lystbådehavne mindre 6. 5 Danmarks Statistik opgør ikke antallet af sengepladser på vandrerhjem, blot antallet af virksomheder. 6 Indberetning til Danmarks Statistik er frivillig for lystbådehavne, hvorfor man ikke kan forvente at alle lystbådehavne indberetter. 21

25 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Sydvestjylland Antal senge I alt Hotel og feriecentre Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hotel Feriecentre og vandrerhjem Camping Lystbådehavne : Opgjort pr. juni. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Områdets sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 ses det, at der er sommerhuse i Limfjordsområdet. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet, der er til rådighed i området. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Potentielt set, kan sommerhusene i de fire kommuner udlejes 39 uger om året, hvilket giver en kapacitet på godt potentielle udlejningsuger. I alt er det af disse uger der lejes ud. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i området med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i de fire Limfjordskommuner. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger, og normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at den kommercielle udlejningsprocent i Limfjordsområdet i 2012 var på 9,4 pct. Dette må siges at være forholdsvist højt ift. landsgennemsnittet på 6,2 pct. Det er dog interessant at se forskellen på de fire kommuner individuelt. I Holstebro og Lemvig er udlejningsprocenten oppe på henholdsvis 13 pct. og 18,4 pct. Tendensen til at udleje sommerhuse er derimod noget lavere i Skive og Struer, hvor udlejningsprocenten er henholdsvis 2,3 pct. og 3,2 pct. Der tegner sig altså et billede af, at turister på ferie i eget eller 22

26 lånt sommerhus er mest betydeligt i Skive og Struer, hvorimod kommerciel sommerhusudlejning er mest betydeligt i Holstebro og Lemvig. Dette understreges yderligere af at Skive med sommerhuse, er den kommune med flest sommerhuse. Muligheden for at leje sommerhuse ud er altså til stede, men turistsammensætningen i denne kommune er sådan, at flest ferierer i eget sommerhus, hvorimod Holstebro og Lemvig har mange turister i lejet sommerhus. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012 I alt Holstebro Lemvig Skive Struer Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejningspct. 9,4% 13,0% 18,4% 2,3% 3,2% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 3.3 Flest kommercielle overnatninger i lejet feriehus At mange af turisterne i Limfjordsområdet ferierer i lejet feriehus bekræftes af tabel 3.3, der viser de kommercielle overnatninger i Limfjordsområdet fordelt på overnatningsformer. I 2012 blev der i alt foretaget 1,7 mio. kommercielle overnatninger i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner i år 2012 inkl. feriehusovernatninger, hvilket overordnet set er en lille tilbagegang på -1,3 pct. i forhold til Når man ser på fordelingen af antal overnatninger, bliver det tydeligt at lejede feriehuse er den suverænt største overnatningsform i området. I hele 67 pct. af tilfældene lagde turisterne hovedet på puden i et lejet feriehus. De foretog nemlig hele 1,1 mio. overnatninger. Dernæst kommer camping, der med overnatninger, og dermed 24 pct. af alle de kommercielle overnatninger er den næststørste overnatningsform i Limfjordsområdet. De resterende 9 pct. af overnatningerne foretages af turister på hoteller, feriecentre og vandrerhjem samt lystbådehavne. De to eneste overnatningsformer der har oplevet fremgang i antal overnatninger fra 2011 til 2012 er camping (+2,8 pct.) og hotelovernatninger foretaget af forretningsrejsende (+9 pct.). Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet forretningsgæster f.eks. typisk bruger flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når der måles på forbrug. Denne tabel kan derfor med fordel holdes op imod tabel 1.4, der viser at de tre største overnatningsformer målt på forbrug er lejet feriehus, eget feriehus og besøg hos familie/venner. Det skal bemærkes, at de sidste to kategorier ikke dækker over kommercielle overnatningsformer. 23

27 Tabel 3.3. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i Limfjordsområdet, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 Overnatninger Fordeling (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,3 Hotel ,2 Hotel - ferie ,9 Hotel - forretning ,0 Feriecentre og vandrerhjem ,3 Camping ,8 Lystbådehavne ,2 Lejet feriehus ,3 3.4 Lille fald i det samlede overnatningstal siden 2009 Fra 2011 til 2012 er antallet af kommercielle overnatninger i området faldet med overnatninger, hvilket svarer til et fald på 1,3 pct. Dette dækker over fald i Holstebro (-1 pct.) og Lemvig (-4,6 pct.) som dog næsten opvejes af stigninger i Skive (0,8 pct.) og Struer (8,3 pct.). I forhold til 2009 er historien dog anderledes. I denne periode har Holstebro oplevet en pæn stigning (20 pct.) imens Skive ligger nogenlunde stabilt (0,5 pct.). Lemvig og Struer har oplevet fald på henholdsvis -7,4 pct. og -32 pct. Samlet set er der tale om en tilbagegang for området på -2,2 pct. siden Denne tilbagegang kan muligvis tilskrives finanskrisen, og man kan tage de enkelte kommuners udvikling som forsigtige tegn på fremgang fra 2010 og fremadrettet. Tabel 3.4 Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Limfjordsområdet Udvikling (pct.) I alt ,3 Holstebro ,0 Lemvig ,6 Skive ,8 Struer ,3 3.5 Tilbagegang for udenlandske kommercielle overnatninger Målt på kommercielt overnattende gæster udgør danskerne en noget større turistgruppe end udlændinge i de fire kommuner i Netværk Limfjorden. Således var mere end seks ud syv overnattende i området i 2012 danskere svarende til overnatninger, hvis man ser bort fra feriehusovernatninger. Danmarks Statistik opgør ikke overnatninger i feriehuse på nationalitet, hvorfor vi desværre ikke kan sige noget om de 1,1 mio. overnatninger der i 2012 blev foretaget i lejede feriehuse. Med andre ord har overnatninger i feriehuse altså en del at skulle have sagt, når der kigges på den samlede udvikling (se evt. tabel 3.3). 24

28 Af de udenlandske overnatninger er tyske gæster stærkest repræsenteret i Limfjordsområdet med cirka halvdelen af de udenlandske overnatninger i Herefter følger norske, hollandske, svenske og britiske overnatninger. Ser man på udviklingen fra (eksklusiv feriehuse), bemærkes det, at andelen af udenlandske overnatninger er faldet med -5,2 pct. hvorimod andelen af danske overnatninger er steget med 1,6 pct. Det tyder på, at turisterne i Limfjordsområdet følger mønstret fra resten af landet, hvor flere danskere end udlændinge siden 2007 har valgt at holde ferie i Danmark. Den negative udvikling for udenlandske overnatninger er fælles for Holstebro, Lemvig og Skive, hvorimod Struer har oplevet en stigning på 10,8 pct. i udenlandske overnatninger. Det skal dog siges, at Struer er den kommune med færrest udenlandske overnatninger numerisk set. Til gengæld viser det danske marked positive takter i både Lemvig, Struer og Skive, hvor antallet af danske overnatninger i gennemsnit er steget med imellem 1,3 pct. og 11,6 pct. fra 2011 til Kun kommunerne Holstebro og Struer har formået at tillokke flere tyske gæster i 2012 end i Derimod har Lemvig tiltrukket flere nordmænd, og de tre andre kommuner har oplevet flere overnatninger fra det svenske marked. Tabel 3.5 Registrerede overnatninger fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen , (eksklusiv feriehuse) I alt Udv. (pct.) Holstebro Udv. (pct.) Lemvig Udv. (pct.) Skive Udv. (pct.) Struer Udv. (pct.) I alt , , , , ,6 Danmark , , , , ,6 Udlandet i alt , , , , ,8 Tyskland , , , , ,8 Norge , , , , ,5 Holland , , , , ,1 Sverige , , , , ,0 UK , , , , ,1 Andre lande , , , , ,4 3.6 Sommeren er turismesæson Når man ser på overnatningstallene samlet set, er det tydeligt at flest turister besøger Limfjordsområdet i sommerhalvåret. Således lå 69 pct. af alle overnatningerne i 2012 i perioden maj-august. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Mens camping og lystbådehavne er stærkt koncentreret omkring sommerferiemånederne, koncentrerer feriegæster på hotel, feriecentre og vandrerhjem sig omkring for-, midt- og sensommeren. Forretningsgæster på hotel er spredt mere ud over året med mellem 8-11 pct. af hele årets overnatninger pr. måned i ni af årets måneder. Således er perioden marts-november flittigt benyttet af forretningsrejsende, med højsæson i efteråret fra september til oktober. 25

29 Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Limfjordsområdet, 2012 Feriecentre og Alle Hotel - ferie -forretning Camping Lystbådehavne Vandrerhjem Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 26

30 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for landsdel Fyns 10 kommuner. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2013). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke 27

31 overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor 28

32 tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 29

33 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2011 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik* 2011 Lille VisitDenmark og CNN/WOCO 2011 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskni ng 2003 Stor Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 30

34 Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Lånt feriehus Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2006 Medium Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium National Amter National Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Undersøgelse Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Stor 2004 Stor 2006 Stor 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 31

35 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 32