Evaluering af matematik 2. klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af matematik 2. klasse"

Transkript

1 Evaluering af matematik 2. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på besøg i Jylland. Han var tydeligvis meget betaget af dette landskab med det store bare udsyn. Det er netop denne sanselige oplevelse vi håber at børnene har fået første skoledag på heden ved Præstbjerg. For heden er helt speciel og derfor må vi passe godt på den! Her er jorden sur og tør og alligevel sker der en forvandling i august og september når hedelyngens brunlige stængler blomstre i de smukkeste lilla nuancer. Men det er ikke kun på grund af det smukke lyng vi skal værne om heden. Her lever der nemlig også en masse dyr der netop elsker den natur der kun findes på heden. I det første tema vil vi på yngste trin koncentrere os om de dyr og planter der vokser på heden. I dette hæfte er det selvfølgelig set ud fra en matematisk vinkel og det faglige fokus vil hovedsagligt handle om areal og mønstre. Faglige mål: Opg. 1 Hugormens mønster: På to af hugormene skal børnene fortsætte det mønster der allerede er tegnet, og på den tredje må de selv finde på et mønster. Opg. 2 Gæt et dyr der lever på heden: Børnene har tidligere lavet opgaver der minder om denne. Her er der fokus på koordinatsystemet hvor (x,y) skal findes. Opg. 3 Honningbiernes bo: Dette er første gang børnene skal prøve at tegne på isometrisk papir og det kan faktisk være ret svært! Der skal tegnes 6-kanter og selvfølgelig er det med brug af linealen. Opg. 4 Er du ligeså dygtig som bien?: En åben opgave hvor børnene selv må tegne deres eget mønster. Det lyder umiddelbart let nok men igen er det på isometrisk papir og jeg tænker at det nok skal give en del udfordringer! Samtidig er der også fokus på geometriske figurer. Opg. 5 Hjælp honningbien: Selve labyrinten vil sikkert ikke volde de helt store problemer for børnene, men det faglige fokus ligger på deres udregninger. Man kan jo vælge at bruge kuglerammen men jeg opfordrer til at de bruger fremgangsmåden med at skrive tallene op under hinanden har de styr på plus med tier overgang? Opg. 6 Grævlingens jagt efter regnorme: Vi har kun enkelte gange været omkring hvad en ret vinkel er. Det skulle der gerne komme styr på i denne opgave! Opg. 7 Hvor meget hede er der?: Her skal der tælles tern. Indledningsvis vil vi tale om hvad kvadratmeter er for noget og om størrelsesforhold (landkort ift. virkeligheden). Jeg er spændt på, om nogen af børnene kan gennemskue det sidste spørgsmål i opgaven, der handler om at tælle hele arealet (100 tern) og dermed tjekke om vand + hede + skov = 100 km 2. Opg. 8 - Tegn selv et landkort: I forlængelse af forrige opgave kommer en åben opgave der ligeledes handler om areal. Her skal børnene selv lave inddelingerne med vand, hede og skov. Der er stor mulighed for differentiering idet man kan vælge at lave en let inddeling hvor man kun bruger hele tern og omvendt kan man lave en meget sværere inddeling. 1

2 Fagudtryk fra læseplanen: Aritmetik - Addition (med tier overgang) - Tælle tern (kardinaltal) Geometri - Fortsætte et påbegyndt mønster - Find selv på et mønster (isometrisk papir) - Geometriske figurer (bl.a. 6-kanten) - Den rette vinkel - Areal (snak om km 2 ) Algebra - Afsætte givne koordinater i koordinatsystem Personlige mål: Gøre sig klar Finde sin plads hurtigt; i kredsen og ved bordet. Finde sine ting hurtigt; i mappen og i penalhus. Oplæg Spørge hvis der er noget der undre en eller hvis der er noget man ikke forstår. Komme med kommentarer til oplæggets indhold og deltage i den fælles dialog. Selvstændigt arbejde Have overblik over arbejdssedlen (skrive dato). Have styr på arbejdstiden - hensigten er, at børnene når en side i hæftet i hver time. Fremlægge Fortælle de andre hvordan man har lavet en opgave, hvad man har tænkt - hvor det var svært og hvordan man løste problemet. Struktur og evaluering: Alle opgaver gennemgås og diskuteres fælles. De fleste opgaver laves derefter individuelt. Nogle opgaver løses fælles i klassen og nogle i grupper. Hver times arbejdsproces og tematiske opgave evalueres mundtligt og nogle opgaver fremlægges af børnene. Sideløbende med den tematiske matematik arbejdes der i talhæfter med færdighedsopgaver. 2

3 Indholdsfortegnelse SIDE INDHOLD START DATO SLUT DATO 1 Hugormens mønster 2 Gæt et dyr der lever på heden 3 Honningbiernes bo 4 Er du ligeså dygtig som bien? 5 Hjælp honningbien 6 Grævlingens jagt efter regnorme 7 Hvor meget hede er der? 8 Tegn selv et landkort 3

4 To eksempler på besvarelse af en lukket opgave 4

5 5

6 To eksempler på besvarelse af en åben opgave 6

7 7

8 Evaluering med et barn Oskar og jeg taler om opgaven: Tegn dit eget landkort (se eksemplet under åben opgave) Lærer: Kan du fortælle lidt om den opgave du har lavet? Oskar: Jeg har lavet hede, skov og vand. Lærer: Inden du gik i gang med opgaven havde du så en plan for hvordan det skulle se ud? Oskar: Nej, jeg fandt bare på det hen ad vejen Lærer: Har du tænkt på om man kunne lave opgaven lettere eller sværere for sig selv? Oskar: Ja man kunne lave den sværere for sig selv. Lærer: Hvordan? Oskar: Man kunne lave nogen flere skrå streger og halve. (viser med fingeren på papiret). Lærer: Har du lavet nogen halve? Oskar: Ja, nogen halve Lærer: Var opgaven svær? Oskar: Nej Lærer: Kunne du ha lavet den sværere for dig selv? Oskar: Ja, det kunne jeg godt. Lærer: Hvorfor gjorde du ikke det? Oskar: Det havde jeg ikke lyst til. Lærer: Har du lært noget nyt i denne her opgave? Oskar: Nej Lærer: Hvad er det du har skrevet nederst på siden? Oskar: Jeg har skrevet 62 skov Lærer: Hvad betyder det egentligt? Oskar: At jeg har lavet 62 firkanter med skov. Lærer: Firkanter er der et andet ord for firkanter? Oskar: Nej det syntes jeg ikke. Lærer: Kan du huske da vi gennemgik opgaven og læste den øverste sætning højt. Oskar: Ja, det kan jeg godt. Lærer: Hvis du kigger op på den øverste sætning er der så noget du lægger mærke til. Oskar: Næææ Lærer: Er der noget matematik i sætningen? Oskar: Jov det kan jeg godt se nu! Lærer: Hvad er det? Oskar: (Peger på km2) kvadrat kilometer. Lærer: Flot! kan du forklarer hvad kvadrat kilometer er for noget Oskar: Det betyder at én firkant er det samme som én kvadrat kilometer. Lærer: Flot! Lærer: De udregninger du har lavet nederst kan du sige lidt om det. Oskar: Først udregnede jeg og det gav 69. Og så plusede jeg 69 med 51 og det gav 120. Lærer: Var det godt at det gav 120? Oskar: Ja 8

9 Lærer: Hvorfor? Oskar: Fordi så kunne jeg lade være med at tælle dem igen. Lærer: Hvorfor? Oskar: Så ved jeg, jeg har talt dem ordenligt Lærer: Hvordan ordenligt? Oskar: Fordi der var jo 120 firkanter i hele billedet derfor ved jeg, at jeg har talt rigtigt! Lærer: Flot Oskar! Evaluering med hele klassen Vi har en fælles dialog om opgaven Er du ligeså dygtig som bien (eksempel 2, åben opgave) Alle børn sidder i kreds med deres opgave. Lærer: Er der nogen der vil sige lidt om hvad det er for en opgave i har lavet? Nanna: Vi skulle finde på vores eget mønster. Lærer: Ja var der noget i skulle huske i forhold til det at lave mønstre? Ronja: Vi skulle lave det samme mønster hele tiden Lærer: Ja kan du sige lidt mere om det Ronja Ronja: Ellers kan man ikke sige det er et mønster. Altså man må ikke bare finde på noget forskelligt at tegne, så ville det ikke se ens ud. Lærer: Det er helt rigtigt Ronja! Er der nogen der har noget mønster på tøjet? Eline: Jeg har stjerner på mit tøj. Marius: Jeg har det her firkantmønster på mine sko. Elisabeth: Jeg har striber på mine strømper. Lærer: Godt Kan i sige noget om hvad det er for noget papir der er brugt i opgaven? Marius: Det er prikpapir Lærer: Ja det har også et andet lidt svært matematiknavn er der nogen der kan huske det? Nanna: Det hedder også isometrisk papir. Lærer: Ja det er rigtigt flot Nanna! Lærer: Syntes i at det var svært eller let at tegne mønster på isometrisk papir. Marius: Jeg syntes det var lettere. Lærer: Okay har i ellers lært noget nyt? Ronja: Man skal huske at tegne helt præcis. Marius: Og bruge linealen. Joakim: Jeg har ikke lært noget nyt. Lærer: Joakim havde du prøvet at tegne på isometrisk papir før? Joakim: Ja i mit talhæfte. Lærer: Okay så du syntes altså det var let nok? Joakim: Ja Thea: Jeg har aldrig prøvet det før. 9

10 Lærer: Er der nogen der kan sige lidt om hvad man skulle nederst på siden? Sigurd: Man skulle tegne hvilke figurer man havde brugt i sit mønster. Lærer: Fint! Lærerens egen evaluering jf. undervisningsplanen Faglige mål: Opg. 1 Hugormens mønster: På to af hugormene skal børnene fortsætte det mønster der allerede er tegnet, og på den tredje må de selv finde på et mønster. Alle børn klarede denne opgave uden problemer. Nogle fik endda lavet nogle meget flotte og svære mønstre på den hugorm hvor de selv måtte bestemme. Opg. 2 Gæt et dyr der lever på heden: Børnene har tidligere lavet opgaver der minder om denne. Her er der fokus på koordinatsystemet hvor (x,y) skal findes. Også denne opgave klarede alle børn uden problemer. Opg. 3 Honningbiernes bo: Dette er første gang børnene skal prøve at tegne på isometrisk papir og det kan faktisk være ret svært! Der skal tegnes 6-kanter og selvfølgelig er det med brug af linealen. De fandt hurtigt en fremgangsmåde hvorpå de kunne tegne mønsteret. Andre kom forkert fra start og mønsteret ville ikke gå op. De måtte viske ud og starte forfra. Der er stadig en del (især drengene) der er udfordret i, at bruge linealen som tegneredskab det bliver ikke præcist nok! Opg. 4 Er du ligeså dygtig som bien?: En åben opgave hvor børnene selv må tegne deres eget mønster. Det lyder umiddelbart let nok men igen er det på isometrisk papir og jeg tænker at det nok skal give en del udfordringer! Samtidig er der også fokus på geometriske figurer. Det er tydeligt at der stadig er børn der er utrygge når det handler om åbne opgaver. Nogle valgte at lave det samme mønster som i forrige opgave. De er bange for at lave fejl og ikke lave det godt nok (min fortolkning). Andre springer ud i det, prøver sig frem og får lavet flotte og spændende mønstre. Og jeg oplever at nogle af børnene virkelig var i flow og de var SÅ stole over deres mønstre. Opg. 5 Hjælp honningbien: Selve labyrinten vil sikkert ikke volde de helt store problemer for børnene, men det faglige fokus ligger på deres udregninger. Man kan jo vælge at bruge kuglerammen men jeg opfordrer til at de bruger fremgangsmåden med at skrive tallene op under hinanden har de styr på plus med tierovergang? Børnene havde ikke problemer med at finde den rigtige vej gennem labyrinten og de fandt hurtigt de tal der skulle lægges sammen. Her var der udfordringer for mange af børnene! Problemerne bestod især i, at de ikke fik skrevet tallene rigtigt op. At enere skal stå under enere. Nogle havde også problemer med at lave udregningerne rigtigt simpelthen fordi, de ikke skrev pænt nok. Så der skal i fremtiden helt sikkert arbejdes med orden! Nogle havde også glemt hvor menten skulle stå 10

11 og nogle glemte menten. Det skal der arbejdes videre på! Opg. 6 Grævlingens jagt efter regnorme: Vi har kun enkelte gange været omkring hvad en ret vinkel er. Det skulle der gerne komme styr på i denne opgave! Børnene fik hurtigt styr på den rette vinkel og fik også til opgave at udforske skolen for rette vinkler. Det kom der meget sjovt ud af samtidig med at det i høj grad var lærerigt! Opg. 7 Hvor meget hede er der?: Her skal der tælles tern. Indledningsvis vil vi tale om hvad kvadratmeter er for noget og om størrelsesforhold (landkort ift. virkeligheden). Jeg er spændt på, om nogen af børnene kan gennemskue det sidste spørgsmål i opgaven, der handler om at tælle hele arealet (100 tern) og dermed tjekke om vand + hede + skov = 100 km 2. Ca. halvdelen af klassen kunne huske hvad kvadrat kilometer betød. Det fik vi en god snak om under oplægget. Langt de fleste af børnene havde ikke problemer med at optælle tern heller ikke de halve. Dog er det svært for nogen af børnene at holde styr på hvor langt de er kommet så jeg talte med flere om fremgangsmåder de kunne bruge, for at holde styr på det. Fx skrive tal i ternene. Ingen af børnene kunne gennemskue det sidste spørgsmål om hvordan man kunne tjekke at man havde regnet rigtigt. De sagde dog alle nåååå ja! da jeg fortalte dem det Opg. 8 - Tegn selv et landkort: I forlængelse af forrige opgave kommer en åben opgave der ligeledes handler om areal. Her skal børnene selv lave inddelingerne med vand, hede og skov. Der er stor mulighed for differentiering idet man kan vælge at lave en let inddeling hvor man kun bruger hele tern og omvendt kan man lave en meget sværere inddeling. En opgave alle syntes der var sjov! Problemet i denne opgave består i, at mange af de fagligt stærke børn vælger at lave en alt for let inddeling. Her var jeg nede ved flere børn, hvor jeg krævede at de lavede en svære inddeling. Omvendt lavede nogle af de fagligt svagere børn alt for svære inddelinger. De tænkte brugte alt for meget energi på at det skulle se flot ud og glemte nok helt at tænke på at alle ternene efterfølgende skulle tælles. Det havde vi dog en god snak om under evalueringen. 11

12 Fotos fra processen Elisabeth er i gang med opgaven Tegn dit eget landkort. 12

13 Klassen er samlet i kreds til fælles evaluering i slutningen af timen. 13

14 Jeg sidder med Oskar og vi har en god dialog/evaluering omkring dagens opgave: Tegn dit eget landkort. 14

15 Afhængig af den tematiske opgave på dagen, stopper vi nogle gange før tid, for at lave andre matematiske lege eller spil. Her er børnene i gang med at spille aktion skak. 15

Evaluering af matematik 0. klasse

Evaluering af matematik 0. klasse Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2016 Matematik 0. klasse

Selvevaluering Bifrost 2016 Matematik 0. klasse Undervisningsplan 1 Faglige mål 2 Indholdsfortegnelse 3 To eksempler på en lukket opgave den samme opgave løst af to forskellige børn 4 5 To eksempler på en åben opgave den samme opgave løst af to forskellige

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2016 Matematik 2. klasse

Selvevaluering Bifrost 2016 Matematik 2. klasse Undervisningsplan 1 Faglige mål 2 Indholdsfortegnelse 3 To eksempler på en lukket opgave den samme opgave løst af to forskellige børn 4 5 To eksempel på en åben opgave den samme opgave løst af to forskellige

Læs mere

Evaluering af værkstedsarbejde på yngste trin

Evaluering af værkstedsarbejde på yngste trin Evaluering af værkstedsarbejde på yngste trin Undervisningsplan Indhold Læse/skrive stuen Fakta tekst om blåbær Fakta tekst om klokkelyng Fakta tekst om hedelyng Fakta tekst om tyttebær Fakta tekst om

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2016 Matematik 1. klasse

Selvevaluering Bifrost 2016 Matematik 1. klasse Undervisningsplan 1 Faglige mål 2 Indholdsfortegnelse 3 To eksempler på en lukket opgave den samme opgave løst af to forskellige børn 4 5 To eksempler på en åben opgave den samme opgave løst af to forskellige

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Af jord er vi kommet

Af jord er vi kommet Evaluering af Matematik for 5 og 6 kl.: Af jord er vi kommet Heden, Samsø, Ulla Fredsøe Undervisningsplan Emne: Af jord er vi kommet Fag: Matematik 6. kl. Forløbsperiode: August September 2013 Begrundelse

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer Mattip om Geometri former og figurer Du skal lære: At finde og tegne former og figurer Kan ikke Kan næsten Kan At beregne omkreds og areal af figurer Om forskellige typer trekanter At finde højde og grundlinje

Læs mere

Opgaver fra læse/skrive stuen

Opgaver fra læse/skrive stuen 1 2 3 Opgaver fra læse/skrive stuen 4 5 6 7 8 9 Laboratoriet 10 11 12 13 14 15 Atelier 16 17 18 Evaluering med hele Yngste trin 19 20 Evaluering Læse/skrive stuen Lærer: Nu skal alle tænke på en opgave

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe Dansk 1.klasse hedens dyr med start medio august Emne: Tema: Af jord er du kommet Hedens dyr Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe blomster myldre milevidt.

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Klasse / hold: 4. klasse Skoleår / periode: 2015/2016 Team / lærere: Grethe Søgaard Der arbejdes ud fra Fælles mål efter 6. klasse. http://uvm.dk/uddannelserog-dagtilbud/folkeskolen/faelles-maal

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11. Uge 10 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 10 l Venner Det er en dejlig frostklar vinterdag, og der er ikke

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK! 2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere

Læs mere

ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv. Undervisningen

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant Mattip om Arealer 2 Du skal lære om: Repetition af begreber og formler Kan ikke Kan næsten Kan Arealberegning af en trekant Arealberegning af en trapez Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5 2016 mattip.dk 1

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden

Læs mere

Din lærer skal spørge, hvordan du gjorde, og han skal bede dig gøre det igen. Du opdager din fejl og laver ikke fejl denne gang.

Din lærer skal spørge, hvordan du gjorde, og han skal bede dig gøre det igen. Du opdager din fejl og laver ikke fejl denne gang. Du giver op. Jeg kan ikke eller Jeg ved ikke, hvad jeg skal. Din lærer skal spørge, om han kan hjælpe dig, fx ved at låne dig sine fingre. Du skal give op igen. Du laver en fejl. Du tror, du kan svaret

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point. Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019 Uger Emne Materialer Evaluering 33 Kom godt i gang Hæfter fra matematikfessor.dk Repetition fra 2. klasse Eleverne arbejder med genopfriskning af matematik fra 2. klasse gennem blandede opgaver. 34 TAL

Læs mere

Post 1. Kig godt på billedet. Ved næste post skal I svare på nogle spørgsmål om billedet.

Post 1. Kig godt på billedet. Ved næste post skal I svare på nogle spørgsmål om billedet. Post 1 Ved næste post skal I svare på nogle spørgsmål om billedet. Post 2 Var der en engel på det første billede -og hvis der var, hvilken farve var den? Hvilken farve var sommerfuglen? Post 3 Ved sidste

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel) Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Vivianis sætning - optakt Vicenzo Viviani (1622-1703) var en italiensk matematiker. Han var elev af Galilei. Denne opgave handler

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv. Undervisningen

Læs mere

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

BESKYTTENDE ADGANGSKODER

BESKYTTENDE ADGANGSKODER BESKYTTENDE ADGANGSKODER En adgangskode er en række bogstaver og tal, som du indtaster for at få adgang til en computer (nøjagtig som de adgangskoder, du kan have på mobiltelefoner og computerspil). Det

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Ideer til sproglige aktiviteter.

Ideer til sproglige aktiviteter. Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

We are all mad Ned i kaninhullet Selvevaluering

We are all mad Ned i kaninhullet Selvevaluering We are all mad Ned i kaninhullet Selvevaluering - August 2016 Navn: 1 Emne: We are all mad Tema: Ned i kaninhullet Kursus: Formål og Mål: Målet med dette hæfte er at dykke ned i matematikken i de 3 første

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17 Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK! Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 3. klasse Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 3A & 3B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden de stillesiddende

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

En anden tilgang til matematisk læring, hvorfor?

En anden tilgang til matematisk læring, hvorfor? En anden tilgang til matematisk læring, hvorfor? Fordi det vi plejer at gøre ikke virker godt nok Vi skal ikke uddanne menneskelige regnemaskiner 56,6% har problemer med algoritmer PISA Nationale test

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Matematik i marts. Workshop indskoling/ mellemtrin 4. april 2013

Matematik i marts. Workshop indskoling/ mellemtrin 4. april 2013 Matematik i marts Workshop indskoling/ mellemtrin 4. april 2013 En plan og en hensigt 1) Fokus på at planlægge og gennemføre kompetenceorienteret undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet FROKOST

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 1.kl. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 1A & 1b, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden de

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

We are all mad Ned i kaninhullet Selvevaluering

We are all mad Ned i kaninhullet Selvevaluering We are all mad Ned i kaninhullet Selvevaluering Matematik 4. klasse - August 2016 Navn: 1 Emne: We are all mad Tema: Ned i kaninhullet Kursus: Matematik 4. klasse Mål: Målet med dette hæfte er at dykke

Læs mere

Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole

Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole Marts 2014 Udeskole Vi var ude i skoven ved et bål hus, og der skulle vi lave nogle opgaver, nogle af opgaverne var matematik idræt musik dansk og naturteknik, vi

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

TRIX. Træningshæfte 2 FACITLISTE. Side 1. Side 2 Side 3. FACIT, side 1-3 Trix, Træningshæfte 2 Alinea. Byg og tegn

TRIX. Træningshæfte 2 FACITLISTE. Side 1. Side 2 Side 3. FACIT, side 1-3 Trix, Træningshæfte 2 Alinea. Byg og tegn TRIX Træningshæfte Side J a o u - - - - - - e t u r i g v b n Fra oven p FACITLISTE Forfra Fra siden Jubii Side Side Femkanter Veksle mønter Farv rødt Farv gult Jubii Positionssystemet Øverst: Eksperimenter

Læs mere