Spørgsmål og svar vedrørende forhandlingsaftalen

Transkript

1 Spørgsmål og svar vedrørende forhandlingsaftalen Vedrørende akkreditering 1. Man anerkender, at driften af akkrediteringsordningen kræver 12 mio. kr. årligt i IKAS, men for os er der afsat kr. som et engangsbeløb, til en akkrediteringsordning vi ikke kender omfanget af? Beløbet til IKAS er stort. Økonomien placeres i fonden for almen praksis, og der bevilges herfra de nødvendige midler. Vi har aftalt, at der i forbindelse med akkrediteringen ydes et implementeringsbidrag til den enkelte læge på kr. og et yderligere akkrediteringshonorar på kr., når akkrediteringen er opnået det var det krav vi havde stillet, og det svarer til en økonomitilførsel på 72 mio. kr. i alt over 4 år. 2. Hvad dækker de ,- kr. i akkrediterings-godtgørelse af arbejde? Der ydes et implementeringsbidrag på kr. pr. læge, når man påbegynder arbejdet med akkrediteringer. Honoreringen ydes på grund af det ekstraarbejde, der er forbundet med at integrere modellen i praksis. Alle praksis, der akkrediteres første gang, får et yderligere tilskud på kr. Et udvalg med bl.a Tue Müller fra bestyrelsen har udarbejdet et forslag til, hvad akkreditering skal indeholde. Der er som det fremgår af forhandlingsaftalen (bilag 5.A) nedsat en arbejdsgruppe, der skal lave en endelig køreplan og give standard-sættet en yderligere opstramning. Derudover er der sat penge af til en støttefunktion, som skal lave skabeloner til brug ved akkrediteringen. Og endelig er der også afsat penge til kvalitetskonsulenter i regionerne, som kan hjælpe de enkelte praksis med akkrediteringen. Alt sammen med henblik på at lette praksis arbejde og sikre, at vi ikke alle skal opfinde den dybe tallerken. 3. Hvad med de praksis der ikke bliver akkrediteret inden 2018 og som så efterfølgende handles. Får den nynedsatte ikke et tilsvarende tilskud? Jo, det er tanken, at alle nuværende og senere nedsatte praktiserende læger skal have de samme vilkår, dvs. tilskud. Men som det fremgår af forhandlingsaftalen skal alle praksis først være akkrediteret den 1. september 2018, og da forhandlingsaftalen alene vedrører perioden frem til den 1. september 2017, er der endnu ikke aftalt akkrediteringstilskud til læger, der deltager i ordningen efter denne dato. 4. Hvad sker der hvis man ikke "består" sin akkreditering? Hvis man ikke akkrediteres, modtager man ikke akkrediteringstilskuddet på kr. Der er ikke aftalt yderligere tiltag. 1

2 Vedrørende patienttilfredshedsundersøgelser 5. Hvilket arbejde skal den enkelte praksis udføre i forbindelse med etablering og gennemførelse af DANPEP? DAK-E skal stå for patienttilfredshedsundersøgelserne. Vi forventer ikke, at det vil skabe ekstra arbejde i praksis udover, at lægerne skal vurdere resultaterne. Og det skal i øvrigt indarbejdes i akkrediteringsmodellen. Vedrørende oplysningskampagnen 6. I forhold til oplysningskampagnen, hvad betyder så "muligheder for flere emner pr konsultation?" RLTN har under forhandlingerne flere gange talt om, at de hører fra patienterne, at de har problemer med at få håndteret flere emner i den samme konsultation. Det er en gammel traver, som ifølge vores opfattelse ikke er et stort eller generelt problem. Men vi aftalte en fælles oplysningskampagne, som skal oplyse befolkningen om den rigtige brug af lægen, det mener vi også, at PLO kan have interesse i. Vedrørende regionsklinikker m.fl. og lægevagten 7. Hvad er baggrunden for, at klinikker drevet efter 227 ikke indgår i lægevagtsbetjeningen? Det er kommet ind efter ønske fra PLO. Specielt PLO-Nordjylland og PLO-Sjælland har erfaring med, at læger ansat på regionsklinikker ofte har meget korte ansættelsesforhold, og derfor er vanskelige at bruge i lægevagten. Det udelukkes dog ikke med denne formulering, at læger fra disse klinikker på linje med andre læger kan søge samarbejdsudvalget om vagtlægeydernumre. Vedrørende decentral økonomi 8. Det fremgår af forhandlingsaftalen, at de 200 mio. kr. er et varigt løft til fortsat udvikling i almen praksis. Længere nede i teksten læser man, at de 200 mio. kr. modregnes i den centrale pulje, - så der således ikke er tale om et løft? De 200 mio. kr. har regioner og kommuner oplyst, at de vil afsætte på budgetterne fra og med 2015, som varige, årlige budgettilførsler. Pengene skal bruges i forbindelse med indgåelse af underliggende aftaler om nye opgaver i almen praksis, som fremgår af praksisplanen. 2

3 De penge der modregnes i den centrale puljer er ikke disse 200 mio. kr., men centrale midler, som overføres fra den centrale pulje til det decentrale niveau (og fastholdes i niveau), hvis der indgås en aftale mellem en region og PLO-Regionalt om sygebesøg og samtaleterapi. Dvs. de 200 mio. kr. skal ikke medgå til at finansiere disse ydelser lokalt. 9. Det ser ud som om, at man fjerner for 200 mio. kr. ydelser fra den centrale aftale (samtaler og besøg), og udlægger det til kommunal styring. Hvad er det aktuelle beløb for samtaler og besøg? Hvis det er mere end 200 mio. kr., er det en forringelse. Og hvis kommunerne ønsker andet udført end samtaler og besøg, er det merarbejde. I 2013 androg sygebesøgene 85 mio. kr. og samtaleterapien 101 mio. kr. Som det fremgår af svar på spørgsmål 8, har de 200 mio. kr. ikke noget at gøre med de ydelser vedrørende sygebesøg og samtaleterapi, som evt. skal flyttes ud af den centrale overenskomst, hvis det aftales med PLO. 10. Ved I hvor de 200 mio. kr. ekstra fra Region og Kommune bliver taget fra. Kommunernes budgetter for 2014 er vel lagt? RLTN har oplyst, at de 200 mio. kr. vil blive afsat på regionernes og kommunernes budgetter fra og med Årligt og varigt. 11. Hvordan fordeler Regioner og Kommuner udgifterne (de 200 mio. kr.) imellem sig? pr. borger eller anden fordelingsnøgle? Regioner og kommuner afsætter hver 100 mio. kr. Det er oplyst, at beløbet fordeles efter bloktilskudsandel, det svarer ca. til befolkningsandelen i den enkelte region. Vedrørende sygebesøg og samtaleterapi 12. Hvad sker der på længere sigt, hvis en Region/Kommune ikke kan blive enig med PLO-R om sygebesøg og samtaleterapi? Så afregnes fortsat efter de nuværende ydelser og honorarer i den centrale overenskomst. 13. I relation til sygebesøgsforpligtelsen fremgår det, at lægen er forpligtet til at aflægge sygebesøg, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdende i øvrigt nødvendiggør besøg. Hvilke forhold kunne det være? Denne bestemmelse er uændret i forhold til den nuværende overenskomst. Bestemmelsen henviser til 49 stk. 1, hvor der står, at det er op til lægens skøn at afgøre, om der skal aflægges besøg. 3

4 Vedrørende praksisdeklarationen 14. Hvad skal praksisdeklarationen indeholde? I henhold til 57 c i sundhedsloven skal praktiserende læger offentliggøre oplysninger om deres praksis, der er relevante i forbindelse med borgerens valg af læge. Ministeren, der i henhold til loven kan fastsætte regler om offentliggørelse af disse oplysninger, oplyste under forårets lovbehandling, at praksisdeklarationerne skal indeholde oplysninger om patienttilfredshed og efteruddannelse. Vedrørende systematisk efteruddannelse 15. Hvem skal stå for selve uddannelserne i den nye systematiske efteruddannelse (PLO/LUF/Dagens Medicin eller andre?) Det er der endnu ikke taget endelig stilling til. Det er PLO s opfattelse, at det - som i den frie efteruddannelse - vil være muligt for alle at søge om at få kurser godkendt, når blot godkendelseskriterierne overholdes. 16. Er der andre konsekvenser end "samtaler" overfor de læger, der ikke opfylder den systematiske efteruddannelse? Nej. Vedrørende honorarstrukturen 17. Det ser ud til, at der kommer til at gå meget tid med at lave p-markeringer? Det er vores opfattelse, at dette krav ikke giver nævneværdige ændringer i vores arbejdsbelastning. P-markeringer kommer automatisk ved, at patientens kort køres igennem kortlæser. Kun ved glemt kort, systemnedbrud, konsultation ved 3. mand /pr brev, og genindsendelse af korrigeret regning skal der ske manuel markering af regningen. 18. Hvorfor ønsker man at indføre en længerevarende konsultation i lægevagten. Skulle man ikke starte i dagtid, hvor det er mere påkrævet? Og ønsker hvis man decideret ønsker at oplyse borgerne om, at de har krav på at få håndteret flere problemstillinger i samme konsultation, bliver det vanskeligt at klare på 15 min. Det er en teknisk fejl, at der under lægevagten står skrevet noget om længerevarende 4

5 konsultation se bilag 8A side 90 hvor det fremgår, at overvejelserne vedrørende indførelse af en længerevarende konsultation vedrører dagtiden. Fælles information vedrørende brug af egen læge kan også være i vores interesse så ved vi, hvad der informeres om, og her skal det selvfølgelig også fremgå, hvad der er realistisk. 19. Afskaffelsen af forløbsydelsen er et eksempel på manglende budgetsikkerhed. Vi har dimensioneret vores klinikker og personale til at håndtere diabetes omsorgen med forløbsydelsen og en årlig honorering svarende til 1156 kr. Nu kan vi nøjes med en 0120 svarende til 360 kr. samt evt. en 0101, hvor der ofte også håndteres andre problemstillinger, og man således var berettiget til at afregne ydelse 0101 i forvejen. Provenuet tages af regionerne, uagtet at der er investeret store summer i uddannelse og opgradering af klinikker. Det er rigtigt, at 0107 afskaffes. Årskontrollen af patienter med kroniske sygdomme vil fremover blive honoreret med 0120 og 0101 for alle klinikker. Det er langt fra alle, der har tilmeldt sig i forløbsydelsen, der oprindeligt blev indført for praksis, der anvendte datafangst. Det er rigtigt, at der er en lidt bedre økonomi i kontrol af diabetespatienter efter denne model hvorfor afskaffelsen giver det provenu, der fremgår af teksten. 20. Det fremgår, at "Der foretages en "opstramning" af anvendelsen af 0120". Hvad indebærer det? Det er aftalt, at parterne skal se på vejledningen i anvendelse af ydelse 0120 med henblik på, om den skal revideres og evt. strammes op. 21. Det fremgår af aftalen, at regionerne arbejder videre med at indhente journalmateriale som brug til controlling. Det vil have vidtrækkende konsekvenser for lægepatientforholdet, at man ikke ved om notater bliver sendt videre til regionens administration. Vi har under forhandlingerne gentaget overfor regionerne, at et krav om udlevering af journalmateriale i forbindelse med controlling kræver lovændringer, hvis de involverede læger ikke giver tilladelse. Samme vurdering fremgår af den rapport, Deloitte har lavet vedr. kontrol og opfølgning. Vi kan ikke forbyde regionerne at arbejde med det, men vi vil fortsat holde vore medlemmer orienterede om, at de ikke skal sende fortrolige journalnotater til regionerne. 5

6 Vedrørende udviklingskontrakten 22. Det fremgår af udviklingskontrakten, at vi skal være "proaktive" i forhold til kronikerne? Hvad betyder det rent praktisk? Almen praksis skal være proaktiv som hidtil. Bestemmelsen er uændret i forhold til nuværende udviklingskontrakt. Vedrørende højestegrænser 23. Vil der være særlige regler/hensyn for nynedsatte læger i 0-praksis i forhold til "højestegrænser"? Der er ikke aftalt særlige regler, men det vil fortsat være muligt at klage til samarbejdsudvalget over en fastsat højestegrænse. 24. Kan en højestegrænse fastsættes på mindre end gennemsnittet + 25% Nej. Vedrørende økonomien 25. Hvordan har man konkret tænkt sig at analysere på opgaveglidning, og til hvilken nytte da man jo også konstaterer, Det forudsættes at den løbende opgavesivning til og fra almen praksis kan håndteres inden for den fastsatte ramme? Det er aftalt, at parterne i den kommende overenskomstperiode vil igangsætte et analysearbejde vedrørende udviklingen af arbejdsmængden i almen praksis og sammensætningen heraf. Desværre vil dette arbejde ikke komme os til nytte i den kommende overenskomst. Det er dog i samme forbindelse igen understreget på s. 52, at : I det omfang regionen ønsker opgaveflytning til almen praksis, indgås lokalaftale herom. 26. Over 3 år udvides rammen med 80,7 mio. kr. Det svarer til 27 mio. kr. årligt. Eller kr. årligt pr. læge. Det er den omsætningsøgning vi har at gøre godt med, til at opfylde de enorme visioner og ønsker samfundet berettiget har til almen praksis? Med praksispersonales lønstigninger frygter jeg igen reallønsnedgang, på trods af større krav, forventninger og arbejdsmængde. 6

7 Rammeforbedringen er på 54,9 mio. kr. Det fremgår af skemaet på s. 100 i forhandlingsaftalen, at den fulde rammeeffekt opnås i år 3. Herudover er der nye midler til tiltag på kvalitetsområdet, som i relation til efteruddannelse og akkreditering også giver midler direkte til den enkelte læge. I alt afsættes 104,3 mio. kr. i 3. overenskomst år, hvoraf 22,2 mio. kr mio. kr. går til kompensation ved opstart/afslutning af akkreditering og kompensation ved deltagelse i sikret efteruddannelse. Endelig er reguleringsordningen fastholdt. Afhængig af udvikling i løn/pris andrager den gennemsnitligt omkring 100 mio. kr. pr år. Heri skulle økonomi til praksispersonales lønstigninger ligge. Men det kræver, at den samlede økonomi ikke overstiger rammeloftet. 27. Hvad forestiller PLO sig, at vi gør rent praktisk, hvis rammen ser ud til at blive overskredet et givent år? Vi skal gøre alt, hvad vi kan for ikke at komme i den situation. Vi skal være meget aktive i praksisplanudvalgene og arbejde på at få indgået lokal aftaler, der holdes uden for økonomirammen, så vi udnytter de 200 mio. kr. Herudover er det vigtigt, at vi får tidstro aktivitetsopgørelser, så vi hele tiden har et overblik over aktivitetssituationen. 28. På trods af 22 måneders forberedelse overdrager man det store arbejde med at organisere opgaveglidningen til de lokale parter. Der har altid været lokale aftaleforhandlinger med f.eks. regionerne vedrørende indgåelsen af 2-aftaler. Vi må regne med, at der i fremtiden skal indgås flere lokale aftaler. Vi drøfter for tiden i bestyrelsen, hvordan vi i PLO bedst kan understøtte PLO- Regionalt og PLO-Kommunalt i de fremtidige forhandlinger. Såvel denne aftale som den udvikling vi har set på decentralt niveau kræver yderligere udvikling af samarbejdet mellem vore PLO niveauer samt yderligere understøtning af det decentrale niveau fra forhandlingsudvalg og centrale medarbejdere. Vedrørende opsigelsesvarsler/budgetsikkerhed 29. Budgetsikkerhed for læger betyder, at lægevagten først kan opsiges med 12 måneders varsel. Belært af 1813 tager det dog endnu mere tid at stable et tilsvarende system på benene, og det bliver således et gratis udspil fra regionerne. Vi er enige, men kunne ikke komme længere på dette punkt, dvs. at opsigelsesvarslet er forlænget fra nuværende 6 til 12 måneder. Vi havde krævet, at en opsigelse skulle varsles til ordningens ophør samtidig med en genforhandling af overenskomsten. 7

8 Vedrørende økonomisk værn 30. Under processen blev vi lovet et værn mod økonomisk tab, i forbindelse med regionens oprettelse af regionale klinikker tæt på eksisterende praksis. Det er nu reduceret til, at regionerne har orienteringspligt, og at den dialog, vi inviteres til bl.a. kan omhandle eventuelle ønsker til indretning af klinik!? I forbindelse med den fremtidige praksisplanlægning er det aftalt, at konkrete praksis ikke må omtales i praksisplanen. Årsagen er, at et ønske om nedlæggelse af praksis i praksisplanen kan vanskeliggøre fremtidige salg. Endvidere er det aftalt, at planer om at opføre et offentligt ejet lægehus skal drøftes med de læger, der befinder sig i lokalområdet således, at disse f.eks. får mulighed for at rykke ind i lægehuset. Endelig er det aftalt, at regionen skal orientere samarbejdsudvalget om regionens planer for udløsning af nye ydernumre, opførelse af nye lægehuse, udbud af drift af praksis og etablering af regionsklinikker. Alle tiltagene sigter på at begrænse de enkelte lægers risiko for at lide økonomisk tab som følge af den fremtidige praksisplanlægning. Vedrørende indførelse af mulighed for at udelukke læger fra at praktisere 31. Udover mulighederne i straffeloven ønsker regionen at kunne sanktionere overenskomstmæssigt, hvis en læge har begået en strafbar handling. Det er uklart hvad dette dækker over? Der er allerede i dag gode sanktionsmuligheder overfor kolleger, der tolker overenskomsten ulovligt. Regionerne kan ikke komme med et konkret eksempel, hvor PLO ikke har medvirket til relevant kollegial selvjustits. Fra sekretariatet er det oplyst, at der i årenes løb har været ganske få personsager i SU-systemet, hvor PLO har måttet erkende, at der burde reageres, men hvor der ikke er hjemmel til det. Om det er muligt at ændre på dette, skal nu nærmere udredes med henblik på evt. at aftale en sådan hjemmel i overenskomsten. Vedrørende højestegrænser 32. Hvornår kan en ny automatisk højestegrænse træde i kraft? En højestegrænse fastlægges på baggrund af omsætningen i Opgørelse af opsætningen afsluttes inden den 1. april Regionen kan herefter fastsætte en højestegrænse fra det følgende kvartals begyndelse, dvs. tidligst fra 1. juli Højestegrænser virker fremadrettet. 33. Vil en automatisk højestegrænse blive fastsat ud fra alder-og kønsstandardiserede værdier eller bruges den rå sum af honorar per gruppe 1 tilmeldt? Som i nuværende overenskomst er det de totale udgifter til egne sikrede i dagtid, der danner udgangspunkt for fastsættelsen af en højestegrænse. Grænsen fastsættes ikke 8

9 på baggrund af alder- og køns-standardiserede værdier. Dette er ikke ændret i forhold til nuværende overenskomst. Ændringen består i, at det nu er regionen, der fastsætter højestegrænsen og at den fastsættes hurtigere end nu, hvor der forud for fastsættelsen kan gives henstillinger om, at aktivitetsniveauet skal reduceres. Klager over fastsatte højestegrænser kan indbringes for samarbejdsudvalget. Vedrørende sygebesøg. 34. Er vi sikrede mod forpligtigelsen til at aflægge sygebesøg til patienter på kommunal aflastning mere end 15 km fra praksis? Forhandlingsaftalen indebærer ingen forpligtelser til at aflægge sygebesøg til patienter, som er bosiddende / har ophold mere end 15/5 km fra praksis. Aftalen lægger op til, at der regionalt kan indgås underliggende aftaler med PLO om vilkårene for aflæggelse af sygebesøg, herunder sygebesøg på aflastningspladser. Vedrørende økonomi 35. Når den nye højestegrænseregel træder i kraft, er det først fra året efter, som jeg forstår det. Betyder det ikke, at de andre praksis er med til at tilbagebetale det ekstra tjente beløb i det kalenderår, hvor den første gang indtræffer? Højestegrænser på gennemsnittet + 25% fastsættes på baggrund af et foregående regnskabsår (opgørelser vil foreligge senest 1. april). Højestegrænser iværksættes fra det følgende kvartals begyndelse og således altid fremadrettet. Såfremt de samlede udgifter til almen praksis i det regnskabsår, som danner grundlag for højestegrænsen, overstiger den aftalte ramme, således at der skal ske modregning i reguleringsprocenten, vil modregningen ramme alle praksis. Alle vil derfor bidrage til at tilbagebetale det "for meget tjente" i praksis, som efterfølgende har fået fastsat højestegrænser. Dette er uændret i forhold til i dag. 36. Hvad betyder det, når I taler om det økonomiske råderum? Med "råderum " mener vi forskellen mellem den aktuelle omsætning i almen praksis, og den økonomiske ramme. Skønnet giver et øjebliksbillede af forventningerne til vækstmulighederne i almen praksis i den kommende overenskomstperiode. Ud fra den aktuelle omsætning samt forhandlingsaftalen kan råderummet i overenskomstperioden estimere til ca. 285 mio. kr. i 3. overenskomst år (ca. 170 mio. kr. 1. år, ca. 200 mio. kr. 2. år). Dette råderum svarer til, at omsætningen kan vokse med 3,7 % i overenskomstperioden, før vi når økonomiloftet. Forhandlingsaftalen giver mulighed for nogenlunde samme vækstmulighed, som har kendetegnet almen praksis de senere år. 9

10 37. Hvordan beregnes en modregning i relation til evt. overskridelse af økonomiloft - hvordan indgår ydelse 0120? Hvis det samlede loft i år 1 og 3 overskrides med indtil 0,5% iværksættes ingen modregning. Overskridelser herudover medfører modregning i reguleringsprocenten. Denne modregning vil ramme alle praksis, eftersom den gennemføres som en mindre regulering af honorarerne. Ved beregning af modregningen vurderes den totale vækst i anvendelsen af ydelse 0120 (dvs. ikke væksten på praksisniveau) Er denne vækst større end væksten samlet set, nedsættes den samlede modregning med halvdelen af værdien af væksten i Regnestykket kan illustreres med følgende eksempel: Det samlede loft inkl. tolerancegrænsen på 0,5% overskrides i 3. overenskomst år med f.eks. 50 mio. kr. Der skal derfor som udgangspunkt ske modregning i reguleringsprocenten således, at de 50 mio. kr. "tilbagebetales". Da væksten i den totale anvendelse af 0120 i år 3 har udgjort 8 %, og væksten samlet set har udgjort 4 %, nedsættes den samlede modregning. Forskellen på de 4 % og de 8 % beregnes i absolutte kroner, og udgør f.eks. 5 mio. kr. Modregningsbeløbet kan derfor beregnes til: 50 5/2 = 47,5 mio. kr. Modregningen på de 47,5 mio. kr. vil ramme alle praksis, eftersom den gennemføres som en mindre regulering af honorarerne. 38. Hvad sker der, hvis antallet af 0120 overstiger det forventede? Der er ikke fastsat et loft for anvendelsen af ydelse Loftet vedrører de samlede udgifter i almen praksis. 39. Er det en individuel eller kollektiv straf, når regionen får rabatten på 0120 ved overskridelse af økonomiloftet? Regionen får ingen rabat på Det er lægerne, der får "rabat" på den endelige modregning, såfremt væksten i 0120 er større, end den generelle vækst. Vedrørende indhold i en eventuel bekendtgørelse 40. Hvad kan ministeren beslutte i en bekendtgørelse? I en overenskomstløs periode skal ministeren, jf. sundhedslovens 229, fastsætte regler om vilkårene for borgernes ydelser hos de praktiserende læger. Ministeren kan iflg. bestemmelsen bl.a. fastsætte regler om: Ydelsernes indhold og anvendelse Åbningstid og evt. telefontid som i hidtidig overenskomst Udbetaling af honorarerne til lægerne Honorarstørrelser og kørselsgodtgørelse 10

11 Honorarnedsættelser i tilfælde af væsentlig øget aktivitet, der ikke kan forklares med øget behov for sundhedsydelser, f.eks. pga. en epidemi. Den samlede økonomiske ramme for ydelserne Modregning i fremtidige honorarer ved en overskridelse af rammen. Tidligere overenskomstbestemmelser om reguleringsprocent vil ifølge lovbemærkninger ikke være gældende, med mindre det eksplicit fremgår af bekendtgørelsen. Ifølge lovbemærkningerne forudsættes det at bekendtgørelsens bestemmelser vedrørende den økonomiske ramme (dvs. økonomiloftet) lægger sig op ad regler, som var gældende, før den overenskomstløse periode indtrådte, eller at det på anden vis sikres, at de økonomiske rammevilkår på det pågældende praksisområde i væsentlig grad svarer til de vilkår, som hidtil har været gældende. Ovennævnte betyder, at økonomirammen i en bekendtgørelse vil svare til økonomirammen i overgangsåret. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke på forhånd kan forudse det konkrete indhold i en bekendtgørelse. 11